Fem punkter til forbedring af transkønnedes forhold. 23. november 2009.

Vist 425 gange.

Bemærkninger af Tina Thranesen om tilblivelsen af de fem punkter
De fem punkter, der er udarbejdet af Irene Haffner, GNOEQA og Tina Thranesen, vil, hvis de bliver fulgt op og vedtaget i Folketinget, pÃ¥ markante omrÃ¥der forbedre forholdene for transkønnede personer – bÃ¥de transvestitter og transseksuelle.
[Direkte til indholdsfortegnelsen]

Udarbejdelsen af de fem punkter tog sin begyndelse ved, at Irene Haffner fik en henvendelse fra SF’s retspolitiske ordfører, Karina Lorentzen Dehenhardt som opfølgning pÃ¥ et møde Irene havde den 19. marts 2009 med SF’s homonetværk pÃ¥ Christiansborg og et møde, som Irene Haffner og GNOEQA havde med Karina Lorentzen Dehenhardt i maj mÃ¥ned 2009, og et møde som Irene og GNOEQA havde den 10. september 2009 med Per Clausen (Enhedslisten) og Lone Dybkjær (Radikale Venstre).
I henvendelsen spurgte Karina Lorentzen Dehenhardt efter fem væsentlige og konkrete punkter til forbedring af transkønnedes forhold, som hun gerne ville arbejde for at fremme i Folketinget.
Det medførte en indledende skriftlig korrespondance mellem Irene, GNOEQA og Tina fulgt op af et møde hos Irene den 13. oktober 2009 og afsluttet med yderlig skriftlig kommunikation.

Resultatet blev et skrift med frem punkter, som blev sendt til Trans-Danmark, TiD og LBL med anbefaling om, at de tilsluttede sig punkterne.
Fra Søren Laursen, LBL modtog vi retur nogle bemærkninger og ændringsforslag, som vi indarbejdede i skriftet.
Det endelige skrift med de fem punkter blev herefter tiltrådt af Trans-Danmark og LBL.

Skriftet med de fem punkter i dets endelige udformning blev herefter af Irene Haffner sendt til Karina Lorentzen Dehenhardt , Lone Dybkær (Radikale Venstre), Per Clausen (Enhedslisten) og Mogens Jensen (Socialdemokraterne).

Indholdsfortegnelse
Bemærkninger af Tina Thranesen om tilblivelsen af de fem punkter

Fem punkter til forbedring af transkønnedes forhold
Punkt 1) “Beskyttelseslovene”
Korte bemærkninger til punkt 1
Bilag til punkt 1
Punkt 2) Navneloven
Korte bemærkninger til punkt 2
Bilag til punkt 2
Punkt 3) Legitimation
Korte bemærkninger til punkt 3
Bilag til punkt 3
Punkt 4) Behandlingssted og valgmuligheder
Korte bemærkninger til punkt 3
Bilag til punkt 4
Punkt 5) Ønske om permanent kønsskifte
Korte bemærkninger til punkt 5
Bilag til punkt 5
Trans-Danmark og LBL’s tiltrædelse af skriftet

De fem punkter med bemærkninger og bilag i pdf-format
Links, som ikke mere fungerer er ikke slettet eller rettet i pdf-versionen.

* * *

[Retur til indholdsfortegnelsen] Bemærkninger
Der er mange love, der indeholder ordene/begreberne “køn” og/eller “seksuel orientering”, hvoraf her blot skal nævnes lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om ligebehandlingsnævnet, lov om forskelsbehandling pÃ¥ arbejdsmarked, lov om forskelsbehandling pga. race, mv.
I disse love er transkønnede ikke eksplicit nævnt, men formentlig tænkt hørende til enten under køn eller seksuel orientering beroende på, hvad den enkelte lov omhandler og fortolkning i enkelte sager.
Vi mener, at der i love, hvor ordet “køn” indgÃ¥r, bør tilføjes ordet “kønsidentitet”, hvorved vi kommer ud over fortolkningsmuligheder. Tilsvarende bør der, i love hvor begrebet “seksuel orientering” indgÃ¥r, tilføjes “transkønnede/transkønnethed”, hvorved det kommer i overensstemmelse med, at det ikke er en minoritet med en seksuel orientering, men selvstændig minoritetsgruppe med en entydig betegnelse.
Uddybning med eksempler se bilag 1.

