Den lange vej til en ny krop. Artikel den 4. januar 2016 af Yael Michelle Elbaum Bassan.

Vist 376 gange.
Af Yael Michelle Elbaum Bassan.
Den lange vej til en ny krop.

Artiklen er skrevet af Yael Michelle Elbaum Bassan, der er journalist og debatterer minoriteters rettigheder. Hun har s√¶rligt interesseret sig for LGBT-sp√łrgsm√•l, siden hun for ni √•r siden arbejdede for Center for Sex & Sundhed. Artiklen blev til ud fra en research om k√łnssp√łrgsm√•l i Danmark, hvor hun gennem interviews med forskellige transpersoner fandt frem til problematikken om transpersoners behandling p√• Sexologisk Klinik.
Artiklen bringes med tilladelse af Yael Michelle Elbaum Bassan.
Artiklen er oprindeligt bragt den 4. januar 2016 i Atlas Magasin.

Niels Jansen
Niels Jansen
Man kan skifte k√łn s√• nemt som ingenting i Danmark. I hvert fald juridisk. Hvis de transk√łnnede vil skifte biologisk k√łn, skal de derimod gennem en √•relang og kompliceret udredning f√łrst. Udredningen er en utryg og gr√¶nseoverskridende proces for mange ‚Äď men den er n√łdvendig, mener Sundhedsstyrelsen

¬ĽEfter jeg havde skiftet navn, kan jeg huske, at jeg kom ind p√• Sexologisk Klinik og var rigtig glad. Min behandler var skeptisk og spurgte, hvorfor jeg havde gjort det. Jeg sagde, at det er fordi, jeg f√łler, at jeg hedder Daniel ‚Äď ikke mit oprindelige navn, der er et pigenavn. S√• sagde hun ‚Äôved du godt, at du g√•r her, fordi du skal finde ud af, om du er sikker p√•, at du er transk√łnnet?‚Äô

Jeg blev helt paf. Der kunne jeg pludselig se, at Sexologisk Klinik var p√• et helt andet spor, end jeg var. Jeg g√•r derinde for at f√• hj√¶lp til at √¶ndre fysisk k√łn ‚Äď jeg g√•r der ikke, fordi jeg er i tvivl.¬ę

Daniel Holm er i slutningen af 20‚Äôerne. Han er en transk√łnnet mand og har v√¶ret i udredning p√• Sexologisk Klinik i K√łbenhavn siden 2013. If√łlge Daniel Holm best√•r udredningen af en r√¶kke samtaler og unders√łgelser, hvormed Sexologisk Klinik skal vurdere, om man er transk√łnnet. Det finder de ud af ved at stille en masse personlige sp√łrgsm√•l. Sp√łrgsm√•lene handler om alt fra ens privatliv med venner og familie, til sex, fantasier, onani og prostitution, og om man er ensom eller pyroman, om man er ond ved dyr, og om man er blevet fors√łmt som barn.

¬ĽEfter at jeg havde svaret p√• sp√łrgsm√•lene, f√łlte jeg, at jeg havde udleveret noget meget personlig information, som jeg ikke havde lyst til at dele med nogen ‚Äď og slet ikke nogen, jeg ikke kender,¬ę fort√¶ller Daniel Holm.

En ond spiral
Fakta
Denne artikel er blevet til ud fra informationer fra de nævnte i artiklen, samt:
  • Ph.d. Marie-Louise Holm ‚Äď forsker bl.a. i transpersoners juridiske og medicinske behandling i Danmark gennem tiden
  • Den nyeste udgave af bogen ‚ÄôPsykiatri‚Äô – skrevet til medicinstuderende for en forst√•else af psykiatriske diagnoser
  • Interviews med forskellige transpersoner, der alle har et forhold til Sexologisk Klinik
  • To danske speciall√¶ger, der har arbejdet med transpersoner. De er anonyme i artiklen, men journalisten kender deres navne
  • Bogen Kj√łnn i Bevegelse af Alm√•s, E. og Benestad, E. E. P., 2001, Universitetsforlaget, Oslo
  • Center for Selvmordsforskning

Alle partiers sundhedsordf√łrere er blevet kontaktet. Alternativet, Socialdemokratiet.

Enhedslisten og Venstre har valgt at udtale sig.

Casen ’Daniel Holm’ er anonym, men journalisten kender til hans rigtige navn.

F√łlgende rapporter er n√¶vnt i artiklen:

Ud over at svare p√• sp√łrgsm√•l skal man ogs√• s√¶tte tal p√•, hvor tilfreds man er med alle dele af sin krop, helt ind til de ydre og indre skaml√¶ber.

If√łlge Daniel Holm vil man blive tilbudt behandling, hvis Sexologisk Klinik vurderer, at man er dysforisk (utilpas, red.) omkring sin krop, og at dysforien p√•virker √©n i alle aspekter af livet, eksempelvis i forhold til sex. Man skal v√¶re psykisk ustabil men samtidig v√¶re stabil nok til at kunne klare sig i overgangen fra det ene k√łn til det andet. Hvis man er for ustabil, bliver man afvist eller f√•r tilbudt mere udredning.

¬ĽDet er en ond spiral. Man har det d√•rligt, fordi man ikke f√•r noget hj√¶lp – men de vil ikke hj√¶lpe √©n, fordi man har det d√•rligt,¬ę forklarer han.

Daniel Holm blev selv afvist med tilbuddet om mere udredning, fordi han blev vurderet til at have det for dårligt rent psykisk.

¬ĽJeg er psykisk s√•rbar – men n√•r man har haft et k√¶mpe kropsproblem i tyve √•r uden at forst√•, hvad der var i vejen med √©n, s√• er det da klart, at man bliver lidt flosset i kanten,¬ę sl√•r han fast.

På daværende tidspunkt havde Daniel Holm brug for psykologhjælp, hormoner og operationer for at blive psykisk stabil, men det fik han ikke.

Det er en ond spiral. Man har det dårligt, fordi man ikke får noget hjælp Рmen de vil ikke hjælpe én, fordi man har det dårligt

Oplevelsen p√• Sexologisk Klinik f√łltes som et overgreb, og den f√łlelse er taget til, jo l√¶ngere tid han har v√¶ret i udredning.

