Det tredie K√łn

Vist 637 gange.

Det tredie K√łn
Det tredie K√łn

Titel Det tredie K√łn
Forfatter Magnus Hirschfeld
Forlag Foreningen for sexuel Oplysning
Udgivet 1928
Sprog Dansk
Antal sider 16

P√• trods af indledningen i skriftet og dets illustrationer besk√¶ftiger skriftet sig ikke med transk√łnnede.

I skriftet forklarede Magnus Hirschfeld, at homoseksualitet er medf√łdt:
Homoseksualiteten var et udslag af menneskets biologiske anl√¶g, hvorfor han i den forbindelse p√•pegede en r√¶kke s√•kaldte mellemformer, der kunne opst√• mellem mandlige og kvindelige egenskaber: Det kommer deraf, at k√łnsforskellene alle er fremgaaet af et f√¶lles grundlag og f√łrst efterh√•nden under individets v√¶xt har udviklet sig i den ene eller den anden retning. Nogle egenskaber naar ikke frem til fuld udvikling, andre bliver maaske snarere overudviklede.”

Den danske l√¶ge Jonathan H√łegh von Leunbach skriver afslutningsvis i bogen:
“Dens opgave var paa grundlag af mange 1000 menneskers erfaringer og de sikre forskningsresultater at udbrede kendskabet til, at homoseksualitet er et naturf√¶nomen, og at arbejde for afskaffelsen af straffeparagrafferne, der er en skam og en trussel for enhver kontr√¶rsexuel, selv om han opf√łrer sig dadelfrit.”

* * *
Udgivet af Foreningen for sexuel Oplysning, Hefte nr. 4 i serien: Oplysning en Serie Smaaskrifter, der skal kaste Lys over K√łnslivet, en meget vigtig Side af Livet, som hidtil har skullet d√¶kkes med et Sl√łr af Hemmelighedsfuldhed og Uvidenhed.

* * *
Herunder gengives skriftet i sin helhed.
Skriftet i pdf-format.

Det tredie K√łn
Det tredie K√łn
FORSIDEBILLEDET

Det er samme Person, De ser paa begge Billeder.
Er det en Mand eller en Kvinde? Det .helt korrekte Svar vil vel nok v√¶re: Begge Dele. Dette er ikke noget naturstridigt, men er et af Naturens besynderlige Luner at skabe Mennesker, der er en saadan Blanding af Mand og Kvinde, at de i lige h√łj Grad tilh√łrer det ene som det andet K√łn. Vi er vant til at regne med, at der kun findes to Slags Mennesker, M√¶nd eller Kvinder; og efter et enkelt ydre Kendtegn, nemlig de ydre K√łnsorganer afg√łr vi, om et Menneske er en Mand eller en Kvinde.
Saa lige til er det imidlertid ikke. Ethvert Menneske bestaar i Virkligheden af en intim Blanding af kvindelige og mandlige Egenskaber. For det store Flertals vedkommende kan der imidlertid ikke herske nogen Tvivl om, hvilket K√łn de tilh√łrer. Der er dog et stort Antal (2-4 % af alle Mennesker), som¬∑ danner en Slags Overgangsformer mellem de to K√łn. Om disse Mennesker handler dette Skrift.

FORENINGEN FOR SEXUEL OPLYSNING
udsender under Titlen: Oplysning en Serie Smaaskrifter, der skal kaste Lys over K√łnslivet, en meget vigtig Side af Livet, som hidtil har skullet d√¶kkes med et Sl√łr af Hemmelighedsfuldhed og Uvidenhed.

Dette Hefte er Nr. 4 i Serien.

Nr. 1) J. H. Leunbach: Kvinden og Forplantningen.
Nr. 2) Thit Jensen: B√łrnebegr√¶nsning, hvorfor og hvordan?
Mr. 3) Max Hoclan: Hvor kommer B√łrnene fra?

Ansvarshavende Redakt√łr:
Læge J. H. Leunbach.

Foreningen for Seksuel Oplysning
Stockholmsgade 39.
Telefon: √ėbro 5587.