[Retur til indholdsfortegnelsen] 2) Navneloven
Navneloven ændres således, at reglerne om kønsbestemt fornavn alene gælder ved tildeling af fornavn til nyfødte.

Bemærkninger [Retur til indholdsfortegnelsen]
Navneloven omhandler bl.a. forhold vedrørende kønsbestemte fornavne.
Det findes rimeligt, at der er regler om, at nyfødte skal have kønsbestemte navne, men myndige, voksne mennesker skal selv kunne vælge deres fornavne. Det er overdrevent formynderi at nægte dem selv at bestemme, hvilket fornavn, de ønsker.
Alternativt ønskes reglerne om transseksuelles fornavneskift ændret til, at transkønnede mod behørig dokumentation kan få tilladelse til at skifte til det ønskede fornavn.
Uddybning se bilag 2.

[Retur til indholdsfortegnelsen] 3) Legitimation
Transkønnede bør gives mulighed for ved offentlig dokumentation at kunne dokumentere deres identitet uafhængig af deres aktuelle fysiske/kønslige fremtræden.

[Retur til indholdsfortegnelsen] Bemærkninger
Transkønnede kommer med mellemrum ud for situationer, hvor det køn de fremtræder som, ikke er i overensstemmelse med deres identifikationspapirer herunder pas og kørekort. Det forekommer ved dagligdags foreteelser lige fra afhentning af pakker på postkontorer over kontakt til politimyndigheder til indchekning i lufthavne. Med øget behov for generelt skærpede sikkerhedsforanstaltninger må behovet for sikker identitet også forventes øget.
Uddybning se bilag 3.

[Retur til indholdsfortegnelsen] 4) Behandlingssted og valgmuligheder
Transkønnede bør gives mulighed for at blive vurderet mhp. kønsskifteoperation på mere end ét behandlingssted/behandlingsinstitution.
Samtidig bør personer, der allerede er diagnosticeret som transseksuelle eller har levet stabilt og offentligt som det modsatte køn i en nærmere fastsat periode, ved fremlæggelse af dokumentation for foranstående og ved en enkel sagsbehandling have retskrav på kønsskifteoperation.

[Retur til indholdsfortegnelsen] Bemærkninger
Vi finder, at Sexologisk Kliniks monopolagtige status er uheldig og ikke sikrer transkønnede tilstrækkelig grad af retssikkerhed i behandlingssystemet. Vi finder samtidig, at vurderingen af, om en person er transseksuel og i så fald opfylder kriterierne for kønsskifteoperation, er en udredning, der kan foregå fuldt betryggende blandt en større kreds af læger end alene lægerne ansat på Sexologisk Klinik. Endelig finder vi det uheldigt, at der blandt SKs målgruppe af transkønnede findes så mange erfaringer, hvor mødet med klinikken er oplevet som intimiderende og krænkende.
Uddybning se bilag 4.

[Retur til indholdsfortegnelsen] 5) Ønske om permanent kønsskifte
Kravene til omfanget af en kønsskifteoperation for at opnå officiel anerkendelse af skift til det modsatte køn bør revurderes, dels så kravene er sammenlignelige kønnene imellem, og dels så kravene tilpasses samfundsudviklingen.
Der skal udarbejdes en behandlings- og tidsplan for transkønnedes behandling, når der ønskes et kønsskifte.
Der skal være en ankemulighed for transkønnede, som har fået afslag på en kønsskifteoperation.

[Retur til indholdsfortegnelsen] Bemærkninger
Transkønnedes egenopfattelse af deres køn bør som udgangspunkt være gældende. Vi erkender, at der kan være etiske problemstillinger, der dog næppe er statiske, men som kan inddrages i kravene til permanent kønsskifte.
Det bør være naturligt, at en person, der går i behandling, ved, hvad der skal foregå, og ved, hvor længe forløbet skal være. En forlængelse af behandlingen ud over den oprindelige tidsplan skal begrundes og en ny behandlings- og tidsplan skal udarbejdes.
I dag er der ingen mulighed for at klage over et afslag på kønsskifte/-operation. det er en retssikkerhedsmæssig mangel, som ikke er rimelig i et retssamfund.
Se i øvrigt vedlagte bilag 5

Den 6. november 2009.

