Det tredie Køn – Vidensbanken om kønsidentitet

Vist 736 gange.

Titel	Det tredie Køn
Forfatter	Magnus Hirschfeld
Forlag	Foreningen for sexuel Oplysning
Udgivet	1928
Sprog	Dansk
Antal sider	16

På trods af indledningen i skriftet og dets illustrationer beskæftiger skriftet sig ikke med transkønnede.

I skriftet forklarede Magnus Hirschfeld, at homoseksualitet er medfødt:
“Homoseksualiteten var et udslag af menneskets biologiske anlæg, hvorfor han i den forbindelse påpegede en række såkaldte mellemformer, der kunne opstå mellem mandlige og kvindelige egenskaber: Det kommer deraf, at kønsforskellene alle er fremgaaet af et fælles grundlag og først efterhånden under individets væxt har udviklet sig i den ene eller den anden retning. Nogle egenskaber naar ikke frem til fuld udvikling, andre bliver maaske snarere overudviklede.”

Den danske læge Jonathan Høegh von Leunbach skriver afslutningsvis i bogen:
“Dens opgave var paa grundlag af mange 1000 menneskers erfaringer og de sikre forskningsresultater at udbrede kendskabet til, at homoseksualitet er et naturfænomen, og at arbejde for afskaffelsen af straffeparagrafferne, der er en skam og en trussel for enhver kontrærsexuel, selv om han opfører sig dadelfrit.”

* * *
Udgivet af Foreningen for sexuel Oplysning, Hefte nr. 4 i serien: Oplysning en Serie Smaaskrifter, der skal kaste Lys over Kønslivet, en meget vigtig Side af Livet, som hidtil har skullet dækkes med et Slør af Hemmelighedsfuldhed og Uvidenhed.

* * *
Herunder gengives skriftet i sin helhed.
Skriftet i pdf-format.

FORSIDEBILLEDET

Det er samme Person, De ser paa begge Billeder.

Er det en Mand eller en Kvinde? Det .helt korrekte Svar vil vel nok være: Begge Dele. Dette er ikke noget naturstridigt, men er et af Naturens besynderlige Luner at skabe Mennesker, der er en saadan Blanding af Mand og Kvinde, at de i lige høj Grad tilhører det ene som det andet Køn. Vi er vant til at regne med, at der kun findes to Slags Mennesker, Mænd eller Kvinder; og efter et enkelt ydre Kendtegn, nemlig de ydre Kønsorganer afgør vi, om et Menneske er en Mand eller en Kvinde.

Saa lige til er det imidlertid ikke. Ethvert Menneske bestaar i Virkligheden af en intim Blanding af kvindelige og mandlige Egenskaber. For det store Flertals vedkommende kan der imidlertid ikke herske nogen Tvivl om, hvilket Køn de tilhører. Der er dog et stort Antal (2-4 % af alle Mennesker), som· danner en Slags Overgangsformer mellem de to Køn. Om disse Mennesker handler dette Skrift.

FORENINGEN FOR SEXUEL OPLYSNING
udsender under Titlen: Oplysning en Serie Smaaskrifter, der skal kaste Lys over Kønslivet, en meget vigtig Side af Livet, som hidtil har skullet dækkes med et Slør af Hemmelighedsfuldhed og Uvidenhed.

Dette Hefte er Nr. 4 i Serien.

Nr. 1) J. H. Leunbach: Kvinden og Forplantningen.
Nr. 2) Thit Jensen: Børnebegrænsning, hvorfor og hvordan?
Mr. 3) Max Hoclan: Hvor kommer Børnene fra?

Ansvarshavende Redaktør:
Læge J. H. Leunbach.

Foreningen for Seksuel Oplysning
Stockholmsgade 39.
Telefon: Øbro 5587.

FORORD
TIL DEN DANSKE UDGAVE

Ethvert menneske, som gør fordring paa at kaldes dannet og oplyst, burde kende indholdet af dette lille skrift og af den petition til den tyske rigsdag, som er aftrykt heri, og som gaar ud paa at afskaffe en straffebestemmelse, der rammer ikke forbrydere, men et betydeligt antal mennesker, der i kønslig henseende afviger fra flertallet men ellers er fuldt normale.

