EU v√¶rkt√łjskasse af 17. juni 2010 om LGBT menneskerettigheder.

Vist 221 gange.

EU v√¶rkt√łjskasse om LGBT menneskerettigheder. (17. juni 2010)
I R√•det for Den Europ√¶iske Union – EU’s minister√•d – har Menneskerettighedsgruppen den 8. juni 2010 vedtaget og derefter offentliggjort et v√¶rkt√łjss√¶t til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, b√łsser, bi- og transseksuelle (LGBT-personer).

Det skal bemærkes, at der er en oversættelsesfejl i den danske udgave, som gengives herunder.
I det engelsksprogede originaldokument anvendes ordet transgender. I den danske overs√¶ttelse er det fejlagtigt oversat som transseksuelle, hvor det korrekte er transk√łnnede, transpersoner eller transk√łnnede personer. Det vil sige, at de i v√¶rkt√łjss√¶ttet anf√łrte anbefalinger g√¶lder for alle transpersoner uanset om der er tale om transvestitter eller transseksuelle. Tina Thranesen.

* * *
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION
Bruxelles, den 17. juni 2010 (29.06)
(OR. en)
11179/10
LIMITE
COHOM 162
PESC 804

NOTE
fra: Menneskerettighedsgruppen
til: Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité

Vedr.: V√¶rkt√łjss√¶t til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, b√łsser, bi- og transseksuelle (LGBT-personer)
  1. Den 8. juni 2010 vedtog Menneskerettighedsgruppen det v√¶rkt√łjss√¶t til fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, b√łsser, bi- og transseksuelle (LGBT-personer), der er gengivet i bilaget.
  2. PSC [a] anmodes om at notere sig LGBT-v√¶rkt√łjss√¶ttet. Dette dokument skal bist√• EUinstitutionerne, EU-medlemsstaternes hovedst√¶der, EU-delegationerne, -repr√¶sentationerne og -ambassaderne med at handle proaktivt i tilf√¶lde af kr√¶nkelser af menneskerettighederne for LGBT-personer og s√¶tte ind over for de strukturelle √•rsager til disse kr√¶nkelser.

V√ÜRKT√ėJSS√ÜT TIL FREMME OG BESKYTTELSE AF ALLE
MENNESKERETTIGHEDER FOR LESBISKE, B√ėSSER, BI- OG TRANSSEKSUELLE
(LGBT-PERSONER)

I. Indledning og formål
Hensigten med dette dokument er at give medarbejderne i EU’s hovedkvarter, EU-medlemsstaternes hovedst√¶der, EU-delegationerne, -repr√¶sentationerne og -ambassaderne et operationelt v√¶rkt√łjss√¶t, der kan benyttes i kontakterne med tredjelande samt med internationale organisationer og civilsamfundsorganisationer, for at fremme og beskytte LGBT-personers menneskerettigheder inden for rammerne af foranstaltningerne udadtil. Det skal s√¶tte EU i stand til at handle proaktivt i tilf√¶lde af kr√¶nkelser af menneskerettighederne for LGBT-personer og s√¶tte ind over for de strukturelle √•rsager til disse kr√¶nkelser. V√¶rkt√łjss√¶ttet skal p√• denne m√•de yderligere bidrage til at styrke og st√łtte EU’s menneskerettighedspolitik generelt.

K√łnsidentitet og seksuel orientering benyttes stadig som begrundelse for alvorlige kr√¶nkelser af menneskerettighederne rundt omkring i verden. Lesbiske, b√łsser, bi- og transseksuelle (LGBTpersoner) er en s√•rbar gruppe, der stadig er offer for forf√łlgelse, diskrimination og mishandling, som ofte omfatter ekstreme former for vold. I flere lande anses frivillige seksuelle forhold mellem personer af samme k√łn over den seksuelle lavalder for en strafbar handling, som straffes med f√¶ngsel eller d√łdsstraf.

EU st√łtter kraftigt, at alle uden forskelsbehandling har ret til at v√¶re omfattet af samtlige menneskerettigheder. Fremme og beskyttelse af menneskerettigheder er en central m√•ls√¶tning for EU’s optr√¶den udadtil. Ved hj√¶lp af de forskellige v√¶rkt√łjer, EU har til r√•dighed i forbindelse med sin optr√¶den udadtil, herunder de finansielle instrumenter, der er til r√•dighed via s√•vel EU-institutionerne som medlemsstaterne, vil det aktivt s√łge at fremme og beskytte menneskerettighederne for alle LGBT-personer.
If√łlge traktaten om Den Europ√¶iske Union (TEU) bygger “Unionen […] p√• v√¶rdierne respekt for den menneskelige v√¶rdighed, […] ligestilling […] og respekt for menneskerettighederne. Dette er medlemsstaternes f√¶lles v√¶rdigrundlag i et samfund pr√¶get af pluralisme, ikke-forskelsbehandling, tolerance, retf√¶rdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og m√¶nd” (artikel 2). I artikel 3 i TEU forpligter Unionen sig til at fremme disse v√¶rdier, bek√¶mpe social udst√łdelse og forskelsbehandling, fremme ligestilling mellem kvinder og m√¶nd og forsvare og fremme sine v√¶rdier i forbindelserne med den √łvrige verden. P√• samme m√•de udvider EU-traktaterne- efter Lissabontraktatens ikrafttr√¶den – i v√¶sentligt omfang EU’s bindende menneskerettighedsforpligtelser, b√•de ved i artikel 6 i TEU at erkl√¶re, at Unionen anerkender de rettigheder, friheder og principper, der findes i chartret om Den Europ√¶iske Unions grundl√¶ggende rettigheder, herunder forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering (chartrets artikel 21), og de √•bner mulighed for, at EU kan tiltr√¶de Den europ√¶iske menneskerettighedskonvention. Ved udformningen og gennemf√łrelsen af sine politikker og aktiviteter tilstr√¶ber Unionen at bek√¶mpe enhver form for forskelsbehandling p√• grund af bl.a. seksuel orientering (artikel 10 og 19 i traktaten om Den Europ√¶iske Unions funktionsm√•de).

