Fem punkter til forbedring af transk√łnnedes forhold. 23. november 2009.

Vist 364 gange.

Bemærkninger af Tina Thranesen om tilblivelsen af de fem punkter
De fem punkter, der er udarbejdet af Irene Haffner, GNOEQA og Tina Thranesen, vil, hvis de bliver fulgt op og vedtaget i Folketinget, p√• markante omr√•der forbedre forholdene for transk√łnnede personer – b√•de transvestitter og transseksuelle.
[Direkte til indholdsfortegnelsen]

Udarbejdelsen af de fem punkter tog sin begyndelse ved, at Irene Haffner fik en henvendelse fra SF’s retspolitiske ordf√łrer, Karina Lorentzen Dehenhardt som opf√łlgning p√• et m√łde Irene havde den 19. marts 2009 med SF’s homonetv√¶rk p√• Christiansborg og et m√łde, som Irene Haffner og GNOEQA havde med Karina Lorentzen Dehenhardt i maj m√•ned 2009, og et m√łde som Irene og GNOEQA havde den 10. september 2009 med Per Clausen (Enhedslisten) og Lone Dybkj√¶r (Radikale Venstre).
I henvendelsen spurgte Karina Lorentzen Dehenhardt efter fem v√¶sentlige og konkrete punkter til forbedring af transk√łnnedes forhold, som hun gerne ville arbejde for at fremme i Folketinget.
Det medf√łrte en indledende skriftlig korrespondance mellem Irene, GNOEQA og Tina fulgt op af et m√łde hos Irene den 13. oktober 2009 og afsluttet med yderlig skriftlig kommunikation.

Resultatet blev et skrift med frem punkter, som blev sendt til Trans-Danmark, TiD og LBL med anbefaling om, at de tilsluttede sig punkterne.
Fra S√łren Laursen, LBL modtog vi retur nogle bem√¶rkninger og √¶ndringsforslag, som vi indarbejdede i skriftet.
Det endelige skrift med de fem punkter blev herefter tiltrådt af Trans-Danmark og LBL.

Skriftet med de fem punkter i dets endelige udformning blev herefter af Irene Haffner sendt til Karina Lorentzen Dehenhardt , Lone Dybkær (Radikale Venstre), Per Clausen (Enhedslisten) og Mogens Jensen (Socialdemokraterne).

Indholdsfortegnelse
Bemærkninger af Tina Thranesen om tilblivelsen af de fem punkter

Fem punkter til forbedring af transk√łnnedes forhold
Punkt 1) “Beskyttelseslovene”
Korte bemærkninger til punkt 1
Bilag til punkt 1
Punkt 2) Navneloven
Korte bemærkninger til punkt 2
Bilag til punkt 2
Punkt 3) Legitimation
Korte bemærkninger til punkt 3
Bilag til punkt 3
Punkt 4) Behandlingssted og valgmuligheder
Korte bemærkninger til punkt 3
Bilag til punkt 4
Punkt 5) √ėnske om permanent k√łnsskifte
Korte bemærkninger til punkt 5
Bilag til punkt 5
Trans-Danmark og LBL’s tiltr√¶delse af skriftet

De fem punkter med bemærkninger og bilag i pdf-format
Links, som ikke mere fungerer er ikke slettet eller rettet i pdf-versionen.

* * *

Fem punkter til forbedring af transk√łnnedes forhold

[Retur til indholdsfortegnelsen] 1) “Beskyttelseslovene”
I love der p√•byder ligebehandling og forbyder forskelsbehandling og diskrimination √łnsker vi at blive specifikt n√¶vnt ved indf√łrelse af ordene/begreberne k√łnsidentitet og transk√łnnethed de steder i lovene, hvor ordene k√łn og/eller seksuel orientering er n√¶vnt.

