Case Study: Caspian Drumm, k√łnnede praksisser og f√¶llesskaber – af Anne Maabjerg Mikkelsen.

Vist 235 gange.
Anne Maabjerg Mikkelsen, Aarhus Universitet.
Bachelorprojekt: “Derrida og Moderne K√łnsteori” den 13. december 2013. Hun fik karakteren 12 for det samlede bachelorprojekt.

Case Study: Caspian Drumm, k√łnnede praksisser og f√¶llesskaber

Delopgave 1: Præsentation af en transseksuel skæbne

Transseksuelle i Danmark har i de seneste √•r v√¶ret i de danske mediers s√łgelys. Sp√łrgsm√•let om, hvorvidt et transseksuelt individ skal erkl√¶res psykisk syg, om der skal indf√łres k√łnsneutrale pas, og hvorvidt privathospitaler m√• udf√łre indledende faser p√• k√łnsskifteoperationer p√• b√łrn under 18 √•r er blandt andet tilf√¶lde, der har st√•et til debat. Samfundet er i dag bygget op omkring de to k√łn. Gennem k√łnnet som kategori er det muligt for os som individer at afl√¶se hinanden. Til at underbygge denne tese er det muligt at inddrage Berger og Luckmanns Den samfundsskabte virkelighed ‚Äď En videnssociologisk afhandling, hvor de skriver f√łlgende: ‚ÄĚHverdagens virkelighed indeholder skemaer over typer, ved hj√¶lp af hvilke vi forst√•r og ‚ÄĚkan finde ud af‚ÄĚ, n√•r vi m√łder dem ansigt-til-ansigt.‚ÄĚ. (Berger & Luckmann 2003 : 45) Der opst√•r if√łlge b√•de Judith Butler og Dorthe S√łndergaard problemer, n√•r afl√¶sningen af k√łnnet ikke l√¶ngere er mulig ‚Äď som eksempelvis i m√łdet med en transseksuel; vores tilgang til det andet menneske bliver problematisk. P√• denne m√•de har feltet Transseksualitet i h√łj grad b√•de relevans p√• individuelt, kollektivt og samfundsm√¶ssigt niveau, og det udg√łr derfor et interessant felt for b√•de faget Moderne Identitet og mit grundfag Id√©historie.

Denne portfolieopgave vil belyse transseksualitet med udgangspunktet i en konkret case. I Go‚Äô Aften Danmark den 14. oktober 2011 pr√¶senteres den danske befolkning for Caspian Drumm ‚Äď en 15-√•rig pige, der tre m√•neder tidligere p√•begyndte en hormonbehandling som indledende fase til en k√łnsskifteoperation, der skal g√łre hende til den dreng, hun altid har f√łlt sig som. Mandag d. 17. oktober skal Caspian have bortopereret sine bryster, hvilket bliver en operation foretaget p√• et privathospital uden for g√¶ldende regler. I Danmark kan man f√łrst f√• bevilliget en k√łnsskifteoperation, n√•r man er fyldt 18 √•r, hvorfor Caspian-sagen har skabt debat landet over og draget megen opm√¶rksomhed til transseksuelle individer som gruppe. I nu to √•r har debatten k√łrt i diverse medier, og Caspian har selv bidraget til denne debat gennem videoblogs p√• Youtube og et brev til de danske medier. F√łrste del af casestudiet vil unders√łge, hvorledes Caspian performer sig selv gennem sin videoblog og anden aktivitet. Hvordan √•bner videobloggen op for en k√łnsforhandling? Og hvordan er det muligt at analysere Caspians sk√¶bne ud fra begrebet performativitet, der er grundl√¶ggende for teorien om moderne identitet?

Caspian er selv medlem af T-gruppen i Landsorganisationen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT), hvormed det er muligt at inddrage gruppe- og f√¶llesskabshorisonten. Hvordan kommunikerer transseksuelle gennem de forskellige online-f√¶llesskaber? Hvad bidrager disse f√¶llesskaber til i forhold til den transseksuelles selvf√łlelse og tilv√¶relse i dagens samfund?

Motivationen bag valget af dette felt ligger i en personlig interesse for k√łnnet som s√•dan. B√•de i forhold til, hvordan k√łnsstereotyper og k√łnsroller er konstrueret men ogs√•, hvorfor vi er s√• afh√¶ngige af dem for at forst√• vores omverden og medmennesker. Gennem mit grundfag Id√©historie har jeg kunnet bearbejde emnet ud fra filosofiske teorier omkring mennesket som v√¶rende et fornuftigt v√¶sen med behov for at kunne rationalisere og definere ting. Derfor er det interessant for mig at l√¶gge en sociologisk vinkel med udgangspunkt i teorier fra Moderne Identitet p√• det samme emne: Hvordan konstruerer vi k√łnnet, hvordan performer vi det, og hvordan er vi afh√¶ngige af det som kategori? Derfor vil opgaverne i h√łj grad tage udspring i Judith Butlers teorier om k√łnnet ‚Äď s√•vel som identiteten ‚Äď som v√¶rende performativt.

Empiri
Berger, Peter & Luckmann, Thomas, Den samfundsskabte virkelighed ‚Äď En videnssociologisk afhandling, Lindhardt og Ringhof, 2003

Delopgave 2: Identitetsanalyse og fællesskaber

Del A) Performativ identitetsanalyse
Denne delopgave vil tage udgangspunkt i en identitetsanalyse af transk√łnnede Caspian Drumm med udgangspunkt i Judith Butlers performativitetsbegreb samt Dorte S√łndergaards teori om forhandling, positionering og kulturel genkendelighed.

Caspian Drumm er f√łdt pige men har hele livet f√łlt sig som en dreng. D. 19. juni 2011 fik han som 15-√•rig sit f√łrste skud nebido, og d. 5. juli 2011 fik han opereret sine bryster v√¶k uden om det danske sundhedssystem. En lang transition tog start. Gennem de sidste to √•r har Caspian videoblogget om sin transition og livet som transk√łnnet p√• YouTube under navnet MrMisterDrumm.

K√łnnet og performativitet
Judith Butler mener, at k√łnnet er performativt, med hvilket hun mener f√łlgende: ‚Ä̂Ķ performative in the sense that the essence or identity that they otherwise purport to express are fabrications manufactured and sustained through corporeal signs and other discursive means.‚ÄĚ (Butler 1990 : 173) Butler √łnsker med sin teori at g√łre op med forst√•elsen af, at k√łnnet er essentielt og dermed √•rsag til vores handlinger. Det er derimod noget, der skabes gennem handlinger ‚Äď vi g√łr vores k√łn. Handlingerne er en gentagen og citeret praksis, (Butler 1993 : 2) hvormed de fremst√•r som en essens. (Butler 1990 : 173) Caspian giver udtryk for, at han skal leve op til mandlige standarder for at f√łle sig tilpas i sin egen identitet. (How T changed me : (05.10)) Disse standarder, s√•som eksempelvis at v√¶re maskulin og handlende, er alts√• ikke essentielle egenskaber tilknyttet det mandlige k√łn. Dette eksemplificerer Caspian, da han selv biologisk set er pige, der performer som en dreng ‚Äď ogs√• f√łr hormonbehandling.

