Eva blev fri. Af Nikolaj Lange den 9. juli 2003 om Erwin Maria Jöhnk.

Vist 527 gange.
Eva blev fri
Dette er historien om, hvordan Eva f√łrst m√•tte opdage, hvem hun selv var, inden hun kunne blive, den hun selv var.
Det er også en historie om, når det ydre hylster ikke passer til det menneske, der er indeni.
Nikolaj Lange, der er artiklens forfatter, har venligst givet tilladelse til at artiklen må bringes i Vidensbanken.
Eva, som artiklen fortæller om, er identisk med Erwin Maria Jöhnk.
L√łrdag den 9. august 2003. Tina Thranesen.

* * *
Af Nikolaj Lange.

Da Eva Maria Koschke bliver f√łdt i Nordtyskland i 1957, har for√¶ldrene allerede bestemt sig for et drengenavn. I forvejen har de tre piger, og nu √łnsker de sig en dreng. Et √•r senere bliver for√¶ldrene skilt. Eva og hendes tre s√łstre bliver hos moderen. Fire √•r senere flytter de til S√łnderjylland, hvor moderen gifter sig med en dansk mand.
Evas stedfar er handelsrejsende, s√• familien flytter en del omkring i starten. Eva har sv√¶rt ved at f√• venner og holder sig mest for sig selv. Hun g√•r lange ture i skoven med sine to hunde. Her f√łler hun, at hun kan v√¶re fri.

Da Eva starter i skole, g√•r hun kun i bukser og drenget√łj.
Hun bliver indskrevet p√• en tysk privatskole i S√łnderjylland. Skolens to l√¶rere kontrollerer hver morgen, at b√łrnene har rene negle og lommet√łrkl√¶der. De bryder sig ikke om Evas t√łj, og de giver hende anm√¶rkninger og breve med hjem. For√¶ldrene tager sig ikke af det.
Da Eva er starter i fjerde klasse, beslutter en af l√¶rerne at tage Eva med til den n√¶rmeste by. Eva skal have en ny kjole. Hun bliver sur, men f√łlger tavs med.
I en t√łjforretning, som l√¶reren v√¶lger, har Eva p√¶nt at pr√łve de kjoler, som bliver vist frem. L√¶reren v√¶lger en √¶rmel√łs kjole i frotte. Den har et spraglet m√łnster med en masse farvede trekanter. Eva kan ikke lide den. Hun synes mest, den ligner et abstrakt maleri.
Et par dage senere skal Eva til tandlægen. Hun får den nye kjole på. Men pludselig får hun det så dårligt, at hun kaster op. Kjolen er ikke til at redde, og den ryger ud med det samme.
Det f√łrste forhold til en mand, har Eva, da hun er 18. Han er elektriker, og hun har fundet ham i en kontaktannonce. Han er ogs√• med i en walkie-talkie klub, og da der er Haderslev march, k√łrer Eva med ham rundt i hans bil med og drikke til rastepladserne. De har det sjovt, og n√¶ste dag g√•r Eva selv med i marchen.
En dag beslutter de, at Eva skal overnatte hos ham. I sovev√¶relset skynder hun sig ind under dynen, da hun har f√•et t√łjet af. De er begge usikre. Han kommer op til hende, og hun ser v√¶k og rykker ind mod v√¶ggen. Hun er helt stiv.
De taler lidt sammen, og han fort√¶ller, at han heller ikke har pr√łvet det f√łr. Efter et stykke tid fors√łger han at tr√¶nge op i hende. Det g√łr ondt, men Eva bider det i sig.
Han fors√łger flere gange, og til sidst lykkes det. Eva kan ikke l√¶ngere holde t√•rerne tilbage. Han forts√¶tter lidt endnu, men stopper s√•. Eva har meget ondt. Han sp√łrger, om hun vil hj√¶lpe ham til at f√• udl√łsning.
Hun svarer nej.
Det virker som om, han bliver sur over hendes reaktion.
Forholdet varer cirka et halvt √•r. Eva har efterf√łlgende et par andre forhold til m√¶nd. Ingen af dem varer mere end et par uger.

