Er der flere end to k√łn? Er k√łnnet mangfoldigt? Tina Thranesen. 28. maj 2012.

Vist 473 gange.

Af Tina Thranesen.
Det p√•st√•s af nogle, at der er flere end to k√łn, at k√łnnet er mangfoldigt, og nogle √łnsker, at hver enkelt selv skal have ret til at definere sit k√łn.
Men kan det v√¶re rigtigt, at der findes flere end to k√łn? Der er i hvert fald nogle, som p√•st√•r det.
Der er jo nyf√łdte, hvor det p√• grund af k√łnsorganernes udseende ikke er muligt uden st√łrre unders√łgelser at afg√łre, om det er en pige eller en dreng.
Der er ogs√• personer, der fra den tidlige barndom f√łler, at de er det modsatte k√łn i forhold til det, de fik tildelt ved f√łdslen – p√• trods af, at deres k√łnsorganer er entydigt kvindelige eller mandlige.
Vil det derfor ikke v√¶re n√¶rliggende og rimeligt at antage og acceptere, at der findes flere end et k√łn? At der er mennesker, som hverken tilh√łrer det kvindelige eller det mandlige k√łn, men et tredje k√łn, fjerde eller femte k√łn?
Hvis det l√¶gges til grund, at der findes flere end to k√łn/at k√łnnet er mangfoldigt, vil det s√• ogs√• v√¶re n√¶rliggende og rimeligt at give den enkelte ret til selv at definere sit k√łn?

Indhold

[Til indhold] Sp√łrgsm√•l og konsekvens
Hvad kan eller vil der i √łvrigt ske ved, at acceptere p√•standene om, at der er flere k√łn/at k√łnnet er mangfoldigt og indrette lovgivningen efter det og s√•dan, at hver enkelt har ret til selv at definere sit k√łn?

Det m√• n√łdvendigvis rejse i hvert fald f√łlgende sp√łrgsm√•l:
  • Kan/vil befolkningen henholdsvis politikerne acceptere p√•standen om, at der findes flere end to k√łn/at der k√łnnet er mangfoldigt?
  • Kan/vil befolkningen henholdsvis politikerne acceptere √łnsket om, at den enkelte selv m√• definere sit k√łn?
  • Hvad vil der ske/hvilke f√łlgevirkninger vil det f√•, hvis lovgivning √¶ndres, s√• den svarer til p√•standen om, at der findes flere end to k√łn/at der k√łnnet er mangfoldigt?
  • Hvad vil der ske/hvilke f√łlgevirkninger vil det f√•, hvis lovgivning √¶ndres, s√• den svarer til √łnsket om, at den enkelte selv m√• definere sit k√łn?

Det er ikke muligt entydigt at besvare sp√łrgsm√•lene, hvorfor jeg overlader det til hver enkelt at filosofere derover og besvare for sig selv.
Derimod er det muligt at beskrive de lov√¶ndringer, som Folketinget vil v√¶re n√łdsaget til at lave og de √¶ndringer af bekendtg√łrelser, cirkul√¶re og vejledninger, ministerier, styrelser og offentlige s√•vel som private institutioner og arbejdspladser vil v√¶re n√łdsaget til at lave.
Vedr√łrende processen frem til, at en eventuel vedtagelse i Folketinget henviser jeg til artiklen: En lovs tilblivelse [1].
Jeg vil ikke detaljeret lave en opremsning af alle de lovgivningsm√¶ssige og administrative √¶ndringer, det vil medf√łre, men n√łjes med at bem√¶rke, at det vil v√¶re et meget, meget omfattende projekt. Lad mig blot som eksempler n√¶vne, at det vil kr√¶ve √¶ndring af personregistrering – CPR, folkeregistrering, √¶gteskabsforhold, registreret partnerskab, arveforhold, sundhedsforhold, straffelov, skattelove, ligestillingslovgivning og forbud mod forskelsbehandling, pensionsforhold og arbejdsmarkedslovgivning – og s√• er opremsningen ikke fuldst√¶ndig.
Hvis √łnsket om, at den enkelte skal have ret til selv at definere sit k√łn, skal im√łdekommes, m√• f√łlgen n√łdvendigvis blive, at de ogs√• skal have ret til at omdefinere deres k√łn.
Sp√łrgsm√•let er derfor, om der skal/kan laves en lovgivning, der er total k√łnsneutral, s√•ledes at k√łnnet ingen betydning har rent lovgivningsm√¶ssigt og samv√¶rsm√¶ssigt i samfundet som helhed.
Hvis ikke, s√• melder sp√łrgsm√•let sig, om der skal v√¶re begr√¶nsninger for hvor mange gange, en person m√• omdefinere sit k√łn, eller om der skal v√¶re en tidsm√¶ssig periode mellem hver enkelt omdefinering – en karensperiode.

