EU’s beslutning P7_TA(2010)0489 af 16. december 2010 om menneskerettighederne i verden 2009 og EU’s menneskerettighedspolitik.

Vist 98 gange.
Europa-Parlamentets beslutning – P7_TA(2010)0489 – af 16. december 2010 om √•rsberetningen om menneskerettighederne i verden 2009 og EU’s menneskerettighedspolitik.

  • der henviser til EU’s ellevte √•rsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden, der d√¶kker perioden fra juli 2008 til december 2009,
  • der henviser til Lissabontraktatens artikel 6 og 21,
  • der henviser til Verdenserkl√¶ringen om Menneskerettigheder og samtlige relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter,
  • der henviser til De Forenede Nationers pagt,
  • der henviser til alle De Forenede Nationers menneskerettighedskonventioner og de valgfrie protokoller hertil [1],
  • der henviser til de regionale menneskerettighedsinstrumenter, herunder is√¶r det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, den dertil knyttede frivillige protokol om kvinders rettigheder i Afrika, den amerikanske menneskerettighedskonvention og det arabiske menneskerettighedscharter samt ASEAN’s mellemstatslige menneskerettighedskommission,
  • der henviser til ikrafttr√¶delsen af Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC) den 1. juli 2002 og til sine beslutninger om ICC [2],
  • der henviser til R√•dets f√¶lles holdning 2003/444/FUSP af 16. juni 2003 vedr√łrende Den Internationale Straffedomstol og R√•dets handlingsplan som opf√łlgning p√• den f√¶lles holdning; der erindrer om ICC’s vigtige rolle med hensyn til bek√¶mpelse af de grove forbrydelser, der h√łrer under domstolens kompetence,
  • der henviser til EU’s tilsagn om at st√łtte ICC i varetagelsen af dens funktioner p√• hensigtsm√¶ssig vis,
  • der henviser til, at de enkelte stater har pligt til at ud√łve deres strafferetlige myndighed over de ansvarlige for internationale forbrydelser;
  • der henviser til den europ√¶iske menneskerettighedskonvention og de igangv√¶rende forhandlinger om EU’s tiltr√¶delse af denne konvention,
  • der henviser til Den Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder,
  • der henviser til partnerskabsaftalen mellem AVS og EU og den seneste √¶ndring heraf [3],
  • der henviser til Europa-Parlamentets og R√•dets forordning (EF) nr. 1889/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af et finansieringsinstrument til fremme af demokrati og menneskerettigheder p√• verdensplan [4] (Det Europ√¶iske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder, EIDHR),
  • der henviser til sine tidligere beslutninger om menneskerettighederne i verden,
  • der henviser til sin beslutning af 14. januar 2009 [5] om udvikling af FN’s Menneskerettighedsr√•d, herunder EU’s rolle, og sin beslutning af 25. februar 2010 [6] om den 13. samling i FN’s Menneskerettighedsr√•d,
  • der henviser til sine beslutninger af 1. februar 2007 [7] og 26. april 2007 [8] om initiativet til et universelt moratorium for d√łdsstraf og FN’s Generalforsamlings resolution 62/149 af 18. december 2007 om det verdensomsp√¶ndende moratorium for brug af d√łdsstraf samt til sin beslutning af 7. oktober 2010 om Verdensdagen mod d√łdsstraf,
  • der henviser til protokol nr. 13 til den europ√¶iske menneskerettighedskonvention og grundl√¶ggende frihedsrettigheder vedr√łrende afskaffelse af d√łdsstraf ogs√• i krigstid,
  • der henviser til FN’s erkl√¶ring om menneskerettighedsfork√¶mpere, de aktiviteter, der ud√łves af FN’s generalsekret√¶rs s√¶rlige repr√¶sentanter vedr√łrende situationen for menneskerettighedsfork√¶mpere, EU’s retningslinjer om menneskerettighedsfork√¶mpere og sin beslutning af 17. juni 2010 om menneskerettighedsfork√¶mpere [9],
  • der henviser til FN-erkl√¶ringen om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling p√• grundlag af religion og tro,
  • der henviser til Den Europ√¶iske Unions retningslinjer for fremme af overholdelsen af den humanit√¶re folkeret [10], om d√łdsstraf, tortur og andre former for brutal, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling, om menneskerettighedsfork√¶mpere, om menneskerettighedsdialoger med tredjelande og om fremme og beskyttelse af b√łrns rettigheder og om vold mod kvinder og piger og bek√¶mpelse af alle former for diskrimination imod dem,
  • der henviser til R√•dets v√¶rkt√łjss√¶t til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, b√łsser, bi- og transseksuelle [a] [11] (LGBT-personer) ,
  • der henviser til sin beslutning af 22. oktober 2009 om demokratiopbygning i EU’s eksterne forbindelser [12],
  • der henviser til alle sine beslutninger om uops√¶ttelige sager om brud p√• menneskerettighederne, demokrati og retsstatsprincippet,
  • der henviser til sin beslutning af 21. januar 2010 om menneskerettighedskr√¶nkelser i Kina, navnlig sagen om Liu Xiaobo [13],
  • der henviser til forretningsordenens artikel 48 og artikel 119, stk. 2,
  • der henviser til bet√¶nkning fra Udenrigsudvalget (A7-0339/2010) [f],
  1. der henviser til, at Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fortsat er verdens referencedokument, der sætter alle mennesker i centrum for indsatsen,
  2. der henviser til, at EU’s ellevte √•rsberetning om menneskerettigheder (2008/2009) giver et generelt overblik over EU’s indsats til fordel for menneskerettigheder og demokrati i verden,
  3. der henviser til, at hensigten med denne beslutning er at unders√łge, evaluere og i s√¶rlige tilf√¶lde frems√¶tte konstruktiv kritik af EU’s aktiviteter, hvad ang√•r menneskerettigheder og demokrati,
  4. der henviser til, at EU’s interne menneskerettighedsindsats har direkte indflydelse p√• Unionens trov√¶rdighed og evne til at gennemf√łre en effektiv menneskerettighedspolitik udadtil,
  5. der henviser til, at EU bygger p√• v√¶rdierne respekt for den menneskelige v√¶rdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne, herunder religionsfrihed og rettigheder for personer, der tilh√łrer mindretal,
  6. der henviser til, at retf√¶rdighed, demokrati og retsstatsprincippet udg√łr grundlaget for varig fred, idet de garanterer de grundl√¶ggende frihedsrettigheder og menneskerettighederne, og der ikke kan opn√•s varig fred ved at sk√¶rme de ansvarlige for systematiske kr√¶nkelser af menneskerettighederne og overtr√¶delser af den internationale strafferet,
  7. der henviser til, at Lissabontraktaten har styrket EU’s bef√łjelser p√• omr√•det for udenrigspolitik p√• en m√•de, der vil styrke dets v√¶rdier og m√•ls√¶tninger; der henviser til, at de vigtigste innovationer i forbindelse med EU’s optr√¶den udadtil, s√•som Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant for den f√¶lles udenrigs- og sikkerhedspolitik/n√¶stformand i Kommissionen og Tjenesten for EU’s Optr√¶den Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), yderligere skal konsolidere EU’s indsats udadtil p√• omr√•det for menneskerettigheder og skal skabe bedre muligheder for at integrere menneskerettighederne i alle relevante politikomr√•der,
  8. der henviser til, at traktaten giver EU juridisk personlighed, hvilket vil give den mulighed for at tiltr√¶de den europ√¶iske menneskerettighedskonvention og give Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg mulighed for at verificere, at EU’s retsakter er i overensstemmelse med konventionen,
  9. der henviser til, at EU’s charter om grundl√¶ggende rettigheder med Lissabontraktatens ikrafttr√¶den er blevet juridisk bindende, hvilket styrker beskyttelsen af menneskerettighederne i Europa,
  10. der henviser til, at EU uforbeholdent st√łtter ICC, arbejder for at udbrede Romstatuttens universalitet og beskytte dens etiske soliditet med henblik p√• at beskytte og fremme domstolens uafh√¶ngighed,
  11. der henviser til, at det er n√łdvendigt at opdatere R√•dets f√¶lles holdning af 16. juni 2003 og handlingsplanen af 2004 i lyset af udviklingen i international strafferet siden 2004; der henviser til, at EU’s konkrete bistand og samarbejde b√łr intensiveres og forbedres i takt med stigningen i antallet af arrestordrer og retssager ved ICC,
  12. der henviser til, at bestr√¶belser p√• at bek√¶mpe terrorismen i verden har √łget behovet for at forlige sikkerhedshensyn med respekt for menneskerettighederne,
  13. der henviser til, at den globale √łkonomiske og finansielle krise har haft negativ indvirkning p√• de √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; der henviser til, at de fattigste menneskers rettigheder er h√•rdest ramt; der henviser til, at millioner af mennesker p√• grund af stigende og ustabile priser og spekulation i r√•varer m√• k√¶mpe for at opfylde deres basale behov i lande i Afrika, Asien og Latinamerika; der henviser til, at millioner af mennesker har oplevet usikkerhed og nedv√¶rdigelse, og at protester i visse lande er blevet m√łdt med undertrykkelse og vold
  14. der henviser til, at √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder skal have samme opm√¶rksomhed og behandles p√• lige fod med borgerlige og politiske rettigheder, og at menneskerettighedsklausuler i aftaler, der indg√•s mellem EU og tredjelande, skal overholdes og gennemf√łres,
  15. der henviser til, at klima√¶ndringer √łver varig og langsigtet indflydelse p√• menneskerettigheder; der henviser til, at de negative f√łlger sandsynligvis is√¶r vil ramme s√•rbare grupper, s√•som oprindelige folk, b√•de i udviklingslandene og i Arktis, men at disse f√łlger ogs√• kan v√¶re langt videre forgrenede,
  16. der henviser til, at bek√¶mpelsen af straffrihed har meget stor betydning, da den har til form√•l at forebygge og straffe de groveste forbrydelser og gerningsm√¶ndene; der henviser til, at straffrihed er et tv√¶rg√•ende anliggende, som ber√łrer et bredt udsnit af menneskerettighedssp√łrgsm√•l, bl.a. tortur, d√łdsstraf, vold imod kvinder, forf√łlgelse af menneskerettighedsfork√¶mpere og terrorbek√¶mpelse,
  17. der henviser til, at det gamle menneskerettighedsproblem i forbindelse med afkolonisering if√łlge FN stadig ikke er l√łst overalt i EU’s umiddelbare n√¶romr√•de, s√•som i tilf√¶ldet Vestsahara,
  18. der henviser til sin beslutning af 25. november 2010 om situationen i Vestsahara [14],
  19. der henviser til den overordentligt store betydning, som gennemf√łrelse og h√•ndh√¶velse af grundprincipperne i den europ√¶iske menneskerettighedskonvention har for EU-institutionernes virke,
  20. der henviser til, at der forekommer nye former for menneskerettighedskrænkelser i verden, navnlig på området for nye informationsteknologier, herunder misbrug og censurering af internettet og krænkelse af privatlivets fred gennem udnyttelse af personoplysninger,
  21. der henviser til, at religions- og trosfriheden i stigende grad er truet, navnlig fordi autorit√¶re regeringer forf√łlger religi√łse mindretal, eller fordi regeringer ikke forhindrer angreb, chikane eller andre skadevoldende handlinger mod individer eller religi√łse grupper,
  22. der henviser til, at der forekommer krænkelser af menneskerettighederne både i lande, der anerkender de internationale menneskerettighedsinstrumenters jurisdiktion, og i lande, der lader hånt om disse historisk erhvervede rettigheder,
  1. gentager, at det fortsat er fast besluttet p√• at forsvare menneskerettighederne og demokratiet i verden, og minder om sin langvarige indsats i denne henseende, gennem udvikling af en st√¶rk og effektiv EU-menneskerettighedspolitik, der sikrer √łget sammenh√¶ng og overensstemmelse p√• alle politikomr√•der og gennem bilaterale forbindelser med tredjelande og aktiv deltagelse i internationale fora, s√•vel som ved at st√łtte internationale og lokale civilsamfundsorganisationer;
  2. mener, at Lissabontraktatens ikrafttr√¶den udg√łr en historisk anledning til at udfylde de resterende lakuner i EU’s politik for fremme af menneskerettighederne og demokratiet; opfordrer i denne forbindelse EU-Udenrigstjenesten til fuldt ud at overholde Lissabontraktatens form√•l og √•nd og sikre, at respekt for og fremme af menneskerettighederne stilles i centrum for de forskellige omr√•der i Unionens eksterne politik, jf. artikel 2, 3 og 21 i EU-traktaten;
  3. p√•peger, at EU’s optr√¶den p√• den internationale scene, jf. EU-traktatens afsnit V, kapitel 1, bygger p√• demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighedernes og de grundl√¶ggende frihedsrettigheders universalitet, umistelighed og udelelighed; understreger, at disse principper udg√łr et f√¶lles grundlag for forbindelserne med tredjelande;
  4. till√¶gger derfor afg√łrelsen om, hvor menneskerettighederne skal placeres i udenrigstjenestens struktur, stor betydning; anmoder derfor om oprettelse af et direktorat for menneskerettigheder og demokrati, som skal have til opgave at udvikle en effektiv EU-strategi for menneskerettigheder og demokrati og varetage den overordnede samordning inden for samtlige multilaterale fora; understreger, at det er n√łdvendigt at s√łrge for, at ekspertise p√• omr√•det menneskerettigheder og demokrati forankres som n√łgleansvarsomr√•de i hver enkelt geografisk eller politisk sektion i udenrigstjenesten, og er fuldt overbevist om, at denne tilgang forhindrer, at menneskerettighederne isoleres, og er den eneste metode til at sikre fuld overholdelse af Lissabontraktatens bestemmelser;
  5. anerkender Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentants engagement i opbygningen af en aktiv rolle for EU p√• verdensscenen med henblik p√• at forbedre menneskerettighederne og demokratiet p√• globalt plan; opfordrer i denne henseende indtr√¶ngende Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at s√łrge for oprettelse af en menneskerettighedsgruppe (COHOM) med base i Bruxelles, som effektivt skal integrere og sikre rettidige bidrag p√• andre omr√•der fra EU-institutioner og -politikker; opfordrer i samme √•nd Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at overveje betydningen af obligatorisk opl√¶ring i menneskerettigheder for EU-ansatte, herunder delegationsledere og direkt√łrer i EU-udenrigstjenesten;
  6. opfordrer til, at der neds√¶ttes en s√¶rlig repr√¶sentant for menneskerettigheder; understreger, at udn√¶vnelsen af s√¶rlige EU-repr√¶sentanter p√• menneskerettighedsomr√•det, navnlig for menneskerettighedsfork√¶mpere, humanit√¶r folkeret og international ret og for kvinders og b√łrns rettigheder, kan bidrage til at styrke sammenh√¶ngen i og synligheden af EU’s optr√¶den udadtil p√• dette omr√•de; understreger, at disse s√¶rlige EU-repr√¶sentanter skal udpeges p√• ekspertniveau og have gjort en dokumenteret indsats p√• menneskerettighedsomr√•det;
  7. mener, at der er et presserende behov for en mere sammenh√¶ngende ramme for at g√łre EU’s st√łtte til demokratiopbygning verden over mere effektiv; er af den opfattelse, at en konsekvent EU-udenrigspolitik skal have indsatsen for demokrati og menneskerettigheder som √łverste prioritet, eftersom et demokratisk samfund, retsstatsprincippet og sikkerhed for grundl√¶ggende frihedsrettigheder udg√łr grundlaget for h√•ndh√¶velsen af menneskerettighederne, der skal inkluderes i alle aftaler om samarbejde og strategisk partnerskab mellem EU og tredjelande; mener, at EU’s nye institutionelle struktur og is√¶r EU-Udenrigstjenesten giver mulighed for at √łge EU’s sammenh√¶ng og effektivitet p√• dette omr√•de;
  8. opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at efterleve sine tilsagn om at integrere menneskerettighederne i hele EU’s indsats udadtil, s√• de afspejles i EU-Udenrigstjenestens struktur og de ressourcer, der afs√¶ttes internt heri, for at s√¶tte denne nye tjeneste i stand til at sikre, at menneskerettighedssp√łrgsm√•l afspejles i alle omr√•der af EU’s optr√¶den udadtil, herunder FSFP, udvikling og handel;
