Christine Jorgensen og den transatlantiske transhistorie.

Vist 137 gange.

Dag Heede
Dag Heede
Af Dag Heede.
Christine Jorgensen og den transatlantiske transhistorie
‚Äė(‚Ķ) Jorgensen could have been the exception that proved the rule, but instead she became the exception that undermined the rule‚Äô (Meyerowitz, 2002: 286).

Intro
M√•ske har der eksisteret k√łn alle steder til alle tider. Men antropologien, k√łnsforskningen og seksualitetshistorien har i de sidste par √•rtier p√•vist den enorme variation i k√łn og seksualiteter s√•vel globalt som kronologisk. M√¶nd og kvinder, homo- og heteroseksualitet er ikke konstanser, der blot har vist sig i forskellige udformninger forskellige steder og til forskellige tider. K√łnnings- og seksualiseringsprocessernes sp√¶ndvidde stiller grundl√¶ggende sp√łrgsm√•lstegn ved vores provinsielle, anakronistiske og sn√¶versynede dyrkelse af falske essenser og fup-biologismer. M√¶nd er ikke fra Mars, og kvinder ikke fra Venus. Alene p√• vores egen lille klode er k√łnsbegrebet ekstremt afh√¶ngigt af tid og sted.

Dette essay vil imidlertid ikke fokusere p√• k√łnnet eller rettere k√łnningens historicitet, men derimod dens kulturelle og geografiske situerethed. Pladsen og min viden forhindrer en egentlig unders√łgelse af, hvordan man laver kvinder og m√¶nd (eller noget helt tredje eller fjerde) jorden rundt. I stedet for en K√łnnet Rundt p√• Firs Dage vil jeg mere ydmygt unders√łge, hvordan man i forrige √•rhundrede skabte transkvinder p√• begge sider af Nordatlanten.[1]

En aperitif
Lad os starte med to eksempler p√•, hvordan biom√¶nd laves p√• n√¶sten diametralt forskellige m√•der to forskellige steder. I Danmark i 50erne og 60erne herskede der en udbredt forestilling om, at drenge risikerede ikke at blive ordentlige m√¶nd, hvis de i puberteten blev udsat for homoseksuelle erfaringer ‚Äď is√¶r af partnere √¶ldre end dem selv. I forf√łrelsesteoriens homofobe velmagtsdage herskede der udbredt frygt for, at ynglinge blev √łdelagt for livet, blev homoseksuelle, hvad der n√¶sten ‚Äď eller i hvert fald ofte – var ensbetydende med kvindagtige og umandige, og tillige kriminelle. Palle Kj√¶rulff-Schmidts skr√¶mmekampagnefilm Bundfald fra 1957 taler sit tydelige sprog. Alene titlen viser retningen (j√¶vnf√łr ogs√• Mikkelsen, 1984).

I Sambia-stammen (navnet er et d√¶knavn) i det indre Ny Guineas h√łjslette er det n√¶sten omvendt. Her hersker en lige s√• overtrosagtig kulturel tvangsforestilling om, at drenge ikke af sig selv kan producere s√¶d og derved blive m√¶nd og reproducere. Derfor indg√•r √•relang fellatio (pikslikning) i samtlige drenges opv√¶kst. Den faste dosis s√¶d fra √¶ldre drenge lagres s√• i drengene, indtil de er s√• fyldte, at de l√łber over og selv afgiver s√¶d. Efter et par √•r som s√¶ddonorer til yngre drenge, indg√•r de √¶gteskab med kvinder, som de s√• gradvist og meget forsigtigt, resten af livet, inseminerer med den sparsomme resurse.[2] S√• hvor den grimme lovs[3] fortalere i Danmark s√• drenges pikslikning som en trussel mod at blive mand, betragtes det p√• den anden side af jordkloden som en n√łdvendig foruds√¶tning. V√¶rsgo at skylle!

’My Johnny Lies over the Ocean’

Men her handler det ikke om m√¶nd, men om transkvinder. Tid og sted har spillet en afg√łrende rolle for det tyvende √•rhundredes mandekroppes m√•der at g√łre kvinde p√•. I Vesten har Atlanterhavet udgjort en v√¶sentlig gr√¶nse.[4] I midten af forrige √•rhundrede blev transhistorien transporteret fra Europa til USA i skikkelse af en transkvindes flyvetur fra K√łbenhavn til New York.