[Retur til indholdsfortegnelsen] Bemærkninger
Der er mange love, der indeholder ordene/begreberne “k√łn” og/eller “seksuel orientering”, hvoraf her blot skal n√¶vnes lov om lige l√łn til m√¶nd og kvinder, lov om ligebehandlingsn√¶vnet, lov om forskelsbehandling p√• arbejdsmarked, lov om forskelsbehandling pga. race, mv.
I disse love er transk√łnnede ikke eksplicit n√¶vnt, men formentlig t√¶nkt h√łrende til enten under k√łn eller seksuel orientering beroende p√•, hvad den enkelte lov omhandler og fortolkning i enkelte sager.
Vi mener, at der i love, hvor ordet “k√łn” indg√•r, b√łr tilf√łjes ordet “k√łnsidentitet”, hvorved vi kommer ud over fortolkningsmuligheder. Tilsvarende b√łr der, i love hvor begrebet “seksuel orientering” indg√•r, tilf√łjes “transk√łnnede/transk√łnnethed”, hvorved det kommer i overensstemmelse med, at det ikke er en minoritet med en seksuel orientering, men selvst√¶ndig minoritetsgruppe med en entydig betegnelse.
Uddybning med eksempler se bilag 1.

[Retur til indholdsfortegnelsen] 2) Navneloven
Navneloven √¶ndres s√•ledes, at reglerne om k√łnsbestemt fornavn alene g√¶lder ved tildeling af fornavn til nyf√łdte.

Bemærkninger [Retur til indholdsfortegnelsen]
Navneloven omhandler bl.a. forhold vedr√łrende k√łnsbestemte fornavne.
Det findes rimeligt, at der er regler om, at nyf√łdte skal have k√łnsbestemte navne, men myndige, voksne mennesker skal selv kunne v√¶lge deres fornavne. Det er overdrevent formynderi at n√¶gte dem selv at bestemme, hvilket fornavn, de √łnsker.
Alternativt √łnskes reglerne om transseksuelles fornavneskift √¶ndret til, at transk√łnnede mod beh√łrig dokumentation kan f√• tilladelse til at skifte til det √łnskede fornavn.
Uddybning se bilag 2.

[Retur til indholdsfortegnelsen] 3) Legitimation
Transk√łnnede b√łr gives mulighed for ved offentlig dokumentation at kunne dokumentere deres identitet uafh√¶ngig af deres aktuelle fysiske/k√łnslige fremtr√¶den.

[Retur til indholdsfortegnelsen] Bemærkninger
Transk√łnnede kommer med mellemrum ud for situationer, hvor det k√łn de fremtr√¶der som, ikke er i overensstemmelse med deres identifikationspapirer herunder pas og k√łrekort. Det forekommer ved dagligdags foreteelser lige fra afhentning af pakker p√• postkontorer over kontakt til politimyndigheder til indchekning i lufthavne. Med √łget behov for generelt sk√¶rpede sikkerhedsforanstaltninger m√• behovet for sikker identitet ogs√• forventes √łget.
Uddybning se bilag 3.

[Retur til indholdsfortegnelsen] 4) Behandlingssted og valgmuligheder
Transk√łnnede b√łr gives mulighed for at blive vurderet mhp. k√łnsskifteoperation p√• mere end √©t behandlingssted/behandlingsinstitution.
Samtidig b√łr personer, der allerede er diagnosticeret som transseksuelle eller har levet stabilt og offentligt som det modsatte k√łn i en n√¶rmere fastsat periode, ved freml√¶ggelse af dokumentation for foranst√•ende og ved en enkel sagsbehandling have retskrav p√• k√łnsskifteoperation.