Dette dokument tager fuldt ud hensyn til EU’s retningslinjer vedr√łrende menneskerettighederne og den humanit√¶re folkeret. Retningslinjerne vedr√łrende d√łdsstraf, tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf, menneskerettighedsfork√¶mpere og vold mod kvinder og piger og bek√¶mpelse af alle former for diskrimination mod dem er navnlig relevante.

II. Alle menneskerettigheder for LGBT-personer
LGBT-personer har de samme menneskerettigheder som alle andre mennesker, hvilket omfatter retten til ikke at blive diskrimineret i forbindelse med disse rettigheder. Dette princip er nedf√¶ldet i en lang r√¶kke internationale instrumenter, s√•ledes at princippet har et bredt anvendelsesomr√•de. P√• globalt plan kommer det specifikt til udtryk i artikel 26 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 2 i den internationale konvention om √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (se bilag 1).

P√• De Forenede Nationers Generalforsamling (UNGA) i december 2008 st√łttede EU enstemmigt erkl√¶ringen om menneskerettigheder, seksuel orientering og k√łnsidentitet (1), der fik opbakning fra 68 lande fra fem verdensdele. Erkl√¶ringen bekr√¶fter princippet om ikke-diskriminering, ford√łmmer henrettelser, vilk√•rlige anholdelser eller kr√¶nkelser af menneskerettighederne p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet.
Lesbiske og b√łsser er homoseksuelle, dvs. personer, hvis seksuelle orientering er rettet mod personer af samme k√łn. Biseksuelle er personer, hvis seksuelle orientering er rettet mod begge k√łn. Transseksuelle har en “k√łnsidentitet” (egen identifikation som mand, kvinde, b√•de mand og kvinde eller ingen af delene), der ikke svarer til det “tildelte k√łn” (andres identifikation som mand eller kvinde baseret p√• det fysiske k√łn). “Transseksualitet” indeb√¶rer ingen specifik form for seksuel orientering (2). Seksuel orientering (tiltr√¶kning til andre, der kan indeb√¶re seksuel aktivitet, men som ikke n√łdvendigvis g√łr det) er ikke det samme som seksuel aktivitet.

En person f√•r normalt tildelt sit k√łn ved f√łdslen, og det bliver herefter et socialt og juridisk faktum.
Nogle mennesker f√łler imidlertid ikke, at de har f√•et tildelt det rigtige k√łn ved f√łdslen. Dette kan ogs√• v√¶re tilf√¶ldet for intersexpersoner, hvis kroppe har aspekter af b√•de den mandlige og den kvindelige fysiologi, og til tider af den genitale anatomi. For andre opst√•r der problemer, fordi deres selvopfattelse ikke svarer til det k√łn, de er f√łdt med. Disse personer betegnes som “transk√łnnede” eller “transseksuelle”. De omfatter ogs√• crossdressere, transvestitter og andre, der ikke passer ind i de sn√¶vre kategorier “mand” eller “kvinde” (3). Transk√łnnede udg√łr en s√¶rlig s√•rbar gruppe blandt LGBT-personer.

III. Prioriterede aktivitetsområder
For effektivt at fremme og beskytte LGBT-personers menneskerettigheder gennem EU’s optr√¶den udadtil, b√łr EU fokusere p√• f√łlgende omr√•der:

1. Afkriminalisering
I dag er der ca. 80 stater, hvor frivillige seksuelle forhold mellem personer af samme k√łn over den seksuelle lavalder fortsat er strafbare, heriblandt syv, hvor de er beh√¶ftet med d√łdsstraf; vi anser dette for at v√¶re uforeneligt med den internationale menneskerettighedslovgivning. Desuden har en s√•dan kriminalisering negative virkninger p√• LGBT-personers √łvrige menneskerettigheder, f.eks. retten til privatlivets fred og til sundhed samt forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden. Endvidere medf√łrer kriminalisering ofte andre kr√¶nkelser af menneskerettighederne, f.eks. tortur, grusom og umenneskelig behandling og kr√¶nkelse af retten til liv med fuldbyrdelse af d√łdsstraf eller √łget tolerance over for s√•kaldte “√¶resdrab” p√• LGBT-personer og den efterf√łlgende straffrihed.
EU b√łr aktivt ford√łmme kriminaliseringen af frivillige seksuelle forhold mellem personer af samme k√łn over den seksuelle lavalder, navnlig d√łdsstraf, tortur eller mishandling i den forbindelse. EU b√łr arbejde for afskaffelse af s√•dan praksis over for alle mennesker, herunder LGBT-personer.
EU’s indsats p√• dette omr√•de b√łr foreg√• efter f√łlgende retningslinjer:
  • Prioritering af arbejdet i de lande, hvor frivillige forhold mellem personer af samme k√łn over den seksuelle lavalder er strafbare, eller hvor der er initiativer med henblik p√• √¶ndring af den eksisterende lovgivning (uanset i hvilken retning), dr√łftelse af sp√łrgsm√•let og tilskyndelse af staterne til at foretage √¶ndringer af lovgivningen, der tager hensyn til menneskerettighederne.
  • S√¶rlig v√¶gt p√• situationer, hvor der er d√łdsstraf og/eller der anvendes tortur og mishandling, ford√łmmelse af denne praksis inden for rammerne af EU’s retningslinjer vedr√łrende d√łdsstraf og EU’s retningslinjer vedr√łrende tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf.

