Derrida og moderne k√łnsteori – af Anne Maabjerg Mikkelsen.

Vist 377 gange.

Anne Maabjerg Mikkelsen, Aarhus Universitet.
Bachelorprojekt: “Derrida og Moderne K√łnsteori” den 13. december 2013. Hun fik karakteren 12 for det samlede bachelorprojekt.

[Til top] Indledning
I 2011 udkom romanen Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet[1], skrevet af Bj√łrn Rasmussen. I Information skrives: ‚ÄĚBj√łrn Rasmussens lille debutroman spr√¶nger alt, den kommer i n√¶rheden af: kroppen, k√łnnet, skriften, fort√¶llingen‚ÄĚ. (Nex√ł 10.11.11, egen fremh√¶vning) Romanen betegnes som queerlitteratur og spiller ukontroversielt ind i en voldsom forhandling af, hvad k√łnnet er, og hvor det sidder. Judith Butlers v√¶rk Gender Trouble fra 1990 revolutionerede forst√•elsen af k√łnnet som en indre essens, der determinerer personen til den biologisk k√łnnede krop. K√łnnet bliver ‚Äď i forl√¶ngelse af poststrukturalistisk tradition ‚Äď processuelt, og der findes ikke en endelig betydning af at v√¶re mand eller kvinde, hvormed Butler advokerer for en √•bning af k√łnskategorierne. HEHL springer alle gr√¶nser for, hvad der traditionelt forst√•s med betydning p√• to parallelniveauer, tekst og identitet, da hverken teksten eller fort√¶lleren er mulige at s√¶tte p√• struktur.

Denne opgave s√łger at belyse, hvorledes Butler i sin k√łnsteori tager udgangspunkt i Jacques Derridas sprogteori om betydning som v√¶rende konstant udsat. Ydermere vil den transk√łnnedes manglende position i sproget diskuteres i en unders√łgelse af, hvorfor sprogteorien er afg√łrende i det danske samfunds k√łnsforhandling. Problemformuleringen lyder: P√• hvilke m√•der er Derridas sprogteori en foruds√¶tning for Butlers moderne k√łnsteori? Opgaven er ikke en Derrida-eksegese men en l√¶sning med henblik p√• k√łnsteori. Metodisk og opbygningsm√¶ssigt vil opgaven strukturere sig om HEHL for anskueligg√łrelsens skyld.

[Til top] Jacques Derrida: Opg√łret med bogens logocentriske struktur
HEHL er p√• alle m√•der udiagnosticerbar, hvormed det ikke er muligt at give et resum√© eller en sp√¶ndingskurve. Bj√łrn Rasmussen udtrykker f√łlgende: ‚ÄĚSkrift er noget meget organisk for mig [‚Ķ]‚ÄĚ. (dr.dk 10.11.13, egen fremh√¶vning)

[Til top] Forskellenes uendelige spil: Différance
Derrida √łnsker at g√łre op med vestlig t√¶nknings logocentrisme. Den logocentriske struktur arbejder med √©t centrum, det transcendentale signifi√©, hvor betydning skal v√¶re absolut: ‚ÄĚEt transcendentalt signifi√© er n√łdvendigt for at forskellen mellem signifi√© og signifiant √©t sted kan v√¶re absolut og ureducerbar.‚ÄĚ. (Derrida 1970 : 67) For at denne struktur skal kunne opretholdes, m√• den udgr√¶nse de elementer, der ikke passer ind. (Dahlerup 1991 : 33)

Derridas teori udspringer af Saussures teori om tegnets todeling: Signifi√© og signifiant. Forholdet mellem de to er arbitr√¶re, og betydningen af signifi√© er udelukkende et produkt af forskellen mellem to signifiants; der er et entydigt forhold mellem signifi√© og signifiant inden for et totalt og lukket system. (Butler 2010 : 91) Den underliggende struktur s√łger Strukturalismen at udl√¶gge. Derrida forholder sig kritisk til dette entydige forhold og understreger, at betydningen opst√•r i forskellen mellem mange signifiants. Han introducerer begrebet diff√©rance, en sammenblanding af adjektiverne different (forskellig) og diff√©re (udsat, opsat, udskudt). Diff√©re indikerer, at betydning altid vil v√¶re udskudt. Eksempelvis:

Lad os tage bogstaverne k-a-t som det betegnende [signifiant]. Lad os sige, at vi ikke ved, hvad det betyder, og derfor sl√•r ordet op i et leksikon. Der f√•r vi s√• at vide, at ‚ÄĚkat‚ÄĚ er et dyr. Hvis vi heller ikke ved, hvad ‚ÄĚdyr‚ÄĚ betyder, m√• vi sl√• det op, osv. I denne proces har ‚ÄĚdyr‚ÄĚ skiftet plads. F√łrst var det det betegnede [signifi√©] til kat, s√• blev det selv betegnende [signifiant] til den n√¶ste betydning. (Dahlerup 1990 : 34)

Et signifi√© vil derfor altid v√¶re et signifiant for noget andet, og a‚Äôet frem for e‚Äôet i diff√©rance g√łr ordet til et verbum, hvormed der tale om en uafsluttelig bev√¶gelse. Derrida beskriver diff√©rance som et spil: ‚ÄĚ[‚Ķ] every concept is inscribed in a chain or in a system within which it refers to the other, to other concepts, by means of the systematic play of differences.‚ÄĚ. (Derrida 1991 : 63)

Det er umuligt at tale om et centrum, hvor forholdet mellem de to dele er absolut, (Derrida 1972 : 249) da centrummet ikke selv kan undslippe forskellenes spil. Opg√łret med det transcendentale signifi√© udvider mulighederne for betydning ad infinitum. (op.sit. : 249) Da mennesket s√łger og beg√¶rer et centrum i verden, som muligg√łr koh√¶rens, er det problematisk at g√łre op med centrummet. I indledningen til Of Grammatology skriver Gayatri Spivak: ‚ÄĚHumankind‚Äôs common desire is for a stable center, and for the assurance of mastery [‚Ķ]‚ÄĚ. (Spivak 1997 : 10) Centrummets funktion s√¶tter stopper for den uendelige henvisning fra tegn til tegn og usikkerheden, der er knyttet til relativitet. (Derrida 1970 : 114) Det lukker for det ubegr√¶nsede spil af betydning: ‚ÄĚThe function of this center was not only to orient, balance, and organize the structure [‚Ķ] but above all to make sure that the organizing principle of the structure would limit what we might call the free-play of the structure.‚ÄĚ. (Derrida 1972 : 247ff) Menneskets √łnske om at binde spillet er ikke muligt at holde tilbage. (Derrida 1970 : 131)