[Retur til indholdsfortegnelsen] Bemærkninger
Vi finder, at Sexologisk Kliniks monopolagtige status er uheldig og ikke sikrer transk√łnnede tilstr√¶kkelig grad af retssikkerhed i behandlingssystemet. Vi finder samtidig, at vurderingen af, om en person er transseksuel og i s√• fald opfylder kriterierne for k√łnsskifteoperation, er en udredning, der kan foreg√• fuldt betryggende blandt en st√łrre kreds af l√¶ger end alene l√¶gerne ansat p√• Sexologisk Klinik. Endelig finder vi det uheldigt, at der blandt SKs m√•lgruppe af transk√łnnede findes s√• mange erfaringer, hvor m√łdet med klinikken er oplevet som intimiderende og kr√¶nkende.
Uddybning se bilag 4.

[Retur til indholdsfortegnelsen] 5) √ėnske om permanent k√łnsskifte
Kravene til omfanget af en k√łnsskifteoperation for at opn√• officiel anerkendelse af skift til det modsatte k√łn b√łr revurderes, dels s√• kravene er sammenlignelige k√łnnene imellem, og dels s√• kravene tilpasses samfundsudviklingen.
Der skal udarbejdes en behandlings- og tidsplan for transk√łnnedes behandling, n√•r der √łnskes et k√łnsskifte.
Der skal v√¶re en ankemulighed for transk√łnnede, som har f√•et afslag p√• en k√łnsskifteoperation.

[Retur til indholdsfortegnelsen] Bemærkninger
Transk√łnnedes egenopfattelse af deres k√łn b√łr som udgangspunkt v√¶re g√¶ldende. Vi erkender, at der kan v√¶re etiske problemstillinger, der dog n√¶ppe er statiske, men som kan inddrages i kravene til permanent k√łnsskifte.
Det b√łr v√¶re naturligt, at en person, der g√•r i behandling, ved, hvad der skal foreg√•, og ved, hvor l√¶nge forl√łbet skal v√¶re. En forl√¶ngelse af behandlingen ud over den oprindelige tidsplan skal begrundes og en ny behandlings- og tidsplan skal udarbejdes.
I dag er der ingen mulighed for at klage over et afslag p√• k√łnsskifte/-operation. det er en retssikkerhedsm√¶ssig mangel, som ikke er rimelig i et retssamfund.
Se i √łvrigt vedlagte bilag 5

Den 6. november 2009.

Irene Haffner
Sekretær i Trans-Danmark
Tina Thranesen
Vidensbanken om k√łnsidentitet
GNOEQA [1]

Den 11. november 2009.
Irene Haffner, sekretær i Trans-Danmark meddelte, at bestyrelsen for Trans-Danmark havde tiltrådt skriftet.

Den 17. november 2009.
S√łren Laursen, retspolitisk talsmand for LBL
meddelte, at LBL’s retspolitiske udvalg og H. C. Seidelin, formand for LBL
havde tiltrådt skriftet.
[Retur til indholdsfortegnelsen]

Bilag til de fem punkter til forbedring af transk√łnnedes forhold

[Retur til indholdsfortegnelsen] [Retur til punkt 1] Bilag 1

Lovforhold
Teksten i flere love kan siges i sig selv, i deres formulering at v√¶re diskriminerende. Det g√łr sig g√¶ldende i love, som samlet kan betegnes som beskyttelseslove – dvs. love, der forbyder forskelsbehandling eller diskrimination af forskellige n√¶rmere anf√łrt grunde over for n√¶rmere beskrevne persongrupper. I disse love er k√łnsidentitet og transk√łnnede ikke n√¶vnt. Beskyttelsen af transk√łnnede skal imidlertid findes under begreberne “k√łn” og “seksuel orientering”.
Begrebet “k√łn”
Det kan umiddelbart opfattes som en god ting, at transk√łnnede skal finde lovm√¶ssig beskyttelse under begrebet “k√łn”. Det er imidlertid ikke s√• enkelt, idet det kan give anledning til fortolkninger og tvivl om, hvorvidt transk√łnnede er omfattet af lovene, og om hvilket k√łn en transk√łnnet skal opfattes som.
Begrebet “seksuel orientering”
Det m√• efterh√•nden v√¶re g√•et op for alle, at k√łnsidentitet ikke har noget med seksuel orientering at g√łre. Der er derfor n√¶rmest tale om diskrimination, n√•r transk√łnnede skal s√łge lovm√¶ssig beskyttelse under begrebet “seksuel orientering”.

