Den Europæiske Unions Domstol

Vist 220 gange.
Den Europæiske Unions Domstol
L-2925 Luxembourg

EU-DomstolenDen Europ√¶iske Unions Domstol er EU’s d√łmmende myndighed.
EU-Domstolen omtales ofte blot som Domstolen.
Domstolen blev oprettet i 1952 og har sæde i Luxembourg.

Indtil Lissabontraktatens ikrafttrædelse den 1. december 2009 hed domstolen EF-Domstolen.

Domstolens prim√¶re opgave er if√łlge EF-traktaten at “v√¶rne om lov og ret ved fortolkningen og anvendelsen af EF-traktaten”. Domstolen skal dermed sikre, at EU-retten overholdes, fortolkes og anvendes p√• samme m√•de i hele EU, uanset hvilket EU-land en tvist udspringer fra. Domstolen tr√¶ffer afg√łrelse i sager, hvor medlemslandene, EU-institutionerne, virksomheder og enkeltpersoner er parter, alt efter hvilken sagstype, der er tale om.

EU-Domstolen består af tre instanser.
Institutionelt set er der kun √©n domstol, men Domstolen blev i 1989 aflastet gennem oprettelsen af Retten i F√łrste Instans, som i 2005 igen blev aflastet gennem oprettelsen af EU-Personaleretten. Sidstn√¶vnte er en s√•kaldt “s√¶rlig retsinstans”, som blev indf√łrt med Nice-traktaten, og som kan oprettes efter behov.

Selv om de tre instanser er forskellige hvad angår deres medlemmer, arbejdsområder og arbejdsmetoder, har de sæde på samme adresse i Luxembourg, og de overordnede rammer for de tre organers arbejde er fastlagt i en fælles protokol til EF-traktaten, kaldet Domstolens Statut. De har desuden fælles embedsapparat, fælles oversættelsestjeneste, pressetjeneste,
m.v.

Den Europæiske Unions Domstol
Den Europæiske Unions Domstol
Domstolen
Domstolen best√•r af 27 dommere og 8 generaladvokater. Dommerneog generaladvokaterne udn√¶vnes af medlemsstaternes regeringerefter f√¶lles overenskomst for en periode p√• 6 √•r. De kan genudn√¶vnes. Til dommere og generaladvokater ved Domstolen udn√¶vnes jurister,hvis uafh√¶ngighed er uomtvistelig. De skal i deres hjemland opfylde betingelserne for at indtage de h√łjeste dommerembeder eller have faglige kvalifikationer, som er almindeligt anerkendt.

Domstolens dommere v√¶lger af deres midte og for en periode p√• 3 √•r Domstolens pr√¶sident. Denne kan genv√¶lges. Pr√¶sidenten forest√•r Domstolens arbejde og administration og leder, i sager, der er henvist til behandling i et af de st√łrste dommerkollegier, retsm√łderne og Domstolens voteringer.

Generaladvokaterne bist√•r Domstolen og er den behj√¶lpelig ved udf√łrelsen af dens opgaver. De har til opgave, fuldst√¶ndig upartisk og uafh√¶ngigt, offentligt at frems√¶tte forslag til afg√łrelse af de sager, der forel√¶gges Domstolen.

Justitssekretæren er institutionens generalsekretærog leder dens tjenestegrene under tilsyn af Domstolens præsident.

Domstolen kan s√¶ttes af samtlige medlemmer (plenum), i Den Store Afdeling (13 dommere) eller i afdelinger med 3 eller 5 dommere. Domstolen s√¶ttes af samtlige medlemmer i s√¶rlige tilf√¶lde, der er opregnet i Domstolens statut (n√•r den skal afskedige Den Europ√¶iske Ombudsmand eller et medlem af Kommissionen, som har tilsidesat sine forpligtelser.), og n√•r Domstolen finder, at en sag er af s√¶rlig vigtighed. Den s√¶ttes i Den Store Afdeling, n√•r en medlemsstat eller en af F√¶llesskabets institutioner, som er part i sagen, anmoder herom samt i s√¶rligt omfattende eller betydelige sager. De √łvrige sager behandles i afdelinger med 5 eller 3 dommere. Form√¶ndene for afdelinger med 5 dommere v√¶lges for en periode af 3 √•r, og form√¶ndene for afdelinger med 3 dommere for en periode af 1 √•r.

Retten i F√łrste Instans
Retten i F√łrste Instans
er sammensat af mindst én dommer fra hver medlemsstat (27 i 2007). Dommerne udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst for et tidsrum af seks år. De kan genudnævnes. De udpeger af deres midte deres præsident for tre år. De udnævner en justitssekretær for et tidsrum af seks år.
Dommerne ud√łver deres funktioner upartisk og i fuld uafh√¶ngighed.
I modsætning til Domstolen råder Retten ikke over faste generaladvokater. Denne funktion kan imidlertid undtagelsesvis betros en dommer.
Retten tr√¶der sammen i afdelinger sammensat af fem eller tre dommere, eller den s√¶ttes i visse tilf√¶lde med √©n dommer. Den kan ogs√• tr√¶de sammen i en stor afdeling (13 dommere) eller i plenum, n√•r sagens juridiske problemer eller betydning begrunder det. Mere end 80% af sagerne ved Retten afg√łres af en afdeling med tre dommere.
Formændene for afdelingerne sammensat af fem dommere vælges blandt
dommerne for en periode af tre år.
Retten r√•der over sit eget justitskontor, men har adgang til Domstolens tjenestegrene vedr√łrende sine √łvrige administrative og sproglige behov.

EU-Personaleretten
EU-Personaleretten best√•r af syv dommere, der udn√¶vnes af R√•det for en periode p√• seks √•r og kan genudn√¶vnes, idet udn√¶vnelse sker efter stillingsopslag og efter h√łring af et udvalg best√•ende af syv medlemmer, der er valgt blandt tidligere medlemmer af Domstolen og Retten i F√łrste Instans og jurister med anerkendte faglige kvalifikationer.

Rådet påser ved udnævnelsen af dommerne, at EU-Personaleretten får en afbalanceret sammensætning på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaternes statsborgere og for så vidt angår de repræsenterede nationale retssystemer.

EU-Personalerettens dommere udpeger af deres midte deres præsident for et tidsrum af tre år, idet denne kan udpeges på ny.

EU-Personaleretten træder sammen i afdelinger sammensat af tre dommere. Når sagens betydning eller juridiske problemer begrunder det, kan den imidlertid henvise en sag til plenum. I tilfælde, som skal fastsættes i dens procesreglement, vil EU-Personaleretten desuden kunne nedsætte en afdeling med fem dommere eller en enkelt dommer.

Dommerne udpeger en justitssekretær for et tidsrum af seks år.

EU-Personaleretten har sit eget justitskontor, men den benytter sig af Domstolens tjenestegrene til opfyldelse af sine administrative og lingvistiske behov.

* * *
Omtale af Domstolen hos Folketingets EU-oplysning.