En transpolitisk opdate. Karen M. Larsens interview af Tina Thranesen den 18. februar 2009.

Vist 177 gange.

Tina Thranesen.
Tina Thranesen.
Den 4. februar 2009 modtog jeg en e-mail fra Karen M. Larsen med f√łlgende indhold:

Kære Tina
Har du lyst til at lade dig interviewe til Panbladet?
I s√• tilf√¶lde skal du blot besvare nedenst√•ende sp√łrgsm√•l ūüôā
Kh Karen

I e-mailen var der indsat en r√¶kke sp√łrgsm√•l til besvarelse. Det svarede jeg selvf√łlgelig ja til og sendte den 17. februar 2009 mine svar p√• sp√łrgsm√•lene.
Interviewet, der bringes i Panbladet den 19. februar 2009, gengives herunder:

* * *
En transpolitisk opdate
Tina Thranesen, der bestyrer Danmarks st√łrste vidensbank om k√łnsidentitet, transvestisme og transseksualisme (www.transviden.dk), fort√¶ller i dette interview om den aktuelle situation i de danske trans-milj√łer, lovgivningssituationen og meget mere.

Hvordan vurderer du den aktuelle situation i de danske trans-milj√łer? G√•r udviklingen i retning af en forsat fragmentering i sm√• grupper eller i retning af en voksende interesse for sammenhold og samarbejde?
Udviklingen vil helt givet gå i retning af mere sammenhold og samarbejde, selv om der i de nærmeste år næppe vil ske de store ændringer i forhold til de nuværende.

Det skal erindres, at de transk√łnnedes dvs. transvestitters og transseksuelles muligheder for at f√• kontakt til ligesindede i det v√¶sentligste startede med udbredelsen af internettet.

Transk√łnnede er personer, der i deres indre i st√łrre eller mindre grad f√łler sig som v√¶rende det modsatte k√łn i forhold til det biologiske k√łn, som de er f√łdt som. Den korrekte betegnelse for det er k√łnsidentitetsforstyrrelse.
Transk√łnnethed – alts√• k√łnsidentitetsforstyrrelse – forekommer i mange grader, der overlapper hinanden, og det kan v√¶re sv√¶rt entydigt at identificere graden af den enkeltes transk√łnnethed.
De overordnede grader af transk√łnnethed er fetichistisk transvestisme, transvestisme og transseksualisme, hvor alene fetichistisk transvestisme har noget med sex at g√łre.

Da transk√łnnethed ikke fordrer en seksuel partner, er det muligt for de fleste transk√łnnede at leve et liv igennem uden at indvie andre i deres indre transk√łnnethed.
P√• det punkt adskiller transk√łnnede sig v√¶sentligt fra b√łsser og lesbiske. Hvis b√łsser og lesbiske vil have et sexliv, er de n√łdsaget til at have en partner – og er alts√• n√łdsaget til at finde ligesindede.
Det har ogs√• gjort, at der alle dage har v√¶ret v√¶sentligt lettere for b√łsser og lesbiske at finde ligesindede, end det har v√¶ret for transk√łnnede.

For nogle transk√łnnede – de med den st√łrste grad af k√łnsidentitetsforstyrrelse, alts√• transseksuelle – er situationen noget anderledes. Deres indre konflikt med deres biologiske k√łn kan v√¶re s√• stor, at de v√¶lger at leve i overensstemmelse med deres indre k√łnsidentitet, og mange af dem √łnsker ogs√• at f√• foretaget en k√łnsskifteoperation.
For dem er situationen anderledes – de kan ikke leve i det skjulte. De er n√łdsaget til b√•de at springe ud og at kontakte sundhedsv√¶senet.

Internettets udbredelse og den lette adgang til at f√• information og at knytte kontakt til ligesindede medf√łrte, at flere fik kendskab til eksistensen af transforeningerne, men ogs√•, at det blev let at f√• kontakt med ligesindede og evt. lave aftale om at m√łdes. I dag er der derfor en del, som mener, at de ikke har behov for en forening.