Den 11. november 2009.
Irene Haffner, sekretær i Trans-Danmark meddelte, at bestyrelsen for Trans-Danmark havde tiltrådt skriftet.

Den 17. november 2009.
Søren Laursen, retspolitisk talsmand for LBL
meddelte, at LBL’s retspolitiske udvalg og H. C. Seidelin, formand for LBL
havde tiltrådt skriftet.
[Retur til indholdsfortegnelsen]

Lovforhold
Teksten i flere love kan siges i sig selv, i deres formulering at være diskriminerende. Det gør sig gældende i love, som samlet kan betegnes som beskyttelseslove – dvs. love, der forbyder forskelsbehandling eller diskrimination af forskellige nærmere anført grunde over for nærmere beskrevne persongrupper. I disse love er kønsidentitet og transkønnede ikke nævnt. Beskyttelsen af transkønnede skal imidlertid findes under begreberne “køn” og “seksuel orientering”.
Begrebet “køn”
Det kan umiddelbart opfattes som en god ting, at transkønnede skal finde lovmæssig beskyttelse under begrebet “køn”. Det er imidlertid ikke sÃ¥ enkelt, idet det kan give anledning til fortolkninger og tvivl om, hvorvidt transkønnede er omfattet af lovene, og om hvilket køn en transkønnet skal opfattes som.
Begrebet “seksuel orientering”
Det mÃ¥ efterhÃ¥nden være gÃ¥et op for alle, at kønsidentitet ikke har noget med seksuel orientering at gøre. Der er derfor nærmest tale om diskrimination, nÃ¥r transkønnede skal søge lovmæssig beskyttelse under begrebet “seksuel orientering”.

Lovændringer
Det mÃ¥ derfor være et højt prioriteret ønske at fÃ¥ ændret ordlyden i disse love ved, at “kønsidentitet” og “transkønnede” indsættes pÃ¥ lige fod med de andre grunde og persongrupper.
Det vil have stor værdi, at der så ikke vil være grundlag for fortolkninger eller tvivl om, hvorvidt transkønnede i den ene eller anden situation er omfattet af disse loves bestemmelser.

Rigsadvokaten har ikke anført hvilken af grundene, der henvises til. Det er heller ikke sædvane. Men det mÃ¥ konkluderes, at det ikke var pÃ¥ grund af Kjole-Oles race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro. Tilbage er derfor kun “seksuelle orientering”.
Det betyder, at det rent lovmæssigt lægges til grund, at Kjole-Ole har været udsat for en forskelsbehandling på grund af sin seksuelle orientering. Og det er jo reelt noget vrøvl i og med, at det er Kjole-Oles kønsidentitet, der gør, at han færdes iført kjole.
Det er stærkt utilfredsstillende, at en gruppe, der er en af de mest diskriminationsudsatte i det danske samfund, ikke er direkte beskyttet af de love, der er skabt til at imødegå diskrimination og forskelsbehandling.

Det er ikke rimeligt, at den lovmæssige beskyttelse af transkønnede skal findes i henholdsvis ordene/begreberne “køn” og “seksuel orientering”. At transkønnede kan tolkes ind under den gældende lovgivning i visse sager, bør ikke stÃ¥ til hinder for, at ordene/begreberne “kønsidentitet” og “transkønnede/transkønnethed” indskrives direkte i de relevante love.

[Retur til indholdsfortegnelsen] [Retur til punkt 2] Bilag 2

Navneloven ændres, således at reglerne om kønsbestemt fornavn alene gælder ved tildeling af fornavn til nyfødte. Der kan være mange grunde til at have en beskyttelse af nyfødte ved valg af fornavn.
Over for voksne myndige personer er der imidlertid ikke tale om beskyttelse, men overdrevent formynderi at nægte dem selv at bestemme, hvilket fornavn, de ønsker.
Transkønnnede bør respekteres som personer der fuldt ud er i stand til selv træffe beslutninger ud fra hvilket køn de hovedsagelig fremtræder som.
Såfremt der forsat ønskes restriktioner ved valg af kønsbestemt fornavn også for voksne myndige personer bør proceduren for transkønnede ved at påtage sig navn af det ønskede køn som et minimum lempes i betydelig grad til evt. supplerende udtalelse fra egen læge eller relevant speciallæge, evt. alene ved stilling med 2 vidner.
Vi finder det både ydmygende og nedværdigende at transkønnede skal vurderes af Sexologisk Klinik om forhold, de fuldt ud selv er i stand til at bedømme og tage konsekvenserne af.
I øvrigt henviser vi til eksempler på lovgivning i andre lande (Sverige og USA).

