EU direktiv 2012/29/EU (Offerdirektivet) af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, st√łtte og beskyttelse.

Vist 23 gange.
Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2012/29/EU (ogs√• betegnet som “Offerdirektivet”) af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, st√łtte og beskyttelse og om erstatning af R√•dets rammeafg√łrelse 2001/220/RIA

* * *
Direktivet indledes med en r√¶kke henvisninger og 72 h√łjtidelige betragtninger, som ikke gengives her.
Det skal bemærkes, at direktivet ikke gælder for Danmark grundet de danske forbehold.
Det skal også bemærkes, at direktivet blev fravalgt, det vil sige, at det ikke var blandt de retsakter, der blev stemt om skulle erstatte retsforbeholdet ved folkeafstemningen den 3. december 2015.
Folketinget og direktivet. [1]
Tina Thranesen.

* * *
Den vedtagne tekst.

Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Artikel 1
Formål
1. Form√•let med dette direktiv er at sikre, at ofre for kriminalitet f√•r passende information, st√łtte og beskyttelse og kan deltage i straffesagen.

Medlemsstaterne sikrer, at ofrene modtager anerkendelse og behandles p√• en respektfuld, forst√•ende, velegnet, professionel og ikkediskriminerende m√•de i forbindelse med enhver kontakt med st√łttetjenester for ofre, eller tjenester vedr√łrende genoprettende retf√¶rdighed eller en kompetent myndighed, der medvirker i forbindelse med en straffesag. De rettigheder, der er fastsat i dette direktiv, g√¶lder for ofre p√• en ikkediskriminerende m√•de, herunder hvad ang√•r deres opholdsstatus.

2. N√•r offeret er et barn, sikrer medlemsstaterne, at der ved anvendelsen af dette direktiv f√łrst og fremmest tages hensyn til barnets tarv, og at der foretages en individuel vurdering heraf. Der anl√¶gges en tilgang, der er s√¶rligt tilpasset b√łrns behov, og som tager beh√łrigt hensyn til barnets alder, modenhedsniveau, synspunkter, behov og √łnsker. Barnet og indehaveren af for√¶ldremyndigheden eller en eventuelt anden juridiske repr√¶sentant holdes underrettet om alle foranstaltninger eller rettigheder, der specifikt fokuserer p√• barnet.

Artikel 2
Definitioner
1. I dette direktiv forstås ved:

a) “offer”:
I. en fysisk person, som har lidt skade, herunder fysisk, psykisk eller f√łlelsesm√¶ssig skade eller √łkonomisk tab, som direkte er forvoldt ved en forbrydelse

II. familiemedlemmer til en person, hvis d√łd direkte blev forvoldt ved en forbrydelse, og som har lidt skade som f√łlge af personens d√łd

b) “familiemedlemmer”: offerets √¶gtef√¶lle, den person, der lever sammen med offeret i et fast n√¶rt forhold i en f√¶lles husstand og p√• et stabilt og varigt grundlag, sl√¶gtning? i direkte linje, s√łskende samt personer, som offeret har fors√łrgerpligt over for

c) “barn”: en person under atten √•r.

d) “genoprettende retf√¶rdighed”: enhver proces, hvorved offeret og gerningsmanden ved frivilligt samtykke s√¶ttes i stand til at deltage aktivt i afg√łrelsen af sp√łrgsm√•l, der opst√•r i forbindelse med forbrydelsen, med hj√¶lp fra en upartisk tredjepart.

2. Medlemsstaterne kan indf√łre procedurer:

a) til at begrænse antallet af familiemedlemmer, som kan være omfattet af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv, idet der tages hensyn til de specifikke omstændigheder i hver sag, og

b) i forbindelse med stk. 1, litra a), nr. II), for at afg√łre, hvilke familiemedlemmer der har prioritet med hensyn til ud√łvelsen af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv.

Kapitel 2
Information og st√łtte
Artikel 3
Retten til at forstå og blive forstået
1. Medlemsstaterne tr√¶ffer passende foranstaltninger til at hj√¶lpe ofrene fra f√łrste kontakt og under enhver yderligere n√łdvendig kontakt, de har med en kompetent myndighed i forbindelse med en straffesag, til at forst√• og blive forst√•et, herunder n√•r myndigheden giver information.

2. Medlemsstaterne sikrer, at kommunikationen med ofrene foreg√•r p√• et enkelt og letforst√•eligt sprog, mundtligt eller skriftligt. Kommunikationen skal tage hensyn til offerets personlige karakteristika, herunder et eventuelt handicap, der kan ber√łre dets evne til at forst√• eller blive forst√•et.

3. Medmindre det ikke er i offerets interesse, eller medmindre det ville ber√łre sagens forl√łb, tillader medlemsstaterne ofrene at v√¶re ledsaget af en person, som de selv har valgt, ved den f√łrste kontakt med en kompetent myndighed, hvis offeret som f√łlge af forbrydelsens konsekvenser har behov for bistand til at forst√• eller for at blive forst√•et.

