Det Etiske R√•ds h√łringsskrivelse af 27. marts 2014 til forslag om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister – juridisk k√łnsskifte m.v.

Vist 190 gange.
Det Etiske R√•d indsendte dateret den 27. marts 2014 h√łringsskrivelse om forslag til lov om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister ‚Äď juridisk k√łnsskifte.

H√łringsskrivelsen fra Det Etiske R√•d var ikke enstemmig.
Der var en flere afvigende holdninger lige fra afstandstagen til lovforslaget over forskellige √łnsker om √¶ndringer til st√łtte til lovforslaget.

12 af rådets 17 medlemmer kunne dog tilslutte sig hovedtrækkene i lovforslaget.
5 medlemmer fandt, at der b√łr v√¶re dispensationsmuligheder for personer under 18 √•r.
Endelig fandt 4 medlemmer, at der b√łr arbejde p√• at afskaffe det k√łnsbaserede personnummer, s√• personnummeret p√• l√¶ngere sigt bliver k√łnsneutralt.

* * *
H√łringsskrivelsen fra Det Etiske R√•d gengives herunder

NOTAT

27. marts 2014

Vedr√łrende h√łring over forslag til lov om √¶ndring af lov om Det Centrale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn)

Det Etiske R√•d takker for modtagelsen af ovenn√¶vnte i h√łring.
R√•det har behandlet udkastet p√• m√łder og har f√łlgende kommentarer:

Juridiske k√łnsskifte
Det fremg√•r af lovforslaget, at hvis en person oplever et misforhold mellem det biologiske k√łn og det k√łn, som den p√•g√¶ldende oplever at tilh√łre og identificerer sig med, kan den p√•g√¶ldende opn√• juridisk k√łnsskifte ved indgivelse af en skriftlig ans√łgning om nyt personnummer. Det skal af ans√łgningen fremg√•, at den er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn. Det er en betingelse, at ans√łgeren er fyldt 18 √•r p√• tidspunktet for ans√łgningen.

Der stilles ikke krav om forudg√•ende kirurgiske indgreb eller anden form for behandling. Ans√łgningen skal bekr√¶ftes efter en refleksionsperiode p√• 6 m√•neder fra ans√łgningstidspunktet.

Om baggrund for forslaget anf√łres i bem√¶rkningerne, at der ikke b√łr l√¶gges un√łdige hindringer i vejen for juridisk k√łnsskifte for personer, som oplever et misforhold mellem deres biologiske k√łn og det k√łn, som de oplever at tilh√łre og identificerer sig med. Den foresl√•ede ordning tager efter regeringens opfattelse i h√łjeste grad hensyn til den personlige frihed uden at kompromittere samfundsm√¶ssige hensyn.

Rådets anbefalinger
l det f√łlgende freml√¶gges f√łrst meget kortfattet r√•dsmedlemmernes anbefalinger ang√•ende lovforslaget. Efterf√łlgende uddybes nogle af de argumenter og overvejelser, der er indg√•et i R√•dets diskussioner og ligger til grund for de enkelte medlemmers anbefalinger.

Nogle medlemmer af Det Etiske R√•d (Christopher Arzrouni, Gorm Greisen og Christian Borrishelt Steen) tilslutter sig ikke lovforslaget. Efter disse medlemmers opfattelse b√łr den juridiske fastl√¶ggelse af k√łnnet ikke v√¶re et subjektivt anliggende.

Nogle af disse medlemmer (Christopher Arzrouni og Christian Borrishelt Steen) mener, at konstateret biologisk k√łn m√• v√¶re en foruds√¶tning for juridisk k√łn.
De n√¶vnte medlemmer finder, at en vedtagelse af lovforslaget kan have negative f√łlgevirkninger for samfundets √łvrige medlemmer, fordi en r√¶kke rettigheder og pligter er knyttet til k√łn i fx lovgivningen om v√¶rnepligt, f√¶ngselsv√¶sen m.m. Et juridisk tag-selv-bord i forhold til k√łn indeb√¶rer, at disse rettigheder og pligter tilfalder personer, de ikke var tilt√¶nkt, og s√•ledes p√•l√¶gger andre borgere byrder.

Nogle medlemmer (Gorm Greisen og Christian Borrishelt Steen) finder, at en vedtagelse af lovforslaget kan have en r√¶kke negative f√łlgevirkninger, fordi de eksisterende k√łnsbegreber udf√łrer en r√¶kke v√¶sentlige praktiske og normative funktioner, som ikke kan forenes med at g√łre k√łnnet til et subjektivt anliggende.