[Til indhold] Hvem og hvorfor
N√•r enkelte transk√łnnede betegner sig som “det tredje k√łn” eller “kvindemand”, m√• det prim√¶rt tages som udtryk for, at de ikke entydigt kan identificere sig som mand eller som kvinde. Det kan derfor ogs√• v√¶re n√¶rliggende at bruge s√•danne betegnelser om deres k√łn og p√•st√•, at der findes flere end to k√łn, idet det kan give dem en k√łnsidentitet.
P√•standen om, at k√łnnet er mangfoldigt fremf√łres fortrinsvis af queerpersoner. Gennem p√•kl√¶dning og kropslige udtryksformer signaliserer queerpersoner ofte en ikke-k√łnslig eller blandet k√łnslig fremtoning, og der er generelt en afstandstagen til de fleste almindeligt anerkendte k√łnsnormer og k√łnslige adf√¶rdsm√łnstre. Med s√•danne holdninger er det derfor ogs√• n√¶rliggende at p√•st√•, at k√łnnet er mangfoldigt.
Debatt√łrer er en s√¶rlig gruppe, som bruger p√•standen om flere end to k√łn, og at k√łnnet er mangfoldigt.
Betegnelsen “debatt√łr” er m√•ske ikke helt retvisende, men jeg har valgt at bruge den, da disse personer prim√¶rt har gjort sig og deres holdning kendte gennem artikler og b√łger, og afledt deraf form√•et at blive s√• kendte, at de er blevet interviewet til de trykte medier og elektroniske medier.
Generelt bruger de deres p√•stande, om at der er flere end to k√łn, og at k√łnnet er mangfoldigt som begreber for at modsige andres udl√¶gninger omkring k√łn og k√łnslig adf√¶rd. Generelt har de ikke foretaget selvst√¶ndig forskning, og deres artikler og b√łger er prim√¶rt udtryk for analyserende holdninger til andres v√¶rker.
N√•r p√•standene fra de n√¶vnte tre grupper – enkelte transk√łnnede, queerpersoner og nogle debatt√łrer – ses n√¶rmere efter, viser det sig, at deres forklaringer og begrundelser ikke underbrygger deres p√•stand, men prim√¶rt m√• betegnes som beskrivelser p√• afvigelser fra det mandlige eller kvindelige k√łn.
Men kan det v√¶re rigtigt, at der er flere end to k√łn/at k√łnnet er mangfoldigt?
For at svare p√• sp√łrgsm√•let, er det n√łdvendigt at se n√¶rmere p√•, hvad k√łn egentlig er.

[Til indhold] Hvad betyder ordet “k√łn“?
  • Den Danske Ordbog [1]
    k√łn: Hver af de to grupper som mennesker, dyr og planter deles i ud fra deres forplantningsorganer.
  • Latinsk
    • Latinsk til dansk
      • Genus: k√łn, genre. (Genre kan have betydningen “sl√¶gt”).
      • Sexus: k√łn.
    • Dansk til latinsk
      k√łn: sexus, genus.

[Til indhold] Ord med “k√łn
Ordet “k√łn” indg√•r i mange sammenh√¶nge i forbindelse med beskrivelse af k√łnnet. Nogle ord har en umiddelbar og tydelig betydning, andre ikke.
Som note er anf√łrt et udvalg af s√•danne ord. [3] I noten er ordene med “k√łn” suppleret med en forklaring af deres betydning.
Der er imidlertid ikke nogen af dem, som har en karakter, der kan underbygge p√•standen om, at der er flere end to k√łn, eller at k√łnnet er mangfoldigt.

[Til indhold] K√łnsbetegnelse og k√łnsmarkering
Det enkelte menneske til- og omtales og k√łnnene omtales p√• skrift og i tale med flere forskellige ord, begreber og forkortelser.
Nogle af dem anvendes entydigt om det ene eller det andet k√łn, nogle er k√łnsneutrale og s√• er der (i denne sammenh√¶ng) nogle, som direkte er relaterede til transk√łnnede. De fleste er umiddelbart forst√•elige og alment anvendte.
Som note er anf√łrt en r√¶kke ord, begreber og forkortelser i en tabel, hvor det ved afkrydsning er markeret, om de er k√łnsbestemte, k√łnsneutrale, anvendes om transk√łnnede eller om af disse grupper. [4]
Der er imidlertid ikke nogen af dem, som har en karakter, der kan underbygge p√•standen om, at der er flere end to k√łn, eller at k√łnnet er mangfoldigt.

[Til indhold] Er det en dreng eller en pige?
Det traditionelle sp√łrgsm√•l om et nyf√łdt barn er gerne: Hvad k√łn har den lille nye? Er det en dreng eller en pige?
Sp√łrgsm√•let synes enkelt, og er i de fleste tilf√¶lde ogs√• enkelt, og svaret lyder gerne: Det er en pige. Eller: Det er en dreng.
Sp√łrgsm√•let besvares gerne p√• grundlag, om den nyf√łdte har en tissemand eller en skede√•bning.
Enkelt og ligetil. Eller Рer det så enkelt og ligetil?