Lovændringer
Det m√• derfor v√¶re et h√łjt prioriteret √łnske at f√• √¶ndret ordlyden i disse love ved, at “k√łnsidentitet” og “transk√łnnede” inds√¶ttes p√• lige fod med de andre grunde og persongrupper.
Det vil have stor v√¶rdi, at der s√• ikke vil v√¶re grundlag for fortolkninger eller tvivl om, hvorvidt transk√łnnede i den ene eller anden situation er omfattet af disse loves bestemmelser.

Som eksempel kan n√¶vnes den s√•kaldte Kjole-Ole sag. Rigsadvokaten omtaler Kjole-Ole sagen i sin redeg√łrelse den 29. april 2008 p√• denne m√•de:
4.4. Sager om overtrædelse af Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v.
Kun én sag, der har været forelagt for rigsadvokaturen i indberetningsperioden, er endeligt afgjort.
I sagen havde en direkt√łr, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en “Bang & Olufsen”-forretning, overtr√•dt lovens ¬ß 1, stk. 1, ved at have n√¶gtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken ikl√¶dt kjole, p√• samme vilk√•r som andre, idet han oplyste prisen p√• en pladespiller til 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “det er alts√• prisen, og s√• er du i √łvrigt ikke velkommen i butikken, s√• l√¶nge du har det t√łj p√•” og “hvis du g√•r hjem og tager din mors t√łj af, kan det v√¶re vi finder en bedre pris”. Direkt√łren har den 24. august 2007 vedtaget et b√łdeforl√¶g p√• 2.000 kr. i anledning af overtr√¶delsen, og aktieselskabet har den 14. september 2007 vedtaget en b√łde p√• 1.000 kr., jf. lovens ¬ß 3.

¬ß 1. Den, som inden for erhvervsm√¶ssig eller almennyttig virksomhed p√• grund af en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering n√¶gter at betjene den p√•g√¶ldende p√• samme vilk√•r som andre, straffes med b√łde, h√¶fte eller f√¶ngsel indtil 6 m√•neder.

Rigsadvokaten har ikke anf√łrt hvilken af grundene, der henvises til. Det er heller ikke s√¶dvane. Men det m√• konkluderes, at det ikke var p√• grund af Kjole-Oles race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro. Tilbage er derfor kun “seksuelle orientering”.
Det betyder, at det rent lovm√¶ssigt l√¶gges til grund, at Kjole-Ole har v√¶ret udsat for en forskelsbehandling p√• grund af sin seksuelle orientering. Og det er jo reelt noget vr√łvl i og med, at det er Kjole-Oles k√łnsidentitet, der g√łr, at han f√¶rdes if√łrt kjole.
Det er st√¶rkt utilfredsstillende, at en gruppe, der er en af de mest diskriminationsudsatte i det danske samfund, ikke er direkte beskyttet af de love, der er skabt til at im√łdeg√• diskrimination og forskelsbehandling.

Transk√łnnede er omfattet af beskyttelseslovene
Det fremg√•r tydeligt i dav√¶rende besk√¶ftigelsesminister, Claus Hjort Frederiksens skrivelse til Trans-Danmark den 22. september 2008, at transk√łnnede er omfattet af de omtalte love.
Ministeren bem√¶rkede, at med ligebehandlingsloven, ligel√łnsloven og forskelsbehandlingsloven havde den danske lovgivning allerede forbud mod at forskelsbehandle personer p√• grund af k√łn og seksuel orientering p√• det danske arbejdsmarked, og henviste til, at de EU-retslige forhold, og at det via EF-Domstolen er fastsl√•et, at personer, der har gennemg√•et et k√łnsskifte er omfattet af ligebehandlingsprincippet, og at diskrimination af en person p√• grund af dennes k√łn eller k√łnsskifte vil v√¶re omfattet af den delte bevisbyrde.
Vedr√łrende transvestitter, oplyste Ministeren, at ham bekendt, var der ikke faldet afg√łrelser om transvestitter, men der er ingen tvivl var om, at ogs√• transvestitter er omfattet forbuddet mod forskelsbehandling p√• arbejdsmarkedet.