¬ĽAlt, jeg g√łr og siger, og det t√łj jeg har p√•, bliver vurderet og taget med i det store regnskab. Jeg f√łler ikke, at jeg kan sige nej til at svare p√• de forskellige sp√łrgsm√•l, for det kan tolkes, som om at jeg skjuler noget, og det kan betyde, at der er noget, de ikke kan hj√¶lpe mig med. S√• kan de n√¶gte mig behandling. Det er f√łlelsen af ubehag over, at de ikke tror p√• det, jeg siger,¬ę fort√¶ller han.

Fra muligheder til desperation
Der findes mange historier som Daniel Holms: Historier, der handler om danske transk√łnnede, der f√łler sig utrygge og mist√¶nkeliggjort af sundhedssystemet. Historier om mennesker, der ikke ser anden udvej end at skulle gennemg√• psykiske ubehageligheder for at f√• lov til at blive de mennesker, de f√łler, at de er f√łdt som, og hvor deres krop ikke har passet til dem.

I september 2014 blev det muligt at skifte juridisk k√łn (cpr-nummer, red.) blot ved at ans√łge om det og bekr√¶fte ans√łgningen et halvt √•r senere. Det har omtrent 300 danskere valgt at g√łre siden. I samme periode vurderede Sundhedsstyrelsen, at Sexologisk Klinik, som ligger under Psykiatrisk Center p√• Rigshospitalet, var den eneste klinik, der havde et team, der var godt nok til at kunne behandle transk√łnnede. De transk√łnnede f√łler sig nu fanget midt i en behandlingsprocedure, som de ikke mener gavner dem, og som tr√¶kker s√• langt ud, at de til sidst bliver desperate.

Amnesty International kalder udredningen p√• Sexologisk Klinik en kr√¶nkelse af menneskerettighederne, idet de transk√łnnede mister deres ret til selvbestemmelse, hurtig l√¶gebehandling og lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling.

Psykisk lidelse >< fysiologisk diagnose
Sundhedsstyrelsen ‚Äď som udtaler sig gennem presser√•dgiver Tina Guldmann Gustavsen ‚Äď mener, at et k√łnsskifte er en h√łjt specialiseret opgave, og derfor skal de transk√łnnede igennem et grundigt og √•relangt psykologisk tjek, f√łr de er udredt. Transk√łnnede har ingen behandlingsgaranti, hvilket betyder, at de ikke kan skifte klinik, hvis de er utilfredse med proceduren, og at de altid kommer bagest i k√łen til eksempelvis operationer og gyn√¶kologiske unders√łgelser.

If√łlge Sundhedsstyrelsens vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede er diagnosen ‚Äôtransseksualitet‚Äô ikke et udtryk for en somatisk (kropslig, red.) eller psykiatrisk sygdomstilstand. Dog f√łlger Danmark WHO, der klassificerer det at v√¶re transk√łnnet som en psykisk lidelse ‚Äď p√• linje med eksempelvis skizofreni. Det kan undre, hvorfor transk√łnnethedst√•r p√• listen over diagnoser, n√•r de transk√łnnede if√łlge vejledningen ikke betragtes som syge. If√łlge Sundhedsstyrelsen er det en foruds√¶tning for behandling, at personen er udredt, f√łr man giver gr√łnt lys til behandling. Sundhedsstyrelsen kalder udredningsresultatet for en diagnose, og en diagnose er n√łdvendig for at kunne give det rigtige behandlingstilbud.

¬ĽUden diagnostisk udredning vil det v√¶re fagligt uansvarligt at behandle. Diagnoser er s√•ledes et n√łdvendigt fagligt arbejdsredskab – og ikke en stigmatisering,¬ę forklarer Sundhedsstyrelsen.

Amnesty Internationals juridiske konsulent Claus Juul mener, at en fysiologisk diagnose ville være rigeligt, idet det ikke er psyken, men det kropslige, det drejer sig om.

En meget lang unders√łgelse
If√łlge en nyligt offentliggjort unders√łgelse har den gennemsnitlige udredning af transk√łnnede fra √•r 1978 til 2008 varet 8,1 √•r for m√¶nd og 5,9 √•r for kvinder.

¬ĽHvad skulle behandlerne bruge s√• mange √•r p√• at unders√łge?¬ę sp√łrger Claus Juul fra Amnesty International. ¬ĽSelvom de unders√łgte sager er af √¶ldre dato, beskriver de en tradition, der stadig g√łr sig g√¶ldende p√• det her omr√•de,¬ę kommenterer han.

Til det svarer Annamaria Giraldi, professor og overlæge på Sexologisk Klinik:
¬ĽVores behandling kan b√•de indeb√¶re medicinsk og kirurgisk behandling, som kan have stor indflydelse p√• helbredet og som kan give uforanderlige √¶ndringer af menneskekroppen. Derfor har vi et ansvar for at sikre, at udredningen er s√¶rdeles grundig. Med andre ord skal vi sikre, at vores patienter er klar til de forandringer, et forl√łb ofte f√łrer til.¬ę

Definition af transk√łnnethed
Det kan v√¶re sv√¶rt at forst√• pr√¶cis, hvad det vil sige at v√¶re transk√łnnet. Den mest almindelige betegnelse fra de transk√łnnede er, at man er f√łdt i det forkerte k√łns krop. At man ikke ser sig selv, n√•r man ser sig i spejlet, og at man t√¶nker og agerer anderledes end det k√łn, man er blevet tildelt ved f√łdslen. At man f√łrst finder ro, n√•r man indser, at man er transk√łnnet, og n√•r man f√•r de rigtige hormoner og derved den krop, der passer til √©n.

‚ÄôTrans‚Äô betyder ‚Äôtv√¶rs over‚Äô, s√• ‚Äôtransk√łnnet‚Äô er en m√•de at beskrive f√łlelsen af at v√¶re p√• tv√¶rs af k√łnnene. K√łnsidentiteten er simpelthen skilt fra det biologiske k√łn, man er f√łdt i, og som kroppen producerer hormoner ud fra.

Meget tyder p√•, at k√łnsidentitetsf√łlelsen opst√•r inden for det f√łrste halve leve√•r, hvorefter den fasts√¶ttes. Derfor har transk√łnnede ofte allerede et √łnske om at tilh√łre det modsatte fysiske k√łn, fra de er ganske sm√•. Om ikke andet kan de fornemme, at noget er forkert ved det hylster, deres indre bor i.

