Levevilk√•rsunders√łgelsen – en kritisk analyse. Karen M. Larsen den 23. juni 2009.

Vist 104 gange.

Karen M. Larsen
Karen M. Larsen
Karen M. Larsen.
I de sidste ti √•rs tid er det i den vestlige verden blevet moderne, at unders√łge homoseksuelles og efterh√•nden ogs√• biseksuelles og transseksuelles levevilk√•r. Det kan derfor heller ikke undre, at vi nu i ogs√• her i Danmark er blevet pr√¶senteret for en unders√łgelse om disse gruppers levevilk√•r. Unders√łgelsen hedder “Lige og ulige? – Homoseksuelle, biseksuelle og transk√łnnedes levevilk√•r“. Den er udgivet af firmaet CASA, forfattet af Leyla Gransell og Henning Hansen og den udkom i juni 2009.

Unders√łgelsen er blevet bestilt af Landsforeningen for B√łsser og Lesbiske (LBL), men den er finansieret af Trygfonden, K√łbenhavns Kommune og Det Kriminalpr√¶ventive R√•d.

Lige og ulige?” bygger hovedsageligt p√• 946 sp√łrgeskemabesvarelser foretaget via internettet af personer tilknyttet Catin√©t, som skulle have tilgang til et for den danske befolkning repr√¶sentativt sammensat panel. Med udgangspunkt i Catin√©ts sp√łrgepanel har man s√• ogs√• lavet en kontrol unders√łgelse blandt heteroseksuelle, som bygger p√• 512 besvarelser, ligesom man supplerer med henvisninger til homoseksuelle af den almindelige danske befolkning foretaget i de senere √•r. Man har ogs√• mere m√•lrettet g√•et efter at hverve homoseksuelle, biseksuelle og transk√łnnede til levevilk√•rsunders√łgelsen via en r√¶kke bannerreklamer p√• relevante hjemmesider. Her fik man 2416 besvarelser. Men som Leyla Gransell og Henning Hansen skriver p√• s. 8 i “Lige og ulige?” “det har dog vist sig, at bannerunders√łgelsens svar adskiller sig p√• mange punkter i forhold til den repr√¶sentative surveyunders√łgelse, at (sic!) vi har valgt at s√¶tte vores lid til surveyunders√łgelsens resultater“. I praksis inddrages dog ofte resultater ogs√• fra denne unders√łgelse som en art krydderi der, hvor det synes at have passet ind i det billede, som Leyla Gransell og Henning Hansen vil tegne, men det er klart, at fundamentet for “Lige og ulige?” er de 946 besvarelser fra den s√•kaldte surveyunders√łgelse.

Du sidder nu med Danmarks f√łrste repr√¶sentative levevilk√•rsunders√łgelse af homoseksuelle, biseksuelle og transk√łnnede (HBT) i h√•nden.” S√•dan l√¶gger Leyla Gransell og Henning Hansen ud i “Lige og ulige?“‘s indledning. (s. 5) Hermed l√¶gger man op til at det billede, som “Lige og ulige?” tegner af disse seksuelle og k√łnsm√¶ssige minoriteter er velfunderet og derfor kan danne fundament for de n√¶ste √•rs debat om og politiske beslutninger relateret til homoseksuelles, biseksuelles og transk√łnnedes levevilk√•r. Denne antagelse er imidlertid efter min mening problematisk. Jeg vil i det f√łlgende fors√łge, at p√•vise, hvilke alvorlige problemer der er med “Lige og ulige?“. Overordnet set handler problemerne om unders√łgelsens p√•st√•ede repr√¶sentativitet, de sp√łrgsm√•l som der blev stillet og ikke blev stillet, den m√•de, som respondenternes svar er blevet tolket af Leyla Gransell og Henning Hansen og s√• en r√¶kke fodfejl af teknisk karakter.

Den påståede repræsentativitet
At ville unders√łge seksuelle og k√łnsm√¶ssige minoriteter er i sig selv en vanskelig sag, da s√•danne unders√łgelser har det med, bevidst eller ubevidst, at tage udgangspunkt i at identitet er noget fast og uforanderligt hos individet og uundg√•elig er forbundet med en bestemt adf√¶rd hos den enkelte, en antagelse der ofte ikke passer til virkelighedens verden. Og hvilke identiteter og selvbetegnelser skal man tage med i en s√•dan unders√łgelse og hvem skal man undlade? De valg man tr√¶ffer her er af stor betydning for hvad man faktisk f√•r unders√łgt og hvad man ikke f√•r kigget p√•. Jeg vil i det f√łlgende f√łrst se p√• “Lige og ulige?“‘s brug af seksuelle kategorier og dern√¶st p√• unders√łgelsens brug af k√łnsm√¶ssige kategorier.