2. Lighed og ikke-diskrimination
Diskrimination er det mest almindelige problem, som LGBT-personer dagligt m√łder i de fleste lande p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Diskriminerende praksis kan finde sted p√• arbejdspladsen og i det offentlige rum, navnlig i forbindelse med adgang til sundhedsydelser og uddannelse.

En s√•dan praksis er i modstrid med retten til lighed og til ikke at blive diskrimineret i forbindelse med menneskerettigheder som fastsat i artikel 2 og 26 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og artikel 2 i den internationale konvention om √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

EU b√łr i ethvert tilf√¶lde ford√łmme alle former for diskrimination uden legitimt sigte, som er i strid med disse grundl√¶ggende principper. I forbindelse med LGBT-personer omfatter EU-lovgivningen og -politikkerne ligestilling og ikke-forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering som nedf√¶ldet i artikel 10 og 19 i traktaten om Den Europ√¶iske Unions funktionsm√•de (TEUF) og artikel 21 i Den Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder.
Artikel 10 i TEUF
Ved udformningen og gennemf√łrelsen af sine politikker og aktiviteter tilstr√¶ber Unionen at bek√¶mpe enhver form for forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
Artikel 19 i TEUF
1. Med forbehold af traktaternes √łvrige bestemmelser og inden for rammerne af de bef√łjelser, som traktaterne till√¶gger Unionen, kan R√•det, der tr√¶ffer afg√łrelse efter en s√¶rlig lovgivningsprocedure og efter Europa-Parlamentets godkendelse, tr√¶ffe hensigtsm√¶ssige foranstaltninger til at bek√¶mpe forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.
Artikel 21 i Den Europ√¶iske Unions charter om grundl√¶ggende rettigheder 1. Enhver forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anl√¶g, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilh√łrsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, f√łdsel, handicap, alder, seksuel orientering eller ethvert andet forhold er forbudt.

EU’s indsats p√• dette omr√•de b√łr foreg√• efter f√łlgende retningslinjer:
  • Tilskyndelse af staterne til at fremme lighed og ikke-diskrimination i forbindelse med LGBTpersoners menneskerettigheder, herunder ved at indf√łre nationale lovgivningsm√¶ssige foranstaltninger og love til fremme af ligestilling og ikke-diskrimination p√• arbejdspladsen og p√• uddannelsesomr√•det, og bestr√¶belser p√• at afskaffe love, der diskriminerer LGBT-personer.
  • Identificering af situationer, hvor politisk og √łkonomisk st√łtte til statslige og ikke-statslige initiativer til fremme af ikke-diskrimination vil betyde en ekstra fordel i dette arbejde.

3. St√łtte til og beskyttelse af menneskerettighedsfork√¶mpere
Alle stater b√łr respektere menneskerettighedsfork√¶mpere som fastsat i den internationale erkl√¶ring om individers, gruppers og samfundsorganers ret til og ansvar for at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder (vedtaget af UNGA i 1998).
P√• trods af dette er menneskerettighedsfork√¶mpere (journalister, aktivister, advokater, fagforeningsfolk etc.), som arbejder med fremme og beskyttelse af LGBT-personers menneskerettigheder, hyppigt m√•l for forf√łlgelse og kr√¶nkelser af menneskerettighederne. Dette g√¶lder navnlig i lande, hvor regeringerne har nedlagt forbud mod offentlige diskussioner om seksuel orientering og begr√¶nser forenings- og ytringsfriheden i forbindelse med disse sp√łrgsm√•l.

Af hensyn til sammenh√¶ngen med de fremskridt, der er sket med gennemf√łrelsen af EU’s retningslinjer vedr√łrende menneskerettighedsfork√¶mpere, b√łr EU’s indsats p√• dette omr√•de foreg√• efter f√łlgende retningslinjer:
  • Tilskyndelse af tredjelande til indf√łre en kultur pr√¶get af generel respekt for og anerkendelse af det arbejde, der udf√łres af menneskerettighedsfork√¶mpere, herunder dem, der besk√¶ftiger sig med LGBT-personers menneskerettigheder.
  • Prioritering af arbejdet i lande, hvor der er d√•rlige resultater med hensyn til respekt for menneskerettighedsfork√¶mpere generelt og specifikt fork√¶mpere for LGBT-personers menneskerettigheder navnlig hvor √¶ndringer i lovgivningen og indf√łrelsen af strafferetlige sanktioner har haft negative virkninger p√• det arbejde, der udf√łres af menneskerettighedsfork√¶mpere i relation til LGBT-personers menneskerettigheder.
  • Reaktion p√• √•benbare kr√¶nkelser af menneskerettighedsfork√¶mperes rettigheder i tredjelande med v√¶gt p√• EU’s holdning til dette sp√łrgsm√•l og gennemf√łrelse af arbejdet inden for rammerne af EU’s retningslinjer vedr√łrende menneskerettighedsfork√¶mpere.