FORORD
TIL DEN DANSKE UDGAVE

Ethvert menneske, som g√łr fordring paa at kaldes dannet og oplyst, burde kende indholdet af dette lille skrift og af den petition til den tyske rigsdag, som er aftrykt heri, og som gaar ud paa at afskaffe en straffebestemmelse, der rammer ikke forbrydere, men et betydeligt antal mennesker, der i k√łnslig henseende afviger fra flertallet men ellers er fuldt normale.
Deres existens og væsen er imidlertid indtil for faa aar siden bleven overset af den videnskabelige forskning.
Dette lille skrift blev udgivet i Tyskland for 25 aar siden af “den videnskabelig-humanit√¶re Komit√©”, hvis formand var og stadig er den nu verdensber√łmte sexualforsker Magnus Hirschfeld. En kendt dansk mand, den nylig afd√łde Etatsraad Andr√¶, var en af Danmarks repr√¶sentanter i den videnskabelig-humanit√¶re Komit√©, og han har i sit testamente bestemt en mindre pengesum til overs√¶ttelse af dette skrift. Dette er saaledes den ydre aarsag til, at der fremkommer en dansk overs√¶ttelse 25 aar efter.
Med hensyn til den sexuelle oplysning er der i de sidste 25 aar her i landet sket store fremskridt. Men specielt angaaende “det tredje k√łn” er uvidenheden og manglen paa forstaaelse stadig meget stor.
Og skriftet kan paa ingen maade siges at være forældet.
Der er ganske vist siden dets fremkomst gjort et meget stort forskningsarbejde paa dette omraade. Men det har kun tjent til yderligere at uddybe og bekræfte de synspunkter, som her allerede for 25 aar siden er fremsat. De straffebestemmelser, hvis afskaffelse skriftet særlig tilsigter, opretholdes stadig saavel i Tyskland som i Danmark.
Det nye danske straffelovsforslag har ganske vist set bort fra straf for homosexuelle handlinger mellem voxne personer, men forslaget er ikke blevet lov endnu. Og helt uden frugt har Hirschfeld‘s storstilede forsknings- og oplysningsarbejde ingenlunde v√¶ret. Til trods for at selve straffelovens bestemmelser endnu staar ved magt, er livsvilkaarene alligevel blivet en del lettere for de mennesker, som i k√łnslig henseende afviger fra normen.
Maskulin kvinde. Feminin mand.
Maskulin kvinde. Feminin mand.
Ganske langsomt begynder den offentlige mening at vindes for det videnskabelige syn paa de k√łnslige afvigelser, at disse ikke er till√¶rte laster men noget, der ligger oprindeligt og uudryddeligt i vedkommende menneskers natur. De k√łnsligt abnorme mennesker er ikke forbrydere eller syndere men kan v√¶re lige saa v√¶rdifulde samfundsborgere som deres normale medmennesker. Den k√łnslige abnormitet i sig selv volder ikke samfundet den fj√¶rneste fortr√¶d; og der findes saaledes ingen fornuftig grund til at opretholde gamle straffebestemmelser, der stammer fra en tid, hvor det videnskabelige synspunkt endnu ikke existerede.
Professor Knud Sand har for nylig udtalt: Man kunde lige saa godt straffe en mand, fordi han har hareskaar. I mods√¶tning til den tyske straffelovs mere detaljerede bestemmelser af, hvad der er strafbart, lyder den danske ¬ß 177 kun saaledes: Omg√¶ngelse mod naturen straffes med forbedringshusarbejde. En almindelig anerkendelse af, at homosexualitet ikke er mod naturen vil saaledes her i landet str√¶ngt taget v√¶re tilstr√¶kkelig til at afskaffe straffen. Derfor kommer straffen mod homosexuelle praktisk talt aldrig til anvendelse her i landet. Ikke desto mindre forvolder den teoretiske strafbarhed megen fortr√¶d ved at muligg√łre pengeafpresning og anden slags forf√łlgelse.
Den, der fordomsfrit og omhyggeligt genneml√¶ser dette lille skrift, vil indse, at det ikke drejer sig om at tage “us√¶delighed” i forsvar, men om et fors√łg paa at fj√¶rne en stor uretf√¶rdighed overfor anderledes skabte medmennesker.

I.