Det er ikke rimeligt, at den lovm√¶ssige beskyttelse af transk√łnnede skal findes i henholdsvis ordene/begreberne “k√łn” og “seksuel orientering”. At transk√łnnede kan tolkes ind under den g√¶ldende lovgivning i visse sager, b√łr ikke st√• til hinder for, at ordene/begreberne “k√łnsidentitet” og “transk√łnnede/transk√łnnethed” indskrives direkte i de relevante love.

[Retur til indholdsfortegnelsen] [Retur til punkt 2] Bilag 2

Navneloven √¶ndres, s√•ledes at reglerne om k√łnsbestemt fornavn alene g√¶lder ved tildeling af fornavn til nyf√łdte. Der kan v√¶re mange grunde til at have en beskyttelse af nyf√łdte ved valg af fornavn.
Over for voksne myndige personer er der imidlertid ikke tale om beskyttelse, men overdrevent formynderi at n√¶gte dem selv at bestemme, hvilket fornavn, de √łnsker.
Transk√łnnnede b√łr respekteres som personer der fuldt ud er i stand til selv tr√¶ffe beslutninger ud fra hvilket k√łn de hovedsagelig fremtr√¶der som.
S√•fremt der forsat √łnskes restriktioner ved valg af k√łnsbestemt fornavn ogs√• for voksne myndige personer b√łr proceduren for transk√łnnede ved at p√•tage sig navn af det √łnskede k√łn som et minimum lempes i betydelig grad til evt. supplerende udtalelse fra egen l√¶ge eller relevant speciall√¶ge, evt. alene ved stilling med 2 vidner.
Vi finder det b√•de ydmygende og nedv√¶rdigende at transk√łnnede skal vurderes af Sexologisk Klinik om forhold, de fuldt ud selv er i stand til at bed√łmme og tage konsekvenserne af.
I √łvrigt henviser vi til eksempler p√• lovgivning i andre lande (Sverige og USA).

[Retur til indholdsfortegnelsen] [Retur til punkt 3] Bilag 3

Vi t√¶nker her p√• dels gruppen af transk√łnnede, der er i behandlingsforl√łb mhp. permanent k√łnsskifte men ogs√• p√• gruppen af transk√łnnede der lever som begge k√łn i varierende grad.
Selvom mere sofistikerede identifikationsmetoder formegentlig er fremtiden, må man forvente
at den umiddelbare fysiske fremtr√¶den fortsat vil udg√łre den f√łrste og i mange tilf√¶lde tilstr√¶kkelige identifikation, ogs√• selvom vi forventer gradvis sk√¶rpet sikkerhedskrav i fremtiden.
Vi er bekendt med at pas loven er under snarlig revision og har som √łnske at transk√łnnedes s√¶rlige behov for legitimation t√¶nkes ind i den fremtidige udformning af loven, ligesom andre identifikationspapirer s√• som k√łrekort og sundhedskort kunne indeholde mulighed for at identificere sig som transk√łnnet.
I en overgangsfase eller som et mere blivende dokument kunne et selvst√¶ndigt kort med officiel status v√¶re l√łsningen.

