Er Danmark de transk√łnnedes paradis? Fort√¶llinger og forhandlinger af maskulinitet i dokumentarfilmen Nobody Passes Perfectly. 7. april 2010.

Vist 930 gange.

Tobias Raun
Tobias Raun
Tobias Raun, f√łdt 1974.
Phd-stipendiat ved Institut for Kultur
og Identitet, Roskilde Universitet.
Han er magister i kunsthistorie og
visuel kultur studier fra Aarhus
Universitet, hvor han også har
undervist i flere år.
Han forsker i repræsentationen af kropslige
transformationer i reality tv og transk√łnnedes
video blogs på YouTube.
Hans forskning fokuserer på nye medier, queer teori og
transteori med henblik p√• at unders√łge “trans-” i dets
mange konfigurationer og betydninger.

Artiklen bringes med venlig tilladelse af Tobias Raun.
Artiklen har også været bragt i:
Trikster РNordic Queer Journal #4 på engelsk,
og i Modkraft på dansk.

Af Tobias Raun.
N√•r jeg taler med venner eller bekendte fra USA eller England, tror de, altid at Danmark er et mekka for transk√łnnede. De tror, at transk√łnnede har ubegr√¶nset adgang til medicinsk og juridisk hj√¶lp, at der anvendes den nyeste teknologi til de operative indgreb og at hele herligheden er gratis.

Jeg formoder, at denne opfattelse beror p√• en general opfattelse af Danmark som frisindets land, eftersom Danmark var det f√łrste land i verden, der legaliserede pornografiske tekster og billedpornografien i henholdsvis 1967 og 1969, s√•vel som det f√łrste land i verden, der tillod registreret partnerskab for homoseksuelle i 1989.

Forestillingen om Danmark som de transk√łnnedes paradis h√¶nger sandsynligvis ogs√• sammen med den rolle Danmark har spillet i forhold til historiske k√łnsskifteoperationer. Det var nemlig en dansker, kunstneren Einar Wegener / Lili Elbe, der blev kendt som en af de f√łrste, der gennemgik en k√łnsskifteoperation. Operationerne blev foretaget i starten af 1930erne p√• The Institute of Sexual Science in Berlin under ledelse af Dr Magnus Hirschfeld. Den kommende film The Danish Girl med Nicole Kidman og Gwyneth Paltrow s√¶tter netop fokus p√• denne skels√¶ttende historie.

Da Christine Jorgensen i 1952 gennemgik sin k√łnsskifteoperation vakte det stor opm√¶rksomhed i hendes hjemland.
Da Christine Jorgensen i 1952 gennemgik sin k√łnsskifteoperation vakte det stor opm√¶rksomhed i hendes hjemland.
Adskillige √•r senere spillede Danmark igen en vigtig rolle, nemlig da den f√łrste offentlig kendte k√łnsskifteoperation blev foretaget. Det var i 1952, da Christine
Jorgensen
blev en mediesensation og var p√• forsiden af New York Daily News under overskriften ¬ĽEx-GI Becomes Blonde Beauty¬ę. Overskriften refererede til Jorgensens k√łnsskifteoperation i Danmark, der if√łlge avisen var den f√łrste af sin slags. Dette var ikke helt sandt, men noget var dog nyt i Jorgensens tilf√¶lde, nemlig den tilf√łjede ordination af hormon.

Danmark har dog ikke videref√łrt sin historiske position som et progressivt land i forhold til trans-relaterede sp√łrgsm√•l. Danmark er alts√• langt fra at v√¶re et paradis for transk√łnnede. Denne artikel s√¶tter fokus p√• transk√łnnethed i Danmark med afs√¶t i dokumentarfilmen Nobody Passes Perfectly af Saskia Bisp, der blev vist p√• Copenhagen
Gay and Lesbian Film Festival
samt Copenhagen Dox 2009. Filmen omhandler i s√¶rdeleshed transm√¶nd – et emne og en gruppe som er uudforsket i en dansk kontekst. Men f√łr jeg bev√¶ger mig ind i en n√¶rmere unders√łgelse af filmen, er det n√łdvendigt at kontekstualisere filmen i forhold til transk√łnnedes aktuelle politiske situation i Danmark.

Hvor er de transk√łnnedes menneskerettigheder?
Transk√łnnedes manglende menneskerettigheder blev manifesteret sidste sommer, da kommiss√¶ren for menneskerettigheder, Thomas Hammarberg, bes√łgte K√łbenhavn i forbindelse med World Outgames’ konference om menneskerettigheder. Kommis√¶ren pr√¶senterede 12 menneskerettigheder, der b√łr v√¶re g√¶ldende for alle transk√łnnede i Europa (1). Danmark lever ikke op til ni af disse punkter, og de tre sidste lever man kun delvist op til (2). Det mest graverende punkt er den tvungne kastration, som transk√łnnede m√• gennemg√• for at kvalificere til at f√• √¶ndret sit juridiske k√łn. For en transmands vedkommende betyder dette, at han kan have v√¶ret p√• hormon i adskillige √•r samt have f√•et diverse operationer, s√•ledes at han er ¬Ľgenkendelig¬ę som mand. Men i r√łdbedepasset og p√• det gule sygesikringskort kan han ikke f√• lov til at st√• anf√łrt som mand, f√łr han fratages muligheden for at reproducere sig. Dette indgreb g√łr ham selvsagt ikke mere synlig som mand, lige som det heller ikke tjener et direkte sundhedsm√¶ssigt hensyn for den transk√łnnede.

