Det transseksuelle blik ‚Äď eller om ikke at kunne se skoven for bar tr√¶er. Den 6. februar 2016 af Lisa Andersen.

Vist 144 gange.
Lisa Andersen
En kritisk kommentar til et socialkonstruktionistisk perspektiv p√• Lisa Andersen med udgangspunkt i en bacheloropgave pr√¶senteret i Vidensbanken: Case Study: Caspian Drumm, k√łnnede praksisser og f√¶llesskaber ‚Äď af Anne Maabjerg Mikkelsen.

Et traditionelt socialpsykologisk syn p√• hvorledes individet lever sit liv i en social kontekst, fik p√• et tidspunkt i slutningen af 1900-tallet sin s√¶rlige radikale udformning i den s√•kaldte ‚Äôsocialkonstruktionisme‚Äô som i mange tilf√¶lde udarter sig til en s√¶regen blindhed over for verdenens mangfoldighed, fordi alting skal ses som en social konstruktion, herunder ikke mindst synet p√• k√łn og transseksualitet. Det n√¶vnte bac-studie er et fint eksempel herp√•. Det var nok ikke umagen v√¶rd at besk√¶ftige sig med dette ud over i eksamenslokalet, men dels er det bragt i Vidensbanken og dels kan man ofte i transk√łnnede kredse st√łde p√• forst√•elsesformer og ‚Äď antagelser der har sin rod i dette syn p√• verdenen og den transk√łnnede, hvorfor det kunne v√¶re p√• sin plads at pege p√• nogle √•benbare blinde pletter i dette perspektiv.

Den store pr√¶stinde i dette verdenssyn er en amerikansk forsker Judith Butler, som ogs√• tr√¶kkes ind i denne eksamensopgave. Hendes formuleringer bliver som regel meget h√•ndfast udlagt i stil med den m√•de Mikkelsen her g√łr det:

‚ÄúJudith Butler mener, at k√łnnet er performativt, med hvilket hun mener f√łlgende: ‚Ä̂Ķ performative in the sense that the essence or identity that they otherwise purport to express are fabrications manufactured and sustained through corporeal signs and other discursive means.‚ÄĚ ‚ĶButler √łnsker med sin teori at g√łre op med forst√•elsen af, at k√łnnet er essentielt og dermed √•rsag til vores handlinger. Det er derimod noget, der skabes gennem handlinger ‚Äď vi g√łr vores k√łn. Handlingerne er en gentagen og citeret praksis, hvormed de fremst√•r som en essens.‚ÄĚ

K√łnnet er alts√• ikke noget personen iboende, det er ikke essentielt, men er noget vi skaber i vores sociale kontekst som en slags social praksis. Som eksempel p√• hvorledes vi skaber vores eget k√łn analyseres en transperson Caspian, f√łdt som pige, men som if√łlge forfatteren skaber sit eget k√łn som dreng/mand:

‚ÄĚCaspians profil, fremst√•r som en drejebog for, hvordan man kan ‚ÄĚblive‚ÄĚ mand. Dette verificerer Butlers teori om k√łnnet som v√¶rende performativt. Caspian selv understreger mange gange, hvordan han tr√¶ner sin krop, ‚Ķ og kl√¶der sig som mand. Udseende, bekl√¶dning og herigennem selvfremstilling som mand er central.
For Caspian er der p√• ingen m√•de et problem i, at hans k√łnsorganer tilh√łrer en kvindes krop, da k√łnnet for ham sidder i handlinger, opf√łrsel og fremstilling frem for i k√łnsorganet: ‚ÄĚI am a man, and my equipment down there doesn‚Äôt change that.‚ÄĚ.