Dansk-amerikaneren Christine Jorgensen (1926-1989) er i dag en n√¶sten glemt person, men i sin tid var hun en af USA‚Äôs ‚Äď og dermed verdens ‚Äď mest omtalte personligheder. Hendes ber√łmmelse byggede p√• hendes k√łnsskifteoperation, som fandt sted i K√łbenhavn i √•rene 1951-52. Ved hjemkomsten til New York 12. februar 1953 blev hun m√łdt af over 300 journalister, og i de n√¶ste par √•rtier levede hun i offentlighedens s√łgelys som entertainer, musiker, skuespiller og senere ogs√• foredragsholder og forfatter. Egentlig havde Jorgensen ingen kunstneriske talenter, og hendes sang og dans var if√łlge hendes egen biografi middelm√•dige (Jorgensen, 1967: 229). Kun en rolle mestrede hun til perfektion, rollen som Amerikas f√łrste transkvinde.[5]

Jorgensens historie blev udbasuneret i samtlige medietyper, og selv seri√łse komikere som Victor Borge brugte hende som vittighed. Adspurgt om en rejse til Danmark svarede han: ‚ÄôNo ‚ĶI might come back as Hildegarde!‚Äô (Meyerowitz, 2002: 77). Ogs√• andre vittigheder koblede den transatlantiske rejse til k√łnsskiftet, ikke mindst kastrationsaspektet. En vittig journalist foreslog sangnummeret i Jorgensens natklubsrepertoire: ‚ÄôMy Johnny lies over the ocean‚Äô (Meyerowitz, 2002: 77), og anden joke l√łd: ‚ÄôHe went abroad and came back a broad‚Äô (Meyerowitz, 2002: 77). Den fysiske transatlantiske rejse synes koblet til k√łnsrejsen, og det fjerne Europa blev i halvtredserne det rum, hvor utrolige forvandlinger kunne finde sted.

Tid til forvandling
I sine optr√¶dener, som ogs√• inkluderede teater, film og grammofonindspilninger ud over interview i radio og senere fjernsyn, spillede Jorgensen klart p√• koblingerne mellem teknologiske stormskridt og det mirakul√łse i k√łnsskiftekirurgien. Som Joanne Meyerowitz opsummerer det: ‚ÄėIn sum, Jorgensen‚Äôs story linked sensation, celebrity, and glamour with unresolved tensions concerning individualism, science, gender, and sexuality‚Äô (Meyerowitz, 2002: 69). Jorgensens show bearbejder teknologiens udfordring af vores fantasi, og forandringens fryd og farer i sange som ‚ÄôIt‚Äôs a Change‚Äô, som blander fremtidsoptimisme med koldkrigsangst:

‚ÄėEvery hour ‚Äď every day ‚Äď we encounter something new
Electric this ‚Äď atomic that ‚Äď a modern point of view
Now anything can happen ‚Äď and we shouldn‚Äôt think it strange
If oysters smoke cigars ‚Äď or lobsters drive imported cars
For we live in at time of change’

Sangen forvandlingstema legemligg√łres eksplicit til allersidst af Jorgensen selv: ‚ÄôIf anyone should know me, it‚Äôs me‚Äô (Meyerowitz, 2002: 78).

Christine Jorgensens landing i New York i 1953 repr√¶senterer et geografisk vendepunkt i det tyvende √•rhundredes transhistorie. Hendes rejse i et SAS-fly fra K√łbenhavn legemliggjorde b√•de mirakul√łse medicinske fremskridt og h√łjtflyvende transportteknologi. Men f√łrst og fremmest bragte Jorgensens transatlantiske rejse transseksualiteten fra Europa til Amerika.