Foreningsarbejde er betinget af ildsjæle. Det er sædvanligvis personer, som har resurser til at beskæftige sig med mere end deres egen situation, ligesom de gerne er velorienterede om forholdene, kan se begrænsningerne og manglerne og har visioner om, hvordan de gerne ser udviklingen forme sig.

De to foreninger РTiD (Transvestitforeningen i Danmark) og Trans-Danmark Рsupplerer hinanden ganske godt Рbåde geografisk og med hensyn til, hvad de hver især lægger mest vægt på at beskæftige sig med.
Samtidig er der via personlige kontakter og forskellige debatfora flere mindre grupperinger, som ikke alle ser helt ens p√•, hvorledes arbejdet med forbedring af forholdene for transk√łnnede bedst fremmes. Der er hos flere en tendens til at lave skel mellem transvestitter og transseksuelle. Ikke, at de ikke kan v√¶re i stue sammen, for n√•r transvestitter og transseksuelle m√łdes ved sammenkomster af forskellig art, s√• har de det generelt godt i hinandens selskab.
Der er ogs√• mange, hvis kontakt til andre alene sker via internettet. De har ogs√• deres meninger og holdninger og giver udtryk for dem, hvilket kun er godt. Det er med til at g√łre opm√¶rksom p√• den store forskellighed, der er blandt transk√łnnede og p√•, hvorledes problemerne opfattes. Samtidig er det ogs√• med til at holde de foreningsaktive til ilden – selv om det nogle gange kan v√¶re ret s√• belastende for lysten til “at g√łre noget”, n√•r disse holdninger ofte udtrykkes som negativ kritik.
Der hersker desv√¶rre hos nogle en manglende forst√•else for, at det, som foreningerne g√łr for transseksuelle ogs√• kommer transvestitter til gode og omvendt.

Det er min fornemmelse, at der hos flere medlemmer i de to foreninger РTiD og Trans-Danmark Рer interesse for en sammenlægning af foreningerne.
Der er også meget, som taler til fordel for en sammenlægning, og der vil kunne spares meget administrativt arbejde. Men som tidligere nævnt, så supplerer foreningerne hinanden godt, så en sammenlægning ligger næppe lige for.

Flere og flere bliver mere og mere √•bne om deres transk√łnnethed. Det er stadig sv√¶rt for den enkelte at overvinde sig selv til at springe mere eller mindre ud, men flere og flere g√łr det – flest ved at m√łdes med andre ved private sammenkomster eller i foreningsregi. F√¶rre, men dog stadig flere og flere springer ogs√• ud over for deres familie og over for offentligheden. Det er dog en stor overvindelse for den enkelte, der m√•ske i 10, 20, 30 √•r eller endnu l√¶ngere tid har levet i det skjulte med sin transk√łnnethed. Heldigvis er der mange unge og yngre, for hvem det ikke er s√• sv√¶rt.

Fremtiden vil helt givet byde p√• bedre forhold for transk√łnnede i form af st√łrre accept i befolkningen og positive √¶ndringer af love og administrative bestemmelser.
Det er derfor min vurdering, at fremtiden vil f√łre til st√łrre for sammenhold og samarbejde.