Nogle medlemmer Det Etiske R√•d (Poul Jaszczak, Lene Kattrup og Christian Borrishelt Steen) mener, der for samfundet er vidtr√¶kkende konsekvenser ved at indf√łre adgang til juridisk k√łnsskifte, uden individets biologi f√łlger med. Selve vurderingen og opfattelsen af, hvad der er en kvinde, og hvad der er en mand, √¶ndres i en retning, som medlemmerne finder g√łr op med, hvordan vi historisk har opfattet de to k√łn, og det p√• en undergravende m√•de. Medlemmerne peger p√•, at det er en for indsn√¶vret indfaldsvinkel at behandle og vurdere sp√łrgsm√•let om juridisk k√łnsskifte ift. artikel 8 i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention, da denne har fokus p√• individet og ikke p√• samfundet.
Desuden er sp√łrgsm√•let i sig selv ikke juridisk, det har i h√łj grad politiske og etiske implikationer. Disse medlemmer vil gerne pr√¶cisere, at de finder, samfundet b√łr v√¶re √•bent overfor borgernes √łnsker om alternative samlivsformer og seksuel frihed og herunder s√łrge for, at homoseksuelle og lesbiskes rettigheder beskyttes. Men vi b√łr ikke lade definitionen af k√łn f√łlge individets egen opfattelse eller √łnsker, men f√łlge den biologiske virkelighed. En tvek√łnnethed kan forekomme biologiskifysiologisk og b√łr derfor ogs√• medtages juridisk. Sidst √łnsker medlemmerne at pege p√•, at de finder, der er en ikke uv√¶sentlig misbrugsadgang bl.a. for kriminelle ved en adgang til juridisk k√łnsskifte uden biologisk ditto, samt at de er skeptisk overfor lovforslagest bem√¶rkninger om, at en im√łdekommelse af forslaget ikke har v√¶sentlige √łkonomiske konsekvenser for samfundet.

Nogle medlemmer af Det Etiske R√•d (Jakob Birkler, Lillian Bondo, J√łrgen Carlsen, Mickey Gjerris, Kirsten Halsn√¶s, Thomas Ploug, Lise von Seelen, Karen St√¶hr, Steen Vallentin, Signild Vallg√•rda, Signe Wenneberg og Christina Wilson) tilslutter sig i hovedtr√¶kkene lovforslaget. De n√¶vnte medlemmer finder det v√¶sentligt at anerkende transseksuelle personers egen k√łnsoplevelse gennem lovgivningen og l√¶gger v√¶gt p√•, at dette – hvis lovforslaget
vedtages – vil kunne ske, uden at personen f√łrst skal igennem et omfattende og irreversibelt fysisk indgreb.

Et af de n√¶vnte medlemmer (Steen Vallentin) mener, at det juridiske k√łnsskifte b√łr v√¶re forbundet med en form for vurdering af ans√łgeren, fx i form af en udtalelse fra en l√¶ge eller en psykolog. Vurderingen skal udg√łre en beskyttelse af ans√łgeren ved at sikre, at √łnsket om k√łnsskifte skyldes transseksualitet og ikke andre forhold som fx psykisk sygdom. Vurderingen kan ogs√• medvirke til at forhindre misbrug af muligheden for k√łnsskifte.

Nogle medlemmer (Jacob Birkler, Lillian Bondo, J√łrgen Carlsen, Mickey Gjerris, Kirsten Halsn√¶s, Thomas Ploug, Karen St√¶hr og Christina Wilson) mener i stedet, at der b√łr v√¶re et krav om at modtage psykologisk og juridisk r√•dgivning, s√• ans√łgeren st√łttes i at tr√¶ffe den rigtige beslutning.

Nogle medlemmer (Jacob Birkler, Mickey Gjerris, Lise von Seelen, Steen Vallentin og Signild Vallg√•rda) finder, at der b√łr v√¶re dispensationsmuligheder for personer under 18 √•r. I dette tilf√¶lde er der et s√¶rligt behov for r√•dgivning.

Endelig mener nogle medlemmer af Det Etiske R√•d (Christopher Arzrouni, J√łrgen Carlsen, Mickey Gjerris og Lene Kattrup), at man b√łr arbejde p√• at afskaffe det k√łnsbaserede personnummer, s√• personnummeret p√• l√¶ngere sigt bliver k√łnsneutralt.

Argumenter for og imod juridisk k√łnsskifte
I det f√łlgende uddybes nogle af de argumenter og overvejelser, der er indg√•et i R√•dets dr√łftelser. Det skal bem√¶rkes, at det enkelte r√•dsmedlem ikke n√łdvendigvis tilslutter sig hvert eneste af de argumenter, som st√łtter hans eller hendes anbefaling.