Deres existens og væsen er imidlertid indtil for faa aar siden bleven overset af den videnskabelige forskning.

Dette lille skrift blev udgivet i Tyskland for 25 aar siden af “den videnskabelig-humanitære Komité”, hvis formand var og stadig er den nu verdensberømte sexualforsker Magnus Hirschfeld. En kendt dansk mand, den nylig afdøde Etatsraad Andræ, var en af Danmarks repræsentanter i den videnskabelig-humanitære Komité, og han har i sit testamente bestemt en mindre pengesum til oversættelse af dette skrift. Dette er saaledes den ydre aarsag til, at der fremkommer en dansk oversættelse 25 aar efter.

Med hensyn til den sexuelle oplysning er der i de sidste 25 aar her i landet sket store fremskridt. Men specielt angaaende “det tredje køn” er uvidenheden og manglen paa forstaaelse stadig meget stor.

Og skriftet kan paa ingen maade siges at være forældet.
Der er ganske vist siden dets fremkomst gjort et meget stort forskningsarbejde paa dette omraade. Men det har kun tjent til yderligere at uddybe og bekræfte de synspunkter, som her allerede for 25 aar siden er fremsat. De straffebestemmelser, hvis afskaffelse skriftet særlig tilsigter, opretholdes stadig saavel i Tyskland som i Danmark.
Det nye danske straffelovsforslag har ganske vist set bort fra straf for homosexuelle handlinger mellem voxne personer, men forslaget er ikke blevet lov endnu. Og helt uden frugt har Hirschfeld‘s storstilede forsknings- og oplysningsarbejde ingenlunde været. Til trods for at selve straffelovens bestemmelser endnu staar ved magt, er livsvilkaarene alligevel blivet en del lettere for de mennesker, som i kønslig henseende afviger fra normen.

Ganske langsomt begynder den offentlige mening at vindes for det videnskabelige syn paa de kønslige afvigelser, at disse ikke er tillærte laster men noget, der ligger oprindeligt og uudryddeligt i vedkommende menneskers natur. De kønsligt abnorme mennesker er ikke forbrydere eller syndere men kan være lige saa værdifulde samfundsborgere som deres normale medmennesker. Den kønslige abnormitet i sig selv volder ikke samfundet den fjærneste fortræd; og der findes saaledes ingen fornuftig grund til at opretholde gamle straffebestemmelser, der stammer fra en tid, hvor det videnskabelige synspunkt endnu ikke existerede.

Professor Knud Sand har for nylig udtalt: Man kunde lige saa godt straffe en mand, fordi han har hareskaar. I modsætning til den tyske straffelovs mere detaljerede bestemmelser af, hvad der er strafbart, lyder den danske § 177 kun saaledes: Omgængelse mod naturen straffes med forbedringshusarbejde. En almindelig anerkendelse af, at homosexualitet ikke er mod naturen vil saaledes her i landet strængt taget være tilstrækkelig til at afskaffe straffen. Derfor kommer straffen mod homosexuelle praktisk talt aldrig til anvendelse her i landet. Ikke desto mindre forvolder den teoretiske strafbarhed megen fortræd ved at muliggøre pengeafpresning og anden slags forfølgelse.

Den, der fordomsfrit og omhyggeligt gennemlæser dette lille skrift, vil indse, at det ikke drejer sig om at tage “usædelighed” i forsvar, men om et forsøg paa at fjærne en stor uretfærdighed overfor anderledes skabte medmennesker.

Alle de legemlige og sjælelige egenskaber, vi sædvanligvis betragter som mandlige, kan enkeltvis ogsaa paavises hos kvinder, og de egenskaber, vi kallder kvindelige, forekommer undtagelsesvis ogsaa hos mænd. Således træffer vi mænd med kvindeligt bækken eller bryst, eller med kvindeligt strubehoved og som følge deraf med kvindelig stemme, mænd med sart hud og runde kvindelige former. Ligeledes maænd med kvindelige bevægeelser og kvindelig haandskrift, og endelig mænd med de forskelligste kvindelige aandsegenskaher, kvindelig smagsretning og lyst til kvindelige sysler. Ja, det forekommer endog, om end sjældent, at selve de mandlige- kønsorganer har et kvindeligt udseende.

