Ligebehandling af m√¶nd og kvinder. EU direktiv 2004/113/EF af 13. december 2004 om gennemf√łrelse af princippet om.

Vist 183 gange.
Form√•let med direktiv 2004/113/EF [1] er at fastl√¶gge en ramme for bek√¶mpelse af forskelsbehandling p√• grund af k√łn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.


R√ÖDETS[1] DIREKTIV 2004/113/EF
af 13. december 2004
om gennemf√łrelse af princippet om ligebehandling af m√¶nd og kvinder
i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.


Direktivet indledes med en længere række henvisninger (29 punkter, som ikke gengives her), hvorpå direktivet bygger.

KAPITEL I
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 1
Formål

Form√•let med dette direktiv er at fastl√¶gge en ramme for bek√¶mpelse af forskelsbehandling p√• grund af k√łn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser med henblik p√• gennemf√łrelse i medlemsstaterne af princippet om ligebehandling af m√¶nd og kvinder.

Artikel 2
Definitioner

I dette direktiv forstås ved:
  1. ¬Ľdirekte forskelsbehandling¬ę: det forhold at en person p√• grund af k√łn behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation
  2. ¬Ľindirekte forskelsbehandling¬ę: en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis, der vil stille personer af det ene k√łn s√¶rlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet k√łn, medmindre den p√•g√¶ldende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt m√•l, og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige
  3. ¬Ľchikane¬ę: en u√łnsket adf√¶rd i relation til en persons k√łn med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima
  4. ¬Ľsexchikane¬ę: enhver u√łnsket form for adf√¶rd med seksuelle undertoner, verbal, ikke-verbal eller fysisk, med det form√•l eller den virkning at kr√¶nke en persons v√¶rdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedv√¶rdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Artikel 3
Anvendelsesområde

  1. Inden for rammerne af de bef√łjelser, traktaten till√¶gger F√¶llesskabet, finder dette direktiv anvendelse p√• alle personer, som leverer varer og tjenesteydelser, der er tilg√¶ngelige for offentligheden, b√•de inden for den offentlige og den private sektor, herunder offentlige organer, og som tilbydes uden for privat- og familielivet, samt transaktioner i den forbindelse.
  2. Dette direktiv ber√łrer ikke enkeltpersoners frie valg af aftalepartner, for s√• vidt enkeltpersoners valg af aftalepartner ikke er baseret p√• dennes k√łn.
  3. Direktivet finder hverken anvendelse på medieindhold, reklame eller på uddannelse.
  4. Direktivet finder ikke anvendelse i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Direktivet finder ikke anvendelse i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed, for så vidt denne er omfattet af andre EF-retsakter.

Artikel 4
Princippet om ligebehandling

  1. Når der i dette direktiv henvises til princippet om ligebehandling af mænd og kvinder, betyder det, at
    1. der ikke m√• finde nogen direkte forskelsbehandling sted p√• grund af k√łn, herunder ringere behandling af kvinder p√• grund af graviditet og moderskab
    2. der ikke m√• finde nogen indirekte forskelsbehandling sted p√• grund af k√łn.
  2. Dette direktiv ber√łrer ikke gunstigere bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet og moderskab.
  3. Chikane og sexchikane som defineret i dette direktiv betragtes som forskelsbehandling p√• grund af k√łn og er derfor forbudt. En persons afvisning eller accept af en s√•dan adf√¶rd m√• ikke anvendes som grundlag for en beslutning, der vedr√łrer den p√•g√¶ldende.
  4. Instrukser om direkte eller indirekte forskelsbehandling p√• grund af k√łn betragtes som forskelsbehandling i henhold til dette direktiv.
  5. Dette direktiv udelukker ikke forskelsbehandling, hvis leveringen af varer og tjenesteydelser udelukkende eller f√łrst og fremmest til personer af det ene k√łn er begrundet i et legitimt m√•l, og midlerne til at opfylde dette m√•l er hensigtsm√¶ssige og n√łdvendige.