[Til indhold] K√łnnet og formering – et barn bliver til
En mand (hank√łn) og en kvinde (hunk√łn) har samleje, hvorunder manden f√•r s√¶dafgang. S√¶dcellerne f√•r forbindelse med kvindens √¶g, der befrugtes, og begyndelsen til et barn er skabt. Det befrugtede √¶g bliver til et foster og vokser i kvindens livmoder i ca. ni m√•neder, hvorefter f√łdslen sker – et nyt barn er f√łdt.
F√łdslen af et barn er alts√• betinget af en mand og en kvinde – af s√¶d og √¶g. Andre muligheder findes ikke. Der findes ikke mennesker, som b√•de er i stand til at befrugte og blive befrugtet.
Det m√• derfor konstateres, at b√•de manden (hank√łn) og kvinden (hunk√łn) er n√łdvendige, for at et barn kan blive til – alts√• to k√łn.
Da denne artikel alene vedr√łrer mennesker, ses der bort fra, at enkelte “laverest√•ende” individer har evnen til at √¶ndre deres k√łn eller er hermafroditter, idet disse forhold ikke er til stede hos mennesker.
Ligeledes ses der bort fra, hvad lægevidenskaben ved forskellige former for indgreb og manipulationer er og/eller fremover kan tænkes at blive i stand til i relation til menneskers mulighed for formering.

[Til indhold] Graviditet
[Til indhold] Kan en mand blive gravid?
Der er ikke noget us√¶dvanligt i, at en kvinde bliver gravid. Der er heller ikke noget us√¶dvanligt i, at en mand g√łr en kvinde gravid.
Sådan har det været i årtusinder og betragtes som ganske naturligt.
Imidlertid må det konstateres at med ændret lovgivning i forskellige lande, er det i dag muligt for en
kvinde at f√• tilladelse til at skifte k√łn uden operative indgreb, men alene efter i en periode at have v√¶ret i behandling med det mandlige k√łnshormon, testosteron.
Hvis p√•g√¶ldende, der nu juridisk er en mand, stopper med k√łnshormonbehandlingen, er det muligt for manden at blive gravid – evt. ved kunstig insemination.

[Til indhold] Kan en kvinde g√łre en kvinde gravid?
Dertil må der juridisk set også svares: Ja.
Hvis en biologisk f√łdt mand f√•r tilladelse til et k√łnsskifte med eller uden operative indgreb, og inden k√łnsskiftet har f√•et deponeret s√¶d, s√• vil denne s√¶d ved insemination kunne g√łre en kvinde gravid.
Derved vil en juridisk kvinde reelt v√¶re far til barnet og dermed m√• det ogs√• siges, at en kvinde kan g√łre en anden kvinde gravid.
Dermed vil det ogs√• v√¶re muligt for to personer, der biologisk er f√łdt som henholdsvis mand og kvinde, og hvor begge efterf√łlgende f√•r tilladelse til k√łnsskifte, s√•ledes at manden bliver kvinde og kvinden bliver mand, at f√łde et barn, hvor den juridiske kvinde er far til barnet og den juridiske mand er mor til barnet.
Det g√łr imidlertid ikke, at der er grundlag for at p√•st√•, at der er flere end to k√łn.
Det kan konstateres, at k√łnnet juridisk set kan √¶ndres, og at rollen som “mor” og som “far” har f√•et et videre perspektiv.
Der er imidlertid intet bel√¶g for at betegne nogle af de skitserede personer som v√¶rende et selvst√¶ndigt tredje, fjerde eller femte k√łn. Der er fortsat tale om henholdsvis en mand og en kvinde – alts√• to k√łn.

[Til indhold] Hvad kendetegner k√łnnet? K√łnskaraktererne [5]
K√łnnet kendetegnes p√• grundlag af k√łnskaraktererne, det vil sige de legemlige og psykologiske egenskaber, som beskrives p√• fem niveauer:
  1. det genetiske k√łn, dvs. den for k√łnnet karakteristiske kromosombestykning,
  2. det gonadiske k√łn, dvs. typen af de prim√¶re k√łnskirtler, gonader (ovarier eller testikler), som individet har udviklet, og som i meget sj√¶ldne tilf√¶lde ikke svarer til det genetiske k√łn,
  3. det genitale k√łn, dvs. typen af indre og ydre k√łnsorganer, hvis udformning bestemmes dels direkte af de k√łnsspecifikt udtrykte gener, dels indirekte af de hanlige (mandlige) eller hunlige (kvindelige) k√łnshormoner, der produceres af individets gonader,
  4. det somatiske k√łn, dvs. de √łvrige legemlige kendetegn ved k√łnnet, de s√•kaldt sekund√¶re k√łnskarakterer, f.eks. beh√•ring, fedtfordeling, muskelmasse, b√¶kkenform, stemmeleje og brystkirteludvikling, der styres af typen af k√łnshormoner, der produceres af individets gonader, samt
  5. det psykosociale k√łn, dvs. de for k√łnnet s√¶rlige adf√¶rdsformer.
    Mens de fire f√łrstn√¶vnte k√łnskarakterer n√¶sten altid er i indbyrdes overensstemmelse, er det femte – det psykosociale k√łn – mindre sammenh√¶ngende med de √łvrige og mere p√•virkeligt af kulturelle og andre pr√¶gninger.

