Stigende racistisk og homofobisk vold i Europa. EU-Parlamentets beslutning P6_TA(2006)0273 af 15. juni 2006.

Vist 208 gange. Europa-Parlamentets beslutning den P6_TA(2006)0273 15. juni 2006 om stigende racistisk og homofobisk vold i Europa henviser bl.a. under punkt 2.6 [Direkte til punkt 2] til drabet i Portugal den 22. februar 2006 på den 22 årige brasilianske transseksuelle, Gisberta.

* * *
Herunder den vedtagne beslutning.

Torsdag den 15. juni 2006 – Strasbourg
Europa-Parlamentets beslutning om stigende racistisk og homofobisk vold i Europa

Europa-Parlamentet,
– der henviser til internationale menneskerettighedsinstrumenter, der forbyder forskelsbehandling pÃ¥ grundlag af race og etnisk oprindelse, navnlig den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination [a] og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (EMRK), som begge er undertegnet af alle EU‘s medlemsstater og en lang række lande, som ikke er medlemmer af EU,

– der henviser til EU-traktatens artikel 2, 6, 7 og 29 og til EF-traktatens artikel 13, der forpligter EU og medlemsstaterne til at respektere menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, og som giver EU midler til at bekæmpe racisme, fremmedhad og forskelsbehandling,

– der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 21,

– der henviser til EU‘s aktiviteter i kampen mod racisme, fremmedhad, antisemitisme og homofobi, navnlig antidiskriminationsdirektiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse(1) og 2000/78/EF om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv(2), samt til forslaget til rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad(3),

– der henviser til sine tidligere beslutninger om racisme, fremmedhad, antisemitisme, homofobi, beskyttelse af mindretal, antidiskriminationspolitikker og situationen for romaer i EU,

– der henviser til forretningsordenens artikel 103, stk. 4,

A. der henviser til, at racisme, fremmedhad, antisemitisme, homofobi og sinti-fjendtlighed opstår af irrationelle årsager og undertiden er forbundet med social marginalisering, udstødelse og arbejdsløshed samt som følge af en manglende vilje til at opfatte mangfoldigheden i vores samfund som berigende,

B. der henviser til, at flere medlemsstater har oplevet voldshandlinger og/eller drab med baggrund i racisme, fremmedhad og antisemitisk had, mens andre direkte og indirekte former for racisme, fremmedhad, antisemitisme og homofobi fortsat eksisterer i og uden for EU,

C. der henviser til, at de russiske myndigheder i strid med retten til fredelig forsamling og demonstration som forankret i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder forbød den march for lighed og tolerance for bøsser lesbiske, biseksuelle og transseksuelle, der skulle have været afholdt den 27. maj 2006 i Moskva, i en situation, hvor politiske og religiøse myndigheder var indblandet i smædekampagner samt ansporede til og deltog i de voldshandlinger, der fulgte,

D. der henviser til, at politiske fremtrædende personer på europæisk, nationalt og regionalt niveau har et ansvar for at statuere et godt eksempel ved at fremme tolerance, forståelse, respekt og fredelig sameksistens,

E. der henviser til, at nogle politiske partier, herunder regeringspartier i en række lande eller partier, som er godt repræsenteret på lokalt niveau, bevidst har sat racistisk, etnisk, national og religiøs intolerance og homofobi øverst på deres dagsorden, hvilket har givet politiske ledere mulighed for at anvende en retorik, der tilskynder til racistisk og andre former for had og fremprovokerer ekstremisme i samfundet,

F. der henviser til, at et medlem af det polske regeringsparti har opfordret til åben vold af homofobisk karakter i forbindelse med planerne om at afholde en march for homoseksuelles rettigheder i Warszawa,

G. der henviser til, at medlemsstaterne har fastsat forskellige foranstaltninger imod politiske partier, der fremmer programmer og aktiviteter, som strider mod de værdier, der er stadfæstet i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder tilbageholdelse af offentlig støtte,

H. der henviser til, at der finder uværdige og alvorlige racistiske overgreb sted under fodboldkampe, og til, at det frygtes, at der vil finde lignende begivenheder sted under det igangværende verdensmesterskab i fodbold,

I. der henviser til, at uddannelse, især i de tidlige skoleår, er et vigtigt grundlæggende politikområde, når det drejer sig om at bekæmpe racistiske holdninger og fordomme senere i livet, og til, at beslutningstagere bør tage behørigt hensyn til fordelene ved et hensigtsmæssigt socialt og etnisk blandingsforhold i de tidligere skoleår,