Caspians profil, MrMisterDrumm, fremst√•r som en drejebog for, hvordan man kan ‚ÄĚblive‚ÄĚ mand. Dette verificerer Butlers teori om k√łnnet som v√¶rende performativt. Caspian selv understreger mange gange, hvordan han tr√¶ner sin krop, (FTM body Dysphoria/surgery (05.15)) og kl√¶der sig som mand. (FTM passing tips + 8 months on T: (05.44)) Udseende, bekl√¶dning og herigennem selvfremstilling som mand er central. Marjorie Garber understreger, hvor afg√łrende noget s√• simpelt som bekl√¶dning er for menneskets forst√•else af k√łnnet: ‚Ä̂Ķ clothing constructs (and deconstructs) gender and gender differences.‚ÄĚ (Garber 1992 : 3) For Caspian er der p√• ingen m√•de et problem i, at hans k√łnsorganer tilh√łrer en kvindes krop, da k√łnnet for ham sidder i handlinger, opf√łrsel og fremstilling frem for i k√łnsorganet: ‚ÄĚI am a man, and my equipment down there doesn‚Äôt change that.‚ÄĚ. (FTM ‚Äď Bottom Dysphoria/surgery : (09.30 + 10.20))

Mange af de praksisser, der er forbundet med k√łnslig praksis, og som fremst√•r som essentielle egenskaber ved henholdsvis mand og kvinde, er dybt integrerede i samfundet grundet repetition over mange √•r. Derfor foreg√•r imitationen/citationen af disse praksisser ofte ubevidst. Disse stiliserede praksisser underst√łtter det heteroseksuelle, bin√¶re samfund, (Butler 1993 : 2) hvorfor barnet allerede fra f√łdslen ‚Äď og is√¶r fra navngivningen ‚Äď p√•virkes i retning af det biologiske k√łn og den dertilh√łrende ‚ÄĚnaturlige‚ÄĚ seksualitet. (Ibid. : 7) I Go‚Äô Morgen Danmark vises billeder af en ung Caspian. P√• billederne har hans mor fors√łgt ‚ÄĚat g√łre ham til pige‚ÄĚ. ‚ÄĚThe girling‚ÄĚ af Caspian var dog ikke vellykket. (Butler 1993 : 7) Caspian er et eksempel p√• et individ, der aldrig har f√łlt sig som den pige, han blev f√łdt som. Siden tre-√•rs-alderen har han ben√¶gtet sit biologiske k√łn, og han √łnskede dengang at hedde Christoffer. (finding my identity pt. 1 (02.40)) Han har aldrig v√¶ret feminin og har altid haft drengevenner. Caspian siger, at han allerede i otte-√•rs-alderen oplevede ikke at passe ind i kategorien pige: ‚ÄĚ… I tried to fit into the girlie box, which I didn‚Äôt do too well‚Ķ‚ÄĚ (ibid. : (07.13)) Han understreger, hvorledes han siden folkeskolen fors√łgte at g√łre som drengene: ‚ÄĚI tried to play really tough ‚Ķ and I wore a leather jacket.‚ÄĚ. (ibid. : 08.20)) Her er der tale om en citation af drenge-adf√¶rden, hvilket if√łlge Butler afsl√łrer k√łnnets performative karakter.

Kulturel genkendelighed, positionering og forhandling
If√łlge Dorte S√łndergaard er mennesket dybt afh√¶ngigt af at blive integreret i kulturen, da det er i denne, det kan udfolde sig som menneske. (S√łndergaard 2000 : 31) Integrationen har som foruds√¶tning, at individet er kulturelt genkendeligt og dermed accepteret. S√łndergaard skriver: ‚ÄĚEr individet ikke genkendeligt, er han eller hun for anderledes, for m√¶rkelig inden for en given kulturel kontekst, s√• vil vedkommende blive m√łdt med ekskluderende, med ikke inkluderende, kr√¶fter fra omgivelserne.‚ÄĚ (Ibid. : 33) Grundl√¶ggende for vores eksistens som mennesker er, at vi kan forst√• og forudsige hinanden, hvilket sker vha. kategorisering. Berger & Luckmann skriver: ‚ÄĚHverdagens virkelighed indeholder skemaer over typer, ved hj√¶lp af hvilke vi forst√•r og ‚ÄĚkan finde ud af‚ÄĚ andre, n√•r vi m√łder dem ansigt-til-ansigt.‚ÄĚ (Berger & Luckmann 2003 : 45) N√•r k√łnnet er den mest grundl√¶ggende og stabile kategorisering i vores samfund, (S√łndergaard 2000 : 35) opst√•r der et problem i m√łdet med den anden, hvis ikke k√łnnet er afl√¶seligt. Individet bliver for anderledes.

Caspian udtaler sig som f√łlgende: ‚ÄĚI know people would find me wired, and I just really wanted to fit in. But still I couldn‚Äôt ‚Ķ ‚Äôcause I was unnatural at that age.‚ÄĚ (finding my identity pt 2 : (00.40)) Det er vigtigt for Caspian at h√łre til et sted og blive accepteret i samfundet. Problematikken for den transk√łnnede opst√•r dog i, at han/hun ikke kan blive accepteret og anerkendt for det k√łn, han/hun f√łler sig som. I dagens heteroseksuelle, bin√¶re samfund er der tale om, at den transk√łnnede kategoriseres som ‚ÄĚthe freak‚ÄĚ, som noget ‚ÄĚfor m√¶rkeligt‚ÄĚ, da han/hun ikke kan kategoriseres som v√¶rende mand eller kvinde. Caspian √łnsker ikke at v√¶re freak men derimod at v√¶re mand. (13 months on T, starting school : (2.10))