Transseksualitet og transport
Firkantet udtrykt var k√łnsskifteoperationer ‚Äď eller som det hedder p√• politisk korrekt, k√łnskorrigerende operationer ‚Äď et rent europ√¶isk f√¶nomen i f√łrste halvdel af forrige √•rhundrede, mens det fra 1960‚Äôerne langsomt blev ogs√• et amerikansk. Men k√łnsskifter ‚Äď selv de kirurgiske ‚Äď har ikke v√¶ret indskr√¶nket til den vestlige verden. De er mere eller mindre skjult blevet udf√łrt i diverse nordafrikanske og asiatiske lande s√• som Marokko, Indien og Thailand, og disse landes gr√• medicinske markeder har i √•rtier fungeret som udveje for b√•de amerikanske og vesteurop√¶iske transpersoner.[6]

S√•ledes fik den kendte rejsejournalist Jan Morris sin k√łnsskifteoperation i Casablanca efter at have f√•et fem b√łrn, rejst jorden rundt adskillige gange og blandt andet besteget Mount Everest, samt forfattet en h√•ndfuld b√łger (Morris, 1975). Dette eksempel bare for at antyde, hvordan rejsen har v√¶ret ganske central i k√łnsskifteoperationernes historie. Det er de f√¶rreste, der har kunnet konsultere den lokale klinik rundt om hj√łrnet. For mange har k√łnsskiftet forudsat en lang r√¶kke andre gr√¶nseoverskridelser (nationale, sproglige, kulturelle). I en meget stor del af den vestlige verdens transbiografier spiller rejsen en helt afg√łrende rolle (Hausman, 1995).

Med Christine Jorgensens landing i New York, som m√•ske i medieomtale kan sammenlignes med Neil Armstrongs m√•nelanding i 1969, 16 √•r senere, skiftede Amerika k√łn. Eller i hvert fald en grundl√¶ggende opfattelse af begrebet.[7] Den f√łrste mand p√• m√•nen og den f√łrste transkvindes skridt p√• amerikansk jord er m√•ske ‚Äď alle forskelle ufortalt ‚Äď synkrone bestr√¶belser i menneskehedens landvindinger p√• teknologiens omr√•de. Jorden er ikke flad, og k√łnnet er ikke uforanderligt. Begge historiske begivenheder udvidede horisonten.

Den europæiske forbindelse: Berlin
I f√łrste halvdel af forrige √•rhundrede var k√łnsskifteoperationer et rent europ√¶isk f√¶nomen. Og geografien kan indsn√¶vres yderligere til Tyskland og Berlin. Ligesom Berlin for hundrede √•r siden var verdens homoseksuelle hovedstad, var byen ogs√• sexologiens centrum. Is√¶r l√¶gen Magnus Hirschfelds (1868-1935) Institut f√ľr Sexualwissenschaft, der blev grundlagt i 1919, var stedet for at unders√łge, diagnosticere, klassificere og i visse tilf√¶lde behandle de nyopdagede eller nyopfundne perversioner.[8]

Hirschfeld var ogs√• involveret i tidlige fors√łg p√• kirurgisk k√łnsskifte, og hans tjenestepige Dora, kaldet Dorschen, var en tidligere bondedreng, der var blevet opereret af l√¶gen. Da den danske maler Einar Wegener skiftede k√łn i 1930, gennem operationer i Berlin og Dresden, var Hirschfeld, som feltets ekspert, naturligvis involveret. Wegener skiftede navn til Lili Elbe og udgav √•ret efter sine bekendelser, Fra Mand til Kvinde, sandsynligvis verdenshistoriens f√łrste transmemoirer. Elbe br√łd sig absolut ikke om den √•bent homoseksuelle Hirschfeld (i memoirerne kaldet Dr. Hardenfeld) eller hans klinik, som hun radikalt tager afstand fra. Mens hun endnu er Einar, beskriver hun sit ubehag:

‚ÄôHvad har jeg her at g√łre? Han f√łlte et moralsk Ubehag ved dette store Rum, som mere gjorde Indtryk af at v√¶re en Klub for seksuelt Abnorme: Kvinder, der s√• ud som forkl√¶dte M√¶nd, og M√¶nd, om hvem man havde ondt ved at tro, at de virkelig var M√¶nd ‚Ķ.. Den Maade, hvorpaa disse Mennesker underholdt sig med hinanden, deres Bev√¶gelser, deres Stemmer, deres Paakl√¶dning, alt b√łd ham inderligt imod ‚Ķ..‚Äô (Elbe, 1931: 36).

Ogs√• Elbes tekst er et vidnesbyrd om koblinger mellem transk√łn og transport. Einar Wegener og hans hustru, Gerda, var begge danske malere bosat i Paris, men Lili f√łdes i Dresden og fremst√•r delvis som tysker. Hendes nye pas er dog dansk, men i hendes korte liv ‚Äď hun d√łr et √•r efter operationerne ‚Äď krydser hun stadig sprog og landegr√¶nser og agerer pariserinde i s√•vel Tyskland som K√łbenhavn.