Ganske paa samme maade træffer vi kvinder med alle slags legemlige og sjælelige mandlige kendetegn. Endnu hyppigere findes allee mulige mellemformer, hvor de mandlige eller kvindelige egenskaber ganske vist er tydeligt udprægede, men dog mer eller mindre ufuldstændigt.

Disse overgangsformer findes ikke blot i allemenneskeracer men ogsaa hos alle de dyreartcr, hvor der overhovedet findes to forskellige køn. Det kommer deraf, at kønsforsellene alle er fremgaaet af et fælles grundlag og først efterhaanden under individets væxt har udviklet sig i den ene eller anden retning. Nogle egenskaber naar ikke frem til fuld udvikling, andre bliver maaske sbarere iverudviklede.

Homoseksuel mand klædt som mand og som kvinde.

Det simpleste bevis herpaa ligger deri, at enhvcr af os hele livet bærer spor af det andet køn. Et saadant spor er f. ex. mandens brystvorter. Brystvorternes naturlige opgave er udelukkende kvindelig, nemlig at die de smaa børn.

Ogsaa kønsdriften. der ikke, som det ofte tros, hor sit sæte i kønsdelene men i hjærnen, er enten mandlig dvs. rettet mod kvinden, el1er kvindelig dvs. rettet mod manden.
Hvis driften nu — ligesom det kan være tilfældet for de andre kønsforskelles vedkommende — hos en mand har faaet en kvindelig katakter maa denne mand, selv om ellers i enhver henseebde ser ud som en mand, føle kønskærlighed overfor mænd. Og det samme gælder en kvinde med mandlig kønsdrift. Selv om huin i øvrigt ser fuldstændig kvindlelig ud, kan hun ikke med sin bedste vilje fæle kærlighed overfor andre end kvinder.

Videnskaben kalder saadannne mennesker, hvis kønsdrift er rettet mod personer af deres eget køn. “homosexuelle, inverterede eller kontrærsexuelle“. Der findes mange andre mere eller mindre populære udtryk som urninge, pæderaster eller lignende.
“Gud” eller “Naturen” har skabt de homosexuelle saavel som de normale mænd og kvinder (de heterosexuelle), og det er en fejltqagelse t tro, at man ved hjælp af pen og blæk eller straffebestemmelser kan udrydde eller blot indskrænke saadanne naturanlæg.

II.

Alle forældre burde vide, at der blandt deres egne børn kan forekomme homosexuelle, saaledes at straffebestemmelserne kan komme til at ramme dem selv.

Iblandt de mennesker, som ivrigst har bekæmpet forslaget om at afskaffe straffen, findes der bl. a. en præst, om hvem vi med bestemthed ved, – noget, som han selv ikke aner – at hans egen søn er homosexuel. Blandt de c. 750 lærere ved højere undervisningsanstalter, som har underskrevet petitionen til den tyske rigdsdag, er der en, som ledsagede sin underskrift med følgende ord: “Endnu mens den store skandaleproces stod paa, var jeg ganske ukendt med de heromtalte forhold og troede, at § 175 (svarer til § 177 i den danske straffelov) var nødvendig. Mine øjne er først bleven aabnede ved min søns død. Han var en ædel, skønhedselskende og sandhedssøgende sjæl, men opdagelsen af hans homosexuelle tilbøjeligheder trykkede ham selv revolveren i haanden. En haardtprøvet fader takker den videnskabelig-humanitære Komité for dens menneskekærlige arbejde.”

Hvor mange mødre findes der ikke, hvem det er fuldstændig ubegribeligt, at deres søn, trods udmærkede karakteregenskaber, trods virkelig hjærtensgodhed, ikke føler nogen glæde i livet, og tilsidst maaske selv gør en ende paa det. Eller at deres døttre afviser den ene frier efter den anden. De vilde ofte bedre forstaa, hvis de havde kendskab til de forhold, som dette lille skrift handler om. Saa vilde de vide, at disse forhold maa der ogsaa tages hensyn til ved opdragelsen, ved valg af ægtefælle og livsstilling.

De vilde vide, at for den slags mennesker er ægteskab og børneavl ligefrem naturstridige, for dem selv en daglig plage, og for efterkommerne en fare paa grund af disse anlægs arvelighed.