Har det forhold, at LBL nu ogs√• er √•ben for transpersoner, medf√łrt voksende interesse for LBL blandt transpersoner?
LBL er helt givet blevet mere interessant for transk√łnnede, efter de inkluderede transpersoner i deres form√•lsparagraf. Dog tror jeg ikke, at LBL skal forvente en stor tilstr√łmning af transk√łnnede medlemmer. Interessen for at v√¶re medlem af en forening er ikke udpr√¶get stor.
Der er hos mange transk√łnnede nok en vis skepsis om, hvor alvorligt LBL mener det med hensyn til at varetage de transk√łnnedes interesser, og om hvordan de vil blive modtaget af LBL‘s √łvrige medlemmer.
Desv√¶rre tyder forskellige indl√¶g i debatfora p√•, at en del homofile lider af transfobi og en del transk√łnnede af homofobi. Der er ikke tale om en alvorlig fobi fra hverken den ene eller anden gruppe, og virker mere som udtryk for manglende forst√•else for og accept af hinanden.
Udtryk a la “Hvad skal de transer hos os?” og “Jeg er i hvert fald ikke b√łsse” er s√•ledes udtryk, som ikke s√• sj√¶ldent ses, og som vidner om manglende forst√•else for hinandens forhold og dermed ogs√• om manglende accept af hinanden.
Imidlertid tror jeg, at fremtiden vil vise, at det var rigtigt af LBL at inkludere transk√łnnede. Homofile og transk√łnnede har mange f√¶lles ting at k√¶mpe for. Lad mig blot n√¶vne diskrimination, √¶gteskab, for√¶ldremyndighed, adoption og den generelle accept i samfundet.
Jo st√łrre enighed, des st√łrre gennemslagskraft.

Har LBL‘s udmelding om at man vil arbejde for transpersoner i dine √łjne haft nogle konkrete resultater?
Isoleret og konkret har LBL ikke pr√¶steret nogen konkrete resultater, der har betydning for transk√łnnede. Det skal dog erindres, at det var p√• LBL‘s generalforsamling den 16. februar 2008 – alts√• for kun et √•r siden, at transpersoner blev inkluderet i vedt√¶gterne.

Imidlertid var det positivt, at LBL i april 2008 ved Folketingets behandling af “lovforslag L 67 om √¶gteskab mellem to personer af samme k√łn” i sit h√łringssvar havde et fint afsnit om transseksuelles
√¶gteskabelige situation i forbindelse med k√łnsskifte, og i juni 2008 indgav h√łringssvar til st√łtte for transk√łnnedes forhold, da Folketinget behandlede “beslutningsforslag B 65 om transk√łnnedes rettigheder”.

Det vil imidlertid være i de kommende år, at LBL skal dokumentere, at beslutningen var mere end en tom gestus, selv om signalværdien i sig selv ikke skal forklejnes.

Hvor er vi henne mht. fors√łget p√• at √¶ndre den lovgivning der ber√łrer transpersoner?
Gennem mange √•r har foreningerne arbejdet for √¶ndring i love og administrative bestemmelser, der har betydning for transk√łnnede. Det er imidlertid et langsommeligt arbejde at f√• gennemf√łrt √¶ndringer i love.
Love, der ber√łrer transk√łnnedes forhold s√•vel som homofiles forhold er meget f√łlelsesbetonede – ja n√¶rmest at etisk karakter.
√Ündring af s√•danne love tager tid og √¶ndres gerne som f√łlge af et vedholdende pres fra befolkningen (fra foreninger) og i sj√¶ldnere grad som f√łlge af fremsynede og liberalt indstillede politikeres virke.

Love, som ber√łrer homofile, er gennem √•rene √¶ndret meget til fordel for de homofile. √Ündring af love, der ber√łrer de transk√łnnede, g√•r det noget langsommere med. Det skal dog erindres, at de transk√łnnede f√łrst for alvor kom i gang med at p√•virke politikerne p√• et v√¶sentligt senere tidspunkt.

√Ör 2005 kan godt betegnes som et skels√¶ttende √•r vedr√łrende lovgivning, som vedr√łrer transk√łnnede. Det var √•ret, hvor b√•de sundhedsloven og navneloven blev √¶ndret. For f√łrste gang i dansk lovgivning blev der indf√łjet s√¶rlige bestemmelser om transseksuelle og for f√łrste gang blev ordet “transseksuel” anvendt i danske love.
Foreningen Trans-Danmark fik sat meget synlige aftryk i disse to loves indhold. Dermed ikke sagt, at lovene fuldt ud opfylder √łnskerne, men det var et skridt i den rigtige retning.

