DIF: Inklusion af transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re i idr√¶tten. Dec. 2021.

Vist 0 gange.

Inklusion af transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re i idr√¶tten
Inklusion af transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re i idr√¶tten

Titel Inklusion af transk√łnnede,
interk√łnnede og non-bin√¶re
i idrætten
Forfatter Konsulent Pernille L√łvengreen, DIF Udvikling
Teamleder Martin Borch, DIF Udvikling
Udgivet af DIF РDanmarks Idrætsforbund
Sprog Dansk
Udfærdiget December 2021
Udgivet 7. januar 2022
Antal sider 26

DIF – Danmarks Idr√¶tsforbund har udarbejdet en rapport med 7 anbefalinger om transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re i idr√¶tten.

DIF har samtidig udgivet:
Pixi udgave af rapporten, som gengives længere nede på denne side.
Notat med en guide til √łget inklusion i foreningen, som gengives l√¶ngere nede p√• denne side.
Guide til proces til udarbejdelse af politik om k√łnsidentitetsforhold i idr√¶tten, som gengives l√¶ngere nede p√• denne side.

Selve raporten – Inklusion af transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re i idr√¶ttengen – gives herunder.
* * *

INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD 5
INDLEDNING 6
Udviklingen af anbefalinger 6
Hvem er anbefalingerne for? 6
Anerkendelse 7
BAGGRUND 8
Hvad taler vi om, og hvor store er dilemmaerne egentlig? 8
Ordbog 8
Stigning i antallet af transk√łnnede og non-bin√¶re 10
DILEMMAERNE OM K√ėNSIDENTITETSFORHOLD I IDR√ÜTTEN 11
7 R√ÖD FRA DIF 13
Deltagelse er et tilbud og ikke en rettighed 13
R√ÖD NUMMER 1: TAG STILLING 14
R√ÖD NUMMER 2: AFD√ÜK HVOR K√ėNNET JERES IDR√ÜT ER 15
RÅD NUMMER 3: DE MANDLIGE RÆKKER SKAL VÆRE ÅBNE FOR ALLE 15
R√ÖD NUMMER 4: I BREDDE- OG MOTIONSIDR√ÜTTEN B√ėR INKLUSION V√ÜRE TUNGTVEJENDE 16
R√ÖD NUMMER 5: BLANDT B√ėRN OG UNGE B√ėR INKLUSION V√ÜRE TUNGTVEJENDE 16
B√łrn op til 12 √•r 16
Unge mellem 13- 18 år 17
RÅD NUMMER 6: UDARBEJD EN INKLUDERENDE POLITIK, KULTUR OG SPROG I IDRÆTTEN 18
En inkluderende politik 18
Forny sproget og giv plads til en bredere forståelse 19
Omklædningsrummet 19
R√ÖD NUMMER 7: I KVINDERNES ELITEIDR√ÜT B√ėR LIGE KONKURRENCE V√ÜRE TUNGTVEJENDE   20
International kontekst 20
Vægtning af dilemmaer indefor Kvindeidrætten 21
Definition af elite 23
Tokyo OL og inklusion 24
DET VIDERE ARBEJDE 25
Fysiologisk indikator 25
International idrætspolitik 25
Specialforbund og DIF’s arbejde i Danmark 26

FORORD
Idrætten og foreningslivet skaber glæde og begejstring, styrker sundheden og sammenhængskraften og er kilde til varige sociale relationer og identitet for rigtig mange danskere. I et samfund med mange tilbud og nærmest uendeligt mange muligheder er idrætsforeningerne en vigtig del af samfundsstrukturen, der forbinder næste 2 mio. danskere på kryds og tværs af sociale klasser, erhverv og uddannelse.

I DIF √łnsker vi verdens h√łjeste idr√¶tsdeltagelse og fokuserer p√• at skabe idr√¶tstilbud af h√łj kvalitet. Ambitionen er, at idr√¶tten bliver en naturlig ramme for alle danskeres fritidsliv fra b√łrneidr√¶t til √¶ldreidr√¶t. Alle skal derfor v√¶re velkommen i idr√¶tten. Vi tolererer ingen former for diskrimination i forhold til politisk overbevisning, handicap, k√łn, k√łnsidentitet, seksuel orientering eller religion. Det er en grundl√¶ggende v√¶rdi for DIF, og derfor arbejder vi ogs√• for at sikre en st√łrre rummelighed og mangfoldighed i idr√¶tten. Alle skal kunne f√łle sig trygge og sikre i et idr√¶tsf√¶llesskab. DIF-idr√¶tten skal derfor skabe motionstilbud med inkluderende rammer og samtidig tilbyde ambiti√łse rammer for konkurrenceidr√¶tten og de mest talentfulde ud√łvere.

I denne rapport forholder vi os imidlertid til et nyere område inden for mangfoldigheden i idrætsbilledet.
Transpersoner, interk√łnnede og non-bin√¶re personers muligheder for at kunne deltage i idr√¶t i overensstemmelse med deres k√łnsidentitet. Dette er et omdiskuteret sp√łrgsm√•l i b√•de den brede samfundsdebat, men ogs√• i de internationale idr√¶tsorganisationer. Det er derfor vigtigt, at DIF-idr√¶tten ogs√• forholder sig til denne problemstilling, s√• vi sikrer, at vi afspejler mangfoldigheden i det samfund, vi er en del af. Sammen skal vi sikre, at enhver person, der √łnsker at v√¶re en del af et idr√¶tsf√¶llesskab, f√•r muligheden for det og behandles med respekt og v√¶rdighed.

En gennemgribende mangfoldig tilgang til idr√¶tten kan ikke skabes af nogle f√•; det skal ske i partnerskab. Alle p√• tv√¶rs af idr√¶tssektoren har en rolle at spille for at sikre, at idr√¶tten er inkluderende, og der er allerede mange gode eksempler p√• tiltag, som alle kan g√łre. Men der er stadig et ubetr√•dt land foran os og en r√¶kke vigtige diskussioner og dilemmaer at forholde sig til. Det er vores h√•b, at denne rapport med sine r√•d og anbefalinger kan hj√¶lpe DIFidr√¶tten i form af specialforbund og idr√¶tsforeninger p√• rette vej. Vi opfordrer alle p√• det danske idr√¶tsmarked til at g√łre sig bekendt med vores r√•d og anbefalinger. I DIF √łnsker vi at byde alle mennesker velkommen uanset deres k√łn eller k√łnsidentitet.

Hans Natorp, formand
Rikke R√łnholt, bestyrelsesmedlem
DIF’s bestyrelse

INDLEDNING
DIF √łnsker med denne rapport og anbefalinger at g√łre det lettere for personer med k√łnsidentitetsforhold at blive en del af det organiserede idr√¶tsf√¶llesskab. Det kr√¶ver, at DIF g√•r forrest og hj√¶lper specialforbund og idr√¶tsforeninger med de sp√łrgsm√•l og udfordringer, der f√łlger af et √łnske om en mere inkluderende idr√¶t. DIF vil hj√¶lpe specialforbundene og idr√¶tsforeningerne til at definere de bedste muligheder for inklusion i deres aktivitet og anbefaler en r√¶kke tiltag, der kan underst√łtte en inkluderende dagsorden.

For transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re atleter er der p√• nuv√¶rende tidspunkt ikke nogen entydig holdning eller regels√¶t for deres deltagelse i dansk idr√¶t. IOC og de internationale specialforbund har regler, der omhandler de numerisk f√• voksne eliteatleters deltagelse i internationale konkurrencer, men for den brede befolkning (b√łrn, unge og voksne motionister) er der ikke tidligere udarbejdet anbefalinger for deres deltagelse i en overordnet dansk kontekst

Denne rapport har derfor til form√•l at komme med konkrete r√•d og anbefalinger til, hvorledes DIF og specialforbundene h√•ndterer dilemmaer for transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re personer i DIF-idr√¶tten.
Disse r√•d og anbefalinger skal g√łres tilg√¶ngelige for alle interessenter i dansk idr√¶t, som kan st√łtte sig hertil i arbejdet for at fremme alle minoriteters deltagelse i idr√¶t. Rapportens r√•d og anbefalinger er derfor vejledende og ikke bindende forpligtelser for hverken specialforbund eller idr√¶tsforeninger.

UDVIKLINGEN AF ANBEFALINGER
Ved udarbejdelsen af anbefalingerne har DIF involveret en bred vifte af interessenter, herunder repr√¶sentanter fra specialforbundene, offentlige institutioner, civilsamfundet/ NGO‚Äôer, menneskerettighedsorganisationer, medicinske eksperter, atleter og milj√łerne omkring LGBTI+. P√• fire m√łder med disse interessenter har DIF f√•et input til de forskellige aspekter omkring transpersoner, interk√łnnede og non-bin√¶re i idr√¶tten. DIF har desuden researchet i artikler og seneste forskning p√• omr√•det og v√¶ret i l√łbende dialog med IOC omkring de internationale anbefalinger for inklusion i idr√¶tten. P√• baggrund af den viden som DIF har f√•et fra interessenterne, har DIF udformet sine anbefalinger, som de fremst√•r i denne rapport. Der er alts√• tale om DIF‚Äôs anbefalinger til specialforbund og idr√¶tsforeninger, og det er alene DIF, der st√•r som afsender af disse.

HVEM ER ANBEFALINGERNE FOR?
Anbefalingerne er udarbejdet med henblik p√• r√•d og vejledning til idr√¶tten i Danmark p√• alle niveauer fra specialforbund til lokale idr√¶tsforeninger over hele landet. Det er DIF‚Äôs ambition, at arbejdet i specialforbund og idr√¶tsforeninger derfor kan tage afs√¶t i de anbefalinger, som DIF har udarbejdet og dermed v√¶re en hj√¶lp til at ‚ÄĚovers√¶tte‚ÄĚ og forholde sig til problematikken i egen relevante kontekst. M√•lgruppen for DIF‚Äôs anbefalinger er dermed:

  • Specialforbundsbestyrelser, udvalg og deres lokale kredse/ unioner
  • Frivillige ledere og tr√¶nere p√• alle niveauer
  • Personale ansat i idr√¶tsorganisationer og foreninger
  • Lokale idr√¶tsforeningers frivillige ledere og udvalg
  • Dommere, officials mv

Anbefalingerne kan ogs√• hj√¶lpe ud√łvere og medlemmer med at forst√• deres rolle i arbejdet med at sikre en mangfoldig og inkluderende idr√¶t. Anbefalingerne kan ogs√• v√¶re nyttige for offentligheden, herunder uddannelsesinstitutioner, for√¶ldre og omsorgspersoner for transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re, der er interesserede i at sikre, at idr√¶tten er inkluderende og indbydende for alle.

Anbefalingerne er udarbejdet med henblik p√• at hj√¶lpe specialforbund og idr√¶tsforeninger i deres egenskab af ansvarlige organisationer med ansvar for idr√¶tten, udviklingen og reglerne for denne. For mange specialforbund er de internationale idr√¶tsforbund endvidere relevante, da der kan v√¶re g√¶ldende regler inden for hver enkelt idr√¶t, der skal f√łlges i internationale kontekster og konkurrencer.

Denne rapport er prim√¶rt skrevet til den store gruppe af cispersoner, der er ansvarlige for idr√¶tten i danske specialforbund og danske idr√¶tsforeninger. Budskaberne og anbefalingerne i rapporten er imidlertid ogs√• vigtige for transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re. At f√• en dybere forst√•else af, hvordan specialforbund og idr√¶tten virker og agerer, kan st√łtte den enkelte med at drive og opretholde forandringer. Det er vigtigt, at du er opm√¶rksom p√• dine rettigheder og forst√•r, at du skal behandles med v√¶rdighed og respekt. Men det er ikke en enkelt akt√łrs ansvar at g√łre idr√¶tten inkluderende; alle har en rolle at spille i denne proces, og der er tiltag, som alle kan g√łre.

ANERKENDELSE
Tak til de personer, der har bidraget med input, viden, cases, refleksioner og tid i udviklingen af denne rapport. Det har v√¶ret et udfordrende og sensitivt arbejde, fordi det ber√łrer mange menneskers identitet og trivsel samt deres oplevelser med diskrimination og forskelsbehandling. Arbejdet har desuden v√¶ret udfordret af Corona-epidemien og et g√¶ldende forsamlingsforbud, der har hindret arbejdsgruppens m√łder. Til medlemmerne af arbejdsgruppen, til specialforbundene, til personer i milj√łerne omkring LGBTI+ og til alle andre der har bidraget med samtaler og perspektiver, tak.

Medlemmer af ekspertarbejdsgruppen, som har givet input til DIF’s rapport, var:
Astrid H√łjgaard, ledende overl√¶ge p√• Center for k√łnsidentitet og Sexologisk Center ved Aalborg Universitetshospital
Charlie Hedman, psykolog og gruppeleder for Transit
Stephanie Stine Toft, Forperson for Intersex Danmark
Andreas Rudk√łbing, formand for L√¶geforeningen
Bjarke Oxlund, chefkonsulent og Morten Emmerik W√łldike, teamleder, Institut for Menneskerettigheder
Helle Jacobsen, programleder, Amnesty International
Loui Kristensen, LBGT+ Danmark
Susanne Branner Jespersen, sekretariatschef, LGBT+ Danmark
Nadia Jacobsen, Transpersoner i Danmark
Louise Kristine Vign√¶s, kasserer, Foreningen for st√łtte til transk√łnnede b√łrn
Nico Miskow Friborg, TransAktion
Peter M√łller Christensen, sportsfysiolog, Team Danmark
Jakob M√łrkeberg, Videnskabelig seniorkonsulent, Anti Doping Danmark
Jakob Larsen og Bo Berg Overgaard, Dansk Atletik Forbund
Morten Hinnerup, Udviklingschef, Dansk Sv√łmmeunion
Tejs Damkjær, Sekretariatsleder, Dansk Karate Forbund
Lene Karsbæk, Udviklingschef, Dansk Håndbold Forbund
Kenneth Reeh, Vicedirekt√łr, Dansk Boldspil Union

BAGGRUND
Hvad stiller man op som frivillig tr√¶ner, hvis 12-√•rige Sofus en dag m√łder op til tr√¶ning og fort√¶ller, at han oplever en uoverensstemmelse til sit medf√łdte k√łn, og at hun fremover vil kaldes Sofie? Sofie vil fremover gerne tr√¶ne med pigerne i stedet for drengene. Kan man bare sende Sofie over til pigernes tr√¶ner? Hvad vil det betyde for styrkeforholdet, sammenholdet og konkurrencen i piger√¶kken? Og hvor skal Sofie nu kl√¶de om og g√• i bad henne?
Hvilket pronomen skal vi benytte, n√•r vi taler til ham/hende/den? Og hvordan vil de 12-√•rige holdkammerater mon reagere p√•, at Sofie spiller med dem, og hvordan sikrer vi, at hun kommer godt ind p√• det nye hold? Hvis det nu viser sig, at Sofie rent faktisk har et talent for sin idr√¶t og kan v√¶re en afg√łrende faktor for at opn√• sportslige resultater, kan hun s√• deltage i de nationale mesterskaber? Kan hun blive udtaget til landshold og internationale konkurrencer?
Hvilke regler skal i så fald være gældende for, at det er retfærdigt over for andre kvinder?