[Til top] Den line√¶re skrifts oph√łr er bogens oph√łr
Logocentrismen omhandler ikke kun metafysiske sp√łrgsm√•l, hvorfor Spivak videre skriver: ‚Äú[‚Ķ] a book, with its ponderable shape and its beginning, middle, and end, stands to satisfy that desire.‚ÄĚ. (Spivak 1997 : 10) Bogens struktur er i sig selv logocentrisk, da den forhindrer skriftens eksplosion. (Derrida 1970 : 64) Vores instrumentaliserede tilgang til teksten underkender de modsigende elementer, der altid vil v√¶re i en tekst, idet betydning aldrig ligger fast. Det vestlige samfund pr√¶senterer mennesket for analysev√¶rkt√łjer og l√¶semetoder, der if√łlge Derrida alle er opst√•et i logocentriske interesser. (op.sit. : 110) Vores tilgang til teksten er pr√¶get af behovet for at finde ind til et centrum, hvilket ikke er muligt: ‚ÄĚThe text has no stable identity, no stable origin, no stable end.‚ÄĚ. (Spivak 1997 : 11) Teksten er aldrig kun signifiant for √©t signifi√©.

Romanen HEHL er for den skolede l√¶ser en udfordring med dens poetiske leg med ord og betydninger. I den traditionelle romananalyse er sp√łrgsm√•l som ‚ÄĚhvad er fort√¶llerteknikken‚ÄĚ, ‚ÄĚhvad er hovedbudskabet‚ÄĚ og ‚ÄĚhvordan er sp√¶ndingskurven‚ÄĚ uundg√•elige. Ingen af disse sp√łrgsm√•l synes mulige at besvare. Utallige emner ligger og ulmer i teksten: homoseksualitet, prostitution, transvestisme, transk√łnnethed, far/s√łn-forhold, sadomasochisme m.fl.. Den springer i tid, stj√¶ler s√¶tninger fra andre b√łger, skifter fort√¶lleform og –k√łn, gentager episoder og inddrager autobiografiske elementer; hovedpersonen hedder selv Bj√łrn. Forfatteren Bj√łrn Rasmussen lader ord og vendinger g√• om igen i nye sammenh√¶nge, s√• de f√•r nye betydninger, hvilket illustrerer det mangfoldige forhold mellem signifi√© og signifiant og forskellenes konstante spil. Ordet avocado indg√•r flere gange i romanen. √Čn gang bliver den et symbol p√• noget, der besidder en kerne, hvilket fort√¶lleren selv beg√¶rer. (Rasmussen 2011 : 30) Her l√¶ser vi mere i ordet, og det f√•r en anden betydning, end hvad vi normalt till√¶gger det. Et andet sted indg√•r avocadoen som det, den i daglig tale er: mad. (op.sit. : 78) Bogen er ikke traditionelt struktureret med en start og slut, da det er muligt at l√¶se det bagerste af bogen f√łrst. Forskellige l√¶sninger er altid mulige. L√¶seren efterlades i en frustreret og forvirret sindstilstand, da ingen traditionelle analytiske sp√łrgsm√•l kan besvares. Bogen kan ikke s√¶ttes p√• struktur; det er ikke muligt at finde √©t centrum.

Tekstens frie, organiske spil demonstrerer Derridas udsagn om betydning som v√¶rende aldrig endelig. Romanen afsluttes med en sides blogbogstaver uden punktummer. Den lange ytring slutter midt i en s√¶tning, hvilket igen underbygger tesen om et aldrig afsluttet spil af forskelle og betydninger: ‚ÄĚ[‚Ķ] DER S√ėNDERDELES I LYS OG REGENERERER I M√ėRKE SOM ROLIGHED OG INGEN MODSTAND OG‚ÄĚ. (op.sit. : 93) HEHL g√łr op med et line√¶rt handlingsforl√łb. Derrida skriver: ‚ÄĚDen line√¶re skrifts oph√łr er netop bogens oph√łr [‚Ķ]‚ÄĚ. (Derrida 1970 : 181) Romanen eksemplificerer, hvordan et ikke-line√¶rt og ikke-koh√¶rent handlingsforl√łb medf√łrer, at vi ikke kan finde √©t centrum. Denne m√•de at skrive p√• er et opg√łr med den logocentriske tankegang.

[Til top] Delkonklusion
Den logocentriske tilgang til en tekst udformer sig som bogens struktur og den line√¶re skrift. Vestlig t√¶nkning er domineret af en s√łgning efter centrum, hvor betydningen er absolut. √ėnsket om at begr√¶nse forskellenes spil er ikke muligt at undg√•, da mennesket beg√¶rer koh√¶rens og centrum, da det s√¶tter gr√¶nser for usikkerheden ved relativitet. Logocentrismens bagside er, at den udgr√¶nser alle modsigende elementer, der ikke passer i strukturen. Disse elementer viser, at √©n endelig struktur ikke er mulig. HEHL eksemplificerer den manglende evne til at skabe en struktur, idet en tekst altid vil have et utal af l√¶sninger og betydninger. Alle signifi√©s vil v√¶re signifiants, og sproget henviser til sig selv i det uendelige i kraft af diff√©rance, hvormed man aldrig kan n√• til en absolut forst√•else og endelig betydning, som centrummet g√łr krav p√•.

[Til top] Judith Butler: Den heteronormative struktur
HEHL g√łr op med den logocentriske, line√¶re skrift, bogens struktur og den dertilh√łrende s√łgen efter det centrum og den koh√¶rens, mennesket beg√¶rer. V√¶rd at bem√¶rke er, at dette opg√łr udspiller sig p√• to niveauer: Tekst og identitet.

