En lovs tilblivelse. 4. december 2007. Opdateret 24. oktober 2013.

Vist 269 gange.
Af Tina Thranesen.
Der er en række formelle regler om udformningen og behandlingen af lovforslag og beslutningsforslag. Disse regler fremgår af Folketingets forretningsorden.
Med denne artikel vil jeg i korte træk forklare, hvorledes en lov bliver til her i Danmark.

Indhold

[Til indhold] Lovforslag
Det mest almindelige er, at det er en minister, der på vegne af den siddende regering fremsætter et lovforslag. Men ethvert folketingsmedlem kan fremsætte et lovforslag jf. Grundlovens § 41, stk. 1.
Et lovforslag skal behandles 3 gange i Folketinget jf. Grundlovens § 41 stk. 2.

[Til indhold] 1. behandling
Ved 1. behandlingen dr√łftes lovforslaget ud fra principielle synspunkter uden n√¶rmere gennemgang af enkeltheder. Der kan ikke stilles √¶ndringsforslag.
Som afslutning på 1. behandlingen bestemmes, om forslaget skal henvises til et udvalg.

[Til indhold] 2. behandling
Ved 2. behandlingen kan der fremsættes udtalelser såvel om lovforslaget i almindelighed som om de enkelte paragraffer og om foreliggende ændringsforslag
Som afslutning på 2. behandlingen bestemmes, om forslaget skal henvises til fornyet behandling i et udvalg.

[Til indhold] 3. behandling
Ved 3. behandlingen kan der fremsættes ændringsforslag.
Der stemmes f√łrst om √¶ndringsforslag.
Efter denne afstemning kan behandlingen indstilles, og forslaget kan henvises til fornyet behandling i et udvalg.
Ved genoptagelse af 3. behandlingen kan der på ny stilles ændringsforslag.
Igen stemmes f√łrst om √¶ndringsforslag.
N√•r der er stemt om alle √¶ndringsforslag, kan der ske dr√łftelse af lovforslaget i sin helhed, hvorefter der stemmes om det.
Det endeligt vedtagne lovforslag underskrives af formanden og af en tingsekretær og sendes til statsministeren.
Sluttelig bringer statsministeren det vedtagne lovforslag til dronningen til underskrift.
Det endeligt vedtagne lovforslag underskrives af formanden og af en tingsekretær
og sendes til statsministeren.
Sluttelig bringer statsministeren det vedtagne lovforslag til dronningen til underskrift.

[Til indhold] Ikrafttrædelse
I loven vil der v√¶re en bestemmelse om, hvorn√•r den tr√¶der i kraft. Det kan enten v√¶re en bestemt dato, eller en bem√¶rkning om, at loven tr√¶der i kraft efter offentligg√łrelse i Lovtidende.
Der vil også ofte være en bestemmelse om ophævelse af gamle love, som den nye erstatter.

[Til indhold] Bemærkninger
Til et lovforslag er der tilknyttet nogle bemærkninger, der begrunder og uddyber forslaget og Рi hvert fald for regeringsforslags vedkommende Рangiver konsekvenser af vedtagelsen af forslaget.

[Til indhold] Beslutningsforslag
Beslutningsforslag fremsættes typisk af medlemmer af oppositionspartierne, det vil sige de partier, der ikke er med i regeringen, men kan også fremsættes af andre folketingsmedlemmer og af en minister.
Et beslutningsforslag indeholder sædvanligvis en henstilling til regeringen om at udarbejde et lovforslag efter nærmere angivne retningslinjer.
Beslutningsforslag behandles kun to gange i Folketingssalen svarende til 1. og 3. behandlingen af et lovforslag.
Forslag fra en minister kaldes “regeringsforslag”, andre forslag “private forslag”.

[Til indhold] 1. behandling
Ved 1. behandlingen dr√łftes beslutningsforslaget ud fra principielle synspunkter uden n√¶rmere gennemgang af enkeltheder. Der kan ikke stilles √¶ndringsforslag.
Som afslutning på 1. behandlingen bliver beslutningsforslaget sædvanligvis
sendt til et udvalg til nærmere behandling.

[Til indhold] 2. behandling
Ved 2. behandlingen kan der fremsættes ændringsforslag.
Der stemmes f√łrst om √¶ndringsforslag.
Efter denne afstemning kan behandlingen indstilles, og forslaget kan henvises
til fornyet behandling i et udvalg.
Ved genoptagelse af 2. behandlingen kan der på ny stilles ændringsforslag.
Igen stemmes f√łrst om √¶ndringsforslag.
N√•r der er stemt om alle √¶ndringsforslag kan der ske dr√łftelse af beslutningsforslaget i sin helhed, hvorefter der stemmes om det.
Bliver et beslutningsforslag vedtaget, udarbejder regeringen et eller flere lovforslag i overensstemmelse med beslutningsforslaget.
Sådanne lovforslag undergives herefter normal behandling for lovforslag.

[Til indhold] Udvalgsbehandling
Under udvalgsbehandlingen af et beslutningsforslag gennemg√•r udvalget forslagets indhold,indkomne h√łringssvar og det, som fremkommer under foretr√¶der, og vurderer lovforslagets/beslutningsforslagets konsekvenser.
Udvalget afslutter sit udvalgsarbejde med en skriftlig betænkning.
Det sker, at udvalget ikke er enigt. I så fald vil der ofte være mindretalsudtalelser i betænkningen.

