EF-Domstolen traf den 7. januar 2004 afg√łrelse om, at K.B., der har f√•et foretaget k√łnsskifte, skal kunne indg√• √¶gteskab og kunne f√• efterladtepension fra sin partner. Sag C-117/01.

Vist 228 gange.
EF-Domstolen traf den 7. januar 2004 afg√łrelse i sagen K.B. mod “National Health Service Pensions Agency og Secretary of State for Health” i England.

Domstolen konstaterede, at den engelske lovgivning forhindrede K.B. og R i at indg√• √¶gteskab, hvilket var i strid med EU-retten, hvorfor den lokale domstol skulle efterpr√łve, om K.B. set i lyset af de fortolkninger, som domstolen redegjorde for, ville kunne f√• tillagt ret til efterladtepension.

Det skal bem√¶rkes, at England efterf√łlgende har √¶ndret lovgivningen, s√•ledes at K.B. og R. vil kunne indg√• √¶gteskab.

* * *
Sag C-117/01.

Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afg√łrelse om sagsomkostninger
Afg√łrelse

[Til top] Sammendrag
artikel 141 EF er i princippet til hinder for en lovgivning, der i strid med Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention hindrer et heteroseksuelt par, hvor den ene af partnernes seksuelle identitet er et resultat af en k√łnsskifteoperation i at opfylde den n√łdvendige betingelse om √¶gteskab for, at den ene kan nyde godt af en del af den andens l√łn. Da det tilkommer medlemsstaterne at fasts√¶tte betingelserne for den juridiske anerkendelse af et k√łnsskifte for en person, der har gennemg√•et en k√łnsskifteoperation, p√•hviler det den nationale ret at efterpr√łve, om partneren til en s√•dan transseksuel person kan st√łtte ret p√• artikel 141 EF med henblik p√• at opn√•, at dennes transseksuelle partner f√•r tillagt ret til efterladtepension.
(jf. præmis 33-36 og domskonkl.)

[Til top] Parter

I sag C-117/01,
ang√•ende en anmodning, som Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) (Det Forenede Kongerige) i medf√łr af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for n√¶vnte ret verserende sag,

K.B.
mod
National Health Service Pensions Agency,

Secretary of State for Health,

at opn√• en pr√¶judiciel afg√łrelse vedr√łrende fortolkningen af artikel 141 EF og R√•dets direktiv 75/117/E√ėF af 10. februar 1975 om indbyrdes tiln√¶rmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemf√łrelse af princippet om lige l√łn til m√¶nd og kvinder (EFT L 45, s. 19),

har

DOMSTOLEN,
sammensat af præsidenten, V. Skouris, afdelingsformændene C.W.A. Timmermans, J.N. Cunha Rodrigues (refererende dommer) og A. Rosas samt dommerne D.A.O. Edward, J.-P. Puissochet, F. Macken, N. Colneric og S. von Bahr,

generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer
justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett,
efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:

– K.B. ved C. Hockney og L. Cox, QC, samt barrister T. Eicke
РDet Forenede Kongeriges regering ved J.E. Collins, som befuldmægtiget, bistået af N. Paines, QC
РKommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved N. Yerrel, som befuldmægtiget,

p√• grundlag af retsm√łderapporten,

efter at der i retsm√łdet den 23. april 2002 er afgivet mundtlige indl√¶g af K.B. ved L. Cox og T. Eicke, af Det Forenede Kongeriges regering ved J.E. Collins, bist√•et af N. Paines, og af Kommissionen ved J. Sack og L. Flynn, som befuldm√¶gtigede,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afg√łrelse den

10. juni 2003,

afsagt f√łlgende

Dom

[Til top] Dommens præmisser
1. Ved kendelse af 14. december 2000, indg√•et til Domstolen den 15. marts 2001, har Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) i medf√łr af artikel 234 EF forelagt et pr√¶judicielt sp√łrgsm√•l vedr√łrende fortolkningen af artikel 141 EF og R√•dets direktiv 75/117/E√ėF af 10. februar 1975 om indbyrdes tiln√¶rmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemf√łrelse af princippet om lige l√łn til m√¶nd og kvinder (EFT L 45, s. 19).