De seksuelle kategorier
Vi vil starte med at pr√¶sentere nogle historiske milep√¶le i den homoseksuelle historie, som er v√¶rd at bide m√¶rke i, og nogen af de tidligere unders√łgelser, der er lavet for at afd√¶kke omr√•det.”, st√•r der i “Lige og ulige?“‘s indledning. (s. 5) Hermed l√¶gger man op til, at levevilk√•rsunders√łgelsens hovedfokus vil v√¶re at studere de homoseksuelles forhold, hvad nok ogs√• er det, som den typiske l√¶ser af unders√łgelsen forventer. Det er ogs√• s√•dan, at unders√łgelsen hovedsageligt er blevet forst√•et i pressen. Leyla Gransell og Henning Hansen har imidlertid ogs√• inddraget kategorierne “biseksuelle” s√•vel som kategorierne “homoseksuel med heteroseksuelle anstr√łg” og “heteroseksuel med homoseksuelole anstr√łg” i deres unders√łgelse. De to sidste kategorier er ikke alment brugte og det virker n√¶rmest som om Leyla Gransell og Henning Hansen har opfundet dem i dagens anledning. Deres begrundelse for at bruge lige netop disse kategorier, og ikke f.eks. den rimeligt kendte kategori “queer“, er i √łvrigt modsigelsesfuld. P√• s. 14 skriver de at “biseksualitet er en identitet, som af nogen kan opleves at v√¶re for provokerende og mere seksuelt fokuseret end de andre identiteter. Her kan en antagelse v√¶re, at det giver bedre status at placere sig som v√¶rende enten homo- eller heteroseksuel med anstr√łg eller omvendt i stedet for i en mere flydende kategori, som biseksualitet nogen gange bliver set som“. P√• s. 15 skriver de imidlertid, at “det er vigtigt for os at f√• fat i de personer, som ikke kun s√• sig tilh√łre en fast seksuel kategori, men som havende en mere flydende seksuel orientering. P√• en m√•de kan man sige, at vi har l√¶net os op ad Kinseys skala, n√•r vi har taget anstr√łgsgrupperne med. (.) Gennem at √•bne op for en mere √•ben og flydende seksuel orientering mener vi, at vi har f√•et fat i personer, der ellers normalt ikke bliver inkluderet i unders√łgelser af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.”
Med andre ord, “anstr√łgsgruppen” er p√• s. 14 til for at dem, der skr√¶mmes af den “flydende” kategori biseksuel og som √łnsker at f√• del i den status, der er forbundet med at tilh√łre en “fast” seksuel kategori som homoseksuel eller heteroseksuel, mens denne gruppe p√• s. 15 lige netop antages at d√¶kke dem, hvis identitet er flydende. Ser man alts√• reelt set “anstr√łgsgruppen” som en art skabsbiseksuelle, der ikke t√łr st√• ved deres seksualitet? Under alle omst√¶ndigheder fastholder “Lige og ulige?” forestillingen om, at seksuel identitet er defineret af modpolerne “homoseksuel” og “heteroseksuel“, hvad vel ikke er s√¶rligt “flydende”.