Der er i forvejen rigtig mange sp√łrgsm√•l og dilemmaer, man skal h√•ndtere som frivillig leder eller tr√¶ner i en idr√¶t.
Sp√łrgsm√•lene og dilemmaerne omkring k√łnsidentitet er dog et af de nyere, som kr√¶ver, at man er kl√¶dt godt p√• til at kunne navigere og agere i en ny og kompleks verden for mange af idr√¶ttens mere end 500.000 frivillige. Derfor har DIF udgivet denne rapport, som giver r√•d, vejledning og anbefalinger til arbejdet med at formulere rammer og retningslinjer for et trygt og inkluderende idr√¶tsmilj√ł for alle uanset k√łnsidentitet.

HVAD TALER VI OM, OG HVOR STORE ER DILEMMAERNE EGENTLIG?
For den overvejende del af de personer, der arbejder med idr√¶tten p√• enten frivillig eller professionelt plan, er sp√łrgsm√•l om inklusion og mangfoldighed af forskellige k√łnsidentiteter ikke naturligt tilg√¶ngelige i en idr√¶tskontekst. Det er derfor relevant, at DIF leverer nogle grundl√¶ggende oplysninger i dette afsnit, der vil v√¶re nyttige for dem, der er mindre bekendt med sp√łrgsm√•l vedr√łrende k√łnsidentitet, transpersoner mv.

Definitioner af forskellige k√łnsidentiteter er imidlertid ikke en gensidigt udelukkende og statisk opgave. Over tid og p√• tv√¶rs af forskellige geografier og kulturer vil sprog og terminologi variere betydeligt. Derfor er det vigtigt at orientere sig i begreberne og benytte disse p√• en hensynsfuld og anerkendende m√•de. Af hensyn til konsistens og respekt bruges f√łlgende n√łgledefinitioner i denne rapport:

ORDBOG

LGBTI+
De fem bogstaver st√•r for: Lesbian, gay, bisexual, transgender, intersex. P√• dansk oversat til: Lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transk√łnnede, interk√łn. Den engelske forkortelse anvendes ogs√• p√• dansk. Denne forkortelse er den mest anvendte af Amnesty. Der kan forekomme andre forkortelser, hvor flere bogstaver er inkluderet for andre grupper, ligesom der nogle gange ogs√• optr√¶der et + for at rumme dem, der ikke er n√¶vnt i forkortelsen.

Transperson
Er Individer, hvis k√łnsudtryk og/eller k√łnsidentitet er forskelligt fra konventionelle forventninger baseret p√• det k√łn, som disse personer er blevet tildelt ved f√łdslen. En transk√łnnet kvinde er en kvinde, der er blevet tildelt det ‚Äúmandlige‚ÄĚ k√łn ved f√łdslen, men har en kvindelig k√łnsidentitet. En transk√łnnet mand er en mand, der er blevet tildelt det ‚Äúkvindelige‚ÄĚ k√łn ved f√łdslen, men har en mandlig k√łnsidentitet.

Transk√łnnede √¶ndrer ofte deres k√łnsudtryk og har ofte et √łnske om at skifte juridisk k√łn. Nogle transk√łnnede v√¶lger ogs√• at underg√• k√łnsbekr√¶ftende behandling, men for andre er det ikke aktuelt. At v√¶re transk√łnnet har ikke noget med seksuel orientering at g√łre. Transpersoner er en heterogen gruppe, der rummer flere forskellige undergrupper. If√łlge n√łgletal fra SEXUS-unders√łgelsen[1] er 0,1 % af de 15-89-√•rige danskere transk√łnnede med en ligelig fordeling blandt transm√¶nd og transkvinder. Det svarer til, at der ud af en befolkning p√• 4.802.616 i 2018 mellem 15-89 √•r[2] er 4.802 transk√łnnede i DK mellem 15-89 √•r. Hertil kommer de b√łrn og unge under 15 √•r, der ikke er medtaget i SEXUS-unders√łgelsen, ligesom der kan forventes at v√¶re en skyggepopulation, der ikke tr√¶der frem i SEXUSunders√łgelsen.

Non-binær / Ikke-binær
Er individer, der definerer sig som andet end de bin√¶re kategorier ‚Äômand‚Äô eller ‚Äôkvinde‚Äô. Inden for denne forst√•else anses k√łn som mere og andet end udelukkende mandligt og kvindeligt; en person kan identificere sig som begge, hverken-eller eller noget mellem de to. If√łlge SEXUS-unders√łgelsen er 0,44 % af befolkningen non-bin√¶r[3]. Det svarer til, at der er 25.934 personer i Danmark, der opfatter sig selv som non-bin√¶re. Dette er dog ikke ensbetydende med, at de er transk√łnnede.

Interk√łn
Er en paraplybetegnelse, der d√¶kker over mere end 40 forskellige medf√łdte variationer i k√łnskarakteristika. Det vil sige: Genitalier, reproduktive organer, k√łnskromosomer, hormonbalance og sekund√¶re k√łnskarakteristika (sk√¶g, bryster og s√• videre) der g√łr, at personen ikke fuldst√¶ndigt eller entydigt kan defineres som hank√łn eller hunk√łn og dermed ikke passer ind i det samfundsm√¶ssige normbegreb. De fleste interk√łnnede har ingen problemer med deres tildelte k√łn, og det er derfor langt fra alle interk√łnnede, der oplever k√łnsligt ubehag.

En interk√łnnet person kan identificere sig som hank√łn, hunk√łn eller ingen af delene. Interk√łnnede personer oplever det samme omfang af seksuelle orienteringer og k√łnsidentitet, som ikke-interk√łnnede personer. En interk√łns variation kan v√¶re synligt ved f√łdslen eller blive det senere i livet. I nogle tilf√¶lde vil den aldrig blive objektivt synlig, men en interk√łns variation vil altid kunne p√•vises ved hj√¶lp af blodpr√łver, scanninger, objektive unders√łgelser eller lignende.

If√łlge SEXUS-unders√łgelsen[4] har 1,3 % af m√¶nd og 0,9 % af kvinder som barn, ung eller voksen f√•et konstateret variationer i deres biologiske k√łnskarakteristika, s√• de ikke svarer til det typiske for hank√łn eller hunk√łn. Kun en meget lille andel heraf (svarende til ca. 0,2 promille af befolkningen) opfatter sig som interk√łnnede. Omregnes de 1,3 % og 0,9 % til absolutte tal, er der if√łlge SEXUS-opg√łrelsen 127.600 danskere med variationer i deres biologiske k√łnskarakteristika. Intersex Danmark opererer med en procentsats p√• 1,7 % af befolkningen som interk√łnnede[5], hvilket understreger, at der er usikkerhed forbundet med opg√łrelsen af antallet af interk√łnnede i Danmark.

K√łnsidentitet
Et begreb, der refererer til den m√•de, en person opfatter og identificerer sit k√łn p√•. F√łlelsen af at v√¶re transperson, kvinde eller mand er ikke n√łdvendigvis statisk, men kan v√¶re flydende og variere i intensitet gennem ens liv.
Transpersoner bryder de bin√¶re k√łnsforestillinger, hvilket betyder, at de antagelser, der findes som en norm i samfundet om k√łn, ikke er universelle eller almengyldige.

Cisk√łnnede
Cisk√łnnede er personer, der er blevet tildelt et k√łn ved f√łdslen, som de er tilfredse med og identificerer sig med. En cisk√łnnet oplever, at k√łn, k√łnsidentitet og k√łnsudtryk svarer overens med det k√łn, personen er blevet tildelt ved f√łdslen.

Det er vigtigt at understrege, at ovenst√•ende definitioner ikke er statiske og gensidigt udelukkende. Hertil kommer, at der er en naturlig usikkerhed i forskningslitteraturen og befolkningsstudier med at identificere k√łnsidentitet og interk√łnnede gennem sp√łrgeskemaunders√łgelser. Dette kompliceres yderligere af internationale unders√łgelser, der anvender andre sp√łrgsm√•l og/eller betegnelser til at identificere LGBT-personer i kvantitative sp√łrgeskemaunders√łgelser og kvalitative interviewunders√łgelser.

Der findes ingen opg√łrelser over, hvor mange transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re der dyrker idr√¶t i Danmark.
N√•r der registreres medlemmer i danske idr√¶tsforeninger, opg√łres dette s√•ledes kun i bin√¶re k√łn. Det er s√•ledes en s√¶rskilt problemstilling for DIF-idr√¶tten at √¶ndre denne medlemsopg√łrelse, s√• interk√łnnede og non-bin√¶re personer i h√łjere grad kan identificere sig selv i datagrundlaget for idr√¶tsaktive medlemmer i foreningsidr√¶tten i Danmark.

STIGNING I ANTALLET AF TRANSK√ėNNEDE OG NON-BIN√ÜRE
Gennem de seneste √•r er der sket en st√łrre synligg√łrelse af forskellige k√łnsidentiteter i samfundet. Det er sket i takt med, at der er kommet mulighed for juridisk k√łnsskifte, udredning og behandling i sundhedsv√¶senet. Hospitaler oplever kraftig stigning i henvendelser fra personer, der √łnsker at bekr√¶fte deres k√łn gennem det offentlige sygehusv√¶sens hj√¶lp. Den samme tendens g√łr sig g√¶ldende i store dele af den vestlige verden. I Danmark er det yderligere forst√¶rket af, at Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en ny vejledning om udredning og behandling af transk√łnnede, som er tr√•dt i kraft d. 19. december 2014. I denne vejledning √¶ndres udredningen for borgere med k√łnsidentitetsproblemer fra at v√¶re en psykiatrisk sygdomstilstand til i stedet at v√¶re noget, man vil behandle og hj√¶lpe med, s√• borgeren kan leve og blive anerkendt i retning af det foretrukne k√łn. Denne markante √¶ndring i sygehusv√¶senets tilgang til transk√łnnede borgeres udredning er medvirkende til, at antallet af transk√łnnede, der t√łr eller v√¶lger at s√łge behandling i det offentlige sygehusv√¶sen, er stigende.

Udviklingen i mangfoldigheden i k√łnsidentiteten og k√łnsbegrebet genkendes ogs√• i andre vestlige lande og fx ogs√• inden for popul√¶rkulturen, hvor den verdenskendte popstjerne Sam Smith ikke l√¶ngere vil kaldes for ‘ham’, fordi popstjernen definerer sig selv som non-bin√¶r. Der er ogs√• eksemplet med Caitlyn Jenner, der vandt OL guld i tikamp i Montreal i 1976 som William Jenner, men siden er blevet kaldt den mest ber√łmte transkvinde p√• grund af hendes baggrund og optr√¶den i diverse realityprogrammer i USA. I en dansk kontekst har medierne ogs√• portr√¶tteret en r√¶kke b√łrn og unge, der har et √łnske om at leve og blive anerkendt som et andet k√łn end det, de fik tildelt ved f√łdslen[6].

Set i det lys vil ogs√• dansk idr√¶t, specialforbund og idr√¶tsforeninger i stigende grad blive n√łdt til at forholde sig til de sp√łrgsm√•l, det rejser, n√•r personer, der ikke passer ind i de traditionelle opfattelser af mand og kvinde, √łnsker at deltage i idr√¶tten. En god h√•ndfuld specialforbund har allerede m√łdt problemstillingen i form af enkelte ‚Äôcases‚Äô, hvor en forening eller ud√łver har henvendt sig med uvished om, hvordan en situation med k√łnsidentitet skulle h√•ndteres. Andre specialforbund vil med altovervejende sandsynlighed skulle forholde sig til lignende sp√łrgsm√•l i en overskuelig fremtid, da de forskellige k√łnsidentiteter bliver mere og mere synlige i vores samfund. Hertil kommer de hundredetusinde frivillige tr√¶nere og ledere, der agerer ude i de mere end 9.000 idr√¶tsforeninger, der vil kigge mod deres specialforbund og DIF for hj√¶lp og vejledning for at sikre en god og respektfuld integration i foreningsidr√¶tten.

DILEMMAERNE OM K√ėNSIDENTITETSFORHOLD I IDR√ÜTTEN
N√•r transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re √łnsker at dyrke idr√¶t, rejser det nogle helt principielle – gr√¶nsende til filosofiske ‚Äď dilemmaer, som idr√¶tten skal forholde sig til. Det handler om, at nogle af idr√¶ttens grundl√¶ggende v√¶rdier kommer i mods√¶tning til hinanden i et dilemma.

For det f√łrste er der v√¶rdierne om, at idr√¶tten skal v√¶re for alle, og alle skal f√łle sig velkommen. Der tolereres ingen former for diskrimination i forhold til politisk overbevisning, handicap, k√łn, seksuel orientering, k√łnsidentitet eller religion. Det er en grundl√¶ggende v√¶rdi for dansk idr√¶t, DIF og specialforbundene, at alle skal kunne f√łle sig trygge og velkomne i et idr√¶tsf√¶llesskab. Det v√¶rdim√¶ssige udgangspunkt er et √łnske om at sikre inklusion og rummelighed p√• alle planer, s√• alle kan finde en gl√¶de ved idr√¶t.

For det andet er der en v√¶rdi om, at idr√¶ttens konkurrencer skal v√¶re lige og fair. Det udspringer fra idealerne om fairplay og handler om at sikre en sp√¶ndende konkurrence. I idr√¶tten er den uforudsigelige konkurrence vigtig for interessen blandt tilskuere, s√•vel som motiverende for deltageren. Det skaber fascination og motivation, at man kan overv√¶re/deltage i en konkurrence, som man ikke 100 % ved hvordan kommer til at udvikle sig, selvom regels√¶ttet er tydeligt. Andre oplevelser og v√¶rker inden for kunst- og kulturomr√•det som film, b√łger, teater eller musikstykker har overordnet altid det samme forl√łb og afvikling, n√•r man ser, h√łrer, l√¶ser eller lytter til v√¶rket anden og tredje gang. Der adskiller idr√¶tten sig ved, at man ikke kan forudsige udfaldet af konkurrencen, n√•r de samme hold/atleter m√łdes og dyster mod hinanden igen og igen. Sp√¶ndingen omkring den uforudsigelige konkurrence g√łr, at flere mio. danskere kan samles om tv-sk√¶rmene til store finaler og idr√¶tsbegivenheder. For deltagerne er ambitionerne og den uforudsigelige konkurrence i mange idr√¶tter afg√łrende for motivationen.

Derfor er der lavet regler, der forbyder doping og matchfixing, som er betragtet som uretf√¶rdigt og kan true den uforudsigelige konkurrence. Af samme √•rsag er der ogs√• lavet r√¶kker, hvor kvinder dyster mod kvinder, fordi en konkurrence mod en mand i mange idr√¶tter vil v√¶re afgjort p√• forh√•nd p√• grund af forskelle i de fysiologiske foruds√¶tninger hos kvinder og m√¶nd. Kvinder√¶kkerne er s√•ledes et tiltag, der skal sikre, at kvinderne ogs√• kan deltage i konkurrencer p√• lige vilk√•r. Opsummerende er er der i idr√¶tten et √łnske om at sikre lige konkurrence, hvor ogs√• hensynet til biologisk f√łdte kvinders adgang til en lige konkurrence v√¶gtes h√łjt.