2. Dette sp√łrgsm√•l er blevet rejst inden for rammerne af en retssag, der f√łres mellem K.B., som er tilsluttet National Health Service Pension Scheme (herefter ¬ĽNHS¬ę), og NHS Pensions Agency og Secretary of State for Health vedr√łrende et afslag p√• at till√¶gge hendes transseksuelle partner ret til enkemandspension.

Retsforskrifter
De fællesskabsretlige regler

3. artikel 141 EF bestemmer:
¬Ľ1. Hver medlemsstat gennemf√łrer princippet om lige l√łn til m√¶nd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme v√¶rdi.
2. Ved l√łn forst√•s i denne artikel den almindelige grund- eller minimumsl√łn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som f√łlge af arbejdsforholdet modtager fra arbejdsgiveren direkte eller indirekte i penge eller naturalier.
[…]¬ę

4. Artikel 1, stk. 1, i 75/117 bestemmer:
Det i artikel 119 i traktaten omhandlede princip om lige l√łn til m√¶nd og kvinder, i det f√łlgende ben√¶vnt “ligel√łnsprincippet”, indeb√¶rer, at for samme arbejde eller for arbejde, som till√¶gges samme v√¶rdi, afskaffes enhver forskelsbehandling med hensyn til k√łn for s√• vidt ang√•r alle l√łnelementer og l√łnvilk√•r.¬ę

5. Direktivets artikel 3 har f√łlgende ordlyd:
Medlemsstaterne afskaffer s√•dan forskelsbehandling mellem m√¶nd og kvinder, som f√łlger af en administrativt eller ved lov fastsat bestemmelse, og som er i strid med ligel√łnsprincippet.¬ę

De nationale regler
6. Det fremg√•r af section 1 og 2 i Sex Discrimination Act 1975 (herefter ¬Ľ1975-loven¬ę), at det er forbudt direkte at forskelsbehandle en person af det ene k√łn ved at behandle vedkommende mindre fordelagtigt, end man behandler eller ville behandle et medlem af det modsatte k√łn. Ved disse bestemmelser forbydes ogs√• indirekte forskelsbehandling, der i loven som udgangspunkt defineres som anvendelsen af ensartede betingelser eller krav p√• begge k√łn, der har en uforholdsm√¶ssig og uberettiget negativ virkning for det ene k√łn.

7. Foranlediget af Domstolens dom af 30. april 1996, P. mod s. (sag C-13/94, Sml. I, s. 2143), vedtog Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland Sex Discrimination (Gender Reassignment) Regulations 1999 (bekendtg√łrelse af 1999 om forskelsbehandling p√• grundlag af k√łn i forbindelse med k√łnsskifte), hvorved 1975-loven blev √¶ndret s√•ledes, at den ogs√• omfatter direkte forskelsbehandling som f√łlge af en arbejdstagers k√łnsskifte.

8. I section 11(c) i Matrimonial Causes Act 1973 (ægteskabsloven af 1973) er det fastsat, at ethvert ægteskab, der indgås mellem to personer, der ikke er henholdsvis mænd eller kvinder, er ugyldigt.

9. Ved section 29(1) og 29(3) i Birth and Deaths Registration Act 1953 (lov af 1953 om registrering af f√łdsler og d√łdsfald) forbydes enhver √¶ndring i f√łdselsregisteret, bortset fra tilf√¶lde af skrivefejl eller materielle fejl.

10. I NHS Pension Scheme Regulations 1995 (bekendtg√łrelse af 1995 vedr√łrende NHS’s pensionsordning) er det i regulation 7(1) fastsat, at hvis et kvindeligt medlem af ordningen afg√•r ved d√łden under omst√¶ndigheder, der er defineret i bekendtg√łrelsen, og efterlader en enkemand, har denne sidstn√¶vnte principielt ret til efterladtepension. Udtrykket ¬Ľenkemand¬ę er ikke defineret. Det er imidlertid ubestridt, at i engelsk ret henviser dette udtryk til en person, der er gift med den tilsluttede.

Tvisten i hovedsagen og det pr√¶judicielle sp√łrgsm√•l
11. K.B., der er sags√łger i hovedsagen, er en kvinde, der bl.a. som sygeplejerske har arbejdet ca. 20 √•r for NHS, og som er tilsluttet NHS Pension Scheme.