Det er i mine √łjne et seri√łst problem, at Leyla Gransell og Henning Hansen i deres pr√¶sentation af levevilk√•rsunders√łgelsens resultater sl√•r kategorierne “homoseksuel med heteroseksuelle anstr√łg” og “heteroseksuel med homoseksuelle anstr√łg” sammen til en gruppe som de s√• igen uden videre henregner til HBT-gruppen. At henregne kategorien “homoseksuel med heteroseksuelle anstr√łg” til HBT-gruppen er nemlig liges√• oplagt som det er problematisk, at henregne “heteroseksuel med homoseksuelle anstr√łg” til den. For denne sidstn√¶vnte selvlavede kategori l√¶gger jo tydeligvis op til, at den der henregner sig til den ser sig som hovedsagelig heteroseksuel. Mener Leyla Gransell og Henning Hansen m√•ske, at alle der ikke er 100 % ensrettede i deres heteroseksuelle orientering automatisk tilh√łrer HBT-gruppen? Under alle omst√¶ndigheder s√• er det jo sigende, at de tilregner kategorien “heteroseksuel med homoseksuelle anstr√łg” til HBT-gruppen i hele unders√łgelsen undtagen i kapitel 5, der handler om “√•benhed”. Her kan man p√• side 38 l√¶se, at “det er kun de homoseksuelle, de biseksuelle, de homoseksuelle med heteroseksuelle anstr√łg og de transk√łnnede, som har f√•et sp√łrgsm√•l om √•benhed“. Dem der har krydset af ved kategorien “heteroseksuel med homoseksuelle anstr√łg” er alts√• ikke blevet spurgt om deres √•benhed, hvad jo giver mening al den stund, at de som heteroseksuelle per definition er √•bne om deres seksualitet, da de ikke tilh√łrer en seksuel minoritetsgruppe, “som har v√¶ret omg√¶rdet af mange tabuer og fortielser“, for nu at bruge et udtryk fra “Lige og ulige?” (s. 37) Set i det lys m√• det s√• godt nok undre, at Leyla Gransell og Henning Hansen p√• s. 113 beskriver de heteroseksuel med homoseksuelle anstr√łg som “en gruppe der talte mindre √•bent om deres seksuelle orientering“. For ikke nok med, at en kategori som er blevet opfundet til lejligheden n√¶ppe kan opfattes som en seksuel orientering som folk identificer sig med i deres dagligdag, s√• ved Leyla Gransell og Henning Hansen jo ikke noget om denne nyskabte kategoris √•benhed al den stund, at de efter eget udsagn ikke har spurgt efter den.

Inklusionen af kategorien “heteroseksuel med homoseksuelle anstr√łg” i HBT-gruppen er s√¶rlig problematisk fordi denne kategori if√łlge “Lige og ulige?” s. 113 udg√łr den st√łrste kategori i surveyunders√łgelsen. Hvor stor f√•r vi s√• godt nok ikke at vide, b√•de fordi den jo i “Lige og ulige?” blandes sammen med kategorien “homoseksuel med heteroseksuelle anstr√łg” og fordi vi generelt ikke f√•r at vide, hvor mange procent de enkelte seksuelle kategorier indenfor HBT-gruppen udg√łr blandt de 946 besvarelser som udg√łr denne unders√łgelse. Imidlertid finder man i tabel 3. 1 og tabel 3.2 (s. 19-20), der handler om hvilket k√łn respondenterne f√łler sig tiltrukket af og hvilket k√łn, deres seksuelle partnere har haft, en opg√łrelse af hvor mange personer der indenfor de enkelte kategorier har besvaret unders√łgelsens sp√łrgsm√•l til disse forhold. Uheldigvis har ikke alle 946 besvaret disse sp√łrgsm√•l eller ogs√• er ikke alle besvarelser blevet taget med. Tallet er i stedet 881 for tabel 3.1 og 909 for tabel 3.2. I begge tabeller har 487 tilh√łrende kategorien “med anstr√łg” besvaret sp√łrgsm√•lene. Hvis vi tager udgangspunkt i det h√łjeste tal for besvarelser, nemlig 909, udg√łr “anstr√łgskategorien” 54 % af deltagerne i survejunders√łgelsen. Nu er det naturligvis ikke godt at vide, hvor mange “homoseksuel med heteroseksuelle anstr√łg” som befinder sig i anstr√łgskategorien, men det kan meget vel v√¶re, at t√¶t p√• halvdelen af de besvarelser, som “Lige og ulige?” bygger p√•, tilh√łrer en kategori hvis tilh√łrsforhold til HBT-gruppen er tvivlsom.

Og hermed bliver “Lige og ulige?” repr√¶sentativitet for HBT-gruppen selv noget tvivlsom, ikke mindst fordi de andre identitetskategorier faktisk er ret s√• sm√•. Hvis vi igen ser p√• tabel 3.2 er der tale om i alt 191 homoseksuelle, fordelt p√• 124 m√¶nd og 67 kvinder, 145 biseksuelle, fordelt p√• 64 m√¶nd og 81 kvinder samt 86 transk√łnnede, fordelt p√• 59 m√¶nd og 27 kvinder. (Den samme talfordeling kan man ogs√• finde i tabel 12.2 s. 106) Efter min mening er dette talgrundlag for spinkelt til at man kan komme med repr√¶sentative udsagn om f.eks. homoseksuelle kvinders, biseksuelle m√¶nds og kvindelige transpersoners levevilk√•r, s√•dan som “Lige og ulige” faktisk g√łr det.

