Sterilisation er et ulovligt krav som betingelse for at √¶ndre k√łnsbetegnelse i f√łdselsattest, fastslog Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol – ECHR 121 (2017) – den 6. april 2017.

Vist 145 gange.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
Pressemeddelelse den 6. april 2017 fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Kravet om sterilisation eller en behandling, der medf√łrer en meget h√łj sandsynlighed for sterilitet som betingelse for at √¶ndre f√łdselsattester, var i strid med retten til respekt for privatlivet.

Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol f√łrste instans (Kammeret) [1] afsagde den 6. april 2017 dom i sagen A.P., Gar√ßon og Nicot mod Frankrig (application nr. 79885/12, 52471/13 og 52596/13).

Domstolen afgjorde med stemmerne seks mod en, at der var sket overtr√¶delse af artikel 8 (Ret til respekt for privatliv og familieliv) i Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention for s√• vidt angik E. Gar√ßon og S. Nicot, som f√łlge af kravet om at kr√¶ve den irreversible √¶ndring af deres kroppe.

Domstolen afgjorde med et flertal, at der ikke var sket overtr√¶delse af artikel 8 i konventionen for s√• vidt angik E. Gar√ßon p√• grund af forpligtelsen til at bevise, at han rent faktisk led af k√łnsidentitetsforstyrrelse, og for s√• vidt angik A.P. p√• grund af forpligtelsen til at gennemg√• en l√¶geunders√łgelse.

Sagen drejede sig om tre transpersoner med fransk statsborgerskab, som √łnskede at √¶ndre k√łnsbetegnelsen og deres fornavn p√• deres f√łdselsattester, men som fik ikke lov til det af de franske domstole. Sags√łgerne fremf√łrte blandt andet, at myndighederne havde tilsidesat deres ret til respekt for deres privatliv ved at g√łre anerkendelse af deres k√łnsidentitet betinget af, at de gennemgik en operation, der medf√łrte en h√łj sandsynlighed for sterilitet.

Domstolen fastslog navnlig, at d√©t at g√łre anerkendelsen af transpersoner k√łnsidentitet betinget af en u√łnsket operation eller sterilisation fratog dem deres ret til respekt for deres privatliv.

Vigtigste fakta
De tre klagere er franske statsborgere. Den f√łrste klager, A.P., blev f√łdt i 1983 og bor i Paris (Frankrig). Den anden klager, E. Gar√ßon, blev f√łdt i 1958 og bor i Perreux-sur-Marne (Frankrig). Den tredje klager, S. Nicot, blev f√łdt i 1952 og bor i Essey-les-Nancy (Frankrig). I betragtning af ligheden mellem sagerne fandt Domstolen det hensigtsm√¶ssigt at behandlede dem samlet i henhold til artikel 42 ¬ß 1 i Domstolens forretningsorden.

Den 11. september 2008 blev A.P.’s sag mod den offentlige anklager indbragt for Paris Tribunal de Grande Instance (TGI) for at f√• det konstateret, om han nu var en kvinde, og at hans fornavn var A. (et kvindeligt fornavn). Han indsendte fire l√¶geerkl√¶ringer til st√łtte for sin anmodning, hvoraf den ene var en erkl√¶ring om k√łnsskifteoperation gennemg√•et i Thailand den 3. juli 2008. I en forel√łbig dom den 17. februar 2009 bestilte TGI en rapport om de fysiologiske, biologiske og psykologiske aspekter af hans situation. A.P. n√¶gtede at underkaste sig disse unders√łgelser p√• grund af omkostningerne og pga., at det var en kr√¶nkelse af hans fysiske og moralske integritet. Ved dom af 10. november 2009 blev A.P. v√¶gring afvist af TGI. Appelretten i Paris stadf√¶stede TGI’s dom i det omfang, at den afviste anmodningen om at √¶ndre hans k√łnsbetegnelse, men beordrede, at fornavne skulle √¶ndres. Den 7. juni 2012 afviste Kassationsretten en appel.

Den 17. marts 2009 behandledes E. Gar√ßons sag mod den offentlige anklager i Cr√©teil tribunal de grande instance (TGI) for at f√• afgjort, at han nu var en kvinde, og at hans fornavn var √Čmilie. Han henviste til et erkl√¶ring udstedt af en psykiater i 2004, der angav, at han var transk√łnnet, men der var ikke medsendt nogen dokumenter. Den 9. februar 2010 afsagde TGI dom om, at da E. Gar√ßon ikke havde godtgjort, at han reelt led af k√łnsidentitetsforstyrrelse, burde sagen afvises. Appelretten i Paris stadf√¶stede dommen. Den 13. februar 2013 afviste Kassationsretten en appel.