For det tredje er der et grundl√¶ggende sikkerhedsm√¶ssigt hensyn at forholde sig til i idr√¶tten. Det skal v√¶re uden un√łdig risiko at deltage i idr√¶t. Ingen skal uds√¶ttes for vold, forurettelse eller andre fysiske overgreb, der kan skade deltageren. Dette kan virke paradoksalt i lyset af, at flere kontaktidr√¶tsgrene har endog meget voldsomme kampe, hvor det netop handler om at sparke og sl√• mest muligt p√• sin modstander. Ogs√• i mange holdboldspil er der til tider voldsom kontakt, hvor deltagerne f√•r knubs og skader. Men i disse idr√¶tter er der ogs√• regler og sikkerhedsprocedurer, der skal sikre, at alle bliver beskyttet i st√łrst muligt omfang mod vold og overgreb. De personer, der deltager i kontaktidr√¶tsgrene, deltager inden for et g√¶ldende regels√¶t (fx v√¶gtklasser), hvor der er en forst√•else og accept af, at der kan forekomme kontakt, der kan resultere i skade. Men grundl√¶ggende er det afg√łrende i idr√¶tten, at det foreg√•r sikkerhedsm√¶ssigt forsvarligt inden for de g√¶ldende regler og rammer.

Ved inklusion af transpersoner, interk√łnnede og non-bin√¶re personer i idr√¶tten opst√•r nogle dilemmaer i forhold til disse tre grundl√¶ggende v√¶rdier, som skal overvejes og h√•ndteres. Hvordan kan man matche v√¶rdierne om inklusion og idr√¶t for alle med v√¶rdierne om en lige konkurrence, hvis konkurrencen er √•ben for alle, og der dermed er risiko for, at nogle grupper har s√¶rlige fysiske fordele, som kan opleves som uretf√¶rdig konkurrence? Skal der s√• v√¶re begr√¶nset adgang p√• bekostning af idr√¶t for alle? Hvordan kan man b√•de √łnske, at alle er med og samtidig have regler for, hvem der m√• deltage i konkurrencer? Hvordan sikrer man, at transkvinder og interk√łnnede kan deltage og konkurrere p√• lige vis, hvis de ikke kan deltage i kvinder√¶kkerne?

Hvordan kan man i forl√¶ngelse heraf forene inklusions√łnsket med en sikkerhedsm√¶ssig forsvarlig afvikling? Hvis alle kan deltage, risikerer man s√• ikke, at nogen kan komme alvorligt til skade? Hvis en fysisk overlegen modstander i ovenn√¶vnte grupper bliver inkluderet, m√• det n√łdvendigvis v√¶re p√• bekostning af, at sikkerheden ved idr√¶tsdeltagelsen f√•r anden prioritet. Kan idr√¶tten leve med, at sikkerhed kun er anden prioritet, fordi alle skal have lov at deltage, hvor de √łnsker? Og hvis man vurderer, at interk√łnnede atleter skal konkurrere i m√¶ndenes r√¶kker, er det s√• ikke sikkerhedsm√¶ssigt uforsvarligt at lade en interk√łnnet k√¶mpe mod en fysisk overlegen mand?

N√•r man st√•r i s√•danne dilemmafyldte valgsituationer, er man derfor n√łdt til at tr√¶ffe et valg om, hvad der betyder mest for ens v√¶rdis√¶t og holdninger. Dilemmaer er grundl√¶ggende karakteriseret ved, at man ikke kan indtage en position, hvor man tilgodeser begge ender af spektret. Man m√• derfor vurdere, hvor langt man vil g√• i bestr√¶belserne p√• at sikre inklusion. I forskellige situationer vil nogle principper rangere h√łjere end andre, som s√• m√• s√łges opfyldt p√• anden vis eller under det overordnede princip.

Det er disse dilemmaer Рog afledte konsekvenser heraf Рsom denne rapport adresserer med sine råd og anbefalinger.
Det foruds√¶tter dog, at man anerkender og deler pr√¶missen om, at ovenst√•ende dilemmaer opst√•r, n√•r transpersoner, interk√łnnede og non-bin√¶re dyrker idr√¶t. Det er derfor ogs√• en selvst√¶ndig anbefaling, at man dekonstruerer dilemmapositionerne og kigger p√• l√łsninger og tiltag, der bygger bro mellem principperne, s√• det ikke bliver et sp√łrgsm√•l om enten eller, men et sp√łrgsm√•l om b√•de og p√• nogle givne pr√¶misser, hvor det er muligt.
Herunder ogs√• at man tilbyder alternativer, der hvor man v√¶gter den ene position h√łjere end den anden, s√• der bliver en idr√¶t for alle i Danmark.

7 R√ÖD FRA DIF
Det er afg√łrende for DIF at anl√¶gge et nuanceret blik p√• sp√łrgsm√•let om k√łnsidentitetsforhold i idr√¶tten og dermed dele r√•dene op i forskellige elementer. Ved at dykke ned i forskellige idr√¶tter og niveauer af idr√¶tsdeltagelse kan der skabes en mere nuanceret og differentieret tilgang til de skitserede dilemmaer. DIF kommer derfor ikke med √©n anbefaling, der overordnet anbefaler den ene position frem for den anden. Det vil blive for simpelt og unuanceret til at tjene interesserne hos b√•de idr√¶tten og inklusionen af transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re. Dette er endvidere i tr√•d med den retning IOC har p√• omr√•det. IOC‚Äôs anbefalinger om transk√łnnede i idr√¶tten er en overordnet ramme, og det er de internationale forbund, der fasts√¶tter de specifikke regler for deres idr√¶t og mesterskaber[7].

I forl√¶ngelse heraf √łnsker DIF derfor heller ikke at diktere regler, der skal v√¶re g√¶ldende for k√łnsidentitetsforhold i specialforbundene eller de enkelte idr√¶tsforeninger. For det f√łrste vil det betyde, at de √łnskede nuancer og forskelle mellem idr√¶tterne ikke vil komme frem, hvis DIF‚Äôs regler skal g√¶lde for 1,9 mio. medlemmer. For det andet omhandler DIF‚Äôs love ikke bestemmelser om m√•den, man dyrker idr√¶tten p√•, regler for hvem der kan deltage mv., hvorfor det heller ikke er hensigtsm√¶ssigt, at DIF‚Äôs love regulerer specifikke sp√łrgsm√•l om deltagelse. Den beslutning ligger entydigt i de enkelte forbund med respekt for bestemmelserne i de internationale forbund.

DIF √łnsker i stedet, at denne rapport og dens r√•d giver specialforbundene et pejlem√¶rke, som de kan l√¶ne sig op ad.
Men det er op til specialforbundene selv at tr√¶ffe deres beslutninger om st√•sted og tilgang til dilemmaerne. P√• baggrund af rapporten vil DIF hj√¶lpe de forbund, der √łnsker bistand til arbejdet med at udarbejde de specifikke anbefalinger i egen idr√¶t. For i sidste ende vil det v√¶re hver enkelt specialforbund selv, der tr√¶ffer sine beslutninger om, hvem der kan deltage og p√• hvilke vilk√•r.

DELTAGELSE ER ET TILBUD OG IKKE EN RETTIGHED
Det enkelte specialforbund har ret til at vedtage regler for, hvilke betingelser der skal v√¶re opfyldt, f√łr man kan deltage i den p√•g√¶ldende idr√¶t. Et specialforbund opererer i civilsamfundssf√¶ren, hvor deltagelse i sport er en mulighed og ikke en rettighed. En person har s√•ledes ikke noget krav p√• at kunne deltage i et specialforbunds aktiviteter. Det vil til enhver tid v√¶re inden for det enkelte specialforbunds egen beslutningskompetence at vedtage betingelser og regler for ud√łvelsen af den p√•g√¶ldende idr√¶t. De samme principper kan overf√łres p√• medlemskab af en lokal idr√¶tsforening. Her er foreningens aktiviteter et tilbud, og alle kan som udgangspunkt blive medlemmer, men der er ikke tale om en rettighed.

Modsat forholder det sig eksempelvis p√• arbejdsmarkedet, hvor der ikke m√• g√łres forskel p√• individer p√• baggrund af k√łn, race, seksuel orientering, religion mv. (Ligebehandlingsloven). Her er alts√• tale om at have en rettighed til ligebehandling, som kan efterpr√łves ved uafh√¶ngig instans. Uden for arbejdsmarkedet findes Ligestillingsloven, der skal sikre mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn i forhold til levering af varer og tjenesteydelser. Igen er de danske specialforbund og idr√¶tsforeninger undtaget lovens form√•l, da civilsamfundets tilbud om deltagelse i idr√¶tsaktiviteter ikke er inden for definitionerne af ‚ÄĚvarer og tjenesteydelser‚ÄĚ. For den kommercielle idr√¶t vil det ikke v√¶re lovligt at n√¶gte adgang for bestemte m√•lgrupper til de varer og tjenesteydelser, der udbydes. Der er dog heller ikke nogen st√łrre interesse hos kommercielle idr√¶tsudbydere i at begr√¶nse antallet af kunder p√• baggrund af k√łnsidentitet.

Det skal for en god ordens skyld ogs√• bem√¶rkes her, at kategorisering efter k√łn er lovlig, og derfor er et krav om at anmode om oplysninger om f√łdselsk√łn lovligt. Ingen personer er tvunget til at give s√•danne oplysninger til en idr√¶tsorganisation. Dog kan manglende aflevering af s√•danne oplysninger betyde, at en person kan blive udelukket fra at konkurrere i kategorien efter eget valg.

R√ÖD NUMMER 1: TAG STILLING
Det f√łrste r√•d fra DIF til forbundene er, at de skal tage stilling til dilemmaerne omkring k√łnsidentitetsforhold i idr√¶tten. Uanset om forbundet h√¶lder til det ene eller det andet synspunkt, s√• er det vigtigt, at forbundet forholder sig til problemstillingen. Forbundene skal v√¶re proaktive og tage dr√łftelserne p√• et politisk og administrativt niveau om, hvordan de stiller sig problemstillingen, f√łrend de st√•r i en dilemmafyldt position. Det er endvidere i tr√•d med DIFidr√¶tten og specialforbundenes DNA, at man udarbejder regler og regulativer for deltagelse i forbundets idr√¶t, s√• det er en dr√łftelse, der ikke b√łr ligge fjernt for et specialforbund.

Mange forbund har endnu ikke m√łdt dilemmaerne i deres virke og kan derfor v√¶re tilb√łjelige til at forholde sig passive. Dette indeb√¶rer en risiko for, at der kommer en ‚ÄĚsag‚ÄĚ, og forbundet p√• bagkant skal til at forholde sig til de sv√¶re overvejelser. S√•dan en dr√łftelse risikerer endvidere at blive en for/imod-diskussion om en konkret idr√¶tsud√łvers ret til at deltage i idr√¶tten, hvilket kan skygge for den grundl√¶ggende v√¶rdim√¶ssige position.
Ligeledes risikerer det at blive en uhensigtsm√¶ssig vurdering af en atlets evt. overlegenhed i en konkurrence, og dermed ikke en principiel stillingtagen, men alene en enkeltsags vurdering om en atlet har en konkurrencem√¶ssig fordel. Det kan samtidig stille den enkelte idr√¶tsud√łver i et en sv√¶r og uacceptabel position. Forbundene g√łr sig selv en bj√łrnetjeneste ved ikke at tage stilling til dilemmaerne og ved at st√• i en reaktiv position.

I forbundenes arbejde med at tage stilling kan de overordnet indtage tre forskellige positioner, relateret til dilemmaerne skitseret ovenfor. F√łr det f√łrste kan man v√¶gte inklusionen h√łjest, og dermed lade der v√¶re fri adgang til alle aktiviteter. For det andet kan man v√¶lge en tilgang, hvor lige konkurrence prioriteres h√łjest, og der derfor g√¶lder nogle regler for deltagelse. Eller for det tredje kan man v√¶lge at prioritere sikkerheden h√łjest, og dermed v√¶re tydelig om, at det ikke er tilladt for alle at deltage pga. deres sikkerhed. Den fjerde position er ikke at tage stilling, og det er den mindst attraktive for forbund at befinde sig i.

DIF‚Äôs r√•d om at tage stilling handler derfor om, at specialforbund skal v√¶re tydelige over for omverdenen om, hvilke regler, prioriteringer og v√¶rdier, der er g√¶ldende for deres arbejde med inklusion. Der er samtidig en enest√•ende mulighed for specialforbundene til at fremme mangfoldighed i forbundets idr√¶tter og vise sig som et progressivt og moderne specialforbund, der g√•r forrest og efterlever v√¶rdierne om inklusion. I de tilf√¶lde, hvor et forbund ikke finder mulighed for at sikre inklusion p√• alle discipliner, b√łr et forbund derfor ogs√• som et minimum tydeligg√łre alternativer for transpersoner, interk√łnnede og non-bin√¶re.

Ligesom der i dag er en klar stillingtagen til, hvordan cisk√łnnede personer kan dyrke idr√¶tten, skal der v√¶re en klar stillingtagen til, hvordan k√łnsidentiteter kan inkluderes i idr√¶tten. Transpersoner, interk√łnnede og non-bin√¶re transk√łnnende skal vide p√• hvilke vilk√•r, de kan deltage i idr√¶tten, f√łr dilemmaerne opst√•r.

R√ÖD NUMMER 2: AFD√ÜK HVOR K√ėNNET JERES IDR√ÜT ER
Det f√łlger af det f√łrste r√•d, at forbundet skal forholde sig til, i hvilken udstr√¶kning k√łn spiller en afg√łrende rolle for idr√¶tten. Her kommer idr√¶ttens mangfoldighed for alvor til syne, da der er idr√¶tter, som er meget k√łnnede, og hvor der er store forskelle p√• m√¶nd og kvinders m√•de og mulighed for at dyrke idr√¶tten. Men der findes ogs√• idr√¶tter, hvor k√łnnet spiller en mindre rolle, og hvor det ikke har st√łrre betydning for hverken deltagelse eller afvikling.

Idr√¶t er i sin definition noget, der indeb√¶rer fysisk aktivitet, s√• graden af k√łnsp√•virkning handler om at vurdere betydningen af de fysiske foruds√¶tninger i idr√¶tten. Det er dokumenteret i flere studier[8], at m√¶nd i gennemsnit er h√łjere end kvinder, har st√łrre muskelstyrke og muskelmasse, har st√łrre og st√¶rkere skelet, h√łjere aerob kapacitet og dermed hurtigere end kvinder pba. st√łrre lunge og hjerte kapacitet. I de idr√¶tter hvor det spiller en stor rolle, om man er h√łj, st√¶rk, hurtig, udholdende og har s√¶rlige kropslige foruds√¶tninger, s√• er idr√¶tten typisk meget k√łnsafh√¶ngig. I de tilf√¶lde kan det give mening ud fra et synspunkt om lige konkurrence at have regler for deltagelse, fordi man vil sikre en uforudsigelig og lige konkurrence for de biologisk f√łdte kvinder. Spiller det derimod en mindre rolle, om deltageren har s√¶rlige fysiske foruds√¶tninger, er det en mindre k√łnsafh√¶ngig idr√¶t, hvorfor inklusion b√łr v√¶re en afg√łrende v√¶rdi.

I de tilf√¶lde, hvor en idr√¶t ikke er relativt k√łnsp√•virket, kan man v√¶re nysgerrig p√• √•rsagerne til, hvorfor man evt. opdeler deltagerne efter k√łn. Der kan v√¶re nogle praktiske forhold, som specialforbund og idr√¶tsforeninger skal tage hensyn til, det v√¶re sig i logistik, facilitet eller afviklingsm√¶ssige √łjemed. Men n√•r idr√¶tten ikke er k√łnsafh√¶ngig, b√łr den grundl√¶ggende v√¶rdi om idr√¶t for alle og et √łnske om inklusion veje tungest. I de tilf√¶lde vil DIF anbefale at opdeling i k√łn b√łr bortfalde. Som eksempel er der i ridesport ikke fokus p√• k√łn i konkurrencem√¶ssig sammenh√¶ng, men det er et ret enest√•ende eksempel.