[Til indhold] Det, der kendetegner k√łnnet, kan ogs√• udtrykkes p√• denne m√•de
De to k√łn kan kendetegnes ved det ene k√łns manglende evne til at blive gravid.
Ikke alle kvinder er i stand til at f√łde b√łrn, men alle m√¶nd mangler denne evne, s√• kvinder kan defineres som “ikke-m√¶nd” – alts√• repr√¶sentanter for det k√łn, der kan have de egenskaber, som ingen m√¶nd har. [6]

[Til indhold] K√łnsafvigelser
Det sker, at noget “g√•r galt”, s√• barnet ikke har et entydigt k√łn eller vokser op og i st√łrre eller mindre grad f√łler, at det ikke tilh√łrer det k√łn, det blev tillagt ved f√łdslen.

[Til indhold] Fysiske k√łnsafvigelser
Der findes en lang r√¶kke kroniske lidelser og handicap, som medf√łrer udtalt fysisk funktionsneds√¶ttelse, som fortrinsvis er medf√łdte og hyppigt arvelige.
Lidelserne og handicappene er st√łrre eller mindre, ydre og/eller indre afvigelser fra det “normale” sunde mandlige eller kvindelige k√łn.
Af kroniske lidelser og handicap Рfysiske afvigelser Рkan nævnes:
Adrenogenitalt syndromAGS [7]. Androgen Insensitivity SyndromeAIS [8]. Hermafrodit [9]. Interk√łn [10]. Kleinfelters syndrom [11]. Morris syndrom [12]. Triple-X syndrom [13]. Tvek√łnnet [14].

[Til indhold] Ikke fysiske k√łnsafvigelser
Transk√łnnethed [15] – sp√¶ndende fra fetichistisk transvestisme over transvestisme til transseksualisme – m√• antages at v√¶re en medf√łdt tilstand, der er station√¶r og vedvarende livet igennem.
F√¶lles for transk√łnnede personer er, at deres k√łnsidentitet i st√łrre eller mindre grad ikke stemmer overens med det k√łn, de fik tillagt ved f√łdslen – de f√łler sig i st√łrre eller mindre grad som det modsatte k√łn i forhold til det k√łn, de fik tillagt ved f√łdslen.

[Til indhold] Psykiske lidelser
Der er forskellige psykiske lidelser, som f.eks. skizofreni [16], som kan medf√łre vrangforestillinger – bl.a. at v√¶re det modsatte k√łn i forhold til det k√łn p√•g√¶ldende blev tildelt ved f√łdslen. Helbredes lidelsen, vil denne f√łlelse ogs√• forsvinde.

[Til indhold] Identitet
En persons identitet kendetegner eller afgr√¶nser personen som forskellig fra andre og svarer p√• mange m√•der til begreberne “personlighed” og “karakter”.
Identiteten består af flere dele, som dels er selvstændige og dels overlapper hinanden.
En del af identiteten opst√•r i samv√¶ret og kommunikationen med andre mennesker, en del er en f√łlge af personens egne bevidste valg, og en del er en f√łlge af personens ubevidste eller kun delvist bevidste valg.
I forl√¶ngelse heraf og som barnet i √łvrigt udvikler sig og bliver √¶ldre f√•r personens evner og f√¶rdigheder samt tilh√łrsforhold til forskellige grupperinger og samfundslag betydning for identitetsdannelsen.
For√¶ldre er nok dem, der √łver st√łrst p√•virkning p√• barnets identitetsdannelse – is√¶r i de tidlige barne√•r er for√¶ldrenes p√•virkning meget stor.
Identitetsdannelsen er en kontinuerlig proces, som starter fra den tidlige barndom, formes under puberteten og videreudvikles og ændres i voksenalderen.

[Til indhold] K√łnsidentitet
K√łnsidentiteten er nok den v√¶sentligste del af en persons samlede identitet.
K√łnsidentiteten kendetegnes ved den enkelte persons dybtf√łlte indre og individuelle oplevelse af
  • sit k√łn, hvilket m√•ske, m√•ske ikke svarer til det ved f√łdslen tildelte k√łn, og
  • sin krop, hvilket, hvis muligheden er til stede, for nogle kan indeb√¶re √łnske om √¶ndring af kroppens udseende eller funktion gennem medicinsk, kirurgisk eller anden behandling og m√•der at udtrykke sit k√łn p√•, herunder p√•kl√¶dning, tale og manerer.

[Til indhold] K√łnsrolle
Den almene forventning om, hvordan en pige/kvinde og en dreng/mand skal opf√łre sig og se ud for at v√¶re “rigtige” piger/kvinder og drenge/m√¶nd.
De fleste personers k√łnsrolle svarer til disse forventninger.
Transk√łnnede afviger i st√łrre eller mindre grad fra forventningerne.

[Til indhold] K√łnssocialisering
Begrebet anvendes som betegnelse for den proces, hvorigennem den enkelte tilegner sig, udformer og udtrykker sit k√łn. Processen foreg√•r i mange forskellige sammenh√¶nge – i familien, i skolen, i fritiden, gennem medier, sociale netv√¶rk og p√• arbejdspladserne.