[Retur til indholdsfortegnelsen] [Retur til punkt 3] Bilag 3

Vi tænker her på dels gruppen af transkønnede, der er i behandlingsforløb mhp. permanent kønsskifte men også på gruppen af transkønnede der lever som begge køn i varierende grad.
Selvom mere sofistikerede identifikationsmetoder formegentlig er fremtiden, må man forvente
at den umiddelbare fysiske fremtræden fortsat vil udgøre den første og i mange tilfælde tilstrækkelige identifikation, også selvom vi forventer gradvis skærpet sikkerhedskrav i fremtiden.
Vi er bekendt med at pas loven er under snarlig revision og har som ønske at transkønnedes særlige behov for legitimation tænkes ind i den fremtidige udformning af loven, ligesom andre identifikationspapirer så som kørekort og sundhedskort kunne indeholde mulighed for at identificere sig som transkønnet.
I en overgangsfase eller som et mere blivende dokument kunne et selvstændigt kort med officiel status være løsningen.

FN’s særlige undersøger, Martin Scheinin har den 3. august 2009 udfærdiget en rapport – A/64/211, som bl.a. beskæftiger sig med transkønnedes kønsidentitet og legitimation se i relation til terrorbemæmpelsesforanstaltninger.
http://www.refworld.org/cgi-bin/texis/vtx/rwmain?docid=4aae4eea0

[Retur til indholdsfortegnelsen] [Retur til punkt 4] Bilag 4

Ifølge Sundhedslovens § 208 fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til lands- og landsdelsfunktioner på hospitalerne.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054#Kap64
Dette udmøntes gennem “Specialeplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet“

Af specialeplanlægningen fremgår følgende.
Psykiatri

Plastikkirurgi

Sundhedsstyrelsen har bestemt, at behandling af transkønnede, der ønsker en kønsskifteoperation kun kan foregå på Sexologisk Klinik og at selve kønsskifteoperationen kun kan foregå på Rigshospitalet.

Vores kommentarer
Vi anerkender at vurdering mhp. et så vidtrækkende indgreb som en kønsskifteoperation er en specialistfunktion, men vi mener samtidig, der er generelle forhold og også specifikke forhold, der taler for at ekspertisen bør spredes over flere behandlingssteder eller behandlingsinstitutioner.
Vi mener også, at det er vigtigt at gøre opmærksom på, at de transkønnede er dem, der står nærmest til at vide, hvordan de har det med deres transkønnethed.
Vi anerkender imidlertid det vigtige i, at en lægefaglig vurdering sÃ¥ vidt muligt “fanger” personer, der ikke er transkønnede, men evt. lider af psykisk sygdom der kan udvise samme ønske.
Der er i vid udstrækning tale om et omrÃ¥de, hvor den enkelte behandler kan gøre sig bekendt med behandlingsprincipper og undersøgelsesmetoder gennem litteraturstudier, deltagelse i konferencer mm. Personlig erfaring med transkønnede er derfor ikke den eneste kvalifikationsgrund. Der findes allerede en større gruppe af læger, der har haft en del af deres uddannelse pÃ¥ Sexologisk Klinik og som aktuelt har transkønnede i behandling – dog uden at kunne indstille dem til operation.
Der er i behandlingen af transkønnede i væsentligt omfang tale om en vurdering, der bygger pÃ¥ interpersonel kontakt mellem behandler og patient, hvor man kan risikere, at en dÃ¥rlig kommunikation (“dÃ¥rlig kemi”) kan have indflydelse pÃ¥ udfaldet. LigesÃ¥ vil en klage over behandlingen næppe kunne undgÃ¥ at pÃ¥virke forholdet mellem behandler og patienten, da en fortsat behandling alene vil kunne foregÃ¥ under den institution, der er klaget over.