I 1980 tager Eva p√• kvindeh√łjskole. Her m√łder hun Anette, som er lesbisk. Eva falder for den lille buttede pige og hendes udstr√•ling.
I weekenderne tager de blandt andet p√• ture til K√łbenhavn og √Örhus. Et af form√•lene med turene er, at Eva vil finde ud af, hvor hun skal sl√• sig ned efter h√łjskolen. Hun t√¶nker, at hvis hun skal leve som lesbisk, bliver det n√łdt til at v√¶re i en st√łrre by.
Forholdet til Anette varer ikke mere end et par m√•neder. I december begynder Eva at f√łle, at Anette l√¶gger afstand til hende. Anette f√łler ikke l√¶ngere, at hun har et forhold til en kvinde. Selvom Eva har en kvindes krop, er hun i Anettes √łjne mere og mere en mand.

I det homoseksuelle milj√ł i √Örhus f√•r Eva en ny ven.
Hun m√łder f√łrst Francois p√• Pan. Hans t√łj er farvestr√•lende og minder Eva om de tre musketerer. Desuden g√•r han ofte i damet√łj. De begynder at snakke og bliver hurtigt venner.
Francois har det med at provokere folk. En dag da de er i en tur i City Vest, sidder der en flok piger og griner. Francios bliver sur og kaster en cola i hovedet på dem, mens han råber efter dem. Eva går videre, og lader som om hun ikke kender ham. Hun er slet ikke sikker på, at det overhovedet var ham, de grinede af.
Når Eva og Francois er alene, begynder de at snakke om et nyt emne, der interesserer Eva meget.
Francois mener nemlig, at han er transseksuel. Han viser Eva nogle blade med artikler, der handler om transseksuelle og om at skifte k√łn.
Endelig forst√•r Eva, hvad der er galt med hende. Hun er en fejlproduktion fra naturens side. Hendes for√¶ldre havde virkelig f√•et en dreng, som de havde √łnsket. Han var bare blevet f√łdt i en pigekrop.

Der g√•r flere √•r, f√łr Eva t√łr fort√¶lle sin l√¶ge om sit problem.
P√• grund af en hjertefejl har hun f√•et tilkendt f√łrtidspension. Alligevel st√•r hun op om natten for at k√łre med aviser og holder opsyn p√• et offentligt toilet om dagen. Bare for at have noget andet at t√¶nke p√•.
Flere gange går hun til lægen med andre problemer. Hver gang siger hun til sig selv, at nu vil hun fortælle lægen om sit virkelige problem. Men hver gang bliver hun bange, og det lykkes ikke.

I for√•ret 1985 ringer Eva igen til l√¶gen. Uden at blive konkret fort√¶ller hun i telefonen, at det, hun vil tale om, handler om hendes k√łn og hendes krop.
Eva er bange. Hun er nerv√łs for, hvad der kommer til at ske med hende, og p√• om l√¶gen mon overhovedet vil tro p√• hende.
Turen til l√¶gen f√łles som en evighed. Busturen, der tager 15 minutter, f√łles som flere timer. Turen op ad trapperne til f√łrste sal f√łles, som om hun skal op p√• tiende.
Lægen tror på Eva. De snakker om hendes problem, og Eva fortæller, at det, hun har det værst med, er hendes store bryster.
Eva tror knapt sine egne √łrer, da hun f√•r en henvisning til plastikkirurgisk afdeling.
Da hun g√•r ned at trapperne fra l√¶gens kontor, f√łler hun sig som jordens lykkeligste menneske. Nu vil der snart ske noget.
Senere g√•r Eva ned p√• Folkeregisteret i √Örhus. Her udfylder hun en blanket, der g√łr, at hendes fornavn officielt forkortes til E. Men navnet, som bliver brugt, er fra nu af Erwin.

Tiden g√•r. F√łrst efter et halvt √•r f√•r Eva en tid til en samtale p√• plastikkirurgisk afdeling.
Selvom hun passer sine to jobs, kan hun ikke holde de mange tanker væk. Hun ved ikke, om hun kan leve med blot at få fjernet sine bryster. Hun vil jo stadig have sin menstruation, og indeni vil hendes krop stadig være kvindelig.
Den 2. august kl. 9.15 ankommer hun til plastikkirurgisk afdeling. Hun har besluttet, at der skal mere til. Hun vil gå hele vejen
L√¶gen st√łtter hendes beslutning. Men for at det kan lade sig g√łre, m√• Eva videre. Han henviser hende i stedet til Psykiatrisk Hospital i Risskov. Der skal hun tale med en psykiater.
Det g√łr Eva nerv√łs. Hun er bange for, at de vil stemple hende som sindssyg eller fylde hende med medicin og h√•be p√•, at hun kommer p√• bedre tanker.
Men hvis hun vil videre, er der ikke andet at g√łre. Hun f√•r en aftale kort tid efter. Hun skal m√łde klokken ni om morgenen.