[Til indhold] Socialt k√łn – k√łnsopfattelse
Det sociale k√łn er defineret af, hvad der kulturelt og traditionelt betragtes som mandligt og kvindeligt og kommer til udtryk gennem m√•den at vise sit k√łn p√• f.eks. ved valg af t√łj, frisure, makeup, bev√¶gelser, aktiviteter m.v.
K√łnnet er i mange sammenh√¶nge grundl√¶ggende for den sociale struktur i samfundet herunder sociale og retslige pligter og rettigheder.
K√łnnet har ogs√• betydning i m√•den personer omg√•r og opfatter hinanden p√• og danner relationer til hinanden – venner/veninder, k√¶rester og parforhold arbejdskolleger mv.
Disse forhold er i en vis udstrækning bestemt af og forskellige i forskellige lande med forskellige kulturelle og juridiske forhold.
K√łnsopfattelsen er derfor st√¶rkt knyttet til samfundets forventninger og ikke kun til biologisk forhold.

[Til indhold] Queer [17]
Begrebet queer bruges om personer, der mods√¶tter sig cisheteronormativiteten [18], og som ikke anerkender, at der kun er to k√łn, at heteroseksualitet er det normale, eller at k√łnsidentitet kun kan v√¶re mandlig eller kvindelig. Der er imidlertid intet i queerteorierne, der underbygger, at der er flere end to k√łn/at k√łnnet er mangfoldigt. Hver gang, det p√•st√•s, viser det sig, at der er tale om k√łnsafvigelse og/eller k√łnsidentiteten. De beg√•r dermed den fejl, at de definerer en k√łnsafvigelse og/eller k√łnsidentiteten
som et selvst√¶ndigt k√łn.

[Til indhold] Juridiske definitioner
Uanset hvordan, der forholdes til begrebet k√łn – videnskabeligt, filosofisk eller holdningsm√¶ssigt – vil det altid v√¶re muligt for et folketingsflertal at lave lovgivning, der indeholder politisk betingede definitioner, som m√•ske, m√•ske ikke kan underbygges n√¶rmere.
√Ündring af stillingsbetegnelser er et s√•dant tilf√¶lde. Rent lovgivningsm√¶ssigt blev f.eks. stillingsbetegnelserne, l√¶rerinde, danserinde, skuespillerinde √¶ndret til l√¶rer, danser, skuespiller. Det var ikke for at √¶ndre p√• k√łnsopfattelsen, men som led i ligestilling af m√¶nd og kvinder, idet det var blevet politisk ukorrekt med k√łnsbestemte stillingsbetegnelser. Stillingsbetegnelsen sygeplejerske forblev dog u√¶ndret, hvilket nok skyldes, at betegnelsen sygeplejer allerede var i brug til en stilling af kortere og mindre omfattende uddannelse, men havde s√• til f√łlge, at en hidtil entydig kvindelig stillingsbetegnelse fremover ogs√• skulle bruges af m√¶nd. Samtidig indf√łrtes, at der ikke m√•tte annonceres efter eller foretr√¶kkes personer af bestemte k√łn. Herunder indf√łrtes betegnelsen M/K som tilf√łjelse i de tilf√¶lde, hvor stillingsbetegnelsen ikke i sig selv var helt k√łnsneutral.

[Til indhold] Definerer k√łnsafvigelse som et selvst√¶ndigt k√łn
Gennemgangen af de forskellige aspekter af “k√łn” underst√łtter ikke p√•standene om, at der er mere end to k√łn/at k√łnnet er mangfoldigt – tv√¶rtimod. Det er ogs√• gennemg√•ende, at p√•standene derom ikke er videnskabeligt underbygget.
Transk√łnnethed er – som et eksempel – ikke et selvst√¶ndigt k√łn, men en k√łnsidentitet.
Inden for b√•de hank√łnnet og hunk√łnnet findes der afvigelser – fysiske s√•vel som ikke-fysiske. Hos nogle kan det v√¶re vanskeligt entydigt at fastl√¶gge k√łnnet. Hos andre svarer deres indre k√łnsidentitet ikke med det ved f√łdslen tildelte k√łn. Ingen af disse afvigelser giver imidlertid grundlag for at p√•st√•, at det drejer sig om selvst√¶ndige k√łn/at der er mere end to k√łn.
De, der fremkommer med p√•standen om flere end to k√łn/at k√łnnet er mangfoldigt, beg√•r den fejl, at de definerer en k√łnsafvigelse som et selvst√¶ndigt k√łn.
I videnskabeligt funderede rapporter og unders√łgelser konstateres det derimod klart, at der kun findes to k√łn.

[Til indhold] Engelske betegnelser
De engelske ord/begreber ord transsexual, transvestite og transgender har i denne sammenh√¶ng ikke direkte betydning til, om der kun findes to k√łn, eller om der findes flere/om k√łnnet er mangfoldigt, men for at forst√• betydningen af de engelske ord transsexual, transvestite og transgender og deres danske overs√¶ttelse til transseksuel, transvestit, transk√łnnet person, transperson og transk√łnnet og dermed bruge dem rigtigt kan det v√¶re gavnligt at have kendskab til i hvilken sammenh√¶ng, de blev skabt.
Da jeg tidligere har skrevet en selvstændig artikel derom, vil jeg ikke komme nærmere ind på disse forhold, men henvise interesserede til artiklen [19].

