Deborah Bershel, praktiserende l√¶ge skiftede k√łn den 29. juni 2006.

Vist 298 gange.

Deborah Bershel
Deborah Bershel
I midten af juni m√•ned 2006, da Roy Berkowitz-Shelton havde virket som alment praktiserende l√¶ge (familiel√¶ge) i 18 √•r med l√¶gepraksis p√• adressen 260 Elm Street, Davis Square, Somerville, Massachusetts, USA, tog han sit livs nok st√łrste beslutning.
Han skrev et brev til alle sine patienter, hvori han forklarede, at han var transseksuel, og at den 29. juni 2006 ville holde ferie i tre uger. Når han vendte tilbage, ville det være som kvinden Deborah Bershel.
Han havde forinden forklaret det samme til sit personale.

Bykort over Boston med Deborah Bershels praksis
Bykort over Boston med Deborah Bershels praksis
Roy Berkowitz-Shelton var p√• det tidspunkt 52 √•r. Han var blevet gift med Alison omkring 25 √•r tidligere. Hun arbejdede som klinikassistent i hans l√¶gepraksis. I 1985 fik de deres f√łrste barn – en dreng – og i 1988 det andet – en pige.

Boston Globe bragte den 16. juli en artikel om, at Roy Berkowitz-Shelton havde meddelt sine patienter om sin beslutning om fremover at leve sit liv som kvinden Deborah Bershel.
I tiden derefter var Deborah meget spændt og usikker på, hvordan patienterne ville reagere. Gennemgående reagerede de dog positivt.
Margaret Connolly, der havde haft Roy Berkowitz-Shelton som l√¶ge i fjorten √•r, skrev den 14. juli 2006 et s√łdt og venligt brev.

Deborah (Roy Shelton) (f√łdt den 24. oktober 1953) voksede op i en tiltalende og velfungerende j√łdisk familie i Flushing, som er den nordlige del af Queens i New York. Hun opf√łrte sig i det store og hele som en almindelig dreng og tilpassede sig vilk√•rene.
Roy var lille og ikke s√¶rlig atletisk og br√łd sig ikke meget om udend√łrs lege – som boldspil – med de andre drenge i kvarteret. Hans moder skubbede ofte til ham for at f√• ham til at lege udend√łrs.
Han havde en tre √•r yngre s√łster.
Da Roy var omkring fem √•r elskede han at “lege dukke” med s√łsteren (Amy, senere gift Lembo), og Deborah erindrede, at hun omkring samme alder f√łrste gang pr√łvede sin mors sko, og at hun f√łlte velbehag ved det.
I skolen erindrede Roy, at han √łnskede, at han var en af l√¶rerinderne.
Efter skoletiden kom han p√• “Bronx High School of Science”. Han var meget genert over for pigerne og tilbragte det meste af tiden med at studere sammen med sine mandlige venner, men var ikke seksuelt tiltrukket af drenge/m√¶nd. N√•r han s√• en attraktiv kvinde p√• gaden, s√• fantaserede han mere om at v√¶re hende end om at v√¶re sammen med hende. Dette betragtede han imidlertid blot som et udslag af forvirrede teenage-tanker.

Roy Berkowitz-Shelton
Roy Berkowitz-Shelton
I 1979, da han studerede p√• Georgetown University School of Medicine, husker han, at han og en af hans medstuderende besluttede at holde en fest. Roy foretog indk√łb til festen i et lokalt supermarked, og d√©r traf han den 25 √•rige Alison, der sad ved kasseterminalen. Han spurgte hende, om hun ville med til festen, men hun svarede nej.
Tre måneder senere inviterede han hende med til en anden fest. Hun svarede ja, men ringede og undskyldte sig med, at hun var blevet syg.
Det udviklede sig alligevel, og de begyndte at g√• ud sammen. Den 7. juni 1981 blev de gift. I forbindelse med √¶gteskabet tilf√łjede han Alisons efternavn “Berkowitz” til sit eget “Shelton”, s√• han kom til at hedde Roy Berkowitz-Shelton.

Han k√łbte stadig ind imellem en l√¶bestift til sig selv, men f√łlte samtidig, at hans forhold til Alison var perfekt. Han elskede hende og f√łlte en dyb samh√łrighed med hende og regnede med, at det var det perfekte grundlag at bygge et tilfredsstillende liv p√•. Han √łnskede at blive en god √¶gtemand, en dygtig l√¶ge og s√• i √łvrigt at f√łlge den j√łdiske tro.

