CPR-nummeret undertrykker transpersoner. Karen M. Larsen den 31. marts 2011.

Vist 88 gange.

Karen M. Larsen
Karen M. Larsen
Af Karen M. Larsen den 31. marts 2011.
Et kendetegn ved den danske velf√¶rdsstatsmodel er √łnsket om at samfundet skal have adgang til en stor m√¶ngde informationer om den enkelte borger. Og for at det skal v√¶re let for myndighederne at registrere og f√• adgang til disse informationer har man siden 1968 brugt de s√•kaldte personnumre (CPR-numre). Det sidste ciffer i borgerens CPR-nummer viser, om vedkommende er registreret som mand eller som kvinde. Hvilke konsekvenser har denne praksis for transpersoner – og hvorfor mener myndighederne, at det er n√łdvendigt, at CPR-nummeret siger noget om borgerens kk√łn√łn? Ja, det ser Beate Sl√łk-Andersen n√¶rmere p√• i et universitetsspeciale med titlen “K√łn som infrastruktur” afleveret i oktober 2010.

Der kan ikke v√¶re nogen tvivl om at kravet om de k√łnnede personnumre er med til at g√łre livet besv√¶rligt for mange transpersoner. Hvis ens CPR-nummer siger, at man er en mand, s√• giver det mulighed for mange forviklinger f.eks. i forbindelse med kontakt til de offentlige myndigheder, hvis man identificerer sig som kvinde og g√•r kl√¶dt som s√•dan – og omvendt. Forviklinger som transpersoner oplever som ydmygende og nedv√¶rdigende. Derfor er der da ogs√• i folketinget blevet rejst forslag om enten helt at fjerne k√łnsangivelsen i personnumrene eller i det mindste at g√łre det lettere at f√• et andet personnummer end det, som man blev tildelt ved f√łdslen.

Men p√• trods af at en del politikere godt har kunnet se, at den nuv√¶rende ordning medf√łrer store ulemper for transpersoner, har flertallet i folketinget ikke v√¶ret til at hugge eller stikke i. Problemet er nemlig at det k√łnnede CPR-nummer tr√¶kker p√• en forestilling om, at der kun findes to k√łn og at borgeren kun kan tilh√łre et af disse. En indstilling der bl.a. giver sig udslag i, at det ikke er muligt at give et nyf√łdt barn et personnummer hvis dets k√łnsorganer ikke entydigt kan kategoriseres som enten dreng eller pige.

Beate Sl√łk-Andersen pr√łver at forklare systemets mangel p√• vilje til at tilpasse sig de transk√łnnedes (og interk√łnnedes) behov vha. en inddragelse af en r√¶kke teorier omkring forst√•elsen af f.eks. k√łn og seksualitet.

Susan Leigh Star har sammen med Geoffrey C. Bowker formuleret en teori om det de kalder for samfundets infrastruktur. Ideen er, at de forskellige kategorier som et samfund opdeler dets borgere i, s√• som f.eks. k√łn, udg√łr en infrastruktur i samfundet, der skal sikre, at vi kan h√•ndtere virkeligheden p√• en nem og uproblematisk m√•de. Kategorierne fremst√•r som selvf√łlgeligheder i den grad, at de f√¶rreste i det hele taget t√¶nker p√• dem i deres dagligdag. Denne infrastruktur er imidlertid kun uproblematisk for dem som den passer til. Dem der befinder sig i gr√¶nselandet, dem som kategorierne ikke passer til, bliver gjort tavse og m√• lide for at flertallet kan have det nemt.

Michel Foucault har en teori om at vor tids fokusering p√• ideen om at man enten er en biologisk mand eller en biologisk kvinde f√łrst “opfindelses”, dvs. bliver til en del af samfundets forst√•else af mennesket, da l√¶gevidenskaben i l√łbet af 1800-tallet kommer til at blive den instans der har magten til at definere hvad det vil sige, at v√¶re menneske. L√¶gevidenskabens fokus p√• biologien skaber et behov for at kunne fastsl√• ethvert menneskes sande k√łn, der h√¶vdes at v√¶re det samme som dets biologiske k√łn, s√• dets rolle i reproduktionen kan fastl√¶gges og sikres.