Aftenen f√łr aftalen med psykiateren er Eva i byen med Francois og et par andre venner. Eva bliver meget fuld, og de g√•r fra den ene v√¶rtshus til det n√¶ste. Hun kommer ikke hjem f√łr klokken fire om natten.
Efter en kort nats s√łvn er hun p√• vej til Risskov med tunge skridt og en krop fuld af alkohol.
Psykiateren er en lille, t√łr og gr√• mand i stiv jakke og slips. Han stiller en masse sp√łrgsm√•l og sidder ellers bare stille og lytter.
Eva f√łler sig enormt √¶dru, da hun sidder over for ham. Alligevel sl√•r hendes tunge knuder. Hun synes at ordene, der kommer ud, lyder som noget v√¶rre vr√łvl. Manden overfor bliver bare siddende.
Endelig fortæller han noget.
Afdelingen, der tog sig af k√łnsskifter i √Örhus, er nedlagt et halvt √•r f√łr.
Et √łjeblik er Eva ved at opgive alt h√•b.
Psykiateren holder en pause. S√• forts√¶tter han. Eva kan nemlig blive henvist til Rigshospitalet, hvor de ogs√• tager sig af folk, der vil skifte k√łn.
Eva er m√•ll√łs. Nu kan hun slappe af. Hun f√łler resterne af nattens brandert vende tilbage til overfladen.
Nede p√• gaden, er fortovet ikke bredt nok til hende, og hun m√• beherske sig for ikke at begynde at synge h√łjt p√• vej hjem i bussen for at sove branderten ud.
Men overf√łrslen til Rigshospitalet betyder ikke, at Evas kamp er slut. Den er f√łrst lige begyndt.

I november 1985 er Eva f√łrste gang til samtale p√• Rigshospitalets Psykiatriske Poliklinik.
Mod slutningen af samtalen rejser den kvindelige l√¶ge sig fra sin stol bag det store vinkelformede skrivebord. Hun skal lige ud og aflevere nogle papirer. Da hun passerer bag om Eva p√• vej mod d√łren, taber hun hele bunken, der hvirvler ud over gulvet.
Eva rejser sig straks for at hj√¶lpe l√¶gen med at samle papirerne sammen. F√łrst mange √•r senere finder hun ud af, at scenen bare var et trick. De skulle se, om hun reagerede som en mand og kom kvinden til hj√¶lp.
Det bliver til tre samtaler på Psykiatrisk Poliklinik. Så får Eva besked, om at hun skal starte forfra på Sexologisk Klinik, som er bliver oprettet i april 1986.

I alt tretten gange kommer Eva til at tage færgen fra Århus for at se sin nye læge Bente Spanager.
Flere gange f√łlges hun med en af sine homoseksuelle venner fra √Örhus. En af dem er Jes, der bor sammen med sin k√¶reste i samme bygning som Eva.
Jes er syg. De tror, at det er HIV. Men han er ikke blevet testet. Uvidenheden er stadig så stor, at selv sygeplejerskerne er bange for at komme i nærheden af ham.
Eva har hjulpet ham flere gange, og de to taler meget og godt sammen.