[Til indhold] Afslutning – konklusion
Folketinget kan lave love, der giver rettigheder eller begr√¶nsninger for alle eller for bestemte grupper af personer. Det vil derfor ogs√• v√¶re muligt for Folketinget at tilrettel√¶gge lovgivningen som om, der er flere end to k√łn/at k√łnnet er mangfoldigt.
Afslutningsvis vil jeg fremf√łre, at alt taler for, at der kun er to k√łn, og at det ikke er sandsynligt, at lovgivningen bliver tilrettelagt som om, at der er flere end to k√łn/at k√łnnet er mangfoldigt.

Jeg stillede tidligere sp√łrgsm√•let:
Men kan det v√¶re rigtigt, at der er flere end to k√łn/at k√łnnet er mangfoldigt?

Svaret må entydigt besvares således:
Nej, der findes ikke flere end to k√łn, og k√łnnet er ikke mangfoldigt. Der kun findes to k√łn.

En person af det ene eller det andet k√łn kan imidlertid i st√łrre eller mindre grad, fysisk eller ikke-fysik have en k√łnsafvigelse i forhold til det ved f√łdslen tildelte k√łn, men det g√łr ikke, at p√•g√¶ldende har et selvst√¶ndigt tredje, fjerde eller femte k√łn!

Der findes kun to k√łn!


Tina Thranesen.