Judith Butler har formuleret teorien om den s√•kaldte heteroseksuelle matrix. Ideen er at der af biologiske m√¶nd forventes, at de optr√¶der entydigt maskulint og at deres seksuelle beg√¶r er rettet mod biologiske kvinder. Af biologiske kvinder forventes det, at de optr√¶der entydigt feminint og at deres seksuelle beg√¶r er rettet mod biologiske m√¶nd. Matrixen opretholdes ved, at det enkelte individ via sin p√•kl√¶dning, valg af job og interesser, m√•de at tale p√• etc. konkret oms√¶tter denne forventning. Dem der ikke lever op til matrixen, f.eks. lgbt-personer, bliver m√łdt med en r√¶kke sanktioner. Det koster hvis man ikke kan eller ikke vil leve op til de forventninger som den heteroseksuelle matrix afspejler.

Judith Halberstam har udviklet den teori, at kroppens biologi s√•dan set ikke betyder s√• meget. Det der er afg√łrende er kroppens overflade, dvs. hvordan vi kl√¶der os og generelt geb√¶rder os. Hvis man p√• baggrund heraf bliver genkendt som v√¶rende af det k√łn, som man oplever som sit eget, s√• opn√•r man hermed ogs√• anerkendelse for at v√¶re den, som man mener, at man er. P√• den m√•de kan man “snyde” biologien hhv. bryde med den biologiske tolkning af k√łn. Dog udg√łr de k√łnnede CPR-numre her et stort problem. For hvis personnumret “afsl√łrer” at en persons biologiske k√łn ikke er identisk med den m√•de som vedkommende fremtr√¶der p√• s√• kan det let blive ubehageligt for den ber√łrte.

Hvad kan man så bruge al denne, unægteligt småtunge, teori til?

Ja, for det f√łrste kan man blive klogere p√• hvorfor tingene fungerer som de g√łr lige for tiden. F.eks. kan Foucaults teori hj√¶lpe med til at forst√• hvorfor det er s√• sv√¶rt at f√• lov til at f√• et andet personnummer i Danmark. I dag skal man v√¶re k√łnsskifteopereret – hvad bl.a. indbefatter kastration – for at kunne f√• lov til at skifte det sidste ciffer i CPR-nummeret. Det er tydeligt, at systemet frygter at skulle st√• overfor en gravid mand eller overfor en kvinde, der er blevet far. K√łnnenes biologiske roller i reproduktionen m√• ikke blive udfordret!

P√• samme m√•de kan Judith Butler (og Foucault) hj√¶lpe os til at forst√• hvorfor samfundet s√• gerne vil bruge CPR-numret til at verificere en persons k√łn. Vores samfund er dybt pr√¶get af den tanke, at man skal kende en persons “sande”, dvs. biologiske k√łn, s√• at man kan kategorisere denne entydigt. Flertydighed truer systemet. Og afvigelser fra den heteroseksuelle matrix skal kunne sanktioneres!

Og Judith Halberstam kan g√łre os klogere p√• hvordan man som transperson kan fors√łge, at undslippe det som mange tror er biologiens diktat – men ogs√• p√• hvordan den nuv√¶rende CPR-nummer ordning vanskeligg√łr denne undergravning af systemet.

For det andet, og det er m√•ske s√•gar endnu vigtigere, s√• viser Susan Leigh Stars og Geoffrey C. Bowkers teori at den nuv√¶rende k√łnsinfrastruktur bygger p√•, at vi tager forholdene for givne og at det antages, at systemet er godt for alle. Ved at p√•vise, at tingene lige pr√¶cist ikke er givet af naturen – men er menneskeskabte forhold der faktisk er med til at √łdel√¶gge livet for nogle mennesker, kan vi bryde tavsheden og tage kampen op mod marginaliseringen.

Transaktivister har taget kampen op, og hvis oppositionen holder de l√łfter som den kom med i forbindelse med den nyligt afholdte h√łring p√• Christiansborg om transpersoners situation s√• vil vi, hvis vi f√•r en ny regering, kunne regne med tiltag, der bl.a. vil g√łre det lettere for transpersoner at skifte personnummer.