Den 13. juni 2007 behandledes S. Nicots sag mod den offentlige anklager i Nancy TGI for at f√• afgjort, at han nu var kvinde og at hans fornavn var St√©phanie. Den 7. november 2008 udsatte TGI sagen og besluttet, at l√¶geerkl√¶ringer om klagerens medicinske og kirurgiske behandling, der beviste omfanget af hans k√łnsskifte, skulle indg√• i sagen. S. Nicot n√¶gtede at indsende disse erkl√¶ringer. Som f√łlge deraf afsagde TGI dom den 13. marts 2009 om, at sagen var afvist. Nancy appelret stadf√¶stede dommen. Den 13. februar 2013 afviste Kassationsretten en appel.

Klager, procedure og sammensætningen af Domstolen
Med henvisning til artikel 8 (Ret til respekt for privatliv og familieliv) klagede A.P., E. Gar√ßon og S. Nicot over, at √¶ndring af k√łnsbetegnelsen p√• deres f√łdselsattest blev gjort betinget af irreversible √¶ndringer af deres kroppe. E. Gar√ßon klagede yderligere over, at kravet om at dokumentere, at han led af k√łnsidentitetsforstyrrelse tilsidesatte menneskelig v√¶rdighed for ham. Endelig klagede A.P. over, at de l√¶geunders√łgelser, som de nationale domstole kr√¶vede gennemf√łrt, i det mindste var potentielt nedv√¶rdigende behandlinger.

Under henvisning til artikel 14 (Forbud mod diskriminering) sammenholdt med artikel 8 p√•stod E. Gar√ßon og S. Nicot, at d√©t at g√łre √¶ndring af deres f√łdselsattester betinget af at freml√¶gge erkl√¶ringer om k√łnsidentitetsforstyrrelse eller k√łnsdysfori og erkl√¶ringer om at have gennemg√•et k√łnsskiftekirurgi indskr√¶nkede denne ret til transseksuelle personer og n√¶gtede denne ret til transpersoner.

A.P. p√•stod, at der var sket en kr√¶nkelse af artikel 6 (Ret til retf√¶rdig rettergang), ved at de nationale domstole havde beg√•et en √•benbar sk√łnsfejl ved at konkludere, at da han n√¶gtede at underkaste sig en l√¶geunders√łgelse, var der ikke f√łrt bevis for en irreversibel √¶ndring af hans krop, selv om A.P. havde indsendt en l√¶geerkl√¶ring derom.

Ans√łgningen blev indgivet til Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol den 5. december 2012.

Dom blev afsagt af en afdeling med syv dommere, sammensat som f√łlger:
Angelika Nußberger (Tyskland), formand
André Potocki (Frankrig),
Faris Vehabovic (Bosnien-Hercegovina),
Yonko Grozev (Bulgarien),
Carlo Ranzoni (Liechtenstein),
Martinš Mits (Letland),
L.tif Huseynov (Aserbajdsjan),
og ogs√• Milan Blaško, stedfortr√¶dende sektions-justitssekret√¶r.

Domstolens afg√łrelse
Artikel 8
Domstolen bem√¶rkede, at A.P. over for de nationale domstole ikke havde anf√¶gtet den franske lovgivnings betingelse om, at √¶ndringen af kroppen skulle v√¶re irreversibel, men ved hj√¶lp af en udenlandsk l√¶geerkl√¶ring havde fors√łgt at argumentere, at han opfyldt betingelsen.
Han havde derfor ikke udt√łmt de nationale retsmidler, hvorfor denne del af hans klage var afvist.

Med hensyn til de to andre klagers klage over dét kriterium, at √¶ndringen af deres kroppe skulle v√¶re irreversible for, at en ans√łgning om √¶ndring af k√łnsbetegnelsen p√• en f√łdselsattest, kunne im√łdekommes, har regeringen ikke bestridt anvendelsen af artikel 8 i den foreliggende sag i relation til “privatliv”-aspektet, idet dette inkluderede retten til k√łnsidentitet.
Domstolen bem√¶rkede for det f√łrste, at det omtvistede kriterium underforst√•et betyder at gennemg√• en operation eller medicinsk behandling, der involverer en h√łj sandsynlighed for sterilitet. I betragtning af, at den enkeltes fysiske integritet og k√łnsidentitet var p√• spil, har Domstolen givet sags√łgte stat begr√¶nset r√•derum (‘en sn√¶ver sk√łnsmargin’). Domstolen bem√¶rkede, at d√©t at g√łre anerkendelse af transpersoners k√łnsidentitet betinget af, at de underg√•r en operation eller sterilisation, som de ikke √łnsker, medf√łrer en betinget opgivelse af den fulde nydelse af ens ret til respekt for privatlivet for den fysiske integritet. Domstolen fastslog, at den rimelige balance, efter hvilken de deltagende stater var forpligtet til at skelne mellem den almene interesse og hensynet til de ber√łrte personer, ikke var blevet opretholdt. Som f√łlge heraf er det fundet, at den betingelse, at √¶ndringen af en persons krop skulle v√¶re irreversibel, udgjorde en mangel, som gjorde, at den sags√łgte stat ikke har opfyldt sin positive forpligtelse til at sikre retten til respekt for privatlivet. Domstolen fastslog, at der var sket en kr√¶nkelse af artikel 8 i denne henseende.