Seks procent af alle b√łrn er transk√łnnede i en grad, der kan bekymre omgivelserne. Det er dog ikke alle disse b√łrn, der senere bliver diagnosticeret som transk√łnnede. If√łlge to anonyme speciall√¶ger, der er f√łrende p√• omr√•det, har transk√łnnethed ikke noget med seksualitet at g√łre, men handler om k√łnsidentitet og kropsdysfori.

‚ÄôTransseksuel‚Äô er en fejlovers√¶ttelse fra det engelske ‚Äôtranssexual‚Äô, hvor ‚Äôsex‚Äô betyder ‚Äôk√łn‚Äô og ikke ‚Äôseksualdrift‚Äô. Senere har man i mange tilf√¶lde √¶ndret ordet til ‚Äôtransgender‚Äô p√• engelsk og ‚Äôtransk√łnnet‚Äô p√• dansk.

If√łlge f√łrende psykiatere i Danmark er der meget, der tyder p√•, at transk√łnnede ofte har en grundl√¶ggende psykisk k√łnslig identitetsusikkerhed. Den √łnsker de transk√łnnede, if√łlge psykiaterne, at l√łse ved at fastholde det andet k√łns rolle og fremtoning. If√łlge disse psykiatere lader man de transk√łnnede f√• foretaget det, der kaldes ‚Äôk√łnsmodificerende indgreb‚Äô, hvis al anden terapi ikke har hjulpet.

Det er ikke til at sige, hvor mange transk√łnnede der er i Danmark, fordi der er et m√łrketal. En anonym speciall√¶ge, der har arbejdet med transk√łnnede, har sat antallet til cirka 3.000, vurderet ud fra en sammenligning med argentinske statistikker, der har opgjort antallet af transk√łnnede i Argentina.

Man omtaler m√¶nd f√łdt i en kvindekrop som ‚ÄĚtransm√¶nd‚ÄĚ og kvinder f√łdt i en mandekrop som ‚ÄĚtranskvinder‚ÄĚ.

F√łlelsen af at miste kontrol
De transk√łnnedes prim√¶re kritik af Sexologisk Klinik lyder p√•, at klinikkens behandlere m√łder deres klienter med mistillid, at behandlingstiden er alt for lang i forhold til den pressede situation, de transk√łnnede er i, og at behandlerne er stereotype og bin√¶re i deres k√łnsopfattelse.

¬ĽDet bliver eksempelvis noteret som noget maskulint, hvis transk√łnnede kvinder har bukser p√•,¬ę fort√¶ller Daniel Holm og tilf√łjer, at han ikke kender nogen kvinder, der aldrig g√•r med bukser. Ogs√• hvis man bliver homoseksuel af at skifte fysisk k√łn, er det forkert i behandlernes √łjne, og derfor har Daniel Holm aldrig fortalt, at han engang har haft et kortvarigt forhold til en mand.

Det er LGBT Danmarks opfattelse, at Sexologisk Klinik er overreguleret af regelsæt, som spilder tiden for dem, der har brug for rådgivning. Det betyder, at nogle får for mange samtaler, og at nogle får for få.

¬ĽDet er et un√łdigt spild af ressourcer, og dem er der ikke mange af i forvejen,¬ę siger talsperson Linda Thor Pedersen.

Klinisk Psykolog Rikke Pristed har mange transk√łnnede i behandling f√łr, under og efter, at de har v√¶ret hos Sexologisk Klinik.

¬ĽMange af mine klienter f√łler, at de mister f√łlelsen af kontrol, fordi der sidder nogle og skal vurdere, om den oplevelse, de har, er rigtig. Det er ogs√• fordi, de ikke selv har magten til at kunne bestemme, om de m√• f√• den behandling, de √łnsker,¬ę forklarer hun.

LGBT Danmarks Linda Thor Pedersen forklarer, at Sexologisk Klinik skal v√¶re r√•dgivende, men at det samtidig ogs√• er Sexologisk Kliniks afg√łrelse, om der gives tilladelse til kastration og behandling med k√łnshormoner.

¬ĽFordi det er Sexologisk Klinik, der er med til at tr√¶ffe afg√łrelsen, betyder det, at de transk√łnnede fort√¶ller, hvad de tror, behandleren √łnsker at h√łre, og derfor er der reelt ikke tale om r√•dgivning,¬ę konstaterer Linda Thor Pedersen.

Rikke Pristed forklarer, at forl√łbet p√• Sexologisk Klinik er lang tid at miste kontrol i, og at det let kan blive meget stressende, n√•r det virker som et uendeligt projekt.

¬ĽDet er stressende i forvejen at v√¶re dem, de er. For de allerfleste har det v√¶ret en sv√¶r proces at komme frem til, hvad det hele handler om. De kan v√¶re blevet m√łdt med mistro og modstand og har skullet forklare og forsvare, hvem de er, og derfor er de meget s√•rbare i forhold til at forts√¶tte med at skulle begrunde og retf√¶rdigg√łre det. De f√•r en f√łlelse af at blive mist√¶nkeliggjort, og de skal lade som om, de ikke bliver stressede, fordi de skal fremst√• som psykisk robuste. Det kan v√¶re ekstremt kr√¶vende,¬ę forklarer hun.

Hun vurderer, at der ikke er nogen behandlere, der har intentioner om at begå et psykisk overgreb, men at man som patient kan opleve det sådan alligevel.

Rikke Pristed mener, at et mistroisk klima undergraver mulighederne for god terapi.

¬ĽEn alliance er alfa omega for at kunne lave terapi, og den alliance opst√•r ikke under mistillid,¬ę siger hun.

Historisk tilbageblik
Den behandling, der foreg√•r p√• Sexologisk Klinik, har r√łdder helt tilbage til 1950‚Äôerne.

I 1950‚Äôerne kr√¶vede Justitsministeriet, at transm√¶nd og s√¶rligt transkvinder skulle kastreres for at f√• tilladelse til juridisk k√łnsskifte. For kvinder handlede kastrationen om, at man fjernede √¶ggestokkene og livmoderen, s√• en transk√łnnet mand, der var f√łdt i en kvindekrop, ikke pludselig kunne blive gravid. Det var ikke et lovkrav, men en procedure der blev forhandlet med Retsl√¶ger√•det.