[Til indhold] Noter og henvisninger
  1. [Retur] En lovs tilblivelse. Af Tina Thranesen den 4. december 2007. Opdateret 24. oktober 2013.
  2. [Retur] Hvad betyder ordet “k√łn“?
    Den Danske Ordbog udgivet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab – DSL
  3. [Retur] Ord med “k√łn
    Ord med “k√łn Betydning
    Bin√¶re k√łnssystem Bin√¶r betyder “dobbelt”, “to dele”.
    Det bin√¶re k√łnssystem henviser til, at der kun er to k√łn – manden/hank√łn og kvinden/hunk√łn.
    Biologisk k√łn Det k√łn – dreng eller pige – en nyf√łdt bliver tildelt ved f√łdslen.
    Tildelingen af k√łnnet baseres p√• kroppens indre og ydre k√łnstegn.
    For de flestes vedkommende svarer det tildelte k√łn – ogs√• senere i livet – til det k√łn p√•g√¶ldende i sit indre f√łler sig som.
    Det modsatte k√łn Det modsatte af det k√łn, som blev tildelt ved f√łdslen.
    Det tredje k√łn K√łnsbetegnelse for en transk√łnnet ud fra den betragtning, at transk√łnnethed udg√łr et selvst√¶ndigt k√łn.
    Kulturelle k√łn M√•den, k√łnnet er blevet opfattet p√•, har gennem tiderne v√¶ret meget p√•virket af kulturelle forhold – herunder ogs√• religi√łse.
    K√łnsopfattelsen er ogs√• i dag st√¶rkt knyttet til samfundets forventninger til, hvordan m√¶nd/drenge og kvinder/piger b√łr opf√łre sig.
    K√łnnet sidder ikke mellem benene Popul√¶r m√•de at udtrykke, at k√łnsidentiteten ikke skabes af k√łnsorganerne, men dannes i hjernen.
    K√łnnet sidder mellem √łrerne Popul√¶r m√•de at udtrykke, at k√łnsidentiteten dannes i hjernen og dermed ikke beh√łver at v√¶re i overensstemmelse med personens k√łnsorganer.
    K√łnsdrift Det naturlige behov for seksuel stimulation og tilfredsstillelse.
    K√łnsforskning Videnskabelig (eventuel tv√¶rvidenskabelig) forskning vedr. k√łnnets betydning.
    K√łnsforst√•else Forst√•else for k√łnnenes egenskaber, ligheder og forskelle biologisk, kulturelt og historisk set.
    K√łnshierarki Gammeltestamentlig opfattelse af, at manden er kvinden overlegen.
    K√łnsidentitet
    Den enkelte persons dybtf√łlte indre og individuelle oplevelse af:
    • sit k√łn, hvilket m√•ske, m√•ske ikke svarer til det ved f√łdslen tildelte k√łn, og
    • sin krop hvilket, hvis muligheden er til stede, kan indeb√¶re √¶ndringer af kroppens udseende eller funktion gennem medicinsk, kirurgisk eller anden behandling og m√•der at udtrykke sit k√łn p√• herunder p√•kl√¶dning, tale og manerer.
    K√łnsidentitetsforstyrrelse Uoverensstemmelse mellem en persons tildelte k√łn, og det k√łn p√•g√¶ldende i sit indre f√łler sig som.
    Ordet tilstr√¶bes af forskellige erstattet med k√łnsmistrivsel.
    K√łnskategori Opdelingen af k√łnnene i hank√łn og hunk√łn.
    K√łnskorrektion √Ündring af en person k√łn ved hj√¶lp af behandling med k√łnshormoner og kirurgi.
    K√łnskriterier Situationer, hvor en persons k√łn – mand/kvinde – l√¶gges til grund for en afg√łrelse, beslutning el. lign.
    K√łnskromosomer Kromosomer er de “beholdere”, som gemmer p√• vores gener og vores DNA.
    Et “normalt” menneske har 46 kromosomer delt op i 23 par med numrene 1 til 23. De vigtigste har de laveste numre. Et foster uden f.eks. kromosom nr. 1 kan ikke overleve.
    Det 23. par er k√łnskromosomerne, hvor kvinder har XX og m√¶nd XY.
    K√łnskultur Den kulturelle opfattelse af k√łnnene og disses forskelligheder – en pige-/kvindeverden og en drenge-/mandeverden med forskellige regler, normer og v√¶rdier.
    K√łnsmistrivsel Uoverensstemmelse mellem en persons tildelte k√łn, og det k√łn p√•g√¶ldende i sit indre f√łler sig som.
    Ordet tilstr√¶bes af forskellige erstattet med k√łnsidentitetsforstyrrelse.
    K√łnsm√łnster Synlige tegn i adf√¶rd, udseende, talem√•de, uddannelse mm., som typisk till√¶gges henholdsvis kvinder/hunk√łn og m√¶nd/hank√łn.
    K√łnsopfattelse Opfattelsen af personers k√łn typisk ud fra kulturel opfattelse af k√łnnene og disses forskelligheder – en pige-/kvindeverden og en drenge-/mandeverden med forskellige regler, normer og v√¶rdier.
    K√łnsorganer
    K√łnsorganer eller k√łnsdele (fra det latinske genitalia – fordansket til genitalier) er de organer som benyttes til forplantning blandt mennesker og dyr.
    Kvindens k√łnsorganer
    • Klitoris – lille knop med forhud, meget f√łlsom, bruges til seksuel stimulering.
    • K√łnsl√¶be – ydre og indre organ omkransende indgangen til skeden og urinr√łret.
    • Livmoder – organ til at beskytte og n√¶re √¶g, samt senere fosteret.
    • Ovarium – modning af √¶g og hormonproduktion, opbevaring af umodne √¶g.
    • Skede – organ, hvor penis indf√łres og det nyf√łdte barns udgang ved f√łdslen.
    • √Üggeleder – f√łrer √¶g fra ovarie til livmoder.
    Mandens k√łnsorganer
    • Penis/Tissemand – ydre organ til indf√łring i skeden, bruges ogs√• som urinvej.
    • Testikel – organ, hvor s√¶dcelleproduktionen foreg√•r.
    • Prostata – organ, der danner en del af s√¶dv√¶sken.
    K√łnssprog Forskelle i m√¶nds og kvinders sprogbrug.
    K√łnsrolle Den almene opfattelse af, hvordan en pige/kvinde og en dreng/mand skal opf√łre sig og se ud for at v√¶re “rigtige” piger/kvinder og drenge/m√¶nd.
    K√łnssocialisering K√łnssocialisering fokuserer p√• det k√łnnede aspekt af socialisering. Alts√• den proces, hvor det enkelte menneske former og formes af sit k√łn. Processen begynder ved livets start og foreg√•r i alle livets scenarier fra familien til b√łrnehaven, i skolen, p√• arbejdsmarkedet og i medier.
    K√łnsspecifik S√¶regen for et k√łn.
    K√łnssygdom Infektionssygdom som overf√łres ved seksuelt samv√¶r som f.eks. gonore, klamydia og syfilis.