Alle de legemlige og sj√¶lelige egenskaber, vi s√¶dvanligvis betragter som mandlige, kan enkeltvis ogsaa paavises hos kvinder, og de egenskaber, vi kallder kvindelige, forekommer undtagelsesvis ogsaa hos m√¶nd. S√•ledes tr√¶ffer vi m√¶nd med kvindeligt b√¶kken eller bryst, eller med kvindeligt strubehoved og som f√łlge deraf med kvindelig stemme, m√¶nd med sart hud og runde kvindelige former. Ligeledes ma√¶nd med kvindelige bev√¶geelser og kvindelig haandskrift, og endelig m√¶nd med de forskelligste kvindelige aandsegenskaher, kvindelig smagsretning og lyst til kvindelige sysler. Ja, det forekommer endog, om end sj√¶ldent, at selve de mandlige- k√łnsorganer har et kvindeligt udseende.
Ganske paa samme maade træffer vi kvinder med alle slags legemlige og sjælelige mandlige kendetegn. Endnu hyppigere findes allee mulige mellemformer, hvor de mandlige eller kvindelige egenskaber ganske vist er tydeligt udprægede, men dog mer eller mindre ufuldstændigt.
Disse overgangsformer findes ikke blot i allemenneskeracer men ogsaa hos alle de dyreartcr, hvor der overhovedet findes to forskellige k√łn. Det kommer deraf, at k√łnsforsellene alle er fremgaaet af et f√¶lles grundlag og f√łrst efterhaanden under individets v√¶xt har udviklet sig i den ene eller anden retning. Nogle egenskaber naar ikke frem til fuld udvikling, andre bliver maaske sbarere iverudviklede.
Homoseksuel mand klædt som mand og som kvinde.
Homoseksuel mand klædt som mand og som kvinde.
Det simpleste bevis herpaa ligger deri, at enhvcr af os hele livet b√¶rer spor af det andet k√łn. Et saadant spor er f. ex. mandens brystvorter. Brystvorternes naturlige opgave er udelukkende kvindelig, nemlig at die de smaa b√łrn.
Ogsaa k√łnsdriften. der ikke, som det ofte tros, hor sit s√¶te i k√łnsdelene men i hj√¶rnen, er enten mandlig dvs. rettet mod kvinden, el1er kvindelig dvs. rettet mod manden.
Hvis driften nu — ligesom det kan v√¶re tilf√¶ldet for de andre k√łnsforskelles vedkommende — hos en mand har faaet en kvindelig katakter maa denne mand, selv om ellers i enhver henseebde ser ud som en mand, f√łle k√łnsk√¶rlighed overfor m√¶nd. Og det samme g√¶lder en kvinde med mandlig k√łnsdrift. Selv om huin i √łvrigt ser fuldst√¶ndig kvindlelig ud, kan hun ikke med sin bedste vilje f√¶le k√¶rlighed overfor andre end kvinder.
Videnskaben kalder saadannne mennesker, hvis k√łnsdrift er rettet mod personer af deres eget k√łn. “homosexuelle, inverterede eller kontr√¶rsexuelle“. Der findes mange andre mere eller mindre popul√¶re udtryk som urninge, p√¶deraster eller lignende.
“Gud” eller “Naturen” har skabt de homosexuelle saavel som de normale m√¶nd og kvinder (de heterosexuelle), og det er en fejltqagelse t tro, at man ved hj√¶lp af pen og bl√¶k eller straffebestemmelser kan udrydde eller blot indskr√¶nke saadanne naturanl√¶g.

II.

Alle for√¶ldre burde vide, at der blandt deres egne b√łrn kan forekomme homosexuelle, saaledes at straffebestemmelserne kan komme til at ramme dem selv.
Iblandt de mennesker, som ivrigst har bek√¶mpet forslaget om at afskaffe straffen, findes der bl. a. en pr√¶st, om hvem vi med bestemthed ved, – noget, som han selv ikke aner – at hans egen s√łn er homosexuel. Blandt de c. 750 l√¶rere ved h√łjere undervisningsanstalter, som har underskrevet petitionen til den tyske rigdsdag, er der en, som ledsagede sin underskrift med f√łlgende ord: “Endnu mens den store skandaleproces stod paa, var jeg ganske ukendt med de heromtalte forhold og troede, at ¬ß 175 (svarer til ¬ß 177 i den danske straffelov) var n√łdvendig. Mine √łjne er f√łrst bleven aabnede ved min s√łns d√łd. Han var en √¶del, sk√łnhedselskende og sandhedss√łgende sj√¶l, men opdagelsen af hans homosexuelle tilb√łjeligheder trykkede ham selv revolveren i haanden. En haardtpr√łvet fader takker den videnskabelig-humanit√¶re Komit√© for dens menneskek√¶rlige arbejde.”
Hvor mange m√łdre findes der ikke, hvem det er fuldst√¶ndig ubegribeligt, at deres s√łn, trods udm√¶rkede karakteregenskaber, trods virkelig hj√¶rtensgodhed, ikke f√łler nogen gl√¶de i livet, og tilsidst maaske selv g√łr en ende paa det. Eller at deres d√łttre afviser den ene frier efter den anden. De vilde ofte bedre forstaa, hvis de havde kendskab til de forhold, som dette lille skrift handler om. Saa vilde de vide, at disse forhold maa der ogsaa tages hensyn til ved opdragelsen, ved valg af √¶gtef√¶lle og livsstilling.
De vilde vide, at for den slags mennesker er √¶gteskab og b√łrneavl ligefrem naturstridige, for dem selv en daglig plage, og for efterkommerne en fare paa grund af disse anl√¶gs arvelighed.
Der findes naturfolk, der viser langt st√łrre forstaaelse for og retf√¶rdighed imod de homosexuelle og endog giver dem fortrinet til visse stillinger og besk√¶ftigelser, som sygepleje og lignende.