Som redegjort for i forrige afsnit, er det tydeligt at se, hvorledes Caspian fors√łger at ligne og handle som en mand, da han √łnsker at passere [1] som mand og dermed blive kulturelt genkendeliggjort som mand. Frygten for at f√• afsl√łret sit biologiske k√łn er dominerende i den transk√łnnedes eksistens. Caspian m√¶rker til denne frygt og udtaler sig som f√łlgende i magasinet Euroman: ‚ÄúDer ligger meget identitet i stemmen. Hvis den er for lys, er du afsl√łret ‚Ķ Da jeg var blevet en mand, var jeg ekstremt hetero i starten. Jeg ville v√¶re normal p√• alle t√¶nkelige m√•der.‚ÄĚ (Mosbech 2012, Euroman) I videobloggene p√• YouTube er det tydeligt at m√¶rke Caspians begejstring for, at hans stemme falder til et dybere leje: ‚Ä̂Ķ and my voice is dropping a lot. It‚Äôs getting deeper and deeper, and I am pretty sure you can actually hear that. Hopefully you can‚Ķ‚ÄĚ. (3 months on T and television (04.40)) Brysterne er for ham den mest afsl√łrende del af kroppen, og de skal fjernes. Caspians transitionen byder ydermere p√• kraftigere h√•rv√¶kst, st√łrre muskler, h√łjere h√•rgr√¶nse og st√łrre sexlyst. Den resulterer i, at han f√•r det bedre: ‚ÄĚI feel at home in my own body.‚ÄĚ. (6 Months on T (07.30)) Han kan nu i h√łjere grad passere og blive ‚ÄĚgodtaget‚ÄĚ for at v√¶re mand i sin hverdagslige f√¶rden. P√• videoerne er det tydeligt at m√¶rke Caspians frustration over, at hans h√•rv√¶kst ikke er synlig for andre YouTube-brugere, der ser hans video. Hans forh√•bning om, at seerne kan se og h√łre forandringerne forbundet med hormonbehandlingen, skinner tydeligt igennem. Det er vigtigt for Caspian, at han p√• sin YouTube-profil og ved hj√¶lp fra kameraet kan dokumentere sin udvikling til (og som) mand. (Raun 2011 : 21)

Gennem Caspians offentlighed omkring sin k√łnnede situation, positionerer han sig som en aktiv forhandler af k√łnsidentitet. Forhandlingen af k√łn foreg√•r gennem brydningen mellem individers udtryk for k√łn. (S√łndergaard 2000 : 34) Caspian s√¶tter i h√łj grad til debat, hvad en ‚ÄĚrigtig‚ÄĚ mand er. Caspian positionerer sig inden for denne k√łnsforhandling som ‚ÄĚfreaken‚ÄĚ, der i den heteroseksuelle matrix ikke er et fuldst√¶ndigt individ, da han mangler et k√łn; han er ul√¶selig. Individet forhandler dog ikke kun, hvis det positionerer sig selv ‚ÄĚuden for‚ÄĚ normerne; det er umuligt ikke at udtrykke noget (Ibid. : 35) Individer, der f√łlger de g√¶ngse forestillinger om k√łn, positionerer sig til geng√¶ld s√•dan, at de reproducerer normerne og reglerne knyttet til k√łnnene. Hvorvidt Caspian overhovedet forhandler k√łnnet, n√•r han fors√łger at passe ind i de allerede g√¶ldende k√łnskategorier, vil blive diskuteret i delopgave 3.

Del B) Forskellige fællesskabsbegreber
Denne unders√łgelse og diskussion af f√¶llesskaber forbundet med transk√łnnede som marginaliseret gruppe i samfundet vil tage udgangspunkt i det online-f√¶llesskab, der opst√•r omkring transk√łnnede videobloggere. Unders√łgelsen vil hente inspiration fra Tobias Rauns unders√łgelser af transk√łnnedes videoblogging p√• YouTube.[2] Jeg vil l√¶gge afstand til Baumans diskvalifikation af online-f√¶llesskaber, og i h√łjere grad tilslutte mig Castells forst√•else af online-f√¶llesskaber som nogle, der ogs√• kan st√łtte os i at v√¶re mennesker og give os en f√łlelse af at v√¶re del af noget. En accept af online-f√¶llesskaber vil bidrage til en st√łrre forst√•else af, hvordan vi som kulturelle, sociale v√¶sener lever i det mediedominerede samfund, der i dag er en realitet. Denne del vil centrere sig om, hvorledes det transk√łnnede f√¶llesskab p√• YouTube g√łr sig til et f√¶llesskab med udgangspunkt i Maffesoli, Wenger og Tobias Raun. Gennem opgaven bruges Rauns udtryk vlog, n√•r jeg omtaler video-bloggen samt betegnelsen TKF i stedet for det transk√łnnede f√¶llesskab.

Det transk√łnnede f√¶llesskab
P√• trods af at Caspian hverken h√łrer til i drenge- eller pigekategorien, har han dog som alle mennesker behov for at v√¶re en del af noget st√łrre end blot ham selv. (How T changed me : (06.00)) Gennem sin aktive deltagelse i transmilj√łet og sit medlemskab i T-gruppen i LGBT[3] opn√•r han en f√łlelse af at h√łre til: ‚ÄĚI am part of the Trans Group in Denmark which is really awesome. To get to know other trans people‚ÄĚ. (Ftm intro. : (05.10)) Caspian ytrer dog i en senere vlog, at T‚Äôet i LGBT synes glemt til fordel for et stort fokus p√• homoseksuelle. Han kritiserer den danske X-factor vinder Sarah for at have for√•rsaget, at han nu igen bliver betragtet som en butch-lebbe og ikke en transmand: ‚ÄĚSo I don‚Äôt think it [Sarahs sejr I X-factor] has exactly helped the society of Denmark [‚Ķ] to really face the realities of the LGBT community. Maybe they have found the L but they definitely have not find the T [‚Ķ]‚ÄĚ (X-factor destroyed my identity : (05.10)) Denne problemstilling belyser Tobias Raun ogs√• i artiklen Mand nok? ‚Äď Om kropsligg√łrelser og maskulinitetsfort√¶llinger i transk√łnnede video blogs p√• YouTube. (Raun 2011 : 26) Han unders√łger i sin Ph.d.-afhandling transk√łnnedes vlogging p√• YouTube, hvilket Caspian er et eksempel p√•.

MrMisterDrumm er blot √©n ud af mange transk√łnnede vloggere. Tobias Raun skriver: ‚ÄĚMange transk√łnnede bruger YouTube som platform til at f√• sk√¶rm- og taletid. Gennem video blogs (vlogs) dokumenterer og diskuterer transm√¶nd egne kropslige transformationer og psykosociale forestillinger om k√łn.‚ÄĚ (Raun 2011 : 20) P√• trods af eksklusionen i det heteroseksuelle, bin√¶re samfund og dette samfunds dom af den transk√łnnede som v√¶rende ‚ÄĚfreaken‚ÄĚ, har den transk√łnnede gruppe form√•et at opbygge deres eget f√¶llesskab i kampen om retten til accept. Eksklusion fra et f√¶llesskab er ikke ensbetydende med eksklusion fra alle f√¶llesskaber. (S√łndergaard 2000 : 34) P√• grund af udelukkelsen fra √©t f√¶llesskab, er der tale om, at de ekskluderede finder sammen i et nyt f√¶llesskab. Det at f√łle sig glemt i LGBT betyder ikke, at de transk√łnnede ikke har form√•et at f√• deres eget s√¶rpr√¶gede f√¶llesskab stablet p√• benene. Vloggen bliver et medium, der form√•r at placere Caspian i TKF, hvor han bliver accepteret og kulturelt integreret. Vloggen bliver en form for selvterapi, hvorigennem han kan give slip for frustrationer velvidende om, at nogle lytter. Kommentarerne til Caspians vlogs sp√¶nder fra kritik til st√łttende ord. Responsen p√• hans vlogs er hovedsageligt positiv og rosende og bidrager dermed til en accept af Caspian som v√¶rende mand. Eksempelvis skriver rafiiskfelix: ‚ÄĚLeonardo DICAPRIO :)‚ÄĚ (1st shot of nebido), og Jerry Nguyen skriver: ‚ÄĚYou look fantastic man, real impressive body.‚ÄĚ (FTM ‚Äď 2 years post-op)