Den danske stat har udpeget Sexologisk Klinik som den instans, der skal foretage den psykologiske evaluering af transk√łnnede, tilbyde og monitorere hormoner og operationer samt anbefale hvem, der kvalificerer til et navneskifte og et juridisk k√łnsskifte. Det p√•hviler ligeledes Sexologisk Klinik at udvikle og indhente forskning om transk√łnnethed. Klinikken har imidlertid ikke iv√¶rksat eller publiseret forskning i emnet siden dens oprettelse i 1989. Desuden er det et f√•tal af personer, der if√łlge klinikken kvalificerer sig til at kunne f√• de hormoner og operationer, som de har ans√łgt om.

Sammenlignet med andre skandinaviske lande f√łrer Danmark en yderst restriktiv politik p√• omr√•det. En statistisk sammenligning fra 1996 til 2005 viser, at Sverige tillod 91% af ans√łgerne at f√• en k√łnsskifteoperation, mens Danmark kun tillod 37% det samme (Hvejsel 2009). Der er endvidere en lang behandlingsproces p√• Sexologisk Klinik, idet man er forpligtet p√• m√•nedlige samtaler, der m√•ske eller m√•ske ikke kvalificerer til tildeling af hormoner (dog tidligst efter et √•r) og operationer (dog tidligst efter to √•r). De restriktive krav samt v√¶gringen mod at blive patologiseret f√•r mange til at s√łge hj√¶lp andre steder (Ringk√łbing 2006), dvs. skaffe hormonerne p√• anden vis og/eller f√• operationer i lande, der ikke kr√¶ver en psykologisk henvisning fra Sexologisk Klinik.

I Danmark er det ikke kun Sexologisk Klinik, der ikke forsker i trans-relaterede emner, men ogs√• den √łvrige forskningsverden. Dette peger p√• og medvirker til transk√łnnedes generelle usynlighed i Danmark. Det er heller ikke mere end et par m√•neder siden (d. 21 november 2009), at foreningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner inkluderede et T i deres navn LGBT Danmark og dermed for alvor inkluderede transk√łnnede i deres politiske form√•lserkl√¶ring.

At sætte ord og billede på en minoritet
Det er p√• grund af denne usynlighed og de manglende rettigheder for transk√łnnede, at Saskia Bisps dokumentarfilm Nobody Passes Perfectly er s√• vigtig. Den 45-minutter lange film f√łlger to transm√¶nd – Tomka og Erik – og dermed fokuserer den p√• en gruppe mennesker, der ikke bare udg√łr en minoritet i en LGBT sammenh√¶ng, men ogs√• inden for transk√łnnethed som s√•dan.

N√•r og hvis transk√łnnede f√•r tale- og sendetid er det overvejende transkvinder, hvilket bl.a. er tilf√¶ldet i film som Normal (2003) og Transamerica (2005) samt i reality shows som Americas Next Top Model (med Isis) og There is something about Miriam (et dating program med den mexicanske model Miriam). Det er dog aldrig en transk√łnnet, der selv st√•r bag kameraet eller manuskriptet, hvorfor repr√¶sentationen ofte har en tendens til at blive sensationel og spektakul√¶r. Dette er heldigvis ikke tilf√¶ldet i Nobody Passes Perfectly, der fokuserer p√•, hvordan de to transm√¶nd oplever sig selv og deres (hverdags)liv.

Nobody Passes Perfectly best√•r af en r√¶kke l√łseligt forbundne scener, hvor vi henholdsvis f√łlger Tomka, en transmand i starten af trediverne og den lidt √¶ldre transmand Erik, der er i slutningen af fyrrene.

Det er en dokumentarfilm, der har en (minoritets)politisk dagorden men v√¶lger at formidle den i et visuelt √¶stetisk formsprog. De valgte ¬Ľlocations¬ę er alle steder, hvor k√łnnede og seksuelle identiteter konstrueres og kontrolleres. Vi befinder os i en sv√łmmehal, et fitness center, et badev√¶relse, en seng, et diskotek, en bar og en restaurant. Mange af disse rum kr√¶ver, at du er ¬Ľreadable at a glance¬ę og hvis du ikke er, s√• vil du blive opfattet som ¬Ľgender deviant¬ę, som kulturteoretikeren Judith Halberstam skriver (1998; s. 21 + 23).