12. K.B. har gennem flere √•r haft et forhold til og levet sammen med R, der er f√łdt som kvinde og indf√łrt i folkeregisteret som s√•dan. Efter at have gennemg√•et en k√łnsskifteoperation blev hun en mand, uden at det i den anledning har v√¶ret muligt for hende at √¶ndre sin f√łdselsattest og dermed formelt blive registreret som mand. Af denne √•rsag og uafh√¶ngigt af deres vilje har de ikke kunnet indg√• √¶gteskab. K.B. har i sit skriftlige indl√¶g anf√łrt og senere under retsm√łdet bekr√¶ftet, at deres parforhold er blevet velsignet ved ¬Ľen kirkelig ceremoni, der anerkendes af et medlem af bispekollegiet i England¬ę, og at de havde svoret hinanden troskab ¬Ľp√• samme m√•de som et traditionelt par¬ę.

13. Under henvisning til, at hun ikke er gift, har NHS Pensions Agency meddelt K.B., at R – i tilf√¶lde af, at hun afg√•r ved d√łden f√łrst – ikke vil kunne oppeb√¶re enkemandspension, idet denne ydelse er forbeholdt en efterlevende √¶gtef√¶lle, samt at ingen bestemmelse i Det Forenede Kongeriges lovgivning till√¶gger en person status som √¶gtef√¶lle, uden der er indg√•et et gyldigt √¶gteskab.

14. K.B. indbragte sagen for Employment Tribunal (Det Forenede Kongerige), idet hun gjorde g√¶ldende, at de nationale bestemmelser, der begr√¶nser ydelserne til enker og enkem√¶nd efter de forsikrede, udg√łr en forskelsbehandling p√• grundlag af k√łn, der er i strid med artikel 141 EF og 75/117. If√łlge K.B. indeb√¶rer disse bestemmelser et krav om, at begrebet ¬Ľenkemand¬ę i en s√•dan sammenh√¶ng m√• fortolkes s√•ledes, at det ligeledes omfatter en efterlevende partner, som ville have opn√•et denne status, hvis vedkommendes k√łn ikke var resultatet af en k√łnsskifteoperation.

15. Både Employment Tribunal og Employment Appeal Tribunal, London (Det Forenede Kongerige), fastslog ved dom af henholdsvis 16. marts 1998 og 19. august 1999, at den omhandlede pensionsordning ikke er diskriminerende.

16. K.B. ankede dommen til Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division), der besluttede at uds√¶tte sagen og at forel√¶gge Domstolen f√łlgende pr√¶judicielle sp√łrgsm√•l:

Foreligger der forskelsbehandling p√• grundlag af k√łn i strid med artikel 141 EF og 75/117, s√•fremt en partner til et kvindeligt medlem af National Health Service Pension Scheme – der bestemmer, at kun medlemmets efterlevende mand kan g√łre krav p√• efterlevelsesydelsen – udelukkes fra National Health Service Pension Scheme, idet partneren har skiftet k√łn fra kvinde til mand?¬ę

Om det pr√¶judicielle sp√łrgsm√•l
Indlæg til Domstolen
17. If√łlge K.B. blev den afg√łrelse, hvorved hun fik afslag p√• at inds√¶tte R som begunstiget til enkemandspensionen, udelukkende truffet p√• grundlag af overvejelser vedr√łrende sidstn√¶vntes k√łnsskifteoperation. Hvis R ikke havde skiftet k√łn, og denne omst√¶ndighed ikke forhindrede R i at indg√• √¶gteskab, ville R nemlig have haft ret til efterladtepension i sin egenskab af efterlevende √¶gtef√¶lle.

18. Hun har endvidere gjort g√¶ldende, at dommen i sagen P. mod S., hvoraf det fremg√•r, at f√¶llesskabsretten forbyder forskelsbehandling, der udspringer af en persons k√łnsskifte, finder anvendelse i hovedsagen, da den forel√¶ggende ret har lagt til grund, at K.B. og R er et heteroseksuelt par, hvis eneste s√¶rlige kendetegn er, at den ene partners k√łn er et resultat af en operation. Den ugunstige behandling, som de uds√¶ttes for, er f√łlgelig udelukkende en konsekvens af, at R har underg√•et et k√łnsskifte, hvilket udg√łr direkte forskelsbehandling p√• grundlag af k√łn, der er forbudt i henhold til artikel 141 EF og 75/117.