Artikel 5
Aktuarmæssige faktorer

  1. Medlemsstaterne skal sikre, at anvendelse af k√łn som en faktor ved beregning af pr√¶mier og ydelser i forbindelse med forsikring og lignende finansielle ydelser i alle nye kontrakter, der senest er indg√•et efter den 21. december 2007, ikke f√łrer til forskelle i enkeltpersoners pr√¶mier og ydelser.
  2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne inden den 21. december 2007 beslutte at tillade forholdsm√¶ssigt afpassede forskelle i enkeltpersoners pr√¶mier og ydelser, hvis anvendelsen af k√łn er en afg√łrende faktor ved risikovurderingen, der er baseret p√• relevante og n√łjagtige aktuarm√¶ssige og statistiske data. De p√•g√¶ldende medlemsstater underretter Kommissionen og sikrer, at de n√łjagtige data, der er relevante for anvendelse af k√łn som en afg√łrende aktuarm√¶ssig faktor, indsamles, offentligg√łres og ajourf√łres regelm√¶ssigt. Disse medlemsstater tager deres beslutning op til revision fem √•r efter den 21. december 2007 p√• baggrund af den rapport fra Kommissionen, der er n√¶vnt i artikel 16, og forel√¶gger Kommissionen resultatet af denne fornyede gennemgang.
  3. Under alle omst√¶ndigheder m√• omkostninger i forbindelse med graviditet og moderskab ikke f√łre til forskelle i
    enkeltpersoners præmier og ydelser.
    Medlemsstaterne kan udskyde gennemf√łrelsen af de foranstaltninger, der er n√łdvendige for at efterkomme denne bestemmelse, til senest to √•r efter den 21. december 2007. I s√• fald underretter de ber√łrte medlemsstater straks Kommissionen herom.

Artikel 6
Positiv særbehandling

For at sikre fuld ligestilling mellem m√¶nd og kvinder i praksis m√• princippet om ligebehandling ikke afholde nogen medlemsstat fra at opretholde eller vedtage s√¶rlige foranstaltninger for at forebygge eller kompensere for ulemper p√• grund af k√łn.

Artikel 7
Mindstekrav

  1. Medlemsstaterne kan indf√łre eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere for beskyttelsen af princippet om
  2. Gennemf√łrelsen af dette direktiv berettiger under ingen omst√¶ndigheder til at forringe det i medlemsstaterne eksisterende niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling p√• de omr√•der, der er omfattet af dette direktiv.

KAPITEL II
RETSMIDLER OG HÅNDHÆVELSE
Artikel 8
Klageadgang

  1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der mener sig kr√¶nket, fordi princippet om ligebehandling tilsides√¶ttes i forhold til den p√•g√¶ldende, kan indgive klage til retslige og/eller administrative instanser, herunder, hvor de finder det hensigtsm√¶ssigt, til forligsinstanser, med henblik p√• h√•ndh√¶velse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, ogs√• selv om det forhold, hvori forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er oph√łrt.
  2. Medlemsstaterne indf√łrer i deres nationale retsorden de n√łdvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv erstatning eller godtg√łrelse efter medlemsstatens afg√łrelse for tab og skader, der er p√•f√łrt en person som f√łlge af forskelsbehandling som defineret i dette direktiv, s√•ledes at det har en pr√¶ventiv virkning og st√•r i et rimeligt forhold til det tab, den p√•g√¶ldende har lidt. Forudg√•ende fasts√¶ttelse af et maksimum m√• ikke begr√¶nse en s√•dan erstatning eller godtg√łrelse.
  3. Medlemsstaterne sikrer, at foreninger, organisationer og andre juridiske personer, der efter kriterierne i deres nationale ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktivs bestemmelser overholdes, er berettigede til – enten p√• vegne af eller til st√łtte for klageren med dennes godkendelse – at indtr√¶de som part i klagen til retslige og/eller administrative instanser med henblik p√• h√•ndh√¶velse af forpligtelserne i dette direktiv.
  4. Stk. 1 og 3 ber√łrer ikke nationale regler om tidsfrister for anl√¶ggelse af sager vedr√łrende princippet om ligebehandling.

Artikel 9
Bevisbyrde

  1. Medlemsstaterne tr√¶ffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer de n√łdvendige foranstaltninger til at sikre, at det p√•hviler den indklagede at bevise, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat, hvis personer, der mener sig kr√¶nket, fordi princippet om ligebehandling tilsides√¶ttes i forhold til de p√•g√¶ldende, over for en domstol eller en anden kompetent myndighed, fremf√łrer faktiske omst√¶ndigheder, som giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling.
  2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indf√łrer regler for bevisf√łrelse, som er gunstigere for klageren.
  3. Stk. 1 finder ikke anvendelse i straffesager.
  4. Stk. 1, 2 og 3 finder også anvendelse på sager som omhandlet i artikel 8, stk. 3.
  5. Medlemsstaterne beh√łver ikke at anvende stk. 1 p√• sager, hvor det er domstolen eller en anden kompetent myndighed, der skal unders√łge sagens faktiske omst√¶ndigheder.

Artikel 10
Viktimisering

Medlemsstaterne indf√łrer i deres retsorden de n√łdvendige foranstaltninger til at beskytte enkeltpersoner mod ugunstig behandling eller ugunstige f√łlger som reaktion p√• en klage eller enhver form for retsforf√łlgning med det form√•l at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.