Nobody Passes Perfectly udspiller sig p√•locations, fx i en sv√łmmehal, hvor k√łnsidentitet normalt opretholdes og kontrolleres.
Nobody Passes Perfectly udspiller sig p√•locations, fx i en sv√łmmehal, hvor k√łnsidentitet normalt opretholdes og kontrolleres.
Filmen form√•r at integrere et √¶stetisk interessant formsprog med substantielle dialoger, der yder hovedpersonerne ret. Der er ikke en klassisk, fremadskridende fort√¶lling, og dermed adskiller filmen sig fra et ellers velkendt trans-narrativ, hvor man f√łlger hovedpersonens transition fra afl√¶selig kvinde til afl√¶selig mand. Det velkendte trans-narrativ har s√•ledes fokus p√• erkendelsen af at v√¶re trans og senere den kropslige transformation. Denne plotstruktur er fremherskende i b√•de litter√¶re trans-selvbiografier (Prosser 1998), trans-dokumentarfilm og ikke mindst i de mange transk√łnnedes videoblogs p√• YouTube.

Nobody Passes Perfectly unders√łger derimod transk√łnnethed som en f√łlelse eller en opfattelse af sig selv, mere end som en r√¶kke transformative fysiske manifestationer. Publikum indvies derfor heller ikke i de medicinske procedurer, og hvordan disse forandrer kroppen. Kun implicit f√•r vi fortalt, at begge hovedpersoner, Tomka og Erik, tager testosteron og at Erik har f√•et opereret overkroppen. Filmen har tydeligvis ikke som sit √¶rinde at v√¶re en faktuel trans-guide, ligesom den heller ikke leverer en eksplicit kritik af transk√łnnedes vilk√•r i Danmark.

Dens afs√¶t er i stedet af mere personlig eller psykologisk karakter, nemlig instrukt√łrens egen undring over, hvorfor og hvordan nogle v√¶lger at blive m√¶nd – og hvad denne transition betyder for et k√¶rlighedsforhold, som tidligere blev afl√¶st som lesbisk (3). Unders√łgelsen er ligefrem og r√łrende, og Saskia Bisp lader os komme helt t√¶t p√• personerne p√• sk√¶rmen gennem de lange uklippede scener, der indeholder mange close-ups af n√łgne eller halv-n√łgne kroppe og private samtaler.

Nogle gange virker filmen n√¶sten lidt for intim, hvorfor jeg som beskuer f√•r en lettere klaustrofobisk f√łlelse. Jeg overv√¶ldes af scenernes og samtalernes tilsyneladende private karakter, der giver mig f√łlelsen af, at jeg overv√¶rer noget, som det ikke var meningen, at jeg skulle overv√¶re. F√łlelsen af at invadere andres private rum er selvf√łlgelig paradoksal eftersom scenerne √•benlyst er iscenesatte og √¶stetiserede, men m√•ske netop derfor virker de s√• intime og √¶rlige.

K√łnballade i medierne
Pressed√¶kningen af Nobody Passes Perfectly vidner om en generel usynlighed og uvidenhed om transk√łnnethed i Danmark. To velrenomerede filmeksperter har tydeligvis misforst√•et filmens tema i deres ellers √•benlyst positive anmeldelser.

Filmkritiker Michael Bo skriver, ¬ĽEt ungt par ligger i sengen, en langh√•ret, feminin kvinde og en korth√•ret, maskulin trans, som er p√• vej til at blive kvinde, men rent teknisk stadig er mand¬ę (Bo, 2009). Michael Bo refererer til hovedpersonen Tomka (¬Ľkorth√•ret, maskulin trans, som er p√• vej til at blive kvinde, men rent teknisk stadig er mand¬ę) og k√¶resten Lotte (¬Ľlangh√•ret, feminin kvinde¬ę). Men Tomka er ikke f√łdt med et mandligt kropstegn og derfor er hele filmens omdrejningspunkt netop, hvordan han kan p√•tage sig pr√¶dikatet ¬Ľmand¬ę, n√•r det ikke er ham givet i d√•bsgave.

Citatet vidner om, at mange mennesker forbinder transkategorien med transkvinder, transm√¶nd er s√•ledes en usynlig og n√¶sten ut√¶nkelig gruppe af mennesker. Fejll√¶sningen bekr√¶fter dog ogs√• noget andet, nemlig at mange FtMs (Female to Male), i mods√¶tning til mange MtFs (Male to Female), ¬Ľpasserer¬ę som det √łnskede k√łn efter blot nogle f√• m√•neder p√• hormon.