K√łnskategorierne
Lige s√• f√• valgmuligheder mht. seksuel orientering hhv. pr√¶ferencer, som “Lige og ulige?” har givet dem der deltog i levevilk√•rsunders√łgelsenunders√łgelsen, liges√• mange muligheder har de givet mht. transidentitet. Hele 10 forskellige kategorier under transpersonsparaplyen har man kunnet v√¶lge imellem, herunder det ret s√• fleksible “Andet transbegreb”. Og i mods√¶tning til den hemmeligholdte fordeling indenfor seksualitetskategorierne f√•r vi faktisk i tabel 2.1 p√• s. 16 ogs√• en talm√¶ssig fordeling af de enkelte underkategorier. Ved en sammenregning af disse tal n√•r vi frem til at antallet af transpersoner, der deltog i survejunders√łgelsen, er 102, dvs. 11 %.

I √łvrigt har Leyla Gransell og Henning Hansen b√•de spurgt alle deltagerne i levevilk√•rsunders√łgelsen om deres biologiske k√łn s√•vel som om deres k√łnsidentitet og har i forhold til sidstn√¶vnte givet folk mulighed for at v√¶lge mellem kategorierne “mand”, “kvinde” og “andet k√łn”. (s. 15) Denne sidste svarmulighed har if√łlge “Lige og ulige?” s. 114 “hele 4 %” valgt, og det s√• vidt jeg kan forst√• uden, at de tilregnede sig til “transpersonskategorien”. Det drejer sig om 37 personer.

Da jeg l√¶ste “Lige og ulige” var jeg l√¶nge usikker p√• hvilket k√łn Leyla Gransell og Henning Hansen har tildelt de enkelte transpersonskategorier, det fremg√•r dog af s. 114, at de har “lyttet til den enkeltes oplevelse af sit k√łn“. Derimod optr√¶der kategorien “andet k√łn” kun meget sj√¶ldent i “Lige og uliges” tabeller, der meget ofte er opdelt i k√łnnene “mand” og “kvinde”. Hvor man alts√• har placeret de 37 personer med “andet k√łn” eller om de er udeladt fra disse traditionelt k√łnsopdelte tabeller m√• st√• √•bent hen.

Hvad blev der spurgt til, hvad blev der ikke spurgt til Рog hvilke svar får vi lov til at se
Indenfor de sidste ti √•r har man indenfor k√łns– og seksualitetsforskningen set en voksende bevidsthed om det f√¶nomen, der kaldes for intersektionalitet. Med intersektionalitet mener man det p√• en gang banale og dog s√• centrale forhold, at ting h√¶nger sammen. Mht. forskellige sociale gruppers levevilk√•r betyder det, at det er problematisk kun at se p√• f.eks. seksuel orientering uden at inddrage andre forhold, der kan have v√¶sentlig betydning for individet, s√• som f.eks. k√łn, etnisk tilh√łrsforhold og klassebaggrund.

Det er alts√• v√¶sentligt, om Leyla Gransell og Henning Hansen har fors√łgt at give et s√• nuanceret billede som muligt af de forskellige faktorer, der m√• formodes at p√•virke de personer, som tilregner sig hhv. tilregnes HBT-gruppen.

Nu er der det problem, at Leyla Gransell og Henning Hansen har valgt ikke at vedl√¶gge det sp√łrgeskema, som ligger til grund for levevilk√•rsunders√łgelsen. Hvad der er blevet spurgt om kan man alts√• kun udlede af de tabeller og figurer med svar, som man kan finde i “Lige og ulige?” s√•vel som de hentydninger til anden baggrundsviden om respondenterne, som Leyla Gransell og Henning Hansen sommetider krydrer deres behandling af de bragte tabeller og figurer med.

Lige og ulige?” indeholder ingen informationer om deltagernes etniske baggrund eller indkomstniveau. Og det er f√łrst i tabel 12.3 p√• s. 107, at vi f√•r informationer om i hvilken region deltagerne bor, hvilken type uddannelse de har og hvilken tilknytning til arbejdsmarkedet de har. Disse oplysninger er dog for hele HBT-gruppen og er alts√• ikke delt op p√• de enkelte underkategorier. Her viser det sig i √łvrigt igen, at der har v√¶ret problemer med at f√• svar fra alle de 946 personer, som surveygruppen siges at bygge p√•. S√•ledes viser en samment√¶lling, at kun 904 personer har angivet oplysninger om deres uddannelsesbaggrund.