Med fascismens fremmarch og destruktionen af Hirschfelds institut i 1933 (Hitler kaldte den socialistiske l√¶ge for Tysklands farligste j√łde) sattes en midlertidig stopper for den tyske sexologi, og mange fremragende l√¶ger flygtede til USA. En af transhistoriens vigtige pionerer, Harry Benjamin (1885-1986), var dog flyttet allerede i 1914, og hans transatlantiske rejse blev, parallelt med Jorgensens, et vigtigt skridt i transeksporten fra Europa til USA. Benjamin blev Christine Jorgensens l√¶ge i USA, og de to forblev venner og trans-oplysere til Jorgensens d√łd. Da Jorgensen i 1967 udgav sine memoirer, var det Benjamin, der forfattede forordet.

Benjamin tilh√łrte den tyske tradition og var en fremmed fugl i den amerikanske medicin, men han endte som fremtr√¶dende, sk√łnt kontroversiel, trans-ekspert. Han havde tidligere samarbejdet med Hirschfeld, og han var v√¶rt for dennes USA-rejse i 1922. I mods√¶tning til hovedparten af amerikanske l√¶ger var Benjamin villig til at udf√łre k√łnsskifteoperationer, og mange transseksuelle s√• ham som deres redningsmand. I 1966 udgav Benjamin afhandlingen The Transsexual Phenomenon, som blev et pionerv√¶rk i den amerikanske transmedicinske forskning.

K√łbenhavn som transmetropol
Christine Jorgensens valg af K√łbenhavn som (gen?)f√łdselsby syntes n√¶sten sk√¶bnebestemt. Som efternavnet antyder, stammede George Jorgensen (den pr√¶opererede Christines d√•bsnavn) fra en dansk-amerikansk familie, og b√•de faderen og moderen var andengenerations-amerikanere, hvis for√¶ldre var indvandret fra Danmark. S√• Christines rejse er ogs√• en besynderlig hjemkomst.

Christines naturligt blonde h√•r, lyse teint og skandinaviske herkomst var en vigtig del af hendes identitet (Jorgensen, 1967), og ikke mindst hendes officielle persona og dennes appel til traditionelle amerikanske middelklassev√¶rdier. Jorgensen kombinerede diskret sex appeal – som blond bombshell – med k√łlig elegance, respektabilitet og en nordisk reserverethed, der b√•de sikrede hende bred medieappel og kommerciel succes. Hendes historie blev en st√¶rk inspiration for amerikanske transpersoner, men hendes indflydelse gik langt bredere. F√łrst og fremmest henvendte hun sig til gennemsnitsamerikanske ikke-transpersoner, som hun underholdte og underviste i en s√¶r blanding af infotainment, en helt enest√•ende og original blanding af sexoplysning og show.[9]

Jorgensens formidlerrolle
Hvor Lili Elbe frygtede medieinteresse og for alt i verden √łnskede at undg√• at blive opfattet som ‚Äôet F√¶nomen‚Äô (Elbe, 1931:100, 128, 149), indtog Jorgensen, fra hun som kvinde for f√łrste gang satte fod p√• amerikansk jord, rampelyset. Hvor George i memoirerne fremst√•r som ulykkelig og sygeligt genert, er Christine en dygtig og snart ogs√• professionel akt√łr i den benh√•rde amerikanske medieverden. Det er uklart, om selve k√łnsskiftet blev l√¶kket af Jorgensen selv (Meyerowitz, 2002: 62), men fra det √łjeblik hun m√łdte journalisterne i New Yorks lufthavn, tog hun aktivt del i sin egen ber√łmmelse, en ber√łmmelse, som hun gjorde til sin levevej. De n√¶ste tre √•rtier turnerede hun i natklubber og p√• teatre i USA og resten af verden.