Personer, der √łnskede at blive kastreret, skulle ans√łge Justitsministeriet om tilladelse til dette, og alle ans√łgningerne blev behandlet i Retsl√¶ger√•det. Her blev Kastrationsloven aktuel for de transk√łnnede.

For at forst√• kastrationsloven skal vi tilbage til dens indf√łrelse i 1929.

Kastrationsloven gav dengang mulighed for at sterilisere personer, der havde begået grove og gentagne sædelighedsforbrydelser.

I √•rene efter lovens indf√łrelse begyndte regeringer i Europa og USA at bekymre sig om det, de kaldte ‚Äôbefolkningskvaliteten‚Äô. Man ville kontrollere, hvem der fik b√łrn, og hvor mange de fik, s√• man over generationer kunne skille sig af med de ‚Äôdegenererede‚Äô sl√¶gter. Derfor blev kastrationsloven i 1935 √¶ndret til ogs√• at v√¶re en steriliseringslov. Man satte de mennesker, man ans√• for at v√¶re degenererede ‚Äď blandt andre de kriminelle, de prostituerede, de mentalt retarderde, de fattige og vagabonderne ‚Äď p√• institutioner og forlangte, at de skulle steriliseres, hvis de ville ud igen.

Svære sjælelige lidelser
Kastrationsloven gav ogs√• mulighed for, at borgere kunne f√• lov til at blive kastreret, hvis deres k√łnsdrift forvoldte dem, hvad man kaldte ‚Äôsv√¶re sj√¶lelige lidelser‚Äô. Det gjaldt eksempelvis homoseksuelle, der selv √łnskede at blive ‚Äôkureret‚Äô for deres lyst, der p√• det tidspunkt blev anset for at v√¶re en sygdom. Under en st√łrre sag med en transkvinde, Christine Jorgensen, som blev genitalt opereret i begyndelsen af 1950‚Äôerne, m√•tte man finde en m√•de, hvorp√• hun kunne blive kastreret, s√• hun kunne skifte juridisk k√łn.

K√łnsdrift handler om seksuelle pr√¶ferencer, og det vidste l√¶gerne godt ikke havde noget med hendes situation at g√łre, men det var den eneste m√•de, de kunne f√• foretaget operationen, og derfor argumenterede man for, at hendes k√łnsdrift forvoldte hende sv√¶re sj√¶lelige lidelser ‚Äď ligesom forskriften sagde.

Hun blev derfor kastreret, og siden blev transk√łnnede behandlet i forhold til Kastrationsloven.

K√łnsskiftesagerne blev i 2005 overf√łrt fra Retsl√¶ger√•det til Sundhedsstyrelsen, hvor man ‚Äď som i gamle dage ‚Äď tager sagerne op og vurderer, at et fysisk k√łnsskifte vil gavne den enkelte transk√łnnede.

Retslægerådet og Civilretsdirektoratet er stadig inde over de mest komplicerede sager, der tages op til konference.

Frem til 2014 stod der i Sexologisk Kliniks vejledning, at man skulle sikre sig, at den transk√łnnede led af ‚Äôsv√¶re sj√¶lelige lidelser‚Äô grundet sin k√łnsdrift.

Der er megen debat om, hvorvidt man skal fjerne transk√łnnethed fra WHO‚Äôs liste over psykiske lidelser ‚Äď en liste Danmark blandt andre retter sig efter. Homoseksualitet var ogs√• engang p√• samme liste, og den del valgte Danmark pr. 1981 ikke at rette sig efter.

Mange lande ‚Äď deriblandt Storbritannien, USA, Irland, Serbien, Belgien, Holland og Israel ‚Äď ser anderledes p√• transk√łnnede og behandler dem p√• s√•kaldte ‚ÄôGender Clinics‚Äô, hvor personalet er specialuddannet til at hj√¶lpe personer med forskellige k√łnsidentiteter, der √łnsker at f√• medicinsk behandling. I Danmark behandles transk√łnnede af specialister inden for seksualitet og psykiatri, og transk√łnnede er kun et f√•tal af de klienter, der kommer p√• Sexologisk Klinik.

Sexologisk Klinik behandler blandt andet også klienter, der har begået sexkriminalitet, har seksuelle afvigelser eller har seksuelle samlivsproblemer.

Fra mediesag til monopol
I 2011 blev en stor mediesag om Caspian, der var 15 √•r gammel og umyndig og alligevel blev b√•de hormonelt og kirurgisk behandlet i Danmark, startskuddet til en st√łrre politisk sag om udredning og behandlingen af transk√łnnede.

Sundhedsstyrelsen √łnskede mere kontrol, og i slutningen af 2014 blev det ulovligt for privatpraktiserende speciall√¶ger at behandle transk√łnnede, der ikke enten er kastreret eller har f√•et hormoner i mindst to √•r. Al anden udredning og behandling er blevet bestemt til at skulle foreg√• p√• Sexologisk Klinik af et multidisciplin√¶rt team, der nu har f√•et meget travlt. F√łr da havde i omegnen af ti gyn√¶kologiske klinikker behandlet transk√łnnede med hormoner, efter de havde sikret sig, at de transk√łnnedes virkelighedsopfattelse var stabil, og at de transk√łnnede havde skrevet under p√• et informeret samtykke. Dern√¶st var de transk√łnnede blevet behandlet enten hos private kirurger eller gennem Sexologisk Klinik.

Siden 2011 er antallet af henvisninger til Sexologisk Klinik steget med op mod 40 procent. I 2013, som de seneste tal er fra, blev 158 transk√łnnede henvist. 38 af dem blev ikke tilbudt udredning.

En god oplevelse
Anita Andersen er 46 √•r og har levet som kvinde i tre √•r. Hun blev officielt en kvinde i 2014, hvor det blev muligt for transk√łnnede at skifte juridisk k√łn og f√• et cpr-nummer uden at skulle kastreres f√łrst. Da 2012 lakkede mod enden, begyndte Anita Andersen p√• hormoner, som hun fik af en gyn√¶kolog. Det var f√łr √•r 2014, hvor Sexologisk Klinik indirekte blev de eneste, der havde tilladelse til at kunne udrede transk√łnnede. Kort forinden var hun sprunget ud som kvinde og havde ladet sig skille fra sin dav√¶rende kone efter elleve √•rs √¶gteskab.