Et argument imod en accept af lovforslaget har v√¶ret, at det kan fremme en opl√łsning af normer og roller, som i sidste ende faktisk har en v√¶sentlig betydning for familiernes og samfundets m√•de at fungere p√•. Hvor omfattende denne opl√łsning er, kan illustreres med de udvidelser af fader- og moderbegreberne, en vedtagelse af lovforslaget ville n√łdvendigg√łre. l forbindelse med R√•dets vedlagte overvejelser vedr√łrende h√łring over forslag til √¶ndring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m. v. (se dette for en uddybning af argumentationen) fremg√•r det fx s√•ledes, at:

  Det anf√łres i b√łrnelovens ¬ß 1: “F√łdes et barn af en kvinde, der er gift med en mand, anses √¶gtemanden som far til barnet, jf. dog stk. 2”.

Ligeledes anf√łres det i b√łrnelovens ¬ß 30: “Den kvinde, som f√łder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet”.

Man kan her mene, at en konsekvent anerkendelse af det juridiske k√łnsskifte kr√¶ver en gennemskrivning af lovgivningen, her b√łrneloven, s√• fx en transseksuel, tidligere kvinde ikke definitorisk opfattes som mor. Sp√łrgsm√•let er, om den person, der f√łder barnet, faktisk skal regnes for barnets far, hvis der er tale om en transseksuel, tidligere kvinde, der har foretaget juridisk k√łnsskifte? Dette ville v√¶re en logisk f√łlge af en holdning, hvorefter de lovgivningsm√¶ssige formuleringer skal anerkende personen som v√¶rende det k√łn, personen juridisk set har. Hvis man juridisk set er en mand og ogs√• √łnsker at blive opfattet som en mand, fungerer det naturligvis ikke, at man lovgivningsm√¶ssigt anses for at v√¶re mor til sine b√łrn.

Hvis man mener, at begreberne “far” og “mor” udover at give bestemte rettigheder og forpligtelser ogs√• er b√¶rere af forskellige v√¶rdier og forventninger, er s√•danne √¶ndringer ikke uproblematiske.

I forl√¶ngelse af det forudg√•ende argument kan det anf√łreres, at det virker fejlproportioneret at im√łdekomme de forholdsvis f√•, der m√• forventes at ville g√łre brug af lovforslagest muligheder om k√łnsskifte, i betragtning af de omfattende konsekvenser for samfundet som helhed, dette kommer til at indeb√¶re. Samfundets lovgivning og praksis er i mange tilf√¶lde bygget op omkring det biologiske k√łn. B√łrneloven er, som n√¶vnt ovenfor, et eksempel p√• dette og p√• de forviklinger, det giver at muligg√łre lovforslagest bestemmelser om juridisk k√łnsskifte. Men der kan n√¶vnes andre eksempler, ogs√• af mere praktisk karakter.
Skal tidligere m√¶nd, der har foretaget k√łnsskifte til kvinder, fx have adgang til centre for voldsramte kvinder, hvor kun biologiske kvinder hidtil har haft adgang? Det skal i forl√¶ngelse heraf n√¶vnes, at en del af samfundets ydelser og pligter er k√łnsspecifikke, hvilket g√łr det muligt at misbruge muligheden for k√łnsskifte, medmindre man regulerer sig ud af problemet. Fx ville en mand, der foretager juridisk k√łnsskifte til kvinde, med den nuv√¶rende regulering kunne undg√• at aftjene sin v√¶rnepligt.

Nogle medlemmer har fremf√łrt det argument, at der er noget n√¶rmest paradoksalt knyttet til lovforslaget. Vores nuv√¶rende k√łnsbegreb er bin√¶rt og er bygget om omkring de biologiske forskelle mellem k√łnnene. Lovforslaget rummer en anerkendelse af, at nogle personer kan have et √łnske om at blive anerkendt som tilh√łrende et andet k√łn end deres biologiske k√łn. Men denne anerkendelse betjener sig i sidste ende af det bin√¶re og biologisk orienterede k√łnsbegreb, samtidig med at den i virkeligheden underminerer dette k√łnsbegreb, fordi den g√łr det juridiske k√łn til et rent subjektivt anliggende uden noget objektivt fundament. Det subjektive k√łnsbegreb m√• imidlertid antages at v√¶re relativt uinteressant for i det mindste nogle transseksuelle, der netop orienterer deres identitetsforst√•else efter det indhold, det eksisterende k√łnsbegreb har. Det beskrevne paradoks udg√łr en mulig forklaring p√• en intuition, mange m√•ske har, nemlig at det forekommer absurd rentjuridisk at anerkende en person som v√¶rende af et andet k√łn end hans eller hendes biologiske k√łn, hvis der slet ikke foretages fysiske forandringer af personen. Absurditeten kan ud fra det foreg√•ende h√¶vdes at knytte an til det begrebslige paradoks, k√łnsskiftet rummer.