Efterh√•nden som tiden g√•r og turene til K√łbenhavn bliver stadig flere, begynder Eva at blive ut√•lmodig.
16. marts 1987 er Eva alene i K√łbenhavn. Hun fort√¶ller Bente Spanager, at hun f√łler sig i en evig venten.
Eva er m√łdt op til samtalen i tweedjakke, m√łrke herrebukser, lys skjorte med slips og manchetknapper, og hendes m√łrke h√•r er nu klippet i tydelig herrefrisure.
Hun f√łler sin krop som et helt forkert hylster, og hun f√łler sig ydmyget og nedgjort over at skulle skjule sig, fort√¶ller hun.
De taler om operationen. Eva har ikke t√¶nkt sig at ville have en kunstig penis. Bente Spanager g√łr opm√¶rksom p√•, at hun ikke bliver en mand alene af at f√• fjernet brysterne.
Eva svarer, at det vigtigste for hende er hendes egen fornemmele af at få en maskulin fremtoning.
Senere p√• dagen st√•r hun p√• Hovedbaneg√•rden og venter p√• toget mod Kalundborg. En arabisk fyr sp√łrger hende, om han kan l√•ne en kuglepen. Det kan han selvf√łlgelig godt.
Eva f√łler, at den fremmede bliver n√¶rg√•ende. Han begynder at sp√łrge hende om hj√¶lp til enkelte ord. Hun svarer. Imens bliver han stadig mere n√¶rg√•ende.
Hun sp√łrger ham, hvad han tror, hun er, en dreng eller en pige?
Han svarer, at hun er pige, men meget specielt påklædt.
Eva kan ikke sove den nat. Uanset hvad hun g√łr, vil hun hverken blive set som rigtig mand eller rigtig kvinde. Hun er blot et underligt v√¶sen.
En kvinde i herret√łj.

I august 1987 starter Eva på en behandling med mandlige hormoner.
Bente Spanager har forklaret, at hormonerne vil få hendes seksuelle lyst til at stige.
N√¶ste gang, de m√łdes, er i november. Evas stemme er blevet dybere, og den f√łrste sk√¶gv√¶kst er begyndt.
De taler om alt fra Evas arbejde, over at hun har meldt sig ind i civilforsvaret og f√•et en mandeuniform, til at hun samtidig er ved at flytte til en st√łrre lejlighed p√• samme vej.
Det eneste emne, Eva ikke vil tale om, er sin seksualitet. Hun svarer bare hurtigt, at det ikke interesser hende. Desuden har hendes seksualitet ikke noget at g√łre med hendes √łnske om at skifte k√łn.
Men det er ikke rigtigt. Hormonerne har f√•et hendes lyst til at stige. Men hvis de h√łrer, at hun er i stand til at have et sexliv som kvinde, vil de ikke lade hende skifte k√łn. S√• hun undviger.
Eva fort√¶ller om Jes. Han er blevet mere syg. Han er nu indlagt p√• Marselisborg Hospital, hvor hun bes√łger ham meget.
Bente Spanager sp√łrger, om de har haft seksuel kontakt.
Eva bliver opr√łrt. Hun minder om, at det er ti √•r siden, hun har haft sex med en mand.

I december 1987 skriver Eva et brev til Familieretsdirektoratet.
Hun ans√łger om at f√• lov til at skifte sit k√łn. Men hun f√•r at vide, at der ikke kan tages stilling, f√łr hun har v√¶ret p√• hormonbehandling i et √•r.
F√łrst den 29. september 1988 sender Bente Spanager den n√łdvendige erkl√¶ring, hvor hun p√• ni sider fremstiller Evas sag. Hun anbefaler, at Eva f√•r lov til at skifte k√łn.

Samme efterår er Eva med Jes og hans kæreste til fest.
Jes er stadig syg. Han har fundet ud af, at han i virkeligheden lider af sclerose. Sygdommen g√•r ham p√•, og han har flere gange fors√łgt selvmord.
Til festen er Jes blevet meget fuld. Da de er kommet hjem, ringer hans k√¶reste til Eva. Han fort√¶ller, at han er bange for, at Jes vil for√łge at tage sit liv igen.
Han springer nu, siger han pludselig.
Eva styrter ned på gaden. Der ligger han. Han er sprunget fra fjerde sal og er hårdt kvæstet. Der bliver tilkaldt en ambulance.
Jes d√łr p√• vej til hospitalet.
Under begravelsen sidder Eva på kirkebænken og kæmper en kamp med sig selv.
Hormonerne virker stadig kraftigere, og selv under sin vens begravelse, kan hun ikke holde lysten væk.

Eva pr√łver at indrykke et par kontaktannoncer i avisen.
Hun s√łger b√•de efter kvinder og m√¶nd. Men det er kun m√¶nd, der henvender sig.
Hun m√łdes med et par stykker. De er indforst√•ede med hendes situation. Selvom de siger, at de ikke kan forst√•, hvorfor hun vil skifte k√łn.
Hun ser dem aldrig mere end en gang.