  9. er af den opfattelse, at ordningen med EU’s s√¶rlige repr√¶sentanter b√łr videreudvikles snarere end gradvist udfases, is√¶r for at d√¶kke lande og regioner, hvor EU ikke har nogen diplomatisk repr√¶sentation; finder det afg√łrende, i betragtning af menneskerettighedernes betydning i konflikter og situationer efter konflikter, at alle EU’s s√¶rlige repr√¶sentanter udstyres med et mandat, der omfatter borgerlige og politiske rettigheder, √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, kvinders og b√łrns rettigheder, international humanit√¶r folkeret og international retf√¶rdighed og specifikt n√¶vner fremme og sikring af respekt for menneskerettighederne, demokratiet og retsstatsprincippet; understreger, at EU’s s√¶rlige repr√¶sentanter fungerer som omdrejningspunkter for intern vejledning, ekspertise og repr√¶sentation og som de naturlige kontakter for tredjelande og andre akt√łrer uden for EU; gl√¶der sig over udn√¶vnelsen af mindst √©n person i hver EU-delegation som den kontaktperson, der skal lede samordningen, integrationen og tilsynet p√• menneskerettighedsomr√•det;
  10. gl√¶der sig over Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentants vilje til at foretage en grundl√¶ggende gennemgang af alle EU-instrumenterne p√• dette omr√•de, lige fra menneskerettighedsdialogen til EU’s retningslinjer, fra Det Europ√¶iske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR) til EU’s bilaterale hj√¶lp og indsats i multilaterale fora, og vilje til at indlede en h√łringsproces om udvikling af landestrategier, der omfatter alle menneskerettigheder, der er kodificeret ved internationale pagter og FN’s konventioner, og som ogs√• omfatter √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder; understreger, at Europa-Parlamentet er fast besluttet p√• at deltage fuldt ud i denne h√łring, og at denne deltagelse er v√¶sentlig; understreger, at det er n√łdvendigt at inddrage civilsamfundsorganisationer i h√łringen;
  11. er enigt i det synspunkt, at en s√•dan landestrategi om menneskerettigheder, som Parlamentet gentagne gange har anmodet om, kan g√łre EU’s optr√¶den udadtil v√¶sentligt mere konsekvent og effektiv, n√•r strategien g√łres til et referencedokument, hvori der fastl√¶gges landespecifikke prioriteter og m√•l, der skal integreres i alle relevante eksterne EU-politikker og -instrumenter;
  12. fremh√¶ver navnlig, som led i gennemgangen, betydningen af at foretage en grundig vurdering af menneskerettighedsaspekterne i den europ√¶iske naboskabspolitik (ENP), der navnlig skulle vedr√łre sammenh√¶ngen og effektiviteten af eksisterende mekanismer som handlingsplanerne, statusrapporterne, menneskerettighedsdialogerne og beslutningstagningen i forbindelsen med opgraderingen af forbindelserne med tredjelande;
  13. betragter den reviderede rammeaftale om forbindelserne mellem Parlamentet og Kommissionen som et gennembrud for Parlamentet i samarbejdet med Kommissionen, men beklager, at R√•det ikke er part i aftalen; fastholder, at det er n√łdvendigt at √łge gennemsigtigheden og den ubegr√¶nsede adgang til dokumenter mellem alle EU-institutionerne for at udvikle et mere effektivt interinstitutionelt samarbejde og en st√łrre sammenh√¶ng;
  14. p√•peger, at det er afg√łrende, at der udvikles en sammenh√¶ngende EU-udenrigspolitik, hvis Unionen skal kunne spille en central og konstruktiv rolle med hensyn til fremme af menneskerettighederne over hele verden; opfordrer medlemsstaterne til at udvise vedholdende engagement og politisk vilje i forf√łlgelsen af dette m√•l;
  15. understreger, at EU’s evne til at reagere hurtigt p√• tredjelandes overtr√¶delser af menneskerettighederne skal opprioriteres, is√¶r hvad ang√•r at yde st√łtte til menneskerettighedsfork√¶mpere i fare, s√•vel som ved EU-baserede virksomheders overtr√¶delser af menneskerettighederne i tredjelande, hvilket skal ske gennem udarbejdelsen af strategiske handlingsplaner;
  16. anerkender, at ikke-statslige organisationer er v√¶sentlige for demokratiske samfunds udvikling og succes, for fremme af gensidig forst√•else og tolerance og for at kunne iv√¶rks√¶tte og opretholde politiske prioriteter og f√¶lles l√łsninger vedr√łrende udfordringerne for den demokratiske udvikling;
EU’s √•rsberetning om menneskerettighederne i verden
  1. understreger betydningen af EU’s √•rsberetning om menneskerettighederne, fordi den indeholder en analyse og en evaluering af EU’s menneskerettighedspolitik, og is√¶r fordi den skaber opm√¶rksomhed om menneskerettighedssp√łrgsm√•l i almindelighed; fremh√¶ver Parlamentets ret til at f√łre demokratisk kontrol med Kommissionens og R√•dets tiltag p√• menneskerettighedsomr√•det; opfordrer til fuld inddragelse af Parlamentet i udarbejdelsen af afsnit af kommende √•rsberetninger, hvad ang√•r Parlamentets egen virksomhed p√• menneskerettighedsomr√•det, hvilket vil afspejle praksis under en r√¶kke tidligere formandskaber;
  2. gl√¶der sig over Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentants forel√¶ggelse af EU’s √•rsberetning for Parlamentet og den nye beretningsperiode, der falder sammen med kalender√•ret, hvilket giver Parlamentet mulighed for at afs√¶tte m√łdeperioden i december til menneskerettigheder, herunder med uddeling af Sakharovprisen for tankefrihed og dr√łftelsen af Europa-Parlamentets √•rlige beretning om menneskerettighederne i verden og EU’s politik p√• omr√•det;
  3. opfordrer Parlamentet, R√•det og Kommissionen til at g√łre en st√łrre indsats for at videreformidle EU’s √•rsberetning om menneskerettigheder og demokrati og sikre, at den n√•r ud til s√• mange som muligt, is√¶r dem der besk√¶ftiger sig med at fremme menneskerettigheder og demokrati rundt omkring i verden; opfordrer ligeledes til oplysningskampagner i offentligheden med henblik p√• at styrke EU’s profil p√• omr√•det; anerkender, at der i den foreliggende version er foretaget nogle forbedringer, der g√łr freml√¶ggelsen klarere;
  4. gentager sin anmodning om, at R√•det, Kommissionen og EU-delegationer og ambassader p√• de relevante steder stiller flere og bedre oplysninger til r√•dighed for vurdering af politikker, og at der fastl√¶gges og foresl√•s specifikke retningslinjer til forbedring af den overordnede metode, minimere eventuelle uoverensstemmelser og tilpasse de politiske prioriteter efter det enkelte lands forhold med henblik p√• vedtagelsen af de landespecifikke menneskerettighedsstrategier, som fastsat i EU-Udenrigstjenestens program; mener, at sp√łrgsm√•let om gennemsigtighed b√łr have en fremtr√¶dende plads i EU’s tiltag i form af √łget adgang til dagsordener og dokumenter i sager, hvor menneskerettighederne specifikt dr√łftes med tredjelande;
  5. gentager sin opfordring til en regelm√¶ssig evaluering af anvendelsen og resultaterne af EU’s politikker, instrumenter, initiativer og dialoger vedr√łrende menneskerettigheder i tredjelande og til, at resultaterne forel√¶gges i fuldt omfang for Parlamentet; opfordrer R√•det og Kommissionen til at udarbejde s√¶rlige kvantificerbare indekser for at fastsl√• effektiviteten af disse politikker;
EU’s aktiviteter p√• menneskerettighedsomr√•det i internationale fora
  1. understreger, at EU’s kommende tiltr√¶delse af den europ√¶iske menneskerettighedskonvention vil v√¶re en lejlighed til at bevise EU’s engagement i bestr√¶belserne p√• at forsvare menneskerettighederne i og uden for EU’s gr√¶nser; opfordrer medlemsstaterne til at st√łtte dette og forpligte EU-borgerne i forbindelse hermed;
  2. opfordrer indtr√¶ngende Kommissionen og R√•det til i og uden for EU at udbrede kendskabet til den europ√¶iske menneskerettighedskonvention, ogs√• med henblik p√• at udbrede offentlighedens kendskab til ICC’s jurisdiktion, som kan anvendes til at behandle og afhj√¶lpe de overtr√¶delser, som en af Europar√•dets medlemsstater eller dens borgere uds√¶ttes for;
  3. opfordrer indtr√¶ngende den h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at sikre, at EU-Udenrigstjenesten er velintegreret og koordineret med andre internationale organer, regionale organisationer og disses arbejde for at fremme menneskerettighederne; opfordrer den h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at sikre, at anbefalinger, vigtige sp√łrgsm√•l og prioriteter, der er udtrykt i og af FN-systemet, Europar√•det, OSCE og andre internationale institutioner integreres fuldt ud og systematisk i alle EU’s politikomr√•der, og i menneskerettighedsomr√•det i s√¶rdeleshed;
  4. konstaterer med beklagelse den langsommelige sagsbehandlingstid ved Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol, som i visse tilf√¶lde har v√¶ret op til syv √•r; bem√¶rker, at der er ca. 100 000 verserende sager ved domstolen; understreger, at domstolen skal v√¶re en eksemplarisk institution til beskyttelse af retten til domstolspr√łvelse og en retf√¶rdig rettergang; opfordrer indtr√¶ngende EU-institutionerne og EU’s medlemsstater til at g√łre alt for at bist√• domstolen; gl√¶der sig over, at Rusland, som var det sidste ud af Europar√•dets 47 deltagende stater, og som n√¶gtede at ratificere protokol nr. 14, har ratificeret protokol nr. 14 til europ√¶iske menneskerettighedskonvention om effektivisering af domstolens arbejde, idet den forenkler dens procedurer og har til form√•l at hj√¶lpe med at h√•ndtere puklen af sager, idet protokollen kun kan tr√¶de i kraft, n√•r den er ratificeret af alle Europar√•dets medlemmer;
  5. opfordrer til √łget samarbejde mellem Europar√•det og EU om at fremme og sikre respekt for menneskerettighederne, herunder √łkonomiske og sociale rettigheder og rettigheder for personer tilh√łrende mindretal, at fremme rettighederne for LGBT-personer og fork√¶mpere for LGBT-rettigheder, at sikre, at ofre for forskelsbehandling har kendskab og adgang til reelle retslige klagemuligheder ved nationale instanser med henblik p√• at bek√¶mpe forskelsbehandling, s√•vel som at beskytte regional- og mindretalssprog ved at bruge de juridiske redskaber, som ikke-forskelsbehandling og eksisterende organisationer for sociale rettigheder udg√łr, til at promovere mangfoldighed og tolerance;
  6. opfordrer EU’s medlemsstater til at undertegne og ratificere alle FN’s og Europar√•dets centrale menneskerettighedskonventioner og valgfrie protokoller hertil, is√¶r den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder af 1990, den internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod ufrivillig forsvinding, FN’s erkl√¶ring om oprindelige folks rettigheder af 13. september 2007, ILO-erkl√¶ringen om grundl√¶ggende principper og rettigheder i forbindelse med arbejde, Europar√•dets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, den europ√¶iske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog, den valgfri protokol til den internationale konvention om √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, de valgfrie protokoller til konventionen om barnets rettigheder og FN’s Konvention om Handicappedes Rettigheder; fastholder, at den til konventionen knyttede protokol b√łr betragtes som en integreret del af denne, og sl√•r til lyd for samtidig tiltr√¶delse af begge [15];
  7. understreger, at definitionerne af menneskerettigheder, som det internationale samfund har vedtaget siden Anden Verdenskrig har vist sig at v√¶re tilstr√¶kkelig fleksible til at omfatte nye tendenser i menneskets fremskridt, men understreger behovet for at kodificere nye rettigheder for at reagere p√• nye trusler mod friheder, som f.eks. frihed for videnskab, samvittighed, viden, k√łnsidentitet og seksuel orientering samt alle rettighederne i forbindelse med det digitale omr√•de med udgangspunkt i den almene adgang til internettet;
  8. understreger betydningen af at styrke rationaliseringen og om muligt samordningen af internationale organer med kompetence på menneskerettighedsområdet og af deres procedurer, med det mål altid at sikre en mere effektiv indsats til fremme og forsvar af de grundlæggende rettigheder, der er omfattet af de dertil knyttede internationale instrumenter;
  9. understreger behovet for √łget opm√¶rksomhed p√• Europar√•dets og FN’s forskellige overv√•gningsmekanismer og for et t√¶ttere samarbejde med deres forskellige traktatf√¶stede organer for bedre at kanalisere deres unders√łgelsesresultater og bruge deres ekspertise p√• omr√•det;
  10. gl√¶der sig over EU’s indsats i FN’s Generalforsamlings tredje udvalg (om sociale, humanit√¶re og kulturelle anliggender) vedr√łrende en lang r√¶kke resolutioner, is√¶r om opfordringen til et moratorium for anvendelsen af d√łdsstraf, som fik st√łtte fra mange lande, om barnets rettigheder, religi√łs intolerance og menneskerettighedssituationen i Burma/Myanmar og Den Demokratiske Folkerepublik Korea;
  11. gl√¶der sig over, at FN’s h√łjkommiss√¶r for menneskerettigheder i oktober 2009 har √•bnet sit f√łrste europ√¶iske regionale kontor i Bruxelles; foresl√•r at etablere et effektivt samarbejde med h√łjkommiss√¶ren med henblik p√• at forbedre arbejdet med at fremme og f√łlge op p√• udformningen og gennemf√łrelsen af menneskerettighedsstandarder og -politikker i EU og resten af Europa;
  12. opfordrer R√•det og Kommissionen til at fastl√¶gge en strategi over for lande, der n√¶gter at samarbejde fuldt ud med FN’s mekanismer eller tillade adgang for uafh√¶ngige FN-eksperter og s√¶rlige rapport√łrer, for at udvirke, at landene tillader dem uhindret adgang til deres territorier og afholder sig fra at hindre dem i deres arbejde;
  13. beklager sv√¶kkelsen af EU’s politik og adf√¶rd over for den burmesiske junta og understreger, at den nuv√¶rende holdning ikke er hensigtsm√¶ssig i kampen mod den tragiske politiske, sociale og menneskelige situation, som har kendetegnet tilv√¶relsen for det burmesiske folk siden indf√łrelsen af milit√¶rstyret, og at denne holdning risikerer at blive betragtet som at form for eftergivenhed over for diktaturet;
  14. gl√¶der sig over EU’s st√łtte til initiativer, der i FN og i andre internationale fora fremmer afkriminalisering af homoseksualitet; opfordrer til, at EU i samr√•d med ligesindede lande i alle internationale fora st√łtter initiativer, der ford√łmmer kr√¶nkelser af menneskerettighederne knyttet til seksuel orientering og k√łnsidentitet; fremh√¶ver, at flertallet af lande i verden, herunder EU’s medlemsstater, f√łrer en politik over for lesbiske, b√łsser, bi- og transseksuelle [b] personer, der er diskriminerende og i strid med menneskerettighederne; opfordrer derfor medlemsstaterne og EU til at bringe denne forskelsbehandling til oph√łr og sikre lige adgang til sundhedsydelser og behandling, herunder kirurgisk behandling, for disse personer; opfordrer EU og medlemsstaterne til gennem deres indrejsepolitik at vise s√¶rligt hensyn til f.eks. tredjelandsstatsborgere, der er ofre for forskelsbehandling p√• grund af deres seksuelle orientering og k√łn;
  15. opfordrer Kommissionen og R√•det til at fremme en officiel og juridisk legitimering af udtrykket “klimaflygtning” (hvorved forst√•s en person, der er tvunget til at flygte fra sit hjem og s√łge tilflugt i udlandet som f√łlge af klimaforandringerne), som endnu ikke er anerkendt i folkeretten eller i nogen juridisk bindende international aftale;
  16. opfordrer til et √łget samarbejde mellem FN, dets Permanente Forum for Oprindelige Folk og EU vedr√łrende beskyttelse af oprindelige folks rettigheder, idet oprindelige folk over alt i verden tilh√łrer en af de mest s√•rbare grupper;
FN’s Menneskerettighedsr√•d (UNHRC)
  1. understreger UNHRC‘s centrale rolle i FN’s struktur og dets potentiale til at udvikle sig til en v√¶rdifuld ramme om EU’s multilaterale menneskerettighedsbestr√¶belser; bem√¶rker, at dette nye organ fortsat skal str√¶be efter at arbejde i overensstemmelse med de h√łjeste standarder og p√• en s√• effektiv m√•de som muligt for at opn√• st√łrre trov√¶rdighed;
  2. understreger, at civilsamfundsorganisationernes aktive deltagelse spiller en afg√łrende rolle for UNHRC‘s effektivitet;
  3. bifalder udtrykkeligt den kendsgerning, at den nuv√¶rende amerikanske regering bestr√¶ber sig p√• at deltage mere aktivt i FN og har indtaget en plads i UNHRC i perioden 2009 til 2012; anerkender, at USA’s medlemskab √łger UNHRC‘s trov√¶rdighed og kapacitet; opfordrer EU til at styrke samarbejdet med USA, is√¶r hvad ang√•r udveksling af erfaringer fra menneskerettighedsdialoger;
  4. minder om, at UNHRC‘s procedurer i 2011 vil blive underkastet en omfattende revision, og opfordrer derfor EU til aktivt at forberede sig p√• og deltage i denne revision;
  5. fremh√¶ver, at den universelle regelm√¶ssige gennemgang (UPR) har stor betydning, og opfordrer R√•det, Kommissionen og is√¶r den nye EU-Udenrigstjeneste til n√łje at f√łlge og overv√•ge UPR‘s tiltag og til, i forbindelse med UNHRC-gennemgangen, at g√łre UPR mere effektiv og l√¶gge st√łrre v√¶gt p√• uafh√¶ngige ekspertvurderinger;