Artikel 4
Ret til at modtage information fra den f√łrste kontakt med en kompetent myndighed
1. Medlemsstaterne sikrer, at ofre uden un√łdig forsinkelse tilbydes f√łlgende information fra deres f√łrste kontakt med en kompetent myndighed, s√• de bliver i stand til at ud√łve de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv:

a) hvilken form for st√łtte de kan f√• og af hvem, herunder, hvor det er relevant, grundl√¶ggende information om adgangen til l√¶gehj√¶lp, enhver specialisthj√¶lp, herunder psykologhj√¶lp, og alternativ indkvartering

b) procedurerne for indgivelse af en anmeldelse vedr√łrende en forbrydelse og ofres rolle i forbindelse med disse procedurer

c) hvordan og på hvilke betingelser ofre kan opnå beskyttelse, herunder beskyttelsesforanstaltninger

d) hvordan og på hvilke betingelser ofre kan få adgang til juridisk rådgivning, retshjælp og enhver anden form for rådgivning

e) hvordan og på hvilke betingelser ofre kan få adgang til erstatning

f) hvordan og på hvilke betingelser ofre er berettigede til tolkning og oversættelse

g) hvis de har bop√¶l i en anden medlemsstat end den, hvor forbrydelsen blev beg√•et, hvilke s√¶rlige foranstaltninger, procedurer eller faciliteter, der findes til at beskytte ofrenes interesser i den medlemsstat, hvor der f√łrst tages kontakt med den kompetente myndighed,

h) procedurer for indgivelse af klage, der er til rådighed, hvis ofrenes rettigheder tilsidesættes af den kompetente myndighed, der medvirker i forbindelse med en straffesag

i) kontaktoplysninger med henblik på kommunikation om deres sag

j) tjenester vedr√łrende genoprettende retf√¶rdighed, der st√•r til r√•dighed

k) hvordan og på hvilke betingelser ofre kan få godtgjort de udgifter, de har haft i forbindelse med deres deltagelse i straffesagen.

2. Omfanget af eller detaljerne vedr√łrende de informationer, der er omhandlet i stk. 1, kan variere afh√¶ngigt af offerets s√¶rlige behov og personlige omst√¶ndigheder samt forbrydelsens art eller type. Der kan ogs√• gives yderligere information p√• et senere tidspunkt afh√¶ngigt af offerets behov og informationens relevans for hvert af sagens stadier.

Artikel 5
Rettigheder for ofre, der anmelder en forbrydelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at ofre får en skriftlig bekræftelse på deres formelle anmeldelse, som de har indgivet til den kompetente myndighed i en medlemsstat, der angiver den pågældende forbrydelses hovedelementer.

2. Medlemsstaterne sikrer, at ofre, der √łnsker at anmelde en forbrydelse, og som ikke forst√•r eller taler den kompetente myndigheds sprog, s√¶ttes i stand til at foretage anmeldelsen p√• et sprog, som de forst√•r, eller ved at modtage den n√łdvendige sproglige hj√¶lp.

3. Medlemsstaterne sikrer, at ofre, der ikke forstår eller taler den kompetente myndigheds sprog, vederlagsfrit får en oversættelse af den skriftlige bekræftelse af deres anmeldelse, som er omhandlet i stk. 1, på et sprog de forstår, hvis de anmoder herom.

Artikel 6
Offerets ret til at få information om sin sag
1. Medlemsstaterne sikrer, at ofre uden un√łdig forsinkelse f√•r meddelelse om deres ret til at f√• f√łlgende informationer om den straffesag, der er indledt som f√łlge af anmeldelsen af en forbrydelse, som offeret har v√¶ret udsat for, og at de modtager denne information, s√•fremt de anmoder herom:

a) enhver afg√łrelse om at afslutte eller ikke at forts√¶tte en efterforskning, eller om ikke at retsforf√łlge gerningsmanden

b) hvor og hvornår retssagen finder sted, samt karakteren af tiltalen mod gerningsmanden.

2. Medlemsstaterne sikrer, at ofre i overensstemmelse med deres rolle i det p√•g√¶ldende strafferetlige system uden un√łdig forsinkelse f√•r meddelelse om deres ret til at f√• f√łlgende informationer om den straffesag, der er indledt som f√łlge af anmeldelsen af en forbrydelse, som offeret har v√¶ret udsat for, og at de modtager denne information, s√•fremt de anmoder herom:

a) enhver endelig dom i en retssag

b) information, der sætter offeret i stand til at forstå, hvor langt straffesagen er kommet, medmindre en sådan meddelelse under særlige omstændigheder vil kunne være til skade for sagens behandling.

3. Information som omhandlet i stk. 1, litra a), og stk. 2, litra a), skal omfatte begrundelsen eller et kort sammendrag af begrundelsen for afg√łrelsen, medmindre der er tale om en n√¶vningeafg√łrelse eller en afg√łrelse, hvor begrundelsen er fortrolig, i hvilket tilf√¶lde der ikke gives en begrundelse som f√łlge af national ret.

4. Den kompetente myndighed er forpligtet af ofrenes √łnske om at blive informeret eller ikke at blive informeret, medmindre informationen skal gives af hensyn til offerets ret at deltage aktivt i straffesagen. Medlemsstaterne tillader ofrene at omg√łre deres √łnske n√•r som helst, og skal da tage hensyn hertil.

5. Medlemsstaterne sikrer, at ofrene har mulighed for uden un√łdig forsinkelse at f√• meddelelse om, hvorn√•r den person, der er varet√¶gtsf√¶ngslet, retsforf√łlges eller er blevet d√łmt for forbrydelser, der vedr√łrer dem, l√łslades eller er flygtet fra f√¶ngslet. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at ofrene informeres om enhver relevant foranstaltning, der tr√¶ffes for at beskytte dem i tilf√¶lde af gerningsmandens l√łsladelse eller flugt.

6. Ofre modtager efter anmodning den i stk. 5 omhandlede information, i det mindste i tilf√¶lde, hvor der er fare eller identificeret risiko for skade for dem, medmindre der er en identificeret risiko for skade for gerningsmanden som f√łlge af en s√•dan meddelelse.

Artikel 7
Ret til tolkning og oversættelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at ofre, der ikke forst√•r eller taler det sprog, der anvendes under den p√•g√¶ldende straffesag, efter anmodning f√•r stillet tolkning til r√•dighed vederlagsfrit i overensstemmelse med deres rolle i det relevante strafferetlige system, i det mindste under alle afh√łringer eller udsp√łrgninger under straffesagen, hos de myndigheder, der forest√•r efterforskningen, og hos de retslige myndigheder, herunder under politiets udsp√łrgning, og tolkning under alle retsm√łder og alle n√łdvendige forberedende retsm√łder, de deltager aktivt i.