I november ringer Eva til Familieretsdirektoratet. Hun vil vide, hvorn√•r de har taget stilling til hendes ans√łgning og Bente Spanagers anbefaling.
De svarer, at det vil gå tre til fire uger.
I januar 1989 er det Bente Spanager, der rykker for en afg√łrelse. Hun f√•r at vide, at sagen befinder sig hos Retsl√¶ger√•det.
Da hun ringer til dem, undskylder de med, at flere af sekretærerne har været syge.
En uge senere skriver Retsl√¶ger√•det tilbage, men ikke med en afg√łrelse. Der mangler oplysninger i sagen, mener de.

Bente Spanager skriver de manglende oplysninger, og til en samtale den 15. marts godkender Eva dem.
Eva fortæller om sin voksende seksuelle lyst. Hun kommer også til at nævne, at hun har haft sex med mænd.

Sidst i april ringer Eva til Bente Spanager. Hun forstår ikke, hvorfor Retslægerådet stadig ikke har fået de sidste oplysninger.
Hun får at vide, at oplysningerne er blevet tilbageholdt, så hun kan få ekstra tid til at få afklaret sin seksualitet.
Da Eva igen er til samtale, gentager hun, at hendes seksualitet intet har at g√łre med hendes √łnske om at skifte k√łn.
Alligevel vil de sidste oplysninger blive tilbageholdt yderligere en m√•ned. Bare s√• hun er helt sikker p√• ikke at g√łre noget forkert.
Eva siger, at det er grinagtigt, men accepterer.

Eva sidder og strikker, da Bente Spanager, dukker op i venteværelset. Hun undrer sig noget.
Det er 30. november, og Familieretsdirektoratet har tre uger tidligere fortalt, at tilladelsen til k√łnsskiftet er givet. De mangler bare at formulere det i et brev, f√łr det bliver officielt.
Eva forklarer strikkeriet, med at hun har fået et lille birolle i en Tv-udgave af Blichers Hosekræmmeren. Hun skal til optagelse næste dag.

I april 1990 sker det endeligt. Kuverten med brevet fra Familieretsdirektoratet kommer.
Eva er ikke rigtig nerv√łs for resultatet. Alligevel har hun t√¶nkt meget over, hvordan hun ville reagere, n√•r hun s√• kuverten.
F√łrst ville hun sidde et √łjeblik med den u√•bnede kuvert. S√• ville hun fl√• den op og skynde sig at finde sidste side og l√¶se konklusionen.
Der stod det så. Nu var det officielt. Eva havde fået tilladelse til at blive opereret og officielt skifte personnummer og navn.

En m√•ned senere kommer brevet, om at Eva skal m√łde til samtale p√• plastikkirurgisk af √Örhus Kommune Hospital den 22. juni kl. 11.
Det bliver besluttet, at hun allerede den. 21. august kan blive opereret f√łrste gang. Da vil hun f√• fjernet livmor, √¶ggestokke og √¶ggeledere p√• gyn√¶kologisk afdeling.
Senere på året vil hun blive indlagt på plastikkirurgisk afdeling og få opereret brysterne væk.
Hun f√•r ogs√• at vide, at hun skal stoppe med at tage hormoner tre uger f√łr operationen.

Det regner, da Eva går op ad flisegangen mod gynækologisk afdeling.
Den bl√• cowboyjakke er trukket godt op om nakken, mens de lyse bukser ikke helt d√¶kker de hvide sokker i de m√łrke sko.
P√• trods af regnen er hun glad. Den dr√łm, hun har k√¶mpet for s√• l√¶nge, er ved at g√• i opfyldelse.

Da Erwin vågner efter operationen, er vejret slået om. Sensommervarmen hænger både ude og inde.
Erwin sveder voldsomt. Hans hormoner er helt ude af balance.
Han sp√łrger overl√¶gen, om han kan tage sine hormoner igen.
Lægen ved det ikke.
Erwin bliver rasende, og råber at han skal finde ud af det i stedet for at stå og glo dumt.
Lidt efter kommer den kvindelige læge, der opererede ham, ind på stuen og siger, at han roligt kan starte med hormonerne igen.
P√• trods af svedeturene og hum√łrsvingningerne har Erwin det fantastisk.
Udenpå han man ikke rigtig se forskellen endnu. Men Erwin kan tydelig mærke det.
Det var som om han hele sit liv havde slæbt rundt på noget tungt, han ikke kunne slippe af med.
Nu var der tomt.
Nu var han endelig fri.