Controlling Bodies, Denying Identities. Holland kr√¶nker transk√łnnedes menneskerettigheder. Rapport af 13. september 2011 fra Human Rights Watch.

Vist 100 gange.

Controlling Bodies, Denying Identities.
Controlling Bodies, Denying Identities.

Titel Controlling Bodies, Denying Identities
Human Rights Violations against
Trans People in the Netherlands
Dansk
titeloversættelse
Konrollere kroppe, ben√¶gt k√łnsidentitet
Menneskerettighedskrænkelse mod
transpersoner i Holland
Udfærdiget af Human Rights Watch
Udgivet af Human Rights Watch
Udgivet 13. september 2011
Sprog Engelsk
Antal sider 90
ISBN-10 1-56432-808-2

Human Rights Watch (HRW) [1] offentliggjorde den 13. september 2011 en stor rapport, der konkluderer, at Holland overtr√¶der menneskerettighederne ved at kr√¶ve operative indgreb og behandling med k√łnshormoner for at tillade transk√łnnede at f√• juridisk anerkendt deres k√łnsidentitet og deres selvvalgte fornavn.

Human Rights Watch anbefaler, at den hollandske lovgivning laves om.

Pressemeddelelse den 13. september 2011 fra Human Rights Watch om rapporten.

Den hollandske Civillov kr√¶nker transk√łnnede personers menneskerettighederne, og regeringen b√łr straks √¶ndre loven, siger Human Rights Watch i en rapport, som blev offentliggjort i dag, den 13. september 2011.
Regeringen b√łr revidere Artikel 28 i Civillovens Bog 1 [2], som kr√¶ver, at transk√łnnede personer behandles med k√łnshormoner og bliver opereret s√• deres krop √¶ndres og de permanent og uigenkaldeligt steriliseres, f√łr de kan f√• deres k√łn juridisk anerkendt p√• officielle dokumenter, udtalte Human Rights Watch.

Den 85-siders rapport “Controlling Bodies, Denying Identities: Human Rights Violations Against Trans People in the Netherlands” dokumenter Artikel 28 i Civillovens konsekvenser for transk√łnnede personers dagligliv. Loven er fra 1985. Kravene kr√¶nker transk√łnnedes ret til personlig uafh√¶ngighed og fysiske integritet og n√¶gter dem muligheden for at definere deres egen k√łnsidentitet, udtaler Human Rights Watch. Loven b√łr √¶ndres, s√• den respekterer transk√łnnede personers menneskerettigheder ved at adskille medicinske og juridiske sp√łrgsm√•l om transk√łnnede personer. Juridisk anerkendelse af deres k√łnsidentitet, b√łr ikke v√¶re betinget af nogen form for medicinsk indgriben, udtalte Human Rights Watch.

“Den hollandske lov for√•rsager smerte for transk√łnnede personer, som ikke har f√•et den n√łdvendige operation”, udtalte Boris Dittrich, talsperson for lesbiske, b√łsser, biseksuelle og transk√łnnedes rettighedsprogram hos Human Rights Watch. “Deres dokumenter svarer ikke til deres dybtf√łlte k√łnsidentitet. Det f√łrer hyppigt til offentlige ydmygelse, s√•rbarhed over for diskrimination og store problemer med at finde eller beholde et arbejde”.

Human Rights Watch interviewede 28 transk√łnnede personer til rapporten foruden medicinske fagfolk, juridiske eksperter, embedsm√¶nd, akademikere og repr√¶sentanter for ikke-statslige organisationer.

En transk√łnnet person, interviewet af Human Rights Watch sagde om loven: “Folk efterlades h√¶ngende midt mellem to verdener langt l√¶ngere end n√łdvendigt. Det er un√łdigt traumatiserende for folk, der allerede er meget s√•rbare”.

En anden person opsummerede indvendinger mod Artikel 28 p√• denne m√•de: “Staten b√łr holde sig ude af vores undert√łj”.

I 1985 var Holland blandt de f√łrste europ√¶iske lande til at vedtage en lovgivning, som gjorde det muligt for transk√łnnede personer at √¶ndre deres registrerede k√łn. Mere end et kvart √•rhundrede senere har Holland mistet sin f√łrerposition, udtalte Human Rights Watch. Lovgivning, der p√• det tidspunkt repr√¶senterede en progressiv udvikling, er i dag helt ude af trit med den nuv√¶rende bedste praksis og forst√•else for Hollands forpligtelser i henhold til international menneskerettighedslovgivning. Flere europ√¶iske lande som Portugal, Storbritannien og Spanien har allerede afskaffet de kirurgiske og hormonelle krav. Den nuv√¶rende lovgivning i Holland kr√¶ver, at transk√łnnede
personer gennemg√•r en st√łrre operation, der kr√¶ver lang tids rekonvalecens, for at f√• √¶ndret deres officielle k√łn.