  6. st√łtter kraftigt EU’s bestr√¶belser p√• at forhindre enhver partiskhed og manipulation i forbindelse med UPR; beklager i forbindelse hermed dybt resultaterne af samlingen i februar 2009, der i h√łj grad led under procedurem√¶ssige forstyrrelser og fors√łg p√• at manipulere forl√łbet af gennemgangsprocessen;
  7. opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til regelm√¶ssigt at bes√łge UNHRC og personligt sikre sig, at der er de t√¶ttest mulige forbindelser mellem UNHRC og EU-Udenrigstjenesten p√• alle niveauer; tilskynder det kommende menneskerettighedssegment i EU-Udenrigstjenesten til at etablere en t√¶t samarbejdskontakt med UNHRC; opfordrer til en koordineret dialog med tredjelande om de standpunkter, der er indtaget i UNHRC, ikke blot i Gen√®ve og i de specifikke menneskerettighedsdialoger, men som en integreret del af alle EU’s bilaterale dr√łftelser med disse lande om politik, handel og udviklingssamarbejde;
  8. bem√¶rker, at EU’s medlemsstater er i mindretal i UNHRC; opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at g√łre en samordnet indsats for at udvikle relevante alliancer med de lande og ikke-statslige akt√łrer, som vedvarende forsvarer menneskerettighedernes universelle og udelelige karakter;
  9. opfordrer Unionens h√łje repr√¶sentant og EU’s udenrigsministre til forud for hvert m√łde i UNHRC og FN’s Generalforsamling at vedtage konklusioner fra R√•det (udenrigsanliggender), hvori EU’s prioriteringer og strategier fastl√¶gges;
  10. opfordrer R√•det, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at styrke deres samarbejde med demokratiske regeringer eller regeringer p√• vej mod demokrati fra andre regionsgrupper inden for UNHRC med henblik p√• at forbedre chancerne for, at initiativer med sigte p√• respekt for principperne i FN’s Verdenserkl√¶ring om Menneskerettigheder bliver vellykkede; anmoder i denne henseende Kommissionen og medlemsstaterne om at samordne deres tiltag mere effektivt, og opfordrer Kommissionen til at forel√¶gge en √•rsberetning om afstemningsm√łnstrene i FN vedr√łrende menneskerettighedsanliggender til analyse af, hvordan disse p√•virkes af EU’s og medlemsstaternes politik samt politikken i andre blokke; gentager, at EU-delegationen og EU’s medlemsstater i Gen√®ve b√łr l√¶gge st√łrre v√¶gt p√• kontakter til tredjelande p√• et tidligere tidspunkt i dr√łftelserne og undg√• overdreven fokus p√• interne dr√łftelser, hvormed der s√łges at opn√• enighed i EU med risiko for en tilgang baseret p√• “laveste f√¶llesn√¶vner”;
  11. bekr√¶fter atter den store betydning af disse s√¶rlige procedurer og landemandaterne internt i UNHRC; bifalder det nyligt oprettede tematiske mandat p√• omr√•det for kulturelle rettigheder og bifalder udvidelsen af de tematiske mandater til retten til f√łde, religions- eller trosfrihed samt internt fordrevne; bifalder endvidere udvidelsen af landemandaterne for Burundi, Haiti, Cambodja, Somalia, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Myanmar og Sudan; beklager, at mandaterne for Liberia og Den Demokratiske Republik Congo ikke blev forl√¶nget;
  12. gl√¶der sig over UNHRC‘s beslutning i 2008 om at forl√¶nge mandatet for FN’s generalsekret√¶rs s√¶rlige repr√¶sentant for erhvervsliv og menneskerettigheder samt R√•dets konklusioner, der blev vedtaget i december 2009 under det svenske formandskab, hvori der udtrykkes gl√¶de over den s√¶rlige repr√¶sentants arbejde; opfordrer EU’s medlemsstater til fortsat at arbejde hen imod gennemf√łrelsen af mandatets endelige anbefalinger og rammen under overskriften “beskytte, respektere, afhj√¶lpe”, der skal forel√¶gges for UNHRC i 2011;
  13. gl√¶der sig over UNHRC‘s s√¶rlige samlinger ang√•ende menneskerettighedssituationen i den √łstlige del af Den Demokratiske Republik Congo om de √łkonomiske og finansielle krisers indvirkning p√• den universelle gennemf√łrelse og reelle ud√łvelse af menneskerettighederne, samt hvad ang√•r menneskerettighedssituationen i Sri Lanka og i de besatte pal√¶stinensiske omr√•der og √ėstjerusalem; beklager, at det p√• UNHRC‘s 12. samling den 16. oktober 2009 ikke lykkedes EU-medlemsstaterne at freml√¶gge en eneste holdning i relation til afstemningen om Goldstonerapporten, idet 4 medlemsstater stemte imod, 2 hverken stemte for eller imod, og 2 medlemsstater ikke var til stede under afstemningen; opfordrer medlemsstaterne og alle relevante EU-institutioner til at opn√• sn√¶vrere politisk koordinering i UNHRC og andre FN-instanser; understreger, at alle parters respekt for den internationale menneskerettighedslovgivning og den humanit√¶re folkeret under alle omst√¶ndigheder er en afg√łrende foruds√¶tning for at opn√• en retf√¶rdig og varig fred i Mellem√łsten; opfordrer derfor alle parter til at efterkomme FN’s Generalforsamlings resolutioner af 5. november 2009 og 26. februar 2010 ved at foretage efterforskninger, der lever op til de internationale standarder; opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at sikre, at de ansvarlige for overtr√¶delser af folkeretten drages til ansvar i overensstemmelse med EU’s forpligtelse i henhold til Gen√®vekonventionen og EU’s prioritet om at bek√¶mpe straffrihed;
  14. st√łtter uafh√¶ngigheden af Kontoret for FN’s h√łjkommiss√¶r for menneskerettigheder (OHCHR); beklager, at der under den 10. ordin√¶re samling i marts 2009 til trods for EU’s modstand blev vedtaget en resolution om indskr√¶nkning af OHCHR‘s uafh√¶ngighed; opfordrer EU-institutionerne til at bevilge yderligere finansiel st√łtte til OHCHR‘s s√¶rlige procedurer generelt, med henblik p√• at sikre, at alle de s√¶rlige procedurers mandatindehavere har tilstr√¶kkelige midler til at kunne udf√łre deres opgaver p√• tilfredsstillende vis;
EU’s samarbejde med den Internationale Straffedomstol
  1. fastholder sin faste opbakning til Den Internationale Straffedomstol (ICC) og dens prim√¶re m√•ls√¶tning om at bek√¶mpe straffrihed for folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; gl√¶der sig over, at Bangladesh, Seychellerne og Saint Lucia i marts, august og oktober 2010 ratificerede Romstatutten og derved bragte det samlede antal af stater, der har tilsluttet sig statutten, op p√• 114; understreger, at Romstatutten for ICC blev ratificeret af alle EU’s medlemsstater som et essentielt element i EU’s demokratiske principper og v√¶rdier, og opfordrer derfor medlemsstaterne til fuldt ud at overholde statutten som en del af den etablerede EU-ret; understreger betydningen af universalprincippet og opfordrer EU-Udenrigstjenesten, EU’s medlemsstater og Kommissionen til at forts√¶tte deres energiske indsats for at fremme en universel ratificering af Romstatutten og aftalen om privilegier og immuniteter for Den Internationale Straffedomstol og den nationale gennemf√łrelseslovgivning i overensstemmelse med R√•dets f√¶lles holdning 2003/444/FUSP af 16. juni 2003 om ICC og handlingsplanen fra 2004 om opf√łlgning p√• den f√¶lles holdning; anmoder om, at denne indsats udvides til ogs√• at omfatte aftalen om privilegier og immuniteter for Den Internationale Straffedomstol, der er et vigtigt operationelt v√¶rkt√łj for domstolen; opfordrer endvidere EU’s medlemsstater til at revidere og opdatere den f√¶lles holdning og handlingsplanen for ICC med henblik p√• at styrke EU’s konkrete bistand til ICC i lyset af den seneste udvikling og domstolens udfordringer og behov, idet antallet af arrestordrer og retssager ved domstolen fortsat stiger, og til at indlede diskussioner om en eventuel vedtagelse af EU-retningslinjer for international retf√¶rdighed/ICC;
  2. opfordrer p√• det kraftigste EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU-medlemsstaterne til at st√łtte gennemf√łrelsen af ICC’s afg√łrelser og samarbejdet med domstolen i forbindelse med udvidelsesforhandlinger og tiltr√¶delsesprocesser s√•vel som alle EU-topm√łder og dialoger med tredjelande, herunder USA, Kina, Rusland, Den Afrikanske Union og Israel; opfordrer indtr√¶ngende R√•det og Kommissionen til at sikre, at hensynet til retf√¶rdighed er en integreret del af alle fredsforhandlinger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til systematisk at s√łge at f√• indsat en ICC-klausul i relevante aftaler med tredjelande; opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at sikre, at ICC integreres i EU’s udenrigspolitiske prioriteter og inkluderes p√• hensigtsm√¶ssig vis i mandatet for EU’s s√¶rlige repr√¶sentanter og endvidere s√łrge for, at EU-Udenrigstjenestens personale regelm√¶ssig modtager opl√¶ring i ICC-forhold, b√•de i hovedkvarteret og i EU-delegationerne; opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at udn√¶vne en s√¶rlig udsending om international retf√¶rdighed med mandat til at fremme, integrere og repr√¶sentere EU’s engagement i kampen mod straffrihed og at integrere ICC i hele EU’s udenrigspolitik;
  3. gl√¶der sig over, at Belgien den 3. juli 2008 fuldbyrdede en arrestordre udstedt af ICC’s forunders√łgelseskammer III mod Jean Pierre Bemba; bem√¶rker imidlertid med stor bekymring, at otte arrestordrer udstedt af ICC, herunder arrestordrer mod fire h√łjtst√•ende ledere af opr√łrsgruppen LRA i Uganda, mod Bosco Ntaganda i Den Demokratiske Republik Congo, og mod Ahmad Harun, Ali Kushayb og den sudanesiske pr√¶sident Omar Hassan Ahmad Al-Bashir endnu ikke er blevet fuldbyrdet; beklager, at Sudan vedholdende undlader og n√¶gter at arrestere og overf√łre mist√¶nkte til ICC og derved til stadighed tilsides√¶tter sine forpligtelser i henhold til FN’s Sikkerhedsr√•ds resolution 1593 (2005); bem√¶rker, at ICC’s forunders√łgelseskammer I den 26. maj 2010 underrettede FN’s Sikkerhedsr√•d om Republikken Sudans manglende samarbejdsvilje i sagen mod Harun og Kushayb; udtrykker stor bekymring over, at to af ICC’s deltagerstater, Tchad og Kenya, for nylig inviterede og tog imod pr√¶sident Omar al-Bashir p√• deres territorier, selv om de i henhold til Romstatutten er forpligtet til at anholde ham, og at de undlod at fuldbyrde den p√•g√¶ldende arrestordre; opfordrer til fortsat efters√łgning af de tiltalte, og fremh√¶ver den rolle, som EU og ICC vil kunne spille for at sikre, at der foretages efterforskning af mulige krigsforbrydelser i Sri Lanka og Den Demokratiske Republik Congo;
  4. gl√¶der sig over USA’s inddragelse og fornyede engagement i ICC, der ikke mindst er illustreret ved, at USA deltog som observat√łr i det ottende m√łde i Forsamlingen af Deltagerstater i Haag i november 2009 samt ved den f√łrste konference til gennemgang af Romstatutten i juni 2010; noterer med tilfredshed de f√łrste lovende udtalelser om ICC fra den amerikanske regering og de l√łfter om samarbejde med domstolen, der blev afgivet under gennemgangskonferencen; opfordrer USA til at genaktivere sin undertegnelse og engagere sig yderligere i ICC, navnlig ved at samarbejde fuldt ud i situationer, hvor ICC er i f√¶rd med at foretage unders√łgelser eller forel√łbige analyser, og ved at fuldf√łre en omfattende ICC-politik;
  5. opfordrer den n√¶ste Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU til at dr√łfte bek√¶mpelsen af straffrihed i det internationale udviklingssamarbejde og den relevante politiske dialog, som vedtaget i adskillige beslutninger og fastsat i artikel 11, stk. 6, i den reviderede Cotonouaftale, med henblik p√• at integrere bek√¶mpelsen af straffrihed og styrkelsen af retsstatsprincippet i de eksisterende programmer for udviklingssamarbejde og -foranstaltninger; opfordrer EU og dens medlemsstater til at forts√¶tte dialogen med Den Afrikanske Union om disse sp√łrgsm√•l og st√łtte de afrikanske deltagerstater i fortsat at overholde deres forpligtelser i henhold til Romstatutten; udtrykker st√łtte til domstolens anmodning om at √•bne et forbindelseskontor ved Den Afrikanske Union i Addis Abeba;
  6. bem√¶rker, at samarbejdet mellem deltagerstater, undertegnende stater og domstolen i henhold til artikel 86 i Romstatutten er af afg√łrende betydning for det internationale strafferetlige systems effektivitet og succes, navnlig hvad ang√•r evnen til h√•ndh√¶velse, og ICC’s konkrete og uafh√¶ngige retslige aktiviteter; anerkender endvidere aftalen mellem ICC og EU om samarbejde og bistand, og opfordrer i lyset af denne aftale EU og dens medlemsstater til at give domstolen al den n√łdvendige bistand, herunder praktisk st√łtte i de verserende sager og i s√¶rdeleshed i gennemf√łrelsen af gyldige arrestordrer; opfordrer indtr√¶ngende alle EU’s medlemsstater til at vedtage national lovgivning om samarbejde i overensstemmelse med del IX i Romstatutten, hvis de endnu ikke har gjort det, og til at indg√• ad hoc-aftaler med domstolen om h√•ndh√¶velse af domstolens domme og beskyttelse og flytning af ofre og vidner; opfordrer EU-landene til at s√¶tte samarbejde som et fast punkt p√• dagsordenen for Forsamlingen af Deltagerstater til ICC for at sikre formidling af erfaringer med hensyn til bedste praksis, at manglende samarbejdsvilje dr√łftes, og at Forsamlingen i den forbindelse tr√¶ffer passende foranstaltninger;
  7. understreger behovet for at styrke det internationale strafferetlige system i almindelighed og konstaterer i den forbindelse med bekymring, at Ratko Mladi? og Goran HadŇĺi? stadig er p√• fri fod og endnu ikke er blevet stillet for Det Internationale Krigsforbrydertribunal vedr√łrende det Tidligere Jugoslavien (ICTY); opfordrer i den forbindelse de serbiske myndigheder til at sikre fuldt samarbejde med ICTY, hvilket b√łr f√łre til arrestation og udlevering af alle de tilbagev√¶rende tiltalte for at bane vejen for ratificeringen af en stabiliserings- og associeringsaftale; bem√¶rker behovet for l√łbende st√łtte, herunder finansiel st√łtte, til Den S√¶rlige Domstol for Sierra Leone for at fuldf√łre verserende retssager, herunder eventuelle appelprocedurer; bem√¶rker ogs√• de fremskridt, der er gjort i det multilaterale samarbejde om levering af ekspertise og bistand, hvor identifikation, indsamling og bevarelse af oplysninger vil v√¶re til hj√¶lp i en lang r√¶kke internationale og overgangsbaserede retslige
    valgmuligheder, navnlig gennem mekanismen til hurtig retsbehandling, c, som over halvdelen af EU’s medlemsstater deltager i, og opfordrer til vedvarende og √łget st√łtte til JRR;
EU’s retningslinjer om menneskerettighederne
D√łdsstraf
  1. minder om resolutionen om et verdensomsp√¶ndende moratorium for anvendelse af d√łdsstraf (resolution 63/168), der blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 18. december 2008; understreger, at 106 lande nu stemmer for resolutionen, hvilket bekr√¶fter, at der sker en gradvis konsolidering af verdensopinionen imod d√łdsstraf;
  2. bifalder de afg√łrelser, der i 2009 blev truffet i Burundi og Togo og den amerikanske delstat New Mexico om at afskaffe d√łdsstraffen; opfordrer indtr√¶ngende USA til at afskaffe d√łdsstraffen og beklager, at denne straf fortsat anvendes i 35 af de 50 amerikanske delstater;
  3. opfordrer R√•det og Kommissionen til at tilskynde de lande, der stadig ikke har undertegnet, ratificeret eller gennemf√łrt den anden frivillige protokol til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder eller et tilsvarende regionalt instrument, til at g√łre dette;
  4. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at fremstilling og salg af thiopentalnatrium i EU-baserede virksomheders regi kun er tilladt til medicinske form√•l, og at enhver tilladelse til at fremstille dette stof foreskriver m√¶rkningskrav, s√•ledes at det fremg√•r af emballagen, at det ikke m√• anvendes til d√łdelige indspr√łjtninger, jf. de nationale love og EU-love der forbyder d√łdsstraf, tortur eller enhver anden form for grusom, umenneskelig og nedv√¶rdigende behandling eller straf;
  5. bekr√¶fter, at EU er modstander af d√łdsstraf under alle forhold, herunder udenretslige henrettelser; minder om, at EU er den f√łrende donor til civilsamfundsorganisationer, der k√¶mper imod d√łdsstraf; anmoder Kommissionen om fortsat at prioritere kampen mod denne grusomme og umenneskelige straf og fastholde den som en tematisk prioritet under EIDHR og de geografiske instrumenter; mener ikke, at f√¶ngsling for livstid uden pr√łvel√łsladelse kan udg√łre et acceptabelt alternativ til d√łdsstraf;