Jorgensens f√łrste handling var at s√¶lge eneretten til sin historie til America Weekly, som over fem numre gav hende mulighed for selv at fort√¶lle om sit k√łnsskifte, rigt garneret med fotomateriale – f√łr-og-efter-billeder med mere. Salget gjorde hende i stand til at k√łbe et hus, hvor hun flyttede ind sammen med sine for√¶ldre. Hendes konventionelt k√łnne udseende og gode t√łjsmag har v√¶ret n√łglefaktorer til hendes succes, for hun levede i h√łj grad op til 50‚Äôernes √¶stetiske kvindeidealer. Desuden var hun leveringsdygtig i kvikke og citerbare replikker, der straks blev videreformidlet af pressen. Da hun udgav sine memoirer i 1967, blev bogen k√łbt af n√¶sten en halv million amerikanere.

F√łr Jorgensen d. 1. 12. 1952 landede p√• forsiden af The New York Daily under overskriften ‚ÄôEx-GI becomes Blond Beauty‚Äô, havde George levet et stille og tiltrukket liv i Bronx. Overskriftens sensationalistiske p√•kaldelse af Jorgensens milit√¶re baggrund bundede i et udramatisk arkiveringsjob, han efter sin milit√¶rtjeneste havde udf√łrt. I mods√¶tning til for eksempel Jan Morris‚Äô liv som mand med en r√¶kke traditionelle maskuline bedrifter, beskriver Jorgensen i sine memoirer sin ungdom som en t√łsedreng. Ligesom i Elbes memoirer afvises homoseksualiteten som fortolkningsramme ganske eksplicit, men bortset fra et halvhjertet fors√łg p√• √¶gteskab (parterne skiftede mening f√łr de bureaukratiske problemer, der hidr√łrte fra Jorgensens d√•bsattest som mand, faldt p√• plads), er Jorgensen n√¶sten tavs om sit seksuelle liv.[10] Transhistorikeren Susan Stryker, som har skrevet forord til nyudgivelsen af memoirerne, p√•peger mods√¶tningen mellem Jorgensens dristige natklubshows og biografiens dydige fremstilling.

Efter ans√¶ttelsen i milit√¶ret bestred Jorgensen et job som medicinsk assistent, hvorved han sandsynligvis skaffede sig adgang til kvindeligt k√łnshormon, som han i en √•rr√¶kke indtog. Under et bes√łg hos danske sl√¶gtninge i for√•ret 1950 fik han forbindelse til Christian Hamburger, en fremtr√¶dende endokrinolog p√• Rigshospitalet. Hamburger indvilligede i at tage Jorgensen i behandling uden betaling og efter n√¶sten to √•rs hormonbehandlinger, en operativ fjernelse af testiklerne og senere penis, skiftede Jorgensen definitivt k√łn.[11] Det nye navn, Christine, er en hyldest til Christian Hamburger. Et par √•r herefter fik Jorgensen indopereret en kunstig vagina af blandt andet Harry Benjamin i USA.

Frisind eller overgreb
Der er flere grunde til, at de danske l√¶ger var mere villige til at foretage operative kastrationer end de amerikanske, men baggrunden kan ikke reduceres til et sp√łrgsm√•l om det ber√łmmede danske frisind eller eventuel h√łjere grad af oplysning. Jorgensens k√łnsskifte har ogs√• en mere dunkel baggrund i den danske juridiske praksis med at kastrere seksualforbrydere i fyrrerne og halvtredserne, hvor landet l√• inde med en suspekt verdensrekord.[12] Som et af f√• lande tilb√łd det danske retssystem rutinem√¶ssigt kastration, som betingelse for l√łsladelse fra f√¶ngsler eller behandlingsinstitutioner. For l√łse eller tilbagest√•ende piger, der for eksempel var blevet interneret som √•ndelige underm√•lere, var sterilisation ofte billetten til et liv i frihed.

Frivillig kastration var ofte den eneste mulighed for en tilbagevenden til et liv udenfor f√¶ngslet, for is√¶r homoseksuelle m√¶nd og andre abnormt seksuelle, der var d√łmt for p√¶dofile s√¶delighedsforbrydelser, hvilket blot kunne indeb√¶re seksuelle forhold til m√¶nd under 21 √•r. Den danske kastrations- og steriliseringslovgivning fra 1935 tillod kastration som behandling for betydelig psykisk lidelse, og s√•ledes var der b√•de juridisk hjemmel for Jorgensens k√łnsskifte og medicinsk rutine for kastrationer. At Danmark p√• et historisk tidspunkt blev transseksuelt pionerland, kan s√•ledes, afh√¶ngigt af vinklen, ses enten som seksualmedicinsk triumf, eller som udslag af velf√¶rdsstatens socialdarwinistiske totalitarisme og den moderne biomagts indgriben i subjekternes kroppe.