Uden at g√• ind i analysen af casepersonens liv som s√•dan, kan man dog helt naivt sp√łrge, hvorfor Caspian dog skal skabe et nyt k√łn for sig selv? Hvis k√łnnet er en social konstruktion, s√• er det jo ikke den nyf√łdte der selv konstruerer sit eget k√łn, men at dette sker qua opv√¶ksten, socialiseringen som det hedder, at k√łnnet ‚Äôskabes‚Äô for den enkelte. Men hvis denne k√łnsidentitet alene er produktet af den sociale p√•virkning og en afspejling af hvad barnet og senere den voksne forst√•r som sit k√łn i den sociale kontekst, hvorfor pokker er der s√• ikke overensstemmelse mellem det k√łn Caspian er blevet socialiseret til og det k√łn han f√łler han har? Udsagnet “I am a man‚ÄĚ er jo et udtryk for, at den pige-socialisering og sociale konstruktion af Caspians k√łn som ‚Äôpige‚Äô har sl√•et fejl, og at Caspian har en drengs/mands k√łnsidentitet ‚Äôinderst inde‚Äô. Med Mikkelsen kunne man sige, at hvis k√łnnet er en performance som er erhvervet i socialiseringen, hvorfor performer Caspian ikke som pige, n√•r han nu er opdraget hertil? Dette og lignende sp√łrgsm√•l tages sj√¶ldent op indenfor socialkonstruktionismen.

Det er jo sv√¶rt at se bort fra, at den transk√łnnede, og is√¶r den transseksuelle/transpersonen, netop har sit k√łn ‚Äômed i bagagen‚Äô om jeg s√• m√• sige; at der er en medf√łdt konstitutionel faktor indbygget der styrer personen bort fra det ‚Äď konstruerede og indsocialiserede ‚Äď k√łn og hen mod et k√łn som er personen iboende.

Var k√łnnet ikke andet end en social konstruktion, en r√¶kke handlinger og udtryk som afspejler den forh√•ndenv√¶rende sociale forst√•else af k√łnnet, ville der vel slet ikke eksisterer transpersoner, eftersom vi alle stort set vokser op i en social kontekst der st√¶rkt og ub√łnh√łrligt presser personens k√łnsidentitet i √©n bestemt retning hen mod det fra f√łdslen tildelte k√łn. Men at denne ‚Äôindre‚Äô identitet, som ogs√• Caspian giver udtryk for, er s√• st√¶rk, at mange m√• g√• gennem, om jeg s√• m√• sige, ild og vand for at realisere sin ydre, samfundsm√¶ssige, identitet i overensstemmelse med sit indre k√łn, mere end antyder at der er nogle endda st√¶rke drivkr√¶fter p√• spil. Hvilket ironisk nok klart nok illustreres i opgaven:

‚ÄĚCaspian er et eksempel p√• et individ, der aldrig har f√łlt sig som den pige, han blev f√łdt som. Siden tre-√•rsalderen har han ben√¶gtet sit biologiske k√łn, og han √łnskede dengang at hedde Christoffer. .. Han har aldrig v√¶ret feminin og har altid haft drengevenner. .. Han understreger, hvorledes han siden folkeskolen fors√łgte at g√łre som drengene: ‚ÄĚI tried to play really tough ‚Ķ and I wore a leather jacket.‚ÄĚ. .. Her er der tale om en citation af drenge-adf√¶rden, hvilket if√łlge Butler afsl√łrer k√łnnets performative karakter‚Ķ Hans st√łrste √łnske er at blive accepteret af samfundet, som den mand, han f√łler sig som‚Ķ‚ÄĚ

Mikkelsens tolkning, i forl√¶ngelse af Butler, at k√łnnet er socialt, demonstrerer at begge er blinde for den realitet der udspiller sig for √łjnene af dem, skoven kan ikke ses for bar tr√¶er. Citatet underbygger jo snarere det modsatte: at k√łnsidentiteten er iboende. Men da man er socialiseret til det modsatte k√łn, s√• n√łdsages transpersonen til at l√¶re at spille en rolle, for at kunne realisere sit egentlige k√łn i det sociale rum. K√łnnet har alts√• b√•de en indre personlig kerne, k√łnsidentiteten, og en ydre performativ del for at bruge Butlers ordvalg, der til en given tid afspejler den r√•dende sociale k√łnsforst√•else. Men i mods√¶tning til Butler og Mikkelsen, er den indre side √•rsag til den ydre optr√¶den, og derfor er netop det at kunne passere i det offentlige rum, en vigtig bekr√¶ftelse af transpersonens k√łnsidentitet, det indre k√łn.