  6. opfordrer indtr√¶ngende lande, der stadig anvender d√łdsstraf ved stening, til at afskaffe lovgivning, der giver hjemmel til denne umenneskelige straf; opfordrer indtr√¶ngende de iranske ledere til at indf√łre en lov, der utvetydigt afskaffer stening som legal straf, idet den er den mest barbariske form for d√łdsstraf; ford√łmmer, at mange lande stadigv√¶k d√łdsd√łmmer og henretter unge lovovertr√¶dere; ford√łmmer det iranske styres anvendelse af d√łdsstraf, hvilket placerer Iran p√• en andenplads p√• listen over lande, der eksekverer flest henrettelser, kun overg√•et af Kina; ford√łmmer kraftigt det √łgede antal henrettelser, som fulgte p√• de fredelige demonstrationer efter pr√¶sidentvalget i Iran i juni 2009; er bekymret over, at Kina stadig eksekverer flest d√łdsdomme i verden, og opfordrer Kina til at offentligg√łre sine statistikker over henrettelser, s√• analyse af og debat om d√łdsstraf kan foreg√• p√• et gennemsigtigt grundlag; gl√¶der sig over den positive indsats, som de belarussiske myndigheder har gjort ved at neds√¶tte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag om indf√łrelse af et moratorium for d√łdsstraf; er fortsat bekymret over, at der endnu foreg√•r henrettelser i Belarus, som er det eneste land i Europa, der stadig bruger d√łdsstraf, og som desuden ikke oplyser familierne til de henrettede om henrettelsesdatoen eller det sted, hvor liget er begravet;
  7. konstaterer, at der er 32 jurisdiktioner i verden med lovgivning, som tillader anvendelse af d√łdsstraf for narkoforbrydelser; konstaterer, at FN’s Kontor for Bek√¶mpelse af Narkotika og Kriminalitet (UNODC), Kommissionen og europ√¶iske nationale regeringer aktivt deltager i finansiering og/eller ydelse af teknisk bistand, lovgivningsbistand og finansiel st√łtte med henblik p√• at styrke indsatsen til narkotikabek√¶mpelse i stater, der holder fast ved d√łdsstraf for narkoforbrydelser; frygter, at den form for bistand kan f√łre til √łget id√łmmelse af d√łdsstraf og henrettelser; opfordrer Kommissionen til at udvikle retningslinjer for international finansiering af nationale og regionale aktiviteter i forbindelse med h√•ndh√¶velse af narkolovgivning for at sikre, at s√•danne programmer ikke resulterer i kr√¶nkelser af menneskerettighederne, herunder anvendelse af d√łdsstraf; understreger, at afskaffelse af d√łdsstraf for narkorelaterede forbrydelser b√łr g√łres til en foruds√¶tning for finansiel bistand, teknisk bistand, kapacitetsudvikling og andre former for st√łtte til h√•ndh√¶velse af narkolovgivning;
  8. er bekymret over, at der endnu foreg√•r henrettelser i Belarus, som er det eneste land i Europa, der stadig bruger d√łdsstraf; st√łtter myndighedernes indsats for at oprette en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag om indf√łrelse af et moratorium for d√łdsstraf;
  9. udtrykker dyb bekymring over lovforslaget fra 2009 om bek√¶mpelse af homoseksualitet, som i √łjeblikket behandles i det ugandiske parlament, og som fasts√¶tter b√łde- eller f√¶ngselsstraf for st√łtte til lesbiske, b√łsser eller biseksuelle personer og b√łde-, f√¶ngsels- og d√łdsstraf for homoseksuelle handlinger mellem samtykkende personer; opfordrer Ugandas parlament til at forkaste dette og enhver lignende form for lovgivning; ford√łmmer kriminaliseringen af homoseksualitet over alt i verden;
LGBT-rettigheder
  1. udtrykker, i betragtning af det store antal overgreb i 2009 mod lesbiske, b√łsser, bi- og transseksuelles [c]menneskerettigheder over hele verden, tilfredshed med, at R√•dets arbejdsgruppe om menneskerettigheder har vedtaget v√¶rkt√łjss√¶ttet til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, b√łsser, bi- og transseksuelle [d](LGBT-personer); opfordrer EU-delegationerne og EU-Udenrigstjenesten til n√łje at f√łlge retningslinjerne i v√¶rkt√łjss√¶ttet;
Vold mod kvinder
  1. konstaterer, at programmet for trojkaformandskabet best√•ende af Frankrig, Den Tjekkiske Republik og Sverige (juli 2008 – december 2009) gav sp√łrgsm√•let om vold mod kvinder og piger prioritet, og sl√•r til lyd for sammenh√¶ng mellem principper og politikker b√•de i og uden for EU, herunder med hensyn til at st√łtte et forbud mod kvindelig k√łnsleml√¶stelse som en kr√¶nkelse af menneskerettighederne; noterer sig den nylige vedtagelse af et nyt s√¶t retningslinjer om sp√łrgsm√•let og forventer, at Kommissionen forel√¶gger Parlamentet resultaterne af gennemf√łrelsen heraf;
  2. tager til efterretning, at den nye Kommissions ligestillingsstrategi specifikt n√¶vner sp√łrgsm√•let om kvindelig k√łnsleml√¶stelse; gentager behovet for sammenh√¶ng mellem EU’s interne og eksterne politikker vedr√łrende dette s√¶rlige sp√łrgsm√•l; opfordrer indtr√¶ngende Europa-Kommissionen og EU’s medlemsstater til at behandle sp√łrgsm√•let om kvindelig k√łnsleml√¶stelse i forbindelse med politiske dialoger med partnerlande og akt√łrer, der er relevante i forbindelse med dette f√łlsomme sp√łrgsm√•l i national sammenh√¶ng, ved hj√¶lp af en samarbejdsbaseret tilgang og inddragelse af de ber√łrte samfund; opfordrer Kommissionen, R√•det og medlemsstaterne til at g√łre brug af alle politiske og institutionelle midler for at st√łtte initiativer, der sigter mod hurtigst mulig vedtagelse af en resolution i FN’s Generalforsamling med en opfordring til et verdensomsp√¶ndende moratorium for kvindelig k√łnsleml√¶stelse;
  3. bem√¶rker, at vold mod kvinder ogs√• kan v√¶re af psykologisk art; bem√¶rker, at kvinder, hvad arbejde ang√•r, fortsat er underbetalt i forhold til m√¶nd, og at flere kvinder end m√¶nd er ansat i usikre job eller deltidsjob; understreger derfor, at Kommissionens og medlemsstaternes rolle p√• dette omr√•de, b√•de inden og uden for EU, ikke kan begr√¶nses til bek√¶mpelse af vold i sn√¶ver forstand, da det er n√łdvendigt at bek√¶mpe vold mod kvinder i alle dennes former – fysisk, psykisk, socialt og √łkonomisk – og at der b√łr gives prioritet til uddannelse uden k√łnsfordomme til drenge og piger fra det tidligst mulige alderstrin, og til bek√¶mpelse af fastl√•ste k√łnsrollem√łnstre;
  4. understreger vigtigheden af en omfattende gennemf√łrelse af FN’s Sikkerhedsr√•ds resolution 1325, 1820, 888 and 1889, som opfordrer til deltagelse af kvinder i alle faser og p√• alle niveauer i konfliktl√łsning og beskyttelse af kvinder og piger mod seksuel vold og forskelsbehandling; opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har en national handlingsplan for gennemf√łrelsen af FN’s Sikkerhedsr√•ds resolution 1325 til omg√•ende at vedtage en s√•dan; ford√łmmer p√• det kraftigste anvendelse af voldt√¶gt som v√•ben og de gentagne massevoldt√¶gter, der forekommer i Den Demokratiske Republik Congo; anmoder om fuld √•benhed om MONUSCO-fredsstyrkens manglende evne til at s√¶tte en stopper for massevoldt√¶gter; opfordrer indtr√¶ngende Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til – gennem EUSEC og EUPOL i Den Demokratiske Republik Congo – at foretage en unders√łgelse og afl√¶gge rapport til Parlamentet om alle congolesiske og internationale virksomheder eller akt√łrer, der opererer i udvindingsindustrien i landet, og som betaler v√¶bnede grupper og sikkerhedspersonale, der er involveret i s√•danne massevoldt√¶gter og andre systematiske forbrydelser mod civile;
  5. opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at √łge det personale, der arbejder med ligestillingssp√łrgsm√•l i tilknytning til EU’s optr√¶den udadtil og opstille strukturer i denne henseende; anerkender det fremskridt, der er gjort i FSFP i forbindelse med s√•vel missioner som uddannelse af personale;
  6. udtrykker sin dybe bekymring over den rodf√¶stede k√łnsbaserede forskelsbehandling og vold i hjemmet, der foreg√•r i flere lande, og p√•peger, at kvinder, som lever i landdistrikter, udg√łr en s√¶rlig s√•rbar gruppe; er ligeledes st√¶rkt bekymret over tilf√¶lde af seksuel vold og det h√łje tal for voldt√¶gt af kvinder og piger i Sydafrika, hvor efterforskningen ofte er utilstr√¶kkelig og obstrueres af k√łnsfordomme, idet ofrene oplever mange hindringer i adgangen til sundhedspleje og forsinkelser i den medicinske behandling; ford√łmmer p√• det kraftigste vold mod kvinder og piger, der er et kronisk problem i Guatemala og Mexico;
  7. er dybt bekymret over kvinders og pigers situation i Iran, Den Demokratiske Republik Congo og Afghanistan; ford√łmmer de brutale kr√¶nkelser af kvinders rettigheder i Den Demokratiske Republik Congo, opfordrer det internationale samfund til kraftigt at √łge finansieringen af bestr√¶belser p√• at beskytte kvinder mod voldt√¶gt og understreger, at der skal rettes √łjeblikkelig og betydelig international opm√¶rksomhed mod situationen for kvinder og piger i Den Demokratiske Republik Congo; ford√łmmer den lov om shia-muslimers retsstilling, der blev vedtaget i marts 2009, som alvorligt kr√¶nker de afghanske kvinders rettigheder og strider imod den afghanske forfatning og de internationale menneskerettighedsstandarder; bifalder de √¶ndringer, der er foretaget af loven om “personlige anliggender for tilh√¶ngere af shia-retten”, men er fortsat dybt bekymret over visse af lovens artikler, der er i modstrid med Afghanistans forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder og konventionen om barnets rettigheder; opfordrer indtr√¶ngende de afghanske myndigheder til omg√•ende at g√łre en indsats for at forbedre situationen vedr√łrende kvinders rettigheder i landet;
  8. insisterer p√•, at kvinders rettigheder udtrykkeligt skal behandles i alle menneskerettighedsdialoger, herunder is√¶r bek√¶mpelse og afskaffelse af samtlige former for diskrimination og vold imod kvinder og piger, herunder k√łnsbestemte aborter som det mest fremtr√¶dende eksempel, alle former for skadelig traditionel praksis eller skik, f.eks. kvindelig k√łnsleml√¶stelse og for tidligt eller tvungent √¶gteskab, alle former for menneskehandel, vold i hjemmet og kvindedrab, udnyttelse p√• arbejdspladsen og √łkonomisk udnyttelse, og insisterer p√• at forkaste staters p√•ber√•belse af enhver skik, tradition eller religi√łse hensyn af enhver art som p√•skud for at undsl√• sig deres pligt til at bek√¶mpe denne form for brutalitet; understreger, at bestr√¶belser p√• at afskaffe alle former for kvindelig k√łnsleml√¶stelse b√łr intensiveres, b√•de p√• gr√¶srodsniveau og som led i den politiske proces, for at understrege den kendsgerning, at en s√•dan leml√¶stelse b√•de er et ligestillingsanliggende og en overtr√¶delse af menneskerettighederne vedr√łrende den fysiske integritet; understreger situationen for unge indvandrerkvinder, der p√• grund af principperne i visse samfund, religionen, eller familiens √¶re uds√¶ttes for mishandling, √¶resdrab eller k√łnsleml√¶stelse og bliver frataget deres frihed;
  9. minder om 2015-m√•lene og understreger, at adgang til undervisning og sundhedsv√¶sen er grundl√¶ggende menneskerettigheder; mener, at sundhedsprogrammer, herunder programmer vedr√łrende seksuel og reproduktiv sundhed, fremme af ligestilling mellem m√¶nd og kvinder, styrkelse af kvinders indflydelse og status og barnets rettigheder, b√łr v√¶re fremtr√¶dende emner i EU’s udviklings- og menneskerettighedspolitik, is√¶r hvor k√łnsspecifik vold dominerer, og hvor kvinder og b√łrn uds√¶ttes for risiko for hiv/aids eller n√¶gtes adgang til information, forebyggelse og/eller behandling; opfordrer Kommissionen til at indarbejde de grundl√¶ggende sociale rettigheder og dagsordenen for anst√¶ndigt arbejde i sin udviklingspolitik, is√¶r i handelsrelaterede st√łtteprogrammer;
  10. gl√¶der sig over FN’s Menneskerettighedsr√•ds beslutning af 16. juni 2009 om forebyggelig m√łdred√łdelighed og -sygelighed og menneskerettigheder, hvori der opfordres til en √łjeblikkelig indsats i tr√•d med 2015-m√•lene for at beskytte kvinder mod at d√ł un√łdigt i forbindelse med graviditet og f√łdsel; bem√¶rker, at resolutionen blev st√łttet af EU’s medlemsstater, og opfordrer dem til at arbejde effektivt for beskyttelsen af kvinder og piger, is√¶r deres ret til liv, ligev√¶rdighed, uddannelse, frihed til at s√łge, modtage og formidle information, nyde fordel af videnskabelige fremskridt, frihed fra forskelsbehandling, og til at nyde den st√łrst mulige standard for fysisk og psykisk sundhed, herunder seksuel og reproduktiv sundhed;
  11. opfordrer R√•det, Kommissionen og medlemsstaterne til navnlig at arbejde for, at Den Afrikanske Unions medlemsstaters ratificerer og gennemf√łrer Unionens protokol om kvinders rettigheder i Afrika;
Tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling
  1. opfordrer til, at sundhedsskadelig mishandling af patienter og andre personer, is√¶r dem der er ude af stand til at forsvare sig, anerkendes som grusom, umenneskelig og nedv√¶rdigende behandling, men anerkender dog, at visse handlinger er vanskelige at bevise, og opfordrer derfor til den h√łjest mulige grad af agtp√•givenhed;
  2. opfordrer til anerkendelse af, at mindretal, såsom oprindelige befolkningsgrupper og personer, der diskrimineres på grund af deres kaste, er uforholdsmæssigt sårbare og udsættes for tortur;
  3. opfordrer alle stater, der endnu ikke har gjort det, til at tilslutte sig konventionen imod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf samt den dertil knyttede valgfrie protokol; opfordrer staterne til at oph√¶ve samtlige forbehold, de hidtil har haft imod disse instrumenter; opfordrer stater, som har undertegnet den valgfrie protokol til konventionen til at s√łrge for en bedre og hurtigere gennemf√łrelse af den nationale forebyggelsesmekanisme;
  4. tilskynder stater verden over til at vedtage og effektivt gennemf√łre manualen om effektiv efterforskning og dokumentation af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf, almindeligvis kendt som Istanbulprotokollen; mener, at Istanbulprotokollen er et vigtigt instrument til indsamling af beviser og forebyggelse af straffrihed; er overbevist om, at straffrihed for torturb√łdler stadig er en v√¶sentlig hindring for effektiv forebyggelse af tortur, eftersom det implicit tilskynder gerningsm√¶ndene til at forts√¶tte deres afskyelige praksis;
  5. understreger vigtigheden af en effektiv gennemf√łrelse af EU’s retningslinjer om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf; opfordrer R√•det og Kommissionen til at freml√¶gge resultaterne af gennemf√łrelsen af disse retningslinjer, idet opm√¶rksomheden i s√¶rlig grad rettes mod resultaterne vedr√łrende rehabilitering af torturofre gennem EIDHR;
  6. opfordrer medlemsstaterne til at efterkomme opfordringerne i dets beslutning af 17. juni 2010 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse, tortur eller anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf [16]; opfordrer Kommissionen til så snart som muligt at fremlægge en revision af en række bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1236/2005 af 27. juni 2005;
  7. er s√¶rlig bekymret over den store b√łlge af korruption, kriminalitet, politisk forf√łlgelse, straffrihed og tortur og f√¶ngsling af medlemmer af oppositionen i Venezuela p√• grund af “politiseringen” af politiet, manglen p√• politikker og regeringens manglende evne til at h√•ndtere disse alvorlige trusler mod menneskerettighederne;
  8. udtrykker dyb bekymring over, at der atter forekommer kr√¶nkelser af menneskerettighederne verden over mod personer p√• grund af deres seksuelle orientering, og ford√łmmer enhver form for vold mod disse personer; bem√¶rker det stigende antal drab p√• transseksuelle [e] personer verden over; beklager dybt, at homoseksualitet i mange lande stadig betragtes som en forbrydelse, der straffes med f√¶ngsel og i nogle tilf√¶lde endog med d√łden; gl√¶der sig i denne forbindelse over afg√łrelsen ved h√łjesteretten for Delhi af 2. juli 2009, som afkriminaliserede homoseksualitet i Indien, og opfordrer andre lande til at f√łlge dette eksempel;
B√łrns rettigheder
  1. beklager dybt, at omkring 215 millioner b√łrn sk√łnnes at v√¶re ofre for b√łrnearbejde, og at tre fjerdedele af disse b√łrn udf√łrer de v√¶rste former for b√łrnearbejde (ILO-tal, 2009); bifalder R√•dets konklusioner af 14. juni 2010 om b√łrnearbejde og Kommissionens dertil knyttede unders√łgelse (SEK(2010)0037), hvori der opfordres til en omfattende EU-strategi, der fokuserer p√• udvikling og udryddelse af fattigdom; opfordrer Kommissionen til at sikre effektiv overv√•gning af fremskridtene p√• dette omr√•de og sammen med EU’s medlemsstater at fremme gennemf√łrelse heraf i dialog med tredjelande;