Milit√¶ret havde betalt for Roys studier, og han var derfor kontraktligt forpligtet til at g√łre milit√¶rtjeneste, hvilket foregik som l√¶ge p√• et milit√¶rhospital i Tyskland.
Da han imidlertid ikke kunne modst√• det behov for at ikl√¶de sig kvindet√łj, som han altid havde haft, tog han endelig mod til sig og fortalte sin hustru om det.
Hun var ikke begejstret, men udviste forst√•else og tog med ham p√• indk√łbstur for at k√łbe damesko og nylonstr√łmper til ham. Men der er forskel p√• at v√¶re √•ben og s√• at v√¶re interesseret og det skinnede tydeligt igennem, at Alison ikke br√łd sig om det, s√• Roy “lagde det bag sig” og smed sit damet√łj bort.

Luftfoto over Davis Square med Deborah Bershels praksis
Luftfoto over Davis Square med Deborah Bershels praksis
Der var ogs√• meget andet at fylde tankerne med. I 1985 fik de deres f√łrste barn, og to √•r senere vendte de tilbage til USA. I 1988 fik de deres andet barn, og samme √•r flyttede de til Newton, hvor Roy √•bnede sin l√¶gepraksis p√• Davis Square. Roy byggede nu sin tilv√¶relse op om sin familie og sin l√¶gepraksis, hvor Alison blev l√¶gesekret√¶r.
Indvendig var Roy imidlertid forvirret og usikker p√• sin k√łnsidentitet.

Roy havde tillagt sig fuldsk√¶g. I sommeren 2000 spurgte han Alison, om hun havde noget imod, at han barberede sk√¶gget af. Men selv om hun var indforst√•et med det, s√• gik der alligevel n√¶sten to √•r, f√łr han fjernede det. Han ville helst gl√¶de Alison, og vidste, at hun kunne lide hans sk√¶g. Og samtidig var han bange for, at hvis han fjernede sk√¶gget, s√• var det kun f√łrste skridt p√• en “l√¶ngere rejse”, som han ikke vidste hvor endte.

Pludselig en januardag i 2004, da Alison og Roy sad i deres bil p√• parkeringspladsen ved et varehus, udbr√łd han pludselig “Alison, jeg f√łler, jeg er en kvinde”. Han gr√¶d og det gjorde Alison ogs√•.
Det var ikke planlagt – og hvem ville dog ogs√• planl√¶gge at komme med s√•danne sindsoprivende nyheder p√• en parkeringsplads? Men tankerne havde for l√¶nge hobet sig op i hans sind. Lige siden tiden i Tyskland, havde han fortr√¶ngt sine inderste f√łlelser, selv om han lejlighedsvis havde kl√¶dt sig i damet√łj, n√•r han var alene. Han havde lejlighedsvis k√łbt str√łmper og parykker, men hver gang smidt dem ud igen. Men sine f√łlelser kunne han ikke smide bort. Og nu var tiden s√• kommet, hvor han ikke kunne undertrykke sine tanker og f√łlelser.
Han havde gennem sine mange år som læge lyttet til sine patienters problemer. De havde været ærlige over for ham. Men havde han været ærlig over for sig selv?

Der var derfor ingen vej uden om. Han var n√łdt til at snakke med Alison om det. Men han √łnskede ogs√• at bevare deres √¶gteskab og deres f√¶lles liv. Han elskede hende, sine b√łrn og livet.

Alison fors√łgte at v√¶re forst√•ende, men sagde til ham, at han var n√łdt til at finde ud af, hvem han var, f√łr de kunne afg√łre, hvad det ville betyde for deres √¶gteskab.
Roy begyndte derfor at s√łge information og blev chokeret over, hvor lidt han egentlig vidste og sugede informationerne til sig.
Han blev klar over, at hans √łnske om at blive en kvinde var voksende, samtidig med, at han stadig var usikker p√•, hvad han egentlig var. Hvis det nu var tilstr√¶kkeligt for ham leve som kvinde i det skjulte, s√• ville det m√•ske kunne lade sig g√łre at bevare √¶gteskabet.

I april m√•ned 2004 begyndte Roy hos sexologen Ellen Rottersmann og forklarede hende om sine to prioriteter: at udleve sin kvindelige identitet og bevare sit √¶gteskab. Efter f√• konsultationer, kl√¶dte Roy sig som kvinde ved konsultationens start og tog navnet Jessica. Ellens Rottersmann tiltalte ham som “hun” og med navnet Jessica under konsultationerne. N√•r konsultationerne var ovre, blev Jessica igen til Roy.