I en anden anmeldelse skriver professor i filmvidenskab Ib Bondebjerg f√łlgende: ¬ĽKroppe er der ogs√• i Saskia Bisps intense udforskning af homoseksuelle identiteter i Nobody Passes Perfectly. Her er vi blandt almindelige mennesker og par, som bakser med k√łnslig identitet og kropslige problemer, der knytter sig til at overskride sit biologiske k√łn¬ę (Bondebjerg, 2009). Filmen handler alts√• if√łlge Bondebjerg hovedsagelig om ¬Ľhomoseksuelle identiteter¬ę, hvilket ikke helt er korrekt. Citatet peger s√•ledes ikke bare p√• trans-kategoriens ut√¶nkelighed, men ogs√• p√• dens sammenblanding med homoseksualitet.

Dette skyldes sandsynligvis den ofte anvendte kliniske betegnelse transseksualitet. Men en transk√łnnet person har ikke √©n bestemt seksuel observans, vedkommende kan som alle andre definere sig som homoseksuel, heteroseksuel, biseksuel, panseksuel m.m. Trans betegner s√•ledes snarere end k√łnslig identitet end en seksuel observans.

Seksuelle pr√¶dikater er dog et sp√łrgsm√•l, der tages op i filmen, idet der sp√łrges til, hvilke kategoriseringer et par falder ind under, n√•r den ene g√•r i transition. Som da Tomka sp√łrger, ¬ĽWhat are the categories for it?¬ę, hvorefter han m√•lretter sp√łrgsm√•let til Lotte, ¬ĽWhat categories fit for you – lesbian?¬ę Lotte identificerer sig tilsyneladende som lesbisk, men hun er, som Tomka p√•peger, ¬Ľtogether with a man¬ę.

Sp√łrgsm√•let er, hvorvidt lesbisk er den rette kategorisering af parret nu eller tidligere for den sags skyld, samtidig som heteroseksuel m√•ske heller ikke giver mening for dem. For Lotte er det springende punkt ikke, om Tomka identificerer sig som mand eller ikke. Det vil ikke √¶ndre hendes f√łlelser eller deres forhold, men hun frygter, at de som par vil blive afl√¶st anderledes. Tomkas transition vil, som hun p√•peger, utydeligg√łre parrets ¬Ľqueerness¬ę, og dermed vil hendes position forandre sig. Hun vil blive afl√¶st anderledes, n√•r hun er sammen med en k√¶reste, der passerer som mand, end n√•r hun er sammen med en, der passerer som kvinde. Som hun siger, vil hun nu blive opfattet som ¬Ľen kvinde¬ę.

Dette udsagn illustrerer en f√łlelse af at blive kvindeliggjort i andres √łjne, n√•r hun er sammen med en, der afl√¶ses som mand, som om mandighed installerer og forst√¶rker kvindelighed. Det er tydeligvis ikke mandighed eller maskulinitet per se, der er problemet for Lotte, men snarere den rolle hun tilskrives, i det √łjeblik hun afl√¶ses som heteroseksuel.

Kan man v√¶re lesbisk sammen med en transmand? Filmen viser hvordan seksuel orientering og k√łnslig identitet er komplekse konstruktioner, der ikke uden videre lader sig reducere til homo/hetero/bi eller mand/kvinde.
Kan man v√¶re lesbisk sammen med en transmand? Filmen viser hvordan seksuel orientering og k√łnslig identitet er komplekse konstruktioner, der ikke uden videre lader sig reducere til homo/hetero/bi eller mand/kvinde.
Lotte synes at abonnere p√• lesbisk mere som en identitetskategori end som en seksuel orientering. Tomka og Lottes diskussion peger dog p√•, hvordan seksuelle kategorier er ufuldst√¶ndige og til tider direkte misvisende i deres karakteristik af et pars k√łnslige identitet og seksuelle praksis. Seksuel orientering og k√łnslig identitet er komplekse konstruktioner, der ikke uden videre lader sig reducere til homo/hetero/bi eller mand/kvinde. Transk√łnnede illustrerer i s√¶rdeleshed, hvor utilstr√¶kkeligt det er at antage eller udlede en persons seksuelle orientering ud fra det k√łn, hans/hendes partner tilskrives.

Sproget kommer til kort og er ude af stand til at ben√¶vne det, der ikke er mand eller kvinde, lige s√• vel som sproget ikke kan fange en transk√łnnets bev√¶gelse mellem k√łnslige positioner over tid.

Transmaskulinitet og feministiske teorier
Nobody Passes Perfectly udfordrer p√• flere m√•der en bin√¶r opfattelse af k√łnnet. Der peges s√•ledes p√•, at ikke-transm√¶nd ikke har ejerskab over maskulinitet eller mandighed. P√• et kropsligt plan aspirer filmens transm√¶nd ikke entydigt til mandighed, i stedet favner de p√• forskellig vis trans-kroppen som et signifikant og anderledes kropsligt udtryk. Der er m√•ske netop tale om en ¬Ľqueering¬ę af maskulinitet, en mangfoldigg√łrelse og recirkulering
af kategorien ¬Ľmand¬ę uden at den n√łdvendigvis beh√łver v√¶re knyttet til en krop med en afl√¶selig penis.