Der er imidlertid fortsat ganske mange love og administrative bestemmelser med relation til transk√łnnede, som tr√¶nger til fornyelse.
Eksempelvis er det rent ud sagt diskriminerende, at lovene, der indeholder forbud mod diskrimination, ikke indeholder forbud mod diskrimination p√• grund af en persons k√łnsidentitet. Ikke, at transk√łnnede ikke er omfattet af lovene, for det er de. Det diskriminerende best√•r i, at de skal s√łge deres beskyttelse under “seksuel orientering“, som ikke har noget med k√łnsidentitet at g√łre.

Der er ogs√• problemer med hensyn til transk√łnnedes fornavne, deres personnummer, k√łnsbetegnelse i pas og tiltaleformerne “hr, fru” p√• breve til transk√łnnede.

Aktuelt er navneloven til revision. Udkastet til lov√¶ndringen giver en smule im√łdekommenhed til transk√łnnede, men ikke meget. Det er sv√¶rt at forst√•, at det offentlige har nogen interesse i at bestemme hvilket fornavn en transk√łnnet m√• og ikke m√• b√¶re. Og det er sv√¶rt at se det rimelige i, at Sexologisk Klinik skal afgive erkl√¶ring, for at en transk√łnnet kan f√• tilladelse til fornavneskift.

Ogs√• bekendtg√łrelsen om pas er aktuelt til revision. √Ündringsforslaget g√•r p√•, at transseksuelle f√•r mulighed for at f√• k√łnsbetegnelsen X (for uspecificeret) i stedet for enten et M (mand) eller et F (kvinde) anf√łrt i passet. Men igen kun, hvis Sexologisk Klinik afgiver erkl√¶ring om, at p√•g√¶ldende er transseksuel. Det b√łr ikke v√¶re n√łdvendigt at indblande Sexologisk Klinik.
Det er sv√¶rt at forestille sig, at en mand, der hele vejen igennem er mand og hvis k√łnsidentitet helt entydigt er mand, vil skifte til et pigefornavn, vil √łnske sig et kvindeligt personnummer eller have anf√łrt k√łnsbetegnelsen F (kvinde) i sit pas.
N√•r transk√łnnede √łnsker disse ting, s√• er det fordi, det svarer til deres k√łnsidentitet og vil medf√łre en lettelse i deres dagligdag. For den entydige mand, vil det tv√¶rtimod betyde vanskeligheder. Der er derfor tale om helt un√łdvendigt formynderi.

Der er ogs√• et stort √łnske om at f√• √¶ndret proceduren vedr. ans√łgning om k√łnsskifte. I dag er det faktuelt Sexologisk Klinik, der bestemmer, om en transk√łnnet kan f√• tilladelse til at f√• foretaget et k√łnsskifte.
Formelt er det godt nok Familiestyrelsen, der tr√¶ffer afg√łrelse, men det sker p√• grundlag af en erkl√¶ring fra Sexologisk Klinik. Og st√łtter Sexologisk Klinik ikke den transseksuelles √łnske, s√• gives tilladelsen ikke.
Det er meget sv√¶rt at forst√•, at en transk√łnnet, der har levet i adskillige √•r som kvinde – helt i overensstemmelse med sin indre k√łnsidentitet, ikke kan f√• tilladelse til et k√łnsskifte.

Som det nok kan ses af det foranst√•ende, s√• har Sexologisk Klinik en stor indflydelse p√• transseksuelles liv. En indflydelse, som er for stor. Ikke mindst fordi det ikke er muligt at indbringe afg√łrelser for h√łjere myndigheder til pr√łvelse.

Der er sket fremskridt, og der sker fortsat fremskridt, men der mangler meget. Men ting tager tid, og politik tager dobbelt så lang tid.