¬ĽHun ville have en mand, og det kunne jeg ikke give hende,¬ę sl√•r hun fast. F√łr Anita Andersen henvendte sig til Sexologisk Klinik, havde hun unders√łgt meget om forl√łbet.

¬ĽJeg gik ind til det hele med et √•bent hjerte og var glad, og jeg har altid v√¶ret im√łdekommende over for dem. Jeg har ogs√• v√¶ret √¶rlig, og det synes jeg er kommet godt tilbage,¬ę fort√¶ller hun og henviser til princippet om, at man skal v√¶re mod andre, som man √łnsker, at de er mod √©n. Det har ogs√• givet et godt afkast for Anita, for hendes behandler er s√łd mod hende, og de klikker godt sammen.

Anita Andersens forl√łb begyndte i 2014, og nu g√•r hun og venter p√• et brev fra Sexologisk Klinik, hvor de fort√¶ller, om hun er godkendt til behandling eller ej. Det er utrygt for hende, fordi hun ikke f√łler kontrol over situationen, og fordi Sexologisk Klinik, som hun forklarer, st√•r med hendes fremtid i h√•nden.

Forl√łbet er dog g√•et godt, fort√¶ller hun. Det er det blandt andet, fordi hun lever op til alle de kriterier, Sexologisk Klinik b√•de direkte og indirekte opstiller for at kunne diagnosticere en klient som transk√łnnet. F√łrst og fremmest er Anita Andersen blevet heteroseksuel, efter hun sprang ud som kvinde.

¬ĽJeg har aldrig f√łlt, at det var fantastisk at v√¶re seksuelt sammen med kvinder,¬ę siger hun.

Anita Andersen har ikke noget sexliv at tale om, og det kan for psykiaterne p√• Sexologisk Klinik tyde p√•, at hun er dysforisk omkring sin krop, som den er nu med maskuline karakteristika. Hun har levet en del l√¶ngere som kvinde end det forventede minimum p√• et halvt √•r, og hun har ogs√• taget hormoner l√¶nge nok til at vide, at det har givet hende en indre ro at blive en kvinde. Anita Andersen g√•r i stereotypt damet√łj, √łnsker en fuld k√łnsskifteoperation med kastration, og hun har v√¶ret i Litauen for at f√• opereret brysterne st√łrre.

Jeg kan godt synes, det er lidt dumt at sp√łrge mig, om jeg tit vasker h√¶nder, om jeg har tvangstanker, og om jeg st√•r op eller sidder ned, n√•r jeg tisser, fordi de sp√łrgsm√•l er s√• langt fra min hverdag, men det ved behandlerne jo ikke, f√łr de har spurgt

Hun har det sv√¶rt med at v√¶re f√łdt i den forkerte krop ‚Äď men ikke sv√¶rt nok til at kunne blive diagnosticeret som psykisk ustabil. Anita Andersen er samtidig fuldst√¶ndig afklaret omkring sin situation, hun modarbejder ikke personalet, og der er ikke nogen sp√łrgsm√•l, hun er blevet forarget over at blive stillet p√• Sexologisk Klinik.

¬ĽJeg kan godt synes, det er lidt dumt at sp√łrge mig, om jeg tit vasker h√¶nder, om jeg har tvangstanker, og om jeg st√•r op eller sidder ned, n√•r jeg tisser, fordi de sp√łrgsm√•l er s√• langt fra min hverdag, men det ved behandlerne jo ikke, f√łr de har spurgt. De skal vide, hvilket menneske de har med at g√łre,¬ę forklarer hun.

Netop fordi Anita Andersen passer s√• godt p√• profilen transk√łnnet, irriterer det hende, at tidshorisonten p√• hendes forl√łb har v√¶ret fastlagt p√• samme m√•de som for de transk√łnnede, der er knap s√• afklarede.

¬ĽJeg synes, det er vigtigt, at man udreder folk psykisk for at vurdere, om de vil kunne g√• igennem det her, men jeg synes, Sexologisk Klinik b√łr g√łre forl√łbene individuelle. Til slut talte vi ikke l√¶ngere om noget vigtigt til samtalerne, fordi de vidste det, de skulle vide for at kunne udrede mig,¬ę forklarer hun.

Anita Andersen
Anita Andersen
Hun undrer sig over, hvorfor hun skulle gennem tolv m√•neders observationsforl√łb, n√•r hun allerede efter seks m√•neder fik at vide, at de ikke kunne finde noget til hinder for, at hun kunne komme videre.

Der ligger mange forskellige behov og forhistorier bag √łnskerne om en k√łnsskifteoperation, men tilgangen er trods knappe ressourcer altid den samme i Danmark; nemlig et langt og udmattende forl√łb, mener Anita Andersen

Derudover fort√¶ller hun, at sekret√¶rene ind imellem har glemt nogle af hendes tider, fordi de har s√• travlt, og at det har v√¶ret meget anstrengende at v√¶re taget hele vejen fra Midtjylland til K√łbenhavn for s√• at blive m√łdt med et ¬Ľhvorfor er du her?¬ę Behandlerne har ogs√• somme tider skrevet forkert i hendes journal, og i det hele taget mener Anita Andersen, at der er stor plads til forbedring. Alt dette ‚Äď s√¶rligt den del der handler om tidshorisonten – har hun beklaget sig over til sin behandler, som svarede ¬Ľjamen, det er jo ikke alle, der er s√• afklarede som dig.¬ę

¬ĽHvorfor skal jeg straffes p√• grund af det?¬ę sp√łrger hun og tilf√łjer: ¬ĽHvis jeg kunne have valgt at blive behandlet hos en privatpraktiserende l√¶ge, s√• ville jeg have gjort det, s√• det gik lidt hurtigere.¬ę

Hum√łrsvingninger og depression
Der er mange, der som Anita Andersen √łnsker at blive behandlet af en privatpraktiserende l√¶ge i stedet for af Sexologisk Klinik ‚Äď om ikke andet fordi det ville v√¶re mere effektivt rent tidsm√¶ssigt. Fra 1950‚Äôerne og frem til 2014 kunne transk√łnnede danskere f√• hormoner gennem specialiserede gyn√¶kologer, ligesom kvinder i overgangsalderen kan. Man er g√•et langsomt frem med lave doser, s√• den transk√łnnede har kunnet f√łlge med i udviklingen og har kunnet stoppe behandlingen n√•r som helst. De transk√łnnede er, som p√• Sexologisk Klinik, blevet fulgt l√łbende op p√• og har f√•et taget blodpr√łver for at sikre et godt helbred, og if√łlge private speciall√¶ger, der √łnsker at v√¶re anonyme, har de fleste transk√łnnede f√•et det bedre efter at v√¶re begyndt i behandling.