En positiv udl√¶gning af trans-maskulinitet har dog ikke v√¶ret s√¶rlig fremherskende i feministiske kredse. Janice Raymond har v√¶ret en af de mest kritiske stemmer, der betragter transm√¶nd som forr√¶deriske kvinder i bogen The Transsexual Empire fra 1979. Selv i den genoptrykte udgave, udgivet seksten √•r senere fastholder hun sit standpunkt. Sheila Jeffreys har st√łttet Raymonds ford√łmmelser, idet hun betragter transm√¶nd som en moderne opfindelse, ganske enkelt et produkt af en kvindehadende kultur, hvor lesbiske portr√¶tteres som monstre.

Nobody Passes Perfectly er b√•de et fors√łg p√• at tegne et mere positivt og realistisk billede af, hvad trans handler om for de involverede samtidig med, at filmen viser forbindelseslinierne mellem lesbiske, queer og trans subkulturer.

Der er i s√¶rdeleshed en scene i filmen, hvor disse overlap eksplicit diskuteres. Denne scene foreg√•r p√• en bar i Tyskland, hvor Tomka taler med nogle venner. Han husker et par √•r tilbage, hvor han var modstander af at tage hormon, da t√¶nkte han at ¬Ľone should put up with having an ambiguous appearance¬ę. Men, som Tomka nu g√łr klart, ¬ĽI just can’t stand it anymore¬ę. At tage testosteron g√łr, at hans krop og stemme forandrer sig, hvilket f√•r ham til at f√łle sig bedre tilpas i sin egen krop og ogs√• letter hans selskab med andre. Det afholder ham fra at blive chikaneret, hvilket var tilf√¶ldet f√łr, hvor stemmen ¬Ľafsl√łrede¬ę ham. Som han siger: ¬ĽI’m sick of getting into trouble¬ę.

At g√łre maskulinitet eller v√¶re maskulin uden at blive afl√¶st som mand kan v√¶re farligt og aff√łde ballade. Men som Tomkas ven siger i filmen: ¬Ľthere is always a new problem¬ę. Som transmand er man altid i fare for at fejle som mand, enten fordi man ikke tager testosteron, ikke har f√•et mastectomi (fjernelse af bryster), ikke har f√•et phalloplasty ((re)konstruering af penis) eller bare pga. ens historie. Dette g√łr adskillige hverdagslige aktiviteter vanskeligt for transm√¶nd, ikke mindst sport, der oftest dyrkes p√• k√łnssegregerede hold og hvor man skal kl√¶de sig af eller bade sammen med andre.

En anden ven tilf√łjer: ¬ĽYou won’t fit the norm as a man, but it has changed a lot for me¬ę. Han forts√¶tter: ¬ĽFor me it wasn’t the ambiguity that I couldn’t handle. It was being pressed into the female mould. Testosterone has helped me get out of it. It’s a relief not being a woman no matter how people perceive me¬ę. Det bin√¶re k√łnssystem er altomfattende og ikke lige til at omstyrte, hvilket g√łr det vanskeligt, hvis ikke umuligt at befinde sig imellem disse kategorier. Ligegyldig hvilken k√łnslig selvrepr√¶sentation du har, vil du altid blive kategoriseret efter, hvad andre opfatter som dit biologisk k√łn. Dette er en blandt flere motiverende faktorer, der g√łr, at mange transpersoner v√¶lger at tage hormon eller f√• foretaget operative indgreb.

Stillbillede fra Nobody Passes Perfectly.
Stillbillede fra Nobody Passes Perfectly.
En af vennerne p√• baren siger, at han nu passerer som mand p√• arbejde, hvilket han er glad for, da han befinder sig bedst med mandekategorien, men som han siger: ¬Ľthere is still a very big part of me that isn’t seen. Then I either choose to talk about it or not. But lots of people do not understand what it means to be transgender. But in a way it’s easier, and it makes everyday life easier. But still…¬ę

Det bin√¶re k√łnssystem synes ogs√• efter transitionen at v√¶re utilstr√¶kkeligt, da det usynligg√łr og samtidig umuligg√łr trans-positionen. Den p√•tvungne assimilation i et rigidt bin√¶rt k√łnssystem g√łr trans til en ambivalent og vanskelig position. Det virker som om, at disse fyre gerne vil betragtes som m√¶nd, men ikke √łnsker, at dette indeb√¶rer, at de skal fortie eller hemmeligholde deres tidligere k√łnslige tilskrivning.