19. K.B. har subsidi√¶rt gjort g√¶ldende, at kravet om, at der skal v√¶re indg√•et et √¶gteskab, udg√łr en indirekte forskelsbehandling af transseksuelle, eftersom et heteroseksuelt par, hvor den ene af parterne har underg√•et en k√łnsskifteoperation, – i mods√¶tning til, hvad der g√¶lder for et heteroseksuelt par, hvor ingen af parterne er transseksuel – aldrig kan opfylde √¶gteskabskravet.

20. Det Forenede Kongeriges regering har gjort gældende, at hverken mandlige eller kvindelige medarbejdere hos NHS, der ikke er gift med deres partner, har ret til efterladtepension efter NHS Pension Scheme, og dette gælder, uanset grunden til, at de ikke er gift. Det er af underordnet betydning, om grunden til, at en bestemt medarbejder ikke kan opfylde ægteskabsbetingelsen, skyldes det forhold, at den pågældende har en homoseksuel partner, således som det var tilfældet i den sag, der lå til grund for dommen af 17. februar 1998, Grant (sag C-249/96, Sml. I, s. 621), eller at han har en transseksuel partner, således som det er tilfældet i hovedsagen, eller en hvilken som helst anden grund.

21. Det Forenede Kongeriges regering er endvidere af den opfattelse, at dommen af 31. maj 2001, D og Sverige mod R√•det (forenede sager C-122/99 P og C-125/99 P, Sml. I, s. 4319), kan overf√łres p√• hovedsagen, eftersom den omtvistede bestemmelse i vedt√¶gten for tjenestem√¶nd i De Europ√¶iske F√¶llesskaber p√• samme m√•de som i hovedsagen indeholder en betingelse om, at der skal foreligge et √¶gteskab, og det ikke er tilstr√¶kkeligt med et fast forhold af en vis karakter til, at der kan udbetales husstandstill√¶g.

22. Kommissionen har indtaget det standpunkt, at det afg√łrende element i den sag, der l√• til grund for dommen i sagen P. mod S., var, at den ugunstige behandling, som P blev udsat for, var en direkte f√łlge af og udsprang af hans k√łnsskifte, idet den p√•g√¶ldende ikke ville v√¶re blevet afskediget, hvis han ikke havde skiftet k√łn.

23. I hovedsagen har den ugunstige behandling, der anf√¶gtes, imidlertid kun en fjern forbindelse med R’s k√łnsskifte, idet den snarere er begrundet i, at parterne ikke har mulighed for at indg√• √¶gteskab. Under disse omst√¶ndigheder finder Kommissionen, at dommen i sagen P. mod s. ikke kan overf√łres p√• hovedsagen.

24. Kommissionen har ligeledes anf√łrt, at f√¶llesskabsretten ikke kan tjene til st√łtte for K.B.’s anbringende om, at den indirekte forbindelse mellem R’s k√łnsskifte og afvisningen af at betale efterladtepension til R, er tilstr√¶kkelig til at kvalificere denne afvisning som forskelsbehandling p√• grundlag af k√łn. Dels anerkendte Domstolen stiltiende i Grant-dommen, at definitionen af begrebet √¶gteskab er et familieretligt sp√łrgsm√•l, der henh√łrer under medlemsstaternes kompetence. Dels har Den Europ√¶iske Menneskeretsdomstol gentagne gange fastsl√•et, at den hindring for indg√•else af √¶gteskab, der best√•r i, at Det Forenede Kongeriges lovgivning ikke √•bner mulighed for, at en transseksuel kan f√• √¶ndret sin f√łdselsattest, ikke udg√łr en tilsides√¶ttelse af artikel 8, 12 og 14 i den europ√¶iske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder, der blev undertegnet i Rom den 4. november 1950 (herefter ¬ĽEMRK¬ę).