IV. Generelle foranstaltninger
R√•dets Menneskerettighedsgruppe skal ajourf√łre dette v√¶rkt√łjss√¶t mindst hvert tredje √•r efter vedtagelsen. Menneskerettighedsgruppen skal ogs√• fremme og f√łre tilsyn med den videre integration af LGBT-sp√łrgsm√•l i EU’s optr√¶den udadtil og aktivt formidle dette v√¶rkt√łjss√¶t og fremme EUmedlemsstaternes, EU-Udenrigstjenestens, Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets implementering heraf.
Menneskerettighedsgruppen skal udarbejde et kompendium over god praksis og indh√łstede erfaringer med EU’s indsats til fremme og beskyttelse af LGBT-personers fulde menneskerettigheder for at fremme tv√¶rfaglig l√¶ring og politikkoh√¶rens.
Der vil navnlig blive lagt v√¶gt p√• k√łnsaspekter, dvs. p√• hensynet til b√•de m√¶nds og kvinders rettigheder, under hensyn til at lesbiske, biseksuelle og transseksuelle kvinder udg√łr en betydelig del af LGBT-gruppen og er s√¶rligt s√•rbare over for k√łnsbaseret og seksuel vold. Desuden spiller kvinders civilsamfundsgrupper og -organisationer ofte en vigtig rolle til fremme og beskyttelse af LGBTpersoners menneskerettigheder, navnlig i lande, hvor LGBT-organisationer ikke er tilladt.

V. Operationelle v√¶rkt√łjer
Hovedkvarterer og EU-missioner i partnerlande har forskellige v√¶rkt√łjer og foranstaltninger til deres r√•dighed, bl.a. gennem anvendelse af eksisterende instrumenter og retningslinjer:

1. I partnerlandene

Overvågning af LGBT-rettigheder:
  • Anvendelse af analysen/checklisten i bilag 2 for at f√łlge og overv√•ge menneskerettighedssituationen for LGBT-personer i det p√•g√¶ldende land for at identificere frem- eller tilbageskridt.
  • L√łbende kontakt med de lokale myndigheder, regionale organisationer samt lokale og internationale civilsamfundsorganisationer for at indhente oplysninger, herunder om individuelle tilf√¶lde af kr√¶nkelser af LGBT-personers menneskerettigheder.
Rapporter fra EU’s missionschefer (HoM):
  • Inds√¶ttelse i de regelm√¶ssige rapporter af en analyse af situationen for LGBT-personer samt en redeg√łrelse for tilf√¶lde af kr√¶nkelser af LGBT-personers og menneskerettighedsfork√¶mperes menneskerettigheder.
  • Identifikation af individuelle tilf√¶lde af √•benbare kr√¶nkelser af LGBT-personers menneskerettigheder.
  • Detaljerede foranstaltninger (f.eks. demarcher, dr√łftelse af sp√łrgsm√•let som led i den politiske dialog, finansiering), der er truffet eller planl√¶gges for at bek√¶mpe p√•st√•ede eller p√•viste kr√¶nkelser (der b√łr kun tr√¶ffes foranstaltninger i individuelle tilf√¶lde, hvis den ber√łrte person giver sit samtykke).
Faktabladene om menneskerettigheder:
  • Behandling af situationen for LGBT-personer i faktabladene om menneskerettigheder, idet det s√¶rlig anf√łres, om der forekommer kr√¶nkelser af LGBT-personers menneskerettigheder.
Demarcher og offentlige erklæringer:
  • Forslag til og gennemf√łrelse af demarcher og offentligg√łrelse af erkl√¶ringer vedr√łrende LGBTsp√łrgsm√•l med s√¶rligt fokus p√• h√łjrisikotilf√¶lde og -situationer.
  • Reaktion p√• positive udviklingstendenser i forbindelse med fremme og beskyttelse af LGBTpersoners fulde menneskerettigheder i tredjelande.
Individuelle tilfælde:
  • Forslag til specifikke foranstaltninger, f.eks. demarcher, n√•r der fremkommer veldokumenterede individuelle tilf√¶lde af p√•st√•ede eller p√•viste kr√¶nkelser af LGBT-personers menneskerettigheder (foranstaltninger i individuelle tilf√¶lde bestemmes p√• baggrund af en konkret vurdering og kan v√¶re en del af en generel demarche eller erkl√¶ring).
Retsm√łder og f√¶ngselsbes√łg:
  • Overv√¶relse af retsm√łder og synlig st√łtte under retssager om kr√¶nkelse af LGBT-personers menneskerettigheder med s√¶rlig opm√¶rksomhed omkring h√łjrisikosager.