Hvem skal forklare sig?
Som Tomka siger i begyndelsen af dokumentaren, kan det v√¶re vanskeligt at forklare, hvorfor man f√łler sig mere som det ene k√łn end det andet:

¬ĽSometimes it might take a really long time to find out [.] But it seems like it was totally clear that I was bound to do that [.] But I find it really hard to explain sometimes [.] I don’t know. It seems like it’s so obvious and clear [.] That’s how it is. And that’s how I’m making myself happy.¬ę

De fleste mennesker vil sikkert genkende Tomkas beskrivelser af, hvor vanskeligt det er at forklare det, som blot f√łles s√• selvf√łlgeligt og sikkert – det, der g√łr en s√• glad. Mange afkr√¶ves dog heller ikke en forklaring p√• deres k√łn eller hvorfra f√łlelsen af at tilh√łre et bestemt k√łn stammer.

Det g√łr transk√łnnede. Det er nemlig p√•kr√¶vet af staten, at den transk√łnnede skal forklare sig for en statslig udpeget psykolog, som efterf√łlgende vurderer, om den transk√łnnedes forklaring kvalificerer til den psykiatriske diagnose: k√łnsforstyrrelse (¬ĽGender Identity Disorder¬ę), der er foruds√¶tningen for de medicinske og kirurgiske indgreb. De transk√łnnedes forklaringer skal leve op til kriterier, der antyder, at k√łnsnormer er faste og stabile st√łrrelser, hvor det bare handler om at finde den rigtige kategori (The American Psychiatric Association’s Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (DSM, nu i sin fjerde udgave) og The International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems (ICD, nu i sin tiende udgave). Desuden antages det, at ubehaget og bekymringerne skyldes den transk√łnnedes mentale tilstand og ikke k√łnsnormer, som betragtes som ub√łjelige (Butler 2004; s. 95).

I det officielle system afkr√¶ves transpersoner historier og forklaringer p√• deres k√łnsidentitet.
I det officielle system afkr√¶ves transpersoner historier og forklaringer p√• deres k√łnsidentitet.
En sammenh√¶ngende historie afkr√¶ves ikke blot af psykologen, men ofte ogs√• af familie og venner. Der synes at v√¶re to valgmuligheder: Enten fort√¶ller den transk√łnnede historien om livslang selvhad og frustration, udl√łst af at v√¶re f√łdt i den forkerte krop (hvilket muligg√łr deres forst√•else og sympati, men foruds√¶tter en vis selvpatologisering). Eller ogs√• afst√•r den transk√łnnede fra at fort√¶lle om selvhad for i stedet at forklare det som et valg (hvilket etablerer fornemmelsen af, at den transk√łnnede har sin fornuft og sin myndighed i behold, men hvor risikoen er, at folk ikke forst√•r eller accepterer det for dem dramatiske skifte).
I Nobody Passes Perfectly ber√łrer Tomka dette problem, idet han sp√łrger: ¬ĽWhat should I explain about it? […] I just want to do what I want to do¬ę. Tomka l√¶gger s√•ledes op til, at k√łn ogs√• kan v√¶re et eksistentielt valg, der ikke kr√¶ver n√¶rmere forklaring udover, at det er et dybf√łlt √łnske. Eller som Christine Overall foresl√•r: ¬Ľaspirations for sex/gender transition are not necessarily different in kind from other deeply felt and long-held aspirations¬ę (Overall 2009; s. 23).

Fremtiden for transk√łnnede i Danmark
Nobody Passes Perfectly er yderst vigtig film, ikke mindst fordi den giver tale-og billedtid til en st√¶rkt underrepr√¶senteret gruppe, nemlig transk√łnnede og ikke mindst transm√¶nd. Filmen form√•r desuden at formidle transk√łnnethed som andet og mere end det velkendte narrativ om ¬Ľen mand fanget i en kvindes krop¬ę. Personerne i filmen har selvf√łlgelig en f√łlelse af, at deres kroppe ikke stemmer overens med deres k√łnsidentitet, men de patologiserer ikke deres √łnsker og lyster.

Dermed bidrager filmen til at stille sp√łrgsm√•lstegn ved, om transk√łnnethed fortsat b√łr anses for at v√¶re en psykiatrisk diagnose. Man kan i forl√¶ngelse heraf sp√łrge til, om transk√łnnede ikke skal have en st√łrre magt over deres egen krop end det er tilf√¶ldet nu. B√łr man ikke √•bne for, at flere f√•r adgang til medicinsk og juridisk k√łnsskifte? Hvad er begrundelsen for den danske stats kontrol med og overv√•gning af befolkningens k√łn

Links
Læs om Trans-Danmark
Læs om Enhedslistens Queerudvalg [Siden findes ikke mere. Tina Thranesen.]

Filmen fokuserer p√• at tegne et sympatisk portr√¶t af sine to transk√łnnede, hvilket er et skridt p√• vejen mod at f√• skabt opm√¶rksomhed omkring de livssituationer og diskriminationer, som rammer transk√łnnede. De mere realpolitiske sp√łrgsm√•l omkring patologiseringen af transk√łnnede, patologiseringskriterier, navnelov, adgang til hormoner og den tvungne kastration forf√łlges ikke i filmen, dem m√• man selv tage efterf√łlgende. Disse sp√łrgsm√•l er p√• identitetspolitisk vis blevet rejst af ¬ĽTrans-Danmark¬ę og p√• anti-identitetspolitisk vis af ¬ĽEnhedslistens Queerudvalg¬ę.

