Et kort resume af min livshistorie. 12. september 2010.

Vist 1.167 gange.

Michele Olsen.
Michele Olsen.
Af Michele Olsen den 12. september 2010.
Navneskiftet til Michelle Klæstrup.

Problemstilling
Jeg er 46 √•r og f√¶rdiguddannet som p√¶dagog i 2008, er gift, har levet med den samme kvinde i 13 √•r og elsker hende meget. Sammen har vi en dreng p√• 11 √•r. Jeg magter ikke at leve op til de seksuelle forventninger, der stilles til manden i et √¶gteskab. Kun enkelte gange har jeg oplevet fuld erektion med de 4 kvinder, jeg i alt har pr√łvet at v√¶re sammen med, siden min sexdebut i en alder af 25 √•r. Jeg har siden min drengs f√łdsel j√¶vnligt haft depressioner og angstanfald (hvilket ligger til min familie).
Efter mange √•rs uvidenhed og selvbebrejdelse af mine f√łlelser som kvinde er f√łlelserne taget voldsomt til, efter jeg har f√•et viden om den via internet m.m. Jeg har givet min kone lov til at v√¶re sammen med andre m√¶nd, hvilket hun med en smule bet√¶nkelighed har accepteret. Hun har ogs√• givet mig lov til, at jeg kan leve min kvindelige side ud ved at v√¶re sammen med m√¶nd. (At kunne v√¶re kl√¶dt som kvinde fylder dog en hel del mere for mig end det seksuelle). Dog har jeg ingen muligheder for at kl√¶de mig som kvinde i mit hjem. Det vil min kone ikke acceptere. Hun vil heller ikke acceptere andet, der relaterer til min kvindelige side f.eks. at m√łde andre i min situation herhjemme.
Jeg er et meget f√łlsomt og k√¶rligt v√¶sen og har meget sv√¶rt ved at sige fra, da jeg er bange for at g√łre andre kede af det. Min kvindelige side er som en rutschebane – i perioder er den n√¶sten v√¶k, men lurer lige under overfladen. N√•r jeg arbejder med projekter (arbejdsrelaterede), som optager mit sind, er det som om, at “kvinden” forsvinder. N√•r disse projekter stopper, vender “hun” tilbage. Bliver jeg omtalt som en st√¶rk mand, bliver jeg ked af det, og n√•r jeg ser p√• andre kvinder, √łnsker jeg, at det var mig, der s√• s√•dan ud.
M√•ske er det centrale i min problemstilling, at min kvindelige side er et sikkert sted at “gemme” sig, n√•r jeg er deprimeret eller angst – eller er jeg en kvinde i en mandekrop? Skal jeg tage springet ud i livet og varsomt begynde min forvandling til kvinde, eller skal jeg blive hvor jeg er – i mine trygge og vante omgivelser?

Min mandlige side
Jeg har ingen mandlige venner, faktisk har jeg ingen venner – kun f√• bekendte. Jeg har ingen karakteristiske mandlige sider s√• som at tale om biler, kvinder eller drikke √łl med “gutterne” m.m. Jeg er maskulin at se p√•, da jeg for 16 √•r siden havde et arbejde, som var meget fysisk, ellers har jeg altid lignet en pind. Jeg har altid holdt mig for mig selv og har ikke √łnsket at indg√• i sociale sammenh√¶ng med andre m√¶nd, da jeg synes at de ofte opf√łrer sig som idioter. Dog spillede jeg fodbold i mange √•r (5 √•r) i samme klub. Det var jeg glad for, men f√łlte mig aldrig som en af “drengene”. Min nok eneste “mandlige” interesse er historie, Anden Verdenskrig og ingeni√łrkunst, og s√• hader jeg og er tr√¶t af realityshows.

Michele Olsen.
Michele Olsen.
Min kvindelige side
Jeg har ingen kvindelige venner – kun bekendte, men dr√łmmer om at have en masse veninder at g√• i byen sammen med og m√łdes med over en god middag, og at f√• en hjerteveninde at kunne betro sig til. Jeg elsker t√łj og sko, makeup og parfumer og kunne bruge mange timer i t√łjbutikker og garderober. At sidde i en gruppe kun med kvinder er noget af det bedste, jeg ved. Jeg har altid v√¶ret meget feminin. H√•ret skulle sidde rigtigt og neglene altid v√¶re flotte og rene. Min sorte fjeldr√¶vs-taske, som jeg aldrig g√•r uden, er fyldt med alt til enhver situation, neglefil, pincet, tandtr√•d, pastiller, masser af n√łgler og meget mere. Mit daglige mareridt er h√•r p√• kroppen og sk√¶g p√• hagen.