Vloggen r√¶kker ogs√• ud til andre og bliver en social aktivitet i et online-f√¶llesskab. (Raun 2011 : 24) Raun pr√¶senterer l√¶seren for tre forskellige transm√¶nd i sin artikel. De vlogger alle p√• YouTube om deres eksistens og transition ligesom Caspian. Rauns karakter James er som Caspian ivrig efter at dele ud af viden og information omkring livet som transk√łnnet. (Raun 2011 : 22) Tony udtrykker flere gange en taknemmelighed for det transk√łnnede online-f√¶llesskab, hvorigennem han kan s√łge r√•d og genkende sig selv i andre transm√¶nds transitioner. (Raun 2011 : 25) Caspian s√łger eksempelvis ogs√• r√•d i sine vlogs: ‚ÄĚIf any of you guys have any experience with what‚Äôs good and not good to do when you come out in High School, please let me now, because I am getting more and more frustrated about this [‚Ķ] So if you can help me out, please do.‚ÄĚ (Coming out in high school : (4.11)) Relevant i forhold til dette er denne genkendelighed, som er s√• vigtigt for at kunne indg√• i et f√¶llesskab.

Praksisfællesskab
Sp√łrgsm√•let lyder hern√¶st p√•, hvilken type f√¶llesskab TKF p√• YouTube er. Maffesoli skriver, at f√¶llesskaber er flygtige og ikke beh√łver at vare over l√¶ngere tid. Det er ikke s√• meget, hvad f√¶llesskabet er men n√¶rmere, at vi deler en f√łlelse i et givent √łjeblik p√• et givent sted. Denne komponent af delte f√łlelser, er det grundl√¶ggende for f√¶llesskabet. (Maffesoli 1995 : 16) Denne kollektive f√łlelse er med hans egne ord en f√łlelse af delt kraft og energi, puissance, og denne findes alle steder, hvor selskabelighed og kommunikation er mulig. (ibid., : 24ff) Det er muligt at argumentere for vigtigheden af den delte f√łlelse af f√¶lles puissance samt vigtigheden af den samh√łrighed, der opst√•r i den ‚ÄĚsigen-ja-til-hinanden‚ÄĚ, der er g√¶ldende for de affektive f√¶llesskaber. Jeg vil dog tillade mig at h√¶vde, at det i h√łjere grad er relevant at betegne TKF p√• YouTube som et praksisf√¶llesskab.

√Čtienne Wenger argumenterer for, at det er det gensidige engagement, der definerer praksisf√¶lleskaber. Der er modsat Maffesoli ikke blot tale om, at f√¶llesskabet defineres ved en samling af mennesker men derimod ved, hvad de g√łr. (Wenger 2004 : 91) Der er et f√¶lles m√•l, hvoromkring f√¶llesskabets medlemmer arbejder. Det er tydeligt for TKF, at der er et f√¶lles m√•l i den forstand, at alle √łnsker at blive accepteret som det k√łn, de f√łler sig som. Uden dette f√¶lles m√•l ‚Äď dette gensidige engagement for at n√• det ‚Äď ville der slet intet f√¶llesskab v√¶re. TKF ville ikke opst√• uafh√¶ngigt af motivation, hvilket Maffesoli anser de affektive f√¶llesskaber for at g√łre. I praksisf√¶llesskabet er der intet krav om homogenitet ‚Äď tv√¶rtimod. Medlemmerne er forskellige, hvormed de komplementerer hinanden. Wenger skriver f√łlgende om medlemmerne i et praksisf√¶llesskab: ‚ÄĚ[‚Ķ] de taler med hinanden, udveksler informationer og p√•virker hinandens forst√•else rutinem√¶ssigt.‚ÄĚ. (Wenger, 93) Det er blevet tydeligt gennem unders√łgelse af TKF, at der sker en udveksling af informationer mellem medlemmerne; i dette f√¶llesskab kan man knytte relationer til nogle, der ved noget, man ikke selv ved. (Wenger 2004 : 93) Enighed er ikke en n√łdvendighed, hvilket Raun ogs√• understreger: ‚ÄĚ[‚Ķ] der [er] indenfor transbev√¶gelser/f√¶llesskaber (herunder ogs√• p√• YouTube) mange forskellige og til tider konkurrende opfattelser af, hvad det vil sige at v√¶re (trans)mand.‚ÄĚ (Raun 2011 : 21) P√• Caspians profil kan man ogs√• erfare uenighed, da han responderer p√• The Dirt From Dirt‚Äôs video om, hvorfor transition ikke er positivt. (Re: FTM Transition Facts YOU didnt want to know!) The Dirt From Dirt er selv transk√łnnet men har ikke gennemg√•et transition.

I praksisf√¶llesskaber er der et f√¶lles repertoire: ‚ÄĚEt praksisf√¶llesskabs repertoire omfatter rutiner, ord, v√¶rkt√łjer, m√•der at g√łre ting p√•, historier, gestus, symboler, genrer, handlinger eller begreber, som f√¶llesskabet har produceret eller indoptaget i l√łbet af sin eksistens, [‚Ķ]‚ÄĚ (Wenger 2004 : 101) Interessant i forhold til dette citat er, at Raun argumenterer for, at kameraet og bloggen er et redskab til at blive mand, (Raun 2011 : 20) b√•de for den transk√łnnede vlogger og for andre transk√łnnede, der s√łger hj√¶lp og vejledning. YouTube som medium er let overskueligt, og det kr√¶ver ikke andet end at s√łge p√• trans gender. S√łgningen vil resultere i drejeb√łger og vejledninger til, hvordan man bliver mand. Vloggeren ‚Äď i dette tilf√¶lde Caspian Drumm ‚Äď bliver en metode, et v√¶rkt√łj i praksisf√¶llesskabet. Han er en model for, hvordan andre kan passere. Eksempelvis er en af Caspians vlogs kaldt f√łlgende: Ftm – get the V shape! Han har lavet en blog, som handler om, hvordan han er kommet til at se ud, som han g√łr. Dette skyldes, at han f√•r mange sp√łrgsm√•l omkring dette, hvilket understreger praksisf√¶llesskabets udveksling af informationer.