J. der henviser til, at medierne spiller en vigtig rolle i den offentlige opfattelse af racistisk vold, og at de i nogle medlemsstater har en tendens til at anvende ensidige og forudindtagede beskrivelser af vold og således er ansvarlige for at sprede vildledende oplysninger om racisme og fremmedhad,

K. der henviser til, at den store mængde hjemmesider på internettet, som er hovedkilden til oplysninger om racistiske grupper og grupper, der tilskynder til had, rejser spørgsmålet om, hvordan man kommer dette problem til livs uden at krænke ytringsfriheden,

L. der henviser til, at medlemsstaternes politi- og retssystemer spiller en afgørende rolle i retsforfølgelsen og forebyggelsen af racistisk vold; der imidlertid henviser til, at det undertiden ikke lykkes dem at beskytte borgerne mod racistisk vold og afskrække ekstremister fra at begÃ¥ sÃ¥danne forbrydelser, og at medlemsstaterne i denne henseende bør overveje, om dette er et tegn pÃ¥ “institutionel racisme” hos deres politistyrker og retssystemer; der henviser til, at politivold i nogle lande specifikt er rettet mod grupper tilhørende etniske, racemæssige og seksuelle mindretal og direkte krænker deres ret til forsamlingsfrihed,

M. der henviser til, at der mangler statistiske data om racisme, fremmedhad, antisemitisme og homofobi i medlemsstaterne, navnlig om vold og forskelsbehandling med baggrund i disse fænomener,

N. der henviser til, at Rådet endnu ikke efter fem års forhandlinger har vedtaget Kommissionens forslag til en rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad, hvilket har fået Kommissionen til at true med at trække det tilbage, og til, at dette instrument ville have været et nyttigt redskab til at bekæmpe forbrydelser med baggrund i racistisk had og straffe gerningsmændene,

O. der henviser til, at der er blevet indgivet klage til De Europæiske Fællesskabers Domstol over fire medlemsstater – Tyskland, Luxembourg, Østrig og Finland – for ikke at opfylde kravene i direktiv 2000/43/EF,

1. beklager, at Rådet endnu ikke har kunnet vedtage ovennævnte forslag til rammeafgørelse om bekæmpelse af racisme og fremmedhad; opfordrer indtrængende det kommende finske rådsformandskab til at genoptage arbejdet med denne afgørelse og opfordrer Rådet til at nå til enighed om at udvide afgørelsen til at omfatte homofobiske, antisemitiske og islamofobiske forbrydelser samt andre typer forbrydelser, der skyldes fobier eller had på grundlag af etnisk oprindelse, race, seksuel orientering eller religion
eller har andre irrationelle årsager; opfordrer medlemsstaterne til at fremme strafferetlige tiltag, der sigter mod en harmonisering af straffene for sådanne forbrydelser i EU; opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at sørge for en effektiv gennemførelse af antidiskriminationsdirektiverne og opfordrer Kommissionen til at indbringe de medlemsstater, der ikke gennemfører direktiverne, for Domstolen og til inden medio 2007 at forelægge forslag til nye lovgivningsmæssige redskaber, som omfatter alle de grunde til forskelsbehandling, der nævnes i EF-traktatens artikel 13, og som har samme rækkevidde
som direktiv 2000/43/EF;