RÅD NUMMER 3: DE MANDLIGE RÆKKER SKAL VÆRE ÅBNE FOR ALLE
Et andet omr√•de, hvor dilemmaet om transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re i idr√¶tten ikke b√łr spille nogen st√łrre rolle, er i herreidr√¶tten. Her vil de fysiske foruds√¶tninger hos transpersoner, interk√łnnede og non-bin√¶re ikke skabe konkurrencem√¶ssige fordele, der udfordrer idr√¶ttens √łnske om en lige konkurrence, der er uforudsigelig. Det er derfor DIF‚Äôs anbefaling, at man tillader idr√¶t for alle og er inkluderende i sin tilgang, n√•r det drejer sig om at deltage i idr√¶tsbegivenheder, hvor det i √łvrigt er m√¶nd, der deltager.

Dilemmaerne omkring inklusion af transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re i idr√¶tten centrerer sig derfor prim√¶rt omkring deltagelse i kvindelige r√¶kker, da dilemmaerne fylder mindre i forhold til den deltagelse i herreidr√¶tten. Dette r√•d er g√¶ldende for alle efterf√łlgende r√•d ogs√•, s√• udgangspunktet b√łr altid v√¶re, at alle kan deltage i herrernes r√¶kke uanset k√łn, dog med en afvejning af det sikkerhedsm√¶ssige aspekt.

Det sikkerhedsm√¶ssigt aspekt best√•r is√¶r i de meget kontaktbaserede idr√¶tter. Her kan der v√¶re grund til at opdele i fx v√¶gtklasser for at g√łre det sikkerhedsm√¶ssigt forsvarligt at deltage. Ligeledes skal man overveje de sikkerhedsm√¶ssige aspekter ved, at en transmand eller en interk√łnnet konkurrerer mod en biologisk f√łdt mand. Et vigtigt perspektiv at have med er, at en betydelig andel af interk√łnnede p√• grund af deres variation ikke besidder de samme foruds√¶tninger, som man ville kunne forvente af biologisk f√łdte m√¶nd. De biologisk f√łdte m√¶nd har en konkurrencem√¶ssig fordel over for de interk√łnnede, der ikke har denne foruds√¶tning. En inklusion af interk√łnnede i herreidr√¶tten vil s√•ledes ogs√• kunne udfordre idr√¶ttens √łnske om lige konkurrence.

R√ÖD NUMMER 4: I BREDDE- OG MOTIONSIDR√ÜTTEN B√ėR INKLUSION V√ÜRE TUNGTVEJENDE
N√•r der differentieres yderligere i idr√¶tsdeltagelsen og fokuseres p√• den store gruppe, der dyrker bredde- og motionsidr√¶t, er de typisk betegnet som motionister. For den m√•lgruppe har en lige konkurrence groft sagt ikke v√¶rdi for andre end de implicerede. Men den v√¶rdi kan til geng√¶ld godt v√¶re relativt stor. Det betyder dog kun sj√¶ldent noget for de kommercielle interesser, mediebev√•genheden eller tilskueropm√¶rksomheden, hvorvidt en konkurrence i breddeidr√¶tten er lige og retf√¶rdig. Derfor er det ogs√• DIF‚Äôs anbefaling, at det b√łr v√¶gte tungere, at bredde- og motionsidr√¶tten er inkluderende og mangfoldig, da det ikke n√łdvendigvis er i mods√¶tning til en lige konkurrence for omverdenen.

Der er dog nogle idr√¶tter, hvor det til trods for et udpr√¶get breddeperspektiv blandt ud√łverne er meget afg√łrende for motivationen, at konkurrencen er lige og uforudsigelig. Selvom man dyrker breddeidr√¶t og ikke har landsholdspotentiale, kan det v√¶re afg√łrende at deltage og dyste p√• lige og fair vis. Fx kan en serie 5-fodboldkamp foran syv tilskuere, en volleyball kamp i serie 2 eller en kamp mellem to badmintonmotionister have en lige konkurrence som altovervejende grundlag og √•rsag til deres deltagelse. I s√•danne konkurrencepr√¶gede breddeidr√¶tter b√łr der derfor ogs√• v√¶re motionsalternativer, der kan dyrkes uden fokus p√• en lige og uforudsigelig konkurrence. Det er fodboldfitness, h√•ndboldfitness, motionsfloorball mv. gode eksempler p√•. DIF opfordrer derfor idr√¶tter, der har en st√¶rk konkurrence identitet blandt breddeud√łvere, til at arbejde med at udvikle idr√¶tstilbud og formater, hvor alle kan v√¶re med i en konkurrence alligevel. Her kan det v√¶re relevant at benytte golf sportens handicap system som reference, for en m√•de at deltage i konkurrencer p√• sammen, men samtidig p√• lige fod.

Desuden er der mange motionsidr√¶tter, hvor det i ud√łvelsen af idr√¶tten ikke handler om konkurrence, og derfor heller ikke er n√łdvendigt at fokusere p√• den lige konkurrence. I mange motionsidr√¶tter handler det i stedet om at have fokus p√• fx sundhed, velv√¶re, √¶stetik, naturoplevelser og rekreativ fritid. Her b√łr der som udgangspunkt ogs√• v√¶re fri adgang til, at alle kan deltage, uden der skal opdeles i k√łn. N√•r man dyrker motionsidr√¶t, vil det v√¶re DIF‚Äôs anbefaling, at man v√¶gter inklusion h√łjt og tillader, at alle kan deltage uanset k√łn i den p√•g√¶ldende aktivitet.

For DIF er det vigtigt at prioritere principper om den grundl√¶ggende ret som menneske til at definere sit eget k√łn h√łjere end overvejelser om potentiel konkurrencefordel, n√•r der er tale om idr√¶t med henblik p√• motion, sundhed, velv√¶re, √¶stetik, naturoplevelser og f√¶llesskab. Man skal ikke begr√¶nse eller udelukke mennesker fra at dyrke rekreativ idr√¶t. Det strider endvidere mod grundl√¶ggende v√¶rdier, hvis motionister skal underl√¶gges krav om at √¶ndre deres krop gennem hormonbehandling for at opfylde idr√¶ttens definition af en “dreng”, “pige”, “mand” eller “kvinde” for at kunne deltage p√• dette niveau.

R√ÖD NUMMER 5: BLANDT B√ėRN OG UNGE B√ėR INKLUSION V√ÜRE TUNGTVEJENDE
B√łrn op til 12 √•r For b√łrneidr√¶ttens vedkommende, som i en generel DIF-kontekst defineres bredt op til 12 √•r, b√łr fokus v√¶re p√• leg og udvikling og ikke p√• resultater og pr√¶stationer. I b√łrneidr√¶tten er det oftest for√¶ldrene og i mindre grad b√łrnene, der g√•r op i en lige og fair afviklet konkurrence. I b√łrneidr√¶tten er der ikke eksterne hensyn fra medier, tilskuere og partnere til retf√¶rdighed i konkurrencer, og derfor vejer hensynet til lige konkurrence alt andet lige mindre end i den konkurrencepr√¶gede og/eller elit√¶re idr√¶t.

De gode motionsvaner indl√¶res tidligt, og derfor b√łr DIF-idr√¶ttens tilbud til b√łrn v√¶re tilpasset, s√• inklusionen vejer tungest. I nogle idr√¶tter kan man endvidere g√• skridtet videre og sp√łrge nysgerrigt, hvorfor der overhovedet foreg√•r en k√łnsopdeling? I de store b√łrneidr√¶tter som fodbold, h√•ndbold, gymnastik, badminton og sv√łmning har det typisk noget med kultur at g√łre. Men begr√¶nsninger i adgang til faciliteter og r√•dighed af den fysiske plads er ogs√• en v√¶sentlig √•rsag til, at b√łrn deles op i k√łn og alder. Men i mange mindre udbredte b√łrneidr√¶tter er k√łnsopdeling slet ikke en mulighed, da der ikke er ‚ÄĚnok‚ÄĚ b√łrn under 12 √•r til, at man kan lave en meningsfuld opdeling. Det er fx idr√¶tter som dans, golf, floorball, rullesk√łjter, rugby, klatring mv., hvor b√łrnenes k√łn og alder ikke b√łr spille en rolle, n√•r de starter til idr√¶t.

DIF anbefaler derfor, at man i b√łrneidr√¶tten har fokus p√• og prioriterer inklusion. Mange b√łrn, der har variationer i deres k√łnsidentitet, vil bare gerne dyrke idr√¶t sammen med og som deres j√¶vnaldrende. Det er vigtigt, at foreningsidr√¶tten ogs√• kan rumme dem og s√łrge for, at de ogs√• f√•r en god idr√¶tsoplevelse. Da flere idr√¶tter har mange b√łrn aktive p√• en gang, kan der imidlertid v√¶re praktiske pladshensyn, der g√łr, at ikke alle kan tr√¶ne samtidig.
Her kunne det overvejes, om andre opdelinger ville give mening? Det kan ogs√• v√¶re antallet af frivillige tr√¶nere og hj√¶lpere, der begr√¶nser adgangen, s√• der ikke bliver plads til alle b√łrn, men m√• oprettes venteliste.

Unge mellem 13- 18 år
For de unge, som i en generel DIF-kontekst defineres som 13-18 √•rige, er der udover det legende og f√¶llesskabet ogs√• i stigende grad fokus p√• resultater og pr√¶stationer. Mange forbund har talentudvikling og pr√¶stationsoptimering som et helt naturligt DNA, og ligger mange kr√¶fter og ressourcer i at fremme de bedste talent- og elitemilj√łer. Det er imidlertid ogs√• vigtigt, at der samtidig med, bevares og udvikles et tilbud til de unge, der er i idr√¶ttens f√¶llesskab, men som ikke er drevet af resultater og pr√¶stationer. Det fremg√•r ogs√• af DIF idr√¶ttens politiske program, at vi skal udvikle fremtidens idr√¶tstilbud til og sammen med unge, og her vil det v√¶re oplagt at fokusere p√• inklusion og rummelighed blandt unge. De dygtigste og mest ambiti√łse unge skal der nok v√¶re ressourcer og opm√¶rksomhed til, s√• det handler ikke om at ‚ÄĚtage noget‚ÄĚ fra den gruppe, men om at ‚ÄĚgive noget‚ÄĚ til en gruppe, der har andre motiver for idr√¶tsdeltagelse.

For unge der oplever en f√łlelse af ubehag, n√•r deres krop, CPR-nummer eller fremtr√¶den ikke stemmer overens med deres k√łnsforst√•else, kan idr√¶tten v√¶re med til at skabe et rum, hvor man kan v√¶re som man har lyst. Det er imidlertid forskelle p√• idr√¶tternes muligheder og egnethed til at arbejde med inklusion af transpersoner, interk√łnnede og non-bin√¶re. Hvert specialforbund opfordres derfor til at forholde sig til, hvordan deres idr√¶t balancerer mellem de skitserede dilemmaer omkring inklusion, lige konkurrence og sikkerhed (jf. r√•d nummer 1). De r√•d, som DIF har angivet ovenfor, er forholdsvis generelle og p√• et overordnet niveau. I mange idr√¶tter er der brug for ‚ÄĚovers√¶ttelse‚ÄĚ og praktiske anvisninger til, hvordan inklusionen helt konkret kommer til udtryk. DIF‚Äôs opfordring p√• unge omr√•det er dog, at forbundene skal udvikle tilbud om deltagelse, hvor k√łn ikke spiller en rolle, og hvor f√¶llesskabet og samv√¶ret omkring idr√¶tten er afg√łrende. Til eksempel og illustration er der i DBU K√łbenhavn afviklet st√¶vner, hvor der ikke er fokus p√• k√łn, men hvor drenge og piger spiller p√• hold sammen, og synes det er en god og sjov aktivitet[9]

Se ogs√• bilag om guide til √łget inklusion i foreningen.

RÅD NUMMER 6: UDARBEJD EN INKLUDERENDE POLITIK, KULTUR OG SPROG I IDRÆTTEN
Gruppen af transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re personer er en gruppe af minoriteter i samfundet, der ikke i udpr√¶get grad finder en plads i idr√¶ttens f√¶llesskaber. I samme kategori findes minoriteter som homoseksuelle, ikke-etniske danskere, autister, udsatte grupper, borgere med psykiske lidelser, ledige m.fl. Til trods for at der ikke findes pr√¶cise opg√łrelser over idr√¶tsdeltagelsen blandt gruppen af transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re personer, er det rimeligt at antage, at graden af idr√¶tsdeltagelse ‚Äď i lighed med andre minoriteter i samfundet ‚Äď ikke er lige s√• udbredt som majoriteten i samfundet. Hertil kommer, at LGBTI+-gruppen ikke oplever at blive inkluderet i det sociale f√¶llesskab og ofte m√łder fordomme og neds√¶ttende bem√¶rkninger[10].

Der er med andre ord flere forskellige grupper af minoriteter i samfundet, der ikke oplever, at idr√¶tten er en naturlig ramme for deres fritidsliv. De n√¶vnte minoritetsgrupper har ikke andet til f√¶lles end, at de ikke oplever at v√¶re velkomne p√• samme m√•de i et idr√¶tsf√¶llesskab. Specialforbund og DIF har l√łbende gennem √•rerne taget forskellige initiativer, der skal hj√¶lpe minoriteter med at blive en del af idr√¶ttens f√¶llesskab. Fx har DIF i mange √•r arbejdet med b√łrn og unge i udsatte boligomr√•der i regi af DIF get2sport.

Fremadrettet b√łr DIF idr√¶tten ved tilmeldings- og registreringsmoduler tilbyde andet end en bin√¶r k√łnsidentitet i registrering af deltagere/medlemmer. Konkret skal dette udm√łntes i, at den √•rlige medlemsregistrering i DIF, DGI og Firmaidr√¶tten skal udvides med en ‚ÄĚandet‚ÄĚ k√łnskategori. Den bin√¶re opdeling i k√łn suppleres med et alternativ, for at give plads til flere k√łnsidentiteter, og signalere at alle er velkommen. DIF opfordrer samme tilgang for b√•de forbund og foreninger, der registrerer deltagere/tilmeldinger til arrangementer, for i h√łjere grad at skabe inkluderende rammer. Seneste eksempel p√• dette er tilmeldingen til Royal Run 2022, hvor der er mulighed for at registrere sin deltagelse som ‚Äômand‚Äô, ‚Äôkvinde‚Äô eller ‚Äôandet‚Äô.

Der findes ikke en l√łsning, der sikrer inklusion p√• tv√¶rs af minoriteter, men i stedet er der brug for et langt sejt tr√¶k, hvor nogle af n√łgleindsatserne dog g√•r igen uanset minoriteten. Det drejer sig bl.a. om at arbejde med en inklusionspolitik, rollemodeller, fokus p√• kultur og sprogbrug, faciliteter mv. I det f√łlgende gives der uddybende r√•d til specialforbundene om, hvordan idr√¶tten kan g√łres mere inkluderende ud fra vores nuv√¶rende erfaringer.