Der findes naturfolk, der viser langt større forstaaelse for og retfærdighed imod de homosexuelle og endog giver dem fortrinet til visse stillinger og beskæftigelser, som sygepleje og lignende.

III.

Publikum bør vide, at antallet af homosexuelle er langt større, end man i almindelighed tænker – c. 2 % af alle mennesker (dvs. alene j Danmark c. 65,000). Antallet er alt for stort til, at de kan anbringes i fængsler, sindssygeanstalter eller særlige anstalter – alt for stort til, at man kan fraskrive dem enhver existensberettigelse og forlange, at de enten skal tage sig selv af dage eller udvandre, eller at de for hele livet skal bekæmpe og undertrykke deres kønsdrift – en stærk drift, som naturen selv har nedlagt i dem.

Der findes homosexuelle i alle befolkningslag, i alle stænder, blandt de højest kultiverede mennesker og blandt de mest primitive, i storbyerne saavel som paa landet.
Blandt de homosexuelle findes mennesker af stræng sædelig vandel saavel som letlevende og letsindige.

De, der kender forholdene, ved, at af 1000 homosexuelle bliver næppe 1 anholdt, og af 50,000 homosexuelle handlinger bliver næppe l opdaget. Den kendte tyske folkefører, Bebel, udtalte i rigsdagen d. 13.-1.-1898: “Hvis alle de overtrædelser af § 175, som udføres af tusinder af personer i alle kredse, fra de nederste til de højeste, vilde komme til offentlig forhandling, saa vilde vi faa en skandale proces, som verden endnu aldrig havde set magen til.”

IV.

Folket bør vide, at tilbøjeligheden for mennesker af samme køn ikke – som man stadig tror – opstaar paa grund af “overmæthed”, onani, forførelse, lastefuldhed, eller frygten for at faa børn. Disse aarsager har aldrig kunnet paavises i de over 100,000 tilfælde, som er bleven undersøgt. De fleste har tværtimod opbudt alle deres kræfter for at bekæmpe deres drift. De kender jo den fare, de udsætter sig for, og den skam, som truer dem – men driften viser sig stærkere end viljestyrken.

Angaaende de maader, hvorpaa de homosexuelle tilfredsstiller deres drift, hersker der i reglen ogsaa ganske forkerte forestillinger.

Men selv for den, der aldrig benytter disse fremgangsmaader, betyder den bestaaende straffelov en svær beskyldning og skam. Den rammer det, der for ham staar som det helligste – hans kærlighed!

Kærligheden til en person af samme køn kan være lige saa ren og ædel som til en person af det modsatte køn.
Kun retningen – ikke karakteren – er en anden. Denne kærlighed kan anspore til store og ædle handlinger og til kunstværker af evighedsværdi. Blandt historiens store personligheder findes der mange, hvis homosexuelle tilbøjeligheder maa siges at være hævet over enhver tvivl, Sokrates, Plato, Michel Angelo, Fredrik d. Store af Preussen, for blot at nævne et par exempler.

Enhver, der selv er normal i kønslig henseende, skulde prøve at tænke sig selv ind i en homosexuels stilling! Det er maaske et stærkt forlangende, men slet ikke saa urimeligt. Hans sjæleliv kan sammenlignes med et menneskes, som er uretfærdig dømt, som afsoner en brøde, han aldrig har begaaet. Han er sig bevidst, at han selv er uden skyld i det anlæg, naturen har nedlagt i ham, at han aldeles ikke er i stand til at tænke og føle anderledes, end han gør. Hans medmennesker, der ikke kan forstaa , at man kan tænke og føle anderledes end de selv gør, opfatter denne ulykkelige tilstand uden videre som – en last. De benægter ganske simpelt at en saadan natur eksisterer.

De mennesker, der i sin Tid skrev § 175 gik ganske simpelt ud fra, at de mænd, der overtræder disse paragrafer, er af samme slags som de selv, og at de af egen fri vilje opgiver deres tilbøjelighed for kvinder og i stedet vender denne imod mænd. De vidste ikke, at en homosexuel føler sig lige saa stærkt draget imod sine egne kønsfæller som lovgiveren eller dommeren føler sig draget mod kvinder, og at kønslig omgang med en kvinde af en homosexuel vilde føles lige saa unaturlig som omgang med mænd vilde føles af lovgiveren.