Min transgender side
Jeg m√łdte Michele, da jeg var ca. 16 √•r, og fandt hurtigt vejen til min mors kl√¶deskab. Det var en sk√łn fornemmelse at v√¶re “pige”, og et par gange var jeg da ogs√• ude p√• gaden og lufte kjolen (n√•r m√łrket var faldet p√•). Det var dog dengang en oplevelse, som jeg forbandt med noget seksuelt. Jeg afsluttede gerne mine eskapader med at masturberer, og efter seancen mistede jeg lysten til at v√¶re “pige” og skyndte mig at tage t√łjet af, for s√• at bebrejde mig selv for at v√¶re unormal, pervers og ul√¶kker.
Michele kom p√• bes√łg i sindet engang imellem, som ofte med et par m√•neders mellemrum, og jeg havde ingen tanker om at g√• dybere ind i hvorfor, jeg havde det s√•dan, for hvem kunne jeg snakke med om denne f√łlelse. (Det var min hemmelighed). Jeg havde heller ingen voksne, som jeg kunne betro mig til, og hvor skulle jeg f√• mere information? (Internettet var ikke opfundet).
F√łrst da jeg fortalte min kone (som umiddelbart tog det roligt) om min historie for ca. 6 √•r siden, tog tingene fart. Jeg genneml√¶ste internettet for informationer og fandt masser af mennesker, der havde det som mig. Jeg kontaktede min l√¶ge og blev henvist til Rigshospitalets sexologiske klinik.
P√• Sexologisk Klinik blev jeg p√• det skammeligste nedgjort som pervers. (Det var en sexolog, der kaldte sig Rikke, mener jeg). Den oplevelse har jeg pr√łvet at fortr√¶nge. Senere blev jeg henvist til samtaler p√• Herlev Hospital, hvor de gav udtryk for, at jeg formodentlig var transseksuel. De fik lavet en aftale med en professor i gyn√¶kologi fra Frederiksberg Hospital, som gerne ville tage mig i hormonbehandling. Men da jeg af natur er meget f√łlsom og usikker, sprang jeg fra behandlingen og samtalerne af hensyn til min familie.
Jeg er ikke en “kvinde”, der kl√¶der mig ekstremt. Jeg f√łler mig bedst tilpas i ganske almindeligt dagligdags kvindet√łj – flade sko og makeup, som l√¶gges n√¶nsomt. Jeg har ved flere lejligheder g√•et offentligt om dagen blandt mange mennesker og handlet, hvilket var fantastisk dejligt.
Ved en af mine samtaler p√• Rigshospitalets sexologiske klinik m√łdte jeg op som Michele, hvorefter jeg ventede 2 timer p√• endnu en samtale. Ventetiden brugte jeg bl.a. med at g√• p√• Tagensvej og Jagtvej.
Jeg er dog ikke sprunget ud officielt, men min l√¶ge, hele min familie (mor, s√łster, bror, svoger), og en af min kones veninder, samt min svigermor og svigerfar kender til min kvindelige side. N√•r Michele er der (hvilket hun n√¶sten altid er), √łnsker jeg at flytte for mig selv, g√• i hormonbehandling og starte min forvandling (transition), f√• foretaget FFS og fjernet den tingest mellem benene, som bare er til besv√¶r. Tanken om at kunne v√•gne op som kvinde, g√• p√• arbejde og handle, som den jeg f√łler mig som, er ved at spr√¶nge mit sind og er i mine tanker n√¶sten dagligt.

Min barndom
Jeg er skilsmissebarn og voksede op hos en mor med psykiske problemer, der tit og ofte for mig og mine s√łskende f√łrte til ophold p√• diverse institutioner. Har som barn boet ca. 30 steder og g√•et p√• 13 skoler, da min mor mente at det var nemmere at flytte frem for at male og tapetsere (ironi). Min barndom er fyldt med sorte huller, da jeg sikkert for at beskyttet mig selv for ubehagelige oplevelser har fortr√¶ngt dem. Jeg husker dog, at som 7-√•rig var jeg meget optaget af t√łj og kunne gr√¶de, hvis jeg ikke fik det t√łj p√•, som jeg syntes var flot. (Det var ikke piget√łj.)
Min “far” (som i dag er d√łd), syntes at det var sp√¶ndende at ud√łve incest p√• sit eget barn, da jeg var ca. 12 √•r. Han pr√łvede at masturbere p√• mig, hvilket han ikke fik noget ud af, da jeg ikke fik rejsning. Men han masturberede p√• sig selv og kom ud over mine l√•r. Det skete 2 gange, men holdte op, da han kunne m√¶rke, at jeg ikke br√łd mig om det, og at han √•benbart ikke fik noget ud af det. (Hvem ved, hvad manden t√¶nkte?) Da jeg som 25-√•rig fortalte min mor om det, gik hun n√¶rmest amok og skrev et brev til ham og hans nye familie. Han ben√¶gtede det og kaldte mig for en l√łgner.
Jeg har ikke haft mange pigek√¶rester – m√•ske 3-4 stykker og i meget korte forhold, som oftest var det et par uger. Jeg syntes da, at det var sp√¶ndende i mine teenage√•r – dog ikke, n√•r det kom til det seksuelle, som aldrig skete, hvorfor ved jeg ikke, eller g√łr jeg!

Familie
Jeg ser ikke min egen familie i dag, da jeg fik nok af intriger, ballade og l√łgne.
Det eneste menneske, som jeg kan kalde en rigtig ven, er min kone, som jeg kan stole på og fortælle næsten alt.
Men jeg mangler √©n, som jeg kan betro mig til; √©n, hvor der ikke er f√łlelser indblandet; √©n, som vil/kan respektere mig, som den jeg er.

Konklusion
Hvad der skal ske i morgen er uvist, hvad der skal blive af mig liges√•. Tanker om jeg egentlig er god nok, svirrer i mit sind. Tanken om at v√•gne en morgen og v√¶re glad bliver mere fjern. Enkelte gange har tanken om selve livet v√¶ret p√• banen, og det skr√¶mmer mig. Jeg tror nu ikke, jeg kunne finde p√• at tage mit eget liv. (K√¶rligheden til min s√łn holder mine ben p√• jorden). Hvilke beslutninger skal jeg tage, og tager jeg nu de rigtige, skal jeg leve som mand, kvinde eller et sted imellem, hvad vil g√łre mig glad?

Knus
Michele Olsen.