Afsluttende opsummering
Caspian Drumm er transmand og har de seneste to √•r gennemg√•et hormonbehandling og brystoperation for at ligne en mand. F√łr dette performede han sit k√łn som mand, hvilket netop afsl√łrede k√łnnets performative karakter. Hans st√łrste √łnske er at blive accepteret af samfundet, som den mand, han f√łler sig som og dermed undg√• den eksklusion i samfundet, der er forbundet med at blive stemplet ‚ÄĚfreak‚ÄĚ. Samfundet er struktureret omkring et bin√¶rt, heteroseksuelt system, der kr√¶ver overensstemmelse mellem biologisk k√łn og k√łnsidentitet, og som opererer i to kategorier: Mand og kvinde; hvor kategorierne vel og m√¶rket er afg√łrende for vores forst√•else af verden og hinanden. At man ekskluderes fra √©n del af samfundet er ikke ens betydning med at blive det fra alle steder, hvorfor Caspian har positioneret sig som aktiv k√łnsforhandler i rollen som ‚ÄĚfreaken‚ÄĚ, der kr√¶ver accept. Gennem mediet YouTube bliver det muligt for de transk√łnnede at oprette et f√¶llesskab baseret p√• udveksling af informationer, hj√¶lp og r√•dgivning. Vloggene bliver et redskab i det online transk√łnnede f√¶llesskab, hvorfor Caspian fremst√•r som model og bliver et redskab for andre i f√¶llesskabet. Dermed er det muligt at argumentere for, at det transk√łnnede f√¶llesskab p√• Youtube er et praksisf√¶llesskab.

Empiri:
Case: MrMisterDrumm: Jeg har set og analyseret alle videoerne og henvist i opgaven til de enkelte videoer, jeg har draget oplysninger fra.
http://www.youtube.com/user/MrMisterDrumm/videos?sort=dd&shelf_index=0&view=0

Litteratur
Berger, Peter L & Luckmann, Thomas (2003), Den samfundsskabte virkelighed ‚Äď En videnssociologisk afhandling, Lindhardt og Ringhof

Butler, Judith (1990), Gender Trouble, New York: Routledge
Butler, Judith (1993), Bodies that matter, New York: Routledge

Garber, Marjorie (1992), Vested Interests ‚Äď Cross-dressing & cultural anxiety, New York: Routledge

Maffesoli, Michel (1996). The Time of the Tribes: The Decline of Individualism in Mass Society. London: Sage Publications

Mosbech, Hakon (11. december 2012), fortalt af Caspian Drumm, S√•dan f√łles det at blive en mand (n√•r man er f√łdt som kvinde), Euroman

Raun, Tobias (2011), Mand nok? ‚Äď Om kropsligg√łrelser og maskulinitetsfort√¶llinger i transk√łnnede video blogs p√• YouTube, K√łbenhavns Universitet: Kvinder, K√łn og Forskning [Den 21. august 2018. Siden findes ikke mere. Tina Thranesen.]

S√łndergaard (2000), Tegnet p√• kroppen, K√łbenhavns Universitet: Museum Tusculanums Forlag

Wenger, √Čtienne (2004), Praksisf√¶llesskaber. L√¶ring, mening og identitet, K√łbenhavn: Hans Reitzels Forlag

Delopgave 3: K√łnnede praksisser

Problemstilling:
Opgaven vil som de to forrige portfolieopgave centrere sig om Caspian Drumm: En 18-√•rig transperson, der om 15-√•rig fik opereret sine bryster v√¶k uden om det danske sygev√¶sen. For Caspian var brysterne den st√łrste √•rsag til at blive afsl√łret som pige. Gennem sine videoblogs (vlogs) p√• profilen MrMisterDrumm, hvor st√łrstedelen af empirien er hentet fra, indg√•r Caspian i det voksende f√¶llesskab for tranpersoner, der er at finde p√• YouTube. De forskellige vloggere beretter om deres transitioner til det k√łn, de f√łler sig som; om m√•den hvorp√• de p√• trov√¶rdig vis kan passere[4] i det sociale felt.

Med udgangspunkt i Niall Richardsons distinktion mellem transgender og transsexual vil denne temaopgave unders√łge, hvorvidt den transseksuelle kan betragtes som queer. Det gennemg√•ende sp√łrgsm√•l, opgaven s√łger at besvare, lyder som f√łlgende: Underbygger Caspian Drumm den bin√¶re samfundsstruktur, kritiseret af Butler, eller er han queer? Opgaven vil pr√¶sentere Butlers forst√•else af det heteroseksuelle, bin√¶re samfund for dern√¶st at pr√¶sentere og eksemplificere transpersonens behov for at passere som det k√łn, han/hun f√łler sig som. Sidste del af opgaven vil diskutere, hvorledes Caspian Drumm underbygger eller rykker ved de bin√¶re k√łnsstrukturer.

Det heteroseksuelle binære samfund: Butler
Gender Trouble siges at v√¶re det v√¶rk, der virkelig har sat skub i queer-teorien. Dorte S√łndergaard underbygger i Tegnet p√• kroppen, at k√łnnet er et gennemg√•ende konstruktionselement i dagens samfund. (S√łndergaard 2000 : 35) Ogs√• Marjorie Garber tilslutter sig k√łnnets vigtighed gennem f√łlgende Freud-citat: ‚ÄĚWhen you meet a human being, the first distinction you make is ‚ÄĚmale or female?‚ÄĚ and you are accustomed to make the distinction with unhesitating certainty.‚ÄĚ (Garber 1992 : 1) For Butler etablerer k√łnsnormerne, hvad der vil og ikke vil v√¶re menneskeligt forst√•eligt; om et individ skal betegnes han eller hun er afg√łrende i m√łdet med det andet menneske. I vores hverdag er det gennem kategorier og generaliseringer, vi opn√•r mening og forst√•else af verden. Berger og Luckmann skriver: ‚ÄĚHverdagens virkelighed indeholder skemaer over typer, ved hj√¶lp af hvilke vi forst√•r og ‚ÄĚog kan finde ud af‚ÄĚ andre, n√•r vi m√łder dem ansigt-til-ansigt.‚ÄĚ (Berger 2003 : 45) Gennem vores forforst√•else af et andet individ, har vi en tilgangsvinkel og en forventning, hvormed vi kan lokalisere og behandle dette individ p√• den ‚ÄĚrigtige‚ÄĚ m√•de. (Ibid. : 57) I kategorierne mand og kvinde ligger if√łlge Butler en forventning om en overensstemmelse mellem socialt og biologisk k√łn, hvormed det sociale k√łn er begr√¶nset af det biologiske k√łn. (Butler 2010 : 45) Det er kun igennem et s√•dant udtryk, at individet er l√¶seligt, kulturelt genkendeligt og dermed f√•r tillagt betydning. Individet vil altid g√• med frygten for at v√¶re for anderledes og blive ekskluderet, hvis ikke det i en forstand er kulturelt genkendeligt. (S√łndergaard 2000 : 33) Butler beskriver opsummerende det bin√¶re, heteroseksuelle samfund som f√łlgende:

[‚Ķ] en hegemonisk diskursiv/epistemisk model for forst√•elighed af k√łn, som antager, at kroppe kun giver mening som sammenh√¶ngende, n√•r der et stabilt biologisk k√łn, der udtrykker sig gennem et stabilt socialt k√łn (det maskuline udtrykker mand, det feminine udtrykker kvinde), som er defineret i mods√¶tning til hinanden og hierarkisk gennem heteroseksualitetens obligatoriske praksis. (Butler 2010 : 251)

Distinktionen mellem socialt og biologisk k√łn er for Butler underordnet, da vi ingen tilgang har til det pr√¶diskursive k√łn, hvorfor vi kun kan tale om det kulturelle (sociale) k√łn. (Ibid. : 46) Det sociale k√łn kan dog begr√¶nses til to, idet k√łnnet betragtes som en forudgiven og naturlig essens; k√łnnet antages for at v√¶re √•rsag. Butler mener, at k√łnnet er performativt; at det er virkning frem for √•rsag. Et individs essens er en illusion; identitet er processuel, skabt i konstant interaktion med andre. Hermed kan man aldrig n√• til en endelig betydning, en endelig substans:

Hvis der er noget rigtigt i Beauvoirs p√•stand om, at man ikke er f√łdt, men snarere bliver en kvinde, f√łlger det, at kvinde selv er et processuelt begreb, en vorden, en konstruering, der med rette ikke kan siges at have en oprindelse eller afslutning. Som en igangv√¶rende diskursiv praksis, er den √•ben for intervention og genbetegnelse. (Ibid. : 82)

Butler advokerer for, at det bin√¶re k√łnssystem indsn√¶vrer virkeligheden. Hun √łnsker at √•bne op og udvide den, idet denne struktur ikke er en fast st√łrrelse. For Butler eksemplificerer transpersoner, butch– og femme-identiteter, drags m.fl. forskellige nye m√•der, hvorp√• k√łn bliver til: (Ibid. : xi) ‚ÄĚDrag er et eksempel, der er beregnet til at etablere, at ‚ÄĚvirkeligheden‚ÄĚ ikke er s√• fast, som vi normalt anser den for at v√¶re‚ÄĚ (Ibid. : xxv) Butler tilslutter sig i denne forstand til poststrukturalismens og Derridas brud med Saussure; det er ikke muligt at finde en endelig struktur: ‚ÄĚDet poststrukturalistiske brud med Saussure [‚Ķ] afviser p√•standene om totalitet og universalitet, og antagelsen om bin√¶re strukturelle mods√¶tninger, som implicit arbejder p√• at undertrykke lingvistiske og kulturelle betydningers vedholdende tvetydighed og √•benhed.‚ÄĚ (Ibid. : 91) For Derrida vil en struktur altid bryde sammen indefra, idet der altid vil v√¶re systemer, der ikke passer ind i strukturen. Derrida √łnsker at g√łre op med den logocentriske tilgang til verden; at s√łge efter et centrum, en essens. Det er ikke mulig at finde s√•dant, da enhver signifi√© altid vil v√¶re signifiant for noget andet. P√• denne m√•de er sproget uendeligt, og betydning er aldrig statisk og endelig. (Dahlerup 1991 : 33ff) Dette g√¶lder ogs√• p√• individplan: Identitet er performativt, flydende, processuelt. I Gender Trouble beskrives, hvorledes alternative k√łnnede individer ‚Äď som eksempelvis Caspian Drumm ‚Äď underkendes og ekskluderes i det bin√¶re, heteroseksuelle samfund men samtidig ogs√• er medvirkende til strukturens sammenbrud. Butler advokerer for, at vi forst√•r virkeligheden som foranderlig og reviderbar, hvorfor k√łnskategorierne skal mangfoldigg√łres hinsides den bin√¶re ramme. (Butler 2010 : xxiv) Halberstam tilslutter sig denne mangfoldigg√łrelse og √•bning af kategorierne; eksempelvis er de kategorier, der er tilg√¶ngelige for kvinder, inad√¶kvate. (Halberstam 1998 : 7)

Caspian Drumm: At passere
F√łlelsen af ikke at blive betragtet som en ‚ÄĚrigtig‚ÄĚ mand, og dermed ikke at blive kulturelt genkendt som mand er et vilk√•r for Caspian Drumms f√¶rden i det sociale. Et eksempel p√• en s√•dan situation er at finde p√• YouTube. The Dirt from dirt uploadede d. 23.6.11 klippet FTM transition facts you didn‚Äôt know, som er en argumentation mod k√łnsskifte: At man aldrig kan undslippe sin biologiske krop. Caspian responderer p√• f√łlgende vis: ‚ÄĚI will never be male in your eyes‚ÄĚ (Re: FTM transition facts YOU didn‚Äôt want to know : (2.10)) Caspians hverdag er pr√¶get af frygten for at blive afsl√łret som v√¶rende biologisk pige. Han kommer i sine vlogs med forskellige eksempler p√•, hvorledes denne afsl√łring kan manifestere sig.

√Čn af de afsl√łringsfaktorer, Caspian beskriver i sine vlogs, er udseendet ‚Äď specifikt betegnet hans bryster. Det er tydeligt, at han gl√¶der sig til at f√• fjernet disse:

[…] I’m starting High School next year. Therefore it’s a huge relief that I have […] I’m gonna get my top surgery before starting in High School. Because everybody now that people usually seem to have a tendency to think that what they see is what they get. (Coming out in high school : 0.35)

Uden bryster er der if√łlge Caspian st√łrre chance for at blive behandlet som en dreng, da brysterne i h√łj grad afsl√łrer et individ i at v√¶re pige/kvinde. Kroppen er logisk nok den ultimative afsl√łring Caspian udtaler: ‚ÄĚF√łr blev jeg tvunget til at g√• i bad med de andre piger, og det var jeg meget utilfreds med. Det var den ultimative afsl√łring og konfrontation.‚ÄĚ (Ostrynski : 2011) Hormonbehandlingen og dermed formningen af kroppen medf√łrer √łget h√•rv√¶kst, sk√¶gv√¶kst, st√łrre muskler, dybere stemme m.m.. Alle disse faktorer er med√•rsag til, at det bliver lettere at passere som mand. Caspian beskriver, hvorledes han er blevet mere udadvendt og snakkende, idet han bliver accepteret som det k√łn, han f√łler sig som. Tidligere fors√łgte han altid at holde lav profil, s√• folk ikke bem√¶rkede, at noget ved ham var anderledes. (How T changes me : (1.24))