Næsten alle homosexuelle er dybt ulykkelige – ikke saa meget paa grund af deres lidenskab, som de trods alt ikke vilde give afkald paa, – men paa grund af de forfølgelser, de er udsat for, paa grund af faren for at miste deres ære og sociale anseelse.

Denne miskendeise af deres inderste væsen fremkalder en dyb følelse af bitterhed. Det er jo saadan, at en homosexuelt anlagt mand udleverer sig selv til foragt og spot, blot han taler om sine følelser, uden at have begaaet en eneste strafbar handling.

Denne straffeparagraf værner ikke naturen – tværtimod, den bekæmper den! Ikke handlingen, men loven er naturstridig, hvis man da ikke vil kalde naturen selv naturstridig. Det gaar ikke an længer at opfatte de mennesker som skændige, der i sig forener forskellige mandlige og kvindelige karaktertræk.

VI.

Staten og samfundet har ingen anden udvej end paa bedst mulig maade at affinde sig med “det tredje køn”, da det nu engang existerer og ikke lader sig udrydde. l virkeligheden er det allerede i stor udstrækning tilfældet, da man jo kun bliver af med ganske faa af dem gennem selvmord, fængsler og sindssygeanstalter.

Man overvurderer lovenes magt, hvis man tror, at de kan faa nævneværdig indflydelse paa saa stærk en naturdrift. Strafbarhed kan ikke undertrykke homosexualitet, og straffrihed kan ikke fremkalde den. Ophævelsen af straffeparagrafen har ikke i noget land forøget antallet, bevarelsen af straffen har intet sted formindsket det. Bayern og Hannover, hvor straffeparagraferne var ude af kraft fra 1815 til 1873 (da hele det tyske rige fik en fælles straffelov) afgiver beviset herfor.

At hele folkeslag skulde være degenereret paa grund af homosexualitet, er en ganske ugrundet paastand. Den kan paavises hos de kraftigste folk og fandtes i Grækenland og Rom, saavel i blomstringstiden som i nedgangstiderne.

Tværtimod kan den homosexuelle, som ikke egner sig til at stifte familie, netop derved blive et meget nyttigt medlem af samfundet og yde dette særlig store tjenester.

Han kan absolut ikke betragtes som et samfundsfjendtligt væsen.

VII.

Enhver homosexuel burde føle det som sin uafviselige pligt at kæmpe for sin ære og frihed, for det højeste, et menneske kan eje. Han burde altid huske Ihlering‘s ord: “Naar en rettighed bliver en nægtet, bør m1n kæmpe for den og ikke give op. Det er ens sædelige pligt!”

Homosexuelle bør ikke vente med at søge hjælp hos den videnskabelig-humanitære Komité (Das wisseschaftlichhumanitäre Komitee, Berlin NW. 40, In den Zelten 10), til de allerede er faldet i kløerne paa pengeafpressere eller paa anden maade er kommet i forlegenhed. Den homosexuelle bør ikke skamme sig over sine følelser, men tragte efter at forædle sin kærlighed og indskrænke det rent sanselige moment til det mindst mulige.

Vi betoner udtrykkelig, at vi ikke bekæmper de kristelige eller andre sædelighedsidealer. Vi kæmper blot for, at den som ikke viser sig disse idealer voxen eller undertiden viser sig svag trods sin stræben, ikke af samfundet skal stemples som en forbryder. Forbryderstemplet er ikke nogen kristelig fordring – tværtimod!

Biskoppen af Mainz, Dr. Paul Leopold Haffner har i et brev til den videnskabelig-humanitære Komité med rette hævdet, at mange andre forhold, som den kristne kirke ogsaa fordømmer, alligevel er straffri efter de borgerlige love, f. ex. ægteskabsbrud, og at det derfor er inkonsekvent at ville opretholde § 175.

En homosexuel burde vide, at hvis han af sociale aarsager gifter sig, saa er dette ganske vist ikke strafbart efter borgerlige love, men at han begaar en stor uret derved. At maatte give afkald paa ægteskabelig lykke er ganske vist en stor forsagelse. Men naturen har selv indrettet ham saadan; og samvær med ligesindede kan yde ham trøst og lettelse i hans skæbne.

Denne henrivende lille danserinde er - en mand! — Denne danserinde er – en mand!