FN’s s√¶rlige unders√łger, Martin Scheinin har den 3. august 2009 udf√¶rdiget en rapport – A/64/211, som bl.a. besk√¶ftiger sig med transk√łnnedes k√łnsidentitet og legitimation se i relation til terrorbem√¶mpelsesforanstaltninger.
http://www.refworld.org/cgi-bin/texis/vtx/rwmain?docid=4aae4eea0

[Retur til indholdsfortegnelsen] [Retur til punkt 4] Bilag 4

If√łlge Sundhedslovens ¬ß 208 fasts√¶tter Sundhedsstyrelsen krav til lands- og landsdelsfunktioner p√• hospitalerne.
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=114054#Kap64
Dette udm√łntes gennem “Specialeplanl√¶gning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusv√¶senet

Af specialeplanl√¶gningen fremg√•r f√łlgende.
Psykiatri

Lands- og landsdelsfunktioner (Side 127)
Sv√¶re sexologiske lidelser, herunder transseksuelle mhp. eventuel k√łnsskiftevurdering: H:S (Rigshospitalet, sexologisk klinik) (50).

Plastikkirurgi

Lands- og landsdelsfunktioner (Side 76)
Transseksualisme, operation efter visitation fra Sexologisk Klinik finder vi vedblivende skal betegnes som h√łjst specialiseret og derfor kun b√łr foreg√• √©t sted i landet.

Sundhedsstyrelsen har bestemt, at behandling af transk√łnnede, der √łnsker en k√łnsskifteoperation kun kan foreg√• p√• Sexologisk Klinik og at selve k√łnsskifteoperationen kun kan foreg√• p√• Rigshospitalet.

Vores kommentarer
Vi anerkender at vurdering mhp. et s√• vidtr√¶kkende indgreb som en k√łnsskifteoperation er en specialistfunktion, men vi mener samtidig, der er generelle forhold og ogs√• specifikke forhold, der taler for at ekspertisen b√łr spredes over flere behandlingssteder eller behandlingsinstitutioner.
Vi mener ogs√•, at det er vigtigt at g√łre opm√¶rksom p√•, at de transk√łnnede er dem, der st√•r n√¶rmest til at vide, hvordan de har det med deres transk√łnnethed.
Vi anerkender imidlertid det vigtige i, at en l√¶gefaglig vurdering s√• vidt muligt “fanger” personer, der ikke er transk√łnnede, men evt. lider af psykisk sygdom der kan udvise samme √łnske.
Der er i vid udstr√¶kning tale om et omr√•de, hvor den enkelte behandler kan g√łre sig bekendt med behandlingsprincipper og unders√łgelsesmetoder gennem litteraturstudier, deltagelse i konferencer mm. Personlig erfaring med transk√łnnede er derfor ikke den eneste kvalifikationsgrund. Der findes allerede en st√łrre gruppe af l√¶ger, der har haft en del af deres uddannelse p√• Sexologisk Klinik og som aktuelt har transk√łnnede i behandling – dog uden at kunne indstille dem til operation.
Der er i behandlingen af transk√łnnede i v√¶sentligt omfang tale om en vurdering, der bygger p√• interpersonel kontakt mellem behandler og patient, hvor man kan risikere, at en d√•rlig kommunikation (“d√•rlig kemi”) kan have indflydelse p√• udfaldet. Liges√• vil en klage over behandlingen n√¶ppe kunne undg√• at p√•virke forholdet mellem behandler og patienten, da en fortsat behandling alene vil kunne foreg√• under den institution, der er klaget over.

Specifikke forhold netop omkring Sexologisk Klinik er der ikke lavet unders√łgelser over, men det er en udbredt opfattelse i det transk√łnnede milj√ł at behandlingen b√•de er arrogant, overfladisk, i mange tilf√¶lde uprofessionel, og at holdningen som udgangspunkt er skeptisk over for transk√łnnede, der s√łger vurdering og hj√¶lp.
Der foreligger flere beretninger fra transk√łnnede, som har opgivet at f√• hj√¶lp
pga. de n√¶vnte forhold. De f√łlelser, der udtrykkes i beretningerne, siger mere
end ordene, hvad vi er oppe imod.