EN INKLUDERENDE POLITIK

B√•de DIF, specialforbund og idr√¶tsforeninger b√łr have en dr√łftelse i relevante besluttende fora om, hvordan man sikrer, at man er et forbund/idr√¶tsforening, der er √•ben for alle. Idr√¶ttens organisationer skal i h√łjere grad tage ansvaret for, at det er trygt for individet at tr√¶de frem og deltage i idr√¶ttens tilbud. I dag er det i mange tilf√¶lde den enkeltes ansvar at st√• frem og sige, at man er transk√łnnet/homoseksuel/anden minoritet og evt. g√łre opm√¶rksom p√• nye eller s√¶rlige behov, der kan g√łre deltagelsen tryg og god. P√• f√¶llesskabets og majoritetens vegne skal DIF, specialforbund og idr√¶tsforeninger i stedet tage dette ansvar p√• sig og v√¶re proaktive og inkluderende i vores politikker og virke. Ellers vil man opleve, at kun ressourcest√¶rke minoritets personer tr√¶der frem og deltager i idr√¶tten. N√•r vi endvidere ved, at gruppen af transpersoner, interk√łnnede og non-bin√¶re i forvejen er nogle af de mest udsatte grupper i samfundet, er det et voldsomt ansvar at l√¶gge p√• dem for at blive en del af idr√¶tten. Med en inkluderende politik kan vi flytte det til f√¶llesskabets ansvar, at det er trygt for individet at tr√¶de frem.

En inkluderende politik og afledte inkluderende idr√¶tstilbud har potentiale til at invitere og opfordre flere til at deltage i idr√¶tten frem for at f√łle sig marginaliserede eller uvelkomne. N√•r vi agerer mere inkluderende og tolerant, giver vi plads til flere i idr√¶ttens f√¶llesskaber. Der handler derfor ikke om at ‚ÄĚtage noget‚ÄĚ fra nogen, men om at ‚ÄĚgive plads‚ÄĚ til, at flere kan v√¶re med i vores f√¶llesskaber.

For at sikre at en inkluderende politik g√łr en reel forskel, vil det endvidere v√¶re relevant at udpege en kontaktperson, der synligg√łres over for omverdenen som en ressourceperson for minoriteter, der √łnsker at deltage. Det vil v√¶re med til at g√łre det trygt og sikkert, at der er en ansvarlig person, der st√•r i spidsen for at styrke inklusionen og har ansvaret for at involvere de relevante personer bagud i organisationen eller foreningen. Dette b√łr v√¶re g√¶ldende b√•de p√• nationalt forbundsniveau og foreningsniveau.

Se ogs√• bilag med guide til proces for udarbejdelse af k√łnsidentitetspolitik.

FORNY SPROGET OG GIV PLADS TIL EN BREDERE FORST√ÖELSE
Idr√¶tten opleves udefra som et meget bin√¶rt system med fokus p√• m√¶nd og kvinder og normalitets forst√¶rkende system, hvor der fremmes en bestemt person profil. Det g√łr, at det er en sv√¶r verden at v√¶re i, hvis man falder uden for en s√¶rlig k√łnsstereotyp. En meget maskulin og bin√¶r k√łnsopfattelse er eksempelvis meget sv√¶r at forene med en rummelig kultur, der inkluderer transk√łnnede og interk√łnnede.

Specialforbund og foreninger skal v√¶re tydelige om, hvilket sprogbrug der styrker √•benhed, og hvilket der ikke accepteres. Det betyder, at hver klub skal reflektere over og opstille retningslinjer for, hvad der er acceptabelt sprogbrug i den enkelte klub. Det er n√¶ppe en st√łrre opgave at blive enige om, at man skal tale respektfuldt og ordentligt til hinanden, s√• opgaven bliver at v√¶re konkret i anvisningerne, og den afg√łrende test bliver at f√łlge op og sikre, at de gode hensigter bliver efterlevet. Til st√¶vner/kampe skal arrang√łrer, dommere, kampledere og officials v√¶re uddannet i nultolerance over for nedladende sprogbrug. Det er dog sv√¶rere for forbund og foreninger at h√•ndh√¶ve til tr√¶ning og i et omkl√¶dningsrum, hvor der ikke n√łdvendigvis er for√¶ldre, tr√¶nere eller officials til stede.
Her kan forbund hjælpe deres klubber på vej ved fx oplysningskampagner, som DBU har gjort[11].

Se også bilag med guide til sprogbrug.

OMKLÆDNINGSRUMMET
Omkl√¶dningssituationen er et s√¶rligt f√łlsomt emne for transpersoner, interk√łnnede og non-bin√¶re i idr√¶tten. Det skyldes, at nogle transk√łnnede har ubehag ved deres krop, er usikre p√• deres k√łnsidentitet, har bekymringer om reaktioner fra omverdenen og/eller frygter for kommentarer og bem√¶rkninger fra andre. Det fokus, der kommer p√• krop og k√łn ved omkl√¶dning, skaber derfor ubehag og frygt blandt de transk√łnnede i omkl√¶dningssituationen.
Nonbinære har også svært ved at finde sig til rette i omklædningsrum for enten mænd eller kvinder, hvor der ikke er andre muligheder.

Der er derfor brug for at kunne tilbyde alternativer til et k√łnnet omkl√¶dningsrum for at give plads til transk√łnnede.
Det er typisk en kommunal ansvarsopgave at stille idr√¶tsfaciliteter til r√•dighed, s√• det kan v√¶re sv√¶rt for en idr√¶tsforening, der befinder sig i et kommunalt anl√¶g, at etablere et ekstra omkl√¶dningsrum for transpersoner. I den optimale facilitet vil der v√¶re et alternativt tilbud om k√łnsneutrale omkl√¶dningsrum for at undg√• at ekskludere en transk√łnnet, interk√łnnet eller non-bin√¶r p√• baggrund af en u√łnsket opm√¶rksomhed i omkl√¶dningssituationen.
Alternativt flere omklædningsmuligheder i samme omklædningsrum.

Såfremt dette ikke er en mulighed, kan en forening arbejde med nogle fleksible omklædningsmuligheder, hvor man deler et omklædningsrum op med fx skillevægge, forhæng etc. Derudover vil det være relevant at have tydelig oplysning om omklædningsfaciliteter, og hvem der har adgang, så ingen er i tvivl, eller der opstår uheldige situationer.
For DIF handler det om at finde pragmatiske l√łsninger p√• den enkelte facilitet ud fra de behov og hensyn, der skal tages. Fremadrettet b√łr det indarbejdes i planl√¶gningen og byggeriet, at omkl√¶dningssituationen skal indeholde flere hensyn. Og endelig er det relevant, at der er en dr√łftelse i foreningen omkring omkl√¶dningskultur f√łr og efter tr√¶ning.

Der er samtidig også en udfordring for mange unge, at man ikke vil vise sin krop og klæde om sammen. Det kan give anledning til bekymring, hvis idrætsforeninger etablerer individuelle omklædningsrum, idet der er en risiko for, at det fremmer den tendens, og mange tusinde unge (piger) får endnu dårligere selvværd omkring deres krop.
Idrætsforeninger har en vigtig rolle her i at balancere disse modstridende hensyn og afdramatisere omklædningssituationen samt skabe forståelse for, at mennesker er bygget med forskellige kroppe.

Vedr. separate toiletfaciliteter kan det overvejes, om der skal v√¶re k√łnsopdelte toiletter (undtagen, hvis der er adgang til et pissoir). En unisex-l√łsning med et skilt ‚ÄĚtoilet‚ÄĚ kan inkludere alle, s√• skal der ikke tages stilling, og transpersoner, interk√łnnede og non-bin√¶re kan ogs√• benytte toilettet uden at skulle blive tvunget til en uhensigtsm√¶ssig valgsituation.
R√ÖD NUMMER 7: I KVINDERNES ELITEIDR√ÜT B√ėR LIGE KONKURRENCE V√ÜRE TUNGTVEJENDE
Generelt √łnsker idr√¶tten at prioritere inklusion og mangfoldighed. Det er ikke op til idr√¶tten at begr√¶nse folk i at identificere sig som det k√łn, de √łnsker eller leve livet p√• lige den m√•de, de finder rigtig. Men n√•r transpersoner, interk√łnnede og non-bin√¶re √łnsker at konkurrere p√• h√łjt plan mod andre kvinder, har det en indvirkning i idr√¶tskonkurrencen, hvorfor der bliver n√łdt til at v√¶re klare regler for, hvem der kan deltage i konkurrencen.

Det er i sportens √•nd, at der er klare regler for deltagelse, som alle er bekendt med, og som alle skal indordne sig under for at kunne deltage. Igen kan der henvises til det f√łrste r√•d i denne rapport om, at der skal tages stilling til problemstillingen. En lige konkurrence er s√•ledes betinget af, at der foreligger fuldst√¶ndig klare og entydige krav om, hvad det kr√¶ver for at kunne deltage i en given idr√¶tsaktivitet. Disse regler skal endvidere kommunikeres ud p√• forh√•nd i utvetydigt og klart format. S√• har alle atleter mulighed for at forberede sig og tr√¶ne efter de g√¶ldende retningslinjer. Som beskrevet ovenfor er dilemmaet koncentreret om, hvilke retningslinjer der skal v√¶re g√¶ldende for deltagelse i kvindernes konkurrencer, og p√• hvilket niveau af elite konkurrencer de skal g√¶lde.

INTERNATIONAL KONTEKST
Anbefalingerne p√• dette omr√•de kompliceres yderligere af, at DIF og specialforbundene ikke er alene om at afg√łre, hvilke regler der evt. skal etableres for at fastholde en lige konkurrence. Forbundene er forpligtet i samarbejdet med de internationale specialforbunds regler og skal f√łlge disse for at kunne deltage internationalt. De internationale regler virker ned gennem alle led i systemet, da vindere af nationale kampe/konkurrencer gennem serier og turneringer oftest er dem, der bliver udtaget til at stille op internationalt.

Principielt kan et dansk specialforbund derfor vedtage en rummelig og inkluderende politik, der resulterer i, at en transk√łnnet kvinde eller en interk√łnnet bliver k√•ret til dansk mester. Men vedkommende vil ikke have mulighed for at repr√¶sentere Danmark ved et internationalt mesterskab, hvis der fra det internationale specialforbunds side er vedtaget mindre inkluderende regler for deltagelse. Et dansk specialforbund bliver derfor ogs√• n√łdt til at forholde sig til de g√¶ldende regler fra det internationale forbund og arbejde politisk for, at disse bliver i tr√•d med de danske interesser.

Den Internationale Olympiske Komite (IOC) har i november 2021 opdateret sine vejledninger til arbejdet med at inkludere transpersoner og interk√łnnede i idr√¶tten[12]. I de tidligere retningslinjer fra 2015 lagde IOC v√¶gt p√•, at transkvinder og interk√łnnede skulle s√¶nke deres testosteronniveau i mindst et √•r op til konkurrencen for at kunne deltage. F√łr 2015 var der tillige ogs√• krav om, at atleten skulle have f√•et foretaget en k√łnskorrigerende operation. I de nye retningslinjer ‚Äď som ikke er juridisk bindende for de internationale forbund ‚Äď anbefaler IOC, at ingen atleter b√łr tage medicin for at stille op i en konkurrence, og ingen atleter skal igennem fysiske unders√łgelser for bestemme deres k√łn. Det er en markant √¶ndring, at IOC dermed antager som udgangspunkt, at der ikke foreligger en konkurrencem√¶ssig fordel for personer med k√łnsvariationer eller anden k√łnsidentitet, n√•r de stiller op i en konkurrence mod biologisk f√łdte kvinder. Derfor er behovet for at tage testosteron neds√¶ttende medicin bortfaldet.
IOC anbefaler endvidere, at hvert forbund beslutter, hvilke regler der skal være for deltagelse indenfor hver disciplin.

IOC og DIF er begge paraply organisationer og f√¶lles for IOC og DIF‚Äôs anbefalinger er, at det skal v√¶re hver enkelt idr√¶t der fasts√¶tter reglerne for deltagelse. One-size-fits-all tilgangen er ikke hensigtsm√¶ssig, n√•r der er tale om s√• forskelligartede idr√¶tter og hvor en f√¶lles l√łsning derfor bliver unuanceret. Der er s√•ledes sammenh√¶ng mellem den m√•de IOC og DIF arbejder med dilemmaerne p√•. Men samtidig har DIF i denne rapport ogs√• tilkendegivet, hvad DIF mener er den rigtige v√¶gtning af dilemmaerne. DIF st√•r endvidere klar til at hj√¶lpe alle specialforbund i processen og arbejdet frem mod at udarbejde deres egne regler om transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re i idr√¶tten.

VÆGTNING AF DILEMMAER INDEFOR KVINDEIDRÆTTEN
De fleste idr√¶tter har oprettet kvinder√¶kker for at give kvinderne en mulighed for at dyste p√• lige vilk√•r. Det er s√•ledes velkendt, at m√¶nd er omtrent 10 % bedre i ‚ÄĚtidsdiscipliner‚ÄĚ i eksempelvis atletik og sv√łmning, mens forskellene mellem medaljetagere til OL inden for k√łnnene i samme discipliner typisk er under 1 %. I en kamp mellem m√¶nd og kvinder i en fysisk aktivitet vil kvinder derfor i de fleste tilf√¶lde tabe. Oprettelsen af kvindekonkurrencer er en m√•de at anerkende og beskytte kvinders ret til at dyrke lige og uforudsigelig konkurrenceidr√¶t.

Men at v√¶re f√łdt med s√¶rlige fysiologiske foruds√¶tninger er ikke snyd, og lighed vil i udgangspunktet aldrig kunne sikres gennem en kunstig nivellering. I sporten accepteres medf√łdte fysiologiske fordele som h√łjde, v√¶gt, hjertest√łrrelse, arml√¶ngde osv. Som afg√łrende parameter er disse forskelle dog ‚ÄĚinden for kategori‚ÄĚ. Det vil sige, at der i eliteidr√¶tten sker en naturlig selektion i jagten p√• perfektion og medaljer. En 42 kg. let kvinde p√• 142 cm vil have det sv√¶rt i basketball, men kan v√¶re blandt de bedste i verden til gymnastik, som Simone Biles er et eksempel p√•[13].
P√• samme m√•de har sv√łmmeren Michael Phelps en krop, der er skabt til sv√łmning[14]. De to atleter er verdensklasse ‚ÄĚinden for deres kategori‚ÄĚ, men ogs√• ekstremer der er perfektioneret med henblik p√• den optimale pr√¶station. Disse fysiologiske forskelle accepteres i sporten, n√•r det er inden for samme kategori. Det er disse forskelle der fascinerer og hyldes, n√•r der afholdes konkurrencer blandt de bedste atleter.

Dilemmaerne omkring transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶res adgang til kvindesporten er derfor centreret omkring √łget inklusion af personer, der falder udenfor kategorien biologisk f√łdte kvinder i konkurrencer. Er det acceptabelt at inkludere en transkvinde, der p√• grund af mandlige udviklingstr√¶k har opretholdt en fysiologisk fordel, der kan m√•les gennem hendes st√łrre styrke og udholdenhed? Og hvad stiller man op med interk√łnnede atleter, der er f√łdt med variationer i k√łnskarakteristika, der ikke fuldst√¶ndigt og/eller entydigt kan betegnes som v√¶rende typisk for henholdsvis hank√łn og hunk√łn? Hvilke regler skal g√¶lde for deres deltagelse? Kan man fortsat stille krav om at medicinere raske og veltr√¶nede interk√łnnede atleter, for at de kan stille op til et mesterskab? Er √łget kropsdimensioner som eksempelvis ekstra h√łjde p√• godt 10 cm gennemsnitligt mellem m√¶nd og kvinder ikke ogs√• en oplagt fordel i mange discipliner? Er der samlet set tale om en konkurrencem√¶ssig uforholdsm√¶ssig fordel, der g√łr konkurrencens udfald givet p√• forh√•nd? I till√¶g b√łr skadesrisiko i kontaktsport ogs√• n√¶vnes som en risikofaktor, hvis du som biologisk f√łdt kvinde konkurrerer mod gennemsnitligt st√łrre konkurrenter, der er f√łdt som biologisk mand.

