Controlling Bodies, Denying Identities. Holland krænker transkønnedes menneskerettigheder. Rapport af 13. september 2011 fra Human Rights Watch.

Vist 149 gange.

Controlling Bodies, Denying Identities.
Controlling Bodies, Denying Identities.

Titel Controlling Bodies, Denying Identities
Human Rights Violations against
Trans People in the Netherlands
Dansk
titeloversættelse
Konrollere kroppe, benægt kønsidentitet
Menneskerettighedskrænkelse mod
transpersoner i Holland
Udfærdiget af Human Rights Watch
Udgivet af Human Rights Watch
Udgivet 13. september 2011
Sprog Engelsk
Antal sider 90
ISBN-10 1-56432-808-2

Human Rights Watch (HRW) [1] offentliggjorde den 13. september 2011 en stor rapport, der konkluderer, at Holland overtræder menneskerettighederne ved at kræve operative indgreb og behandling med kønshormoner for at tillade transkønnede at få juridisk anerkendt deres kønsidentitet og deres selvvalgte fornavn.

Human Rights Watch anbefaler, at den hollandske lovgivning laves om.

Pressemeddelelse den 13. september 2011 fra Human Rights Watch om rapporten.

Den hollandske Civillov krænker transkønnede personers menneskerettighederne, og regeringen bør straks ændre loven, siger Human Rights Watch i en rapport, som blev offentliggjort i dag, den 13. september 2011.
Regeringen bør revidere Artikel 28 i Civillovens Bog 1 [2], som kræver, at transkønnede personer behandles med kønshormoner og bliver opereret så deres krop ændres og de permanent og uigenkaldeligt steriliseres, før de kan få deres køn juridisk anerkendt på officielle dokumenter, udtalte Human Rights Watch.

Den 85-siders rapport “Controlling Bodies, Denying Identities: Human Rights Violations Against Trans People in the Netherlands” dokumenter Artikel 28 i Civillovens konsekvenser for transkønnede personers dagligliv. Loven er fra 1985. Kravene krænker transkønnedes ret til personlig uafhængighed og fysiske integritet og nægter dem muligheden for at definere deres egen kønsidentitet, udtaler Human Rights Watch. Loven bør ændres, sÃ¥ den respekterer transkønnede personers menneskerettigheder ved at adskille medicinske og juridiske spørgsmÃ¥l om transkønnede personer. Juridisk anerkendelse af deres kønsidentitet, bør ikke være betinget af nogen form for medicinsk indgriben, udtalte Human Rights Watch.

“Den hollandske lov forÃ¥rsager smerte for transkønnede personer, som ikke har fÃ¥et den nødvendige operation”, udtalte Boris Dittrich, talsperson for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transkønnedes rettighedsprogram hos Human Rights Watch. “Deres dokumenter svarer ikke til deres dybtfølte kønsidentitet. Det fører hyppigt til offentlige ydmygelse, sÃ¥rbarhed over for diskrimination og store problemer med at finde eller beholde et arbejde”.

Human Rights Watch interviewede 28 transkønnede personer til rapporten foruden medicinske fagfolk, juridiske eksperter, embedsmænd, akademikere og repræsentanter for ikke-statslige organisationer.

En transkønnet person, interviewet af Human Rights Watch sagde om loven: “Folk efterlades hængende midt mellem to verdener langt længere end nødvendigt. Det er unødigt traumatiserende for folk, der allerede er meget sÃ¥rbare”.

En anden person opsummerede indvendinger mod Artikel 28 pÃ¥ denne mÃ¥de: “Staten bør holde sig ude af vores undertøj”.

I 1985 var Holland blandt de første europæiske lande til at vedtage en lovgivning, som gjorde det muligt for transkønnede personer at ændre deres registrerede køn. Mere end et kvart århundrede senere har Holland mistet sin førerposition, udtalte Human Rights Watch. Lovgivning, der på det tidspunkt repræsenterede en progressiv udvikling, er i dag helt ude af trit med den nuværende bedste praksis og forståelse for Hollands forpligtelser i henhold til international menneskerettighedslovgivning. Flere europæiske lande som Portugal, Storbritannien og Spanien har allerede afskaffet de kirurgiske og hormonelle krav. Den nuværende lovgivning i Holland kræver, at transkønnede
personer gennemgår en større operation, der kræver lang tids rekonvalecens, for at få ændret deres officielle køn.