    Socialt k√łn Det sociale k√łn er defineret af, hvad der kulturelt og traditionelt betragtes som mandligt og kvindeligt og kommer til udtryk gennem m√•den at vise sit k√łn p√• f.eks. ved valg af t√łj, frisure, makeup, bev√¶gelser, aktiviteter m.v.
    Sociokulturelt k√łn K√łnnets v√¶rdier og kompetencer set i et socialt og kulturelt perspektiv.
  4. [Retur] K√łnsbetegnelse og k√łnsmarkering
    Betegnelse (til- og omtale) Hank√łn Hunk√łn K√łnsneutral Transk√łnnet
    D (Dreng) X      
    Det tredje k√łn       X
    Fru.   X   X
    Fr√łken (Frk.)   X   X
    Han X     X
    Hr. X     X
    Hun   X   X
    K (Kvinde)   X    
    M (Mand) X      
    Mandekvinde       X
    M/K (Mand/kvinde)     X  
    P (Pige)   X    
    Person(en)     X  
    Shemale       X
    Transkvinde       X
    Transk√łnnet       X
    Transmand       X
    X (Uspecificeret – kun i pas)       X
  5. [Retur] K√łnskaraktererne
    Den Store Danske РGyldendals åbne encyklopædi
  6. [Retur] Adrenogenitalt syndromAGS
    Medf√łdt arvelig lidelse, som skyldes en genetisk fejl i produktionen af hormoner fra binyrebarken.
    Der fremkommer en overproduktion af mandlige k√łnshormoner (androgener) samtidig med en mangel p√• binyrebarkhormon (kortisol).
    For drenge betyder det en tidlig forst√łrrelse af penis og √łget kropsbeh√•ring, mens det for piger medf√łrer forandringer i k√łnsdele, sommetider i en grad, hvor den nyf√łdte pige ligner en dreng.
  7. [Retur] Androgen Insensitivity SyndromeAIS
    På dansk: Androgent insensitivitetssyndrom. Forkortes AIS. En anden betegnelse for Morris syndrom.
    Personer med AIS er kvinder med mandlige arveanl√¶g. De udvikler kvindelige k√łnsorganer og bryster samt kvindelig kropsformer.
    De mangler livmoder, √¶ggestokke og √¶ggeleder, f√•r ingen eller sparsom k√łnsbeh√•ring.
    Der dannes testikler, som bliver liggende i bughulen.
    Syndromet har fået navn efter den amerikanske læge J. M. Morris, der i 1953 afgrænsede syndromet.
  8. [Retur] Hermafrodit
    En person f√łdt med k√łnsorganer, der er misdannede eller ikke entydigt mandlige eller kvindelige.
  9. [Retur] Interk√łn
    Dansk betegnelse for det engelske intersex. Nyere betegnelse for tvek√łnnet og hermafrodit.
  10. [Retur] Kleinfelters syndrom
    Tvek√łnnethed. Dreng f√łdt med XXY kromosom.
    Kroppens celler best√•r normalt af 46 kromosomer, heraf er de to k√łnskromosomer, dvs. de bestemmer k√łnnet. Hos drenge er k√łnskromosomerne XY og hos piger XX. Af ukendte og ikke arvelige √•rsager kan der opst√• fejl ved celledelingen under eller lige efter befrugtningen, s√• cellerne f√•r et ekstra X. Derved opst√•r tilstanden XXY, eller Klinefelters syndrom.
  11. [Retur] Morris syndrom
    Morris syndrom omtales også som androgyn, androgent insensitivitetssyndrom (AIS) og intersex.
    Morris syndrom er kendetegnet ved en tilstand med mandlige arveanl√¶g, men kvindelige fremtr√¶delsesformer. Dvs. personer med syndromet er kvinder, b√•de psykosocialt og med hensyn til udseende, p√• trods af de mandlige arveanl√¶g. De f√•r de ydre kvindelige k√łnsorganer og udvikler kvindelige bryster og kropsformer. De vil mangle de indre kvindelige k√łnsorganer: livmoder, √¶ggestokke og √¶ggeleder. De f√•r ingen eller kun sparsom k√łnsbeh√•ring. Der dannes testikler, men de bliver liggende i bughulen.
    Syndromet forekommer i en fuldstændig form og i forskellige ufuldstændige grader.
  12. [Retur] Triple-X syndrom
    XXX-afvigelse i k√łnskromosomtallet.
    Kvinder med et X-kromosom for meget. Har normal k√łnsudvikling, men er lidt senere udviklet end gennemsnittet, og har derfor mere behov for omsorg og stimulering. Fysisk udvikles de normalt og alts√• i stand til at f√• b√łrn som andre kvinder.
  13. [Retur] Tvek√łnnet
    Intersex p√• dansk interk√łnnet – ogs√• tidligere omtalt som hermafrodit.
  14. [Retur] K√łnsidentitet. Artikel af Tina Thranesen af 21. april 2008.
  15. [Retur] Skizofreni
    Personer, der lider af skizofreni, vil opleve en række symptomer. Men det er meget forskelligt fra person til person, hvor dominerende skizofreni-symptomerne er, og hvor hårdt den enkelte er ramt. Hallucinationer og vrangforestillinger vil dog ofte indgå i symptombilledet, men også social tilbagetrækning og inaktivitet er almindeligt.
    Vrangforestillinger
    Forestillinger om, at kroppen eller kropsfunktioner har underg√•et en √¶ndring, er ogs√• relativt almindelige. Der kan v√¶re tale om forestillinger om, at udseendet er √¶ndret, om at v√¶re blevet ramt af en sygdom eller om, at dele af kroppen er forkert proportionerede, ikke fungerer som de skal eller ligefrem mangler. Der kan v√¶re forestillinger om, at organer har byttet plads, om at farlige stoffer, dyr eller andre u√łnskede elementer er tr√¶ngt ind i kroppen. Besl√¶gtet med dette er forestillinger om imagin√¶r graviditet. Vrangforestillinger af seksuel karakter kan ogs√• optr√¶de. Det kan v√¶re forestillinger om en indbildt seksuel relation eller seksuelt misbrug.
  16. [Retur] Queer
    Leksikon for det 21. århundrede.
  17. [Retur] Cisheteronormativitet
    Den udbredte antagelse om, at mennesker enten er mand eller kvinde og seksuelt er tiltrukket af det modsatte k√łn, og som derved marginaliserer personer, der ikke er cisk√łnnede eller heteroseksuelle.
  18. [Retur] Engelske betegnelser. Artikel af Tina Thranesen den 11. april 2012: Oversættelse og betydning af de engelske ord: transsexual, transvestite og transgender.

[Til indhold]