Senere p√• √•ret begyndte Roy behandling med kvindelige k√łnshormoner.
Til sin 51 √•rige f√łdselsdag i oktober 2004 fik han en r√łd dagbog. P√• den f√łrste side havde hun skrevet: “Ingen ved, hvad fremtiden bringer. Tingene sker, hele tiden, f√łrste gang, den eneste gang”.

Et par uger senere skrev Roy: “Min overbevisning, min inderste overbevisning af at v√¶re en kvinde er meget st√¶rk. Jeg h√•ber, at min familie ikke vil forlade mig, n√•r jeg springer ud over for dem. Jeg √łnsker at blev set som et k√¶rligt, omsorgsfuldt og normalt menneske, som jeg alt andet lige ser mig selv. Jeg har blot gennem alle disse √•r gjort den store fejl at skjule, hvem jeg virkelig er”.

N√¶ste m√•ned skete et stort spring. Alison indvilligede i at ledsage Roy – som Jessica – en weekend til Newport, Rhode Island. Det var en befrielse for ham selv om Jessicas udseende tiltrak sig nogen opm√¶rksomhed. Roy skrev bagefter: “Jeg f√łlge mig behageligt tilpas med mit kvindelige udseende, selv om det ikke var helt godt. Der var nok nogle gange, hvor Alison f√łlte sig ubehageligt til mode. Hun var meget hj√¶lpsom, men det skinnede igennem, at hun ikke havde det let”.

Herefter begyndte Roy at unders√łge mulighederne for bedre at kunne passere som kvinde. Han tog timer hos en talep√¶dagog for at l√¶re at tale med en mere feminin stemme. Han begyndte ogs√• p√• epilering for at f√• fjernet sk√¶gv√¶ksten. Og sluttelig √¶ndrede han sit kvindelige navn til Deborah, som han fandt passede bedre til en kvindelig l√¶ge i hans alder.

Roy havde ansat en kvindelig l√¶ge – Bari Brodsky – i sin praksis, og de havde talt om, at hun efter to √•rs forl√łb skulle v√¶re partner. Der var nu ved at v√¶re g√•et to √•r.
Bari Brodsky og Roy spiste i frokost sammen en dag i februar 2005. Bari Brodsky troede, de skulle tale om partnerskabet, men Roy fortalte i stedet om den forvandling, han var i færd med, og at han havde tænkt sig begynde at leve fuldtids som kvinde, og at han ikke havde nogen ide om, hvor mange patienter, de risikerede at miste derved.
Hun var imponeret over hans mod, men samtidig også forvirret. Det var jo ikke, hvad hun havde forventet, de skulle tale om under frokosten.

I april 2005 deltog Roy som Deborah i en sammenkomst for transpersoner i New York, efter at han havde stiftet bekendtskaber via internettet med andre transpersoner.
F√• dage efter han kom hjem var Roy igen i konsultation hos sexologen Ellen Rottersmann og havde forinden i hendes konsultation kl√¶dt sig om til Deborah. Da konsultationen var f√¶rdig, br√łd Deborah sammen og udbr√łd: “Jeg vil ikke tage dette t√łj af. Det f√łles s√• godt at v√¶re Deborah”.
Men den kommende tid skulle bringe mange flere tårer og problemer. Men der var ingen vej tilbage.

Indtil nu havde Roys to b√łrn ikke kendt noget til hans begyndende forvandling til kvinde.
Det blev der r√•det bod p√• i december 2005, da Roy og Alison satte sig sammen med deres b√łrn og fortalte dem om det.
I begyndelsen af 2006 fik Roy også fortalt sine forældre om det.
De var alle rystede. Men nogle af reaktionerne kom bag p√• Roy. Han havde forventet, at deres datter havde v√¶ret forst√•ende end deres s√łn, men det var n√¶rmest omvendt. Datteren blev s√•ret og vred, og moderen havde lettere ved at acceptere det, end faderen. Hans s√łster, Amy Lembo, fortalte, at hun st√łttede og elskede ham, men m√•tte indr√łmme, at hun ikke kunne forst√• det.

Da Roy havde truffet beslutning om at leve fuldtids som kvinde, bestemte han sig ogs√• for, at han √łnskede at ligne en kvinde bedst muligt.
Han fik derfor truffet aftale om at få foretaget feminiseringskirurgi i ansigtet den 29. juni 2006.