Med hensyn til betingelsen om at bevise, at man i virkeligheden led af k√łnsidentitetsforstyrrelse, som p√•lagt i fransk lovgivning for at give tilladelse til k√łnsskifte, bem√¶rkede Domstolen, at der p√• dette omr√•de eksisterede en bred enighed blandt medlemsstaterne, og at dette kriterium ikke direkte rejser tvivl en persons fysiske integritet. Domstolen udledte heraf, at selv om den enkeltes k√łnsidentitet var p√• spil, havde staterne betydelige r√•derum til at beslutte, om der skal indf√łres en s√•dan tilstand. Heraf fulgte, at den sags√łgte stat ikke havde tilsidesat sin positive forpligtelse til at garantere E. Gar√ßon ret til privatliv. Domstolen konkluderede, at der ikke havde v√¶ret en overtr√¶delse af artikel 8 i den forbindelse.

Endelig med hensyn til forpligtelsen til at gennemg√• en l√¶geunders√łgelse, som klaget over af A.P., bem√¶rkede Domstolen, at den anf√¶gtede unders√łgelse var blevet bestilt af en dommer som et led i indsamlingen af bevismateriale, et omr√•de hvor Domstolen har givet de deltagende stater betydelig handlefrihed. Domstolen bem√¶rkede, at selv om den medicinske rapport medf√łrte en genital unders√łgelse og dermed mulighed for potentielle forstyrrelser i ud√łvelsen af sin ret til respekt for privatlivet, s√• var den at betragte som meget lille. Denne omst√¶ndighed har s√•ledes ikke udgjort en mangel i, at den sags√łgte stat har opfyldt sin positive forpligtelse til at garantere A.P. ret til privatliv. Heraf fulgte, at der ikke havde v√¶ret en overtr√¶delse af artikel 8 i den forbindelse.

Artikel 14 sammenholdt med artikel 8
Domstolen bem√¶rkede, at denne del af klagen kunne realitetsbehandles. Men med henvisning til sin konklusion om overtr√¶delse af artikel 8 i konventionen med hensyn til E. Gar√ßon og S. Nicot med hensyn til kravet om en irreversible √¶ndring af deres kroppe har Domstolen ikke fundet det n√łdvendigt at unders√łge denne klage s√¶rskilt i henhold til artikel 14 sammenholdt med artikel 8.

Artikel 6 § 1
Domstolen bem√¶rkede, at denne del af ans√łgningen kunne realitetsbehandles. Den fandt dog, at de forhold, der p√•klagedes af A.P. vedr√łrende artikel 6 ¬ß 1 ikke rejste sp√łrgsm√•l, som ikke allerede havde afgjort i henhold til artikel 8. Det konkluderede derfor, at det ikke var n√łdvendigt at unders√łge denne del af klagen.

Passende erstatning (artikel 41)
Domstolen fandt, at der i det foreliggende tilfælde med konstateringen af, at artikel 8 i konventionen var overtrådt, udgjorde en passende erstatning, men fandt det rimeligt at tildele E. Garçon og S. Nicot, hver 958,40 euro til dækning af omkostninger og udgifter.

Separat udtalelse
Dommer Ranzoni udtrykte en afvigende udtalelse. Den er vedlagt dommen.

Dommen er kun tilgængelig på fransk.

* * *
Note
  1. [Retur] I henhold til artikel 43 og 44 i konventionen, er Kammerets dom ikke er endelig. Inden for en periode p√• tre m√•neder efter domsdatoen, kan hver part anmode om, at sagen henvises til Domstolens Storkammer (Grand Chamber). Hvis en s√•dan anmodning frems√¶ttes, afg√łr et panel p√• fem dommere, hvorvidt sagen fortjener yderligere unders√łgelse. I s√• fald vil Storkammeret behandle sagen og afgive en endelig dom. Hvis anmodningen afvises, vil Kammerets dom v√¶re endelig denne dag.
    Når en dom bliver endelig, sendes den til Ministerkomitéen i Europarådet til overvågning af dens fuldbyrdelse.
    Yderligere information om fuldbyrdelsesprocessen kan findes her:
    https://www.coe.int/en/web/execution.

* * *
Der tages forbehold for oversættelsen. Ved brug som dokumentation henvises til den originale pressemeddelelse.
Tina Thranesen.

* * *
Pressemeddelelse den 6. april 2017 på engelsk fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om dommen.
Dommen på fransk hos Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Omtale af dommen den 6. april 2017 fra TGEU om dommen.