  2. minder om det vellykkede 11. EU/ngo-menneskerettighedsforum om bek√¶mpelse af vold imod b√łrn og det svenske formandskab (Stockholm, juli 2009) og dets opfordringer til at forts√¶tte det retlige arbejde om at forbyde alle former for korporlig afstraffelse i alle sammenh√¶nge, herunder hjemmet, at identificere bedste praksis og de erfaringer, der er gjort i forbindelse med bek√¶mpelse af vold mod b√łrn i konflikter og situationer efter konflikter, og at skabe mere sammenh√¶ng mellem EU’s indsats udadtil og EU’s og medlemsstaternes interne foranstaltninger vedr√łrende b√łrns rettigheder;
  3. udtrykker dyb bekymring over, at millioner af b√łrn stadig er ofre for voldt√¶gt, vold i hjemmet og fysisk, psykisk og seksuel mishandling, herunder seksuel og √łkonomisk udnyttelse; understreger, at alle rettigheder, der er anerkendt i konventionen om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller hertil, har lige stor betydning, og opfordrer til fuld ratificering og gennemf√łrelse af forpligtelser samt til, at opm√¶rksomheden i s√¶rlig grad rettes mod nye former for √łkonomisk motiveret seksuel udnyttelse af b√łrn;
  4. udtrykker dyb bekymring over, at der i √ėsteuropa og Centralasien fortsat sker en stigning i tilf√¶ldene af hiv-smitte blandt m√¶nd, kvinder og b√łrn; bem√¶rker med bekymring, at adgangen til antiretroviral behandling stadig er blandt de mest begr√¶nsede i verden; bem√¶rker med bekymring, at stigmatisering og forskelsbehandling af b√łrn angrebet af hiv, hvilket kr√¶nker deres grundl√¶ggende rettigheder og v√¶rdighed, forhindrer videre fremskridt inden for forebyggelse, pleje og st√łtte; opfordrer Kommissionen til at overveje en politikreform, programoml√¶gning og omfordeling af ressourcerne med det form√•l at beskytte b√łrns og unges rettigheder og v√¶rdighed, hvis de er udsatte, i risikozonen og lever med eller er angrebet af hiv;
  5. opfordrer indtr√¶ngende til, at der tr√¶ffes yderligere EU-foranstaltninger mod b√łrnearbejde, og opfordrer EU til at g√łre mere effektiv brug af de til r√•dighed st√•ende instrumenter ved at indarbejde dem i menneskerettighedsdialoger og -samr√•d; opfordrer EU til effektivt at gennemf√łre EU’s retningslinjer om barnets rettigheder og unders√łge muligheden for at vedtage retningslinjer om bek√¶mpelse af b√łrnearbejde; minder om, at selv EU’s handelspolitik kan spille en nyttig rolle, idet den underst√łtter kampen imod b√łrnearbejde, navnlig gennem brugen af GSP+-incitamenter; h√•ber, at dette v√¶rkt√łj for fremtiden vil blive taget op til n√łjere overvejelse og vil blive genstand for en √•rlig evaluering, der forel√¶gges Europa-Parlamentet ved den √•rlige debat om menneskerettigheder;
  6. minder om, at 20 √•rsdagen for konventionen om barnets rettigheder faldt i 2009; konstaterer med tilfredshed, at n√¶sten alle lande nu er tiltr√•dt konventionen, og opfordrer indtr√¶ngende de lande, der endnu ikke er tiltr√•dt konventionen, til omg√•ende at g√łre dette; er fortsat dybt bekymret over, at der stadigv√¶k foreg√•r omfattende kr√¶nkelser af de heraf afledte rettigheder; opfordrer til, at der rettes √łget opm√¶rksomhed mod barnets behov for s√¶rlig beskyttelse og omsorg, herunder passende juridisk beskyttelse, s√•vel f√łr som efter f√łdslen, som fastsat i b√•de konventionen om barnets rettigheder og erkl√¶ringen om barnets rettigheder; bifalder udn√¶vnelsen af generalsekret√¶rens s√¶rlige repr√¶sentant om vold mod b√łrn og understreger betydningen af mandatet;
  7. udtrykker dyb bekymring over, at b√łrn inddrages i, eller p√• anden vis ber√łres af v√¶bnede konflikter eller endda tvinges til at deltage aktivt i disse; opfordrer indtr√¶ngende Kommissionen og R√•det til at styrke gennemf√łrelsen af EU’s retningslinjer om b√łrn og v√¶bnede konflikter; bifalder FN’s Sikkerhedsr√•ds nye resolution 1882 (2009), der yderligere styrker beskyttelsen af b√łrn, som er inddraget i og ber√łrt af v√¶bnede konflikter;
  8. udtrykker dyb bekymring over anvendelsen af b√łrn som soldater; opfordrer til, at EU og FN tager √łjeblikkelige skridt til afv√¶bning, rehabilitering og reintegration af disse b√łrn;
Menneskerettighedsforkæmpere
  1. gl√¶der sig over de foranstaltninger, der er truffet til gennemf√łrelse af revisionen og opgraderingen af EU’s retningslinjer om menneskerettighedsfork√¶mpere som revideret i 2008; noterer sig udviklingen af over 60 lokale gennemf√łrelsesstrategier og udn√¶vnelsen af relevante kontakttjenestem√¶nd; er dog fortsat s√¶rdeles bekymret over, at EU-delegationerne ikke har form√•et at gennemf√łre disse retningslinjer, og opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at udvikle en gennemf√łrelsesstrategi med klare indikatorer og tidsfrister med henblik p√• at forts√¶tte udviklingen mod en effektiv gennemf√łrelse af retningslinjerne, og anmoder om listen over tilg√¶ngelige lokalstrategier; opfordrer EU-Udenrigstjenesten, R√•det, Kommissionen og medlemsstaterne til at tr√¶ffe de n√łdvendige foranstaltninger til at √łge kendskabet til retningslinjerne blandt menneskerettighedsfork√¶mpere og EU-diplomater, der arbejder i tredjelande; opfordrer EU’s missioner til at holde regelm√¶ssig kontakt med menneskerettighedsfork√¶mpere, f√łr de tager skridt p√• deres vegne, og til at give dem tilbagemeldinger; understreger, at en bred vifte af menneskerettighedsfork√¶mpere, der arbejder i b√•de by- og landomr√•der og med √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, s√•vel som borgerlige og politiske rettigheder, b√łr h√łres i forbindelse med udarbejdelsen af lokale gennemf√łrelsesstrategier; bem√¶rker, at de lokale gennemf√łrelsesstrategier b√łr indeholde en konkret dagsorden med foranstaltninger, der skal tr√¶ffes for at forbedre beskyttelsen af menneskerettighedsfork√¶mpere, og at indvirkningen af disse strategier b√łr evalueres efter en periode af passende l√¶ngde; opfordrer i denne henseende til, at der foretages en evaluering af gennemf√łrelsen af den bistand og de foranstaltninger, der iv√¶rks√¶ttes af civilsamfundsorganisationer for at st√łtte menneskerettighedsfork√¶mpere i EIDHR-regi;
  2. opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at prioritere en mere virkningsfuld anvendelse af de eksisterende redskaber og mekanismer for sammenh√¶ngende og systematisk beskyttelse af menneskerettighederne, opfordrer den h√łjtst√•ende repr√¶sentant og alle kommiss√¶rer med ansvar tilknyttet EU’s eksterne forbindelser til at institutionalisere en politik for systematisk at m√łdes med menneskerettighedsfork√¶mpere under officielle rejser til lande uden for EU, og understreger ogs√• vigtigheden af, at st√łtte til menneskerettighedsfork√¶mpere inkluderes i mandatet for EU’s s√¶rlige repr√¶sentant; understreger, at b√•de den h√łjtst√•ende repr√¶sentant og de s√¶rlige repr√¶sentanter vil blive holdt ansvarlige af Europa-Parlamentet for deres indsats i denne forbindelse;
  3. opfordrer indtr√¶ngende R√•det, Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemf√łre de foranstaltninger, som Parlamentet foreslog i sin beslutning om EU-politikker til fordel for menneskerettighedsfork√¶mpere, der vedtoges i juni 2010, med v√¶gt p√• foranstaltninger for hurtig hj√¶lp til menneskerettighedsfork√¶mpere i fare, s√•som n√łdvisum og tilflugtssteder, og dem som indeb√¶rer offentlig st√łtte og synlig anerkendelse af menneskerettighedsfork√¶mperes arbejde, med et k√łnsperspektiv i gennemf√łrelsen af retningslinjer til fordel for kvindelige menneskerettighedsfork√¶mpere og andre s√¶rligt udsatte grupper, s√•som aktivister der arbejder for at fremme √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og de, der arbejder med mindretals og oprindelige folks rettigheder; opfordrer den h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at presse p√• for at f√• gennemf√łrt asylbyprogrammet til indretning af tilflugtssteder for menneskerettighedsfork√¶mpere i europ√¶iske byer;
  4. opfordrer til, at EU-institutionerne i forbindelse med gennemf√łrelsen af Lissabontraktaten og oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten etablerer en interinstitutionel samarbejdsmekanisme om menneskerettighedsfork√¶mpere; mener, at etableringen af en s√•dan mekanisme kan lettes ved, at der oprettes kontaktpunkter og udarbejdes eksplicitte retningslinjer for menneskerettighedsfork√¶mpere i alle EU’s institutioner og ved, at der udvikles et t√¶ttere samarbejde, hvori EU-missioner og -delegationer indg√•r som samlingspunkter for menneskerettighedsfork√¶mpere og personer med ansvar p√• menneskerettighedsomr√•det; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at oprette en statistisk database om tilf√¶lde, hvor EU-delegationerne har ydet bistand til menneskerettighedsfork√¶mpere, med henblik p√• at vurdere retningslinjernes effektivitet, og til at afl√¶gge rapport for Parlamentet om resultaterne af disse vurderinger;
  5. anerkender, som det fremg√•r af konklusionerne i mange menneskerettighedsrapporter, at menneskerettighedsfork√¶mpere i deres arbejde med at yde et uvurderligt bidrag til beskyttelse og fremme af menneskerettighederne med deres egen personlige sikkerhed som indsats er blevet udsat for stadig h√•rdere angreb af forskellig art, s√•som angreb p√• samvittigheds-, tros-, ytrings- og foreningsfriheden, overfald eller drab p√• involverede personer, vilk√•rlige arrestationer, uretf√¶rdig rettergang og lukning af civilsamfundsorganisationers kontorer; opfordrer EU-delegationerne til at g√łre mere for at bidrage til at forhindre s√•danne angreb i samarbejde med civilsamfundsorganisationer i de p√•g√¶ldende lande og samtidig s√łrge for ikke at uds√¶tte disse organisationers personale og tilh√¶ngere for fare;
  6. er fortsat p√• vagt over for tredjelandes regeringer, der fors√łger at bringe menneskerettighedsbev√¶gelser til tavshed gennem vedtagelse af kontroversielle love om ngo’er, s√•som den lov om bekendtg√łrelse af velg√łrenhedsorganisationer og selskaber, som det etiopiske parlament vedtog i januar 2009, og som praktisk talt forbyder alle menneskerettighedsaktiviteter;
  7. ford√łmmer situationen i flere lande, hvor angreb og anonyme trusler mod menneskerettighedsfork√¶mpere regelm√¶ssigt forekommer, og hvor journalister, is√¶r dem, der d√¶kker korruption og narkotikahandel, uds√¶ttes for trusler og angreb p√• grund af deres arbejde;
  8. udtrykker sin dybe beklagelse over mordene p√• bl.a. Stanislav Markelov, Anastasia Baburova og Natalya Estemirova i Rusland og Andr√© Rwisereka og Jean Leonard Rugambage i Rwanda, den vilk√•rlige tilbageholdelse af Roxana Saberi og Abdolfattah Soltani i Iran og den fortsatte tilbageholdelse og mangel p√• adgang til tilstr√¶kkelig sundhedspleje, som modtageren af Sakharovprisen i 2008 Hu Jia uds√¶ttes for i Kina, hvilket alt sammen fandt sted i beretningsperioden; opfordrer indtr√¶ngende de kinesiske myndigheder til straks at g√łre n√¶rmere rede for situationen vedr√łrende den prominente menneskerettighedsadvokat Gao Zhisheng, der forsvandt den 4. februar 2009, og til at iv√¶rks√¶tte en fuldst√¶ndig uafh√¶ngig og gennemsigtig unders√łgelse af hans forsvinden;
  9. ford√łmmer tilbageholdelsen og chikanen af sahrawiske menneskerettighedsfork√¶mpere i det marokkansk kontrollerede Vestsahara og opfordrer indtr√¶ngende FN til at lade overv√•gning af menneskerettighedssituationen indg√• i mandatet for FN-missionen i Vestsahara (MINURSO);
  10. tager notits af l√łsladelsen af lokale menneskerettighedsfork√¶mpere i Cuba; beklager dybt, at den cubanske regering afviser at anerkende overv√•gning af menneskerettigheder som legitim aktivitet ved at n√¶gte lokale menneskerettighedsgrupper juridisk status; bem√¶rker med bekymring, at tilbageholdelsen af menneskerettighedsfork√¶mpere i landet ogs√• udg√łr en alvorlig kr√¶nkelse af menneskerettighederne; opfordrer Cubas regering til ikke bare at sende politiske fanger i eksil, men at give dem frihed til at forlade og vende tilbage til Cuba uden at blive arresteret;
  11. gl√¶der sig over Nobelkomit√©ens beslutning om at tildele Liu Xiaobo Nobels fredspris i 2010 for hans lange og ikke-voldelige kamp for grundl√¶ggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder i Kina; opfordrer indtr√¶ngende regeringen i Beijing til at l√łslade Liu Xiaobo √łjeblikkeligt og betingelsesl√łst og oph√¶ve de restriktioner, der er p√•lagt hans hustru Liu Xia;
  12. er dybt bekymret over, at Iran i 2008 og 2009 har fortsat bestr√¶belserne p√• at undertrykke uafh√¶ngige menneskerettighedsfork√¶mpere og medlemmer af civilsamfundet, og at alvorlige kr√¶nkelser af menneskerettighederne stadig finder sted, endda i stadigt stigende omfang; ford√łmmer de vilk√•rlige anholdelser, tortur og f√¶ngsling af menneskerettighedsfork√¶mpere, som anklages for “aktiviteter i strid med den nationale sikkerhed”; beklager myndighedernes nuv√¶rende kurs over for l√¶rere og akademikere, som udelukker studerende fra adgang til videreg√•ende uddannelser, og ford√łmmer forf√łlgelsen og f√¶ngslingen af studenteraktivister; beklager uroen i k√łlvandet p√• pr√¶sidentvalget den 12. juni 2009 og den af de iranske myndigheder anvendte vold, der f√łrte til vilk√•rlig tilbageholdelse af mindst 400 mennesker, angiveligt mindst 40 dr√¶bte, masseretssager mod personer anklaget for forbrydelser mod den nationale sikkerhed, mishandling og tortur samt de udstedte d√łdsdomme;
Menneskerettighedsklausuler
  1. fremh√¶ver, at menneskerettigheds- og demokratiklausuler og virkningsfulde tvistbil√¶ggelsesmekanismer er b√•de vigtige og uundv√¶rlige elementer i handelsaftaler, herunder om fiskeri, mellem EU og tredjelande; efterlyser dog endnu engang, at denne klausul f√łlges op af en h√•ndh√¶velsesmekanisme til at sikre, at klausulen gennemf√łres i praksis; henleder opm√¶rksomheden p√•, hvor vigtigt det er n√łje at overv√•ge situationen p√• menneskerettighedsomr√•det i tredjelande, der har handelsforbindelser med EU; understreger, at der i en s√•dan overv√•gning og evaluering b√łr indg√• formel h√łring af civilsamfundet, for s√• vidt ang√•r virkningen af disse aftaler; opfordrer til, at der inden for rammerne af de enkelte handelsaftaler fasts√¶ttes en r√¶kke klare referencem√¶rker for menneskerettigheder for at sikre, at der fra begge parter side foreligger en klar standard for og forst√•else af, i hvilke situationer og handlinger disse menneskerettighedsklausuler kan g√łres g√¶ldende;
  2. bekr√¶fter princippet om menneskerettighedernes udelelighed og ford√łmmer ethvert fors√łg p√• at g√łre visse rettigheder eller √•rsager til diskrimination mindre vigtige end andre; opfordrer Kommissionen og R√•det til at respektere princippet om udelelighed, n√•r de forhandler menneskerettighedsklausuler med tredjelande;
  3. understreger, at for at opfylde sine internationale forpligtelser p√• menneskerettighedsomr√•det b√łr EU systematisk indarbejde klausuler om demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder samt sociale og milj√łm√¶ssige standarder i alle aftaler med tredjelande, idet der tages hensyn til aftalens karakter og den s√¶rlige situation i det enkelte partnerland; er af den opfattelse, at disse klausuler b√łr give Kommissionen mulighed for, enten p√• eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat eller Europa-Parlamentet, i det mindste midlertidigt at suspendere handelsfordele, inklusive dem, der falder ind under frihandelsaftaler, s√•fremt der foreligger tilstr√¶kkelig dokumentation for, at menneskerettighederne – herunder arbejdstagerrettigheder – overtr√¶des; mener, at EU under alle omst√¶ndigheder klart b√łr angive, hvilke sanktioner der kan blive tale om at anvende over for tredjelande, som beg√•r alvorlige menneskerettighedskr√¶nkelser, og b√łr bringe dem i anvendelse; gentager p√• ny sin opfordring til Kommissionen og R√•det, og is√¶r til Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant om at g√łre brug af menneskerettighedsklausulerne i de g√¶ldende internationale aftaler og som f√łlge heraf udarbejde en procedure for, hvorledes disse klausuler kan gennemf√łres effektivt i henhold til artikel 8, 9 og 96 i Cotonouaftalen;