Til geng√¶ld f√•r vi en masse oplysninger, der d√¶kker forhold relateret til respondenternes fysiske og psykiske sundhed. Vi f√•r f.eks. at vide, om de er under-, normal- eller overv√¶gtige, om de motionerer og om de, hvis de er biologiske kvinder, har f√•et foretaget en celleunders√łgelse af livmoderen. Til geng√¶ld er der √łjensynligt ikke blevet spurgt til om respondenterne dyrker sikker sex.

Alt i alt har “Lige og ulige?” alts√• et meget sn√¶vert fokus, der tydeligvis er rettet mod sp√łrgsm√•l vedr√łrende diskrimination, psykisk og fysisk sundhed, sociale relationer og vold, mens v√¶sentlige forhold som f.eks. etnicitet, √łkonomi og tilknytning til arbejdsmarkedet enten slet ikke behandles eller underbelyses. Min anke er, at Leyla Gransell og Henning Hansen med deres prioriteringer placerer sig i den tradition, der ser ikke mindst homoseksualitet som en sygdom eller i hvert fald som noget, der er forbundet med lidelse.

Leyla Gransells og Henning Hansens præsentation og tolkning af deres materiale
Et kendt bonmot indenfor samfundsvidenskab er, at der findes l√łgne, forbandede l√łgne og s√• statistik. Med andre ord, statistisk materiale b√łr altid behandles med forsigtighed – og man b√łr v√¶re meget kritisk, n√•r man ser det pr√¶senteret. Dette g√¶lder i h√łj grad for “Lige og ulige“. Jeg vil i det f√łlgende komme ind p√• hvordan Leyla Gransell og Henning Hansen pr√¶senterer deres materiale mht. sp√łrgsm√•lene vedr√łrende hvor hyppigt de adspurgte har sex, om de lider af nedsat sexlyst, om deres motionsvaner og om de har fors√łgt selvmord. Dette er kun et udvalg, man kunne komme ind p√• meget andet af det, som vi pr√¶senteres for i “Lige og ulige?“, men det ville g√łre denne artikel alt for lang.

Hyppigheden af sex
Det fremg√•r af afsnittet 3.2.1 “Seksuelt samv√¶r” p√• s. 21-22, at der ikke er n√¶vnev√¶rdige forskelle mellem hvor hyppigt HBT-personerne har sex i forhold til hvor hyppigt de heteroseksuelle har det. Denne p√•stand bygger p√• det talmateriale der pr√¶senteres i tabel 3.3 p√• s. 22. Problemet er imidlertid, at man her pr√¶senteres for en sammenligning mellem hele HBT-gruppen, alts√• f.eks. inklusive de heteroseksuel med homoseksuelt anstr√łg og s√• den heteroseksuelle kontrol gruppe. I figur 3.1 f√•r vi s√• en procentvis opdeling af besvarelser fordelt p√• respondenternes k√łn, alder og identitetskategori, men sammenligningen er udelukkende internt i HBT-gruppen – der er ingen sammenligning med de heteroseksuelle, og da de heteroseksuelles svar i tabel 3.3 ikke er delt op p√• k√łn eller alder kan man alts√• ikke reelt set se, om der er forskelle mellem hvor hyppigt f.eks. homoseksuelle m√¶nd og heteroseksuelle m√¶nd har sex.

Nedsat sexlyst
Afsnit 3.3 handler om hvordan respondenterne har besvaret sp√łrgsm√•l vedr√łrende nedsat sexlyst. Hvor ofte de oplever noget s√•dant fremg√•r af tabel 3.5 s. 25. Leyla Gransells og Henning Hansens konklusion p√• denne tabel er, at “Det (sic!) er flere heteroseksuelle personer der aldrig har oplevet nedsat sexlyst i forhold til HBT-personer“. Det er for s√• vidt rigtigt nok al den stund, at 27 % af HBT-personerne fra surveyunders√łgelsen, 35 % fra bannerunders√łgelsen og 40 % fra den heteroseksuelle surveyunders√łgelse, har svaret “nej, aldrig” til sp√łrgsm√•let om de har oplevet manglende sexlyst. Hvis man ser p√• hele tabellen fremg√•r det imidlertid, at det kun er i forbindelse med svarmuligheden “ja, men sj√¶ldent”, at der er nogle n√¶vnev√¶rdige forskelle mellem de to HBT-unders√łgelser og s√• den seksuelle unders√łgelse. (hhv. 29, 30 og 19 % har her svaret ja). Med andre ord, alt tyder p√•, at de adspurgte HBT-personer ikke oplever manglende sexlyst i et n√¶vnev√¶rdigt st√łrre omfang end de adspurgte heteroseksuelle g√łr det.