[Til top] Den kohærente, entydige identitet
Den konstante udskydelse af betydning i romanen illustrerer fort√¶lleren Bj√łrns konstante s√łgen efter en kerne i sig selv. Samfundet har if√łlge ham forventning om, at den lykkelige person er det k√łnnede, det kernede, det hele, jegede jeg: (Rasmussen 2011 : 30) ‚ÄĚJeg ved ikke, hvorfor jeg bilder mig ind, at jeg skal v√¶re sammenh√¶ngende [‚Ķ]‚ÄĚ. (Ibid. : 69) If√łlge den poststrukturalistiske k√łnsteoretiker Judith Butler g√¶lder der i samfundet[2] en forventning om, at identitet er selvidentisk, vedvarende, enhedslig og internt koh√¶rent. (Butler 2010 : 58)

John Storey skriver om den poststrukturalistiske identitetsforst√•else, som Butler ogs√• tilslutter sig: ‚ÄĚ[‚Ķ] identity, not as something fixed and coherent, but as something constructed and always in process of becoming, but never complete [‚Ķ]‚ÄĚ. (Storey 2003 : 79, egen fremh√¶vning) En koh√¶rent og entydig identitet er umulig, da identitet er en uendelig produktion. Vores selvforst√•else vil aldrig blive endelig eller entydig. Bj√łrn fort√¶ller i romanen: ‚ÄĚMit livs historie eksisterer ikke. Dette ved jeg nu. Tidligere bildte jeg mig selv ind, at den l√• et sted og vibrerede, min historie, at jeg kunne n√¶rme mig den gennem skriften‚ÄĚ. (Rasmussen 2011 : 9) I et interview udtaler Bj√łrn Rasmussen: ‚ÄĚ[‚Ķ] det [er] altid et umuligt erindringsprojekt at ville fors√łge at stykke sin livshistorie sammen. For s√• snart noget bliver italesat som v√¶rende erfaret eller sandt, s√• kommer en modsat erfaring og g√łr krav p√• sandheden.‚ÄĚ. (S√łrensen 14.01.12) Ligesom teksten vil en identitet altid indeholde et uendelig antal af muligheder, og en koh√¶rens er ikke mulig. Samfundet har dog en interesse i at s√¶tte personen p√• en struktur, hvormed det, der modarbejder det koh√¶rente og centrummet, udgr√¶nses. Samfundets struktur bygges op omkring k√łnnet, som er det gennemg√•ende konstruktionselement. (S√łndergaard 2010 : 35)

En tematisering i HEHL er, hvorledes karakteren Bj√łrn er vildfaret i k√łnskategorierne. N√•r fort√¶lleren optr√¶der som jeg-person, pr√¶senteres l√¶seren for tegn, der antyder, at fort√¶lleren b√•de kan v√¶re hun- og hank√łn: ‚ÄĚJeg f√•r min f√łrste menstruation ved siden af mor, jeg f√•r min f√łrste s√¶dafgang ved siden af mor [‚Ķ] og er hund nok, mand nok, kvinde nok, Bj√łrn nok til mor [‚Ķ]‚ÄĚ. (Rasmussen 2011 : 45)

[Til top] Biologisk k√łn, socialt k√łn og beg√¶r: ‚ÄĚK√łnskernen‚ÄĚ
Butler argumenterer for, at vi ikke kan tale om identitet uden f√łrst at tale om k√łnsidentitet. Identitetens koh√¶rens er afgjort af, hvorvidt personen form√•r at udtrykke koh√¶rens i sin k√łnsidentitet, idet det er gennem k√łnnet, personen bliver forst√•et. (Butler 2010 : 59) Samfundet er struktureret om et heteroseksuelt, bin√¶rt forhold mellem k√łnnene. Dette udg√łr en regulerende ramme, der afg√łr, hvilke individer, der er forst√•elige: Den heteronormative struktur. Det forst√•elige k√łn fastholder relationer af koh√¶rens mellem biologisk k√łn, socialt k√łn og beg√¶r (op.sit. : 60) og udtrykker et mimetisk forhold mellem socialt og biologisk k√łn. (op.sit. : 45) Hvis personen er biologisk mand, skal han f√łle sig som mand og beg√¶re kvinder. Koh√¶rensen mellem de tre attributter fremst√•r som personens naturlige k√łnskerne eller substans. (Butler 2010 : 70) Denne forventning om koh√¶rens mellem de tre k√łnsattributter kommer til udtryk i romanen:

Er der bund i ham, er hun naturlig. Hvis man er mand i Lemvig og befamler en anden mands lem i Lemvig eller ber√łrer det med mund eller anus, m√• de tilst√łdende v√¶rtshusg√¶ster fremtr√¶de med en tyk f√¶ces, som den ops√¶tsige herefter m√• nedsv√¶lge. (Rasmussen 2011 : 67)

Det naturlige fremst√•r som overensstemmelsen mellem biologisk k√łn, socialt k√łn og beg√¶r.

[Til top] K√łnnets performativitet: Personens becoming
Butler s√łger at vise, hvorledes k√łnskernen er en illusion skabt gennem heteroseksualitetens regulerende praksisser. Hendes pointe er, at vores becoming ‚Äď identitetens konstante tilbliven ‚Äď ikke skal begr√¶nses af illusoriske forestillinger om k√łnnet som en urokkelig kerne. Det biologiske k√łns pr√¶diskursive status fastholder k√łnnet i et bin√¶rt forhold, (Butler 2010 : 46) hvorfor Butler f√łrst m√• g√łre op med den traditionelle skelnen mellem biologisk k√łn og socialt k√łn. Dorte Marie S√łndergaard skriver:

Der findes ingen akulturel eller rent biologisk adgang, ingen hverken pr√¶-diskursiv eller pr√¶praksisformidlet adgang til det kropslige, til det vi kalder natur. Vi m√łder det kropslige, det biologiske, naturen gennem vore diskurser og handlesammenh√¶nge. (S√łndergaard 2000 : 42)

Det er kun relevant at diskutere socialt k√łn, (Butler 2010 : 193) der ikke b√łr begr√¶nses til to. (op.sit. : 4) Butler tager udgangspunkt i begrebet performativitet: ‚ÄĚAt den socialt k√łnnede krop er performativ, antyder, at den ikke har nogen ontologisk status bortset fra de forskellige handlinger, som konstituerer dens realitet.‚ÄĚ. (op.sit. : 227) Den heteronormative strukturs begreb om k√łnskernen er selv en produktion, og der er ingen k√łnsidentitet bag udtrykkene for k√łn. (op.sit. : 71) K√łnskernen er en illusion, (op.sit. : 227) og substansontologien er overfl√łdig. (op.sit. : 70) K√łnskoh√¶rensen fremst√•r som k√łnskernen, da relationerne mellem de tre k√łnsattributter er st√łrknet over tid gennem en gentagen stilisering af kroppen, hvorved de producerer en tilsynekommende substans eller en naturlig v√¶ren. (op.sit. : 82) K√łnnet er en gentagen imitation og citation af en falsk original. (op.sit. : 229) Det er aldrig muligt endeligt at blive mand/kvinde, da identitet og k√łn er en konstant tilbliven. Performativitetsbegrebet betegner, at vi ikke har en entydig, koh√¶rent identitet, p√• samme m√•de som diff√©rance betegner, hvorledes betydning grundet forskellenes bev√¶gelse aldrig er endelig: Intet er forudgivet. Bj√łrn skriver: ‚ÄĚJeg er et √•bent hylster, modtagelig for hvad som helst [‚Ķ] hullet til benzin p√• bilen, jeg p√•fyldes ustandseligt [‚Ķ]‚ÄĚ. (Rasmussen 2011 : 17)