Specifikke forhold netop omkring Sexologisk Klinik er der ikke lavet undersøgelser over, men det er en udbredt opfattelse i det transkønnede miljø at behandlingen både er arrogant, overfladisk, i mange tilfælde uprofessionel, og at holdningen som udgangspunkt er skeptisk over for transkønnede, der søger vurdering og hjælp.
Der foreligger flere beretninger fra transkønnede, som har opgivet at få hjælp
pga. de nævnte forhold. De følelser, der udtrykkes i beretningerne, siger mere
end ordene, hvad vi er oppe imod.

Endelig er det værd at hæfte sig ved to væsentlige forhold.
Til trods for, at Sexologisk Klinik siden 1986 har været eneste behandlingsinstitution for transkønnede, er der ikke udkommet en eneste publikation om transkønnede fra institutionens side.
Der er senest i 2009 stillet en række spørgsmÃ¥l til Sexologisk Klinik. Det findes pÃ¥faldende, at besvarelserne ikke har karakter af seriøs imødekommenhed og afklarende svar, men i uhyggelig grad er intetsigende fraser om at “følge internationale behandlingsprincipper” og tilsvarende reelt indholdsløse udtalelser.

Vi er ikke i tvivl om, at flere læger rundt i landet, både speciallæger i primærsektoren og på andre klinikker, der behandler sexologiske problemstillinger, vil kunne løfte opgaven fuldt på højde med hvad der foregår på Sexologisk Klinik, og at man derved kan sikre transkønnedes retsstilling i behandlingen mhp. kønsskifteoperation og Sexologisk Klinik vil næppe blive et dårligere sted af at få seriøs sparring fra andre behandlere.

[Retur til indholdsfortegnelsen] [Retur til punkt 5] Bilag 5

Der er altså forskel på omganget på kønsskifteoperation henholdsvis fra mand til kvinde og fra kvinde til mand, hvor kravene er mindre ved kvinde til mand.

Der skal være mulighed for dispensation pga. alder, helbred eller andre særlige forhold.

Det er imidlertid en kendsgerning, at adskillige transkønnede har været i behandling pÃ¥ Sexologisk Klinik i betydelig længere tid – ja mere end fire (4) Ã¥r uden at de er kommet en afklaring nærmere. Og det uanset, at de samme har levet i mindst lige sÃ¥ mange Ã¥r fuldtids som deres ønskede køn.

Det er uacceptabelt, at personer kan være i behandling i årevis uden kendskab til længden af forløbet.

Det foreslås derfor, at der udarbejdes en behandlings- og tidsplan for transkønnede, der kommer i behandling med henblik på et eventuelt kønsskifte.
Behandlings- og tidsplanen bør indeholde oplysninger om, hvad der skal fremskaffes af relevant dokumentation til belysning af personens kønsidentitet, hvilke behandlinger og undersøgelser den pågældende skal igennem samt den tidsmæssige horisont for gennemførelse af behandlingen.
Den samlede behandlingsperiode bør som udgangspunkt ikke vare mere end to år.
Hvis behandlings- og tidsplanen ikke kan overholdes, skal dette begrundes af behandleren, og en revideret plan udarbejdes.

Ankemulighed
Det er i dag reelt ikke muligt at klage over et afslag på tilladelse til en kønsskifteoperation. Ifølge Sundhedsloven er det ministeren, der kan give tilladelse til kønsskifteoperationen, men kompetencen er videregivet til Sundhedsstyrelsen, der samtidig er højeste klageinstans.
Der kan selvfølgelig altid klages til ministeren eller anlægges en civilretslig sag ved domstolen, men i og med, at Sexologisk Klinik er tillagt den højeste kompetence pÃ¥ omrÃ¥det, mÃ¥ det formodes, at uanset hvilke vidneudsagn, der støtter klagerens ønske om en kønsskifteoperation, vil de blive “overtrumfet” af erklæringer/vidneudsagn fra Sexologisk Klinik.
Det er en retssikkerhedsmæssig brist, som ikke er værdig for et retssamfund.
[Retur til indholdsfortegnelsen] [Retur til punkt 5]

Den 17. oktober 2013.
Nogle links er fjernet, da de ikke mere fungerer, og andre er rettet. Tina Thranesen.

1. [Retur] GNOEQA er indsat i stedet for pågældendes navn, hvilket dog er mig bekendt. Tina Thranesen.