Domstolens bemærkninger
25. Ydelser, der udbetales i henhold til en pensionsordning, som i det v√¶sentlige beror p√• pensionsmodtagerens arbejdsforhold, skal ses i tilknytning til den l√łn, vedkommende modtog, og den henh√łrer under artikel 141 EF (jf. bl.a. dom af 17.5.1990, sag C-262/88, Barber, Sml. I, s. 1889, pr√¶mis 28, og af 12.9.2002, sag C-351/00, Niemi, Sml. I, s. 7007, pr√¶mis 40).

26. Domstolen har ligeledes anerkendt, at en efterladtepension, der udbetales i henhold til en s√•dan pensionsordning, er omfattet af anvendelsesomr√•det for artikel 141 EF. Domstolen har i denne forbindelse udtalt, at den omst√¶ndighed, at en s√•dan pension pr. definition ikke udbetales til arbejdstageren, men til den efterladte, ikke kan afsv√¶kke denne fortolkning, eftersom en s√•dan ydelse er en fordel, som udspringer af, at den efterladtes √¶gtef√¶lle var tilsluttet ordningen, s√•ledes at den efterladte erhverver retten til pensionen som led i arbejdsforholdet mellem arbejdsgiveren og √¶gtef√¶llen, og pensionen udbetales til den efterladte som f√łlge af √¶gtef√¶llens arbejdsforhold (jf. dom af 6.10.1993, sag C-109/91, Ten Oever, Sml. I, s. 4879, pr√¶mis 12 og 13, og af 9.10.2001, sag C-379/99, Menauer, Sml. I, s. 7275, pr√¶mis 18).

27. En efterladtepension, der udbetales inden for rammerne af en erhvervstilknyttet social sikringsordning som den, der er oprettet ved NHS Pension Scheme, udg√łr s√•ledes l√łn i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 141 EF og 75/117.

28. Beslutningen om at forbeholde visse fordele for √¶gtepar – idet ugifte samboende samtidig afsk√¶res fra disse fordele – er enten et udslag af lovgivers valg eller af de nationale retters fortolkning af de nationale retsregler, og borgerne kan ikke g√łre g√¶ldende, at der i den forbindelse er tale om forskelsbehandling p√• grundlag af k√łn, der er forbudt i henhold til f√¶llesskabsretten (jf. for s√• vidt ang√•r f√¶llesskabslovgivers kompetence, dommen i sagen D og Sverige mod R√•det, pr√¶mis 37 og 38).

29. I det foreliggende tilf√¶lde kan en s√•dan betingelse ikke i sig selv anses for at v√¶re k√łnsdiskriminerende og f√łlgelig for at v√¶re i strid med artikel 141 EF eller 75/117, eftersom sp√łrgsm√•let om, hvorvidt ans√łgeren er en mand eller en kvinde, er uden betydning for tildelingen af efterladtepension.

30. I en situation som den, der foreligger i hovedsagen, er der alligevel tale om en ulige behandling, der – uden direkte at v√¶re til hinder for nydelsen af en ret, der er beskyttet efter f√¶llesskabsretten – har indflydelse p√• en af betingelserne for at opn√• den. Som generaladvokaten med rette har fremh√¶vet i punkt 74 i forslaget til afg√łrelse, ang√•r denne ulige behandling ikke anerkendelsen af retten til enkemandspension, men en ufravigelig forudg√•ende betingelse for tildelingen af denne, nemlig muligheden for at gifte sig.

31. I Det Forenede Kongerige har et par som K.B. og R nemlig ikke – p√• samme m√•de som heteroseksuelle par, hvor den ene af parternes seksuelle identitet ikke er et resultat af en k√łnsskifteoperation, og som s√•ledes kan gifte sig og i givet fald opn√• ret til efterladtepension, idet pensionen udg√łr en del af en af parternes l√łn – mulighed for at opfylde den betingelse om, at parterne skal have indg√•et √¶gteskab, som er fastsat i NHS Pension Scheme med henblik p√• tildeling af efterladtepension.