Og selv om hans navn ikke vil bæres videre af kødelige efterkommere, kan hans aands indflydelse paa kulturelle omraader sætte spor, som sikrer hans minde.

I denne sammenhæng er det fristende at citere J. L. Heiberg’s smukke gravskrift til komponisten Weyse:

Og ejed han ingen andre smaa,
som nu til hans grav forladte gaa,
mens taaren ikke kan standse,
dog een sig nærmer som faderløs
og bringer barnlige krandse,
hvis blade mildt paa graven strøes,
og det er den danske romance.

VIII.

Her følger nu ordlyden af den petition til den tyske rigsdag, som er underskrevet af c. 2000 navne, læger, dommere, præster, lærere, forfattere og kunstnere. Navnelisten opbevares af den videnskabelig-humanitære Komité og kan fremvises der.

Til de lovgivende Myndigheder i det tyske rige!

Allerede i 1869 har de østrigske og tyske sundhedsautoriteter, hvoriblandt mænd som Langebeck og Virchow afgivet det skøn, at straffebestemmelsen mod homosexuelle bør bortfalde, fordi de handliger, d’er her er tale om, ikke paa noget punkt adskiller sig fra andre handlinger, som endnu aldrig har været straffede, handlinger, som kvinder indbyrdes eller som mænd og kvinder sammen udfører paa deres egne legemer.

Ophævelsen af lignende straffebestemmelser i Frankrig, Italien, Holland og talrige andre lande har absolut ikke vist ugunstige følger af nogen slags eller været farlige for den offentlige sædelighed.

De videnskabelige forskninger, som i de sidste 20 Aar, særlig paa fransk, engelsk og tysk sproggebet, er bleven anstillede angaaende homosexualiteten, har uden undtagelse bekræftet, hvad alierede de første forskere paa dette omraade har paavist, at det ved disse fænomener, som forekommer paa alle steder og til alle tider, maa dreje sig om udslag af dybtliggende konstitutionelle anlæg.

Det maa nu om stunder anses for praktisk talt bevist, at aarsagen til disse, ved første øjekast ret gaadefulde, fænomener ligger i udvik1ingsforhold, der hænger sammen med menneskenes oprindeligt bisexuelle uranlæg *), hvoraf følger, at man ikke kan tilskrive noget menneske nogen sædelig skyld for et saadant anlæg.

Et homosexuelt anlæg giver en mindst lige saa stærk drift til kønslige handlinger som et normalt anlæg.

Efter alle sagkyndiges udsagn forekommer coitus analis & oralis (Den kønslige benyttelse af legemsaabninger, der er bestemt til andre formaal) hos de homosexuelle forholdsvis sjældent, i hvert fald ikke hyppigere end hos de heterosexuelle.

Iblandt de homosexuelle fandtes ikke blot i oldtiden men findes ogsaa i nutiden mænd og kvinder af højeste aandelig betydning og kulturel værdi.

De bestaaende straffebestemmelser har endnu aldrig befriet noget menneske for den homosexuelle drift. Derimod har de uretfærdigt jaget overordentlig mange brave og nyttige mennesker, som i forvejen er naturens stedbørn, ud i skændsel og fortvivlelse – ja i sindssygdom og i døden, selv om straffen kun bestaar i l dags fængsel (den laveste i de tyske straffelove), eller selv om forfølgelsen ikke var naat længere end til en forundersøgelse.

Disse straffebestemmelser har fremkaldt en meget udbredt pengeafpresningstrafik og har givet den højst forkastelige mandlige prostitution vind i sejlene.

I betragtning af alle de ovennævnte forhold erklærer undertegnede mænd, hvis navne borger for deres hensigters renhed og alvor, og som er besjælede af stræben efter sandhed, retfærd og humanitet, den nuværende form for § 175 i den tyske straffelov for at være uforenelig med den fremskredne videnskabelige erkendelse og opforder derfor de lovgivende myndigheder til saa snart som muligt at ændre denne paragraf i lighed med, hvad der er sket i ovennævnte lande, saaledes at kønslige handlinger mellem mennesker af samme køn eller af forskelligt køn (homosexuelle saavel som heterosexuelle) kun straffes, naar:

der anvendes magt,
naar det gaar ud over personer under 16 aar,
det vækker forargelse.