Den anden m√•de, hvorp√• Caspian kan blive ‚ÄĚafsl√łret‚ÄĚ, er i forbindelse med sit navn og cprnummer. Disse identifikationsmetoder har alle rod i et bin√¶rt struktureret k√łnssystem. Hvad g√¶lder CPR-nummeret afsl√łrer det sidste tal, hvorvidt man er mand eller kvinde. I Danmark er navne delt op i drenge- og pigenavne, der er afgjort af, hvilket biologisk k√łn barnet har. Caspian udtrykker selv, hvorledes samfundet identificerer ham som kvinde p√• baggrund af hans biologiske k√łn. Derfor har hans pigenavn voldt ham problemer op gennem opv√¶ksten. Caspian udtrykker sig som f√łlgende i en artikel:

Jeg kunne ikke holde mit gamle navn ud. Jeg troede f√łrst, at det var selve navnet. Fordi det var feminint og afsl√łrede, hvad jeg var. Men det var lige s√• meget, hvad det symboliserede. Jeg hader at blive spurgt om, hvad jeg hed f√łr. Det holder jeg for mig selv. N√•r jeg siger navnet, bygger folk en ny identitet op omkring mig, og det vil jeg gerne undg√•. Det er en evig p√•mindelse om, hvad jeg var. (Ostrynski : 2011)

Judith Halberstam skriver f√łlgende, som indikerer samme problemstilling, som den, Caspian introducerer os for: ‚ÄúFrankie thinks that naming represents the power of definition, and name changing confers the power to reimagine identity, place, relation, and even gender.‚ÄĚ (Halberstam 1998 : 8) For transseksuelle ligger en stor del af deres f√łlelse af manglende anerkendelse og accept i stedordene han og hun. Caspian skriver f√łlgende: ‚ÄúLad mig sl√• fast at jeg som transk√łnnet omtales som ‚Äúen dreng‚ÄĚ, ‚Äúhan‚ÄĚ [‚Ķ] Der er bred enighed om at dette er minimum af anst√¶ndighed overfor en i forvejen st√¶rkt diskrimineret gruppe.‚ÄĚ (Drumm : 2012)

Er Caspian queer?
Det at v√¶re for anderledes og at v√¶re ukategoriserbar er sv√¶rt at leve med. For at opn√• den kulturelle genkendelse og v√¶rdighed, S√łndergaard beskriver, tyder noget p√•, at mange transpersoner finder k√łnsskifteoperationen som vejen ud af deres pinsel. (S√łndergaard 2000 : 34) Sp√łrgsm√•let lyder dog, at hvis k√łnnet er performativt og dermed ikke er begr√¶nset til to, hvorledes kan vi s√• d√łmme, at individer g√łr deres k√łn forkert? Er en k√łnsforhandling da ikke n√łdvendig, (Ibid. : 35) s√• samfundet kan inddrage alle de individer, der f√łler sig ekskluderet p√• et illusorisk grundlag? Butler skriver f√łlgende: ‚Ä̂Ķ if a true gender is a fantasy instituted and inscribed on the surface of bodies, then it seems that genders can either be true nor false‚Ķ‚ÄĚ (Butler 1990 : 174).

N√•r transpersonen v√¶lger at gennemf√łre en k√łnsskifteoperation, er der if√łlge Niall Richardson ikke tale om, at den bin√¶re k√łnsstruktur forhandles[5] (som den g√łr i queer-aktivismen). Derfor skelner han klart mellem transseksualitet og transk√łnnethed. For b√•de den transk√łnnede og den transseksuelle er det at passere afg√łrende; de g√łr dog dette p√• forskellige m√•der. Den transk√łnnede performer det modsatte k√łn uden kirurgiske indgreb, hvorimod den transseksuelle skifter k√łn rent kirurgisk. (Richardson 2010 : 122) Den transseksuelle er derfor ikke queer, da han/hun positionerer sig inden for den allerede eksisterende k√łnsstruktur:

While ¬īqueer studies has made the transgender subject, the subject who crosses gender boundaries, a key queer trope¬ī(Prosser 1998 : 5), the transsexed body does not appeal to queer theory in the same way [‚Ķ] The transsexual‚Äôs body has been re-shaped so that it conforms to that of the opposite sex (passes). (Ibid. : 127)

Det er interessant at unders√łge, hvor Caspian positionerer sig inden for dette felt; er han transk√łnnet eller transseksuel? Han har p√• den ene side f√•et foretaget kirurgisk indgreb i forbindelse med brystoperationen men ytrer p√• den anden side, at han ikke √łnsker at f√• en fuld k√łnsskifteoperation. Han har fortsat k√łnsorganer, der tilh√łrer en kvinde. Han st√•r i en vis forstand midt i mellem Richardsons to kategorier. Jeg vil dog argumentere for, at Caspian Drumm p√• trods af sin brystoperation kan anses for at v√¶re queer. Han eksemplificerer for mig at se i h√łj grad k√łnnets performativitet. Han s√łger ikke at opn√• overensstemmelse mellem biologisk og socialt k√łn, da han er tilpas i sin krop, som den er: ‚ÄĚI am perfectly satisfied with the body parts that I have [‚Ķ]‚ÄĚ (FTM ‚Äď Bottom Dysphoria/surgery : (09.30) Ydermere ytrer han f√łlgene: ‚ÄĚI am a man, and my equipment down there doesn‚Äôt change that.‚ÄĚ. (Ibid. : (10.20)) Om dette er et fast st√•sted eller blot skyldes hans unge alder, vil kun fremtiden vise.