Har Enhedslistens politiske udspil i Folketinget båret nogen frugt?
Enhedslisten fremsatte i for√•ret 2007 forslag til folketingsbeslutning – B 142 om transk√łnnedes rettigheder – og genfremsatte forslaget – B 65 – i for√•ret 2008 i en noget reduceret form.
Ingen af forslagene blev andenbehandlet i Folketinget og bortfaldt derfor ved folketingsårenes afslutning, som det er bestemt i Folketingets forretningsorden.
Forslagene har derfor ikke f√łrt til noget konkret.

N√•r dette helt n√łgternt er konstateret, s√• er der ingen tvivl om, at de to beslutningsforslag har haft deres betydning. To gange er transk√łnnedes forhold blevet debatteret i folketingssalen og to gange har Folketingets Sundhedsudvalg behandlet transk√łnnedes forhold.
Det resulterede ogs√• i, at flere ministre m√•tte svare p√• sp√łrgsm√•l fra Sundhedsudvalget – i stort omfang som f√łlge af indsendte h√łringssvar fra foreninger og enkeltpersoner.
Beslutningsforslagene skabte dermed opm√¶rksomhed om transk√łnnedes forhold, og adskillige politikere er blevet opm√¶rksomme p√• at indholdet i flere love tr√¶nger til √¶ndring.

Det havde dog v√¶ret √łnskeligt, om Enhedslisten, inden de indgav deres beslutningsforslag, havde konsulteret transforeningerne.

I de queere milj√łer finder man en stor fascination af transpersoner, der ofte defineres som k√łnsballademagere og lignende. Vurderer du, at man i trans-milj√łerne i tilsvarende grad er interesseret i queer-teorierne?
Selv har jeg kun lille kontakt til queere milj√łerne og har en fornemmelse af, at det samme g√¶lder mange andre transk√łnnede.
En stor del af queer-teorierne finder jeg i √łvrigt s√• absurde i deres holdning og substans, at jeg ikke finder nogen grund til at fordybe mig i dem.

Hvilke forventninger har du til levevilk√•rsunders√łgelsens resultater mht. transpersoner?
Resultatet af levevilk√•rsunders√łgelsens afventer jeg med stor sp√¶nding. Det er den f√łrste unders√łgelse af sin art, som ogs√• omhandler transk√łnnede.
Robin Svegaard fra LBL gjorde mig tidligt opm√¶rksom p√• unders√łgelsen, og jeg fik derfor tidligt kontakt til Leyla Gransell, der st√•r for gennemf√łrelsen af unders√łgelsen og udarbejdelse af unders√łgelsesrapporten.
Det gav mig kendskab til de sp√łrgsm√•l, der var udarbejdet. Desv√¶rre m√•tte jeg konstatere, at den transrelaterede del af unders√łgelsen var temmelig sparsom og vidnede om manglende kendskab til transforhold hos dem, der havde arbejdet med udarbejdelsen af sp√łrgsm√•lene.
Med stor velvillighed fra Leyla Gransell blev en lang r√¶kke af de forhold, jeg kunne t√¶nke mig belyst i en s√•dan unders√łgelse, indarbejdet i sp√łrgeskemaet.

Det er mit h√•b, at mange transk√łnnede har besvaret sp√łrgeskemaet, da det er afg√łrende for unders√łgelsens v√¶rdi i relation til transk√łnnede.
Sp√łrgeskemaet indeholder en r√¶kke sp√łrgsm√•l, som ved besvarelse vil give os informationer, som vi ikke tidligere har haft kendskab til. Det drejer sig f.eks. om, hvor lang tid transk√łnnede er i behandling p√• Sexologisk Klinik, og om deres behandling endte med en k√łnsskifteoperation eller et afslag.
Da der internationalt er √łget interesse i forskning i k√łnsidentitetsforhold vil levevilk√•rsunders√łgelsen uanset dens resultat kunne bruges som grundlag for en ny unders√łgelse p√• et senere tidspunkt – gerne en unders√łgelse, der er mere m√•lrettet transk√łnnedes forhold.