  4. udtrykker tilfredshed med brugen af konsekvensanalyser p√• b√¶redygtig udvikling, men er af den opfattelse, at de ogs√• b√łr gennemf√łres, efter at aftalen er p√• plads, og ikke blot p√• forh√•ndsregulerende basis, s√• der kan sikres en l√łbende evaluering;
  5. konstaterer, hvordan GSP+ (den generelle toldpr√¶ferenceordning) fungerer; mener dog, at denne ordning, som bel√łnner lande med betragteligt handelsoverskud for overholdelse af internationale konventioner og standarder for menneske- og arbejdstagerrettigheder, skal overv√•ges mere n√łje og gennemskueligt, bl.a. ved hj√¶lp af detaljerede konsekvensanalyser for menneskerettigheder, et konsekvent og retf√¶rdigt referencem√¶rkesystem og √•bne h√łringsprocedurer ved tildelingen af pr√¶ferencerne, og at handelspr√¶ferencer kun indr√łmmes lande, der har ratificeret og gennemf√łrt centrale internationale konventioner om b√¶redygtig udvikling, menneskerettigheder – is√¶r om b√łrnearbejde – og god regeringsf√łrelse; opfordrer til udvidet overv√•gning af gennemf√łrelsen sammen med civilsamfundet, fagforeninger og lokalsamfund under hensyntagen til fremskidt s√•vel som tilbageskidt p√• menneskerettighedsomr√•det, herunder sociale, √łkonomiske, kulturelle og milj√łm√¶ssige rettigheder; understreger vigtigheden af n√łje at overv√•ge gennemf√łrelse af den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder i Pakistan, som er blevet opfordret til at deltage i GSP+-ordningen;
  6. opfordrer Kommissionen til at stille forslag om en forordning, der forbyder import til EU af varer, der er fremstillet ved hj√¶lp af tvangsarbejde og navnlig b√łrnearbejde i strid med de grundl√¶ggende menneskerettighedsstandarder; understreger, at en s√•dan forordning skal give EU mulighed for at unders√łge specifikke klager;
  7. bifalder indf√łjelsen af en menneskerettighedsklausul i partnerskabsaftalen mellem EU og Indonesien og i stabiliserings- og associeringsaftalen med Albanien, der tr√•dte i kraft i beretningsperioden, og som bringer antallet af lande, der accepterer indf√łjelsen af denne klausul i aftaler med EU, op p√• over 120;
  8. beklager den ringe opf√łlgning p√• de menneskerettighedsklausuler, der indg√•r i Cotonouaftalen, og opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant, Kommissionen, R√•det og medlemsstaterne til at g√łre fuld brug af disse klausuler til over en bred front at diskutere menneskerettighedsproblemer og fremme menneskerettighederne i de bilaterale og regionale dialoger med AVS-partnerlandene;
Fremme af demokrati og retsstatsprincippet i eksterne forbindelser
  1. bifalder R√•dets konklusioner om underst√łttelse af demokratiet i EU’s eksterne forbindelser [17] og vedtagelsen af en EU-dagsorden for en indsats for underst√łttelse af demokratiet i EU’s eksterne forbindelser som et middel til forbedring af sammenh√¶ngen og effektiviteten af EU’s st√łtte til opbygning af demokratiet;
  2. anmoder indtr√¶ngende Kommissionen om endelig og ufort√łvet, med de n√łdvendige initiativer og finansielle forpligtelser, at f√łlge op p√• √•rsberetningen om menneskerettighederne for 2007, hvori Parlamentet ans√• “et ikkevoldeligt forsvar af menneskerettighederne for at v√¶re det mest passende instrument til at sikre ud√łvelse, opretholdelse, fremme og overholdelse af de grundl√¶ggende menneskerettigheder” og mente, at “udbredelsen heraf n√łdvendigvis b√łr g√łres til et prioriteret m√•l for EU’s politik for fremme af menneskerettighederne og demokratiet”;
  3. opfordrer Kommissionen til at indarbejde handlingsdagsorden for demokratist√łtte mere indg√•ende i de √•rlige handlingsprogrammer for de eksterne instrumenter, is√¶r EIDHR-instrumentet, s√•vel som i lande- og regionalstrategidokumenterne, s√•ledes at der konsekvent tages hensyn til det p√•g√¶ldende lands specifikke situation og EU’s regionale strategi;
  4. tager notits af Amnesty Internationals rapport fra 2010, der fremh√¶ver den verserende anden retssag mod den tidligere chef for YUKOS Oil, Mikhail Khodorkovskij, og hans forretningspartner Platon Lebedev, der er kendetegnende for de uretf√¶rdige rettergange i Rusland; opfordrer Den Russiske F√łderation til at sikre, at grundl√¶ggende normer for retf√¶rdig rettergang og menneskerettigheder respekteres i retsforf√łlgelsen af disse og alle andre tiltalte i landets retssystem;
  5. opfordrer indtr√¶ngende de russiske retsmyndigheder til at forts√¶tte efterforskningen af den russiske advokat Sergej Magnitskijs d√łd den 16. november 2009; beklager dybt, at denne sag fortsat er et sl√•ende eksempel p√• de alvorlige brister i landets retssystem; beklager de herskende forhold, hvor menneskerettighedsfork√¶mpere ofte uds√¶ttes for h√•rdh√¶ndet behandling og retsprocesser, der lader h√•nt om den russiske retsplejelov (f.eks. af artikel 72 i bagvaskelsessagen mod Oleg Orlov fra Memorial), mens personer, der er skyldige i anslag og endog mord p√• menneskerettighedsfork√¶mpere, uafh√¶ngige journalister og advokater, alt for ofte undg√•r straf; opfordrer R√•det til, under indtryk af de russiske myndigheders manglende positive skridt til at samarbejde og efterforske Sergei Magnitskij-sagen, at insistere p√•, at de russiske myndigheder retsforf√łlger de ansvarlige, og at overveje et EU-indrejseforbud for de russiske embedsfolk, der er indblandet i denne sag, og tilskynder de retsh√•ndh√¶vende myndigheder i EU til at samarbejde om at indefryse bankkonti og andre aktiver tilh√łrende disse russiske embedsfolk i alle EU-medlemsstaterne;
  6. opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at sikre, at menneskerettigheder og opbygning af demokratiet effektivt g√łres til den r√łde tr√•d i alle eksterne politikomr√•der; bem√¶rker samtidig med bekymring, at R√•det formelt set ikke har taget notits af nogen opf√łlgningsrapporter vedr√łrende R√•dets konklusioner fra november 2009 om demokratist√łtte i EU’s eksterne forbindelser eller af handlingsdagsorden for demokratist√łtte, i strid med hvad der blev foreskrevet i de omtalte konklusioner fra R√•det;
Den humanitære folkeret
  1. bifalder de konklusioner, der blev vedtaget af Rådet i december 2009, hvor man også fejrede 60 årsdagen for Genèvekonventionerne, om at fremme overholdelsen af den humanitære folkeret;
  2. tager vedtagelsen af de ajourf√łrte EU-retningslinjer om fremme af overholdelsen af den humanit√¶re folkeret i 2009 til efterretning; opfordrer R√•det til mere effektivt at integrere gennemf√łrelsen af retningslinjerne om den humanit√¶re folkeret i EU’s andre retningslinjer p√• menneskerettighedsomr√•det og til at forbedre integrationen af den humanit√¶re folkeret i alle aspekter af EU’s optr√¶den udadtil;
  3. gl√¶der sig over rapporten af 30. september 2009 fra den uafh√¶ngige internationale unders√łgelsesmission vedr√łrende konflikten i Georgien (Tagliavini-rapporten), og tilslutter sig dens vigtigste bem√¶rkninger og konklusioner i henhold til humanit√¶r folkeret og juraen p√• menneskerettighedsomr√•det, navnlig behovet for at sikre fastl√¶ggelse af ansvar og erstatning for alle de forbrydelser, der blev beg√•et i august 2008, og forventer, at den omfattende baggrundsinformation, som rapporten indeholder, kan anvendes til retslige skridt p√• nationalt og internationalt plan med henblik p√• definitivt at sikre, at der placeres et ansvar for de forbrydelser, der blev beg√•et under konflikten mellem Rusland og Georgien i august 2008;
  4. beklager dybt, at den internationale humanit√¶re folkeret blev overtr√•dt under den v√¶bnede konflikt mellem Rusland og Georgien over Sydossetien og Abkhasien i august 2008, hvilket f√łrte til hundreder af s√•rede og titusinder af fordrevne personer; minder om, at Rusland hidtil kun har opfyldt det f√łrste af de seks punkter, der indg√•r i landets v√•benhvileaftale med Georgien; beklager den overlagte √łdel√¶ggelse af etnisk georgiske landsbyer i Sydossetien og Abkhasien under og efter konflikten; fremh√¶ver, at disse kr√¶nkelser til dato er forblevet ustraffede;
Religions- og trosfrihed
  1. understreger, at religions- og trosfrihed udg√łr en af de vigtigste og grundl√¶ggende af alle menneskerettigheder, at de skal overholdes, og at betingelser vedr√łrende menneskerettigheder, som indg√•r i de bilaterale aftaler med tredjelande, b√łr h√•ndh√¶ves mere effektivt og med st√łrre virkning;
  2. bifalder R√•dets konklusioner om religionsfrihed og trosfrihed vedtaget i november 2009; anerkender religions- og trosfrihedens betydning for b√•de religi√łse og ikke-religi√łse menneskers identitet, idet tro i enhver form udg√łr en vital del af det personlige og sociale tilh√łrsforhold; opfordrer R√•det og Kommissionen til at vedtage og gennemf√łre praktiske foranstaltninger til bek√¶mpelse af religi√łs intolerance og diskrimination og fremme religions- og trosfrihed i hele verden, s√•ledes som fremsat i ovenn√¶vnte konklusioner; opfordrer R√•det og Kommissionen til at inddrage Europa-Parlamentet, civilsamfundsorganisationer og andre relevante akt√łrer i arbejdsprocessen;
  3. opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at integrere religions- og trosfrihed i EU’s menneskerettighedspolitik og freml√¶gge en grundig evaluering af situationen vedr√łrende religions- og trosfrihed i EU’s √•rsberetning om menneskerettigheder;
  4. opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at √łge antallet af medarbejdere, som besk√¶ftiger sig med religions- og trosfrihed i forbindelse med indsatsen udadtil, og til at skabe strukturer for denne indsats, is√¶r som led i oprettelsen af EU-Udenrigstjenesten; tilslutter sig, at sp√łrgsm√•let om respekt for religions- og trosfriheden g√łres til en af EU-Udenrigstjenestens prioriteter, eftersom der over hele verden forekommer alvorlige kr√¶nkelser af denne frihed, og forfulgte religi√łse mindretal i mange dele af verden klart har brug for beskyttelse;
  5. opfordrer R√•det og Kommissionen til at tage hensyn til religion og dialogen med de religi√łse myndigheder og organer, som er aktive i tv√¶rreligi√łs dialog som led i konfliktforebyggelse, konfliktl√łsning og forsoning;
  6. er fortsat dybt bekymret over, at diskrimination p√• grund af religion eller tro stadig eksisterer i alle verdens religioner, og at personer, der tilh√łrer bestemte religionssamfund, herunder religi√łse mindretal, stadig fratages deres menneskerettigheder i mange lande, som f.eks. Nordkorea, Iran, Saudi-Arabien, Somalia, Maldiverne, Afghanistan, Yemen, Mauretanien, Laos, Usbekistan, Eritrea, Irak, Pakistan og Egypten; ford√łmmer de kinesiske myndigheder for deres forf√łlgelse af personer, der praktiserer deres religion uden for de officielt tilladte rammer, herunder kristne, muslimer, buddhister og Falun Gong-tilh√¶ngere; opfordrer Kina til at efterkomme sit l√łfte om at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; opfordrer indtr√¶ngende de kinesiske myndigheder til at afst√• fra deres undertrykkelsespolitik i Tibet, som i sidste ende kan f√łre til udslettelse af den tibetanske religion og kultur; ford√łmmer de iranske myndigheders forf√łlgelse af personer, der tilh√łrer religi√łse mindretal, herunder kristne, bah√°’√≠ og muslimer, som er konverteret eller har afsv√¶rget religion; opfordrer indtr√¶ngende de iranske myndigheder til at beskytte religi√łse mindretal i overensstemmelse med landets forpligtelser i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder; opfordrer indtr√¶ngende myndighederne i Den Russiske F√łderation til at udstede et moratorium for gennemf√łrelsen af loven fra 2002 om bek√¶mpelse af ekstremistiske aktiviteter, idet denne lov i vid udstr√¶kning misbruges til forf√łlgelse af fredelige religi√łse mindretalsgrupper; udtrykker bekymring over situationen for det montagnardkristne mindretal, der bor i Vietnams centrale h√łjland; minder de vietnamesiske myndigheder om, at mindretallenes rettigheder omfatter frihed til uindskr√¶nket religionsud√łvelse, foreningsfrihed og ytringsfrihed, ret til deltagelse i fredelige forsamlinger, lige adgang til at eje og dyrke jord samt ret til fuldt og helt at deltage i beslutningstagningen om sp√łrgsm√•l, der vedr√łrer dem, herunder om √łkonomiske udviklingsprojekter og sp√łrgsm√•l i forbindelse med genbos√¶ttelse;
  7. opfordrer indtr√¶ngende EU til at udvikle et s√¶t redskaber til at fremme religions- og trosfriheden gennem dens indsats udadtil, til at anse religions- og trosfrihed for grundl√¶ggende, at inkludere en tjekliste over de frihedsrettigheder, der n√łdvendigvis indg√•r i religions- og trosfriheden, for at kunne vurdere, hvorvidt de respekteres, og til at inkludere mekanismer til afd√¶kning af kr√¶nkelser af religions- og trosfriheden for s√•ledes at styrke indsatsen for at fremme religions- og trosfrihed gennem embedsfolkenes arbejde, is√¶r inden for EU-Udenrigstjenesten, samt til at inddrage civilsamfundsorganisationer i udarbejdelsen af dette s√¶t redskaber;
  8. udtrykker tilfredshed med EU’s fortsatte principielle holdning i forbindelse med FN’s Generalforsamlings og UNHRC‘s resolutioner om bek√¶mpelse af religionskr√¶nkelse; udtrykker tilfredshed med resolutionen om afskaffelse af alle former for intolerance og diskrimination p√• grund af religion og tro, der var fremlagt af EU; opfordrer EU til fortsat at str√¶be efter at finde en balance mellem ytringsfriheden og et forbud mod tilskyndelse til religi√łst had; opfordrer EU til at g√• ind i en konstruktiv dialog med Den Islamiske Samarbejdsorganisation og andre tilh√¶ngere af princippet om religionskr√¶nkelse;
  9. understreger, at den internationale menneskerettighedsret anerkender religions- og trosfrihed uanset registreringsstatus, hvorfor registrering ikke b√łr v√¶re en obligatorisk foruds√¶tning for at ud√łve ens religion; p√•peger endvidere med bekymring, at religi√łse grupper i Aserbajdsjan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan, Usbekistan og Vietnam har pligt til at lade sig registrere hos regeringen og underordne sig regeringskontrollerede bestyrelser, der blander sig i deres religi√łse autonomi og begr√¶nser deres aktiviteter;
  10. opfordrer Rusland til at udstede et moratorium for gennemf√łrelsen af loven fra 2002 om bek√¶mpelse af ekstremistiske aktiviteter, idet denne lov bruges og misbruges til at indskr√¶nke religionsfriheden og til at undertrykke og fors√łge at forbyde ikke-voldelige religi√łse grupper; bem√¶rker desuden med stor bekymring, at 265 religi√łse og trosbaserede organisationer er opf√łrt p√• den sorte liste over s√•kaldte ekstremistiske organisationer;
  11. opfordrer desuden f√łlgende lande til at oph√¶ve restriktionerne p√• forenings- og forsamlingsfriheden for religi√łse grupper og til at respektere religions- og trosfriheden: Saudi-Arabien, Egypten, Eritrea, Iran, Somalia, Yemen, Belarus, Nordkorea og Laos;
  12. understreger de hindringer, som i dele af verden, f.eks. Saudi-Arabien, Indonesien, Pakistan, Irak, Somalia og Sudan, stadig hindrer en uindskr√¶nket trosud√łvelse, b√•de p√• det individuelle og kollektive niveau, s√•vel som den voksende intolerance over for religi√łse mindretal i lande med veletablerede demokratier, som f.eks. Indien, og opfordrer Kommissionen til som led i de relevante politiske dialoger at fremh√¶ve disse sp√łrgsm√•l;
  13. ford√łmmer udtrykkeligt enhver kriminalisering eller afstraffelse af religi√łst frafald i forbindelse med konvertering fra √©n religion til en anden eller fra √©n religi√łs retning til en anden, s√•ledes som dette stadig forekommer i de fleste mellem√łstlige og nordafrikanske lande; opfordrer EU-institutionerne til at l√¶gge pres p√• disse lande for at f√• dem til at indstille denne praksis, navnlig hvor den foreskrevne straf er henrettelse; er dybt bekymret over den praksis med tvangskonvertering, som stadig finder sted i lande som Saudi-Arabien og Egypten, og udbeder sig fra EU-institutionernes side en klar forpligtelse til at bek√¶mpe s√•danne kr√¶nkelser af menneskerettighederne;
  14. henviser til, at det i en r√¶kke lande verden over stadig er almindelig praksis at forbyde, beslagl√¶gge og destruere helligdomme og religi√łse publikationer og forbyde uddannelsen af pr√¶steskab; opfordrer indtr√¶ngende EU-institutionerne til i deres kontakter med de relevante regeringer at tilskynde de lande, hvor blasfemilovgivning anvendes til at forf√łlge medlemmer af religi√łse mindretal, til at √¶ndre eller afskaffe s√•danne bestemmelser;