I en verden, hvor der ikke l√¶ngere kun findes mennesker, der orienterer sig efter bin√¶rt k√łn med flydende k√łnsidentitet og flere, der f√•r foretaget k√łnsbekr√¶ftende operationer, er der en principiel beslutning om, hvorvidt biologisk f√łdte kvinder stadigv√¶k skal opretholde deres ret til en lige konkurrence mod andre biologisk f√łdte kvinder.
Hvis man prioriterer inklusionen, risikerer man at mindske biologisk f√łdte kvinders muligheder for at vinde, fordi der vil v√¶re en fysiologisk overlegenhed hos nogle transkvinder og interk√łnnede. Der er s√•ledes stor variation i testosteronniveau blandt interk√łnnede kvinder fra naturens h√•nd og ligeledes i interk√łnnedes evne til at oms√¶tte testosteron. Det virker derfor ogs√• voldsomt at ekskludere alle transkvinder og interk√łnnede fra biologisk f√łdte kvinders konkurrence, da der kan v√¶re interk√łnnede med et lavere testosteronniveau end den gennemsnitlige biologisk f√łdte kvinde. Hertil kommer, at nogle interk√łnnede ikke vil beskrive deres fysiske situation med termen interk√łn og ej heller ville kunne relatere til sig selv i s√•danne vendinger. M√•ske vil det at de er interk√łn f√łrst blive til noget, man taler om, den dag vedkommende st√•r i eliteidr√¶tten og m√•ske bliver diskvalificeret pga. et h√łjt testosteronniveau.

DIF √łnsker at anerkende transpersoner og interk√łnnedes ret til at dyrke konkurrenceidr√¶t. Men n√•r valget st√•r mellem at prioritere denne gruppe af atleters vilk√•r over for den ‚Äď alt andet lige ‚Äď st√łrre m√¶ngde af biologisk f√łdte kvinders vilk√•r, b√łr hensynet til de biologisk f√łdte kvinder veje tungere p√• nuv√¶rende tidspunkt, n√•r det g√¶lder eliteidr√¶t eller konkurrence p√• h√łjt plan. Det er s√•ledes b√•de hensynet til beskyttelse af den v√¶sentlig st√łrre gruppe af biologiske f√łdte kvinder i forhold gruppen af transkvinder og interk√łnnede, men ogs√• det v√¶rdim√¶ssige fundament i at bevare biologisk f√łdte kvinders mulighed for at dyste p√• lige vilk√•r.

Det er imidlertid en vanskelig balancegang, for der vil i fremtiden formentlig v√¶re transkvinder, der er transiteret f√łr den mandlige pubertet s√¶tter ind. De har dermed ikke den biologisk f√łdte mands fysiologiske fordel og b√łr derfor ikke udelukkes. Hertil kommer den store variation, der er blandt ‚ÄĚgruppen‚ÄĚ af interk√łnnede. Nogen har slet ikke pr√¶stationsfremmende variationer i deres k√łnskarakteristika, mens andre har et lavere niveau af testosteron end deres biologisk f√łdte konkurrenter.

For DIF er inklusion ikke den tungeste prioritet at v√¶gte, n√•r det drejer sig om nationale og internationale elitekonkurrencer for kvinder. Det er ikke en ret at kunne deltage i et stort internationalt mesterskab som et EM, VM eller OL. Faktisk er det grundl√¶ggende ekskluderende at dyrke eliteidr√¶t, hvor kun de allermest talentfulde sportsfolk vil f√• den mulighed. Man kan derfor heller ikke tale om at ekskludere personer med forskellige k√łnsidentiteter ved at prioritere lige konkurrence for biologisk f√łdte kvinders elitekonkurrencer. I eliteidr√¶t er der ganske f√• atleter, der opn√•r dette niveau p√• det rigtige tidspunkt. Gruppen risikerer at blive mindre, hvis biologiskf√łdte kvinder er i konkurrence med transkvinder og interk√łnnede.

Hertil kommer, at DIF ikke har kendskab til videnskabelige studier der viser, at der ikke er forskel p√• transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶res fysiologiske fordele i studier med biologiske kvinder. Det er stadigv√¶k et omr√•de, hvor der findes relativt f√• studier, fordi antallet af elit√¶re transkvinder, interk√łnnede og non-bin√¶re stadigv√¶k er forholdsvist beskedent og derfor sv√¶rt at unders√łge n√¶rmere. DIF ligger derfor til grund, at der gennem den mandlige krops udvikling er en pr√¶stationsfremmende fordel, som i en konkurrence mod kvinder vil betyde, at den biologisk f√łdte kvinde ikke vil have en lige og fair chance for at vinde. Det er s√•ledes √łnsket om at bevare den lige konkurrence for biologisk f√łdte kvinder, der er afg√łrende for DIF‚Äôs anbefaling p√• dette omr√•de.

IOC‚Äôs nye retningslinjer prioriterer inklusion h√łjere end retf√¶rdighed, og placerer bevisbyrden hos dem, der h√¶vder, at personer med variation i k√łnsidentitet har en fordel. Som det fremg√•r, prioriterer DIF imidlertid lige konkurrence over inklusion for biologisk f√łdte kvinders konkurrence. Der er derfor en v√¶rdim√¶ssig holdningsforskel mellem IOC og DIF p√• dette punkt. Implikationerne af dette er dog ikke store, da b√•de DIF og IOC som paraply organisationer udelukkende fremf√łrer anbefalinger og ikke bindende regler for forbund. Desuden vil DIF naturligvis bakke op, hvis det indenfor en given disciplin kan underbygges videnskabeligt, at der ikke er en konkurrencem√¶ssig fordel. I s√• fald vil inklusion i DIF ogs√• v√¶gte h√łjere end lige konkurrence.

For DIF er inklusion og lige konkurrence lige vigtigt, og det fylder i vores arbejde, at f√• flest mulige til at dyrke idr√¶t og samtidig sikre lige og fair konkurrence. Det er i dette tilf√¶lde modstridende at efterleve begge v√¶rdier, men DIF er rundet af og har begge v√¶rdier placeret h√łjt i sit arbejde, og vil arbejde for at tilbyde alternativer der hvor v√¶rdierne ikke kan forenes.

Det er ikke DIF‚Äôs vurdering, at der aktuelt er en stor gruppe transkvinder og interk√łnnede, der k√¶mper for at f√• lov til at dyrke eliteidr√¶t med biologisk f√łdte kvinder. Ej heller er det realistisk, at der i Danmark vil v√¶re transpersoner, der er villige til at underg√• k√łnsbekr√¶ftende indgreb, medicin og hormonbehandling for at opn√• en genvej til bedre sportslige resultater. Personer, der oplever en manglende sammenh√¶ng mellem deres biologiske k√łn og det oplevede k√łn, lever i forvejen et marginaliseret og udsat liv og er blandt de mest s√•rbare personer i samfundet. Den mindste bekymring blandt hovedparten af transpersoner er derfor deres mulighed for at deltage i en international elit√¶r idr√¶tskonkurrence. Det er derfor en fejlagtig antagelse, hvis man vurderer, at der er personer i Danmark, der vil gennemg√• de udfordringer, transk√łnnede har i livet blot for at vinde en medalje. Der er ikke bel√¶g for at antage, at der pludselig vil komme en transk√łnnet eller interk√łnnet atlet at ‚ÄĚstj√¶le‚ÄĚ en plads eller et mesterskab fra en biologisk f√łdt kvinde, der har tr√¶net for dette hele sit liv.

DEFINITION AF ELITE
Hvis et specialforbund f√łlger DIF‚Äôs r√•d om at v√¶gte lige konkurrence h√łjere end inklusionsv√¶rdierne, rejser det sp√łrgsm√•let om, p√• hvilket niveau af konkurrence/elite der skal v√¶re begr√¶nsende regler for deltagelse. Er det g√¶ldende for regionale mesterskaber? Ved nationale mesterskaber? Er det g√¶ldende fra 12, 15 eller 18 √•r?

DIF anbefaler, at et forbund dr√łfter og beslutter en definition af eliteidr√¶t i det omfang, forbundet ikke allerede har dette i sine g√¶ldende politikker og strategier. Uanset idr√¶t anbefaler DIF, at eliteidr√¶t kun d√¶kker personer over 12 √•r. Inden for forbundets definition af eliteidr√¶t skal hensynet til en lige og sikker idr√¶t v√¶gtes op imod den inkluderende tilgang.

Det er vanskeligt at rumme nuancerne mellem de mange forskellige idr√¶tter og deres eliteidr√¶ts definitioner for DIF og dermed give klare anbefalinger p√• tv√¶rs af alle forbund og discipliner. Det vil blive alt for unuanceret og forsimplet, hvis DIF skal lave disse definitioner p√• tv√¶rs discipliner. I nogle idr√¶tter vil det v√¶re meningsfuldt at have en meget inkluderende tilgang langt op i de elit√¶re r√¶kker/niveau, mens det i andre er hensigtsm√¶ssigt for b√•de biologisk f√łdte kvinder og transk√łnnede, at der sker en begr√¶nsning p√• et tidligere niveau/alder.

Det er op til specialforbundet at dr√łfte dette med bagland og klubber, og DIF bidrager gerne til at overs√¶tte de overordnede r√•d til hver enkelt idr√¶t og disciplin. Det afg√łrende bliver igen, at der er klare regler for deltagelse, s√• alle ved, hvad der g√¶lder, og hvad man kan forvente, s√• det ikke bliver p√• bagkant, at nogen bliver udelukket eller inkluderet i en konkurrence. For transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re er det ogs√• vigtigt at have klarhed over, om der er mulighed for deltagelse, hvis man er talentfuld og dygtig til sin idr√¶t, eller om man bliver udelukket p√• et tidspunkt op gennem talent- og elitearbejdet.

Som et overordnet bud p√• hvordan man definerer eliteidr√¶t, er Anti Doping Danmarks definitioner af national elite relevante[15]. Hvis man er en ud√łver, der falder indenfor disse kategorier, er der tale om et elit√¶rt niveau, hvor der if√łlge DIF‚Äôs r√•d er tungtvejende grunde til at prioritere lige konkurrence p√• bekostning af inklusion. Omvendt, hvis man ikke er en del af denne elitedefinition, vil det v√¶re mere hensigtsm√¶ssigt at prioritere inklusion h√łjest (jf. r√•d nummer 4 og 5).

Den sv√¶re dr√łftelse ligger imidlertid i gr√•zonerne mellem det √•benlyst h√łje elit√¶re niveau og den brede motionsidr√¶t. Hvordan skal fx talentgrupperne og sub-eliten placeres i dette sp√łrgsm√•l? Det kr√¶ver en individuel stillingtagen i hver enkelt disciplin bl.a. baseret p√• udbredelse, antal ud√łvere, relative internationale niveau og flere andre forhold for at kunne afg√łre nuanceret. Her vil der v√¶re brug for, at forbundene bliver meget pr√¶cise omkring deltagelseskriterierne, herunder ogs√• beslutningsgrundlaget, kriterierne for at blive inkluderet, muligheder for at appellere beslutninger, hvem der afg√łr tvister mv.

TOKYO OL OG INKLUSION
I eliteidr√¶t er pr√¶missen, at der er tale om et ‚ÄĚnulsumsspil‚ÄĚ forst√•et s√•ledes, at der er kun √©n guldmedalje til den/de bedste kvindelige deltagere i konkurrencen. Da forskellen mellem nr. 1 og 2 ofte ligger i marginaler, er der behov for entydige kvantitative krav, som betyder, at konkurrence kan afvikles retf√¶rdigt og sikkert.

Ved de nylige Olympiske Lege i Tokyo i august 2021, var IOC‚Äôs retningslinje om et testosteronniveau p√• under 10 nanomol pr. liter blod i mindst et √•r op til konkurrencen g√¶ldende, medmindre de internationale specialforbund havde vedtaget andre adgangskrav. Det bet√łd, at (mindst) tre transk√łnnede og/eller non-bin√¶re atleter havde kvalificeret sig p√• helt legitim vis. Den canadiske fodboldspiller Quinn blev den f√łrste non-bin√¶re, transk√łnnede atlet, der blev olympisk mester, idet det canadiske kvindefodboldhold vandt guldmedalje. New Zealands Laurel Hubbard konkurrerede i 87 kg-v√¶gtklassen i v√¶gtl√łftning som transk√łnnet atlet, men lykkedes ikke at g√łre sig g√¶ldende i medaljedysten. Endelig var Alana Smith, en non-bin√¶r skateboarder, i konkurrence i kvindernes gadekonkurrence og sluttede som nummer 20.

Derudover var der to kvindelige l√łbere fra Namibia (Christine Mboma og Beatrice Masilingi), der p√•kaldte sig opm√¶rksomhed, fordi de har et h√łjt naturligt testosteronniveau i kroppen. World Athletics har i 2018 vedtaget skrappere regler end IOC‚Äôs dav√¶rende anbefalinger[16], s√• kravet om testosteronniveau for mellemdistancel√łbere (400 meter-1 mile) er s√¶nket til 5 nanomol pr. liter blod. De to kvinder, hvis foretrukne distance er 400 meter, havde derfor ikke mulighed for at stille op i favoritdisciplinen pga. et testosteronniveau over gr√¶nsen. I stedet kunne de stille op p√• andre distancer, og valget faldt p√• 200 meter-l√łbet. I OL-finalen vandt 18-√•rige Christina Mboma s√łlvmedalje i verdensrekordtid for l√łbere under 20 √•r. Beatrice Masilingi blev nummer 6. Pr√¶stationerne har betydet, at der igen dr√łftes regels√¶t omkring uforholdsm√¶ssige konkurrencefordele i World Athletics regi. For begynder den formodede betydelige fysiologiske fordel f√łrst, n√•r de har l√łbet 399 meter? World Athletics har i lyset af IOC‚Äôs opdaterede retningslinjer fra november 2021, og tilsides√¶ttelse af testosteron niveauet, dog fastholdt, at forbundet ikke √¶ndrer p√• sine retningslinjer[17].

De sportslige resultater fra Tokyo har v√¶ret brugt som argument for, at transk√łnnedes inklusion ikke udg√łr et konkurrenceforvridende problem. Det har v√¶ret fremf√łrt, at Laurel Hubbards pr√¶station var et eksempel p√•, at der tydeligvis ikke er nogen konkurrencefordel for transkvinder i eliteidr√¶t. Det m√• antages, at Laurel Hubbard kom i sit livs bedste form, og gjorde alt hvad der stod i hendes magt for at pr√¶stere s√• optimalt som muligt. N√•r resultatet blev en 12. plads, b√łr der derfor ikke v√¶re nogen bekymring for de biologisk f√łdte kvinders ret til lige og fair konkurrence.