Transkønnede personers ret til personlig uafhængighed og fysisk integritet er beskyttet i den hollandske forfatning, underlagt restriktioner i lovgivningen og flere internationale menneskerettighedsinstrumenter er ratificeret af Holland, herunder Den Internationale Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

“Det tager Ã¥r, før transkønnede personer kan opfylde de betingelser, der følger af Artikel 28″, udtalte Dittrich. “I løbet af denne tid, skal de leve med identitetspapirer, der benægter et grundlæggende aspekt af deres personlighed. For transkønnede personer, der ikke ønsker operation, og derfor aldrig vil være i stand til at fÃ¥ ændret deres identitetspapirer, vil disse forhindringer vare ved hele livet”.

For mange transkønnede personer er det at beholde deres arbejde eller finde et nyt arbejde et stort problem.

“Hvis jeg havde nye papirer, ville mit jobinterview ikke komme til at dreje sig om at være transkønnet“, fortalte en kvinde til Human Rights Watch.

En mand beskrev, hvordan han blev ignoreret pÃ¥ et hospitalsventeværelse, da en sygeplejerske kiggede rundt i værelset efter “Fru K.”, som der stod i hendes papirer.

Ved revision af loven, kan Holland få vejledning af Yogyakarta principperne om anvendelse af internationale menneskerettighedslove i relation til seksuel orientering og kønsidentitet. Yogyakarta principperne opfordrer stater til at overveje foranstaltninger, der tillader alle mennesker at definere deres egen kønsidentitet. Yogyakarta principperne er ikke bindende, men de er godkendt af
den hollandske regering. I marts 2008 udtalte den daværende udenrigsminister, Maxime Verhagen, i en erklæring til FN, at den hollandske regering tilsluttede sig disse principper. Ministeren opfordrede andre FN-medlemsstater til at følge det hollandske eksempel og tilslutte sig principperne.

Den hollandske regering skal ogsÃ¥ sikre transkønnede personer retten til at vælge et fornavn, der passer til deres kønsidentitet, udtalte Human Rights Watch. Denne ret bør være uafhængig af personens registrerede køn. Under den nuværende lov har nogle dommere nægtet flere transkønnede personer retten til at bruge deres valgte navn, ved at sige, at det var “upassende”, fordi navnet ikke stemte overens med den registrerede kønsidentitet.

Den nye lovgivning bør også give mulighed for, at det kan være det bedste for nogle transbørn at ændre deres juridiske køn, før de når voksenalderen, udtalte Rights Watch. Der bør ikke være nogen minimumsalder. I stedet bør de individuelle omstændigheder for hvert enkelt barn, afgøre, om det vil være til deres bedste at ændre deres juridiske køn.

“Et transbarn skal have lov at udtrykke sin mening om behovet at ændre det juridiske køn, og i takt med, at barnet bliver ældre og kommer tættere pÃ¥ voksenalderen, skal denne mening tillægges stigende vægt”, udtalte Dittrich.

Ved flere lejligheder siden 2009 har den tidligere og nuværende hollandske regering lovet at ændre Artikel 28. Senest i marts 2011 lovede Justits- og sikkerhedsministeren inden sommerferien at fremlægge et lovforslag om at afskaffe barnløshedskravet for juridisk anerkendelse af kønsidentitet for transkønnede personer. Lovforslaget er endnu ikke blevet fremlagt.

Transpersoner er trætte af at vente og høre pÃ¥ tomme løfter”, udtalte Dittrich. De ønsker handling. Før en ny lov træder i kraft, vil en masse tid være gÃ¥et. I mellemtiden er transkønnede personer nødt til at klare daglige ydmygelser, forskelsbehandling og frustrationer.