Hormonmangel kan let f√łre til hum√łrsvingninger og depression, og det er ogs√• derfor, mange kvinder f√•r hum√łrsvingninger f√łr deres menstruation og i overgangsalderen ‚Äď fordi deres hormonproduktion bliver lavere.

If√łlge de privatpraktiserende gyn√¶kologer, der frem til 2014 behandlede transk√łnnede, er en hormonbehandling ikke farlig for kroppen, s√• l√¶nge man f√•r kontrollerede, lave doser. De mener, at stopper man behandlingen inden for de f√łrste seks m√•neder, vil kroppen finde tilbage til sin form fra f√łr behandlingens begyndelse.

En amerikansk unders√łgelse har vist, at transk√łnnede, der fik hormonbehandling, udviste mindre social angst end transk√łnnede, der ikke var p√•begyndt hormonbehandling, og samtidig var der f√¶rre rapporterede tilf√¶lde af depressioner.

En anden amerikansk unders√łgelse peger p√•, at transk√łnnedes overordnede livskvalitet forbedres, hvis de kommer i en tidlig hormonbehandling samt f√•r foretaget en k√łnskorrigerende operation.

Sundhedsstyrelsen mener derimod, at behandling med hormoner er farligt, og at man derfor skal v√¶re helt udredt og psykisk stabil, f√łr man m√• g√• i gang med behandlingen.

¬ĽEn hormonbehandling bliver irreversibel over tid. Det er alts√• ikke muligt at fortryde og blive den samme som f√łr. Derfor er det vigtigt, at udredningen er grundig, at der er indikation for behandlingen, og at behandlingen iv√¶rks√¶ttes p√• et h√łjt specialiseret ekspertniveau,¬ę udtaler Sundhedsstyrelsen.

Det skaber et dilemma, for n√•r de trans-k√łnnede ikke m√• f√• hormoner for dermed at kunne f√• det fysisk og psykisk bedre, vil mange v√¶re i en s√• sv√¶r tilstand af depression, at Sexologisk Klinik ikke vil tillade dem behandling ‚Äď simpelthen fordi de har det s√• d√•rligt, som de har det og dermed skal kureres for deres ustabile tilstand f√łrst.

Blandt andet derfor v√¶lger mange transk√łnnede af ren desperation at g√• uden om systemet og anskaffe sig hormoner fra det sorte marked eller udlandet samt at lade sig operere uden for Danmark.

En af dem er Niels Jansen.

Liv eller d√łd
Niels Jansen havde i 38 √•r levet med f√łlelser, han ikke kunne identificere, og som havde f√łrt ham ud i en sv√¶r depression, der kun kunne holdes nede med antidepressive piller.

¬ĽHele mit liv havde jeg levet fra halsen og opad, og min krop fandtes ikke for mig. Jeg gik den intellektuelle vej og kom langt i min karriere. Men det fungerede ikke for mig at have den krop, jeg havde. Den f√łltes helt forkert,¬ę forklarer han.

Min hjerne havde et billede af, hvordan jeg s√• ud. Ligesom hvis man f√•r hugget armen af og stadig kan m√¶rke, at den er der, fordi der b√łr v√¶re en arm p√• det sted. Jeg havde en fantompenis. Det var helt tydeligt, at den burde v√¶re der

N√•r han s√• sig i spejlet, fors√łgte han at se sig selv, som han √łnskede at se sig selv. Men det var ikke sig selv, han s√•. Til sidst blev Niels Jansen s√• psykisk ustabil, at han blev n√łdt til at konfrontere det, han gik og holdt inde.

¬ĽMin hjerne havde et billede af, hvordan jeg s√• ud. Ligesom hvis man f√•r hugget armen af og stadig kan m√¶rke, at den er der, fordi der b√łr v√¶re en arm p√• det sted. Jeg havde en fantompenis. Det var helt tydeligt, at den burde v√¶re der,¬ę forklarer han.

Niels Jansen igangsatte en testperiode, hvor han levede som mand, og der gik ikke lang tid, f√łr han vidste, at det var her, l√łsningen p√• hans problemer l√•. Herfra var der ingen vej tilbage, og det kunne ikke g√• hurtigt nok fremad. Niels Jansen havde godt h√łrt om Sexologisk Klinik og deres lange ventetider og udredning, og han vidste hurtigt, at han ikke ville behandles der.

¬ĽDet var ikke et valg, jeg f√łlte, at jeg havde. Jeg havde brug for hormoner nu og her. Det handlede om at komme i gang og komme ud af denne her sundhedsm√¶ssige krise, og gennem Sexologisk Klinik g√•r der flere √•r, f√łr man kommer i gang. Det er ikke √•r, man har, for det handler om ens liv og helbred,¬ę fort√¶ller han alvorligt.

For Niels Jansen var det et sp√łrgsm√•l om liv eller d√łd at p√•begynde en behandling.

¬ĽJeg ville ikke kunne forts√¶tte med at leve i den tilstand, jeg var i p√• det tidspunkt. Oven i, at jeg havde det s√• skidt, som jeg havde det, ville det stresse mig yderligere, hvis jeg ogs√• skulle sendes i, hvad jeg kalder et forh√łr p√• Sexologisk Klinik. P√• det tidspunkt ville jeg hellere sl√• mig selv ihjel end gennemg√• s√•dan et forl√łb. S√• desperat var jeg,¬ę forklarer han.

P√• det tidspunkt, hvor Niels Jansen begyndte p√• hormoner, kunne man f√• hormoner gennem en privatpraktiserende l√¶ge, s√• det fik han, og inden for f√• √•r blev han fuldt k√łnsskifteopereret i udlandet. Han betalte selv for hele forl√łbet.