Sædvanen tro indenfor denne forståelsesramme bliver der afslutningsvist peget på, at det er samfundets der er skyld i misseren:

‚ÄĚHans st√łrste √łnske er at blive accepteret af samfundet, som den mand, han f√łler sig som og dermed undg√• den eksklusion i samfundet, der er forbundet med at blive stemplet ‚ÄĚfreak‚ÄĚ. Samfundet er struktureret omkring et bin√¶rt, heteroseksuelt system, der kr√¶ver overensstemmelse mellem biologisk k√łn og k√łnsidentitet, og som opererer i to kategorier: Mand og kvinde.‚ÄĚ

Men det er ikke bare samfundet der ‚Äôkr√¶ver overensstemmelse mellem biologisk k√łn og k√łnsidentitet‚Äô som forfatteren skriver, det er ogs√• den transseksuelles st√łrste √łnske, som det ogs√• fremg√•r af citaterne af Caspian. Men da det hele if√łlge Mikkelsen er en social konstruktion, s√• er det denne konstruktion der skal laves om (man kan i mellemtiden undre sig over, hvorfor denne konstruktion er blevet som den er, her under hvorfor 95 % af befolkningen i alle lande og til alle tider finder sig godt tilrette med en bin√¶r k√łnsopdeling):

‚ÄĚHvis k√łnnet er performativt og en virkning (frem for √•rsag), da kan vi ikke d√łmme nogen som v√¶rende forkerte eller sande k√łn, eftersom alt er processuelt. ..k√łnskategorierne skal √•bnes op, og der skal v√¶re plads til den kvinde, der √łnsker at leve som en mand ‚Äď dette uden en operation. ‚ÄĚ Hvis samfundet blot var mere pluralistisk ville der v√¶re plads til alle og den transseksuelle beh√łvede slet ikke at skulle g√• gennem ild og vand for socialt at realisere sit indre k√łn. Og lidt patroniserende kan Mikkelsen konkludere, at:

‚ÄĚDen transseksuelle fors√łger gennem k√łnsskifteoperationen at skabe en overensstemmelse mellem biologisk og socialt k√łn, hvilket reproducerer de allerede eksisterende normer. Den transseksuelles valg om k√łnsskifteoperation underbygger Butlers ‚Ķ tese om en for sn√¶ver k√łnsstruktur, hvilket ‚Ķ Caspian ‚Ķ ogs√• eksemplificerer. ‚ÄĚ

Men det er faktisk ikke det hverken Caspian eller mange andre transpersoner giver udtryk for, n√•r de s√• vidt muligt efterstr√¶ber en overensstemmelse mellem deres sociale/fysiske fremtr√¶den og deres k√łnsidentitet. De identificerer sig som kvinde(mand) og √łnsker at blive set som s√•dan i samfundet, pr√¶cist som Caspian har givet udtryk for. Derfor er hormoner og evt. operationer for den enkelte, for netop at opleve harmoni mellem krop og sj√¶l. Det er ogs√• derfor hormonerne i sig selv giver denne ‚Äôindre ro‚Äô og tilfredsstillelse. Ikke af hensyn til de andre, men af hensyn til sig selv. [1]

Og selv om pluraliteten skulle blive s√• rummelig at man kan kl√¶de sig og fremtr√¶de som man vil i samfundet uden nogen l√łfter et √łjenbryn, vil transpersonen alligevel s√łge at udtrykke sig som den person de oplever de er: mand eller kvinde og indg√• i de sociale kontekster der er typiske herfor.

PS Transk√łnnethed er et paraplybegreb der d√¶kker over mange forskellige former, s√• n√•r der ovenfor er talt om transpersoner/transseksuelle s√• er dette den undergruppe af transk√łnnede som oplever, at deres k√łnsidentitet er inkongruent med deres fysiologiske k√łn og at dette s√• vidt muligt skal harmoniseres. Der findes andre former for transk√łnnede med mere flydende gr√¶nser som ikke er behandlet her.

Note
  1. [Retur] For en uddybning se Lisa Andersen: Gennem livets d√łr. 2014

* * *
Artiklen i pdf-format.