III.

Publikum b√łr vide, at antallet af homosexuelle er langt st√łrre, end man i almindelighed t√¶nker – c. 2 % af alle mennesker (dvs. alene j Danmark c. 65,000). Antallet er alt for stort til, at de kan anbringes i f√¶ngsler, sindssygeanstalter eller s√¶rlige anstalter – alt for stort til, at man kan fraskrive dem enhver existensberettigelse og forlange, at de enten skal tage sig selv af dage eller udvandre, eller at de for hele livet skal bek√¶mpe og undertrykke deres k√łnsdrift – en st√¶rk drift, som naturen selv har nedlagt i dem.
Der findes homosexuelle i alle befolkningslag, i alle st√¶nder, blandt de h√łjest kultiverede mennesker og blandt de mest primitive, i storbyerne saavel som paa landet.
Blandt de homosexuelle findes mennesker af stræng sædelig vandel saavel som letlevende og letsindige.
De, der kender forholdene, ved, at af 1000 homosexuelle bliver n√¶ppe 1 anholdt, og af 50,000 homosexuelle handlinger bliver n√¶ppe l opdaget. Den kendte tyske folkef√łrer, Bebel, udtalte i rigsdagen d. 13.-1.-1898: “Hvis alle de overtr√¶delser af ¬ß 175, som udf√łres af tusinder af personer i alle kredse, fra de nederste til de h√łjeste, vilde komme til offentlig forhandling, saa vilde vi faa en skandale proces, som verden endnu aldrig havde set magen til.”

IV.

Folket b√łr vide, at tilb√łjeligheden for mennesker af samme k√łn ikke – som man stadig tror – opstaar paa grund af “overm√¶thed”, onani, forf√łrelse, lastefuldhed, eller frygten for at faa b√łrn. Disse aarsager har aldrig kunnet paavises i de over 100,000 tilf√¶lde, som er bleven unders√łgt. De fleste har tv√¶rtimod opbudt alle deres kr√¶fter for at bek√¶mpe deres drift. De kender jo den fare, de uds√¶tter sig for, og den skam, som truer dem – men driften viser sig st√¶rkere end viljestyrken.
Angaaende de maader, hvorpaa de homosexuelle tilfredsstiller deres drift, hersker der i reglen ogsaa ganske forkerte forestillinger.
Men selv for den, der aldrig benytter disse fremgangsmaader, betyder den bestaaende straffelov en svær beskyldning og skam. Den rammer det, der for ham staar som det helligste Рhans kærlighed!
K√¶rligheden til en person af samme k√łn kan v√¶re lige saa ren og √¶del som til en person af det modsatte k√łn.
Kun retningen – ikke karakteren – er en anden. Denne k√¶rlighed kan anspore til store og √¶dle handlinger og til kunstv√¶rker af evighedsv√¶rdi. Blandt historiens store personligheder findes der mange, hvis homosexuelle tilb√łjeligheder maa siges at v√¶re h√¶vet over enhver tvivl, Sokrates, Plato, Michel Angelo, Fredrik d. Store af Preussen, for blot at n√¶vne et par exempler.

V.

Enhver, der selv er normal i k√łnslig henseende, skulde pr√łve at t√¶nke sig selv ind i en homosexuels stilling! Det er maaske et st√¶rkt forlangende, men slet ikke saa urimeligt. Hans sj√¶leliv kan sammenlignes med et menneskes, som er uretf√¶rdig d√łmt, som afsoner en br√łde, han aldrig har begaaet. Han er sig bevidst, at han selv er uden skyld i det anl√¶g, naturen har nedlagt i ham, at han aldeles ikke er i stand til at t√¶nke og f√łle anderledes, end han g√łr. Hans medmennesker, der ikke kan forstaa , at man kan t√¶nke og f√łle anderledes end de selv g√łr, opfatter denne ulykkelige tilstand uden videre som – en last. De ben√¶gter ganske simpelt at en saadan natur eksisterer.
De mennesker, der i sin Tid skrev ¬ß 175 gik ganske simpelt ud fra, at de m√¶nd, der overtr√¶der disse paragrafer, er af samme slags som de selv, og at de af egen fri vilje opgiver deres tilb√łjelighed for kvinder og i stedet vender denne imod m√¶nd. De vidste ikke, at en homosexuel f√łler sig lige saa st√¶rkt draget imod sine egne k√łnsf√¶ller som lovgiveren eller dommeren f√łler sig draget mod kvinder, og at k√łnslig omgang med en kvinde af en homosexuel vilde f√łles lige saa unaturlig som omgang med m√¶nd vilde f√łles af lovgiveren.
N√¶sten alle homosexuelle er dybt ulykkelige – ikke saa meget paa grund af deres lidenskab, som de trods alt ikke vilde give afkald paa, – men paa grund af de forf√łlgelser, de er udsat for, paa grund af faren for at miste deres √¶re og sociale anseelse.
Denne miskendeise af deres inderste v√¶sen fremkalder en dyb f√łlelse af bitterhed. Det er jo saadan, at en homosexuelt anlagt mand udleverer sig selv til foragt og spot, blot han taler om sine f√łlelser, uden at have begaaet en eneste strafbar handling.
Denne straffeparagraf værner ikke naturen Рtværtimod, den bekæmper den! Ikke handlingen, men loven er naturstridig, hvis man da ikke vil kalde naturen selv naturstridig. Det gaar ikke an længer at opfatte de mennesker som skændige, der i sig forener forskellige mandlige og kvindelige karaktertræk.