  15. understreger, at samvittighedsfrihed udg√łr en grundl√¶ggende v√¶rdi for EU, idet den omfatter retten til at tro eller ikke tro og friheden til at praktisere den personligt valgte tro;
Ytringsfrihed
  1. er bekymret over, at ytringsfriheden uds√¶ttes for forskellige nye former for angreb, is√¶r gennem brug af moderne teknologier s√•som internettet; gentager, at ytringsfrihed omfatter retten til at s√łge, modtage og meddele oplysninger og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel;
  2. anerkender, at nye teknologier giver enest√•ende muligheder for at deltage i det offentlige liv, udtrykke meninger, f√• adgang til information om menneskerettigheder og udbrede kendskabet til kr√¶nkelser af menneskerettigheder i resten af verden; er bekymret over, at stater i stigende omfang bruger sofistikerede teknikker, s√•som teknologier med dobbelt anvendelse, til at censurere information og overv√•ge aktiviteter p√• internettet, og at chikane, forf√łlgelse og endda tilbageholdelse og f√¶ngsling af personer, der bruger internettet til at ud√łve deres menings- og ytringsfrihed, er forekommet i en r√¶kke lande;
  3. opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at f√łre an i vedtagelsen af en holdning og udviklingen af konkrete politiske tiltag, hvorved EU kan handle som en global akt√łr, n√•r det drejer sig om internetfrihed, b√•de ved at im√łdeg√• trusler mod menneskerettighederne ved hj√¶lp af ny teknologi og ved at benytte disse til at √łge mulighederne for at beskytte og st√łtte menneskerettighederne;
  4. opfordrer indtr√¶ngende lande, der begr√¶nser adgangen til internettet, til at oph√¶ve deres indskr√¶nkning af den frie informationsstr√łm; konstaterer, at listen over “internetfjender” if√łlge Journalister Uden Gr√¶nser omfatter f√łlgende stater, der i udstrakt grad censurerer internettet: Belarus, Cuba, Egypten, Iran, Kina, Myanmar/Burma, Nordkorea, Saudi-Arabien, Syrien, Tunesien, Turkmenistan, Usbekistan og Vietnam;
  5. opfordrer indtr√¶ngende Kommissionen til at lave en liste over personer, der er ansvarlige for alvorlige menneskerettighedskr√¶nkelser, s√•som tortur, censur, voldt√¶gt og udenretslige henrettelser i Iran, ikke mindst i k√łlvandet p√• valget i 2009, og til at overveje at indf√łre sanktioner mod dem i form af indefrysning af aktiver og indrejseforbud;
  6. st√łtter retten til frit at give udtryk for synspunkter og holde fredelige forsamlinger i Rusland, som formelt, men ikke reelt er garanteret i artikel 31 i den russiske forfatning; udtrykker solidaritet med organisatorerne og deltagerne i “strategi 31”, som er en r√¶kke borgerdemonstrationer til st√łtte for denne rettighed, der startede den 31. juli 2009 og finder sted p√• Triumfalnaya-pladsen i Moskva den 31. i hver m√•ned med 31 dage; beklager, at – bortset fra den allerseneste den 31. oktober 2010 – er Strategi 31-demonstrationerne hidtil blevet n√¶gtet tilladelse fra myndighederne med den begrundelse, at der var planlagt andre aktiviteter, der skulle finde sted p√• Triumfalnaya-pladsen p√• samme tidspunkt; er dybt bekymret over, at det russiske politi den 31. december 2009 blandt dusinvis af andre fredelige demonstranter tilbageholdt formanden for Moskvas Helsinkigruppe, Ljudmilla Aleksejevna, der kun f√• uger inden, hun blev tilbageholdt, havde modtaget Parlamentets Sakharovpris; tilslutter sig opfordringen fra den russiske menneskerettighedskommiss√¶r Vladimir Lukin om at iv√¶rks√¶tte en unders√łgelse af politiets h√•rdh√¶ndede fremf√¶rd under demonstrationerne den 31. maj 2010;
  7. er dybt bekymret over den manglende ytringsfrihed i Venezuela og Cuba, grebet om nyhedsmedierne, den indskr√¶nkede og kontrollerede brug af internettet og fors√łgene p√• at undertrykke meningsforskelle;
Menneskerettigheder og bekæmpelse af terrorisme
  1. ford√łmmer enhver form for terrorisme; minder om, at p√• verdensplan har terrorismen resulteret i drab af tusinder uskyldige civile og knust tilv√¶relsen for mange familier; mener, at det i tilf√¶lde af terrorangreb er afg√łrende f√łrst og fremmest at tale om ofrenes rettigheder og ikke om gerningsm√¶ndenes; understreger n√łdvendigheden af at sikre, at terroristerne bringes for en domstol;
  2. konstaterer, at foranstaltninger til bek√¶mpelse af terrorisme har resulteret i kr√¶nkelser af de grundl√¶ggende menneskerettigheder i en r√¶kke lande rundt om i verden ved, at der er gennemf√łrt uforholdsm√¶ssige overv√•gningsforanstaltninger, foretaget illegale tilbageholdelser og anvendt tortur som en metode til at fremtvinge oplysninger fra terrormist√¶nkte; udtrykker bekymring over, at visse lande benytter terrorbek√¶mpelse som et p√•skud for at sl√• ned p√• etniske mindretal og lokale menneskerettighedsfork√¶mpere, og opfordrer indtr√¶ngende til, at kampen mod terrorisme ikke bruges som et argument for at begr√¶nse eller forbyde menneskerettighedsfork√¶mperes lovlige og legitime aktiviteter; ford√łmmer disse brud p√• menneskerettighederne og understreger EU’s holdning om, at kampen mod terrorisme skal f√łres med fuldst√¶ndig respekt for de grundl√¶ggende rettigheder og retsstatsprincippet, og er af den mening, at de borgerlige frihedsrettigheder ikke m√• undergraves i kampen mod terrorisme;
  3. opfordrer Kommissionen og R√•det til ved bilaterale dr√łftelser med tredjelande om politik og menneskerettigheder at benytte lejligheden til at minde om, at menneskerettighederne skal respekteres ved bek√¶mpelse af terrorisme, og at antiterrorpolitik under ingen omst√¶ndigheder kan instrumentaliseres og bruges imod menneskerettighedsfork√¶mpere eller politiske modstandere; opfordrer s√¶rligt Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til offentligt at ford√łmme menneskerettighedsovertr√¶delser i forbindelse med antiterrorpolitik og -operationer;
  4. √łnsker en bedre koordinering og udveksling mellem Terrorismegruppen (COTER) og arbejdsgruppen for menneskerettigheder (COHOM) p√• dette omr√•de med henblik p√• at ford√łmme tilf√¶lde af misbrug af antiterrorpolitik over for menneskerettighedsfork√¶mpere ved systematisk at tr√¶ffe forholdsregler ud fra EU’s retningslinjer om menneskerettighedsfork√¶mpere og med udgangspunkt i EU’s retningslinjer om tortur at indtage samme standpunkt i tilf√¶lde af tortur og mishandling i forbindelse med terrorbek√¶mpelse;
  5. minder om USA’s pr√¶sident Barack Obamas beslutning om at lukke fangelejren Guant√°namo Bay i januar 2009; udtrykker sin beklagelse over, at denne beslutning endnu ikke har kunnet gennemf√łres fuldt ud; minder om sin beslutning af 13. juni 2006 om fangernes situation i Guant√°namo, hvori det understreges, at alle fanger b√łr behandles i overensstemmelse med den internationale humanit√¶re folkeret, og at de, s√•fremt de anklages, har ret til omg√•ende at f√• deres sag pr√łvet ved en upartisk og offentlig instans; minder om EU og USA’s f√¶lles erkl√¶ring af 15. juni 2009 om lukningen af Guant√°namofangelejren og det fremtidige samarbejde om terrorbek√¶mpelse, hvori der udtrykkes tilfredshed med de amerikanske planer om at lukke hemmelige fangelejre; opfordrer USA’s regering til fuldt ud at leve op til sine forpligtelser; opfordrer EU’s medlemsstater til at vedtage en koordineret handlingsplan om at bist√• USA med lukningen af Guant√°namolejren ved at give flygtningestatus til tidligere fanger, som ikke er anklaget for forbrydelser og ikke kan sendes til deres hjemland eller genbos√¶ttes i USA; bifalder det konstruktive engagement, der udvises af en r√¶kke medlemsstater, som bestr√¶ber sig p√• at hj√¶lpe med modtagelsen af visse tidligere Guant√°namofanger og med at skaffe opholdssteder til nogle af de personer, der er blevet godkendt til l√łsladelse; bem√¶rker imidlertid, at kun f√łlgende af EU’s medlemsstater hidtil har indvilliget i at modtage fanger: Tyskland, Irland, Slovakiet, Danmark, Det Forenede Kongerige, Spanien, Portugal, Belgien, Frankrig, Ungarn og Italien; er bekymret over, at USA stadig tilbageholder fanger uden dom, f.eks. p√• Bagram-luftbasen i Afghanistan;
  6. konstaterer, at der under det franske formandskab blev afholdt et indledende romatopm√łde den 16. september 2008, og at et andet, tilsvarende topm√łde afholdtes den 9.-10. april 2010 under det spanske formandskab; konstaterer med den dybeste bekymring, at der inden for EU er foreg√•et tvangsudvisning af romasamfund, og at der i stigende grad anvendes fremmedhadsk og truende tale om mindretals- og indvandrergrupper; gentager sin tidligere opfordring til medlemsstaterne om fuldt ud at leve op til deres forpligtelser i henhold til EU-retten og opfordrer Kommissionen til, s√•fremt medlemsstaterne ikke g√łr dette, at handle regelret og konsekvent i forbindelse med overtr√¶delsessager;
  7. konstaterer, at den f√¶lles beslutningsprocedure efter Lissabontraktatens ikrafttr√¶den g√¶lder for direktiver og andre former for lovgivning om kampen mod terror og organiseret kriminalitet, mens internationale aftaler ang√•ende dette anliggende kr√¶ver en samstemmende udtalelse fra Parlamentet; konstaterer, at disse √¶ndringer vil give Parlamentet yderligere indflydelse, n√•r det g√¶lder om at finde den rette balance mellem sikkerhed og menneskerettigheder; agter derfor at handle i overensstemmelse med sine nye bef√łjelser ved konsekvent at kr√¶ve respekt og kamp for menneskerettigheder, borgerlige og politiske frihedsrettigheder og demokrati i forbindelse med alle EU’s kontakter med tredjelande og regionale organisationer;
  8. gentager, at den enkelte medlemsstat har en egentlig pligt til at beskytte identificerbare potentielle ofre, som er i reel og umiddelbar fare for terrorhandlinger, og tilf√łjer, at alle medlemsstater skal tr√¶ffe alle rimelige foranstaltninger for at indf√łre procedurer med henblik p√• at forebygge terroraktivitet og minimere bivirkninger af antiterroraktiviteter;
  9. minder om R√•dets rammeafg√łrelse fra marts 2001 om ofre for terrorisme, herunder bistand i n√łdsituationer, permanent bistand, efterforskning og retsforf√łlgelse, reel adgang til lov og ret, retspleje, erstatning, beskyttelse af ofres privat- og familieliv, beskyttelse af ofres v√¶rdighed og sikkerhed, oplysninger til ofre og s√¶rlig uddannelse for dem, der er ansvarlige for at hj√¶lpe ofre;
Menneskerettighedsdialoger og -konsultationer med tredjelande
  1. udtrykker sin skuffelse over, at der ikke er gjort fremskridt med hensyn til visse menneskerettighedsdialoger og -konsultationer; konstaterer, at inddragelsen af civilsamfundet i disse dialoger og konsultationer ikke er systematisk garanteret og sommetider er underlagt begr√¶nsninger fra parter uden for EU; foruroliges over, at der er regeringer, der, selv n√•r sager er blevet rejst, ikke opfylder deres pligt til at afl√¶gge EU beretning om de individuelle og strukturelle sp√łrgsm√•l, der er kommet frem under dialogen;
  2. kr√¶ver reel deltagelse fra Parlamentets side i de l√łbende evalueringer af menneskerettighedsdialogerne og -konsultationerne; sl√•r til lyd for ubegr√¶nset tilgang til resultatdokumenter og andre relevante kilder; forventer som et resultat af vurderingerne, at der udvikles klare indikatorer, der kan m√•le virkningerne af dialogerne, samt klart udformede forslag for hvert enkelt lands vedkommende til, hvordan resultaterne kan forbedres og fiaskoer kan undg√• at blive gentaget i forbindelse med EU-menneskerettighedskonsultationer;
  3. opfordrer EU-institutionerne til gensidigt at s√łrge for gennemsigtighed og sammenh√¶ng, hvad ang√•r m√•l, v√¶rdier og holdninger p√• dette omr√•de;
  4. understreger n√łdvendigheden af at lade konklusionerne p√• menneskerettighedsdialogerne og -konsultationerne vinde indpas p√• EU’s topm√łder med Unionens partnere;
  5. er af den opfattelse, at menneskerettighedsdialoger og -konsultationer generelt skal planl√¶gges og gennemf√łres p√• gennemsigtig vis og at p√• forh√•nd fastlagte m√•ls√¶tninger evalueres umiddelbart efter; opfordrer R√•det og Kommissionen til at l√¶gge pres p√• tredjelandes myndigheder med henblik p√• bred ministeriel deltagelse p√• h√łjt plan i dialogerne og konsultationerne;
  6. opfordrer EU’s tiltr√¶delseslande til p√• deres territorier at tilsikre et h√łjere niveau for menneskerettighedsbeskyttelse, svarende til det, der er fastsat i chartret om grundl√¶ggende rettigheder og den europ√¶iske konvention om beskyttelse af menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder;
  7. opfordrer Kommissionen og R√•det til under deres menneskerettighedskonsultationer og -dialoger med tredjelande at l√¶gge kraftig v√¶gt p√• etniske og religi√łse mindretals situation og de hyppige kr√¶nkelser af disses rettigheder;
  8. glæder sig over en stærkere koordinering og et tættere samarbejde mellem USA og EU på menneskerettighedsområdet;
  9. bifalder etableringen af menneskerettighedsdialoger med hver enkelt af de centralasiatiske stater, Tadsjikistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Turkmenistan og Usbekistan, samt afholdelsen af endnu en dialog med hvert enkelt land, der fandt sted frem til november 2009; bifalder endvidere afholdelsen af det f√łrste EU/usbekiske civilsamfundsseminar om menneskerettighedsdialogen i oktober 2008; beklager, at menneskerettighedsdialogerne mellem EU og Kina ikke har givet resultater i retning af forbedringer, hvad ang√•r specifikke menneskerettighedskr√¶nkelser i Kina; p√•peger, at menneskerettighedssituationen i Kina trods sm√• skridt fra de kinesiske myndigheders side i den rigtige retning (arbejdsreform, Den √ėverste Folkerets omst√łdelse af d√łdsdomme) fortsat forv√¶rres og pr√¶ges af voksende social uro og st√¶rkere kontrol og undertrykkelse af menneskerettighedsfork√¶mpere, sagf√łrere, bloggere og samfundsaktivister, samt af en m√•lrettet politik til marginalisering af tibetanere og deres kulturelle identitet; er dybt foruroliget over, at der ikke sker fremskridt i den kinesisk-tibetanske dialog; er dybt bekymret over den forv√¶rrede menneskerettighedssituation for uighur-befolkningen i Kina, ford√łmmer den langvarige undertrykkelse i √ėst-Turkestan og beklager, at de kinesiske myndigheder ikke efterlever de frihedsgarantier, s√•som ytrings-, demonstrations-, forsamlingsfrihed og personlig frihed, der er fastsat i forfatningen for Folkerepublikken Kina; beklager ogs√•, at Folkerepublikken Kina praktiserer tvangsforflyttelse af befolkningen med det form√•l at udtynde uighur-folkets kultur og opbryde dets f√¶llesskab; udtrykker sin skuffelse over, at menneskerettighedskonsultationerne mellem EU og Rusland ikke har givet v√¶sentlige resultater; gl√¶der sig over, at der i 2009 indledtes menneskerettighedsdialoger med Indonesien og afholdtes de f√łrste dialogm√łder med Georgien og Armenien; mener, at s√•danne menneskerettighedsdialoger ganske vist s√¶tter et tiltr√¶ngt fokus p√• menneskerettighedssp√łrgsm√•l i EU’s eksterne forbindelser, men ikke m√• blive et m√•l i sig selv, idet de skal koncentreres om at sikre, at der s√¶ttes en opf√łlgning i gang, hvad ang√•r de sp√łrgsm√•l, der rejses og dr√łftes under disse dialoger; beklager de manglende resultater af menneskerettighedsdialogen med Indien og er skuffet over, at sp√łrgsm√•let om kastebaseret diskrimination ikke blev dr√łftet under den seneste menneskerettighedsdialog;
  10. kr√¶ver, at der forud for hver enkelt af EU’s menneskerettighedsdialoger med tredjelande sker en n√łje koordinering mellem EU’s medlemsstater, Kommissionen og Agenturet for Grundl√¶ggende Rettigheder; p√•peger, at det er n√łdvendigt for EU at kunne h√•ndtere menneskerettighedskr√¶nkelser inden for Unionen, s√•fremt den skal kunne fremst√• p√• verdensscenen som en ledestjerne for menneskerettighederne;
  11. bifalder den f√łrste menneskerettighedsdialog mellem EU og Belarus, der fandt sted i juni 2009, men beklager, at menneskerettighedssituationen i dette land fortsat er frygtelig og pr√¶get af vedvarende begr√¶nsning af forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden samt undertrykkelse af menneskerettighedsfork√¶mpere og journalister;
