Elena de Céspedes blev i 1587 anklaget af den spanske inkvisitionsdomstol for hekseri.

Vist 447 gange.
Elena de Céspedes også kendt som Eleno de Céspedes blev født cirka 1546 i Alhama, Spanien. Hun levede en stor del af sit liv som mand. Det vides ikke, hvornår hun døde.

I slutningen af 1470’erne iværksatte det spanske kongepar – Kong Ferdinand og Dronning Isabella – den spanske inkvisition for at bekæmpe politiske trusler og for at samle nationen under én religion.

Den spanske inkvisition er sædvanligvis ikke en institution, som forbindes med selvbiografi. Snarere betragtes den som en mørk periode med vilkårlig retfærdighed, racehad, religiøs forfølgelse, fængslinger, tortur og lidelser.

Om morgenen den 17. juli 1587 blev en kvinde klædt i mandetøj eskorteret fra sin fængselscelle for at blive fremstillet for inkvisitionsdomstolen i Toledo under ledelse af inkvisitionsanklager don Lope de Mendoza. Inkvisitionsdomstolen i Toledo var en af de mest travle under den spanske inkvisition.
Inden afhøringen startede måtte kvinden sværge at fortælle sandheden.
Hun oplyste, at hun hed Elena de Céspedes, at hun var født i Alhama og var 41 eller 42 år.

Elena de Céspedes var resultatet af en spansk mands forhold til en maurisk kvindelig slave.
Céspedes havde været skrædder, trikotageforhandler, lejesoldat og kirurg. Elena blev gift to gange – første gang ca. 1562, da Céspedes var 16 år. Hun blev gravid og fødte en søn, men hendes mand forlod hende, medens hun var gravid. Hun oplyste senere, at han døde.

Mere en tyve år senere – i 1586 – og kun femten måneder før hendes retssag levede Céspedes som mand med navnet Eleno de Céspedes.
Céspedes mødte den 24-årige María del Caño og friede til hende. Da María sagde ja til frieriet, indfandt Céspedes sig hos en katolsk præst for at få de nødvendige papirer. Præsten bemærkede, at Céspedes ikke havde skæg og ingen kropsbehåring, og spurgte, om Céspedes var en kastreret kylling. Dette benægtede Céspedes og tilbød at lade sig undersøge nærmere. Céspedes blev ført til et nærliggende hus for at blive undersøgt.

Undersøgelsen blev foretaget af lægen Francisco Diaz (1527 – 1590), der var kirurg og forfatter til den medicinske histories første urologi-afhandling.
Da Francisco Diaz foretog undersøgelsen af Céspedes, kom han dermed til at spille en væsentlig rolle i retssagen mod hende. Efter undersøgelsen afgav han erklæring om, at Céspedes syntes at være en mand. Denne erklæring gjorde, at Céspedes kunne gifte sig med María.

Kun et år senere blev ægteparret Céspedes anholdt og smidt i fængsel på grund af en nabos angiveri om, at de forøvede sodomi. Céspedes hævede sin uskyld og fremførte, at de var gift med hinanden og derfor mand og kvinde.
Under de videre forhør forklarede Céspedes, at hun var hermafrodit og dermed havde både mandlige og kvindelige kønsorganer, og at disse unikke kønsforhold med Guds billigelse tillod hende at leve både som mand og som kvinde, og at hun ikke bedrev mørk djævelsk magi.

Denne forklaring chokerede myndighederne, hvorfor sagen blev overført fra den almindelige værdslige domstol til inkvisitionsdomstolen, hvor Céspedes blev tiltalt for hekseri og “manglende respekt for ægteskabet sakramente”.
Céspedes forklarede inkvisitionsdomstolen i kliniske og livagtige detaljer, at hun havde været udsat for en alvorlig ulykke og beskadiget sit mandlige lem, hvorfor hun havde været nødsaget til kirurgisk at fjerne lemmet.

Lægen Francisco Diaz afgav vidneforklaring for inkvisitionsdomstolen, men på grundlag af udtalelser fra flere andre eksperter, måtte Francisco Diaz bekræfte, at Céspedes var en kvinde. For at redde sig selv, beskyldte han hende for hekseri.

Inkvisitionsdomstolen fandt ikke Céspedes’ historie helt troværdig, men domstolen var dog blevet overbevist om, at Céspedes ikke havde gjort sig skyldig i kætteri.
Céspedes blev dømt for bigami, da hun ikke kunne bevise, at hendes første mand var død, falskneri med hensyn til ægteskabsdokumenterne og latterliggørelse af det hellige ægteskabssakramente, men hun blev frifundet for hekseri.
Den 18. december 1588 blev Céspedes idømt 200 piskeslag og beordret til at tjene i ti år på et offentligt hospital klædt som kvinde.
Retssagen mod Céspedes havde gjort hende berømt, og hun tiltrak skarer af mennesker, der ønskede at blive behandlet af hende.
Det gjorde, at hun blev overført til en isoleret by omkring 130 km. vest for Toledo.
Herefter har det ikke været muligt at følge Céspedes’ skæbne.

At historien om Elena de Céspedes kendes i dag skyldes, at inkvisitionen nøje nedskrev alle vidneforklaringer og retshandlinger. Resultatet er en næsten biografisk fortælling om hendes liv.

* * *
I 2010 fik Agustin Sanchez Vidal udgivet bogen: Esclava de nadie : la increible historia de Elena de Céspedes.
Den er på spansk og ses ikke oversat. Titlen kan oversættes til: Ingens slave: Den utrolige historie om Elena de Céspedes.

* * *
Johns Hopkins Magazine med omtale af bogen Inquisitorial Inquiries, hvori Elena de Céspedes omtales.