Links
Læs om LGBT Danmark Læs om LGBT Danmark
L√¶s Den lille gr√łnne om LGBT
L√¶s mere om LGBT Danmarks politik [Det anf√łrte link defekt. Tina Thranesen]
L√¶s mere om LGBT Danmarks undergrupper [Det anf√łrte link defekt. Tina Thranesen]

Endnu et oplagt sted at rejse disse diskussioner er i det nye LGBT Danmark, der netop har som nyerkl√¶ret m√•l at arbejde for ¬Ľlesbiskes, b√łssers, biseksuelles og transpersoners politiske, sociale, kulturelle og arbejdsmarkedsm√¶ssige ligestilling p√• alle niveauer i samfundet¬ę. Foreningen har efter navneskiftet udgivet ¬ĽDen lille gr√łnne om LGBT¬ę (2009), der i pixibogsform b√•de fort√¶ller om k√łnslig identitet og seksuel orientering.

Men desv√¶rre synes dette at v√¶re et af de f√• konkrete initiativer, foldere, rapporter m.m., der tilgodeser og fokuserer p√• transk√łnnede. Flere steder virker det som om, at ordet ¬Ľtranspersoner¬ę kun sporadisk er blevet tilf√łjet, hvorfor det flere steder er blevet glemt. Eksempelvis n√¶vnes de ikke noget sted under rubrikken ¬ĽPolitik¬ę.

Man skal ligeledes lede en ekstra gang, hvis man vil finde T-Gruppen (for transvestitter og transseksuelle) p√• LGBT Danmarks hjemmeside – den st√•r nemlig ikke side om side med grupperne for ¬ĽB√łsser¬ę, ¬ĽLesbiske¬ę og ¬ĽBiseksuelle¬ę men er at finde som en undergruppe under ¬ĽBlandede grupper¬ę. Dette kan dog v√¶re vanskeligt at g√¶tte, da de ¬ĽBlandede grupper¬ę karakteriseres som ¬ĽFor etniske minoriteter, for dig der vil g√• ud og hj√¶lpe eller oplyse, for dig der √łnsker at blive mor eller far, for dig hvor religion er vigtigt, for udenlandske LGBT‘ere og selvf√łlgelig vores gruppe for homoseksuelle der bruger tegnsprog¬ę. Alts√• ikke et ord om transk√łnnede.

Links
Læs om Warehouse9
L√¶s om Kvindehuset [29. juni 2019. URL’en √¶ndret. Tina Thranesen.]

I det K√łbenhavnske g√•-ud-milj√ł er der ogs√• kommet et par trans-inklusive steder, bl.a. ¬ĽWarehouse 9¬ę, der markerer sig med kulturelle events og clubbing for et queer/trans publikum. Stedet har bl.a. den m√•nedligt tilbagevenden ¬ĽT-Lounge¬ę, der er forbeholdt ¬ĽT-boys, T-girls and everything inbetween¬ę.

Visse dele af den feministiske/lesbiske scene er ogs√• s√• sm√•t begyndt indt√¶nke og √•bne for transk√łnnede, sandsynligvis i erkendelsen af, at nogle lesbiske ikke identificerer sig som kvinder, at der er lesbiske MtFs, at nogle lesbiske bliver FtMs og at nogle lesbiske er k√¶rester med transm√¶nd.

¬ĽKvindehuset¬ę [29. juni 2019. URL’en √¶ndret. Tina Thranesen.] er et af disse steder, der nu er √•ben for ¬Ľalle kvinder, translesbiske, MtF og FtM‘ere m.fl., der f√łler tilknytning til et lesbisk og feministisk milj√ł¬ę. Men det er dog fortsat et diskussionspunkt i ¬ĽKvindehuset¬ę, hvor og hvordan gr√¶nserne for det (k√łns-)separatiske udgangspunkt defineres.

Alle disse initiativer peger p√• en begyndende opm√¶rksomhed og synlighed, men der er fortsat lang vej, f√łr Danmark bliver de transk√łnnedes paradis.