2. fordømmer på det kraftigste alle racistiske og hadefulde overgreb; opfordrer alle nationale myndigheder til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at straffe de ansvarlige og bekæmpe, at et klima af straffrihed gør sig gældende i forbindelse med sådanne overgreb, og giver udtryk for sin solidaritet med alle ofre for sådanne overgreb samt deres familier; fordømmer bl.a.:
  1. det overlagte mord på en sort kvinde af malisk nationalitet og det belgiske barn, som hun var barnepige for, der blev begået i Antwerpen den 12. maj 2006 af en ung belgisk højreekstremist, som få øjeblikke før havde såret en tyrkisk kvinde hårdt i et forsøg på at dræbe hende
  2. mordet på en 16-årig dreng i januar 2006 og en 17-årig dreng i april 2006 i Bruxelles, og udtrykker sin harme over en del af mediedækningen af disse mord, som til tider førte til en ubegrundet kriminalisering af hele samfundsgrupper i den brede offentligheds øjne
  3. at Ilan Halimi i februar 2006 blev bortført, tortureret og dræbt i Frankrig af en bande bestående af 22 personer af forskellig oprindelse, og er dybt bekymret over denne forbrydelses antisemitiske karakter
  4. mordet på Chaïb Zehaf i Frankrig i marts 2006, som skete på grund af hans etniske oprindelse
  5. det brutale overgreb mod en tysk borger af etiopisk oprindelse, Kevin K., i landsbyen Pömmelte i Sachsen-Anhalt den 9. januar 2006, især på grund af dets racistiske motiv
  6. [Retur] at Gisberta, en transseksuel, der boede i den portugisiske by Oporto, i februar 2006 på grusom vis blev tortureret og myrdet af en gruppe mindreårige
  7. angrebet på Michael Schudrich, overrabbiner i Polen, som fandt sted i Warszawa, samt udtalelserne fra ledende medlemmer af Ligaen af Polske Familier (LPR), der tilskyndede til vold mod bøsser, lesbiske, biseksuelle og transseksuelle i forbindelse med marchen for tolerance og lighed
  8. overfaldet på Fernando Ujiguilete, portugiser af guineansk oprindelse, som fandt sted den 8. april 2006 i Castellar del Vallés, Spanien. Som følge af overfaldet, der var racistisk motiveret, var Ujiguilete indlagt på hospitalet i flere dage
  9. den stadig hyppigere forekomst af racistiske overfald, tilråb og slagsange på fodboldstadioner fra nynazistiske tilskueres side;

3. glæder sig over, at der deltog tusinder af mennesker i de massedemonstrationer i Antwerpen og Paris, der havde til formÃ¥l at give udtryk for offentlighedens forfærdelse over ovenstÃ¥ende hændelser og for dens støtte til kampen mod racisme, fremmedhad og antisemitisme; glæder sig ligeledes over demonstrationerne for tolerance i Polen og navnlig den varme modtagelse af “gay pride”-paraden i 2006 i Warszawa;

4. er alvorligt bekymret over den generelt stigende racistiske, fremmedhadske, antisemitiske og homofobiske intolerance i Polen, der delvist næres af religiøse platforme sÃ¥som Radio Maryja, som ligeledes kritiseres af Vatikanet for sin antisemitiske diskurs; mener, at EU bør træffe hensigtsmæssige foranstaltninger for at give udtryk for sin bekymring og især drøfte LPR’s deltagelsen i regeringen, idet LPR’s ledere tilskynder til had og vold; minder Polen om dets tilsagn og forpligtelser i henhold til traktaterne, særlig EU-traktatens artikel 6, og de sanktioner, der kan anvendes i tilfælde af manglende overholdelse heraf; opfordrer i den forbindelse indtrængende den polske regering til at genoverveje nedlæggelsen af kontoret for den befuldmægtigede for lige status; opfordrer Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad til at gennemføre en undersøgelse af det klima af racistisk, fremmedhadsk og homofobisk intolerance, der er ved at opstÃ¥ i Polen, og opfordrer Kommissionen til at undersøge, om den polske undervisningsministers handlinger og udtalelser er i overensstemmelse med EU-traktatens artikel 6;

5. fordømmer pÃ¥ det kraftigste de russiske myndigheders beslutning om at forbyde den første “gay pride”-parade i Moskva, der skulle have været afholdt den 27. maj 2006, samt deres manglende sikring af sikkerheden for de fredelige demonstranter og menneskerettighedsaktivister og minder dem om, at forsamlingsfrihed er en grundlæggende menneskerettighed, som er stadfæstet i den russiske forfatnings artikel 31; er dybt bekymret over den rolle, som russiske politikere og religiøse organisationer har spillet ved at tilskynde til vold og had mod bøsser lesbiske, biseksuelle og transseksuelle; hÃ¥ber, at lignende begivenheder ikke vil finde sted i fremtiden, og opfordrer de russiske myndigheder til at give tilladelse til “gay pride”-paraden i 2007 og garantere deltagernes sikkerhed;

6. er dybt skuffet over, at EU‘s ledere ikke bragte spørgsmÃ¥let op under topmødet mellem EU og Rusland den 18. maj 2006;

7. er ligeledes skuffet over, at russiske ortodokse præsters aktive deltagelse i den voldelige neonazistiske march mod homoseksuelle i Moskva den 27. maj 2006 ikke blev fordømt på det møde, som Barroso og kommissærerne Frattini og Spidla havde med europæiske religiøse ledere den 30. maj 2006;

8. udtrykker sin forbavselse og bekymring over, at formanden for Europarådets Parlamentariske Forsamling efter begivenhederne i Moskva lykønskede Rusland med landets menneskerettighedsresultater i stedet for at fordømme de krænkelser af de grundlæggende menneskerettigheder, der fandt sted den 27. maj 2006;