Motion
HBT-personer i survey havde en tendens til mere stillesiddende fritid end resten af befolkningen” kan man l√¶se i “Lige og ulige?” s. 74. P√•standen gentages p√• s. 118 i afsnit 13.4 “Kort sammenfatning af unders√łgelsens emner”. Denne p√•stand bygger p√• respondenternes besvarelse af sp√łrgsm√•let “hvis vi ser p√• det sidste √•r, hvad ville du s√• sige passer bedst som beskrivelse af din aktivitet i fritiden?“. Besvarelsen af dette sp√łrgsm√•l gengives i tabel 8.3 p√• s. 73. Svarende oplistes under kategorierne “Survey”, Bannerunders√łgelse, Heteroseksuel unders√łgelse og SUSY 2005 (Sundheds- og Sygelighedsunders√łgelserne fra 2005). Svarmuligheden “stillesiddende” er blevet valgt af hhv. 22, 20, 25 og 13 % indenfor de f√łrn√¶vnte unders√łgelser. Det vil med andre ord sige, at b√•de HBT-personerne fra surveyunders√łgelsen s√•vel som dem fra bannerunders√łgelsen er mindre stillesiddende end de heteroseksuelle fra kontrolunders√łgelsen. Da b√•de surveyunders√łgelsen og den heteroseksuelle kontrolunders√łgelse har hentet sine deltagere fra Catin√©t er de som udgangspunkt sammenlignelige og her falder sammenlignelsen alts√• ud til HBT-gruppens fordel. Men det h√¶fter Leyla Gransell og Henning Hansen sig ikke ved. I stedet g√łr de opm√¶rksom p√•, at det muligvis forholder sig s√•dan, at deltagerne fra Catin√©t nok generelt er meget stillesiddende end resten af befolkningen, siden deres svar afviger med 12 % i forhold til SUSY 2005. Det kan meget vel v√¶re rigtigt, men i s√• tilf√¶lde m√• vi jo ogs√• antage, at HBT-gruppen fra survey heller ikke er repr√¶sentative i forhold til gruppen som s√•dan. Denne konklusion tr√¶ffer Leyla Gransell og Henning Hansen imidlertid ikke. I stedet bygger de enten p√• tallene fra bannerunders√łgelsen, som de jo ellers ikke vil s√¶tte deres lid til, eller ogs√• s√• glemmer de problemet med Catin√©ts panelets repr√¶sentativitet mht. motionsvaner n√•r de laver opsamlingen p√• hhv. s. 74 og s. 118.

Selvmord
Til den klassiske fort√¶lling om den ulykkelige homoseksuelle, i s√¶rdeleshed den ulykkelige unge homoseksuelle, h√łrer historien om selvmord og selvmordsfors√łg. Der er god grund til at v√¶re kritisk overfor denne fort√¶lling, ikke mindst for at undg√•, at unge homoseksuelle kommer til at f√łle, at selvmordstanker, ja selvmordsfors√łg er noget, der h√łrer med til at v√¶re en rigtig homoseksuel. Siri Lindstad kommer f.eks. i Lambda Nordica nr 1, 2009 med en rammende kritik af p√•standen om, at 25 % af alle unge homoseksuelle har fors√łgt selvmord. En p√•stand der bygger p√• den norske levevilk√•rsunders√łgelse fra 1999.

Med andre ord b√łr man g√• til denne tematik med stor forsigtig – men det er lige pr√¶cist det som Leyla Gransell og Henning Hansen ikke g√łr. I stedet fylder selvmordsproblematikken rigtigt meget i “Lige og ulige“, et forhold, der igen har pr√¶get mediernes d√¶kning af unders√łgelsen. Tabel 9.4 p√• s. 80 opsummerer hvor mange der har svaret hhv. “nej”, “ja, indenfor det sidste √•r”, “ja, tidligere” og “√łnsker ikke at svar (sic!)” til sp√łrgsm√•let “har du nogensinde fors√łgt, at tage dit eget liv“. I alt svarer 12 % fra Survey, 13 % fra bannerunders√łgelsen, 6 % fra den heteroseksuelle unders√łgelse og 3 % fra SUSY 2005 ja til sp√łrgsm√•let om de har fors√łgt selvmord. Det er tydeligt, at HBT-gruppen har en st√łrre andel af personer med selvmordsfors√łgserfaringer end heterogruppen – men jeg savner en fremh√¶velse af, at det store flertal ogs√• indenfor HBT-gruppen, nemlig 87 % i surveyunders√łgelsen og 85 % i bannerunders√łgelsen, IKKE har fors√łgt selvmord. Selvmordsfors√łg er alts√• ikke normalt, heller ikke for HBT-personer, og det budskab burde Leyla Gransell og Henning Hansen i mine √łjne have understreget.