2. Uden at det ber√łrer retten til et forsvar og i overensstemmelse med reglerne om domstolenes sk√łn kan der efter omst√¶ndighederne anvendes kommunikationsteknologier, s√•som videokonferencer, telefon eller internettet, medmindre tolkens fysiske tilstedev√¶relse er n√łdvendig for, at offeret i fuldt omfang kan ud√łve sine rettigheder eller forst√• sagens gang.

3. Medlemsstaterne sikrer, at ofre, der ikke forst√•r eller taler det sprog, der anvendes under den p√•g√¶ldende straffesag, i overensstemmelse med deres rolle i det relevante strafferetlige system i straffesager, efter anmodning, vederlagsfrit f√•r stillet overs√¶ttelse til r√•dighed p√• et sprog, de forst√•r, af information, der er af afg√łrende betydning for ud√łvelsen af deres rettigheder under straffesagen, i det omfang denne information videregives til ofrene. Overs√¶ttelse af s√•dan information skal, i det mindste omfatte enhver afg√łrelse, der afslutter straffesagen vedr√łrende den forbrydelse, som offeret har v√¶ret udsat for, og efter offerets anmodning, en begrundelse eller et kort sammendrag af begrundelsen for afg√łrelsen, medmindre der er tale om en n√¶vningeafg√łrelse eller en afg√łrelse, hvor begrundelsen er fortrolig, i hvilket tilf√¶lde der ikke gives en begrundelse i henhold til national ret.

4. Medlemsstaterne sikrer, at ofre, der har ret til information om, hvor og hvornår retssagen finder sted, jf. artikel 6, stk. 1, litra b), og som ikke forstår den kompetente myndigheds sprog, efter anmodning får en oversættelse af den information, som de har krav på, stillet til rådighed.

5. Ofre kan indgive en begrundet anmodning om, at et dokument betragtes som væsentligt. Der stilles ikke krav om, at passager i væsentlige dokumenter, som ikke er relevante for, at ofre kan deltage aktivt i straffesagen, bliver oversat.

6. Uanset stk. 1 og 3 kan der gives en mundtlig overs√¶ttelse eller et mundtligt sammendrag af v√¶sentlige dokumenter i stedet for en skriftlig overs√¶ttelse, forudsat at en s√•dan mundtlig overs√¶ttelse eller et s√•dant mundtligt sammendrag ikke vanskeligg√łr en retf√¶rdig rettergang.

7. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed foretager en vurdering af, om ofrene har behov for tolkning eller overs√¶ttelse, jf. stk. 1 og 3. Ofrene kan anke en afg√łrelse om ikke at tilbyde tolkning eller overs√¶ttelse. Procedurereglerne for en s√•dan pr√łvelse fastl√¶gges i national ret.

8. Tolkning og overs√¶ttelse, samt enhver overvejelse om at anke en afg√łrelse om ikke at tilbyde tolkning eller overs√¶ttelse i medf√łr af denne artikel, m√• ikke forsinke straffesagen un√łdigt.

Artikel 8
Ret til adgang til st√łttetjenester for ofre
1. Medlemsstaterne sikrer, at ofre, i overensstemmelse med deres behov, har adgang til vederlagsfrie og fortrolige st√łttetjenester for ofre, der varetager ofrenes interesser, f√łr, under og i et passende tidsrum efter straffesagen. Familiemedlemmer har adgang til st√łttetjenester for ofre i overensstemmelse med deres behov og graden af den skade, de har lidt som f√łlge af den forbrydelse, der er beg√•et mod offeret.

2. Medlemsstaterne fremmer henvisninger af ofre fra den kompetente myndighed, der modtog anmeldelsen, og andre relevante organer til st√łttetjenester for ofre.

3. Medlemsstaterne tr√¶ffer foranstaltninger til at etablere vederlagsfrie og fortrolige specialiserede st√łttetjenester ud over, eller som en integrerende del af, almindelige st√łttetjenester for ofre eller til at g√łre det muligt for st√łtteorganisationer for ofre at henvende sig til eksisterende specialiserede organer, der tilbyder s√•dan specialiseret st√łtte. Ofre har i overensstemmelse med deres s√¶rlige behov adgang til s√•danne tjenester, og familiemedlemmer har adgang i overensstemmelse med deres s√¶rlige behov og den skade, de har lidt som f√łlge af den forbrydelse, der er beg√•et mod offeret.

4. St√łttetjenester for ofre og eventuelle specialiserede st√łttetjenester kan etableres som offentlige eller ikkestatslige organisationer og organiseres p√• professionelt eller frivilligt grundlag.

5. Medlemsstaterne sikrer, at adgang til eventuelle st√łttetjenester for ofre ikke er afh√¶ngig af, at ofrene formelt anmelder en forbrydelse til en kompetent myndighed.

Artikel 9
St√łtte fra st√łttetjenester for ofre
1. St√łttetjenester for ofre som omhandlet i artikel 8, stk. 1, skal som minimum omfatte:

a) information, r√•dgivning og st√łtte, der er relevant for ofrenes ud√łvelse af rettigheder, herunder om adgang til nationale ordninger til opn√•else af erstatning for skade forvoldt ved forbrydelser, og om deres rolle i straffesager, herunder forberedelse til deltagelse i retssagen

b) information om eller direkte henvisning til eventuelle relevante specialiserede st√łttetjenester, som tilbydes

c) f√łlelsesm√¶ssig og s√• vidt muligt psykologisk bistand

d) r√•dgivning om √łkonomiske og praktiske sp√łrgsm√•l, der opst√•r som f√łlge af forbrydelsen

e) r√•dgivning vedr√łrende risikoen for og forhindring af sekund√¶r og gentagen viktimisering, intimidering og geng√¶ldelse, medmindre andet er fastsat af andre offentlige eller private tjenester.