Indholdsfortegnelse

Summary 1
  An Outdated Law and Its Impact on Transgender People 2
  Registering Gender 3
  A New Law 5
  Five Proposed Amendments 4
Methodology 9
  Recommendations 10
  To the Government of the Netherlands 10
  To the Gender Teams at the Free University Hospital in Amsterdam and the Groningen University Hospital 12
  To Council for the Judiciary (Raad voor de Rechtspraak) and the Dutch Association for the Judiciary (Nederlandse Vereniging voor Rechtspraak) 12
  To Health Insurance Companies 12
  To the American Psychiatric Association 12
I. Recognition of Gender Identity: The Dutch Legal Framework 13
  Being Transgender in the Netherlands 13
  The Netherlands’ Claim to being a Role Model on LGBT Rights 14
  Article 28 of the Civil Code: Conditions for Recognition of Gender Identity 16
  Court Procedures 18
  Sex Reassignment Surgery 19
  SRS as a Medical Necessity 22
  Surgery Imposed by the State 23
  State-Enforced Sterilization 26
  Convention on the Recognition of Decisions Recording a Sex Reassignment 28
II. “It Is Like Your Life Is On Hold” 30
  Waiting Lists 30
  A Name to Match an Identity 31
III. Living With the Wrong Identity Papers 36
  The Identity Card Requirement 38
  The Register of Civil Status Records 40
  Getting Around the GBA: Informal Solutions 42
  “They Don’t Believe That I Am Who I Say I Am” 44
  Employment 48
IV. Evolving Norms, Evolving Practices 51
  Calls to Change the Law 51
  Promises to Change the Law 53
  The Right to Private Life and the Right to Physical Integrity 54
  The Framework for Legal Recognition of Gender Identity in Other Countries 59
  The Yogyakarta Principles 61
  Children 66
V. Legal Recognition of the Gender Identity of Gender Variant People 71
  Suppressing the Gender Marker on Identity Documents 72
  Article 8 of the ECHR and the Position of Gender Variant People 74
  Scope for Legal Reform in the Netherlands 83
Acknowledgments 84
Appendix: Relevant Provisions of Book 1 of the Dutch Civil Code 84
  Relevant Provisions of Book 1 of the Dutch Civil Code in Original Language 87

Pressemeddelelse af 13. september 2011 fra Human Rights Watch med link til rapporten.
Rapporten kan læses online hos Human Rights Watch.
Rapporten i pdf-format hos Human Rights Watch.

Noter ved Tina Thranesen.
  1. [Retur] Human Rights Watch er en af verdens førende uafhængige ikke-statslige organisationer, der arbejder for at forsvare og beskytte menneskerettighederne. Ved at skabe international opmærksomhed, hvor menneskerettighederne krænkes, giver de stemme til de undertrykte og holder undertrykkerne ansvarlige for deres forbrydelser.
    Deres strenge og objektive undersøgelser og deres strategiske og målrettede oplysningsvirksomhed opbygger et intenst pres for handling og hæver prisen for at krænke menneskerettighederne.
    Siden stiftelsen i 1978 har Human Rights Watch arbejdet ihærdigt for på et juridisk og moralsk grundlag at skabe store forandringer, og har kæmpet for at skabe større retfærdighed og sikkerhed for menesker rundt omkring i verden.
  2. [Retur] Den hollandske Civillov består af otte bøger med tilsammen omkring 3000 artikler.
    Civilloven kan i forhold til dansk lovgivning bedst beskrives som en samling love, der betegnes som “bøger”, af civilretslig karakter vedrørende den enkelte borger. Bøgerne er opdelt i artikler, som nogenlunde svarer til det, der pÃ¥ dansk betegnes som paragraffer.
    Civilloven er betegnet som “Bog 1” og vedrører person- og familiemæssige forhold.
    Bog 1, Artikel 28, pkt 1, der vedrører transkønnedes mulighed for at skifte køn lyder:
      Enhver hollandsk statsborger, der er overbevist om at have et andet køn end anført pÃ¥ fødselsattesten, og hvis krop er fysisk ændret til det ønskede køn i det omfang, det er bÃ¥de muligt og sikkert, kan ansøge byretten om at fÃ¥ ændret det køn, der er anført i fødselsattesten, hvis, personen pÃ¥ fødselsattesten er anført som mand aldrig vil være i stand til at blive far til børn, eller, hvis, personen pÃ¥ fødselsattesten er anført som kvinde aldrig vil være i stand til at føde børn.

    Wetboek online – Burgerlijk Wetboek Boek 1, Personen- en familierecht (Bog 1 Person- og familiemæssige forhold).
    Direkte link til Bog 1. Artikel 28.