Trans-Amerika
Sensationen omkring Christine Jorgensen medf√łrte en eksplosion i henvendelser om k√łnsskifte til de danske l√¶ger fra desperate amerikanere. Men Danmark ville uden ingen omst√¶ndigheder have status som trans-mekka. Danske politikere indf√łrte derfor allerede i 1953 en lov, der begr√¶nsede k√łnsskifteoperationer til danske statsborgere. Jorgensen selv blev bombarderet med breve, blandt andet fra transpersoner, der s√łgte at skifte k√łn. I m√•nederne efter hjemkomsten modtog hun over 20.000 henvendelser, men langt fra alle var fra transpersoner.

Dette √łgede presset p√• amerikanske hospitaler, og Harry Benjamin og en r√¶kke amerikanske l√¶ger begyndte i 60‚Äôerne, i begr√¶nset omfang, at foretage k√łnskorrigerende kirurgi. Operationen var vanskelig at f√• tilladelse til, og ofte var de finansielle omkostninger h√łje, s√• mange vedblev at rejse til udlandet og underkaste sig mere eller mindre vellykkede operationer. Gr√•dige l√¶ger foretog ogs√• lyssky operationer med ofte frygtelige konsekvenser.

F√łrst i slutningen af √•rhundredet var k√łnsskifte blevet en udbredt praksis i USA, og i dag har landet st√łrre og mere udviklede transsubkulturer end Europa. Det er ogs√• herfra, at den nye akademiske bev√¶gelse transteori[13] opstod i begyndelsen af halvfemserne, men denne har nu for l√¶ngst spredt sig til Europa. Atlanterhavet udg√łr ikke l√¶ngere en gr√¶nse i det enogtyvende √•rhundredes transhistorie.