Det er i √łvrigt bem√¶rkelsesv√¶rdigt, at Leyla Gransell og Henning Hansen p√• s. 105 bringer en tabel over “levevilk√•rsproblemer”, hvor svarene fra sp√łrgsm√•lene om selvmordstanker og selvmordsfors√łg er blevet sl√•et sammen til en kategori “selvmord”, hvorefter man angiver hvor mange procent indenfor de enkelte kategorier indenfor hhv. surveyunders√łgelsen og den heteroseksuelle unders√łgelse der har problemer med dette f√¶nomen. Her fremg√•r det, at 15 % af de homoseksuelle, 25 % af dem med “anstr√łg”, 32 % af de biseksuelle, 13 % af de transk√łnnede og 16 % af de heteroseksuelle har levevilk√•rsproblemet “selvmord”. Med andre ord, homoseksuelle og transseksuelle klarer sig her lidt bedre end de heteroseksuelle. Det er de biseksuelle og den problematiske anstr√łgskategori, der har seri√łse problemer med selvmord i forhold til de heteroseksuelle.

I √łvrigt henviser Leyla Gransell og Henning Hansen flere gange (s. 82, s. 83, s. 115 og s.118) til at unge HBT-personer i aldersgruppen 4-12 √•r har fors√łgt selvmord. Konkret angives det at det skulle v√¶re tilf√¶ldet for 6-9 % af selvmordsfors√łgende. Af figur 9.4.1 fremg√•r det, at de 6 % er fra surveyunders√łgelsen og de 9 % er fra bannerunders√łgelsen. F√łr man nu g√•r helt i sort skal man dog v√¶re opm√¶rksom p√•, at et greb til lommeregneren viser, at der for surveyunders√łgelsen er tale om 7 personer og for bannerunders√łgelsen 28. 7 personer er s√• lidt, at man reelt set i mine √łjne ikke kan bruge tallet til noget som helst – de 28 personer er naturligvis nogle flere, men vi ved jo ikke, hvad der fik dem til at fors√łge, at beg√• selvmord, hvor alvorligt selvmordsfors√łget var og hvor de befandt sig i alderskategorien 4-12 √•r. I √łvrigt er det bem√¶rkelsesv√¶rdigt, at Leyla Gransell og Henning Hansen mht. de helt unges selvmordsfors√łg synes at mene, at man probleml√łst kan stole p√• bannerunders√łgelsen, hvad de jo ellers ikke mener.

Alt i alt er “Lige og ulige” i bekymrende grad pr√¶get af et √łnske om at fremstille HBT-gruppen som s√• lidende som muligt. Hvad i √łvrigt ogs√• understreges af, at man p√• s. 108-111 simpelthen opdeler HBT-gruppen i fire undergrupper, med betegnelserne “de ensomme”, “de fysisk svage”, “de udadvendte” og “de inaktive”. Kendetegnede for alle disse grupper er, at de beskrives som havende en r√¶kke problemer. Leyla Gransell og Henning Hansen har med andre ord ikke fundet, at der findes grupper af HBT-personer, der faktisk har det og klarer sig godt og det p√• trods af, at deres eget talmateriale klart peger i en anden retning!

Fodfejl af teknisk karakter
Selvom jeg sikkert risikerer anklager for flueknepperi vil jeg afslutningsvis g√łre opm√¶rksom p√•, at “Lige og ulige” i mine √łjne i h√łj grad er pr√¶get af sjusk. Det virker som om Leyla Gransell og Henning Hansen ikke har haft tid eller overblik til at forhindre, at levevilk√•rsunders√łgelsen pr√¶ges af klare tolkningsfejl, som m√• skyldes, at man har rodet med tallene eller ikke l√¶st nok korrektur eller begge dele.

F.eks. henviser Leyla Gransell og Henning Hansen p√• s. 10, s. 21, s. 37, s. 44, s. 59, s. 61, s. 63, s. 69 og s. 108 til bilag hhv. bilagstabeller som slet ikke findes i “Lige og ulige“! De henviser ogs√• p√• s. 60 til “den lange rapport”. Formodentligt mener de hermed til “den l√¶ngere version af rapporten” som omtales p√• [1]. Men det eneste sted hvor Leyla Gransell og Henning Hansen ellers henviser til denne rapport er i note 12 p√• s. 11, hvor man kan l√¶se, at “citater fra fokusgruppe interviews kan l√¶ses i den store rapport som ligger tilg√¶ngelig p√• internettet“. Naturligvis, fristes jeg til at skrive, f√•r vi ikke noget link al den stund, at denne rapport slet ikke er udgivet endnu.