Et argument for at acceptere lovforslaget er, at det giver en person mulighed for at foretage et juridisk k√łnsskifte uden at f√łle sig presset til at skulle igennem det meget omfattende og irreversible indgreb, som en kastration udg√łr. En kastration √•bner ikke mulighed for fortrydelse, mens en vedtagelse af det fremsatte lovforslag derimod g√łr det muligt for transseksuelle at eksperimentere med deres k√łn og k√łnsidentitet, uden at dette n√łdvendigvis har helt uigenkaldelige konsekvenser. Dette kan desuden ruste den transseksuelle til at tage stilling til eventuelle fysiske modifikationer, herunder ogs√• kastration, p√• et erfaringsbaseret grundlag, s√• der i h√łjere grad, end det nu er muligt, kan blive tale om et forl√łb, hvor den transseksuelle eventuelt kan foretage √¶ndringerne etapevist.
Det skal s√¶rligt bem√¶rkes, at lovforslaget giver en person mulighed for at leve som en person af et andet k√łn end det, personen tidligere havde, dvs. foretage et socialt k√łnsskifte, f√łr personen eventuelt tager stilling til et irreversibelt fysisk k√łnsskifte. Dette er en klar fordel, fordi det fysiske k√łnsskifte ikke n√łdvendigvis giver adgang til at blive anerkendt som en person af et andet k√łn i de sociale sammenh√¶nge, personen normalt indg√•r i. Denne erfaring kan m√•ske i nogle tilf√¶lde have betydning for personens beslutninger ang√•ende fysiske k√łns√¶ndringer.

En v√¶sentlig begrundelse for at acceptere lovforslaget er, at det anerkender transseksuelle personers behov for og √łnske om at tilh√łre et andet k√łn end det, de biologisk set tilh√łrer. I nogle tilf√¶lde er transseksuelle s√¶rligt s√•rbare og har derfor et for√łget behov for at f√• en s√•dan anerkendelse. Men det g√¶lder helt generelt, at mennesker ikke kun har behov for at f√• anerkendelse
fra de personer, de omgiver sig med. De har ogs√• brug for den anerkendelse, lovgivningen og de sociale praksisser udtrykker. For mange danskere udg√łr dette ikke et problem, fordi deres livsform allerede i udgangspunktet ligger inden for det accepterede normalomr√•de. Men for andre grupper kan det v√¶re af v√¶sentlig betydning, at samfundet som helhed gennem lovgivningen udtrykker denne anerkendelse, s√•dan som det ogs√• er sket i andre sammenh√¶nge, fx i forbindelse med vielser af homoseksuelle. Samfundet skal naturligvis ikke acceptere en hvilken som helst livsform, i s√¶rdeleshed ikke livsformer der undertrykker andre eller af andre grunde er etisk set problematiske. Men n√•r dette ikke er tilf√¶ldet, b√łr samfundet v√¶re rummeligt nok til at udtrykke en s√•dan anerkendelse – ogs√• selv om dette i enkelte tilf√¶lde kan f√łre til misbrug af de regler, der udtrykker anerkendelsen.

Med venlig hilsen
på Det Etiske Råds vegne

Jacob Birkler
Formand

* * *
H√łringssskrivelsen i pdf-format.
H√łringssskrivelsen sammen med de √łvrige h√łringsskrivelser hos Folketinget som bilag 1 i pdf-format.
H√łringsskrivelsen hos Det Etiske R√•d i pdf-format.

* * *
Bemærkning af Tina Thranesen.
Christopher Arzrouni bragte den 6. april 2014 i Politiken en debatartikel med overskriften “Nyt lovforslag om juridisk k√łnsskifte er det rene nonsens” og underoverskriften “Det er fup og fidus at oph√¶ve k√łnnets betydning ved at lade m√¶nd erkl√¶re sig som kvinder”.
Christopher Arzrouni er et af de medlemmer af Det Etiske R√•d, som ikke kunne tilslutte sig lovforslaget. Foruden at v√¶re medlem af Det Etiske R√•d, er Christopher Arzrouni ogs√• debatredakt√łr p√• B√łrsen og hyppig deltager i forskellige fjernsynsprogrammer.

Artiklen af Christopher Arzrouni i Politiken.