  12. gl√¶der sig over den mexicanske regerings indsats i kampen mod narkohandel og organiseret kriminalitet og forel√¶ggelsen for Kongressen af et lovforslag om √¶ndring af den milit√¶re straffelov; understreger, at det strategiske partnerskab mellem EU og Mexico b√łr ses som en mulighed for at styrke menneskerettighederne og demokratiet;
  13. konstaterer, at Parlamentet i Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea) i april 2009 reviderede landets forfatning og blandt andet optog en bestemmelse i forfatningen om, at Nordkorea “respekterer og beskytter menneskerettighederne”; opfordrer indtr√¶ngende de nordkoreanske myndigheder til at tage konkrete og h√•ndgribelige skridt i retning af at forbedre menneskerettighedssituationen, og opfordrer i den forbindelse myndighederne til at give tilladelse til, at uafh√¶ngige internationale eksperter inspicerer alle former for fangelejre, og at FN’s s√¶rlige rapport√łrer bes√łger landet; understreger, at ikke blot forfatningsm√¶ssige bestemmelser, men f√łrst og fremmest gennemf√łrelse af konkrete foranstaltninger skal tages i betragtning i evalueringen af menneskerettighedssituationen i landet; opfordrer de nordkoreanske myndigheder til at lempe restriktionerne for internationale medarbejderes muligheder for at overv√•ge fordelingen af hj√¶lp og s√łrge for, at den internationale bistand n√•r ud til de n√łdlidende; opfordrer indtr√¶ngende Nordkoreas ledelse til at engagere sig konstruktivt i menneskerettighedsdialogen med EU;
  14. er fortsat foruroliget over, at menneskerettighedsdialogen med Iran har v√¶ret afbrudt siden 2004 p√• grund af Irans manglende samarbejdsvilje, og mener, at tiden er inde til, at det internationale samfund g√łr en indsats for at st√łtte det iranske civilsamfund p√• dette afg√łrende tidspunkt i landets demokratiske udviklingshistorie; opfordrer de iranske myndigheder til at genoptage denne dialog med henblik p√• at st√łtte alle de ber√łrte parter i civilsamfundet, der er tilh√¶ngere af demokrati, og gennem fredelige og ikkevoldelige midler at st√łtte de igangv√¶rende processer, der kan f√łre til demokratiske, institutionelle og forfatningsm√¶ssige reformer, sikre disse reformers b√¶redygtighed og inddragelse af alle iranske menneskerettighedsfork√¶mpere og repr√¶sentanter for civilsamfundet i samtlige politiske processer, s√•ledes at deres rolle i den generelle politiske debat styrkes; opfordrer R√•det, Kommissionen og medlemsstaterne til at st√łtte og styrke disse reformprocesser; er dybt bekymret over forv√¶rringen i 2008 og 2009 af menneskerettighedssituationen i Iran og de vedvarende begr√¶nsninger af ytrings- og forsamlingsfriheden; er i denne forbindelse dybt bekymret over undertrykkelsen af journalister, forfattere, l√¶rde og kvinderettigheds- og menneskerettighedsfork√¶mpere; er fortsat bekymret over undertrykkelsen af etniske og religi√łse mindretal i Iran;
  15. bem√¶rker, at der er konstateret en foruroligende autorit√¶r tendens i Cambodja, hvilket understreges af, at det l√¶nge har v√¶ret straffrit at kr√¶nke menneskerettighederne, og at personer tilh√łrende oppositionens politiske partier og andre politisk aktive har f√•et begr√¶nset deres politiske r√•derum og ytringsfrihed; opfordrer Kommissionen til at gribe ind og genoplive Paris-aftalen fra 1991 om Cambodja;
√ėkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
  1. anerkender, at √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder b√łr prioriteres liges√• h√łjt som borgerlige og politiske rettigheder i betragtning af, at alle menneskerettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afh√¶ngige og gensidigt forbundne som bekr√¶ftet p√• verdenskonferencen om menneskerettigheder i 1993 i Wien; opfordrer indtr√¶ngende alle lande i verden til at undertegne den frivillige protokol til den internationale konvention om √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, der blev fremlagt til undertegnelse den 24. september 2009;
  2. understreger, at menneskerettigheder bl.a. omfatter retten til f√łde, vand og sanitet, uddannelse, tilstr√¶kkelige boligforhold, anst√¶ndigt arbejde og social sikkerhed, og at disse rettigheder b√łr kombineres med rimelig adgang til naturressourcer p√• et b√¶redygtigt grundlag, ogs√• for de kommende generationer; anerkender, at det i de fleste tilf√¶lde er fattigdom og d√•rlig offentlig forvaltning, der er √•rsag til, at disse rettigheder ikke overholdes; opfordrer EU til at g√łre en st√łrre indsats for at opfylde 2015-m√•lene i lyset af, at verden er langt fra at n√• disse m√•l i 2015; gentager i denne forbindelse, at gennemf√łrelsen af menneskerettighedsbaserede politikker har betydning for opfyldelsen af 2015-m√•lene;
  3. anerkender betydningen af Den Internationale Arbejdsorganisations overvågningssystem for forsvar af rettigheder på områderne handel og beskæftigelse, statistiske systemer, social beskyttelse og beskæftigelsespolitikker samt sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen;
  4. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at s√łrge for, at virksomheder henh√łrende under national ret eller EU-retten ikke tilsides√¶tter menneskerettighederne og de for dem g√¶ldende sundheds- og milj√łnormer, n√•r de etablerer sig eller ud√łver deres aktiviteter i et tredjeland, navnlig et udviklingsland;
  5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at opfylde deres forpligtelser over for udviklingslandene, hvad ang√•r offentlig udviklingsst√łtte (ODA), med henblik p√• at bek√¶mpe den globale √łkonomiske og finansielle krise og p√• denne m√•de reducere de negative f√łlger, denne krise har haft for menneskerettighedssituationen i verden; bifalder den 10. s√¶rlige samling i UNHRC om den globale √łkonomiske og finansielle krises indvirkning p√• den universelle gennemf√łrelse og den effektive ud√łvelse af menneskerettighederne fandt sted fredag den 20. februar 2009; opfordrer EU’s medlemsstater til p√• baggrund af krisen at bibeholde deres samarbejde med tredjelande om menneskerettighederne og insisterer p√•, at mangel p√• midler aldrig vil kunne anvendes som begrundelse for menneskerettighedskr√¶nkelser;
Kommissionens programmer for ekstern bistand og EIDHR
  1. glæder sig over, at der er blevet taget hensyn til alle Parlamentets prioriteringer i EIDHR-programmeringsdokumenterne for 2008 og 2009;
  2. st√łtter EIDHR‘s bidrag, hovedsagelig gennem civilsamfundsprojekter gennemf√łrt af lokale og internationale civilsamfundsorganisationer (90 % af bidragene) og ogs√• gennem regionale og internationale organisationer p√• dette omr√•de, s√•som Europar√•det, OSCE og Kontoret for FN’s h√łjkommiss√¶r for menneskerettigheder (10 % af bidragene);
  3. konstaterer, at der i 2008-2009 blev ydet over 235 mio. EUR til menneskerettigheder og demokrati, hvilket gjorde det muligt at finansiere 900 projekter i omkring 100 lande, og at et s√¶rligt stort antal af projekterne blev finansieret i lande, der er omfattet af den europ√¶iske naboskabspolitik, samtidig med at AVS-landene modtog det h√łjeste samlede bel√łb; konstaterer med bekymring den best√•ende ubalance, der er til ugunst for alle andre demokratist√łtte-projekter end valgobservation; mener, at EIDHR-midlerne b√łr √łges betydeligt, s√•ledes at der ogs√• bliver passende midler til en europ√¶isk demokratifond, og for at st√łtte kapacitetsopbygning p√• menneskerettighedsomr√•det og fremme af demokrati i de samfund, der har st√łrst behov;
  4. understreger, at en af EIDHR‘s vigtigste forcer best√•r i, at instrumentet ikke er afh√¶ngigt af v√¶rtslandets regerings samtykke, og at det derfor har mulighed for at koncentrere sig om f√łlsomme politiske sp√łrgsm√•l og innovative fremgangsm√•der og kan samarbejde direkte med lokale civilsamfundsorganisationer, der skal bevare deres uafh√¶ngighed af offentlige myndigheder;
  5. understreger vigtigheden af at bruge EIDHR som en metode til at reagere p√• trusler mod menneskerettighederne og til at sikre √łget st√łtte til menneskerettighedsfork√¶mpere og ofre for kr√¶nkelser af menneskerettigheder; st√łtter et netv√¶rk af 11 EIDHR-finansierede organisationer, der fokuserer p√• at beskytte menneskerettighedsfork√¶mpere og s√¶tte hurtigt ind i n√łdsituationer; g√•r ind for, at der udformes specifikke strategier til at d√¶kke behovene hos forskellige kategorier af menneskerettighedsfork√¶mpere, herunder fork√¶mpere for LGBT-personers rettigheder, og personer tilknyttet unders√łgelser af kr√¶nkelser af menneskerettigheder og den humanit√¶re folkeret;
  6. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der er sammenh√¶ng mellem EU’s politiske prioriteringer, dens partnerskabs- og samarbejdsaftaler og de projekter og programmer, der modtager st√łtte, navnlig i forbindelse med dens bilaterale programmering med tredjelande;
  7. er opm√¶rksom p√• de stadig foruroligende menneskerettighedssituation i Afrika og er overbevist om, at de afrikanske stater har taget et vigtigt skridt til fordel for retsstatsforholdene p√• hele kontinentet ved at vedtage det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder (ogs√• kaldet Banjul-chartret), og overvejer derfor at oprette en ad hoc-budgetpost til st√łtte for arbejdet i Den Afrikanske Domstol for Menneskers og Folks Rettigheder;
  8. opfordrer Kommissionens personale til regelm√¶ssigt at m√łdes med repr√¶sentanter for civilsamfundet i Bruxelles for at fremme dialogen med de partnere, der oms√¶tter projekterne i praksis p√• stedet;
  9. bifalder spredningen af midler til menneskerettigheder gennem geografiske programmer, idet gennemf√łrelsen af politikken p√• nationalt og regionalt plan underst√łttes af Den Europ√¶iske Udviklingsfond (i landene i Afrika, Caribien og Stillehavet), Udviklings- og Samarbejdsinstrumentet (i Latinamerika, Asien og Sydafrika) og Det Europ√¶iske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument (i naboregionerne) samt gennem tematiske instrumenter s√•som EIDHR, stabilitetsinstrumentet, DCI og ICI Plus;
Bistand til afholdelse af valg og valgobservation
  1. bem√¶rker med tilfredshed, at EU i stigende grad g√łr brug af valgbistand og valgobservation til at fremme demokrati i tredjelande og dermed √łge respekten for menneskerettighederne, de grundl√¶ggende friheder og retsstatsprincippet, og at kvaliteten og uafh√¶ngigheden af disse missioner nyder bred anerkendelse;
  2. opfordrer Unionens h√łjtst√•ende repr√¶sentant til at overv√•ge gennemf√łrelsen af henstillinger i EU-valgobservationsmissionernes endelige rapporter, om n√łdvendigt s√łrge for opf√łlgningsassistance og regelm√¶ssigt rapportere til Parlamentet herom;
  3. gentager sin opfordring til, at valgproceduren, b√•de i perioden f√łr og efter valget, skal indarbejdes p√• de forskellige niveauer af den politiske dialog med de p√•g√¶ldende tredjelande og eventuelt kombineres med konkrete aktioner med henblik p√• at sikre sammenh√¶ngen i EU’s politikker og fastsl√• menneskerettighedernes og demokratiets centrale rolle;
  4. opfordrer til √łget opm√¶rksomhed vedr√łrende udv√¶lgelseskriterierne for de lande, hvor valgassistance/-observation vil finde sted, og til overholdelse af metodologien og reglerne p√• internationalt plan, navnlig vedr√łrende missionens uafh√¶ngighed og effektivitet;
  5. gl√¶der sig over st√łrrelsen af finansieringsbel√łbet, som i beretningsperiodens 18 m√•neder samlet set udgjorde over 50 mio. EUR;
Udnyttelse af Europa-Parlamentets indsats på menneskerettighedsområdet
  1. opfordrer R√•det og Kommissionen til at g√łre grundig brug af Parlamentets beslutninger og andre meddelelser og reagere konkret p√• de anliggender og √łnsker, der er givet udtryk for, navnlig n√•r det er tale om hastebeslutninger;
  2. gentager, at det er n√łdvendigt i h√łjere grad at synligg√łre Sakharovprisen for tankefrihed, som Europa-Parlamentet uddeler hvert √•r; beklager, at der ikke sker nogen egentlig opf√łlgning med hensyn til kandidaternes og prismodtagernes velbefindende, og heller ikke hvad ang√•r situationen i deres lande; opfordrer ogs√• R√•det og Kommissionen til at synligg√łre denne pris, bl.a. ved at lade den omfatte af √•rsberetningen om menneskerettighederne; opfordrer endvidere R√•det og Kommissionen til at opretholde kontakten med Sakharovprisens kandidater og modtagere for at sikre en fortsat dialog og overv√•gning af menneskerettighedssituationen i deres respektive lande og for at yde beskyttelse til dem, der er udsat for sk√¶rpet forf√łlgelse;
  3. minder Parlamentets delegationer om, at de systematisk skal s√¶tte dr√łftelser om menneskerettigheder p√• dagsordener for interparlamentariske m√łder og under deres bes√łg skal besigtige projekter og institutioner, som er beregnet til at √łge respekten for menneskerettighederne, og at de skal m√łdes med menneskerettighedsfork√¶mpere og om n√łdvendigt s√łrge for, at disse g√łres synlige og beskyttes p√• internationalt plan;
  4. bifalder etableringen af netv√¶rket af Sakharovprismodtagere; opfordrer indtr√¶ngende til, at der hurtigst muligt stilles de n√łdvendige midler til r√•dighed for at opn√• dets m√•l og lette kommunikationen mellem Sakharovprismodtagere og Parlamentet ved at indr√łmme prismodtagerne en s√¶rlig status, der g√łr det muligt for dem at komme ind i Parlamentets bygninger gennem en forenklet procedure;
  5. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter, FN, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og regeringerne i de lande og territorier, der er nævnt i beslutningen.

* * *

Noter
  1. [Retur] FN’s konvention imod tortur; FN’s konvention om barnets rettigheder; Konventionen for udryddelse af alle former for diskrimination mod kvinder; De Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder; FN’s internationale konvention om beskyttelse af alle personer mod tvungen forsvinding.
  2. [Retur] EFT C 379 af 7.12.1998, s. 265; EFT C 262 af 18.9.2001, s. 262; EFT C 293 E af 28.11.2002, s. 88; EUT C 271 E af 12.11.2003, s. 576; EUT C 279 E af 19.11.2009, s. 109; EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 33; EUT C 15 E af 21.1.2010, s. 86; EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 183; EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 198; EUT C 212 E af 5.8.2010, s. 60; EUT C 265 E af 30.9.2010, s. 15; EUT C 286 E af 22.10.2010, s. 25.
  3. [Retur] EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3; EUT C 303 af 14.12.2007, s. 1; EUT L 209 af 11.8.2005, s. 27.
  4. [Retur] EUT L 386 af 29.12.2006, s. 1.
  5. [Retur] EUT C 46 E af 24.2.2010, s. 71.
  6. [Retur] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0036.
  7. [Retur] EUT C 250 E af 25.10.2007, s. 91.
  8. [Retur] EUT C 74 E af 20.3.2008, s. 775.
  9. [Retur] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0226.
  10. [Retur] EUT C 327 af 23.12.2005, s. 4.
  11. [Retur] Rådsdokument 11179/10.
  12. [Retur] EUT C 265 E af 30.9.2010, s. 3.
  13. [Retur] EUT C 305 E af 11.11.2010, s. 9
  14. [Retur] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0443.
  15. [Retur] I december 2009 var konventionen og den frivillige protokol blevet ratificeret af Belgien, Det Forenede Kongerige, Italien, Portugal, Slovenien, Spanien, Sverige, Tyskland, Ungarn og √ėstrig, mens 15 medlemsstater endnu ikke havde ratificeret den (Bulgarien, Cypern, Estland, Finland, Frankrig, Gr√¶kenland, Irland, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Polen, Rum√¶nien, Slovakiet); endvidere havde 19 medlemsstater undertegnet protokollen, men 10 havde endnu ikke ratificeret den (Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Litauen, Luxembourg, Malta, Rum√¶nien, Slovakiet og den Tjekkiske Republik).
  16. [Retur] Vedtagne tekster, P7_TA(2010)0236.
  17. [Retur] GAERC af 17. november 2009.

Beslutningen hos Europa-Parlamentet.

Noter af Tina Thranesen
  1. [Retur til a] [Retur til b] [Retur til c] [Retur til d] [Retur til e] Ordet “transseksuelle”, der anvendes fem steder i teksten, er forkert oversat.
    I den originale engelsksprogede tekst anvendes ordet “transgender, der betyder transk√łnnet og er en f√¶llesbetegnelse om transvestitter og transseksuelle.
  2. [Retur til f] Henvisningen til betænkning fra Udenrigsudvalget (A7-0339/2010) er henvisning til betænkningen til herværende vedtagne tekst.