  • Kontakt til statsadvokaturen eller politimyndighederne for at f√• tilladelse til af bes√łge frihedsber√łvede LGBT-personer.
Politiske dialoger:
  • Dr√łftelse af LGBT-personers menneskerettighedssituation i menneskerettighedskomponenten af de politiske og specialiserede dialoger (menneskerettighedsdialoger, konsultationer, underudvalg og dialoger i medf√łr af Cotonouaftalens artikel 8) med partnerlande og regionale organisationer.
  • Dr√łftelse af individuelle tilf√¶lde af kr√¶nkelser af LGBT-personers menneskerettigheder med de p√•g√¶ldendes samtykke.
  • Tilskyndelse af partnerlande til at tage initiativ til lov√¶ndringer for at sikre lighed for loven for LGBT-personer.
  • Tilskyndelse af partnerlande til at undertegne og/eller ratificere relevante internationale instrumenter, navnlig den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og den internationale konvention om √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og h√¶ve eventuelle forbehold i forbindelse med disse instrumenter.
  • Tilskyndelse af partnerlande til at √•bne mulighed for gennemf√łrelse af landemissioner og tematiske missioner i medf√łr af de s√¶rlige procedurer under FN’s Menneskerettighedsr√•d, og til at acceptere deres henstillinger og iv√¶rks√¶tte dem.
  • St√łtte til de partnerlande, der g√•r ind for fremme og beskyttelse af LGBT-personers menneskerettigheder, tilskyndelse til et t√¶ttere samarbejde i multilaterale fora og fremme af deres bestr√¶belser som eksempler p√• regionalt niveau
  • Tilskyndelse til udveksling af oplysninger om god praksis med partnerlande, der g√•r ind for fremme og beskyttelse af LGBT-personers menneskerettigheder, for at forbedre og bidrage til EU’s foranstaltninger (inds√¶ttes i kompendiet over god praksis og indh√łstede erfaringer).
St√łtte til civilsamfundets indsats:
  • Politiske st√łttetilkendegivelser, n√•r det anses for nyttigt.
  • Lettere adgang til oplysninger om de finansielle midler, der er til r√•dighed (f.eks. via EIDHR eller relevante instrumenter i EU’s medlemsstater).
  • Oplysninger om love og praksis i EU i forbindelse med LGBT-personer.
  • Eventuelt for√łgelse af synligheden af lokale organisationer til fremme af LGBT-personers menneskerettigheder, f.eks. ved at v√¶re v√¶rt for debatter og seminarer om relevante emner med LGBT-aspekter og -talere; st√łtte til kulturelle arrangementer, konferencer eller sociale projekter.
  • H√łring af civilsamfundsorganisationer om mulighederne for integration af LGBT-sp√łrgsm√•l.
  • Tilskyndelse af civilsamfundsorganisationer til at fremme LGBT-rettigheder.
Internationale mekanismer:
  • Forslag om, at FN’s s√¶rlige rapport√łrer, EU’s s√¶rlige repr√¶sentanter og tilsvarende personer fra Europar√•det, OSCE og andre regionale menneskerettighedsorganer under deres bes√łg m√łder de lokale ngo’er, der arbejder med fremme og beskyttelse af LGBT-personers menneskerettigheder.
  • Tilskyndelse af lokale grupper til i deres alternative rapporter til regionale menneskerettighedsmekanismer og FN-organer at medtage oplysninger om forholdene for LGBT-personer. Medtagelse af s√•danne oplysninger i materiale til brug for mekanismen for universel regelm√¶ssig gennemgang under FN’s Menneskerettighedsr√•d.
Bes√łg af delegationer fra EU og medlemsstaterne:
  • Tilf√łjelse af oplysninger om forholdene for LGBT-personer i briefingmateriale til delegationer fra EU og medlemsstaterne og tilskyndelse til, at de tager sp√łrgsm√•let op med tilsvarende lokale personer og m√łdes med menneskerettighedsfork√¶mpere, der arbejder med fremme og beskyttelse af LGBT-personers menneskerettigheder.