Den 7. juni 2006 var Roy og Alisons s√łlvbryllupsdag. Den forbigik de uden at fejre den. Roy f√łlte en s√¶rlig form for befrielse blandet med en forventning om det, der l√• foran ham i det nye liv. Man han havde kvaler over den pine, han vidste han var √•rsag til at Alison m√•tte gennemg√•.
Roys s√łster ringede til ham og gav udtryk for, at hun syntes, at han skulle revurdere sin beslutning. Han blev ked af det. Og da s√łsteren spurgte, om han var villig til at ofre sit √¶gteskab, svarede han hende, at han var sikker p√•, at Alison ville st√• bag ham.

I begyndelsen af juni sendte han det tidligere omtalte brev til sine patienter og oprettede sin hjemmeside. Han meddelte ogs√•, at hans kommende navn ville v√¶re Deborah Bershel. Efternavnet var en sammentr√¶kning af de f√łrste stavelser i hans hidtidige efternavn Berkowitz-Shelton.
Yderlig afholdt han i sin konsultation tre “sp√łrg og svar” m√łder, hvor hans patienter kunne komme og stille sp√łrgsm√•l.
Ved det f√łrste m√łde kom der 60 af hans patienter.
Efter det f√łrste af disse m√łder bad han sit personale om at vente i ventev√¶relset. Han havde lovet dem at pr√¶sentere dem for Deborah. Han kl√¶dte sig om og if√łrte sig sin paryk – han var n√¶sten skaldet, og gik s√• ind til personalet. Og s√• gik snakken.

Den 29. juni 2006 fik Deborah foretaget feminiseringskirurgi. Det blev udf√łrt af en plastikkirurg fra “Boston University School Of Medicine”.
N√¶sen blev gjort smallere, der blev √¶ndret p√• √łjenbrynene og overl√¶ben, h√•rgr√¶nsen blev trukket frem og adams√¶blet blev formindsket. Syv en halv time varede operationen.
I alt kostede operationerne 24.000 $.

Herefter fulgte et par ugers ferie for at komme sig efter operationen, inden hun den 24. juli vendte tilbage til sin lægepraksis.
Hun havde praktiseret som læge i næsten atten år som den mandlige læge, Roy. Nu skulle hun virke over for de samme patienter som den kvindelige læge Deborah.
Alison var meget hj√¶lpsom og st√łttede Deborah. Men – hun gjorde det klart for Deborah, at der var en grund til, at hun havde giftet sig med en mand.
Deborah accepterede derfor at flytte til en lejlighed i Brighton, som de havde anskaffet, og bo der indtil deres datter flyttede for at starte på sin universitetetsuddannelse.

Da Deborah begyndte igen i sin l√¶gepraksis, var det lidt af et antiklimaks. Ingen af personalet kommenterede hendes udseende. Hun kunne ikke selv fornemme, om det var fordi, hun tog sig d√•rligt ud, eller fordi de f√łlte sig ubehagelig ber√łrte ved at tale om det. Det kunne jo ogs√• v√¶re af hensyn til hendes hustru, Alison, der jo ogs√• arbejdede i klinikken, eller det var m√•ske simpelthen fordi, de nu √łnskede at komme tilbage til de gamle rutiner efter al den st√•hej, der havde v√¶ret i klinikken p√• det seneste.

P√• trods af dette, og det, at hun ikke selv var helt tilfreds bl.a. med sin stemme, s√• var helhedsindtrykket, at hun var blevet ti √•r yngre. Flere af hendes patienter komplimenterede hende. Komplimenterne var en st√łtte for Deborah.

I november m√•ned bes√łgte Deborahs for√¶ldre dem og m√łdte dermed Deborah for f√łrste gang.
Hun tog p√• shoppingtur med sin mor, og begge n√łd det – moderen udtrykte det ved at sige, at hun havde haft det dejligt sammen med sin datter.

Faderen fors√łgte ogs√• at v√¶re im√łdekommende og n√¶vnte, at han f√łlte sig meget ber√łr over, at hans eneste s√łn var vokset op i stor pine. Men han var ogs√• bedr√łvet over, at det var blevet holdt skjult i s√• mange √•r.