Endelig er det værd at hæfte sig ved to væsentlige forhold.
Til trods for, at Sexologisk Klinik siden 1986 har v√¶ret eneste behandlingsinstitution for transk√łnnede, er der ikke udkommet en eneste publikation om transk√łnnede fra institutionens side.
Der er senest i 2009 stillet en r√¶kke sp√łrgsm√•l til Sexologisk Klinik. Det findes p√•faldende, at besvarelserne ikke har karakter af seri√łs im√łdekommenhed og afklarende svar, men i uhyggelig grad er intetsigende fraser om at “f√łlge internationale behandlingsprincipper” og tilsvarende reelt indholdsl√łse udtalelser.

Vi er ikke i tvivl om, at flere l√¶ger rundt i landet, b√•de speciall√¶ger i prim√¶rsektoren og p√• andre klinikker, der behandler sexologiske problemstillinger, vil kunne l√łfte opgaven fuldt p√• h√łjde med hvad der foreg√•r p√• Sexologisk Klinik, og at man derved kan sikre transk√łnnedes retsstilling i behandlingen mhp. k√łnsskifteoperation og Sexologisk Klinik vil n√¶ppe blive et d√•rligere sted af at f√• seri√łs sparring fra andre behandlere.

[Retur til indholdsfortegnelsen] [Retur til punkt 5] Bilag 5

Omfang af en k√łnsskifteoperation – ligestilling mellem k√łnnene.
I dag kr√¶ves der for at f√• √¶ndret sin civilretslige k√łnsstatus – k√łnsbetegnelse, fornavn og personnummer (endetallet), at en k√łnsskifteoperation opfylder betingelserne fastsat af Sundhedsstyrelsen i Vejledning om kastration med henblik p√• k√łnsskifte
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11017
Af punkt 4 – Anerkendelse af k√łnsskifte foretaget i udlandet – som ogs√• g√łr sig g√¶ldende i relation til k√łnsskifteoperationer i Danmark fremg√•r det, at
Det er en foruds√¶tning for at anerkende et juridisk k√łnsskifte fra mand til kvinde, at f√łlgende er opfyldt:

  1. K√łnskirtlerne er fjernet (orchidektomi),
  2. penis er fjernet (penektomi)
  3. og s√¶dvanligvis at vaginoplastik og tildannelse af k√łnsl√¶ber er foretaget.

Der b√łr endvidere foreligge oplysninger om den p√•g√¶ldendes hormonale status.
Ved anerkendelse af et juridisk k√łnsskifte fra kvinde til mand kan forholdene variere. Det er dog en foruds√¶tning for k√łnsskiftet, at b√•de livmoder og begge √¶ggestokke er fjernet.
Der b√łr tillige foreligge oplysninger om den p√•g√¶ldendes hormonale status

Der er alts√• forskel p√• omganget p√• k√łnsskifteoperation henholdsvis fra mand til kvinde og fra kvinde til mand, hvor kravene er mindre ved kvinde til mand.

Der er i dag flere transk√łnnede, der af forskellige grunde som f.eks. alder eller helbred ikke √łnsker at gennemg√• en s√• omfattende operation, som der kr√¶ves i dag.
Af denne grund og for at skabe ligestilling foresl√•s derfor, at kravene til omfanget af en k√łnsskifteoperation som minimum √¶ndres s√•ledes:
Et k√łnsskifte best√•r af:
Et kirurgisk indgreb i form af en kastration og eventuelt tildannelse af k√łnsorganer svarende til det k√łns, der skiftes til.
Kriterier for mand til kvinde k√łnsskifte
Fjernelse af k√łnskirtlerne (kastration), eventuelt fjernelse af penis og eventuel tildannelse af skede og k√łnsl√¶ber.
Kriterier for kvinde til mand k√łnsskifte
Fjernelse af livmoder og begge æggestokke, og eventuel fjernelse af bryster og tildannelse af en penis.