2. Medlemsstaterne tilskynder st√łttetjenesterne for ofre til at tage s√¶rligt hensyn til de s√¶rlige behov hos ofre, der har lidt stor skade som f√łlge af forbrydelsens alvor.

3. Medmindre andet er fastsat af andre offentlige eller private tjenester, skal de specialiserede st√łttetjenester, der er omhandlet i artikel 8, stk. 3, som minimum tilvejebringe og tilbyde:

a) herberg eller enhver anden form for passende midlertidig indkvartering for ofre, der har behov for et sikkert opholdssted på grund af en overhængende risiko for sekundær og gentagen viktimisering, for intimidering og for gengældelse

b) m√•lrettet og integreret hj√¶lp til ofre med s√¶rlige behov s√•som ofre for seksuel vold, ofre for k√łnsbaseret vold og ofre for vold i n√¶re forhold, herunder traumest√łtte og traumer√•dgivning.

Kapitel 3
Deltagelse i straffesager
Artikel 10
Retten til at blive h√łrt
1. Medlemsstaterne sikrer, at ofre har mulighed for at blive h√łrt under straffesagen og kan freml√¶gge beviser. N√•r et b√łrneoffer skal h√łres, tages der beh√łrigt hensyn til barnets alder og modenhed.

2. De procedureregler, efter hvilke ofre har mulighed for at blive h√łrt under straffesagen og kan freml√¶gge beviser, fastl√¶gges i national ret.

Artikel 11
Rettigheder i forbindelse med afg√łrelser om ikke at rejse tiltale
1. Medlemsstaterne sikrer, at ofre, i overensstemmelse med deres rolle i det relevante strafferetlige system, har ret til pr√łvelse af en afg√łrelse om ikke at rejse tiltale. Procedurereglerne for en s√•dan pr√łvelse fastl√¶gges i national ret.

2. Fastl√¶gges offerets rolle i det relevante strafferetlige system i overensstemmelse med national ret f√łrst, n√•r der er truffet afg√łrelse om at retsforf√łlge gerningsmanden, sikrer medlemsstaterne, at i det mindste ofre for alvorlige forbrydelser har ret til pr√łvelse af en afg√łrelse om ikke at rejse tiltale. Procedurereglerne for en s√•dan pr√łvelse fastl√¶gges i national ret.

3. Medlemsstaterne sikrer, at ofre uden un√łdig forsinkelse f√•r meddelelse om deres ret til at f√•, og at de efter anmodning f√•r tilstr√¶kkelige informationer til at beslutte, om de skal anmode om pr√łvelse af en afg√łrelse om ikke at rejse tiltale.

4. N√•r afg√łrelsen om ikke at rejse tiltale tr√¶ffes af den √łverste anklagemyndighed, og det ikke er muligt at foretage en pr√łvelse af denne afg√łrelse i henhold til national ret, kan retten til pr√łvelse foretages af den samme myndighed.

5. Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse p√• anklagerens afg√łrelse om ikke at rejse tiltale, hvis en s√•dan afg√łrelse medf√łrer en tvistl√łsning uden for domstolene, i det omfang den nationale ret indeholder bestemmelser om en s√•dan mulighed.

Artikel 12
Ret til garantier i forbindelse med genoprettende retfærdighed
1. Medlemsstaterne tr√¶ffer foranstaltninger til at sikre offeret mod sekund√¶r og gentagen viktimisering, mod intimidering og mod geng√¶ldelse, som skal anvendes, n√•r der ydes enhver form for tjenester vedr√łrende genoprettende retf√¶rdighed. Disse foranstaltninger sikrer, at ofre, der v√¶lger at deltage i en proces med genoprettende retf√¶rdighed, har adgang til sikre og kompetente former for tjenester vedr√łrende genoprettende retf√¶rdighed under iagttagelse af mindst f√łlgende betingelser:

a) Tjenesterne vedr√łrende genoprettende retf√¶rdighed anvendes kun, hvis det med forbehold af alle sikkerhedshensyn er i offerets interesse, og offeret frit har givet sit informerede samtykke, som til enhver tid kan tilbagekaldes.

b) Inden offeret samtykker i at deltage i processen med genoprettende retfærdighed, skal den pågældende have fuldstændige og objektive oplysninger om nævnte proces og om de mulige resultater heraf samt oplysninger om procedurerne for kontrol med opfyldelsen af en eventuel overenskomst.

c) Gerningsmanden skal have erkendt de grundlæggende fakta i sagen.

d) Enhver overenskomst indgås frivilligt og kan tages i betragtning under eventuelle yderligere skridt i straffesagen.

e) Dr√łftelser i forbindelse med genoprettende retf√¶rdighed, som ikke f√łres offentligt, er fortrolige og offentligg√łres ikke efterf√łlgende, medmindre parterne indvilliger heri, eller det kr√¶ves i henhold til national ret p√• grund af en tungtvejende offentlig interesse.

2. Medlemsstaterne fremmer henvisning af sager, der er relevante, til tjenester vedr√łrende genoprettende retf√¶rdighed, herunder gennem udf√¶rdigelse af procedurer eller retningslinjer om betingelserne for en s√•dan henvisning.

Artikel 13
Ret til retshjælp
Medlemsstaterne sikrer, at ofre har adgang til retshjælp, når de er part i en straffesag. Betingelserne eller procedurereglerne for, at ofre kan få adgang til retshjælp, fastlægges i national ret.

