Ditte Dyreborg må ikke sejle som maskinmester i ubåden Springeren. Oktober 2003.

Vist 14.364 gange.

Springeren ved Aalborg Søfarts- og Marinemuseum. Foto: Tomasz Sienicki.
Springeren ved Aalborg Søfarts- og Marinemuseum.
Foto: Tomasz Sienicki.
Forsvaret anser Ditte Dyreborg for at være en sikkerhedsrisiko. Nu er der det ved Ditte, der er født i 1962, at hun er interkønnet og efter fødslen blev registreret som mand.
Søværnet frygter, at Ditte er mentalt forstyrret og mener derfor, at det ikke er forsvarligt rent sikkerhedsmæssigt at lade Ditte sejle i ubåden Springeren, hvor hun gjorde tjeneste som maskinmster.
Som maskinmester er Ditte nemlig nummer tre i hierarkiet pÃ¥ ubÃ¥den – lige efter chefen og næstkommanderende pÃ¥ bÃ¥den.
Under et ophold på søværnets officersskole på flådestationen på Holmen i København i slutningen af 2003 lod Ditte det blive kendt blandt sine kolleger, at hun betragtede sig som en kvinde og klædte sig som kvinde i fritiden. I arbejdstiden er Ditte klædt i søværnets reglementerede uniform.
Efter skoleopholdet skulle Ditte til et obligatorisk lægetjek, inden hun igen kunne komme ud at sejle.
Flådestationens læge nægtede imidlertid at godkende Ditte til sejlads før psykiatriske eksperter havde godkendt hendes mentale helbred. Det førte videre til, at Ditte skulle i konsultation hos psykiatere på Rigshospitalet.
Ditte havde en 20-årig karriere som mand bag sig i søværnet.

* * *
Ditte blev født som den yngste af et tvillingepar i 1962 i Odense og fik navnet Cliff Dyreborg. Den anden tvilling var en pige.
Som barn ville hun helst lege med søsterens legetøj og begyndte som 7-årig at føle sig anderledes end de andre drenge.
Efter skoletiden kom hun ud at sejle. Først hos A.P. Møller, senere som værnepligtig i Søværnet. Efter værnepligten fortsatte hun i søværnet og blev uddannet som teknisk officer med tjeneste i undervandsbåde.
I de efterfølgende år havde hun flere pigekærester og var også gift, men ægteskabet holdt kun i kort tid. Hun blev mere og mere afklaret om, at hun var en kvinde.