Der skal være mulighed for dispensation pga. alder, helbred eller andre særlige forhold.

Behandlings- og tidsplan
Der udarbejdes i dag ingen behandlings- eller tidsplan over behandlingsforl√łbet af transk√łnnede p√• Sexologisk Klinik.
Transk√łnnede i behandling p√• klinikken kender derfor reelt intet til, hvad der skal foreg√• eller hvor lang tidshorisonten er, f√łr de f√•r afklaret, om deres √łnske om et k√łnsskifte bliver im√łdekommet eller ej.
Sexologisk Klinik er meget tilbageholdende med at oplyse noget konkret om den reelle l√¶ngde af et behandlingsforl√łb. De oplyser gerne, som f.eks. i svaret p√• sp√łrgsm√•l nr. 858 stillet af Retsudvalget p√• foranledning af Karina Lorentzen Dehnhardt SF) den 4. juni 2009:
Kontakten mellem Sexologisk Klinik og en patient, der ender med k√łnskorrektion, vil derfor minimum v√¶re 2 √•r og 4 m√•neder

Det er imidlertid en kendsgerning, at adskillige transk√łnnede har v√¶ret i behandling p√• Sexologisk Klinik i betydelig l√¶ngere tid – ja mere end fire (4) √•r uden at de er kommet en afklaring n√¶rmere. Og det uanset, at de samme har levet i mindst lige s√• mange √•r fuldtids som deres √łnskede k√łn.

Det er uacceptabelt, at personer kan v√¶re i behandling i √•revis uden kendskab til l√¶ngden af forl√łbet.

Det foresl√•s derfor, at der udarbejdes en behandlings- og tidsplan for transk√łnnede, der kommer i behandling med henblik p√• et eventuelt k√łnsskifte.
Behandlings- og tidsplanen b√łr indeholde oplysninger om, hvad der skal fremskaffes af relevant dokumentation til belysning af personens k√łnsidentitet, hvilke behandlinger og unders√łgelser den p√•g√¶ldende skal igennem samt den tidsm√¶ssige horisont for gennemf√łrelse af behandlingen.
Den samlede behandlingsperiode b√łr som udgangspunkt ikke vare mere end to √•r.
Hvis behandlings- og tidsplanen ikke kan overholdes, skal dette begrundes af behandleren, og en revideret plan udarbejdes.

Ankemulighed
Det er i dag reelt ikke muligt at klage over et afslag p√• tilladelse til en k√łnsskifteoperation. If√łlge Sundhedsloven er det ministeren, der kan give tilladelse til k√łnsskifteoperationen, men kompetencen er videregivet til Sundhedsstyrelsen, der samtidig er h√łjeste klageinstans.
Der kan selvf√łlgelig altid klages til ministeren eller anl√¶gges en civilretslig sag ved domstolen, men i og med, at Sexologisk Klinik er tillagt den h√łjeste kompetence p√• omr√•det, m√• det formodes, at uanset hvilke vidneudsagn, der st√łtter klagerens √łnske om en k√łnsskifteoperation, vil de blive “overtrumfet” af erkl√¶ringer/vidneudsagn fra Sexologisk Klinik.
Det er en retssikkerhedsmæssig brist, som ikke er værdig for et retssamfund.
[Retur til indholdsfortegnelsen] [Retur til punkt 5]

Den 17. oktober 2013.
Nogle links er fjernet, da de ikke mere fungerer, og andre er rettet. Tina Thranesen.

Irene Haffner
Sekretær i Trans-Danmark
Tina Thranesen
Vidensbanken om k√łnsidentitet
GNOEQA [1]

* * *
Note af Tina Thranesen
  1. [Retur] GNOEQA er indsat i stedet for pågældendes navn, hvilket dog er mig bekendt. Tina Thranesen.