Artikel 11
Dialog med relevante interessenter

Med henblik p√• at fremme princippet om ligebehandling tilskynder medlemsstaterne til en dialog med relevante interessenter, som i overensstemmelse med national lovgivning og praksis har en legitim interesse i at bidrage til bek√¶mpelsen af forskelsbehandling p√• grund af k√łn i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser.

KAPITEL III
ORGANER TIL FREMME AF LIGEBEHANDLING
Artikel 12

  1. Medlemsstaterne udpeger et eller flere organer til fremme, evaluering og overv√•gning af samt til st√łtte for ligebehandling af kvinder og m√¶nd uden forskelsbehandling p√• grund af k√łn.
    S√•danne organer kan indg√• som en del af institutioner, der p√• nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighederne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder eller gennemf√łre princippet om ligebehandling.
  2. Medlemsstaterne sikrer, at de i stk. 1 omhandlede organer også har kompetence til at:
    1. give ofre for forskelsbehandling uvildig bistand til at få behandlet deres klager over forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes, organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, jf. artikel 8, stk. 3
    2. foretage uvildige unders√łgelser af forskelsbehandling
    3. offentligg√łre uvildige rapporter og frems√¶tte henstillinger om ethvert sp√łrgsm√•l vedr√łrende forskelsbehandling.

KAPITEL IV
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 13

Overholdelse af direktivet
Medlemsstaterne tr√¶ffer de n√łdvendige foranstaltninger til at sikre, at princippet om ligebehandling overholdes i forbindelse med adgang til og levering af varer og tjenesteydelser inden for rammerne af dette direktiv, og navnlig at:

  1. alle love og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling, ophæves
  2. alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne reglementer og vedtægter for foreninger med eller uden lukrativt formål, der strider imod princippet om ligebehandling, erklæres eller kan erklæres ugyldige eller ændres.

Artikel 14
Sanktioner

Medlemsstaterne fasts√¶tter de sanktioner, der skal anvendes ved overtr√¶delse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og tr√¶ffer de n√łdvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne bliver anvendt.
De iv√¶rksatte sanktioner, der kan omfatte udbetaling af erstatning til ofret, skal v√¶re effektive, st√• i rimeligt forhold til overtr√¶delsen og have afskr√¶kkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest den 21. december 2007 og meddeler hurtigst muligt eventuelle efterf√łlgende √¶ndringer.

Artikel 15
Formidling af information

Medlemsstaterne p√•ser, at de bestemmelser, der vedtages i medf√łr af dette direktiv, og de relevante bestemmelser, der allerede finder anvendelse, p√• hele deres omr√•de bringes til de ber√łrte personers kendskab ved hj√¶lp af alle egnede midler.

Artikel 16
Rapporter

  1. Medlemsstaterne meddeler senest den 21. december 2009 og herefter hvert femte √•r Kommissionen alle tilg√¶ngelige oplysninger om gennemf√łrelsen af dette direktiv.
    Kommissionen udarbejder en sammenfattende rapport, som omfatter en revision af medlemsstaternes nuv√¶rende praksis vedr√łrende artikel 5 med hensyn til anvendelse af k√łn som en faktor ved beregningen af pr√¶mier og ydelser. Den forel√¶gger rapporten for Europa-Parlamentet og R√•det senest den 21. december 2010. Kommissionen skal om n√łdvendigt vedl√¶gge sin rapport forslag til √¶ndring af direktivet.
  2. Kommissionens rapport skal tage hensyn til relevante interessenters synspunkter.

Artikel 17
Gennemf√łrelse

  1. Medlemsstaterne s√¶tter de n√łdvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 21. december 2007. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser.
    Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentligg√łrelsen ledsages af en s√•dan henvisning. De n√¶rmere regler for henvisningen fasts√¶ttes af medlemsstaterne.
  2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på de
    områder, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 18
Ikrafttræden

Dette direktiv tr√¶der i kraft p√• dagen for offentligg√łrelsen i Den Europ√¶iske Unions Tidende.

Artikel 19
Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. december 2004.
På Rådets vegne
B. R. BOT
Formand

Noter
  1. [Retur] R√•det for Den Europ√¶iske Union kaldes ofte for “Ministerr√•det” eller blot “R√•det“. R√•det er sammen med Europa-Parlamentet de lovgivende institutioner i EU.
    Information om R√•det og EU‘s √łvrige institutioner og disses virke hos EU-oplysningen.

Journal over direktivet.
Direktivet i sin helhed i pdf-format i Den Europæiske Unions Tidende den 21. december 2004 РL 373/37.
Direktivet hos EU-oplysningen.

  1. [Retur] Direktiv: Et direktiv er med hensyn til det tilsigtede m√•l bindende for enhver medlemsstat, som det rettes til, men overlader det til de nationale myndigheder, at bestemme form og midler for gennemf√łrelsen.