[Til indhold] Fravalg af 1. behandling af beslutningsforslag
Med virkning fra 1. oktober 2013 kan 1. behandlingen undlades [1], idet Folketingets formand med forslagsstillerens/forslagsstillernes samtykke kan bestemme, at et beslutningsforslag henvises direkte til behandling i et udvalg.
Det er derefter op til udvalget at fastsætte, hvorledes forslaget skal behandles i udvalget.
Afgiver udvalget betænkning undergives forslaget alene én behandling i Folketingssalen svarende til 3. behandlingen af et lovforslag.

[Til indhold] Foretræde
Organisationer, foreninger og enkeltpersoner vil ofte bede om foretræde for udvalget for mundtligt at uddybe deres holdninger til et beslutningsforslag. Et foretræde varer typisk 15 minutter.
Sædvanligvis vil udvalget bede den relevante minister om at kommentere de henvendelser, som udvalget modtager.

[Til indhold] H√łring
Et ministerium sender ofte et kommende lovforslag i h√łring hos andre ministerier, organisationer og foreninger m.fl. inden lovforslaget frems√¶ttes for Folketinget.
Form√•let med h√łringen er, at interesserede kan frems√¶tte deres kommentarer til forslaget.
Organisationer, foreninger og enkeltpersoner vil ofte frems√¶tte bem√¶rkninger til udvalget om deres holdning og √łnsker.
De indkomne h√łringssvar vil ofte resultere i √¶ndring af lovforslaget.

[Til indhold] Tilbagetagelse af lov- eller beslutningsforslag
Et forslag kan p√• ethvert trin af behandlingen tages tilbage af forslagsstilleren. N√•r tilbagetagelsen er anmeldt i Folketinget, sp√łrger Folketingets formand, om forslaget √łnskes optaget af en anden. I bekr√¶ftende fald anf√łres forslaget herefter som optaget af p√•g√¶ldende folketingsmedlem(mer)/minister.

[Til indhold] Bortfald af lov- og beslutningsforslag
Et lov- eller beslutningsforslag, der ikke er f√¶rdigbehandlet i Folketinget inden Folketings√•rets eller Folketingssamlingens udl√łb, bortfalder.

[Til indhold] Lovforberedende udvalg
Det sker, at en eller flere love lidt efter lidt kommer ud af trit med den almindelige samfundsudvikling og derfor b√łr justeres.
Det kan ske ved fremsættelse af et lovændringsforslag i Folketinget. Det behandles som alle andre lovforslag.
Men der kan ogs√• v√¶re behov for en dybere analyse af, hvordan en lov b√łr v√¶re udformet for at v√¶re i overensstemmelse med samfundsudviklingen.
I sådanne tilfælde nedsættes et specielt udvalg, som får en nærmere beskrivelse af omfanget af deres opgave.
Udvalget sammens√¶ttes af sagkyndige inden for det omr√•de, som emnet vedr√łrer. Det sker ogs√• ofte, at organisationer og foreninger bliver repr√¶senteret i et s√•dant udvalg.
Udvalget kan under deres arbejde indkalde eksperter til belysning af forhold, der kan holdes offentlige h√łringer og indkaldes h√łringssvar fra interesserede.
Udvalget afslutter sit arbejde med udfærdigelse af en betænkning.
En sådan betænkning vil sædvanligvis resultere i, at det relevante ministerium udarbejder lovforslag i overensstemmelse med betænkningen.

[Til indhold] Henvisninger

[Til indhold] Noter
  1. [Retur] Beslutningsforslag ‚Äď fravalg af 1. behandling ‚Äď direkte til udvalgsbehandling uden 1. behandling.
    Muligheden blev indf√łrt den 1. oktober 2013 og fremg√•r af Folketingets forretningsorden 2013 ¬ß 17, stk. 2:
    • Uanset stk. 1, 3. pkt., kan Folketingets formand med forslagsstillerens eller forslagsstillernes samtykke bestemme, at et forslag til folketingsbeslutning, som ikke er fremkommet som indstilling fra et udvalg, umiddelbart ved anmeldelsen henvises til behandling i et udvalg. Tinget beslutter da, til hvilket udvalg forslaget skal henvises. Afgiver udvalget bet√¶nkning over forslaget, undergives dette herefter alene √©n behandling efter tilsvarende regler, som g√¶lder for lovforslags 3. behandling.
    Folketingets udvalgssekretariat udsendte den 24. oktober 2013 et notat om den nye behandlingsform af beslutningsforslag til Folketingets stående udvalg.
    • Notatet indledes s√•ledes:
      samtykke bestemme, at et forslag til folketingsbeslutning, som ikke er fremkommet som indstilling fra et udvalg, umiddelbart ved anmeldelsen henvises til behandling i et udvalg. Tinget beslutter da, til hvilket udvalg forslaget skal henvises. Afgiver udvalget bet√¶nkning over forslaget, undergives dette herefter alene √©n behandling efter tilsvarende regler, som g√¶lder for lovforslags 3. behandling. […]
      Notatet af 24. oktober 2013 i sin helhed i pdf-format.

[Til indhold]