Transk√łnnede personers ret til personlig uafh√¶ngighed og fysisk integritet er beskyttet i den hollandske forfatning, underlagt restriktioner i lovgivningen og flere internationale menneskerettighedsinstrumenter er ratificeret af Holland, herunder Den Internationale Menneskerettighedskonvention og Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention.

“Det tager √•r, f√łr transk√łnnede personer kan opfylde de betingelser, der f√łlger af Artikel 28″, udtalte Dittrich. “I l√łbet af denne tid, skal de leve med identitetspapirer, der ben√¶gter et grundl√¶ggende aspekt af deres personlighed. For transk√łnnede personer, der ikke √łnsker operation, og derfor aldrig vil v√¶re i stand til at f√• √¶ndret deres identitetspapirer, vil disse forhindringer vare ved hele livet”.

For mange transk√łnnede personer er det at beholde deres arbejde eller finde et nyt arbejde et stort problem.

“Hvis jeg havde nye papirer, ville mit jobinterview ikke komme til at dreje sig om at v√¶re transk√łnnet“, fortalte en kvinde til Human Rights Watch.

En mand beskrev, hvordan han blev ignoreret p√• et hospitalsventev√¶relse, da en sygeplejerske kiggede rundt i v√¶relset efter “Fru K.”, som der stod i hendes papirer.

Ved revision af loven, kan Holland f√• vejledning af Yogyakarta principperne om anvendelse af internationale menneskerettighedslove i relation til seksuel orientering og k√łnsidentitet. Yogyakarta principperne opfordrer stater til at overveje foranstaltninger, der tillader alle mennesker at definere deres egen k√łnsidentitet. Yogyakarta principperne er ikke bindende, men de er godkendt af
den hollandske regering. I marts 2008 udtalte den dav√¶rende udenrigsminister, Maxime Verhagen, i en erkl√¶ring til FN, at den hollandske regering tilsluttede sig disse principper. Ministeren opfordrede andre FN-medlemsstater til at f√łlge det hollandske eksempel og tilslutte sig principperne.

Den hollandske regering skal ogs√• sikre transk√łnnede personer retten til at v√¶lge et fornavn, der passer til deres k√łnsidentitet, udtalte Human Rights Watch. Denne ret b√łr v√¶re uafh√¶ngig af personens registrerede k√łn. Under den nuv√¶rende lov har nogle dommere n√¶gtet flere transk√łnnede personer retten til at bruge deres valgte navn, ved at sige, at det var “upassende”, fordi navnet ikke stemte overens med den registrerede k√łnsidentitet.

Den nye lovgivning b√łr ogs√• give mulighed for, at det kan v√¶re det bedste for nogle transb√łrn at √¶ndre deres juridiske k√łn, f√łr de n√•r voksenalderen, udtalte Rights Watch. Der b√łr ikke v√¶re nogen minimumsalder. I stedet b√łr de individuelle omst√¶ndigheder for hvert enkelt barn, afg√łre, om det vil v√¶re til deres bedste at √¶ndre deres juridiske k√łn.

“Et transbarn skal have lov at udtrykke sin mening om behovet at √¶ndre det juridiske k√łn, og i takt med, at barnet bliver √¶ldre og kommer t√¶ttere p√• voksenalderen, skal denne mening till√¶gges stigende v√¶gt”, udtalte Dittrich.

Ved flere lejligheder siden 2009 har den tidligere og nuv√¶rende hollandske regering lovet at √¶ndre Artikel 28. Senest i marts 2011 lovede Justits- og sikkerhedsministeren inden sommerferien at freml√¶gge et lovforslag om at afskaffe barnl√łshedskravet for juridisk anerkendelse af k√łnsidentitet for transk√łnnede personer. Lovforslaget er endnu ikke blevet fremlagt.

Transpersoner er tr√¶tte af at vente og h√łre p√• tomme l√łfter”, udtalte Dittrich. De √łnsker handling. F√łr en ny lov tr√¶der i kraft, vil en masse tid v√¶re g√•et. I mellemtiden er transk√łnnede personer n√łdt til at klare daglige ydmygelser, forskelsbehandling og frustrationer.