Artikel 14
Ret til godtg√łrelse af udgifter
Medlemsstaterne skal give ofre, som deltager i straffesager, mulighed for at f√• godtgjort de udgifter, de har haft i forbindelse med deres aktive deltagelse i straffesagen, i overensstemmelse med deres rolle i det relevante strafferetlige system. Betingelserne for eller procedurereglerne efter hvilke ofre kan f√• adgang til godtg√łrelse, fastl√¶gges i national ret.

Artikel 15
Ret til at få ejendele igen
Medlemsstaterne sikrer, at ejendele, der er blevet beslaglagt under en straffesag, og som kan tilbageleveres, p√• grundlag af en afg√łrelse truffet af en kompetent myndighed straks leveres tilbage til ofrene, medmindre ejendelene er n√łdvendige til brug under straffesagen. Betingelserne eller procedurereglerne for tilbagelevering af s√•danne ejendele til ofrene fastl√¶gges i national ret.

Artikel 16
Ret til en afg√łrelse om erstatning fra gerningsmanden under en straffesag
1. Medlemsstaterne sikrer, at ofre har krav p√•, som led i straffesagen, at f√• en afg√łrelse om erstatning fra gerningsmanden inden en rimelig frist, medmindre national ret indeholder bestemmelser om, at s√•danne afg√łrelser skal tr√¶ffes i forbindelse med anden retsforf√łlgning.

2. Medlemsstaterne fremmer foranstaltninger til at tilskynde gerningsmanden til at yde passende erstatning til offeret.

Artikel 17
Rettigheder for ofre med bopæl i en anden medlemsstat
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder er i stand til at tr√¶ffe de n√łdvendige foranstaltninger til i videst muligt omfang at begr√¶nse de vanskeligheder, som opst√•r, n√•r offeret har bop√¶l i en anden medlemsstat end den, hvor forbrydelsen blev beg√•et, is√¶r med hensyn til sagens tilrettel√¶ggelse. Med henblik herp√• skal myndighederne i den medlemsstat, hvor forbrydelsen blev beg√•et, is√¶r have mulighed for:

a) at optage forklaring fra offeret umiddelbart efter anmeldelsen af forbrydelsen til den kompetente myndighed

b) i videst muligt omfang at g√łre brug af bestemmelserne om video- og telefonkonference i konventionen om gensidig retshj√¶lp i straffesager mellem Den Europ√¶iske Unions medlemsstater af 29. maj 2000 (17) med henblik p√• afh√łring af ofre, som har bop√¶l i en anden medlemsstat.

2. Medlemsstaterne sikrer, at ofre for en forbrydelse, der er beg√•et i en anden medlemsstat end den, hvor de har bop√¶l, kan anmelde forbrydelsen til de kompetente myndigheder i bop√¶lsstaten, hvis de ikke har mulighed for at g√łre det i den medlemsstat, hvor forbrydelsen blev beg√•et, eller, n√•r der er tale om en alvorlig forbrydelse i henhold til national ret i den p√•g√¶ldende medlemsstat, hvis de ikke √łnsker at g√łre det.

3. Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed, som offeret indgiver sin anmeldelse til, straks videresender den til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor forbrydelsen blev beg√•et, hvis kompetencen til at indlede retsforf√łlgning ikke er blevet ud√łvet af den medlemsstat, hvori anmeldelsen blev indgivet.

Kapitel 4
Beskyttelse af ofre og anerkendelse af ofre med særlige beskyttelsesbehov
Artikel 18
Ret til beskyttelse
Uden at dette indeb√¶rer en begr√¶nsning i retten til et forsvar, sikrer medlemsstaterne, at der kan tr√¶ffes foranstaltninger til at beskytte ofrenes og deres familiemedlemmer mod sekund√¶r og gentagen viktimisering, mod intimidering og mod geng√¶ldelse, herunder mod risikoen for f√łlelsesm√¶ssigt eller psykologisk overgreb, og til at beskytte ofrenes v√¶rdighed under afh√łring og ved afgivelse af vidneforklaring. Om n√łdvendigt skal s√•danne foranstaltninger ogs√• omfatte procedurer, der er fastlagt i henhold til national ret, med henblik p√• fysisk beskyttelse af ofre og deres familiemedlemmer.

Artikel 19
Ret til at undgå kontakt mellem offeret og gerningsmanden
1. Medlemsstaterne skaber de n√łdvendige betingelser for, at kontakt mellem ofre, og om n√łdvendigt deres familiemedlemmer, og gerningsmanden undg√•s i lokaler, hvor straffesagen finder sted, medmindre straffesagen g√łr en s√•dan kontakt n√łdvendig.

2. Medlemsstaterne sikrer, at nye retsbygninger har særskilte venteområder for ofre.

Artikel 20
Ofres ret til beskyttelse under efterforskningen af forbrydelser

Uden at det ber√łrer retten til et forsvar og i overensstemmelse med reglerne om rettens sk√łn, sikrer medlemsstaterne under efterforskningen af forbrydelser, at:

a) afh√łring af ofre finder sted uden un√łdigt ophold, efter at der er anmeldt en forbrydelse til den kompetente myndighed

b) antallet af afh√łringer af ofre begr√¶nses mest muligt, og at afh√łring kun foretages, hvis det er strengt n√łdvendigt af hensyn til den strafferetlige efterforskning

c) ofre kan ledsages af deres juridiske repr√¶sentant og en person, de selv har valgt, medmindre der er truffet en begrundet afg√łrelse om det modsatte

d) l√¶geunders√łgelser begr√¶nses mest muligt og kun foretages, hvis det er strengt n√łdvendigt af hensyn til straffesagen.