Der er adskillelige teorier om, hvorfor en person bliver transseksuel; b√•de biologiske, psykologiske, sociologiske str√łmninger. Hanne Vibeke Holst fors√łger i bogen Da Per blev til Pia at unders√łge baggrunden for transkvinden Pias k√łnsskifteoperation. Efter mange, lange interviews n√•r Holst og Pia i f√¶llesskab frem til, at baggrunden for Pias k√łnsskifteoperation er, at hun gennem hele sit liv har f√•et at vide, at hun ikke var ‚ÄĚrigtig‚ÄĚ dreng/mand. Derfor flygtede Pia til kvinderne. (Holst 2000 : 234) P√• samme m√•de beskriver Caspian, at han aldrig har passet i ‚ÄĚpige-boxen‚ÄĚ. (finding my identity pt. 1 : (07.13)) Ud fra Richardsons forst√•else af den transseksuelle er det muligt, at bekr√¶fte Butlers teori om, at kravet om overensstemmelse mellem biologisk og socialt k√łn stadig er afg√łrende og dominerende for individets kulturelle genkendelighed og v√¶rdighed. Dette underst√łtter Butlers og queer-teoriens eftersp√łrgsel p√• en mangfoldigg√łrelse og √•bning af k√łnskategorierne. Per/Pia f√łlte sig s√• forkert i sit biologiske k√łn, at han/hun fra barns ben f√łlte sig som det andet k√łn: Hvis jeg ikke er ‚ÄĚrigtig‚ÄĚ dreng, m√• jeg v√¶re pige. Med andre ord, er der ikke plads til, at eksempelvis den meget maskuline kvinde passer ind i kategorien kvinde. Som Halberstam skriver, er eksempelvis maskulinitet traditionelt set knyttet til den hvide mand. (Halberstam 1998 : 16) Individet har som tidligere n√¶vnt behov for kulturel genkendelighed. Da k√łnnene er grundl√¶ggende kategoriseringsmidler, og kategorisering er n√łdvendig for andres forst√•else af √©n, m√• man tilslutte sig √©n af de to k√łn p√• det bin√¶re, heteroseksuelle samfunds pr√¶misser. Man m√• v√¶re enten/eller.

Til videre arbejde kunne det v√¶re interessant at unders√łge, hvorledes det bin√¶re samfund pga. dets bin√¶re strukturer er medvirkende til at presse transk√łnnede ud i k√łnsskifteoperationen. CPRnumre og navneforandringer er ikke som s√•dan noget, man bare f√•r gennemf√łrt; disse m√• kun √¶ndres, hvis den transk√łnnede gennemg√•r en fuld k√łnsskifteoperation. Hermed efterlever transpersonerne i en eller anden forstand den bin√¶re strukturs krav. K√łnsskifteoperationen er alts√• n√łdvendig for, at den transk√łnnede ogs√• kan opn√• juridisk anerkendelse og accept som det k√łn, han/hun f√łler sig som.

Konklusion
Alle individer har brug for og s√łger kulturel genkendelighed for at opn√• kulturel v√¶rdighed; hermed kan individet ikke bliver for anderledes. Det at passere er afg√łrende for b√•de den transk√łnnede og den transseksuelle. Dette sker dog p√• forskellige m√•der: Med eller uden operation. Den transk√łnnede ‚Äď som jeg har valgt at betegne Caspian som – underbygger ikke det bin√¶re, heteroseksuelle samfunds normer. Butler g√łr klart at dette samfund bygger p√• kravet om en overensstemmelse mellem biologisk og socialt k√łn, hvilket det ikke kan siges, at Caspian lever op til, da han ikke udviser interesse for at f√• √¶ndret sine k√łnsorganer fra kvindelige til mandlige. Den transseksuelle derimod fors√łger gennem k√łnsskifteoperationen at skabe en overensstemmelse mellem biologisk og socialt k√łn, hvilket reproducerer de allerede eksisterende normer. Den transseksuelles valg om k√łnsskifteoperation underbygger Butlers og Halberstams tese om en for sn√¶ver k√łnsstruktur, hvilket b√•de Caspian og Pia fra Da Per blev til Pia ogs√• eksemplificerer. Hvis k√łnnet er performativt og en virkning (frem for √•rsag), da kan vi ikke d√łmme nogen som v√¶rende forkerte eller sande k√łn, eftersom alt er processuelt. k√łnskategorierne skal √•bnes op, og der skal v√¶re plads til den kvinde, der √łnsker at leve som en mand ‚Äď dette uden en operation.

Empiri
Case:
MrMisterDrumm: Jeg har set og analyseret alle videoerne og henvist i opgaven til de enkelte videoer, jeg har draget oplysninger fra.
http://www.youtube.com/user/MrMisterDrumm/videos?sort=dd&shelf_index=0&view=0

Litteratur
Berger, Peter L & Luckmann, Thomas (2003), Den samfundsskabte virkelighed ‚Äď En videnssociologisk afhandling, Lindhardt og Ringhof

Butler, Judith (2010), K√łnsballade, K√łbenhavn: Forlaget THP

Dahlerup, Pil (1991), Dekonstruktion ‚Äď 90‚Äôernes litteraturteori, K√łbenhavn: Nordisk Forlag A.S.

Drumm, Caspian (16. november 2012), Til den danske presse, Modkraft

Garber, Marjorie (1992), Vested Interests ‚Äď Cross-dressing & cultural anxiety, New York: Routledge

Halberstam, Judith (1998): Female Masculinity, United States: Duke University Press

Holst, Hanne-Vibeke (2000), Ned til kvinderne ‚Äď da Per blev til Pia, Gyldendal

Ostrynski, Nathalie (28. juni 2011), Caspian Drumm, 15 år, går i niende klasse, Berlingske Nationalt
http://www.b.dk/nationalt/caspian-drumm-15-aar-gaar-i-niende-klasse


Richardson, Niall (2010), Transgressive Bodies ‚Äď Representation in Film and Popular Culture, Ashgate Publishing

S√łndergaard (2000), Tegnet p√• kroppen, K√łbenhavns Universitet: Museum Tusculanums Forlag

Noter
  1. [Retur] Oversat fra det engelske ‚ÄĚto pass‚ÄĚ, alts√• at ‚ÄĚg√• for‚ÄĚ at v√¶re det k√łn, man f√łler sig som.
  2. [Retur] Tobias Raun: Forsker på RUC, Ph.d.-afhandling: Trans Self-Representation and Community Building on YouTube
  3. [Retur] T-gruppen er den sociale gruppe i LGBT (Landsorganisationen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner) for alle former for transpersoner.
  4. [Retur] Oversat fra ‚ÄĚto pass‚ÄĚ. Omtaler det, at kunne ‚ÄĚg√• for‚ÄĚ det √łnskede k√łn.
  5. [Retur] Alle forhandler altid. (S√łndergaard 35) Her menes dog, at den transseksuelle ikke bidrager til en
    forskydning af de allerede gældende normer.

* * *
Opgaven i pdf-format.

* * *
Den 6. februar 2016: “Det transseksuelle blik ‚Äď eller om ikke at kunne se skoven for bar tr√¶er” af Lisa Andersen: “En kritisk kommentar til et socialkonstruktionistisk perspektiv p√• transseksuelle med udgangspunkt i en bacheloropgave pr√¶senteret i Vidensbanken: Case Study: Caspian Drumm, k√łnnede praksisser og f√¶llesskaber ‚Äď af Anne Maabjerg Mikkelsen.”