[Til top] Strukturen bryder sammen: De ulæselige ekskluderede
Butler mener, at p√• trods af disse poststrukturalistiske str√łmninger, er den k√łnsessentialistiske tilgang til personen stadig gennemg√•ende i samfundet. Det er en overlevelsesstrategi at fors√łge at passe ind i sit k√łn s√• godt som muligt, da det f√•r konsekvenser ikke at g√łre k√łnnet ‚ÄĚrigtigt‚ÄĚ: ‚ÄĚVi straffer faktisk j√¶vnligt dem, der ikke g√łr deres k√łn rigtigt.‚ÄĚ. (Butler 2010 : 232) S√łndergaard tilslutter sig:

Er individet ikke genkendeligt, er han eller hun for anderledes, for m√¶rkelig inden for en given kulturel kontekst, s√• vil vedkommende blive m√łdt med ekskluderende, med ikke inkluderende, kr√¶fter fra omgivelserne. (S√łndergaard 2000 : 33)

Personens f√¶rden i det sociale felt er styret af et fundamentalt pr√¶mis: kulturel genkendelig/forst√•elighed. Butler beskriver de ekskluderede personer med f√łlgende ord: ‚ÄĚumulige‚ÄĚ, ‚ÄĚul√¶selige‚ÄĚ, ‚ÄĚurealiserbar‚ÄĚ, ‚ÄĚuvirkelige‚ÄĚ og ‚ÄĚillegitime‚ÄĚ. (Butler 2010 : VIII)

Den heteronormative struktur indskr√¶nker virkeligheden, da personers handlingsmuligheder begr√¶nses af deres k√łnnede krop. HEHL problematiserer dette: ‚ÄĚKan Bj√łrn forlige sig med at have et ubestemt sind i en bestemt krop?‚ÄĚ. (Rasmussen 2011 : 34) Kan Bj√łrn leve i et samfund uden et tilh√łrssted i K√łnnene? (op.sit. : 24) Bj√łrns s√łgen efter en kerne synes at mislykkedes. P√• butleriansk vis er det muligt at argumentere for, at Bj√łrn ikke kan finde sin kerne, k√łnnet, og dermed ikke kan v√¶re sammenh√¶ngende, som samfundet kr√¶ver af ham, da k√łnnet er det centrum, samfundet struktureres om. Bj√łrn fremst√•r ul√¶selig. De personer, der sv√¶ver mellem k√łnnene og ikke kan finde sig til rette i samfundets krav til forst√•elighed, illustrerer, hvordan virkeligheden er foranderlig. De nye udtryk for k√łn ‚Äď transpersoner, butch– og femme-identiteter, drags m.fl. ‚Äď √¶ndrer id√©en om, at virkeligheden er en fast st√łrrelse: ‚ÄĚDrag er et eksempel, der er beregnet til at etablere, at ‚ÄĚvirkeligheden‚ÄĚ ikke er s√• fast, som vi normalt anser den for at v√¶re‚ÄĚ. (Butler, XXV) Butler advokerer for, at vi forst√•r virkeligheden som reviderbar, og at vi skal gent√¶nke k√łnskategorierne. (op.sit. : XXIV) De nye k√łnnede udtryk afsl√łrer k√łnskernen som v√¶rende en illusion, hvormed der intet bel√¶g er for at d√łmme folk som ‚ÄĚrigtige‚ÄĚ kvinder og m√¶nd. Der er intet sandt eller falsk k√łn, da k√łnnet er, hvad man g√łr, og muligheden for handling er mangfoldig: ‚ÄĚk√łn kan hverken v√¶re sande eller falske, hverken virkelige eller tilsyneladende, hverken originale eller afledte.‚ÄĚ (op.sit. : 235) Idet k√łnnet ikke er en kerne og dermed ikke har en forudg√•ende natur, er k√łnskoh√¶rensen ikke noget, personen er l√•st til og af.

Butler s√łger som Derrida at vise, hvordan den altdominerende struktur ikke er ad√¶kvat. I Derrida-termer g√¶lder, at de ekskluderede med alternative k√łnsudtryk er modsigende elementer, som den heteronormative struktur fors√łger at udgr√¶nse. I realiteten undergraver disse selve strukturen, da de viser, at strukturen ikke rummer alt. K√łnnets performative og mangfoldige karakter bryder den bin√¶re tingsligg√łrelse af k√łn, (op.sit. : 212) og afsl√łrer strukturen med k√łnnet i centrum som v√¶rende inad√¶kvat. Butler skriver selv f√łlgende om Derridas brud med Saussure:

Det poststrukturalistiske brud med Saussure […] afviser påstandene om totalitet og universalitet, og antagelsen om binære strukturelle modsætninger, som implicit arbejder på at undertrykke lingvistiske og kulturelle betydningers vedholdende tvetydighed og åbenhed. (op.sit. : 91)

De ekskluderede giver os en forst√•else af strukturens kompleksitet. Der findes tvetydighed, hvormed disse k√łnsudtryk positionerer sig inden for en forhandling af, hvad k√łn overhovedet er, og hvor det sidder. Forhandlingen foreg√•r gennem en brydning mellem personers forskellige k√łnsudtryk, (S√łndergaard 2000 : 34) hvormed de nye k√łnnede udtryk bringer et ukonventionelt bidrag til forhandlingen.[3] Butlers bidrag til den moderne k√łnsteori har haft afg√łrende betydning for den aktuelle k√łnsforhandling, da queerteori og ‚Äďaktivisme udsprang af Butlers v√¶rk Gender Trouble. Queeraktivisterne er aktive forhandlere af en omstyrtelse af det heteronormative samfund gennem en fremh√¶velse af de modsigende elementer, der afsl√łrer strukturen som inad√¶kvat.