Det kan dog ikke v√¶re disse enkelte resultater fra Tokyo, der ligger til grund for v√¶gtningen af de principielle dilemmaer. Hvad nu hvis det sportslige resultatet havde v√¶ret endnu bedre/v√¶rre? Skulle de principielle beslutninger s√• have v√¶ret anderledes? Der m√• man forlange st√łrre evidensbaseret forskning p√• transatleters pr√¶stationer, som grundlag for s√•danne beslutninger og ikke resultatlisten fra Tokyo OL 2020.

DET VIDERE ARBEJDE
I Danmark har der endnu ikke v√¶ret kendte tilf√¶lde af en transk√łnnet, interk√łnnet eller non-bin√¶r atlet, der havde et sportsligt niveau, der gjorde at vedkommende var kvalificeret til et OL. DIF har derfor endnu ikke forholdt sig til problematikken, da det ikke har v√¶ret aktuelt. Men i tr√•d med denne rapports anbefalinger om at tage stilling (jf. r√•d nummer 1) vil DIF altid forf√łlge det sportslige potentiale og udtage enhver atlet, der lever op til de g√¶ldende regler.
Hvis man har kvalificeret sig indenfor de gældende regler, så er man som udgangspunkt berettiget til at deltage og vil blive udtaget til OL.

FYSIOLOGISK INDIKATOR
Fremadrettet vil det v√¶re relevant for DIF at f√łlge b√•de IOC og de internationale specialforbunds arbejde med retningslinjerne og forskningen der ligger til grund for reglerne for deltagelse. Der forest√•r en st√łrre opgave for de internationale specialforbund i at diskutere og afklare, hvor i der evt. m√•tte best√• en konkurrencem√¶ssig uhensigtsm√¶ssighed ved at prioritere inklusion h√łjere end lige konkurrence. Ligeledes er det fremadrettet en opgave for forskere at unders√łge, om der er parametre for individers fysiske pr√¶station, der kan defineres med en pr√¶cis indikator, hvor en person betragtes passende ‘kvindelig’ eller passende ‘mand’. Testosteron er nu ikke l√¶ngere denne mark√łr if√łlge IOC, men sp√łrgsm√•let er, hvilken anden indikator der s√• kan anvendes som afg√łrende i en sportslig kontekst?

Det kan fx v√¶re m√•den man oms√¶tter ilt i blodet p√•, er den afg√łrende konkurrencefordel og derfor en bedre mark√łr end testosteron? Man kunne ogs√• overveje at inddele atleter efter deres m√•lte fysiske form√•en fremfor efter deres k√łn. Det kunne i nogle idr√¶tter v√¶re slagstyrke, i andre idr√¶tter deres iltoptagelse, i tredje idr√¶tter noget helt andet.
Det er en opgave for forskere og de internationale idrætsorganisationer at bidrage til forskningen og beslutningsgrundlaget om, hvordan man sikrer lige konkurrence blandt alle idrætsaktive.

Hvis et forbund fastholder testosteronniveauet som mark√łr, kan det v√¶re, at det i nogle idr√¶tter er relevant at se p√• andre niveauer. Men ogs√• overvejelser om intervaller af testosteron i givne konkurrencer kan v√¶re med til at give en mere nuanceret og inkluderende adgang til idr√¶tten.

INTERNATIONAL IDRÆTSPOLITIK
I den internationale idr√¶tspolitik, hvor DIF-idr√¶ttens specialforbund er repr√¶senteret af en r√¶kke frivillige idr√¶tsledere i internationale specialforbund samt deres udvalg og komiteer, skal den danske stemme derfor ogs√• v√¶re pr√¶get af √•benhed over andre k√łnsidentiteter. Hvert internationalt specialforbund m√• arbejde med at definere, hvori den eventuelle konkurrenceforvridende fordel best√•r i deres idr√¶t. Danske idr√¶tspolitikere skal arbejde for at tr√¶kke den internationale idr√¶t i en mere inkluderende og tolerant retning.

SPECIALFORBUND OG DIF’S ARBEJDE I DANMARK
DIF vil også fortsætte sit arbejde med at hjælpe specialforbundene med at omsætte denne rapports anbefalinger til aktivt inklusionsarbejde og til konkrete regler for deltagelse i pågældende idrætter. DIF vil fastholde sin rolle som samlende vidensorganisation i idrætten, så hvert specialforbund ikke skal indsamle og kondensere viden på området.
DIF vil fortsat have relationer til medlemmer af ekspertarbejdsgruppen, der kan hj√¶lpe dansk idr√¶t med vejledning p√• medicinske, etiske, fysiologiske sp√łrgsm√•l mv. Det er DIF‚Äôs m√•ls√¶tning, at dilemmaerne omkring transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re i idr√¶tten kan √¶ndres, s√• idr√¶ttens v√¶rdier om inklusion og lige og sikker konkurrence ikke kolliderer i forbundenes udm√łntning af denne rapports r√•d. De steder hvor der opretholdes en begr√¶nsning p√• inklusionen, skal der udvikles gode alternativer, s√• alle kan finde en plads i et idr√¶tsf√¶llesskab.

* * *
Noter

  1. [Retur] Sex i Danmark, n√łgletal fra Projekt Sexus 2017-2018, M. Frisch m.fl. Statens Serum Institut, Aalborg Universitet, s. 279
  2. [Retur] Tal fra Danmarks Statistik, Statistikbanken
  3. [Retur] Sex i Danmark, n√łgletal fra Projekt Sexus 2017-2018, M. Frisch m.fl. Statens Serum Institut, Aalborg Universitet, s. 13
  4. [Retur] Sex i Danmark, n√łgletal fra Projekt Sexus 2017-2018, M. Frisch m.fl. Statens Serum Institut, Aalborg Universitet, s. 13
  5. [Retur] https://www.intersexdanmark.com/inttal
  6. [Retur] Se fx https://www.dr.dk/nyheder/indland/marcus-paa-ni-blev-foedt-som-pige-gud-du-har-lavet-en-fejl-med-mig og
    https://livsstil.tv2.dk/2020-05-06-seks-aarige-storm-gaar-i-kjole-og-badedragt-i-starten-troede-foraeldrene-bare-det-var-en
  7. [Retur] https://olympics.com/ioc/news/ioc-releases-framework-on-fairness-inclusion-and-non-discrimination-on-the-basis-of-gender-identity-and-sex-variations
  8. [Retur] https://equalityinsport.org/resources/index.html
  9. [Retur] https://www.dbukoebenhavn.dk/nyheder/2021/november/derfor-skal-drenge-og-piger-spille-paa-samme-hold/
  10. [Retur] https://kum.dk/aktuelt/nyheder/problematiske-forhold-for-lgbti-personer-i-idraetten
  11. [Retur] https://www.dbu.dk/nyheder/2021/august/mere-respekt-paa-banen-med-raab-paent/
  12. [Retur] https://olympics.com/ioc/news/ioc-releases-framework-on-fairness-inclusion-and-non-discrimination-on-the-basis-of-gender-identity-and-sex-variations
  13. [Retur] https://www.wired.com/story/the-biomechanical-perfection-of-simone-biles-triple-double/
  14. [Retur] https://www.biography.com/news/michael-phelp-perfect-body-swimming
  15. [Retur] https://www.antidoping.dk/love-og-regler/nationale-regler-for-antidoping
  16. [Retur] https://www.worldathletics.org/news/press-release/eligibility-regulations-for-female-classifica
  17. [Retur] https://www.insidethegames.biz/articles/1115611/world-athletics-transgender-dsd-ioc

Rapporten “Inklusion af transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re i idr√¶tten” hos DIF i pdf-format.

* * *
[Til top] Pixi udgaven af rapporten:

NOTAT DECEMBER 2021
PIXI UDGAVE
INKLUSION AF TRANSK√ėNNEDE, INTERK√ėNNEDE OG NON-BIN√ÜRE I IDR√ÜTTEN

Formål
DIF √łnsker at g√łre det lettere for personer med k√łnsidentitetsforhold at blive en del af det organiserede idr√¶tsf√¶llesskab. DIF vil hj√¶lpe specialforbundene og idr√¶tsforeningerne til at definere de bedste muligheder for inklusion.

For transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re atleter er der p√• nuv√¶rende tidspunkt ikke nogen entydig holdning eller regels√¶t for deres deltagelse i dansk idr√¶t. IOC og de internationale specialforbund har anbefalinger, der omhandler de numerisk f√• voksne eliteatleters deltagelse i internationale konkurrencer, men for den brede befolkning (b√łrn, unge og voksne motionister) er der ikke et regels√¶t.

Denne pixiudgave er et udtr√¶k af de v√¶sentligste pointer fra rapporten ‚ÄĚInklusion af transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re i idr√¶tten‚ÄĚ. Form√•let er derfor p√• overskuelig og lettilg√¶ngelig vis at pr√¶sentere de konkrete r√•d og anbefalinger fra DIF. Formatet betyder at de uddybende og nuancerede betragtninger ikke medtages her

Baggrund
Gennem de seneste √•r er der sket en st√łrre synligg√łrelse af forskellige k√łnsidentiteter i samfundet. Det er sket i takt med, at der er kommet mulighed for juridisk k√łnsskifte, udredning og behandling i sundhedsv√¶senet. Hospitaler oplever kraftig stigning i henvendelser fra personer, der √łnsker at bekr√¶fte deres k√łn gennem det offentlige sygehusv√¶sens hj√¶lp. I idr√¶tten m√łder man derfor ogs√• i stigende grad personer med k√łnsidentitetsforhold som √łnsker at v√¶re med, men som giver nogle dilemmaer for idr√¶tten at forholde sig til.

Dilemmaer om k√łnsidentitet
Dilemmaer om k√łnsidentitet opst√•r n√•r tre af idr√¶ttens grundl√¶ggende v√¶rdier
skal tilgodeses på en gang. De tre værdier er:

  • Inklusion ‚Äď Idr√¶t skal v√¶re for alle
  • Lige konkurrence ‚Äď fairplay og en uforudsigelig konkurrence
  • Sikkerhed ‚Äďidr√¶t skal v√¶re sikkert at dyrke

Hvordan kan man b√•de √łnske, at alle er med og samtidig regulere hvem der har adgang til at deltage i konkurrencer? Skal der v√¶re begr√¶nset adgang p√• bekostning af lige og retf√¶rdig konkurrence ‚Äď eller omvendt?

Hvordan kan man i forl√¶ngelse heraf forene at alle kan deltage, med en sikkerhedsm√¶ssig forsvarlig afvikling, hvor ingen lider un√łdig skade?Kan idr√¶tten leve med, at sikkerhed kun er anden prioritet, fordi alle skal have lov at deltage, hvor de √łnsker?

7 Råd fra DIF
DIF kommer ikke med √©n anbefaling, der overordnet anbefaler den ene v√¶gtning frem for den anden. Det vil blive for simpelt og unuanceret til at tjene interesserne hos b√•de idr√¶tten og inklusionen af transk√łnnede, interk√łnnede og non-bin√¶re.
Det er endvidere i tråd med IOC, der overlader det til de internationale forbund, at fastsætte de specifikke regler for deres idræt og mesterskaber, for derved at tilgodese nuancerne idrætterne imellem.

Råd nummer 1: Tag stilling
Det f√łrste r√•d fra DIF til forbundene er, at de skal v√¶re proaktive og tage stilling til dilemmaerne omkring k√łnsidentitetsforhold. Uanset om forbundet h√¶lder til det ene eller det andet synspunkt, s√• er det vigtigt, at forbundet forholder sig til problemstillingen. Der er samtidig en enest√•ende mulighed for specialforbundene til at fremme mangfoldighed i forbundets idr√¶tter og vise sig frem som et progressivt og moderne specialforbund, der g√•r forrest og efterlever v√¶rdierne om inklusion.

R√•d nummer 2: Afd√¶k hvor k√łnnet jeres idr√¶t er
Hvis det spiller en stor rolle, om man er st√¶rk, hurtig, udholdende og har s√¶rlige kropslige foruds√¶tninger, s√• er idr√¶tten typisk meget k√łnsafh√¶ngig. I de tilf√¶lde kan det give mening ud fra et √łnske om lige konkurrence at have regler for deltagelse, fordi man vil sikre en uforudsigelig konkurrence og dermed beskytte konkurrencen for de biologisk f√łdte kvinder. Spiller det derimod en mindre rolle, om deltageren har s√¶rlige fysiske foruds√¶tninger, er det en mindre k√łnsafh√¶ngig idr√¶t, hvorfor inklusion b√łr v√¶re den afg√łrende v√¶rdi.

Råd nummer 3: De mandlige rækker skal være åbne for alle
I herreidr√¶tten vil de fysiske foruds√¶tninger hos transpersoner, interk√łnnede og non-bin√¶re ikke skabe samme konkurrencem√¶ssige fordele, der udfordrer idr√¶ttens √łnske om en lige konkurrence, der er uforudsigelig. Det er derfor DIF‚Äôs anbefaling, at man tillader idr√¶t for alle og er inkluderende i sin tilgang, n√•r det drejer sig om at deltage i idr√¶tsbegivenheder, hvor det i √łvrigt er m√¶nd, der deltager.

R√•d nummer 4: I Bredde- og motionsidr√¶tten b√łr inklusion v√¶re tungtvejende
DIF anbefaler at breddeidr√¶tten er inkluderende og mangfoldig. Man skal ikke begr√¶nse eller udelukke mennesker fra at dyrke idr√¶t p√• bredde- og motionsniveau. I de bredde- og motionsidr√¶tter der foreg√•r uden s√¶rlige konkurrencer, er der et andet prim√¶rt fokus p√• fx sundhed, velv√¶re, √¶stetik, naturoplevelser og rekreativ fritid. Her b√łr der som udgangspunkt v√¶re fri adgang til, at alle kan deltage, uden der skal opdeles i k√łn.

DIF opfordrer idr√¶tter, der har en st√¶rk konkurrence identitet blandt breddeud√łvere, til at arbejde med at udvikle idr√¶tstilbud, hvor alle kan v√¶re med i en konkurrence alligevel.
R√•d nummer 5: Blandt b√łrn og unge b√łr inklusion v√¶re tungtvejende
Mange b√łrn, der har variationer i deres k√łnsidentitet, vil bare gerne dyrke idr√¶t sammen med og som deres j√¶vnaldrende. Det er vigtigt, at foreningsidr√¶tten ogs√• kan rumme dem og s√łrge for, at de ogs√• f√•r en god idr√¶tsoplevelse.

For unge der oplever en f√łlelse af ubehag, n√•r deres krop, CPR-nummer eller fremtr√¶den ikke stemmer overens med deres k√łnsforst√•else, kan idr√¶tten v√¶re med til at skabe et rum, hvor man kan v√¶re som man har lyst.

De gode motionsvaner indl√¶res tidligt, og derfor b√łr DIF-idr√¶ttens tilbud til b√łrn og unge v√¶re tilpasset, s√• inklusionen vejer tungest. I nogle idr√¶tter kan man endvidere g√• skridtet videre og sp√łrge nysgerrigt, hvorfor der overhovedet foreg√•r en k√łnsopdeling? I mange mindre b√łrneidr√¶tter er k√łnsopdeling slet ikke en mulighed, da der ikke er ‚ÄĚnok‚ÄĚ b√łrn under 12 √•r til, at man kan lave en meningsfuld opdeling.