VI.

Staten og samfundet har ingen anden udvej end paa bedst mulig maade at affinde sig med “det tredje k√łn”, da det nu engang existerer og ikke lader sig udrydde. l virkeligheden er det allerede i stor udstr√¶kning tilf√¶ldet, da man jo kun bliver af med ganske faa af dem gennem selvmord, f√¶ngsler og sindssygeanstalter.
Man overvurderer lovenes magt, hvis man tror, at de kan faa n√¶vnev√¶rdig indflydelse paa saa st√¶rk en naturdrift. Strafbarhed kan ikke undertrykke homosexualitet, og straffrihed kan ikke fremkalde den. Oph√¶velsen af straffeparagrafen har ikke i noget land for√łget antallet, bevarelsen af straffen har intet sted formindsket det. Bayern og Hannover, hvor straffeparagraferne var ude af kraft fra 1815 til 1873 (da hele det tyske rige fik en f√¶lles straffelov) afgiver beviset herfor.
At hele folkeslag skulde være degenereret paa grund af homosexualitet, er en ganske ugrundet paastand. Den kan paavises hos de kraftigste folk og fandtes i Grækenland og Rom, saavel i blomstringstiden som i nedgangstiderne.
Tværtimod kan den homosexuelle, som ikke egner sig til at stifte familie, netop derved blive et meget nyttigt medlem af samfundet og yde dette særlig store tjenester.

Han kan absolut ikke betragtes som et samfundsfjendtligt væsen.

VII.

Enhver homosexuel burde f√łle det som sin uafviselige pligt at k√¶mpe for sin √¶re og frihed, for det h√łjeste, et menneske kan eje. Han burde altid huske Ihlering‘s ord: “Naar en rettighed bliver en n√¶gtet, b√łr m1n k√¶mpe for den og ikke give op. Det er ens s√¶delige pligt!”
Homosexuelle b√łr ikke vente med at s√łge hj√¶lp hos den videnskabelig-humanit√¶re Komit√© (Das wisseschaftlichhumanit√§re Komitee, Berlin NW. 40, In den Zelten 10), til de allerede er faldet i kl√łerne paa pengeafpressere eller paa anden maade er kommet i forlegenhed. Den homosexuelle b√łr ikke skamme sig over sine f√łlelser, men tragte efter at for√¶dle sin k√¶rlighed og indskr√¶nke det rent sanselige moment til det mindst mulige.
Vi betoner udtrykkelig, at vi ikke bekæmper de kristelige eller andre sædelighedsidealer. Vi kæmper blot for, at den som ikke viser sig disse idealer voxen eller undertiden viser sig svag trods sin stræben, ikke af samfundet skal stemples som en forbryder. Forbryderstemplet er ikke nogen kristelig fordring Рtværtimod!
Biskoppen af Mainz, Dr. Paul Leopold Haffner har i et brev til den videnskabelig-humanit√¶re Komit√© med rette h√¶vdet, at mange andre forhold, som den kristne kirke ogsaa ford√łmmer, alligevel er straffri efter de borgerlige love, f. ex. √¶gteskabsbrud, og at det derfor er inkonsekvent at ville opretholde ¬ß 175.
En homosexuel burde vide, at hvis han af sociale aarsager gifter sig, saa er dette ganske vist ikke strafbart efter borgerlige love, men at han begaar en stor uret derved. At maatte give afkald paa √¶gteskabelig lykke er ganske vist en stor forsagelse. Men naturen har selv indrettet ham saadan; og samv√¶r med ligesindede kan yde ham tr√łst og lettelse i hans sk√¶bne.
Denne henrivende lille danserinde er - en mand!
Denne danserinde er – en mand!
Og selv om hans navn ikke vil b√¶res videre af k√łdelige efterkommere, kan hans aands indflydelse paa kulturelle omraader s√¶tte spor, som sikrer hans minde.
I denne sammenh√¶ng er det fristende at citere J. L. Heiberg’s smukke gravskrift til komponisten Weyse:

  Og ejed han ingen andre smaa,
som nu til hans grav forladte gaa,
mens taaren ikke kan standse,
dog een sig n√¶rmer som faderl√łs
og bringer barnlige krandse,
hvis blade mildt paa graven str√łes,
og det er den danske romance.