Noter
  1. [Retur] Member states of the Council of Europe should:
    1. Implement international human rights standards without discrimination, and prohibit explicitly discrimination on the ground of gender identity in national non-discrimination legislation. The Yogyakarta Principles on the Application of International Human Rights Law in relation to Sexual Orientation and Gender Identity should be used to provide guidance for national implementation in this field;
    2. Enact hate crime legislation which affords specific protection for transgender persons against transphobic crimes and incidents;
    3. Develop expeditious and transparent procedures for changing the name and sex of a transgender person on birth certificates, identity cards, passports, educational certificates and other similar documents;
    4. Abolish sterilisation and other compulsory medical treatment as a necessary legal requirement to recognise a person’s gender identity in laws regulating the process for name and sex change;
    5. Make gender reassignment procedures, such as hormone treatment, surgery and psychological support, accessible for transgender persons, and ensure that they are reimbursed by public health insurance schemes;
    6. Remove any restrictions on the right of transgender persons to remain in an existing marriage following a recognised change of gender;
    7. Prepare and implement policies to combat discrimination and exclusion faced by transgender persons on the labour market, in education and health care;
    8. Involve and consult transgender persons and their organisations when developing and implementing policy and legal measures which concern them;
    9. Address the human rights of transgender persons and discrimination based on gender identity through human rights education and training programmes, as well as awareness-raising campaigns;
    10. Provide training to health service professionals, including psychologists, psychiatrists and general practitioners, with regard to the needs and rights of transgender persons and the requirement to respect their dignity;
    11. Include the human rights concerns of transgender persons in the scope of activities of equality bodies and national human rights structures;
    12. Develop research projects to collect and analyse data on the human rights situation of transgender persons including the discrimination and intolerance they encounter with due regard to the right to privacy of the persons concerned.
      Se mere på https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?id=1476365 Issue Paper by Thomas Hammarberg, Council of Europe Commissioner for Human Rights.[Retur]
  2. [Retur] For yderligere oplysninger se pressemeddelelsen fra Trans-Danmark den 29. juli 2009: Menneskerettighedskommissærens anbefalinger
  3. [Retur] If√łlge Saskia Bisp til Q&A efter visningen af Nobody Passes Perfectly p√• Copenhagen Gay and Lesbian Film Festival, Oktober 2009.

Litteratur
  1. Bo, Michael (2009): “Guide: Filmfestival bryder store tabuer’, Politiken, 15. okt. (“iByen’).
  2. Bondebjerg, Ib (2009): “Talenter med globale fort√¶llinger’, Filmmagasinet Ekko, 6. nov.
  3. Bornstein, Kate (1994): Gender Outlaw: On Men, Women, and the Rest of Us, Routledge, New York.
  4. Butler, Judith (1990): Gender Trouble. Feminism and the Subversion of Identity, Routledge, New York and London.
  5. Butler, Judith (1993): Bodies that Matter. On the Discursive Limits of “Sex’ , Routledge, New York and London.
  6. Butler, Judith (2004): Undoing Gender, Routledge, New York and London.
  7. Commissioner for Human Rights (2009): https://wcd.coe.int/wcd/ViewDoc.jsp?id=1476365 Human Rights and Gender Identity, 29 July, 2009
  8. Green, Jamison (2004): Becoming A Visible Man, Vanderbilt University Press, USA.
  9. Green, Jamison (2006): “Look! No, don’t! The Visibility Dilemma for Transsexual Men’, in Stryker, Susan & Whittle, Stephen (ed.): The Transgender Studies Reader, Routledge New York.
  10. Feinberg, Leslie (1999): Trans Liberation: Beyond Pink or Blue, Beacon Press, USA.
  11. Halberstam, Judith (1998): Female masculinity, Duke University Press, USA.
  12. Hall, Jacob (2009): “Tracing a Ghostly Memory in My Throat: Reflections on FtM Feminist Voice and Agency”, in You’ve Changed: Sex Reassignment and Personal Identity, ed. Shrage, Laurie J., Oxford University Press Inc., New York.
  13. Hausman, Bernice L. (1995): Changing Sex: Transsexualism, Technology, and the Idea of Gender, Durham, N.C.: Duke University Press.
  14. Hines, Sally (2002): Absent Subjects: Feminist Discourse and Trans Masculinities, paper at Gendys Conference.
  15. Hvejsel, Betina (2009): En kritisk analyse af det danske sundhedsv√¶sens behandling af transseksuelle [Det anf√łrte link defekt. Tina Thranesen]
  16. Overall, Christine: “Sex/Gender Transitions and Life-Changing Aspirations’, in You’ve Changed: Sex Reassignment and Personal Identity, ed. Shrage, Laurie J., Oxford University Press Inc., New York.
  17. Philips, John (2006): Transgender on Screen, Palgrave Macmillan, New York.
  18. Prosser, Jay (1998): Second skins: the body narratives of transsexuality, New York, N.Y. : Columbia University Press.
  19. Raymond, Janice G. (1994): The Transsexual Empire: The Making of the She-Male, New York: Teachers College.
  20. Shrage, Laurie J. (2009): “Introduction’, in You’ve Changed: Sex Reassignment and Personal Identity, ed. Shrage, Laurie J., Oxford University Press Inc., New York.
  21. Stryker, Susan (2008): Transgender History, Seal Press, USA.
  22. Ringk√łbing, Jeannette (2006): “Danskere skifter k√łn i udlandet’, in Politiken 26. marts.
  23. Wittig, Monique (1992): The Straight Mind and Other Essays, Beacon Press, USA.