Da deres datter var flyttet vendte Deborah tilbage til deres f√¶lles hjem. De var enige om, at de ville pr√łve at leve sammen det n√¶ste √•r. Men allerede efter nogle f√• m√•neder blev alt forandret.
Deres datter vendte hjem, og Alison bad Deborah om at finde et andet sted at bo. Deborah fik derfor travlt med at finde noget at bo i og fortalte, at Alison ikke var interesseret i at være gift med en kvinde.

Nogle f√• m√•neder tidligere havde hendes s√łster, Amy Lembo, advarende talt om, at det ville kunne koste √¶gteskabet.
Alligevel var Deborah skuffet – de havde jo v√¶ret gift i 25 √•r, men Alison √łnskede ikke at forts√¶tte √¶gteskabet. Men Deborah kunne godt se, at Alison var helt uden skyld i, hvad der var sket.

Den 19. januar 2007 deltog Deborah i et stort m√łde for transpersoner p√• hotel Burlington Marriott. Det var den 27. √•rlige konference afholdt af transforeningen Tiffany Club i New England.
P√• konferencen blev der bl.a. talt om problemerne med at finde arbejde, og Deborah f√łlte sig privilegeret ved at have sin egen praksis og ogs√• pengene, s√• hun kunne betale de ca. 20.000 $, som en k√łnsskifteoperation ville koste hende.
P√• konferencen h√łrte Deborah p√• et foredrag af Pierre Brassard om k√łnsskifteoperation. Efter foredraget var Deborah overhovedet ikke i tvivl om, at hun ville have foretaget en k√łnsskifteoperation.

Bari Brodsky, den kvindelige ansatte l√¶ge, meddelte i marts 2007 Deborah, at hun s√łgte en anden stilling og derfor forlod Deborah. Det var ikke p√• grund af Deborah, men efter fire √•rs ans√¶ttelse, m√•tte hun erkende, at hun som partner ikke ville kunne opretholde sin indkomst. Hun havde nu f√•et mulighed for at drive en forretning som medicinsk direkt√łr i et helsecenter i Cambridge.
Deborah var glad på hendes vegne, men var bekymret for, hvad det ville betyde for hendes lægepraksis. Bari Brodsky havde haft mange patienter, og en del ville sikker ikke blive.
Men allerede i april skete det n√¶ste uheldige. En assistent, der havde v√¶ret ansat i tretten √•r meddelte, at hun ogs√• stoppede. Hun var 61 √•r og √łnskede at g√• p√• pension.

Deborah m√•tte nu sande, at det √łkonomiske grundlag for at f√• k√łnsskifteoperationen var forsvundet.

P√• trods af, at Alison havde gjort det klart, at hun ikke √łnskede at fortsatte √¶gteskabet, tog hun med Deborah til et ugentligt m√łde hos en √¶gteskabsr√•dgiver. Det gav Deborah det h√•b, at Alison ville skifte mening, s√• deres √¶gteskab kunne forblive intakt. Men i l√łbet af for√•ret m√•tte Deborah erkende, at √¶gteskabet ikke kunne forts√¶tte.

Deborah talte med Alison om, hvordan hun ville have det, hvis hun – Deborah – begyndte at g√• ud og m√łde andre mennesker. Alison havde ikke noget imod det.
Derfor besluttede Deborah at indrykke kontaktannoncer p√• et par dating-hjemmesider. Men hvilken type kontaktannonce skulle det v√¶re. Var hun interesseret i at m√łdes med m√¶nd eller med kvinder.
Roy havde aldrig v√¶ret tiltrukket af m√¶nd. Men efter at v√¶re begyndt med k√łnshormonbehandlingen begyndte det at √¶ndre sig. Men Deborah var stadig i tvivl.

Da Deborah den 1. april gik en tur i en park med deres hund kom hun i snak med en m√łrkh√•ret kvinde i begyndelsen af 50-erne. Hun hed Berni Zisserson. De talte godt sammen og gik ind et sted og drak kaffe. Berni fik fortalt, at hun arbejdede inden for psykiatrien og havde v√¶ret √•ben lesbisk siden hun var 25 √•r. Inden de skiltes, udvekslede de telefonnumre.

Deborah kunne ikke lade v√¶re med at t√¶nke p√• Berni. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle f√• fortalt hende, at hun var transseksuel. Hvis hun fortalte om det for tidligt, s√• ville det m√•ske skr√¶mme Berni v√¶k, inden der blev tale om et egentligt forhold., Ventede hun for l√¶nge, ville Berni m√•ske blive skuffet over, at Deborah ikke udviste st√łrre tillid til hende.
Det endte med, at Deborah samme aften ringede til Berni og fortalte om sin transseksualitet.