VIII.

Her f√łlger nu ordlyden af den petition til den tyske rigsdag, som er underskrevet af c. 2000 navne, l√¶ger, dommere, pr√¶ster, l√¶rere, forfattere og kunstnere. Navnelisten opbevares af den videnskabelig-humanit√¶re Komit√© og kan fremvises der.

Til de lovgivende Myndigheder i det tyske rige!

Allerede i 1869 har de √łstrigske og tyske sundhedsautoriteter, hvoriblandt m√¶nd som Langebeck og Virchow afgivet det sk√łn, at straffebestemmelsen mod homosexuelle b√łr bortfalde, fordi de handliger, d’er her er tale om, ikke paa noget punkt adskiller sig fra andre handlinger, som endnu aldrig har v√¶ret straffede, handlinger, som kvinder indbyrdes eller som m√¶nd og kvinder sammen udf√łrer paa deres egne legemer.
Oph√¶velsen af lignende straffebestemmelser i Frankrig, Italien, Holland og talrige andre lande har absolut ikke vist ugunstige f√łlger af nogen slags eller v√¶ret farlige for den offentlige s√¶delighed.
De videnskabelige forskninger, som i de sidste 20 Aar, s√¶rlig paa fransk, engelsk og tysk sproggebet, er bleven anstillede angaaende homosexualiteten, har uden undtagelse bekr√¶ftet, hvad alierede de f√łrste forskere paa dette omraade har paavist, at det ved disse f√¶nomener, som forekommer paa alle steder og til alle tider, maa dreje sig om udslag af dybtliggende konstitutionelle anl√¶g.
Det maa nu om stunder anses for praktisk talt bevist, at aarsagen til disse, ved f√łrste √łjekast ret gaadefulde, f√¶nomener ligger i udvik1ingsforhold, der h√¶nger sammen med menneskenes oprindeligt bisexuelle uranl√¶g *), hvoraf f√łlger, at man ikke kan tilskrive noget menneske nogen s√¶delig skyld for et saadant anl√¶g.
Et homosexuelt anl√¶g giver en mindst lige saa st√¶rk drift til k√łnslige handlinger som et normalt anl√¶g.
Efter alle sagkyndiges udsagn forekommer coitus analis & oralis (Den k√łnslige benyttelse af legemsaabninger, der er bestemt til andre formaal) hos de homosexuelle forholdsvis sj√¶ldent, i hvert fald ikke hyppigere end hos de heterosexuelle.
Iblandt de homosexuelle fandtes ikke blot i oldtiden men findes ogsaa i nutiden m√¶nd og kvinder af h√łjeste aandelig betydning og kulturel v√¶rdi.
De bestaaende straffebestemmelser har endnu aldrig befriet noget menneske for den homosexuelle drift. Derimod har de uretf√¶rdigt jaget overordentlig mange brave og nyttige mennesker, som i forvejen er naturens stedb√łrn, ud i sk√¶ndsel og fortvivlelse – ja i sindssygdom og i d√łden, selv om straffen kun bestaar i l dags f√¶ngsel (den laveste i de tyske straffelove), eller selv om forf√łlgelsen ikke var naat l√¶ngere end til en forunders√łgelse.
Disse straffebestemmelser har fremkaldt en meget udbredt pengeafpresningstrafik og har givet den h√łjst forkastelige mandlige prostitution vind i sejlene.
I betragtning af alle de ovenn√¶vnte forhold erkl√¶rer undertegnede m√¶nd, hvis navne borger for deres hensigters renhed og alvor, og som er besj√¶lede af str√¶ben efter sandhed, retf√¶rd og humanitet, den nuv√¶rende form for ¬ß 175 i den tyske straffelov for at v√¶re uforenelig med den fremskredne videnskabelige erkendelse og opforder derfor de lovgivende myndigheder til saa snart som muligt at √¶ndre denne paragraf i lighed med, hvad der er sket i ovenn√¶vnte lande, saaledes at k√łnslige handlinger mellem mennesker af samme k√łn eller af forskelligt k√łn (homosexuelle saavel som heterosexuelle) kun straffes, naar:

  1. der anvendes magt,
  2. naar det gaar ud over personer under 16 aar,
  3. det vækker forargelse.