Der b√łr i hele dette forl√łb s√¶rligt tages hensyn til: h√łjrisikotilf√¶lde, herunder strafferetlige sanktioner, d√łdsstraf, tortur eller mishandling; p√•st√•ede eller p√•viste kr√¶nkelser af menneskerettighedsfork√¶mpere, der arbejder for LGBT-rettigheder; god praksis med henblik p√• √¶ndring af politik og lovgivning og af strukturelle restriktioner, herunder diskriminerende lovgivning og praksis samt straffrihed for kr√¶nkelse af LGBT-personers menneskerettigheder.

2. I multilaterale fora:

De Forenede Nationer
  • P√•pegning af behovet for, at alle lande tilslutter sig og efterlever Verdenserkl√¶ringen om Menneskerettigheder (1948), hvor princippet om menneskerettighedernes universalitet er nedf√¶ldet i artikel 1, hvor det hedder, at “alle mennesker er f√łdt frie og lige i v√¶rdighed og rettigheder”.
  • Omtale af LGBT-forhold i erkl√¶ringer og foresp√łrgsler under interaktive dialoger i FN som afspejling af, at EU er dybt bekymret over kr√¶nkelser af menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet og s√¶rlig ford√łmmer anvendelsen af d√łdsstraf af denne grund, udenretlige, summariske eller vilk√•rlige henrettelser, anvendelsen af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf, vilk√•rlig anholdelse eller tilbageholdelse og fratagelse af √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
  • Tilskyndelse af staterne til at tr√¶ffe alle n√łdvendige foranstaltninger, navnlig lovgivningsm√¶ssige eller administrative foranstaltninger, for at sikre, at seksuel orientering eller k√łnsidentitet ikke under nogen omst√¶ndigheder kan danne grundlag for strafferetlige sanktioner, navnlig ikke henrettelse, anholdelse eller tilbageholdelse; for at sikre, at disse kr√¶nkelser af menneskerettighederne efterforskes, og at gerningsm√¶ndene drages til ansvar og retsforf√łlges; og ogs√• for at sikre passende beskyttelse af menneskerettighedsfork√¶mpere og fjerne hindringer for udf√łrelsen af deres arbejde.
  • Arbejde for √łget st√łtte fra FN’s medlemsstater til og sikring af opf√łlgning af FN’s Generalforsamlings erkl√¶ring fra 2008 om menneskerettigheder, seksuel orientering og k√łnsidentitet og om muligt samarbejde p√• tv√¶rregionalt grundlag.
  • Tilskyndelse af staterne til at tage hensyn til anbefalingerne i rapporten fra verdenskongressen om menneskerettigheder, seksuel orientering og k√łnsidentitet, de blev afholdt i maj 2009 i Paris.
  • I relevante tilf√¶lde anerkendelse af de hensyn, der er taget til disse sp√łrgsm√•l i forbindelse med s√¶rlige procedurer i Menneskerettighedsr√•det og traktatorganer, og tilskyndelse til, at de fortsat tager hensyn til kr√¶nkelser af menneskerettighederne p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet inden for rammerne af deres mandat p√• omr√•det.
  • I relevante tilf√¶lde tilf√łjelse af LGBT-sp√łrgsm√•l og -henstillinger til indl√¶g under processen med universel, regelm√¶ssig gennemgang i Menneskerettighedsr√•det i Gen√®ve.
OSCE:
  • I relevante tilf√¶lde omtale af LGBT-forhold i nationale erkl√¶ringer og foresp√łrgsler under de interaktive dialoger i OSCE.
  • Fortsat aktivt arbejde for at f√• indsat “seksuel orientering og k√łnsidentitet” som eksplicit anerkendte grunde til diskrimination i OSCE’s forpligtelser eller ministerr√•dsbeslutninger.
  • Indarbejdelse i overensstemmelse med OSCE’s deltagerstaters forpligtelse til at udveksle oplysninger om afskaffelse af d√łdsstraf og til at g√łre disse oplysninger tilg√¶ngelige for offentligheden (K√łbenhavnsdokumentet) af oplysninger om afskaffelse af d√łdsstraf i forbindelse med LGBT-personer (foranstaltning i EU’s retningslinjer vedr√łrende d√łdsstraf) i EU-medlemsstaternes nationale erkl√¶ringer inden for OSCE’s menneskelige dimension.
Europarådet:
  • I relevante tilf√¶lde omtale af LGBT-forhold i nationale erkl√¶ringer og foresp√łrgsler under de interaktive dialoger i Europar√•det.
  • Anerkendelse af positive resultater fra Europar√•dets ekspertkomit√© vedr√łrende diskrimination p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet (DH.LGBT).
  • Tilf√łjelse af menneskerettigheder for LGBT-personer, n√•r Europar√•det udformer beskyttelse af menneskerettighederne, f.eks. udkastet til konvention om bek√¶mpelse af vold mod kvinder.
  • Hensyntagen til det arbejde, der er udf√łrt af h√łjkommiss√¶ren for menneskerettigheder, som har prioriteret diskrimination p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet som et af temaomr√•derne for sit embede.
Andre mekanismer
  • Opfordring af andre relevante internationale organisationer til at tage passende skridt til at tilskynde stater til at ratificere og efterleve internationale normer og standarder vedr√łrende menneskerettigheder for LGBT-personer.
  • Omtale i passende omfang af LGBT-menneskerettighedssp√łrgsm√•l i erkl√¶ringer og sp√łrgsm√•l i forbindelse med interaktive dialoger ved internationale mekanismer.
  • Tilskyndelse af tredjelande til at √•bne mulighed for gennemf√łrelse af landemissioner og tematiske missioner i medf√łr af forskellige internationale organisationers s√¶rlige procedurer, til at acceptere deres henstillinger og iv√¶rks√¶tte dem.
  • Hvor det er muligt, bestr√¶belser p√• tv√¶rregionalt samarbejde om tilrettel√¶ggelse af parallelle arrangementer for at fremme og beskytte menneskerettighederne for LGBT-personer, navnlig debatter om god praksis i forbindelse med LGBT-problematikker; hensyn til anbefalinger vedtaget af forskellige internationale organisationer, og tilskyndelse af stater til at tage hensyn hertil for at forbedre menneskerettighedssituationen for LGBT-personer lokalt.
  • Identificering af mulige ligesindede stater med henblik p√• at forbedre LGBT-personers ligestilling med hensyn til menneskerettighederne.
  • Tilskyndelse af Kontoret for FN’s H√łjkommiss√¶r for Menneskerettigheder (OHCHR), andre FN-organer, Europar√•det og OSCE’s lokale kontorer til at behandle LGBTmenneskerettighedssp√łrgsm√•l i deres arbejde.
  • Inddragelse af civilsamfundet i parallelle arrangementer i multilaterale fora med henblik p√• at fremme LGBT-menneskerettighedssp√łrgsm√•l.