Artikel 21
Ret til beskyttelse af privatlivet
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder under straffesagen kan tr√¶ffe egnede foranstaltninger til at beskytte ofres og deres familiemedlemmers privatliv, herunder offerets personlige egenskaber, der tages hensyn til ved den i artikel 22 omtalte individuelle vurdering, og billedgengivelser af de p√•g√¶ldende. Endvidere sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder kan tr√¶ffe alle lovlige foranstaltninger for at hindre, at offentligheden f√•r kendskab til oplysninger, der kan g√łre det muligt at identificere b√łrneofre.

2. For at beskytte ofrenes privatliv, personlige integritet og personoplysninger tilskynder medlemsstaterne under hensyntagen til ytringsfriheden og mediernes ret til information, mediefrihed og mediernes pluralisme medierne til at træffe selvregulerende foranstaltninger.

Artikel 22
Individuel vurdering af ofre for at identificere særlige beskyttelsesbehov
1. Medlemsstaterne sikrer, at ofre i tide bliver individuelt vurderet efter de nationale procedurer med henblik p√• at identificere s√¶rlige beskyttelsesbehov og for at afg√łre, om og i hvilken udstr√¶kning de vil kunne nyde godt af s√¶rlige foranstaltninger under en straffesag, jf. artikel 23 og 24, under hensyntagen til deres s√¶rlige modtagelighed over for sekund√¶r og gentagen viktimisering, intimidering og geng√¶ldelse.

2. Den individuelle vurdering tager særligt hensyn til:

a) offerets personlige karakteristika

b) forbrydelsens art eller type, og

c) omstændighederne ved forbrydelsen.

3. I forbindelse med den individuelle vurdering, vises s√¶rlig opm√¶rksomhed over for ofre, der har lidt betydelig overlast som f√łlge af forbrydelsens alvor; ofre, der har v√¶ret udsat for en forbrydelse, der blev beg√•et p√• grund af fordomme eller ud fra et diskriminatorisk motiv, der is√¶r kan have forbindelse med ofrenes personlige karakteristika; ofre, hvis forhold til og afh√¶ngighed af gerningsmanden g√łr dem s√¶rligt s√•rbare. I den forbindelse skal der tages beh√łrigt hensyn til ofre for terrorisme, organiseret kriminalitet, menneskehandel, k√łnsbaseret vold, vold i et n√¶rt forhold, seksuel vold, udnyttelses- eller hadforbrydelser samt ofre med handicap.

4. Ved anvendelsen af dette direktiv l√¶gges til grund, at b√łrneofre har s√¶rlige beskyttelsesbehov p√• grund af deres s√•rbarhed over for sekund√¶r og gentagen viktimisering, intimidering og geng√¶ldelse. For at afg√łre om og i hvilket omfang de ville drage nytte af s√¶rlige foranstaltninger som omhandlet i artikel 23 og 24, underl√¶gges b√łrneofre en individuel vurdering som omhandlet i n√¶rv√¶rende artikels stk. 1.

5. Den individuelle vurderings omfang kan tilpasses forbrydelsens grovhed og den grad af skade, offeret efter det oplyste har lidt.

6. Individuelle vurderinger gennemf√łres under t√¶t inddragelse af ofrene og tager hensyn til deres √łnsker, ogs√• hvis de ikke √łnsker, at der tr√¶ffes s√¶rlige foranstaltninger, jf. artikel 23 og 24.

7. Hvis de elementer, der ligger til grund for den individuelle vurdering, har √¶ndret sig v√¶sentligt, sikrer medlemsstaterne, at den holdes opdateret under hele straffesagens forl√łb.

Artikel 23
Ret til beskyttelse under straffesager for ofre med særlige beskyttelsesbehov
1. Uden at det ber√łrer retten til et forsvar og i overensstemmelse med reglerne om domstolenes sk√łn sikrer medlemsstaterne, at ofre med s√¶rlige beskyttelsesbehov, for hvem der tr√¶ffes s√¶rlige foranstaltninger, der er identificeret som f√łlge af en individuel vurdering som omhandlet i artikel 22, stk. 1, kan nyde godt af de foranstaltninger, der er omhandlet i n√¶rv√¶rende artikels stk. 2 og 3. En s√¶rlig foranstaltning som f√łlge af den individuelle vurdering undlades, hvis operationelle eller praktiske begr√¶nsninger g√łr det umuligt at benytte den, eller hvis der er et presserende behov for at afh√łre offeret, og undladelse heraf kan skade offeret eller en anden person eller kan ber√łre selve sagens forl√łb.

2. F√łlgende foranstaltninger skal v√¶re til r√•dighed for ofre med s√¶rlige beskyttelsesbehov, der er identificeret i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, under efterforskningen af forbrydelsen:

a) afh√łring af offeret udf√łres i lokaler, der er indrettet til eller tilpasset dette form√•l

b) afh√łring af offeret foretages af eller gennem personer, som er professionelt uddannede heri.

c) afh√łring af offeret foretages altid af de samme personer, medmindre en forsvarlig retspleje er til hinder herfor

d) enhver afh√łring af ofre for seksuel vold, k√łnsbaseret vold eller vold i n√¶re forhold foretages af en person af samme k√łn som offeret, hvis offeret √łnsker det, under foruds√¶tning af, at det ikke griber ind i straffesagens gang, medmindre afh√łringen foretages af en anklager eller en dommer

3. F√łlgende foranstaltninger skal v√¶re til r√•dighed for ofre med s√¶rlige beskyttelsesbehov, der er identificeret i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, under retssagen:

a) foranstaltninger til at undgå visuel kontakt mellem ofre og gerningsmænd, herunder under vidneforklaringerne, ved hjælp af egnede midler, herunder brug af kommunikationsteknologi

b) foranstaltninger til at sikre, at offeret kan afh√łres i retslokalet uden at v√¶re til stede, is√¶r ved hj√¶lp af dertil egnet kommunikationsteknologi

c) foranstaltninger til at undg√• un√łdvendig afh√łring om offerets privatliv, der ikke er relevant for forbrydelsen, og

d) foranstaltninger, s√• retsm√łdet kan finde sted uden offentlighedens tilstedev√¶relse.