[Til top] Delkonklusion
HEHL drager paralleller mellem Derridas sprogteori og Butlers teori om k√łn. Bj√łrns vildfarelse i k√łnskategorierne medf√łrer, at han ikke kan finde sin kerne og ikke kan leve op til samfundets forventninger om en koh√¶rent og entydig identitet. Identitet og k√łn er dog performative; en endelig betydning er umulig, og k√łnnet er ikke en kerne. Grundet et manglende k√łn er fort√¶llerens karakter umulig at s√¶tte p√• struktur ligesom selve teksten, og b√•de fort√¶ller og tekst fremst√•r ul√¶selige. En person bliver ul√¶selig, hvis han/hun ikke passer ind i den heteronormative struktur. Den ul√¶selige g√łr dog klart, at samfundets denne struktur er inad√¶kvat og b√łr dekonstrueres. De modsigende elementer nedbryder strukturen gennem en forhandling af, hvor k√łnnet sidder.

[Til top] Retten til selvidentifikation: En forhandling gennem sproget
M√¶rkbart ved det danske samfunds k√łnsforhandling er, at den i stor grad udspiller sig p√• det sproglige niveau, hvorfor det er interessant at diskutere, hvordan sproget er afg√łrende for personens f√¶rden i det sociale felt. Heri ligger muligvis en forklaring p√•, hvorfor Butler tr√¶kker p√• Derridas dekonstruktion. Diskussionen vil tage udgangspunkt i den ekskluderede eksemplificeret ved den transk√łnnede [4]. SF-politikeren Morten Norman ytrer: ‚ÄĚI √łjeblikket er jeg mest optaget af transpersoners rettigheder. Vi er kommet langt med kampen for homorettigheder, men har en tendens til at glemme T’et i LGBT-betegnelsen.‚ÄĚ. (Holm 11.09.13)

[Til top] Den transk√łnnedes aktuelle situation
En af de afg√łrende omst√¶ndigheder for den transk√łnnede er vilk√•ret for juridisk k√łnsskifte[5]: Heri ligger, at den transk√łnnede kan f√• lov til at kalde sig det, han/hun f√łler sig som, selvom det ikke er i overensstemmelse med det biologiske k√łn. Det danske juridiske system er struktureret om to k√łn. I f√łlge Navnelovgivningen skal en person have et navn svarende til det biologiske k√łn, (Thranesen 2013 : 8) og i CPR-nummeret er det sidste tal lige for kvinder og ulige for m√¶nd. (retsinformation.dk (1)) Det juridiske k√łnsskifte er ikke muligt uden kirurgisk k√łnsskifte, (justitsministeriet.dk : 1) hvormed k√łnnet betragtes som v√¶rende afgjort af personens biologi:

Personer, der har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, f√•r f√łrst tildelt et nyt personnummer, n√•r Indenrigs- og Sundhedsministeriets CPR-kontor fra Sundhedsstyrelsen har f√•et meddelelse om, at k√łnsskiftet er helt afsluttet, uanset om behandlingen har fundet sted i Danmark eller udlandet. (retsinformation.dk (2), egen fremh√¶vning)

En ‚ÄĚrigtig‚ÄĚ mand eller kvinde er ham/hende, der form√•r at im√łdeg√• en koh√¶rens mellem socialt og biologisk k√łn [6]. De juridiske strukturer er selv med til at fastfryse og naturalisere de to k√łnskategorier, s√• de fremst√•r som essenser, (Butler 2010 : 43) hvorfor is√¶r den transk√łnnede har sv√¶rt ved at f√¶rdes i alle administrative og offentlige systemer. (Raun 2012 : 71) Systemets tilgang til den transk√łnnede afsl√łrer samfundets essentialistiske tilgang til k√łnnet. K√łnsskiftet skal v√¶re helt afsluttet; personen skal have en biologi tiln√¶rmelsesvis lig det k√łn, han/hun √łnsker at passere til. F√łrst da vil samfundet tillade den transk√łnnede at indtr√¶de i det andet k√łns dom√¶ne og betegnelsesmuligheder.

[Til top] Anerkendelse gennem sproget
Den transk√łnnede forhandler om en plads i sproget; om retten til selvidentifikation. Butler skriver: ‚ÄĚ[‚Ķ] frygten for at miste ens plads i k√łnnet [‚Ķ] konstituerer en ontologisk krise, oplevet b√•de p√• seksualitetens og sprogets niveau.‚ÄĚ. (Butler 2010 : XI, egen fremh√¶vning) Den transk√łnnede st√•r i en gr√•zone i det sociale som en konsekvens af at befinde sig i en gr√•zone i sproget. At vores indgang i det sociale felt gennem sproget er struktureret omkring en enten/eller-optik er tydeligt, hvis vi betragter noget s√• simpelt som de uundv√¶rlige stedord han og hun. En transkvinde udtaler: ‚ÄúFor me it‚Äôs really important that on a gender level that she is used ‚Ķ her.‚ÄĚ. (youtube.com : (15.50)) Gennem sproget bliver hun anerkendt og accepteret som den kvinde, hun f√łler sig som.

