Europa-Parlamentet vedtog den 4. februar 2014 en anmodning til EU-Kommissionen om en LGBTI køreplan mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet.

Vist 105 gange.

EU-flaget
EU-flaget
Europa-Parlamentet vedtog den 4. februar 2014 en ikke-bindende henstilling om en kommende EU-køreplan mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet.
Vedtagelsen skete med 394 stemmer for og 176 imod. To danske europaparlamentsmedlemmer var fraværende og en stemte hverken for eller imod. De øvrige ti stemte for henstillingen.

Henstillingen har baggrund i og er identisk med Betænkning A7-0009/2014 af 8. januar 2014 om en EU-køreplan mod homofobi og forskelsbehandling på grund af seksuel orientering og kønsidentitet af 8. januar 2014 fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender.

* * *
Intergroup on LGBT Rights udtalte den 4. februar 2014 følgende om vedtagelsen.
Den vedtagne rapport fordømmer kraftigt homofobi og transfobi i Den Europæiske Union. MEP’erne beder Europa-Kommissionen, medlemsstaterne og EU-agenturer om at arbejde sammen om en omfattende flerÃ¥rig politik for at beskytte de grundlæggende rettigheder for LGBTI personer, ogsÃ¥ kendt som en køreplan eller en strategi.

Sådanne strategier findes allerede vedrørende integration af romaer, forskelsbehandling på grund af handicap, og kønsligestilling.

Europa-Parlamentet skal bruge denne strategi til at bekæmpe diskrimination inden for beskæftigelse, uddannelse, sundhed, varer og tjenesteydelser, fri bevægelighed, ytringsfrihed, hadforbrydelser, asyl og udenlandske relationer.

Et klart flertal (394 stemmer for og 176 imod) godkendte rapporten, som fik bred støtte på tværs af det politiske spektrum.

Trods udtalt modstand fra religiøse og andre konservative fundamentalister, kom de støttende stemmer fra alle fem største politiske grupper EPP, S&anp;D, ALDE, De Grønne/EFA og GUE/NGL. Nogle i ECR-gruppen støttede også teksten.

* * *
De 13 danske europaparlamentsmedlemmers stemmeafgivelse
For (10)
Anne E. Jensen, Venstre.
Bendt Bendtsen, Konservative.
Britta Thomsen, Socialdemokraterne.
Christel Schaldemose, Socialdemokraterne.
Emilie turunen, Socialdemokraterne.
Jens Rohe, Venstre.
Margrete Auken, Socialistisk Folkeparti.
Morten Løkkegaard, Venstre.
Ole Christensen, Socialdemokraterne.
Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU.

Fraværende (2)
Anna rosbach, Løsgænger.
Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti.

Hverken for eller imod (1)
Claus Larsen-Jensen, Socialdemokraterne.

Imod 0