Noter
  1. [Retur] Det er naturligvis ogs√• interessant at unders√łge, hvor, hvordan og hvorn√•r man laver m√¶nd og ikke mindst transm√¶nd, men den historie f√łrer for vidt i denne sammenh√¶ng. I hovedparten af det tyvende √•rhundrede var langt de fleste k√łnsskifteoperationer fra (bio)m√¶nd til (trans)kvinder. Dette har nu √¶ndret sig, og transm√¶nd spiller i dag en st√łrre rolle b√•de i k√łnsskiftestatistikken og i mediebilledet.
  2. [Retur] Det klassiske studie af Sambia-stammen er Herdt, 1981.
  3. [Retur] Den herostratisk ber√łmte, s√•kaldt grimme lov, der blev vedtaget i 1961, kriminaliserede homoseksuelle betalingsforhold, hvor den ene part var mindre√•rig, hvad der i denne forbindelse bet√łd 21 √•r. Eftersom der fandtes en udbredt homoseksuel drengeprostitution, fik loven store konsekvenser for homoseksuelle m√¶nd i Danmark (von Rosen, 2007; Edelberg, 2011). Betaling blev ofte fortolket uhyre bredt, som for eksempel blot en cigaret eller en taxi (Mikkelsen, 1984). Den symbolske kobling mellem p√¶dofili, mandlig homoseksualitet og kriminalitet pr√¶gede store dele af forrige √•rhundrede. Loven blev oph√¶vet i 1967. I 1976 blev den homoseksuelle lavalder ligestillet med den heteroseksuelle til 15 √•r. Homofobe diskurser reaktiverer fra tid til anden stadig koblinger mellem homoseksualitet og p√¶dofili, men disse ekkoer bliver sj√¶ldnere.
  4. [Retur] Der findes ogs√• mange aspekter af en transatlantisk homohistorie. Et vigtigt kapitel er fortalt i Arne Nilssons beretning om homomilj√łerne p√• de svenske Amerika-b√•de fra G√∂teborg til New York (Nilsson, 1994).
  5. [Retur] Hvis k√łnning er et fortl√łbende, iterativt performativ, som filosoffen Judith Butler foresl√•r det (Butler, 1990), kan Jorgensens historie n√¶sten siges at kollapse performativitet og performans (den kortslutning Butler selv advarer imod (Butler, 2003)), idet hendes stadige fremf√łrelse af kvinde bogstavelig talt blev en gentaget forestilling ‚Äď p√• scenen og i medieverdenen.
  6. [Retur] Kortl√¶gningen af Orienten og orientalismens rolle i det tyvende √•rhundredes k√łnsskifter og en konkret unders√łgelse af vestlige transpersoners k√łnsskiftemigrationer til Nordafrika og Thailand er et interessant forskningsfelt.
  7. [Retur] Bernice Hausmanns Change Sex demonstrerer, hvordan indf√łrelsen af begrebet om socialt k√łn (gender) sn√¶vert h√¶nger sammen med transhistorien.
  8. [Retur] Det klassiske værk, der leverer en teoretisk og historisk ramme for perversionernes opståen, er Michel Foucaults Histoire de la sexualité fra 1976.
  9. [Retur] J√¶vnf√łr ogs√• Joanne Meyerowitz fremragende fremstilling af transk√łnnets amerikanske historie, der har en udf√łrlig beskrivelse af Jorgensen: ‚ÄôJorgensen had succeeded in making sex change an inspiring story of personal triumph as well as a titillating tale of sexual transgression‚Äô (Meyerowitz, 2002: 53).
  10. [Retur] Meyerowitz henviser til senere interview, hvor Jorgensen beretter om enkeltstående homoseksuelle erfaringer, mens hun stadig var mand (Meyerowitz, 2002: 57).
  11. [Retur] Hamburger havde aldrig f√łr udf√łrt k√łnsskifteoperationer, men havde muligvis unders√łgt Lili Elbes tyve √•r tidligere (Meyerowitz, 2002: 58). Samtidige kilder bekr√¶fter, at den postoperede Lili ogs√• blev unders√łgt af danske l√¶ger i 1931.
  12. [Retur] I alt sk√łnnes 1012 personer at v√¶re blevet kastreret i Danmark fra 1929 til 1967. Kun Nazi-Tyskland med cirka 2800 kastrationer l√• h√łjere, men landets befolkning var ogs√• tyve gange st√łrre end Danmarks.
  13. [Retur] En glimrende antologi med s√•vel historiske som nutidige tekster, der illustrerer og samler feltet, er Susan Stryker og Stephen Whittles, 2006. The Transgender Studies Reader. New York. En p√¶dagogisk indf√łring er Susan Strykers, 2008. Transgender History.
    Duke.

Referencer
Butler, Judith. 1990. Gender Trouble. New York.

Butler, Judith. 1993. Bodies that Matter. New York.

Edelberg, Peter. 2011. Storbyen tr√¶kker. Homoseksualitet, prostitution og pornografi i Danmark 1945-1976. Upubliceret ph.d-afhandling. K√łbenhavns Universitet.

Elbe, Lili. 1931. Fra Mand til Kvinde. Lili Elbes Bekendelser. K√łbenhavn.

Hausman, Bernice. 1995. Changing Sex: Transsexualism, Technology, and the Idea of Gender. Durham.

Herdt, Gilbert. 1981. Guardians of the Flutes: Idioms of Masculinity. New York.

Jorgensen, Christine. 1967. Christine Jorgensen: A Personal Autobiography. New York.

Meyerowitz, Joanne. 2002. How Sex Changed. A History of Transsexuality in the United States. Cambridge & London.

Mikkelsen, Henning. 1984. Bundfald. Om den ‚ÄĚhomoseksuelle fare‚ÄĚ i 50‚Äôernes Danmark. Universitetsopgave. RUC.

Morris, Jan. 1975. Conundrum. London.

Nilsson, Arne. 1994. ‚ÄúS√•na‚ÄĚ och ‚Äúriktiga karlar‚ÄĚ. Stockholm.

Rosen, Wilhelm von. 2007. ‚ÄėDenmark 1866-1976: From Sodomy to Modernity‚Äô, in Rydstr√∂m, Jens og Mustula, Kati: Criminally Queer. Homosexuality and Criminal Law in Scandinavia 1842-1999. Amsterdam.

* * *
Artiklen bragt hos Syddansk Universitet.

Dag Heede har venligst givet tilladelse til, at artiklen bringes her i Vidensbanken om k√łnsidentitet.
Tina Thranesen.