Berni svarede, at det vidste hun da godt. Da Deborah spurgte, hvordan hun kunne vide det, svarede Berni, at ingen kvinde ville spise en kage i så store mundfulde, som Deborah havde gjort. De talte sammen i mere end en time.
En fredag aften tre m√•neder efter de havde m√łdt hinanden, var de ude at spise sammen. Deborah fortalte herunder, at det var et√•rs jubil√¶um – at det var et √•r siden, hun var begyndt at leve fuldtids som kvinde.
Det fik Berni til at udbryde, at det skulle de da fejre.
Men Deborah f√łlte ikke trang til at fejre det. Det havde kostet hende dyrt at begynde at leve fuldtids som kvinde. Fra hun fik foretaget feminiseringskirurgien og det f√łrste halve √•r frem, havde det kostet √¶gteskabet, der var problemer i forholdet til datteren. Deborah √łnskede, at det havde v√¶ret muligt for hende at finde en m√•de at leve livet p√•, s√• det ikke havde kostet s√• meget for familien. Men samtidig havde det ogs√• f√łrt mange gl√¶der med sig. Deborah f√łlte sig befriet for at leve p√• en l√łgn og var taknemmelig for den st√łtte, hun havde f√•et fra sine patienter og is√¶r fra sin s√łn, og hun f√łlte, at hendes l√¶gepraksis nok skulle overleve.
Men det sidste halve √•rs tid havde budt p√• flere nedture. To ansatte havde forladt hende, √łkonomien var blevet stram og hun ville v√¶re n√łdsaget til at l√¶gge sine tanker om en k√łnsskifteoperation p√• hylden, da hun ikke kunne lukke sin l√¶gepraksis, n√•r hun var alene.
Deborah tog Bernis hånd og sagde, at bortset fra hendes forhold til Berni, så havde de seneste måneder været temmelig stressfulde.

Men Deborahs √łnske om at leve som kvinde var u√¶ndret.

I begyndelsen af august 2007 fik Deborah ansat to nye i sin praksis. Og allerede samme dag fik hun aftale om en forel√łbig dato for sin k√łnsskifteoperation.

Boston Globe bragte den 19. august 2007 en lang artikel om Roy Berkowitz-Shelton/Deborah Bersel.

Margaret Wente fra Globe and Mail offentliggjorde den 24. august 2007 en artikel i hvilken hun reflekter over den sympatiske artikel, som Boston Globe netop havde bragt om Roy Berkowitz-Shelton/Deborah Bersel.
I artiklen bemærket Margaret Wente forskellige forhold om Deborahs holdninger og måde at forholde sig til sin situation.
Deborah er tilsyneladende uforst√•ende over for, at familien, efter hun begyndte at leve fuldtids som kvinde, ikke blev knyttet n√¶rmere sammen, men blev splittet, og at datteren havde det sv√¶rt og hustruen ikke √łnskede at forts√¶tte √¶gteskabet, hvilket Deborah tilsyneladende ikke f√łler nogen skyld over.
Det, at Deborah knytter forbindelse til til den lesbiske Berni, f√•r Margaret Wente til at fremdrage de teorier om transseksuelle, som psykologen J. Michael Bailey fra Northwestern University fremf√łrt i sin bog The Man Who Would Be Queen i 2003. Teorierne g√•r kort ud p√•, at en mands √łnske om at blive kvinde bunder i en seksuelt betonet fantasi om at v√¶re kvinde, og at begrebet “kvinde f√łdt i en mands krop” er en forkert m√•de at forklare tingene p√•. Dette betegnes som autogynephilia og hidh√łrer fra studier i 1980erne og 1990erne p√• Torontos Clarke Institute.
Margaret Wente fremdrager ogs√• de holdninger, som Paul McHugh M.D., der var direkt√łr og chefpsykiater ved Johns Hopkins Gender Indentity Clinic og grundliggende var imod k√łnsskifteoperationer.

Boston.com (tidligere Boston Globe) bragte den 28. februar 2010 en artikel om, at Deborah den 11. december 2007 kørte til Montreal, hvor hun fik udf√łrt sin k√łnsskifteoperation. Den blev foretaget af Pierre Brassard. Deborah og hustruen, Alison blev skilt og solgte deres hus. De ses fortsat lejlighedsvis.
Deborahs k√łnsskifte har ogs√• medf√łrt, at hun blandt sine patienter har omkring 50 transpersoner.