Leyla Gransell og Henning Hansen skriver p√• s. 12, at “i kapitel 3 om baggrundsvariable har vi analyseret datamaterialet n√¶rmere p√• en r√¶kke baggrundsvariable som k√łn, alder, bop√¶l og uddannelse“. Men kapitel 3 i “Lige og ulige” handler om “Seksualliv” og pr√¶senterer ingen baggrundsvariabler.

Leyla Gransell og Henning Hansen skriver s. 28, at “ved salg af sex er der blandt HBT-personer ingen k√łnsforskel“. Det fremg√•r imidlertid klart af figur 3.4 p√• s. 26, at der er markante k√łnsforskelle. F.eks. har 14 % af de homoseksuelle m√¶nd i surveyunders√łgelsen solgt sex mens kun 2 % af de homoseksuelle kvinder i samme unders√łgelse har solgt sex.

I en kommentar til figur 4.1 p√• s. 31, der omhandler de adspurgte kategoriers, inklusive de heteroseksuelles, samlivssituation hedder det at “man kan ogs√• konstatere, at flertallet i alle grupper bor sammen med en partner og det er mest udbredt blandt transk√łnnede“. Det fremg√•r imidlertid af figuren, at 1 % flere heteroseksuelle bor sammen med en partner.

P√• s. 46 skriver Leyla Gransell og Henning Hansen, at “de transk√łnnede i bannerunders√łgelsen havde i h√łjere grad overvejet deres k√łnsidentitet senere i livet, end hvad de transk√łnnede i survey havde gjort“. Figur 5. 2 p√• s. 38 viser imidlertid tydeligt, at der forholder sig omvendt. 19 % af surveyunders√łgelsens transpersoner havde overvejet om de var transk√łnnede mens de befandt sig i alderskategorien 0-14 √•r, mens tallet for bannerunders√łgelsen er 47 %.

P√• s. 72 hedder det, at “blandt m√¶ndene er det kun i alderen 16-24 √•r, at HBT-m√¶ndene ryger mere hash end resten af befolkningen“. Af figur 8.6 s. 72 fremg√•r det imidlertid, at ogs√• HBT-m√¶ndene i alderskategorierne 25-44 √•r og 45-64 ryger mere hash end det er rapporteret om hele befolkningen i SUSY 2005.

P√• s. 78 skriver Leyla Gransell og Henning Hansen, at “i √łvrigt er det et klart m√łnster, at procentdelen, der har haft selvmordstanker, falder med stigende alder b√•de blandt HBT-personer og heteroseksuelle“. Af figur 9.2 p√• samme side fremg√•r det imidlertid, at dette kun er rigtigt for kvindernes vedkommende, mens selvmordstanketallene for HBT-m√¶ndenes vedkommende er 16 % for b√•de alderskategorien 16-29 √•r og 30-44 √•r, mens procentdelen for heterom√¶ndene i alderskategorien 30-44 √•r er 4 % mens den er 5 % for alderskategorien 45 +.

I tabel 11.2 p√• side 100 kan man se hvor mange HBT-personer fra surveyunders√łgelsen som har angivet om de de seneste 12 m√•neder har v√¶ret udsat for hhv. “b√•de vold og trusler”, “kun vold” og “kun trusler”. Tallene er hhv. 2, 1 og 9 %. Dette regnes i tabellen sammen til at give 11 % ! Og det er ogs√• det tal, som anvendes i en kommentar ovenover tabellen. P√• s. 104, hvor der er en sammenfatning af kapitel 11, angiver man s√• det rigtige tal, nemlig 12 %.

* * *
Artiklen bringes med tilladelse af Karen M. Larsen, der er cand. mag. i historie og religion.

  1. [Retur] “den l√¶ngere version af rapporten”
    Linket, som var anf√łrt til “den l√¶ngere version af rapporten” virker ikke mere. (12. december 2015).
    “den l√¶ngere version af rapporten” omtales imidlertid i Vidensbankes omtale af rapporten, hvor der ogs√• er link til “den l√¶ngere version af rapporten”, der betegnes som: Den udvidede levevilk√•rsunders√łgelse.