Det normative sundhedssystem: – transpersoner, biseksuelle og homoseksuelles oplevelser i m√łdet med sundhedssystemet.

Vist 133 gange.

Det normative sundhedssystem
Det normative sundhedssystem

Titel Det normative sundhedssystem
– transpersoner, biseksuelle og
homoseksuelles oplevelser i m√łdet
med sundhedssystemet
Studiespeciale af Björgvin Huldar Soffiuson
Roskilde Universitet
Udgivet 29. juni 2015
Sprog Dansk
Antal sider 95

Resumé
Dette speciale fokuserer p√• transpersoner, biseksuelle og homoseksuelles oplevelser i m√łdet med sundhedssystemet i Danmark. Dette teoretiseres ved hj√¶lp af normkritiske teorier inden for en poststrukturalistisk ramme. Der vil v√¶re fokus p√• de herskende diskursive konstruktioner omkring k√łn og seksuel orientering, som LGBT-personer m√łder i sundhedssystemet. LGBT-personer overskrider biomedicinske konstruktioner om, at kategorierne kvinder og m√¶nd er stabile st√łrrelser, samt at k√łnsidentitet og/eller seksuel orientering udelukkende er determineret via kromosomer og k√łnsorganer. Der er herved fokus p√• kategorierne k√łn og seksuel orientering i et netv√¶rk af institutioner, diskursive praksisser, kultur, samfundsnormer samt i forhold til identitet og strategier. Interaktionsprocesserne, og sundhedssystemets diskursive praksisser, analyseres udelukkende qua interviews med LGBT-personer.

Problemformulering
Hvordan oplever LGBT-personerne at deres m√•der at g√łre k√łn p√• bliver m√łdt af sundhedssystemets diskursive praksisser, og hvordan h√•ndterer LGBT-personerne sundhedssystemets reaktioner p√• deres ikke-normative komponenter?

Uddrag fra konklusionen (side 70):
Den herskende cis- og heteronormativitet g√łr det muligt for sundhedssystemet at g√łre transk√łnnede til psykiatriske objekter. At indtage en transk√łnnet subjektposition kan b√•de ses som v√¶rende en subjektg√łrelse og objektg√łrelse, da transk√łnnethed b√•de er en identiet og en genstand for sundhedssystemets behandlinger
og tiltag. Sundhedssystemets diskursive praksisser reproducerer konstruktioner omkring transk√łnnethed som v√¶rende en psykisk forstyrrelse, hvor de skal have legitimeret deres k√łnsidentitet igennem sundhedssystemet, hvorimod cisk√łnnede ikke beh√łver at legitimere deres k√łnsidentitet via en afdeling s√•som Sexologisk
Klinik
. Transpersonerne yder bl.a. modstand ved at tage hormoner uden om Sexologisk Klinik.
[…]
Hvis ikke transpersoner lever op til Sexologisk Kliniks konstruktioner omkring k√łn, kan de blive afvist, og dette er med til at bibeholde dem i en asymmetrisk magtrelation. Medicinske diskurser omkring det ‚Äônormale‚Äô kan udelukke og ekskludere. Dette g√łr, at transpersoner indordner sig de normer, de bliver m√łdt med, hvis de skal v√¶re sikre p√• at blive godkendt til et behandlingsforl√łb p√• Sexologisk Klinik. Dette bevirker, at transk√łnnede
oplever at v√¶re undertrykte, da de er frataget sin autonomi vedr√łrende stillingtagen til egen k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. Transk√łnnede, der har flydende eller diffuse kropstegn i forhold til de kulturelle normer omkring k√łn, er mere udsatte for u√łnsket opm√¶rksomhed og negative reaktioner i sundhedssystemet, som kan p√•virke dem b√•de psykisk og socialt.

* * *
Rapporten i pdf-format.