Indholdsfortegnelse

Summary 1
  An Outdated Law and Its Impact on Transgender People 2
  Registering Gender 3
  A New Law 5
  Five Proposed Amendments 4
Methodology 9
  Recommendations 10
  To the Government of the Netherlands 10
  To the Gender Teams at the Free University Hospital in Amsterdam and the Groningen University Hospital 12
  To Council for the Judiciary (Raad voor de Rechtspraak) and the Dutch Association for the Judiciary (Nederlandse Vereniging voor Rechtspraak) 12
  To Health Insurance Companies 12
  To the American Psychiatric Association 12
I. Recognition of Gender Identity: The Dutch Legal Framework 13
  Being Transgender in the Netherlands 13
  The Netherlands’ Claim to being a Role Model on LGBT Rights 14
  Article 28 of the Civil Code: Conditions for Recognition of Gender Identity 16
  Court Procedures 18
  Sex Reassignment Surgery 19
  SRS as a Medical Necessity 22
  Surgery Imposed by the State 23
  State-Enforced Sterilization 26
  Convention on the Recognition of Decisions Recording a Sex Reassignment 28
II. “It Is Like Your Life Is On Hold” 30
  Waiting Lists 30
  A Name to Match an Identity 31
III. Living With the Wrong Identity Papers 36
  The Identity Card Requirement 38
  The Register of Civil Status Records 40
  Getting Around the GBA: Informal Solutions 42
  “They Don’t Believe That I Am Who I Say I Am” 44
  Employment 48
IV. Evolving Norms, Evolving Practices 51
  Calls to Change the Law 51
  Promises to Change the Law 53
  The Right to Private Life and the Right to Physical Integrity 54
  The Framework for Legal Recognition of Gender Identity in Other Countries 59
  The Yogyakarta Principles 61
  Children 66
V. Legal Recognition of the Gender Identity of Gender Variant People 71
  Suppressing the Gender Marker on Identity Documents 72
  Article 8 of the ECHR and the Position of Gender Variant People 74
  Scope for Legal Reform in the Netherlands 83
Acknowledgments 84
Appendix: Relevant Provisions of Book 1 of the Dutch Civil Code 84
  Relevant Provisions of Book 1 of the Dutch Civil Code in Original Language 87

Pressemeddelelse af 13. september 2011 fra Human Rights Watch med link til rapporten.
Rapporten kan læses online hos Human Rights Watch.
Rapporten i pdf-format hos Human Rights Watch.

Noter ved Tina Thranesen.
  1. [Retur] Human Rights Watch er en af verdens f√łrende uafh√¶ngige ikke-statslige organisationer, der arbejder for at forsvare og beskytte menneskerettighederne. Ved at skabe international opm√¶rksomhed, hvor menneskerettighederne kr√¶nkes, giver de stemme til de undertrykte og holder undertrykkerne ansvarlige for deres forbrydelser.
    Deres strenge og objektive unders√łgelser og deres strategiske og m√•lrettede oplysningsvirksomhed opbygger et intenst pres for handling og h√¶ver prisen for at kr√¶nke menneskerettighederne.
    Siden stiftelsen i 1978 har Human Rights Watch arbejdet ih√¶rdigt for p√• et juridisk og moralsk grundlag at skabe store forandringer, og har k√¶mpet for at skabe st√łrre retf√¶rdighed og sikkerhed for menesker rundt omkring i verden.
  2. [Retur] Den hollandske Civillov best√•r af otte b√łger med tilsammen omkring 3000 artikler.
    Civilloven kan i forhold til dansk lovgivning bedst beskrives som en samling love, der betegnes som “b√łger”, af civilretslig karakter vedr√łrende den enkelte borger. B√łgerne er opdelt i artikler, som nogenlunde svarer til det, der p√• dansk betegnes som paragraffer.
    Civilloven er betegnet som “Bog 1” og vedr√łrer person- og familiem√¶ssige forhold.
    Bog 1, Artikel 28, pkt 1, der vedr√łrer transk√łnnedes mulighed for at skifte k√łn lyder:
      Enhver hollandsk statsborger, der er overbevist om at have et andet k√łn end anf√łrt p√• f√łdselsattesten, og hvis krop er fysisk √¶ndret til det √łnskede k√łn i det omfang, det er b√•de muligt og sikkert, kan ans√łge byretten om at f√• √¶ndret det k√łn, der er anf√łrt i f√łdselsattesten, hvis, personen p√• f√łdselsattesten er anf√łrt som mand aldrig vil v√¶re i stand til at blive far til b√łrn, eller, hvis, personen p√• f√łdselsattesten er anf√łrt som kvinde aldrig vil v√¶re i stand til at f√łde b√łrn.

    Wetboek online РBurgerlijk Wetboek Boek 1, Personen- en familierecht (Bog 1 Person- og familiemæssige forhold).
    Direkte link til Bog 1. Artikel 28.