¬ĽJeg s√łgte f√łrst tilskud til medicin, da jeg var kastreret, og det derfor blev en fysisk n√łdvendighed med hormoner, fordi jeg ikke l√¶ngere producerede hormonerne selv. Her var det ikke et sp√łrgsm√•l om, at jeg skulle bevise for nogen, at jeg var psykisk syg. Det handlede om mit helbred,¬ę forklarer han og tilf√łjer:
¬ĽJeg har sat en √¶re i selv at betale for det, for systemet skal ikke have noget p√• mig. At jeg er transk√łnnet er ikke noget, andre mennesker skal blande sig i. Det er min krop, mit liv og min beslutning.¬ę

Så snart Niels Jansen var begyndt på hormoner, fik han det meget bedre og kunne hurtigt trappe helt ud af de antidepressive piller, han havde taget i tolv år.

¬ĽDet var som om, der havde v√¶ret en irriterende summen i mit √łre, der bare slukkede lige pludselig,¬ę fort√¶ller han og smiler stort. Niels Jansen fik med det samme ro i kroppen. Efter sin genitale operation fik han s√• meget overskud, at han kunne tage p√• ferie, flytte og s√¶tte en lejlighed i stand: Noget, der havde v√¶ret fuldst√¶ndig umuligt for ham f√łr i tiden.

Lige mange udenlandske og danske operationer
I Tyskland fik Niels Jansen foretaget en topoperation med brystfjernelse, og √•ret efter fik han fjernet sin livmoder og sine √¶ggestokke p√• den samme klinik. Han blev genitalt opereret i Serbien. Ialt har Niels Jansen betalt over 150.000 kroner for alle operationer, eksklusive hormoner og rejseomkostninger. Det har taget ham lidt over to √•r at skifte k√łn, biologisk set.

I √•r 2012 og 2013, omkring den samme tid som Niels Jansen blev opereret, anerkendte Sundhedsstyrelsen 13 transk√łnnede i deres k√łnsskifte fra udlandet, og herefter fik de et nyt cpr-nummer. Det samme antal fik tilladelse til k√łnsskifte i Danmark i de samme √•r.

I dag, hvor man ikke skal bede om anerkendelse i sit k√łnsskifte for at skifte cpr-nummer, er det uvist, hvor mange der bliver opereret i udlandet. Der er ingen tal p√• antallet af danskere, der bliver topopereret og kastreret i udlandet og heller intet tal p√•, hvor mange der er blevet k√łnsskifteopereret i udlandet og ikke har meldt det til Sundhedsstyrelsen.

Niels Jansen f√łler sig heldig, fordi han n√•ede at blive behandlet, f√łr den nye vejledning tr√•dte i kraft og indirekte bestemte, at Sexologisk Klinik er den eneste klinik, der kan udrede og p√•begynde behandlingen af transk√łnnede.

Processen gik meget hurtigt for ham.

¬ĽJeg er meget privilegeret. Jeg ville √łnske, at alle havde r√•d til at g√łre det p√• den m√•de, jeg har gjort det p√•,¬ę siger han og tilf√łjer: ¬ĽJeg bliver vred, n√•r jeg taler om alt det her, fordi det er mine venner, det g√•r ud over. Mennesker lige som mig. Der findes transk√łnnede, som sidder fanget i √•revis. Man b√łr ikke skulle vente p√• at blive rask.¬ę

If√łlge en svensk og en amerikansk unders√łgelse har 50 % af alle transk√łnnede overvejet selvmord, og 21 % har fors√łgt at tage sit eget liv.

Tallet falder til lidt over 1 procent efter en k√łnskorrigerende operation.

Til sammenligning er det 0,23 procent af alle danskere, der hvert √•r fors√łger at g√łre en ende p√• livet.

Udredningsspredning
M√•den, man v√¶lger at behandle transk√łnnede i Danmark i dag kan virke logisk, n√•r man ser p√• historien. Samtidig er der stadig mange transk√łnnede, der lider under de lange ventetider og det ubehag, det kan medf√łre at g√• p√• Sexologisk Klinik.

If√łlge klinisk psykolog Rikke Pristed kunne man forbedre situationen, som den er, ved at decentralisere udredningen og behandlingen af transk√łnnede.

¬ĽHvis det kunne foreg√• andre steder, for eksempel p√• Sexologisk Klinik i Aalborg og p√• et center p√• Fyn, s√• ville de jyske og fynske transk√łnnede ikke beh√łve tage s√• langt. Samtidig ville der ogs√• blive flere behandlere at v√¶lge imellem, og s√• ville sandsynligheden for, at den enkelte kunne finde en behandler, der var god for ham eller hende, v√¶re st√łrre,¬ę foresl√•r hun.

Amnesty International st√łtter op om forslaget.

¬ĽDet kan ikke passe, at der ikke er andre l√¶ger i hele verden end de her f√• l√¶ger p√• Sexologisk Klinik, der kan behandle transk√łnnede. Der findes sexologer p√• stort set alle sygehuse. Hvis ikke man vil anvende de uafh√¶ngige l√¶ger, kan man i det mindste involvere de andre hospitaler, s√• folk ikke er n√łdt til at rejse fra Skagen til K√łbenhavn, n√•r de skal til den m√•nedlige samtale,¬ę siger juridisk konsulent Claus Juul.

Alternativets, Enhedslistens og Socialdemokratiets sundhedsordf√łrere er enige.

I regeringspartiet Venstre har man ogs√• forst√•else for de transportudfordringer, som den nuv√¶rende ordning giver de jyske og fynske transk√łnnede.

¬ĽJeg ser gerne, at andre regioner byder ind p√• opgaven. Men n√•r det nu ikke aktuelt er tilf√¶ldet, s√• gl√¶der det mig, at den vedligeholdende hormonbehandling ogs√• kan foretages p√• Odenses og Aalborgs Universitetshospital,¬ę siger sundhedsordf√łrer for Venstre, Jane Heitmann.

Klinisk psykolog Rikke Pristed foreslår også, at man kan centralisere de kirurgiske operationer i Skandinavien.

¬ĽSamlet set bliver der foretaget s√• f√• operationer i Skandinavien, at det vil give mening at samle alle operationerne hos √©t team, s√• kirurgerne kan blive rutineret nok til, at de danske transk√łnnede f√łler sig trygge og ikke s√łger ud af Skandinavien,¬ę siger hun. Der bliver √•rligt foretaget op mod ti k√łnsskifteoperationer i Danmark.