Råd nummer 6: Udarbejd en inkluderende politik, kultur og sprog i idrætten
En inkluderende politik og strategi har potentiale til at invitere og opfordre flere til at deltage i idr√¶tten frem for at f√łle sig marginaliserede eller uvelkomne. N√•r vi agerer mere inkluderende og tolerant, giver vi plads til flere i idr√¶ttens f√¶llesskaber. Der handler derfor ikke om at ‚ÄĚtage noget‚ÄĚ fra nogen, men om at ‚ÄĚgive plads‚ÄĚ til, at flere kan v√¶re med i vores f√¶llesskaber. Det handler ogs√• om at s√¶tte gr√¶nser for sprogbrug og skabe inkluderende faciliteter og omkl√¶dningsmuligheder, hvor alle trygt kan v√¶re.

R√•d nummer 7: I Kvindernes eliteidr√¶t b√łr lige konkurrence v√¶re tungtvejende
DIF √łnsker at anerkende transpersoner og interk√łnnedes ret til at dyrke konkurrenceidr√¶t. Men n√•r valget st√•r mellem at prioritere denne gruppe af atleters vilk√•r over for den ‚Äď alt andet lige ‚Äď st√łrre m√¶ngde af biologisk f√łdte kvinders vilk√•r, b√łr hensynet til de biologisk f√łdte kvinder veje tungere p√• nuv√¶rende tidspunkt, n√•r det g√¶lder eliteidr√¶t eller konkurrence p√• h√łjt plan.

Det er i sportens ånd, at der er klare regler for deltagelse, som alle er bekendt med, og som alle skal indordne sig under for at kunne deltage. En lige konkurrence er således betinget af, at der foreligger fuldstændig klare og entydige krav om, hvem der kan deltage i en given idrætsaktivitet. Disse regler skal endvidere kommunikeres ud på forhånd i utvetydigt og klart format. Så har alle atleter mulighed for at forberede sig og træne efter de gældende retningslinjer.

For DIF er inklusion ikke den tungeste prioritet at vægte, når det drejer sig om nationale og internationale elitekonkurrencer for kvinder. Det er ikke en ret at kunne deltage i et stort internationalt mesterskab som et EM, VM eller OL.

Pixi udgaven hos DIF i pdf-format.

* * *
[Til top] Notatet med en guide til √łget inklusion i foreningen:

NOTAT
GUIDE TIL √ėGET INKLUSION I FORENINGEN

Idr√¶tsforeningen skal v√¶re bekendt og v√¶re bevidst om, at de medlemmer de √łnsker at tiltr√¶kke og v√¶re noget for:

  • √ėnsker at dyrke idr√¶t med det k√łn de selv v√¶lger
  • Oplever det ikke som trygt at v√¶re transk√łnnet i idr√¶tsforeninger
  • Er s√•rbar i samtaler med fremmede fordi de er vant til at blive m√łdt af k√łnnet eller diskriminerede sprogbrug
  • Er bekymret over omkl√¶dningssituationen og at skulle blive tvunget til at kl√¶de om med fremmede man ikke er tryg ved
  • √ėnsker egentlig bare at v√¶re en del af idr√¶tten som alle andre, og ikke skulle blive forholdt deres udfordringer n√•r de dyrker idr√¶t.

Idrætsforeningen kan tage initiativ til at være mere inkluderende ved at:

  • Udarbejde proaktive tydelige strategier, politikker, visioner, ans√¶ttelsesaftaler og andre centrale organisationsdokumenter der udviser intention om at v√¶re inkluderende og mangfoldig.
  • Lav tydelige statements p√• hjemmeside og sociale medier om, at alle er velkomne, og udpeg en kontaktperson man kan henvende sig til
  • Uddel DIF‚Äôs ordbog der kan guide tr√¶nere og ledere til et k√łnsintelligent sprogbrug
  • V√¶re bevidst om k√łnnet sprog/ billeder p√• hjemmesider, nyhedsbreve, sociale medier mv.
  • Kommuniker om adgang til omkl√¶dningsrum og hav gerne k√łnsneutrale l√łsninger eller tilbyd et forh√¶ng som en mulighed. Henvis evt. til et familierum
  • St√łt jer op af forbund og DIF‚Äôs kommunikation om rollemodeller og gode historier om inklusion og mangfoldighed
  • Prioriter ressourcer og tid til l√¶ring og uddannelse for frivillige, medlemmer og tilskuere til at forst√• og underst√łtte en inkluderende tilgang hvor der er plads til alle
  • Lav klare procedurer til behandling af klager og tvister.
  • Lav guidelines til en mere rummelig foreningskultur
  • Benyt regnbue- og transflag samt armb√•nd, anf√łrerbind, hj√łrneflag mv.

Idr√¶tsforeningen kan for at sikre et godt f√łrste m√łde med et nyt medlem fra en
s√•rbar m√•lgruppe s√łrge for at:

  • Synligg√łre de idr√¶tter man kan dyrke i foreningen hvor k√łn og alder er mindre vigtigt for deltagelse
  • Lave introduktions tilbud hvor k√łn og niveau ikke er afg√łrende, dvs. undg√• opdeling i k√łn
  • V√¶re tydelig overfor nybegynder om krav til udstyr, t√łj, niveau s√• ingen er i tvivl om forventningerne
  • Udpege en kontaktperson der har viden om inklusion og m√•lgruppen, og kan fungere som kontaktperson i en periode
  • Tage ansvar for et trygt og inkluderende milj√ł, s√¶rligt omkring omkl√¶dningssituationen
  • V√¶re helt tydelig og eksplicit om at ingen deltagere vil blive bedt om k√łnsbekr√¶ftelse eller unders√łgelser
  • Kun bede om n√łdvendige og passende data om deltagere. Undg√• at indsamle un√łdvendige oplysninger, fx. erkl√¶ring om k√łn, og s√łrg for, at kategorierne er inkluderende, n√•r k√łnsoplysninger kr√¶ves
  • Uddanne og tr√¶ne jeres tr√¶nere til at v√¶re rollemodeller
  • Forts√¶tte kommunikation p√• sociale medier om mangfoldighed, med konkrete opslag om foreningens arbejde

Guide til inklusion af transk√łnnede b√łrn
Nedenst√•ende udsagn er indsamlet af Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn (FSTB), ved en sp√łrgeskemaunders√łgelse blandt foreningens medlemmer i efter√•ret 2019. Skemaet er udsendt til 53 familier, der kom svar fra 41 ‚Äď svarprocent p√• 77 %. B√łrnene er mellem 5-18 √•r.
Hvorfor g√•r transk√łnnede b√łrn i mindre grad til sport?

  • Det er besv√¶rligt
  • I idr√¶tsforeninger er der meget fokus p√• anderledes/ k√łnsdysfori
  • Det f√łles Ikke trygt
  • Barnet bliver mindet om at krop og identitet ikke passer sammen
  • Der er for stort fokus p√• k√łn (fx oplyse cpr nummer ved indmeldelse)
  • Idr√¶tten foreg√•r k√łnsopdelt
  • Man kan ikke v√¶re med p√• det hold man √łnsker (det hold man identificerer sig med)

Hvorfor stopper transk√łnnede b√łrn til sport?

  • De mistede interessen
  • Omkring social transition
  • Det er for besv√¶rligt/Mangler overskud pga. k√łnsidentitetsproblemer
  • F√łlte der blev snakket i krogene og for megen fokus p√• k√łn
  • Omkl√¶dningsforholdene var d√•rlige
  • Ikke mange af de sportsgrene som barnet kunne t√¶nke sig har k√łnsneutrale hold

Hvad kan f√• transk√łnnede b√łrn til at g√• til mere sport

  • St√łrre forst√•else og normalisering i foreningen af transk√łnnethed hos b√łrn
  • At k√łnsidentiteten ikke bliver et tilbagevendende samtaleemne – alts√• at barnet ogs√• bare er et barn som sine holdkammerater.
  • At man bliver accepteret for den man er af sin tr√¶ner og holdkammerater.
  • En god respektfuld tone mellem mennesker.
  • At der er tryghed omkring k√łnsidentiteten og viden om k√łnsdysfori
  • Sikker p√• sin tr√¶ners opbakning
  • Bedre faciliteter til omkl√¶dning eller accept af at man kl√¶der om med det k√łn man identificerer sig med.
  • At der er mulighed for at deltage p√• et blandet hold der ikke er k√łnsopdelt
  • At det ikke kr√¶ver oplysning af cpr nummer at g√• til sport

Guiden til √łget inklusion i foreningen hos DIF i pdf-format.

* * *
[Til top] Guide til processen til udarbejdelse af politik om k√łnsidentitetsforhold i idr√¶tten.

GUIDE TIL PROCES
UARBEJDELSE AF POLITIK OM K√ėNSIDENTITETSFORHOLD I IDR√ÜTTEN

Udarbejdelse af en levende og konkret politik om k√łnsidentitetsforhold i et forbund kan have mange udformninger. Den foresl√•ede proces v√¶gter at tage udgangspunkt i eksisterende politikker/ strategier og bygge oven p√•. Endvidere at t√¶nke implementering ind i udarbejdelsen ved at sikre den rigtige involvering i design af processen.

A) Udvælgelse af proces ansvarlig
Her giver det mening at udvælge en ansat i forbundet til at være tovholder.
Alternativt en politisk ansvarlig, der har erfaring med organisations, projekter og ledelse.

B) Dataindsamling- (Desk research)
Indledningsvist skal det afd√¶kkes hvilken situation forbundet aktuelt har p√• inklusionsomr√•de. Hvad ved vi allerede? Hvad bygger vi vores politik p√•? Hvad har vi af f√łlgende:

  • V√¶rdis√¶t
  • Code og conduct /etisk kodeks
  • Forebyggelse kr√¶nkelser m.m
  • Politikker om inklusion
  • Regels√¶t for ud√łvelse af konkurrencer, fairplay
  • Appeln√¶vn, ordensudvalg, Antidoping kodeks
  • Persondatalov

C) Etablering af arbejdsgruppe
Den ansvarlige etablerer et Interessent/- påvirknings overblik: Hvem bliver påvirket? Hvem har elles en relevant mening og erfaring med området?
Inviter gerne en repr√¶sentant fra de grupper, som bliver p√•virket /som skal st√• for implementering (eks. Klubansvarlige, frivillige, tr√¶nere, ud√łvere, for√¶ldre, talentelite udvalg, bredde udvalg; appeln√¶vn; trivsels udvalg, sponsorer, facilitets ansvarlige m.m). Husk ogs√• kommunikationen i processen. En arbejdsgruppe p√• ca. 4-5 personer

D) Workshop / seminar
DIF foresl√•r, at der bruges ca. 4 timer med arbejdsgruppen, hvor Der skabes et udgangspunkt baseret p√• v√¶rdier, jeres idr√¶ts s√¶rlige vilk√•r og erfaringer for hvad der virker. Det er ikke forventningen, at der ligger et f√¶rdigt resultat efter en workshop, men at der er sat nogen ‚ÄĚhegnsp√¶le‚ÄĚ /principielle rammer og der er samlet viden og input nok til at skrive et opl√¶g til videre validering.

Princippet er: Så få regler, så konkret som muligt, gerne med eksempler

Nedenfor er opstillet en r√¶kke sp√łrgsm√•l, som arbejdsgruppen kan tage udgangspunkt i.

Del 1 Fælles udgangspunkt

  • F√¶lles forst√•else af nuv√¶rende situation og afledte udfordringer
  • Relater DIF‚Äôs rapport til egen situation:
  • Vores sport, Vores √•benhed/ inklusion, Vores ‚ÄĚmilj√ł‚ÄĚ
  • Vores sport, Vores √•benhed/ inklusion, Vores ‚ÄĚmilj√ł‚ÄĚ
  • ‚ÄĚHvad skal vi v√¶re for hvem p√• dette omr√•de?‚ÄĚ
  • Pr√¶sentation af ‚ÄĚdataindsamlingen‚ÄĚ
  • ‚ÄĚHvad har vi allerede udarbejdet?‚ÄĚ

Del 2 formulering af politikker/ kodeks

  • Motionsomr√•det

‚ÄĚHvad har vi allerede taget stilling til tidligere vedr. fx. inklusion?‚ÄĚ
‚ÄĚHvem er politikken henvendt til i hvilke situationer?‚ÄĚ
‚ÄĚHvad er den √łnskede adf√¶rd? / Hvad √łnsker vi ikke at se?‚ÄĚ
‚ÄĚHvem tager aff√¶re ved uhensigtsm√¶ssig adf√¶rd?‚ÄĚ
‚ÄĚHvad er konsekvenserne?‚ÄĚ ‚ÄĚHvor bliver det h√•ndteret?‚ÄĚ
‚ÄĚEr der et minimum for handling/ information, som vi forventer og vil underst√łtte?
eks. kontaktperson; beskrivelser af omklædning; information om databehov?

  • Eliteomr√•det

‚ÄĚHvad definerer vi som elite (ref. antidoping niveauer)?‚ÄĚ
‚ÄĚHvem skal politikken/ reglerne g√¶lde for?‚ÄĚ
‚ÄĚHvilke reguleringer har vi allerede for deltagelse? ‚ÄĚ
‚ÄĚHvordan vil vi h√•ndh√¶ve regel brud? Hvilken appelmulighed er det?‚ÄĚ
‚ÄĚHvilke internationale regler er vi underlagt?‚ÄĚ
Next step og yderligere afklaring, involvering
‚ÄĚHvem skal vi have fat i nu til at validere vores materiale?‚ÄĚ
‚ÄĚHvem skal vi testmaterialet med efterf√łlgende? (klub, personer, andre ressourcer)‚ÄĚ
‚ÄĚHar vi nogen ambassad√łrer / Rollemodeller, vi kan inddrage i det videre arbejde?‚ÄĚ
‚ÄĚHvad siger vi uden for dette lokale om arbejdet og udrulningen?!
‚ÄĚ Hvem st√•r for kommunikation undervejs?‚ÄĚ
‚ÄĚHvilke yderligere tiltag ville vi gerne se blive iv√¶rksat til at underst√łtte dette arbejde?‚ÄĚ

E) Gennemskrivning, materialesamling
Den udvalgte ansvarlige gennemskriver materialet og involver evt. fagpersoner.
og sender til arbejdsgruppen til kommentering.

F) H√łring i fagudvalg
Er der vilk√•r om sikkerhed, konkurrenceregler eller andet, hvor fagpersoner, skal h√łres?

G) Præsentation i bestyrelsen (politisk niveau)
De konkret forslag gennemg√•s og ‚ÄĚbesluttes‚ÄĚ i bestyrelsen eller revideres og sendes tilbage til arbejdsgruppen til yderlige bearbejdning.

H) Udrulning/ revision/ videndeling
Den ansvarlige s√łrger for at etablere en kommunikationsplan og g√łr materialet tilg√¶ngeligt p√• relevante platforme.
Processer vedr. evt. nye regler skives og formidles i samspil med organisationen
Der udpeges en kontaktperson, som også indsamler viden og erfaringer fra klubberne m.m.
Der planl√¶gges en opf√łlgning evt. som del af bestyrelses √•rshjul.

Typiske reaktioner på forandring
Typiske reaktioner på forandring

DIF står til rådighed med hjælp og sparring til forbund der skal i gang med denne proces

Guide til processen til udarbejdelse af politik om k√łnsidentitetsforhold i idr√¶tten hos DIF i pdf-format

* * *
Omtale af rapporten hos DIF РDanmarks Idrætsforbund Рmed link til både rapporten og bilagene.