Artikel 24
B√łrneofres ret til beskyttelse under straffesager
1. Ud over foranstaltningerne i artikel 23 sikrer medlemsstaterne, når offeret er et barn, at:

a) alle afh√łringer af b√łrneofferet kan videooptages under den strafferetlige efterforskning af forbrydelsen, og at disse optagelser af afh√łringer kan bruges som bevis under straffesagen

b) de kompetente myndigheder i forbindelse med efterforskning af forbrydelser og under retssagen, i overensstemmelse med ofres rolle i det relevante strafferetlige system, udpeger en s√¶rlig repr√¶sentant for b√łrneofre, n√•r indehaverne af for√¶ldremyndigheden i henhold til national ret er udelukket fra at repr√¶sentere b√łrneofferet som f√łlge af en interessekonflikt mellem dem og b√łrneofferet, eller n√•r b√łrneofferet er uledsaget eller adskilt fra familien

c) han eller hun, n√•r b√łrneofferet har ret til en advokat, har ret til sin egen juridiske r√•dgiver og repr√¶sentant i sit eget navn i sager, hvor der er, eller der kunne opst√• en interessekonflikt mellem barneofferet og indehaveren af for√¶ldremyndigheden.

Procedurereglerne for de i f√łrste afsnit, litra a), omhandlede videooptagelser og anvendelsen heraf fastl√¶gges i national ret.

2. Såfremt der hersker usikkerhed om et offers alder, og der er grund til at formode, at offeret er et barn, forudsættes offeret i forbindelse med dette direktiv at være et barn.

Kapitel 5
Almindelige bestemmelser
Artikel 25
Uddannelse af fagfolk
1. Medlemsstaterne sikrer, at offentligt ansatte embedsm√¶nd, som vil kunne komme i kontakt med ofre, f.eks. politifolk og personalet ved retterne f√•r b√•de generel og specialiseret uddannelse p√• et niveau svarende til den kontakt, de har med ofrene, for at √łge deres opm√¶rksomhed p√• ofres behov og for at s√¶tte dem i stand til at behandle ofre p√• en uvildig, respektfuld, og professionel m√•de.

2. Med forbehold af retsv√¶senets uafh√¶ngighed og forskelle i opbygningen af retssystemerne i Unionen anmoder medlemsstaterne om, at de ansvarlige for uddannelse af dommere og anklagere, der er involveret i straffesager, giver adgang til b√•de generel og specialiseret uddannelse for at √łge dommeres og anklageres opm√¶rksomhed p√• ofres behov.

3. Uden at det ber√łrer domstolenes uafh√¶ngighed anbefaler medlemsstaterne, at de ansvarlige for juristernes uddannelse giver dem adgang til b√•de generel og specialiseret uddannelse for at √łge juristers opm√¶rksomhed p√• ofres behov.

4. Medlemsstaterne tilskynder gennem deres offentlige tjenester eller ved st√łttemidler til st√łtteorganisationer for ofre initiativer, der sikrer, at de, der tilbyder en st√łttetjeneste for ofre eller tilbyder tjenester vedr√łrende genoprettende retf√¶rdighed, f√•r den n√łdvendige uddannelse p√• et niveau svarende til den kontakt, de har med ofrene, og overholder de faglige standarder, s√• det sikres, at disse tjenesteydelser udf√łres p√• en uvildig, respektfuld og professionel m√•de.

5. Under hensyn til de arbejdsopgaver, der udf√łres, og arten og omfanget at den kontakt, fagfolkene har med ofre, tilsigter uddannelsen at s√¶tte de p√•g√¶ldende i stand til at give ofre anerkendelse og behandle dem p√• en respektfuld, professionel og ikkediskriminerende m√•de.

Artikel 26
Samarbejde og koordinering
1. Medlemsstaterne tr√¶ffer passende foranstaltninger for at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne og forbedre ofres ud√łvelse af de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv og national ret. Et s√•dant samarbejde har mindst til form√•l at:

a) udveksle bedste praksis

b) foretage h√łringer i individuelle tilf√¶lde, og

c) yde assistance til europæiske netværk, der arbejder med sager af direkte relevans for ofres rettigheder.

2. Medlemsstaterne tr√¶ffer passende foranstaltninger, herunder via internettet, med henblik p√• at √łge bevidstheden om de i dette direktiv omhandlede rettigheder til begr√¶nsning af risikoen for viktimisering og minimering af de negative konsekvenser af forbrydelsen og risikoen for sekund√¶r og gentagen viktimisering, intimidering og geng√¶ldelse, navnlig ved m√•lretning mod grupper s√•som b√łrn, ofre for k√łnsbaseret vold og ofre for vold i n√¶re forhold. S√•danne foranstaltninger kan omfatte oplysnings- og bevidstg√łrelseskampagner og forsknings- og uddannelsesprogrammer, om n√łdvendigt i samarbejde med relevante civilsamfundsorganisationer og andre akt√łrer.

Kapitel 6
Afsluttende bestemmelser
Artikel 27
Gennemf√łrelse
1. Medlemsstaterne s√¶tter de n√łdvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 16. november 2015.

2. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentligg√łrelsen ledsages af en s√•dan henvisning. De n√¶rmere regler for henvisningen fasts√¶ttes af medlemsstaterne.

Artikel 28
Indsendelse af data og statistikker
Medlemsstaterne meddeler senest 16. november 2017 og derefter hvert tredje √•r Europa-Kommissionen tilg√¶ngelige data, der viser, hvordan og i hvilken udstr√¶kning ofrene har ud√łvet de rettigheder, der er fastsat i dette direktiv.