Efterskrift til Petitionen.

Yderligere argumenter, som s√¶rlig fra juridisk side er bleven gjort g√¶ldende for afskaffelsen af ¬ß 175 og som var medbestemmende ved straffens afskaffelse i Frankrig og Bayern, er f√łlgende:
  1. Paragrafen staar i mods√¶tning til retsstatens grunds√¶tninger, if√łlge hvilke der kun b√łr straffes, naar et retsgode kr√¶nkes. Naar to voxne i gensidig overensstemmelse foretager k√łnslige akter, bliver ingen tredjemands ret kr√¶nket. Hvis rettigheder af en eller anden art kr√¶nkes, foreligger der allerede i loven andre bestemmelser desangaaende.
  2. Den offentlige forargelse, som man s√łger at undgaa, bliver i reglen netop foranlediget af strafbarheden.
    Chauveau & Faustin Helie anf√łrer som motiv til afskaffelsen af urningsparagraferne: “for at undgaa de skandal√łse og smudsige efterforskninger, der saa hyppigt undergraver familielivet og f√łrst ret v√¶kker forargelse.” Kun en meget omhyggelig l√¶geunders√łgelse kan afg√łre, om der foreligger medf√łdt homosexualitet eller ej. Men anklagen alene er tilstr√¶kkelig til at √łdel√¶gge den anklagedes sociale position.
  3. Det er meget sv√¶rt virkelig at gennemf√łre straffebestemmelserne. Af mange kapaciteter h√¶vdes det med rette, at en lov er v√¶rdil√łs, naar kun en forsvindende ringe br√łkdel af de faktisk forekommende overtr√¶delser kommer for domstolene.
  4. ¬ß 175 er saa uklart affattet, at der blandt jurister hersker stor uenighed om, hvilke handlinger der falder ind under den. Tysk straffelov omfatter ikke blot immisio in corpus (indtr√¶ngen i legemet) men ogsaa forskellige andre handlinger. Derimod er f. ex. gensidig onani ikke “utugt” efter lovens ordlyd. “Denne ulykkekelige retspraxis,” siger Kraft-Ebing, “tvinger dommeren til at afholde de pinligste detaljerede forh√łr, hvor ofte det eneste vidne er en mandlig prostitueret eller en pengeafp.resser, for hvem en mened mer eller mindre ikke spiller nogen st√łrre rolle.”
  5. Men f√łrst og fremmest maa man g√łre opm√¶rksom paa at her foreligger en error legislatoris (forkerte foruds√¶tninger hos de oprindelige lovgivere). Den lovgiver, der ansatte straf for disse handlinger, gik ud fra en forkert naturvidenskabelig erkendelse. Sandsynligvis vilde han aldrig have skabt disse straffebestemmelser hvis han havde kendt den senere paaviste kendsg√¶rning, at den kontr√¶re k√łnsdrift er noget medf√łdt. Ligeledes beror “Folkets retsbevidsthed”, der altid anf√łres imod straffens oph√¶velse, paa 3 forkerte foruds√¶tninger:
    1. Folket vidste ikke, at der existerede mennesker, som trods alle modsatte anstr√¶ngeiser kun er i stand til at f√łle sig k√łnsligt draget mod sine egne k√łnsf√¶ller.
    2. Man troede, at det altid drejede sig om tilb√łjelighed til at tr√¶nge ind i den anden parts legeme (immisio in anum).
    3. at det drejede sig om at forf√łre unge, endnu ikke voxne personer.
      Begge disse dele forekommer hos homosexuelle ikke hyppigere end hos heterosexuelle.
  6. Det er heller ikke helt urigtigt, naar man vil h√¶vde, at k√łnslig omgang mellem m√¶nd indbyrdes eller mellem kvinder ingen f√łlger faar og derfor egentlig kan v√¶re samfundet langt ligegyldigere end f. ex. den ikke strafbare k√łnslige omgang mellem mand og kvinde udenfor √¶gteskabet. Her forekommer dog saavel u√¶gte b√łrn som k√łnssygdomme, dvs. ret alvorlige f√łlger. Hvad “forf√łrelse” angaar, kan de unge m√¶nd vel v√¶rge sig lige saa godt som de unge piger.
  7. Straffeloven g√łr det meget sv√¶rt at behandle og forebygge homosexualitet, da de homosexuelle heller ikke overfor l√¶gen t√łr tilstaa deres lidelse.

DEN VIDENSKABELG-HUMANIT√ÜRE KOMIT√Č
dannedes i aaret 1897. Dens opgave var paa grundlag af mange 1000 menneskers egenerfaringer og de sikre forskningsresultater at udbrede kendskabet til, at homosexualitet er et naturf√¶nomen, og at arbejde for afskaffelsen af straffeparagraferne, der er en skam og en trusel for enhver kontr√¶rsexuel, selv om han opf√łrer sig dadelfrit.