Den transk√łnnedes problemer opst√•r grundet et entydigt og fastl√•st forhold mellem signifiant og signifi√©. Grundl√¶ggende for vores f√¶rden i samfundet er de kategorier, vi placerer hinanden i: ‚ÄĚHverdagens virkelighed indeholder skemaer over typer, ved hj√¶lp af hvilke vi forst√•r og ‚ÄĚkan finde ud af‚ÄĚ andre, n√•r vi m√łder dem ansigt-til-ansigt.‚ÄĚ. (Berger & Luckmann 1972 : 45) K√łnnet er gennemg√•ende element i samfundet og dermed gennemg√•ende kategoriseringsmiddel i vores m√łde med andre. (Raun 2012 : 70) G√¶ldende for den transk√łnnede er if√łlge Butler: ‚ÄĚ[‚Ķ] selv det at ‚ÄĚse‚ÄĚ kroppen kan ikke besvare sp√łrgsm√•let: ‚ÄĚMed hvilke kategorier ser man? [‚Ķ] N√•r der stilles sp√łrgsm√•lstegn ved s√•danne kategorier, kommer k√łnnets realitet ogs√• i krise [‚Ķ]‚ÄĚ. (Butler 2010 : XXIV) Det, vi ser, er ikke det, vi f√•r, og vi ved ikke, hvordan vi skal g√• til personen. Kategorien kvinde rummer ikke kvinden, der biologisk er en mand, hvormed den transk√łnnede kvinde bliver ul√¶selig. Det, der g√łr en tekst ul√¶selig jf. Derrida, er den manglende mulighed for at s√¶tte p√• struktur, som HEHL eksemplificerer. Den transk√łnnede bliver ul√¶selig, da han/hun ikke kan s√¶ttes p√• struktur. K√łnskernen er ikke mulig at finde, da den transk√łnnede ikke lever op til koh√¶rensen. Vores signifianter mand og kvinde passer ikke p√• den transk√łnnede, idet han/hun ikke svarer til vores signifi√©er mand og kvinde. Den transk√łnnedes positionering i dagens k√łnsforhandling g√łr krav p√• en anden betydning af begreberne mand og kvinde s√•vel som han og hun. Signifianterne skal kunne d√¶kke personer, der ikke lever op til k√łnskoh√¶rensen. Igennem en s√•dan forhandling kan de naturaliserede k√łnskategorier forskydes. (op.sit. : 83) Butler abonnerer i h√łj grad p√• Derrida, n√•r hun skriver f√łlgende: ‚ÄĚDiskrepansen mellem betegnende [signifiant] og betegnede [signifi√©] bliver som et resultat sprogets operative og gr√¶nsel√łse diff√©rance, der g√łr alt referentialitet til en potentiel gr√¶nsel√łs forskydning.‚ÄĚ. (op.sit. : 91) Begreber er processuelle (op.sit. : 82) og √•bne for intervention, hvormed betydningen af begrebet aldrig er endeligt. Den transk√łnnede er i Butlers teori en subversiv karakter, der afsl√łrer k√łnnets imitative karakter.

[Til top] Kritisk blik: Den transk√łnnede som teoretisk pointe
Den aktuelle debat om transk√łnnede viser to poler: Den transk√łnnede som subversiv, som hos Butler, og den transk√łnnede som normativ. (Raun 2012 : 98) Den normative opfattelse er eksempelvis at finde hos Niall Richardson: ‚Äú[‚Ķ] the transsexed body does not appeal to queer theory [‚Ķ] The transsexual‚Äôs body has been re-shaped so that it conforms to that of the opposite sex (passes).‚ÄĚ. (Richardson 2010 : 127) I denne teori reproducerer den transk√łnnede normerne og b√łr ikke betegnes som queer. Tobias Raun, k√łnsforsker p√• RUC, mener, at den transk√łnnede i de k√łnsteorietiske positioner har som form√•l at indg√• som en teoretisk pointe ud fra et analytisk projekt, hvilket han problematiserer. (Raun 2012 : 379) Han skriver, at tendensen ‚ÄĚ[‚Ķ] results in an instrumentalized and truncated reading of trans. The stories are not allowed to breathe [‚Ķ]‚ÄĚ. (op.sit. : 99) Transpersonen reduceres, og Raun √łnsker at holde fast i flertydigheden, flerstemmigheden og ambivalensen, som den transk√łnnede indeholder. Han kritiserer Butler for at f√• den transk√łnnede til at passe i sin egen struktur for at kan underbygge sin egen pointe om det performative k√łn. Selvom Butler form√•r at t√¶nke nyt for at g√łre op med en altdominerende, teologiseret heteronormativ struktur, form√•r hun i bund og grund ikke selv at g√łre sig fri af den tilgang til virkeligheden, hun kritiserer. Denne beskrevne tendens underst√łtter Derridas vigtige h√¶vdelse om, at menneskets √łnske om at begr√¶nse spillet aldrig kan fjernes. En person er altid allerede en del af en struktur, af en virkelighed, foruden hvilken, han/hun ikke ville kunne forholde sig til noget. F√¶lles for poststrukturalisterne er √łnsket om at overskride og s√¶tte sig fri af strukturen. En m√•de, hvorp√• man kan omv√¶lte strukturen og forskyde den, selv v√¶rende i strukturen er, som denne diskussion har belyst, at bruge det g√¶ldende sprog i en forhandling af virkeligheden. N√•r Butler tilr√•der en mere √•ben struktur i samfundet, der ikke indskr√¶nker virkeligheden til to essentielle k√łn, advokerer hun derfor for en √•bning i sproget.

[Til top] Sprogets forhandlende muligheder
Denne √•bning op i sproget tilslutter Spivak i indledning til Of Grammatology. Hun argumenterer for, hvordan menneskets trang til at lukke cirklen i h√łjeste grad kommer til udtryk i sproget, hvorfor det er i sproget, cirklen skal √•bnes. (Spivak 1976 : 18) Det poetiske sprog bliver for Derrida centralt: ‚ÄúThe poet [‚Ķ] is the man of metaphor: while the philosopher is interested only in the truth of meaning, beyond even signs and names, and the sophist manipulates empty signs [‚Ķ] the poet plays on the multiplicity of signifieds.‚ÄĚ. (goodreads.com)

Poststrukturalisten Julia Kristeva mener, at poesi og kunst udvider virkeligheden. Hun opdeler the signifying process i det semiotiske og det symbolske, hvor det semiotiske er drifternes, f√łlelsernes og instinkternes materialisation i form af stemme og rytme. (Kristeva 1984 : 26) Det symbolske er pr√¶get af grammatik, logik og overensstemmelse mellem signifi√© og signifiant, hvilket ligger til grund for, at mennesket kan g√łre sig forst√•eligt og indg√• i det sociale felt. (op.sit. : 49) Overensstemmelsen optr√¶der som en social censur. Kristeva advokerer som Butler og Derrida for, at forholdet mellem signifiant og signifi√© er for entydigt grundet det symbolskes dominans. Det poetiske sprog form√•r at lade det semiotiske str√łmme ind i det symbolske, hvormed sproget √•bnes op for betydning. (op.sit. : 64) Gennem det poetiske sprog forskydes den symbolske orden, og gennem den st√łrre mangfoldighed bliver den sociale censur formildnet. Med det poetiske sprog, den ikke-line√¶re tekst, forhandles hvad, der er kulturelt acceptabelt.