Efterskrift til Petitionen.

Yderligere argumenter, som særlig fra juridisk side er bleven gjort gældende for afskaffelsen af § 175 og som var medbestemmende ved straffens afskaffelse i Frankrig og Bayern, er følgende:

Paragrafen staar i modsætning til retsstatens grundsætninger, ifølge hvilke der kun bør straffes, naar et retsgode krænkes. Naar to voxne i gensidig overensstemmelse foretager kønslige akter, bliver ingen tredjemands ret krænket. Hvis rettigheder af en eller anden art krænkes, foreligger der allerede i loven andre bestemmelser desangaaende.
Den offentlige forargelse, som man søger at undgaa, bliver i reglen netop foranlediget af strafbarheden.
Chauveau & Faustin Helie anfører som motiv til afskaffelsen af urningsparagraferne: “for at undgaa de skandaløse og smudsige efterforskninger, der saa hyppigt undergraver familielivet og først ret vækker forargelse.” Kun en meget omhyggelig lægeundersøgelse kan afgøre, om der foreligger medfødt homosexualitet eller ej. Men anklagen alene er tilstrækkelig til at ødelægge den anklagedes sociale position.
Det er meget svært virkelig at gennemføre straffebestemmelserne. Af mange kapaciteter hævdes det med rette, at en lov er værdiløs, naar kun en forsvindende ringe brøkdel af de faktisk forekommende overtrædelser kommer for domstolene.
§ 175 er saa uklart affattet, at der blandt jurister hersker stor uenighed om, hvilke handlinger der falder ind under den. Tysk straffelov omfatter ikke blot immisio in corpus (indtrængen i legemet) men ogsaa forskellige andre handlinger. Derimod er f. ex. gensidig onani ikke “utugt” efter lovens ordlyd. “Denne ulykkekelige retspraxis,” siger Kraft-Ebing, “tvinger dommeren til at afholde de pinligste detaljerede forhør, hvor ofte det eneste vidne er en mandlig prostitueret eller en pengeafp.resser, for hvem en mened mer eller mindre ikke spiller nogen større rolle.”
Men først og fremmest maa man gøre opmærksom paa at her foreligger en error legislatoris (forkerte forudsætninger hos de oprindelige lovgivere). Den lovgiver, der ansatte straf for disse handlinger, gik ud fra en forkert naturvidenskabelig erkendelse. Sandsynligvis vilde han aldrig have skabt disse straffebestemmelser hvis han havde kendt den senere paaviste kendsgærning, at den kontrære kønsdrift er noget medfødt. Ligeledes beror “Folkets retsbevidsthed”, der altid anføres imod straffens ophævelse, paa 3 forkerte forudsætninger:
1. Folket vidste ikke, at der existerede mennesker, som trods alle modsatte anstrængeiser kun er i stand til at føle sig kønsligt draget mod sine egne kønsfæller.
2. Man troede, at det altid drejede sig om tilbøjelighed til at trænge ind i den anden parts legeme (immisio in anum).
3. at det drejede sig om at forføre unge, endnu ikke voxne personer.
  Begge disse dele forekommer hos homosexuelle ikke hyppigere end hos heterosexuelle.
Det er heller ikke helt urigtigt, naar man vil hævde, at kønslig omgang mellem mænd indbyrdes eller mellem kvinder ingen følger faar og derfor egentlig kan være samfundet langt ligegyldigere end f. ex. den ikke strafbare kønslige omgang mellem mand og kvinde udenfor ægteskabet. Her forekommer dog saavel uægte børn som kønssygdomme, dvs. ret alvorlige følger. Hvad “forførelse” angaar, kan de unge mænd vel værge sig lige saa godt som de unge piger.
Straffeloven gør det meget svært at behandle og forebygge homosexualitet, da de homosexuelle heller ikke overfor lægen tør tilstaa deres lidelse.

DEN VIDENSKABELG-HUMANITÆRE KOMITÉ
dannedes i aaret 1897. Dens opgave var paa grundlag af mange 1000 menneskers egenerfaringer og de sikre forskningsresultater at udbrede kendskabet til, at homosexualitet er et naturfænomen, og at arbejde for afskaffelsen af straffeparagraferne, der er en skam og en trusel for enhver kontrærsexuel, selv om han opfører sig dadelfrit.