Komit√©en har udfoldet en meget stor virksomhed. Den har indsendt ovenstaaend’e petition til den tyske rigsdag, hvor den har givet anledning til vidtgaaende dr√łftelser Komit√©en har skriftligt og ¬∑ mundtligt henvendt sig til rigsdagsmedlemmer og mange andre personer af betydning, ialt til c. 60,000 personer.
Offentligheden er s√łgt oplyst gennem meddelelser til alle blade, offentlige foredrag, skrifter osv.
Komit√©en har udgivet “Jahrbuch fur sexuelle Zwischenstufcn”, der er udkommet i mange v√¶gtige bind med bidrag fra betydelige videnskabsm√¶nd. Komit√©en har taget sig af alle de tilf√¶lde, hvor den har erfaret, at homosexuelle er bleven stillet for domstolene, og den har sagt at oplyse dommere, forsvarere og anklagere.
Hovedopgaven bliver at s√łge afskaffet de sk√¶bnesvangre straffebestemmelser. Men tillige maa befolkningen oplyses om homosexualitetens rette natur, f√łrend man kan vente at faa straffelovene √¶ndret.
Enhver, der vil være med til at stptte Komitéens arbejde, kan sende et bidrag til:

Das wissenschaftlich-humanWire Komitée,
Berlin NW. 40. In den Zelten IO.

FORENINGEN FOR SEXUEL OPLYSNING
har sat sig til Opgave at sprede sexuel Oplysning ud i saa vide Kredse som muligt. Bestyrelsen har vedtaget f√łlgende Arbejdsprogram:

  1. Henvendelse til alle Landets Læger angaaende Samarbejde for at skaffe Befolkningen Adgang til Vejledning i Brugen af forebyggende Midler.
  2. Oplysende Foredrag, specielt for Arbejderbefolkningen.
  3. Udgivelse af B√łger og Pjecer.
  4. Agitation ved Hjælp af udenlandske Talere.
  5. Oprettelse af vejledende Kontorer i de st√łrre Byer.
  6. Pengehjælp til fattige Kvinder til Erhvervelse af forebyggende Midler.
  7. Besvarelse af alle skriftlige Henvendelser.

Oplysningen skal omfatte alle sexuelle Sp√łrgsmaal, Racehygiejne, Forebyggelse af K√łnssygdomme, Forebyggelse af Svangerskab, specielt den store Forskel, der er mellem den ulovlige og farlige Afbrydelse af Svangerskab og de fuldt lovlige og uskadelige Metoder til Forebyggelse.
Medlemmer har Adgang til alle Foreningens M√łder og vil faa tilsendt Litteratur. Det aarlige Kontingent, 4 Kr., vil blive indkasseret gennem Posten eller kan indbetales paa Foreningens Girokonto 3427.
Ubemidlede (Arbejdere, Studenter osv.) kan n√łjes med halvt Kontingent, 2 Kr. Foreningen modtager meget gerne nye Medlemmer. Foreningens Adresse : Stockholmsgade 39, K√łbenhavn √ė. Telf. √ėbro 5586.

Gennem Foreningen for sexuel Oplysning faas f√łlgende Litteratur:

  Kr.
A. Forel, Det sexuelle Sp√łrgsmaal I & II 10,00
W. J. Robinson, Kvindens K√¶rligheds- og K√łnsliv 5,00
Ben B. Lindsey, Moderne Ungdoms Opr√łr 5,00
Ben B. Lindsey, Kammeratægteskabet 5,00
E. Carpenter, Naar Kærligheden modnes 2,25
Otto L. Mohr, Menneskeavlen under Kultur 1,25
Thit Jensen, Frivilligt Moderskab 1,00
— B√łrnebegr√¶nsning. hvorfor og hvordan? 0,35
J. H. Leunbach, Racehygiejne 2,50
— K√łnslivets Problemer i Nutiden 2,00
J. H. Leunbach, Kvinden og Forplantningen 0,35
Robert Frank, Hvorledes begr√¶nses B√łrnef√łdslerne? 1,00
Chr. Christensen, Arbejderne og B√łrneflokken 1,00
Max Hodan, Hvor kommer B√łrnene fra? 0,35

Foreningens Medlemmer kan faa disse B√łger til nedsat Pris.

* [Retur]
Det mandlige og det kvindlige foster er oprindeligt fuldst√¶ndig ens. F√łrst i l√łbet af fostrets udvikling fremkommer en dreng eller en pige (eller en mellemting).

* * *
Skriftet i pdf-format.