32. √Örsagen til denne objektive umulighed skal f√łrst og fremmest s√łges i den omst√¶ndighed, at det i Matrimonial Causes Act 1973 er bestemt, at ethvert √¶gteskab, der indg√•s mellem to personer, der ikke er henholdsvis m√¶nd eller kvinder, er ugyldigt, og dern√¶st i den omst√¶ndighed, at en persons k√łn anses for at v√¶re det, der er angivet p√• f√łdselsattesten, og endelig i den omst√¶ndighed, at Birth and Deaths Registration Act 1953 forbyder enhver √¶ndring i f√łdselsregisteret bortset fra tilf√¶lde af skrivefejl eller materielle fejl.

33. Det bem√¶rkes, at Den Europ√¶iske Menneskeretsdomstol har fastsl√•et, at den omst√¶ndighed, at en transsekssuel ikke har mulighed for at gifte sig med en person af det k√łn, som den p√•g√¶ldende tilh√łrte f√łr k√łnsskifteoperationen, idet de civilstandsm√¶ssigt er af samme k√łn som f√łlge af, at Det Forenede Kongeriges lovgivning ikke √•bner mulighed for juridisk anerkendelse af den p√•g√¶ldendes nye seksuelle identitet, udg√łr en tilsides√¶ttelse af vedkommendes ret til at gifte sig i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i EMRK’s artikel 12 (jf. Den Europ√¶iske Menneskeretsdomstols dom af 11.7.2002
i sagen Christine Goodwin mod Det Forenede Kongerige og i sagen I. mod Det Forenede Kongerige, der endnu ikke er trykt i Recueil des arrêts et décisions, henholdsvis § 97-104 og § 77-84).

34. En lovgivning som den, der er omtvistet i hovedsagen, som i strid med EMRK hindrer et par som K.B. og R. i at opfylde den n√łdvendige betingelse om, at de skal have indg√•et √¶gteskab for, at den ene af dem kan opn√• ret til en del af den andens l√łn, m√• i princippet anses for uforenelig med kravene i artikel 141 EF.

35. Da det tilkommer medlemsstaterne at fasts√¶tte betingelserne for den juridiske anerkendelse af et k√łnsskifte for s√• vidt ang√•r en person i R’s situation, hvilket Den Europ√¶iske Menneskeretsdomstol i √łvrigt har anerkendt (dommen i sagen Christine Goodwin mod Det Forenede Kongerige, ¬ß 103), p√•hviler det den nationale ret at efterpr√łve, om en person i K.B.’s situation i et tilf√¶lde som det i hovedsagen omhandlede kan st√łtte ret p√• artikel 141 EF med henblik p√• at opn√•, at dennes partner f√•r tillagt ret til efterladtepension.

36. Det fremg√•r af de ovenst√•ende bem√¶rkninger, at artikel 141 EF i princippet er til hinder for en lovgivning, der i strid med EMRK hindrer et par som K.B. og R i at opfylde den n√łdvendige betingelse om √¶gteskab for, at den ene kan nyde godt af en del af den andens l√łn. Det p√•hviler den nationale ret at efterpr√łve, om en person i K.B.’s situation i et tilf√¶lde som det i hovedsagen omhandlede kan st√łtte ret p√• artikel 141 EF med henblik p√• at opn√•, at dennes partner f√•r tillagt ret til efterladtepension.

[Til top] Afg√łrelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger

37. De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen, som har afgivet indl√¶g for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udg√łr et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at tr√¶ffe afg√łrelse om sagens omkostninger.

[Til top] Afg√łrelse
På grundlag af disse præmisser

kender

DOMSTOLEN

vedr√łrende det sp√łrgsm√•l, der er forelagt af Court of Appeal (England & Wales) (Civil Division) ved kendelse af 14. december 2000, for ret:

artikel 141 EF er i princippet til hinder for en lovgivning, der i strid med den europ√¶iske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, hindrer et par som K.B. og R i at opfylde den n√łdvendige betingelse om √¶gteskab for, at den ene kan nyde godt af en del af den andens l√łn. Det p√•hviler den nationale ret at efterpr√łve, om en person i K.B.’s situation i et tilf√¶lde som det i hovedsagen omhandlede kan st√łtte ret p√• artikel 141 EF med henblik p√• at opn√•, at dennes partner f√•r tillagt ret til efterladtepension.
[Til top]

Dommen K.B. mod “National Health Service Pensions Agency og Secretary of State for Health” i England p√• EUR-Lex.