Informeret samtykke eller ej
If√łlge anonyme danske l√¶ger, der har behandlet transk√łnnede frem til december 2014, b√łr en udredning, hvor man sikrer sig, at den transk√łnnedes virkelighedsopfattelse er stabil ‚Äď at den transk√łnnede eksempelvis ikke har skizofreni ‚Äď v√¶re nok til at kunne i gangs√¶tte en behandling ud fra et informeret samtykke. L√¶gerne mener, at det er det enkelte menneske, der ved, hvad der er bedst for personen selv ‚Äď ikke en professionel ‚Äď og at klienten har ret til selv at bestemme, hvor behandlingen skal foreg√•.

Det samme mener Amnesty International, Niels Jansen, Anita Andersen og Daniel Holm. Her st√łtter partierne Enhedslisten og Alternativet op. LGBT Danmark mener, at med information om behandlings bivirkninger og risici er patienten ‚Äď og ikke de professionelle ‚Äď den bedste til at afg√łre, om der skal foretages en behandling eller ej.

Enhedslisten har for nylig stillet forslag om at bryde behandlingsmonopolet for Sexologisk Klinik ved at tillade en langt st√łrre brug af privatpraktiserende speciall√¶ger.

¬ĽJeg mener, det er veldokumenteret i internationale unders√łgelser, samt desuden i dansk praksis, at indledende vurderinger og behandlingsopstart med hormoner fint kan varetages uden omfattende og langvarige udredninger f√łrst,¬ę siger Enhedslistens sundhedsordf√łrer Stine Brix.

Den bedste behandling
Sundhedsstyrelsens mener ‚Äď via presser√•dgiver Tina Guldmann Gustavsen ‚Äď at det er meget vigtigt at udrede den transk√łnnede, f√łr personen kan komme i behandling.

¬ĽSom det fremg√•r af vejledningen om udredning og behandling af transk√łnnede, skal der tages udgangspunkt i patientens aktuelle situation, og det skal foreg√• med en √•ben, rummelig, v√¶rdig og respektfuld tilgang til patientens problemstilling og med inddragelse af patientens synspunkter og √łnsker,¬ę fort√¶ller Sundhedsstyrelsen. De informerer om, at der samarbejdes med udenlandske hospitaler, og at transk√łnnede personer under s√¶rlige omst√¶ndigheder kan blive opereret i udlandet.

If√łlge Sundhedsstyrelsen er en privatpraktiserende gyn√¶kolog og en ekspert, der kan udrede, om den transk√łnnedes virkelighedsopfattelse er stabil, ikke nok. De mener, at udredning og behandling af voksne transk√łnnede kr√¶ver s√¶rlig ekspertise forankret i et fast multidisciplin√¶rt teamsamarbejde, som omfatter speciall√¶ger i psykiatri, gyn√¶kologi/obstetrik og plastikkirurgi med s√¶rlig viden om transk√łnnede. Derudover indg√•r andet personale med indsigt og kompetence p√• omr√•det, herunder psykologer, typisk i teamet.
¬ĽDet er v√¶sentligt, at der er en kontinuerlig koordineret indsats omkring patienten,¬ę siger Sundhedsstyrelsen.

If√łlge Sundhedsstyrelsen er det kun Rigshospitalets sexologiske klinik, der lige nu i teamsamarbejde med gyn√¶kologi og plastikkirurgi p√• Rigshospitalet har den n√łdvendige h√łjt specialiserede multidisciplin√¶re ekspertise til at varetage udredning og behandling af transk√łnnede, der √łnsker k√łnsmodificerende behandling.

Ikke noget valg
Daniel Holm har ventet så længe på kirurgisk behandling, at hans familie har betalt for, at han kunne få fjernet sine bryster i Tyskland.

¬ĽJeg er virkelig heldig, at min familie ville betale, for jeg havde ikke selv r√•d. De transk√łnnede har ikke mange slanter at rykke rundt med. Jeg er for eksempel p√• kontanthj√¶lp og bor hjemme, fordi jeg har v√¶ret deprimeret i rigtig mange √•r. Det er klart, at hvis du har v√¶ret depressiv og ikke kan fungere ordentligt p√• et arbejde, s√• er du trykket helt i bund rent √łkonomisk, og s√• tager du ikke bare lige til Tyskland og f√•r ordnet det hele,¬ę fort√¶ller han og tilf√łjer, at hvis de transk√łnnede havde penge til at kunne f√• operationer andre steder end i Danmark, ville de f√• det.

¬ĽFolk v√¶lger Danmark af n√łd og for sikkerhedens skyld,¬ę forklarer han.

En afvisning er h√•rd for de transk√łnnede ‚Äď b√•de for dem, der bliver tilbudt yderligere udredning og for dem, der ikke g√łr.

Den manglende behandlingsgaranti s√¶tter de transk√łnnede i en situation, hvor de ikke har andre steder at g√• hen. Her mener b√•de psykolog Rikke Pristed og Daniel Holm, at det ville gavne de transk√łnnede meget, hvis de fik psykologtimer ved siden af forl√łbet.

¬ĽHvis Sexologisk Klinik havde givet mig ti psykologtimer oven i mit afslag, s√• ville det have v√¶ret en rigtig stor hj√¶lp,¬ę forklarer Daniel Holm.

Daniel Holm har for l√¶ngst skiftet navn og juridisk k√łn, og det har gjort en stor forskel for ham, ogs√• selvom han ikke har en penis og m√•ske aldrig vil komme til at f√• en.

¬ĽFor mig f√łles det at skifte navn og cpr-nummer som om, jeg er blevet anerkendt i, at jeg har ret i, at jeg er en mand. Jeg kan godt s√¶tte mig ind i, at n√•r jeg nu er f√łdt som kvinde, og man ikke kan se ind i min hjerne, s√• kan det v√¶re sv√¶rt for andre end mig at forst√• det hele, men det er alts√• s√•dan her, det er. Jeg f√łler, at jeg er blevet anerkendt mere af cpr-registret, end jeg nogensinde er blevet af Sexologisk Klinik,¬ę forklarer han.