Bilag:
Bilag 1. Internationale og regionale juridiske instrumenter, erklæringer, og andre standarder, der er til rådighed, til fremme og beskyttelse af LGBT-personers menneskerettigheder
Bilag 2. Elementer til analyse af/checkliste med hensyn til menneskerettighedssituationen for LGBT-personer

Bilag 1: [Retur] Internationale og regionale juridiske instrumenter, erklæringer, udredninger og andre standarder, der er til rådighed, til fremme og beskyttelse af LGBT-personers menneskerettigheder

Internationale juridiske instrumenter
  • Konvention om barnets rettigheder (CRC), 1989
    (artikel 2)
  • Konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedv√¶rdigende behandling eller straf, (CAT) 1984
    (artikel 1)
  • Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), 1979
    (artikel 2, 10, 11, 12 og 13)
  • International konvention om √łkonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ICESCR), 1966
    (artikel 2, 3, 7, 12, 13 og 14)
  • International konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination (ICERD), 1965
  • International konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), 1996
    (artikel 2, 3, 7, 9, 14, 17, 18, 19, 22, 24 og 26)
  • Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention nr. 111, 1958

Regionale juridiske instrumenter

a) Europa
b) Amerika
  • Den amerikanske menneskerettighedskonvention, 1978
  • Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder, 1959
c) Asien
  • ASEAN-charteret, 2007
d) Afrika
  • Det afrikanske charter om menneskerettigheder og befolkningers rettigheder, 1981
Erklæringer
  • Verdenserkl√¶ringen om Menneskerettigheder, 1948
    (artikel 1, 2, 3, 5, 7, 12, 16, 18, 19, 20, 22 og 23)
  • FN’s erkl√¶ring om individers, gruppers og samfundsorganers ret til og ansvar for at fremme og beskytte universelt anerkendte menneskerettigheder og grundl√¶ggende frihedsrettigheder, 1999
    (artikel 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 12 og 18)
Andre regionale dokumenter
  • Europar√•dets rekommandation om foranstaltninger til bek√¶mpelse af diskrimination p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet, 2010
  • OAS’ resolution om menneskerettigheder, seksuel orientering og k√łnsidentitet, 2008
  • OAS’ resolution om menneskerettigheder, seksuel orientering og k√łnsidentitet i amerikanske lande, 2009
Erklæringer
  • UNGA-erkl√¶ring om menneskerettigheder, seksuel orientering og k√łnsidentitet, 2008
Bilag 2:
Elementer til analyse af/checkliste med hensyn til menneskerettighedssitutionen for LGBT-personer:
Menneskerettighedssp√łrgsm√•l Indikatorer Kilder
1. Ret til livet
1.1. Bruges d√łdsstraffen til at sanktionere frivillige forhold mellem personer af samme k√łn over den seksuelle lavalder? Indeholder loven d√łdsstraf for frivillige forhold mellem personer af samme k√łn over den seksuelle lavalder? H√•ndh√¶ves lovgivningen (politiefterforskninger og/eller domstolsafg√łrelser)? Straffeloven; avisreportager; kriminalitetsstatistikker; ngo’er, blogs og websteder
1.2 Foreg√•r der udenretslige henrettelser af LGBT-personer p√• grund af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet? Er der p√•lidelige forlydender om mord p√• eller mordtrusler mod LGBT-personer fra politiets eller andre sikkerhedsstyrkers side eller ved deres mellemkomst? Er s√•danne sager i s√• fald blevet efterforsket og retsforfulgt? Vidneberetninger; avisreportager; ngo’er, blogs og websteder; rapporter fra FN’s s√¶rlige rapport√łrer eller andre repr√¶sentanter for internationale organisationer.
2. Ret til frihed for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling
2.1 Uds√¶ttes LGBT-personer systematisk for tortur af politiet eller andre sikkerhedsstyrker? Er der p√•lidelige forlydender om LGBT-personer, der er blevet udsat for tortur af politiet eller andre sikkerhedsstyrker under efterforskning eller anholdelse? Er s√•danne sager i s√• fald blevet efterforsket og retsforfulgt? Vidneberetninger; avisreportager; ngo’er, blogs og websteder; rapporter fra FN’s s√¶rlige rapport√łrer eller andre repr√¶sentanter for internationale organisationer.
2.2 Beskytter politiet og andre sikkerhedsstyrker i tilstr√¶kkelig grad LGBT-personer? Efterforskes og retsforf√łlges voldelige overfald p√• LGBTpersoner? Vidneberetninger; avisreportager; kriminalitetsstatistikker; ngo’er, blogs og websteder.
3. Ret til lighed for loven og til ikke-forskelsbehandling
3.1 Er der i loven reelt samme beskyttelse mod forskelsbehandling af LGBT-personer? Diskriminerer lovgivningen p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet? D√¶kker lovgivningen om ikke-forskelsbehandling seksuel orientering og k√łnsidentitet? H√•ndh√¶ves lovgivningen af politiet og domstolene? Vidneberetninger; lovgivning om ikkeforskelsbehandling; lovgivningen generelt; juridiske foreninger; ngo’er, blogs og websteder.
4. Ret til privatlivets fred
4.1 Bruges straffeloven til at sanktionere frivillige forhold mellem personer af samme k√łn over den seksuelle lavalder? Foretager politiet anholdelser p√• grundlag af formodninger om forhold mellem personer af samme k√łn? Retsforf√łlges og straffes folk for s√•danne forhold? Vidneberetninger; straffeloven; avisreportager; kriminalitetsstatistikker; ngo’er, blogs og websteder.