Komitéen har udfoldet en meget stor virksomhed. Den har indsendt ovenstaaend’e petition til den tyske rigsdag, hvor den har givet anledning til vidtgaaende drøftelser Komitéen har skriftligt og · mundtligt henvendt sig til rigsdagsmedlemmer og mange andre personer af betydning, ialt til c. 60,000 personer.

Offentligheden er søgt oplyst gennem meddelelser til alle blade, offentlige foredrag, skrifter osv.

Komitéen har udgivet “Jahrbuch fur sexuelle Zwischenstufcn”, der er udkommet i mange vægtige bind med bidrag fra betydelige videnskabsmænd. Komitéen har taget sig af alle de tilfælde, hvor den har erfaret, at homosexuelle er bleven stillet for domstolene, og den har sagt at oplyse dommere, forsvarere og anklagere.

Hovedopgaven bliver at søge afskaffet de skæbnesvangre straffebestemmelser. Men tillige maa befolkningen oplyses om homosexualitetens rette natur, førend man kan vente at faa straffelovene ændret.

Enhver, der vil være med til at stptte Komitéens arbejde, kan sende et bidrag til:

Das wissenschaftlich-humanWire Komitée,
Berlin NW. 40. In den Zelten IO.

FORENINGEN FOR SEXUEL OPLYSNING
har sat sig til Opgave at sprede sexuel Oplysning ud i saa vide Kredse som muligt. Bestyrelsen har vedtaget følgende Arbejdsprogram:

Henvendelse til alle Landets Læger angaaende Samarbejde for at skaffe Befolkningen Adgang til Vejledning i Brugen af forebyggende Midler.
Oplysende Foredrag, specielt for Arbejderbefolkningen.
Udgivelse af Bøger og Pjecer.
Agitation ved Hjælp af udenlandske Talere.
Oprettelse af vejledende Kontorer i de større Byer.
Pengehjælp til fattige Kvinder til Erhvervelse af forebyggende Midler.
Besvarelse af alle skriftlige Henvendelser.

Oplysningen skal omfatte alle sexuelle Spørgsmaal, Racehygiejne, Forebyggelse af Kønssygdomme, Forebyggelse af Svangerskab, specielt den store Forskel, der er mellem den ulovlige og farlige Afbrydelse af Svangerskab og de fuldt lovlige og uskadelige Metoder til Forebyggelse.

Medlemmer har Adgang til alle Foreningens Møder og vil faa tilsendt Litteratur. Det aarlige Kontingent, 4 Kr., vil blive indkasseret gennem Posten eller kan indbetales paa Foreningens Girokonto 3427.

Ubemidlede (Arbejdere, Studenter osv.) kan nøjes med halvt Kontingent, 2 Kr. Foreningen modtager meget gerne nye Medlemmer. Foreningens Adresse : Stockholmsgade 39, København Ø. Telf. Øbro 5586.

Gennem Foreningen for sexuel Oplysning faas følgende Litteratur:

	Kr.
A. Forel, Det sexuelle Spørgsmaal I & II	10,00
W. J. Robinson, Kvindens Kærligheds- og Kønsliv	5,00
Ben B. Lindsey, Moderne Ungdoms Oprør	5,00
Ben B. Lindsey, Kammeratægteskabet	5,00
E. Carpenter, Naar Kærligheden modnes	2,25
Otto L. Mohr, Menneskeavlen under Kultur	1,25
Thit Jensen, Frivilligt Moderskab	1,00
— Børnebegrænsning. hvorfor og hvordan?	0,35
J. H. Leunbach, Racehygiejne	2,50
— Kønslivets Problemer i Nutiden	2,00
J. H. Leunbach, Kvinden og Forplantningen	0,35
Robert Frank, Hvorledes begrænses Børnefødslerne?	1,00
Chr. Christensen, Arbejderne og Børneflokken	1,00
Max Hodan, Hvor kommer Børnene fra?	0,35

Foreningens Medlemmer kan faa disse Bøger til nedsat Pris.

* [Retur]
Det mandlige og det kvindlige foster er oprindeligt fuldstændig ens. Først i løbet af fostrets udvikling fremkommer en dreng eller en pige (eller en mellemting).

* * *
Skriftet i pdf-format.