9. opfordrer EU‘s repræsentanter pÃ¥ det forestÃ¥ende G8-møde til som et presserende anliggende at bringe menneskerettighedsspørgsmÃ¥let pÃ¥ bane over for Rusland, især retten til at afholde fredelige demonstrationer;

10. opfordrer EU‘s institutioner, medlemsstaterne og alle demokratiske politiske partier i Europa til at fordømme al intolerance og tilskyndelse til racistisk had samt chikane eller racistisk vold;

11. beklager, at flere medlemsstater oplever stigende støtte til ekstremistiske partier og grupper med en klar fremmedhadsk, racistisk, antisemitisk og homofobisk dagsorden, hvoraf nogle for nylig er kommet i regeringen i Polen, og understreger behovet for at tage fat på årsagerne til dette fænomen som f.eks. social marginalisering, udstødelse og arbejdsløshed;

12. opfordrer indtrængende alle medlemsstater til i det mindste at indføre mulighed for at tilbageholde offentlig støtte til politiske partier, der ikke respekterer menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, demokrati og retsstatsprincippet i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og opfordrer de medlemsstater, der allerede har denne mulighed, til omgående at gøre brug af den;

13. opfordrer medlemsstaterne til at lancere kampagner og projekter på alle niveauer og i alle sektorer, især i medier og skoler, med henblik på at fremme kulturel mangfoldighed som berigende og en kilde til økonomisk dynamik, ligestilling, bekæmpelse af forskelsbehandling, tolerance, dialog og integration, f.eks. som led i Det Europæiske År for Lige Muligheder for Alle (2007) og Det Europæiske År for Interkulturel Dialog (2008);

14. opfordrer medlemsstaterne til virkelig at fokusere på bekæmpelse af racisme, kønsdiskrimination, fremmedhad og homofobi, både i deres forbindelser med hinanden og i deres bilaterale forbindelser med tredjelande;

15. opfordrer Kommissionen til at fortsætte sine bestræbelser på at udvikle en antidiskriminationspolitik parallelt med den nye integrationspolitik; mener, at der med henblik på at opnå lighed bør tages behørigt hensyn til integration og andre ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger såsom fremme af interaktion og deltagelse;

16. understreger behovet for at støtte initiativer mod racisme og fremmedhad i forbindelse med det igangværende verdensmesterskab i fodbold i Tyskland og anmoder myndighederne om at overvåge og retsforfølge og dømme de personer, der er ansvarlige for racistiske overgreb;

17. minder om behovet for fornuftige og klare definitioner og statistikker om racisme og fremmedhad, især om vold med baggrund i racisme og fremmedhad, som et middel til effektiv bekæmpelse af disse fænomener som allerede understreget i årsberetningen for 2005 fra Det Europæiske Observationscenter for Racisme og Fremmedhad, hvori det fremhæves, at der mangler statistisk registrering af racistisk vold i f.eks. Italien, Portugal og Grækenland;

18. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Europarådet og Den Russiske Føderations regering.

Noter
  1. [Retur] EFT L 180 af 19.7.2000, s. 22.
  2. [Retur] EFT L 303 af 2.12.2000, s. 16.
  3. [Retur] EUT C 75 E af 26.3.2002, s. 269.

Den vedtagne tekst hos Europa-Parlamentet.

Noter af Tina Thranesen
  1. [Retur] International konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination.
    Konventionen blev vedtaget den 21. december 1965 og ratificeret af danmark den 21. juni 1966.
    I konventionen anføres bl.a.:
    “- i forvisning om, at enhver doktrin om overlegenhed pÃ¥ grundlag af raceforskelle er videnskabeligt urigtig, moralsk forkastelig, socialt uretfærdig og farlig, og at intet hverken i teori eller praksis retfærdiggør racediskrimination nogetsteds,” og
    “Artikel 1
    1. I denne konvention betyder udtrykket »racediskrimination« enhver forskel, udelukkelse, begrænsning eller fortrinsstilling pÃ¥ grundlag af race, hudfarve, afstamning eller national eller etnisk oprindelse, hvis formÃ¥l eller virkning er at ophæve eller svække den ligelige anerkendelse, nydelse eller udøvelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder pÃ¥ det politiske, økonomiske sociale, kulturelle eller et hvilket som helst andet omrÃ¥de af samfundslivet.”
    Konventionen på Retsinformation.
    Konventionen på engelsk hos United Nations Human Rights hjemmeside.