4.2 Bruges andre love om moral eller offentlig orden til at sanktionere forhold mellem personer af samme k√łn? Foretager myndighederne razzia hos privatpersoner eller forhindrer folk fra at s√łge partnere p√• internettet? Vidneberetninger; avisreportager; ngo’er; straffeloven; advokatsammenslutninger.
4.3 Er der forskel p√• den seksuelle lavalder for heteroseksuelle og homoseksuelle? H√•ndh√¶ves disse? Efterforskes/retsforf√łlges s√•danne sager? Straffes unge under den seksuelle lavalder for forhold til personer af samme k√łn, selv om de ikke ville blive straffet for samme seksuelle handlinger med det modsatte k√łn? Vidneberetninger; avis- og internetreportager fra retssager; ngo’er; straffeloven; politirapporter.
4.4. Kan transk√łnnede √¶ndre deres k√łnsbetegnelse i officielle dokumenter? Er der i loven og/eller de administrative bestemmelser hjemmel herfor? Folkeregistre; LBGT ngo’er.
4.5 Har transk√łnnede alle de rettigheder, deres nye k√łn giver, herunder ret til at indg√• √¶gteskab? Behandles transk√łnnede, der har skiftet k√łn, rent juridisk p√• samme m√•de som andre af samme k√łn? Juridiske foreninger; myndighedspersoner med tilladelse til at foretage vielser.
5. Foreningsfrihed
5.1. Har LGBT-personer ret til at stifte foreninger, der repr√¶senterer deres interesser? Forbyder loven s√•danne foreninger? Hvis dette ikke er tilf√¶ldet, forhindres deres eksistens da i praksis ved officiel chikane? Har medlemskab nogen negative konsekvenser for medlemmerne? Er foreningerne n√łdt til at skjule deres egentlige form√•l og foregive andre form√•l? Lovgivning om ngo’er/foreninger; websteder; rapporter fra ngo’er; fagforeninger.
6. Forsamlingsfrihed
6.1 Har LGBT-foreninger lov til at organisere offentlige begivenheder, som f.eks. gay pride parader eller kulturelle og sociale arrangementer? Finder s√•danne arrangementer sted uden for mange politiske hindringer? S√łrger politiet for beskyttelse ved s√•danne arrangementer, hvis der er offentlig modstand herimod? L√¶gges der pres p√• ejere, s√• de ikke udlejer lokaler til LGBT-arrangementer? Forsamlingsloven; nyhedsreportager; ngo-rapporter; lokale borgerrettighedsforeningers og LGBTgruppers websteder.
7. Informations- og ytringsfrihed
7.1 Tillader loven aviser/websteder/radio-/tvprogrammer/film, der behandler LGBT-emner? Fungerer disse uden problemer? S√¶lges aviserne i frit salg? Kan radio, tv og film behandle aspekter af LGBT-personers liv? Er form√•let med behandling af LGBTsp√łrgsm√•l at informere eller provokere? L√¶gges der officielt pres p√• distribut√łrer og mediestationer for at afholde dem fra at tegne et positivt billede af LGBT-personer? Udbud i bladudsalg rundt om i landet; avis- og internetreportager; menneskerettigheds- og LBGTngo- rapporter; debatter med mediegrupper.
8. Ret til arbejde
8.1. Uds√¶ttes erkl√¶rede eller formodede LGBT-personer for forskelsbehandling i forbindelse med retten til arbejde? Er LGBT-personer n√łdt til at skjule deres seksuelle orientering/k√łnsidentitet p√• arbejdspladsen eller i forbindelse med jobs√łgning? Kan de lovligt afskediges, hvis deres LGBT-status opdages? Er der retsbeskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet? Vidneberetninger; avis- og internetreportager; LGBTgrupper og -blogs; fagforeninger.
9. Ret til sundhed
9.1 Har LGBT-personer samme adgang til sundhedsydelser i forbindelse med sp√łrgsm√•l, der er relevante for dem? Har LGBT-personer adgang til fortrolige og tilstr√¶kkelige sundhedsydelser? Findes der tilstr√¶kkelig information om beskyttelse mod hiv/aids/seksuelt overf√łrte sygdomme, der er m√•lrettet dem? Findes der uhensigtsm√¶ssige strafferetlige love, der hindrer eller vanskeligg√łr LGBT-personers adgang til sundhedsydelser? N√¶gtes LGBT-personer adgang til visse sundhedsydelser, har lesbiske f.eks. ikke adgang til fertilitetsbehandling? LBGT-grupper; l√¶geforeninger; sundhedsministeriet.
9.2 Har transk√łnnede mulighed for sundhedsydelser, hvis s√•danne findes, der er specielt rettet mod deres situation? Har psykiatere og l√¶ger lov til at bist√• transk√łnnede i forbindelse med k√łnsskifte? Sundhedsministeriet; l√¶ge- og psykiaterforeninger; patientorganisationer; LBGTgrupper.
10. B√łrns rettigheder
10.1 Diskriminerer lovgivningen b√łrn p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet? 10.1 Diskriminerer lovgivningen b√łrn p√• grund af seksuel orientering eller k√łnsidentitet? Sundhedsministeriet; l√¶ge- og psykiaterforeninger; patientorganisationer; LBGTgrupper.
Noter:
  1. [Retur] Den fulde tekst findes på. [Siden findes ikke mere. 6. maj 2018. Tina Thranesen.]
  2. [Retur] De udtryk, der er anvendt i dette dokument, finder ikke almindelig anvendelse.
  3. [Retur] Definition fra Europar√•dets menneskerettighedskommiss√¶rs dokument “Issue Paper on Gender Identity”. Selv om definitionen af k√łnsidentitet i dokumentet ikke er juridisk bindende, giver den trods alt en v√¶rdifuld forpligtelse til at beskytte transk√łnnedes menneskerettigheder.

* * *
Noter fra Tina Thranesen
  1. [Retur] PSC = Political and Security Committee Рpå dansk: Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité.

Dansk oversættelse i pdf-format.
Originaldokumentet på engelsk i pdf-format.