Artikel 29
Rapport
Kommissionen fremsender senest 16. november 2017 en rapport til Europa-Parlamentet og R√•det med en vurdering af, i hvilket omfang medlemsstaterne har truffet de n√łdvendige foranstaltninger til at efterkomme dette direktiv, herunder en beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet i henhold til artikel 8, artikel 9 og artikel 23, om n√łdvendigt ledsaget af lovgivningsforslag.

Artikel 30
Erstatning af rammeafg√łrelse 2001/220/RIA
Rammeafg√łrelse 2001/220/RIA erstattes herved for s√• vidt ang√•r de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af dette direktiv, idet dette dog ikke ber√łrer medlemsstaternes forpligtelser for s√• vidt ang√•r fristerne for gennemf√łrelse i national ret.

For s√• vidt ang√•r de medlemsstater, der deltager i vedtagelsen af dette direktiv, g√¶lder henvisninger til rammeafg√łrelsen som henvisninger til n√¶rv√¶rende direktiv.

Artikel 31
Ikrafttræden
Dette direktiv tr√¶der i kraft dagen efter offentligg√łrelsen i Den Europ√¶iske Unions Tidende.

Artikel 32
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 25. oktober 2012.

På Europa-Parlamentet vegne
M. Schulz
Formand
På Rådets vegne
A.D. Mavroyiannis
Formand

* * *
Direktivet hos EUR-Lex.
Direktivet hos EUR-Lex.

* * *
Noter
  1. [Retur] “video- og telefonkonference i konventionen om gensidig retshj√¶lp i straffesager mellem Den Europ√¶iske Unions medlemsstater af 29. maj 2000”.
    EFT C 197 af 12.7.2000, s. 3.
    De Europæiske Fællesskabers Tidende den 12. juli 2000, C 197/1.
    Rådets retsakt af 29. maj 2000 om udarbejdelse i henhold til artikel 34 i traktaten om Den Europæiske Union af konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.
    Artikel 10: Afh√łring ved hj√¶lp af videokonference.
    Artikel 11: Afh√łring af vidner og sagkyndige ved hj√¶lp af telefonkonference.
    Retsakten i pdf-format i De Europæiske Fællesskabers Tidende hos EUR-Lex.

  1. [Retur] Folketinget og direktivet.
    1. Retsudvalget stillede den 21. marts 20136 p√• foranledning af Karsten Lauritzen (V) spgsm. 690 – Alm. del 2012-13 – om, hvilke √¶ndringer af lovgivningen direktiv 2012/29/EU af 25. oktober vil medf√łre, hvis Danmark beslutter at blive omfattet af direktivet, til justitsminister, Morten B√łdskov, der svarede den 9. april 2013.

      Sp√łrgsm√•l
      Ministeren bedes redeg√łre for, hvilke √¶ndringer af lovgivningen direktiv 2012/29/EU af 25. oktober vil medf√łre, hvis Danmark beslutter at blive omfattet af direktivet.

      Svar
      Europa-Parlamentets og R√•dets direktiv 2012/27/EU [2] af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, st√łtte og beskyttelse og om erstatning af R√•dets rammeafg√łrelse 2001/220/RIA indeholder en r√¶kke forpligtelser for medlemsstaterne til bl.a. at sikre ofres ret til information, r√•dgivning, tolkebistand og overs√¶ttelse, ofres deltagelse i straffesager og klageadgang samt regler vedr√łrende beskyttelse af ofre, herunder beskyttelse af ofre med s√¶rlige behov.

      Direktivet er vedtaget med hjemmel i Traktaten om Den Europ√¶iske Unions Funktionsm√•de, tredje del, afsnit V, n√¶rmere bestemt artikel 82, stk. 2, og er dermed omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltog s√•ledes ikke i vedtagelsen af forslaget, og direktivets bestemmelser er ikke bindende for og finder ikke anvendelse i Danmark. Retsforbeholdet er dog ikke til hinder for, at Danmark opretholder og/eller indf√łrer regler, som er i overensstemmelse med direktivets bestemmelser.

      De medlemsstater, som direktivet retter sig til, vil skulle gennemf√łre direktivet senest den 16. november 2015. Justitsministeriet har ikke p√• nuv√¶rende tidspunkt vurderet, om der b√łr ske gennemf√łrelse af direktivet i dansk ret, herunder i hvilket omfang en s√•dan gennemf√łrelse vil kr√¶ve √¶ndringer af eksisterende lovgivning.

      * * *
      [Retur] Direktiv 2012/27/EU
      I svaret herover (p√• spgsm. 690) anf√łres direktiv 2012/27/EU. Det m√• v√¶re en fejlskrivning. Direktiv 2012/27/EU vedr√łrer forhold om energieffektivitet. Sp√łrgsm√•let vedr√łrer direktiv 2012/29/EU, og det er ogs√• dette direktiv, svaret i √łvrigt vedr√łrer.

      * * *
      Folketingets journal vedr. sp√łrgsm√•let og svaret.
      Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.

    2. Folkeafstemningen om “Retsforbeholdet” den 3. december 2015.

      Lovforslag L 129 – Samling 2015-16 – om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning er lovforslaget, der dannede baggrund for folkeafstemningen.
      Direktiv 2012/29/EU blev fravalgt, det vil sige, at det ikke var blandt de retsakter, der blev stemt om skulle erstatte retsforbeholdet ved folkeafstemningen.

      * * *
      Folketingets journal vedr. lovforslaget.
      Lovforslaget hos Folketinget i pdf-format, hvor “Offerdirektivet” omtales i bilag 4, side 26.
      Omtale af offerdirektivet, direktiv 2012/29/EU i relation til Folkeafstemningen hos Folketingets EU-Oplysningens særlige hjemmeside om folkeafstemningen den 3. december 2015 om det danske retsforbehold.