Ikke m√¶rkeligt at queeraktivister benytter sig af poetisk litteratur og kunst i kampen for rettigheder, da det er ekstremt effektivt i en forhandling af virkeligheden. HEHL betegnes som queerlitteratur og er et udspil p√• denne bane, hvorfor romanen har v√¶ret relevant i denne opgave. Med parallellerne mellem Derridas opg√łr med den line√¶re skrift og Butlers opg√łr med den essentielle k√łnsforst√•else form√•r HEHL at anskueligg√łre, hvordan Derridas sprogfilosofi er en af foruds√¶tningerne for Butlers moderne k√łnsteori baseret p√• begrebet performativitet. Romanen demonstrerer, hvordan sproget bliver et afg√łrende, ukonventionelt middel i den aktuelle k√łnsforhandling. I poesiens konstante udskydning af betydning og udefinerbare aspekter form√•r den at illustrere b√•de Derridas og Butlers pointe med, at betydning aldrig er endelig. Det poetiske og legende spil i HEHL underst√łtter det grundl√¶ggende argument i Butlers moderne k√łnsteori om, at man aldrig kan blive ‚ÄĚrigtig‚ÄĚ kvinde eller mand, hvorfor det ikke er muligt at d√łmme nogle som forkerte og ul√¶selige ‚Äď heller ikke den transk√łnnede. Med en s√•dan forskydning af forst√•elsen af begreberne mand og kvinde, kan det v√¶re, at den transk√łnnede kan favnes: ‚ÄĚ[‚Ķ] mand og maskulint [kunne] lige s√• let betegne en kvindekrop som en mandekrop, og kvinde og feminint [kunne] lige s√• let betegne en mandekrop som en kvindekrop.‚ÄĚ. (Butler 2010 : 45)

[Til top] Konklusion
Derrida s√łger gennem sit opg√łr med logocentrismen at vise, hvordan et selvidentisk centrum med absolut betydning ikke er muligt, da sproget henviser til sig selv i det uendelige. Vi kan aldrig f√• adgang til fuld betydning grundet forskellenes spil, diff√©rance. Dette eksemplificeres i hans opg√łr med bogens logocentriske struktur. Det er ikke muligt blot at finde √©n enkel struktur i en tekst, da der altid vil v√¶re modsigende elementer, der vil bidrage til en ny l√¶sning, hvormed strukturen dekonstrueres. HEHL eksemplificerer den konstante udskydelse af betydning med sin manglende diagnosticerbarhed, hvormed l√¶seren efterlades frustreret og forvirret grundet manglende centrum og struktur; romanen fremst√•r som ul√¶selig.

Romanens konstante forskydning og uds√¶ttelse af betydning illustrerer fort√¶lleren Bj√łrns konstante s√łgning efter sin egen kerne. I samfundet g√¶lder, at den forst√•elige og sammenh√¶ngende person har en intern struktur som koh√¶rens mellem socialt k√łn, biologisk k√łn og beg√¶r. Denne fremst√•r som en k√łnskerne, da den er gentaget og stiliseret over tid. Bj√łrns manglende evne til at v√¶re sammenh√¶ngende, hel og jeg‚Äôet skyldes, at han ikke kan finde sig selv til rette i K√łnnene. I dagens samfund kan man ikke forst√• identitet forud for k√łnsidentitet, da samfundet er bygget op p√• en heteronormativ struktur med k√łnnet i centrum. De personer, der modsiger identitetsstrukturen og dermed ogs√• samfundsstrukturen udgr√¶nses/ekskluderes, da de ikke lever op til forventningen om, hvad en mand og kvinde er. Den transk√łnnede bliver p√• denne m√•de ul√¶selig, idet han/hun ikke kan s√¶ttes p√• struktur og dermed ikke g√•r ind under kategorien mand/kvinde, som vi forst√•r den. If√łlge Butler er der intet forudgivet ved k√łnnet: det er udelukkende performativt og dermed processuelt, hvormed forventningen om k√łnskoh√¶rensen indskr√¶nker virkeligheden og underkender individets mangfoldighed. Identitet er konstant becoming, Det er ikke muligt at d√łmme nogle som rigtige eller forkerte m√¶nd/kvinder, idet det aldrig er muligt at opn√• en endelig betydning af mand/kvinde, da betydning altid udskydes. Dagens nye k√łnnede udtryk, som den transk√łnnede, underbygger Butlers tese og viser den heteronormative struktur som inad√¶kvat; de modsigende elementer nedbryder strukturen.

Med ordet ul√¶selig er der kobling mellem sprog og k√łnsteori: Den manglende struktur b√•de hos teksten og personen resulterer i en usikkerhed og frustration, da man ikke kan betegne, hvad man st√•r overfor. K√łnsforhandlingen i dagens samfund udspilles derfor bl.a. p√• sprogligt niveau, hvilket den transk√łnnede eksemplificerer i sin kamp for retten til selvidentifikation. Den transk√łnnede oplever en diskrimination i det sociale felt som resultat af ikke at passe ind i en sproglig kategori. Den transk√łnnede kr√¶ver derfor anerkendelse gennem sproget, hvormed et for sn√¶vert sprog bliver problematisk. Det er sproget, vi skal √•bne op for at √•bne virkeligheden og forskyde den. Queer-romanen HEHL illustrerer den sproglige k√łnsforhandling, da den er et indspil i en h√łjtbrusende k√łnsdebat om, hvad k√łn er, og hvor det sidder. Romanen eksemplificerer, hvorfor Derridas sprogteori om betydning som v√¶rende aldrig endelig og strukturens manglende √łje for kompleksitet er en vigtig foruds√¶tning for Butlers moderne k√łnsteori. Derrida understreger poesiens afg√łrende rolle i en √•bning af sproget, hvilket Julia Kristeva tilslutter sig: Kunsten og det poetiske sprog ‚Äď opg√łret med den line√¶re skrift ‚Äď form√•r at springe rammer, udvide sproget og g√łre mulighederne for betydning mangfoldig, hvormed forholdet mellem signifi√© og signifiant √¶ndres og flertydigg√łres. HEHL eksemplificerer som et udspil i k√łnsforhandlingen, hvorfor sprogteorien er vigtig i inklusionen af tidligere ul√¶selige individer, da det er i sproget, vi kan udvide betydningerne af mand og kvinde, s√• de favner flere. Sproget er afg√łrende for vores f√¶rden i det sociale, og dermed er Derridas sprogteori en vigtig foruds√¶tning for Butlers moderne k√łnsteori.

Kan vi p√• noget tidspunkt komme ud over strukturen? Tobias Rauns kritik af Butlers subversive forst√•else af den transk√łnnede eksemplificerer, hvordan Butler selv fors√łger at f√• den transk√łnnede til at passe ind i en struktur og teoretisk pointe, hvormed den transk√łnnede reduceres. P√• samme m√•de fors√łger jeg selv i denne opgave at s√¶tte struktur og analyse p√• en roman, hvis pointe og form√•l det er at v√¶re udiagnosticerbar. Derrida lader til at have ret i, at menneskets √łnske om at begr√¶nse spillet aldrig kan undg√•s.

[Til top] Litteraturliste
Litteratur:
Berger, Peter L & Luckmann, Thomas (1972) [1966], Den samfundsskabte virkelighed ‚Äď En videnssociologisk afhandling, Lindhardt og Ringhof, Kbh

Butler, Judith (2010) [1990], K√łnsballade, Forlaget THP, Kbh.

Dahlerup, Pil (1991), Dekonstruktion ‚Äď 90‚Äôernes litteraturteori, Nordisk Forlag A.S., Kbh.

Derrida, Jacques (1991 )[1972], ‚ÄĚDiff√©rance‚ÄĚ i A Derrida reader (1991), Columbia University Press USA, s. 61

Derrida, Jacques (1970) [1967], Om Grammatologi, Universel Trykkeriet A/S, Kbh.

Derrida, Jacques (1972) [1967], ‚ÄĚStructure, Sign and Play in the Discourse of Human Sciences‚ÄĚ i The Structuralist Controversy (1972), John Hopkins Press, London, s. 218

Kristeva, Julia (1984) [1974]: Revolution in Poetic Language in Roudiez, Leon S., Colombia University Press, New York

Rasmussen, Bj√łrn (2011), Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet, Gyldendal, Gylling

Raun, Tobias (2012), Out Online: Trans Self Representation and Community Building on YouTube, PhD Dissertation, Roskilde Universitet, Roskilde

Richardson, Niall (2010), Transgressive Bodies ‚Äď Representation in Film and Popular Culture, Ashgate Publishing, UK

Spivak, Gayatri Chakravorty, (1997), ‚ÄúTranslater‚Äôs Preface‚ÄĚ i Of Grammatology, Derrida, Jacques (1997) [1967], Hopkins University Press, Baltimore & London, s. 1.
Kan hentes på:
[Den pågældende side findes ikke mere. 30. april 2018. Tina Thranesen.]

Storey, John (2003), Inventing Popular Culture: from folklore to globalization, Blackwell Publishing, UK

S√łndergaard, Dorte (2000), Tegnet p√• kroppen, K√łbenhavns Universitet: Museum Tusculanums Forlag, Kbh.

Hjemmesider:
dr.dk ‚Äď L√¶segrupper: Bj√łrn Rasmussen: Jeg skriver p√• lyd og stoflighed. Available:
Siden findes ikke mere.
[2013, 10.11.13]

goodreads.com ‚Äď Jacques Derrida ‚Äď Quotes. Available:
http://www.goodreads.com/author/quotes/4132.Jacques_Derrida)
[2013, 15.11.13]

[Retur] justitsministeriet.dk – Kommisorium for tv√¶rministeriel arbejdsgruppe om udm√łntning af regeringsgrundlagets afsnit om k√łnskifte. Available:
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Ministeriet/Raad/K%C3%B8nsskifte%20Kommissorium%20-%20JM.pdf
[2013, 15.11.13]

[Retur] retsinformation.dk (1) – Bekendtg√łrelsen om folkeregistrering mv., kapitel 1, stk. 2. Available:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10751#K1
[2013, 28.11.13]

[Retur] retsinformation.dk (2) – Vejledning om folkeregistrering f√łlgende, stk. 2.1.3. Avalable:
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=10811
[2013, 28.11.13]

youtube.com -, Transgender Basics – Gender Identity Project (GIP), 10.08.2009. Available:
http://www.youtube.com/watch?v=UXI9w0PbBXY [2009, 03.12.13]

Artikler:
Holm, Frank (11.09.13), ‚ÄĚM√łd en LGBT-kandidat: Morten Norman (SF) Lyngby-Taarb√¶k‚ÄĚ, Out & About [Online Artikel]
Kan hentes på: [Siden findes ikke mere. 15. oktober 2017. Tina Thranesen.]


Nex√ł, Tue Andersen (10.11.11), ‚ÄĚEt benh√•rdt og muterende k√łn‚ÄĚ, Information, (20.11.11) [Online Artikel]
Kan hentes på:
https://www.information.dk/kultur/anmeldelse/2011/09/benhaardt-muterende-koen

S√łrensen, Rasmus Bo (14.01.12), ‚ÄĚEt ubestemt sind ‚Äď i en helt bestemt krop‚ÄĚ, Information, (14.01.12) [Online Artikel]
Kan hentes på:
https://www.information.dk/kultur/2012/01/ubestemt-sind-helt-bestemt-krop

Thranesen, Tina (24.02.13), Love, bekendtg√łrelser mv., som i dag regulerer transk√łnnedes forhold, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, K√łbenhavn K
Kan hentes på:
URl’en √¶ndret til:
http://lgbt.dk/wp-content/uploads/Love_mv_beroert_af_LGBT_Danmarks_transpolitik_20130224.pdf

Noter
  1. [Retur] Romanen gennemgående blive betegnet som HEHL
  2. [Retur] N√•r Butler taler om samfundet, sigter hun til moderne vestlige h√łjindkomst samfund med kernefamiliestruktur. I min brug af hendes teori: Det danske samfund.
  3. [Retur] Et konventionelt k√łnsudtryk vil ogs√• altid bidrage til forhandlingen af k√łn. Man kan ikke v√¶lge ikke at udtrykke og forhandle sit k√łn. (S√łndergaard 2000 : 35)
  4. [Retur] Denne opgaver bruger betegnelsen transk√łnnet frem for transseksuel, idet der er fokus p√• k√łnsidentiteten.
  5. [Retur] Ændring af navn og CPR-nummer
  6. [Retur] Beg√¶ret er ift. den transk√łnnede ikke s√• centralt, da f√łlelsen af at v√¶re det forkerte k√łn omhandler k√łnsidentiteten og ikke seksualiteten.

* * *
Opgaven i pdf-format.