Flere mænd vil være kvinder. 26. november 2005.

Vist 229 gange.
Af Rasmus Blicher
Flere mænd vil være kvinder
I storbyer som K√łbenhavn, Berlin og New York eksperimenterer stadig flere m√¶nd og kvinder med deres seksualitet.

Tina Thranesen er en mand p√• 55 √•r. Almindelig af bygning og 178 cm h√łj. “Kl√¶dt i kvindet√łj og med paryk ser jeg ikke v√¶rst ud,” fort√¶ller han.

Allerede da han begyndte i folkeskolen, opstod lysten til at være kvinde. Inden for de senere år har stadig flere mænd fået en lignende lyst, fortæller lederen af Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet, overlæge Ellids Kristensen.

“Der er en tendens til, at flere begynder at lege med at skifte k√łn. Det er is√¶r i storbyer som London, Berlin, New York, og vi ser ogs√• tendensen i K√łbenhavn. Der er en st√łrre √•benhed i samfundet over for, at man skal have lov til at vise sig p√• den m√•de, man f√łler sig. Nogle vil fuldst√¶ndigt transformeres til et andet k√łn, mens andre vil forbeholde sig retten til b√•de at v√¶re mand og kvinde – eller til hverken at v√¶re mand eller kvinde,” siger overl√¶ge Ellids Kristensen.

I Danmark bliver der foretaget mellem fem og ti k√łnsskifteoperationer om √•ret, mens der ogs√• foreg√•r operationer i udlandet. Det ansl√•s, at der i alt er ca. 350 danskere, som har f√•et foretaget k√łnsskifteoperation – heraf ca. 100 i udlandet, men der findes ingen unders√łgelse af omfanget. Oven i det er der mange, der v√¶lger ikke at f√• en operation, men alene at tage hormoner, som de k√łber over internettet eller f√•r ved l√¶gen, fort√¶ller Ellids Kristensen.

“P√• den m√•de kan de f√• det andet k√łns karakteristika. Det kan v√¶re m√¶nd, der tager kvindelige k√łnshormoner og udvikler bryster, men som ogs√• √łnsker at bevare deres penis. Det kan ogs√• v√¶re kvinder, der tager mandlige k√łnshormoner for at f√• en dybere stemme, men som ikke er interesserede i at f√• fjernet √¶ggestokkene. Det er ogs√• kvinder, der v√¶lger bare at f√• fjernet brysterne,” fort√¶ller hun.

Der findes ikke tal for omfanget af m√¶nd og kvinder, der k√łber hormoner over internettet eller ved den praktiserende l√¶ge.

“Men det er en tendens, vi ikke har set tidligere. Inden for de seneste fem til ti √•r, er der begyndt at komme nogle subkulturer, der vil forme deres krop selv,” siger overl√¶ge Ellids Kristensen, der oplever, at det is√¶r er m√¶nd, der √łnsker at v√¶re kvinder.

Ogs√• cand. mag og k√łnsforsker Anette Dina S√łrensen bekr√¶fter tendensen:

“Det er slet ikke tabubelagt p√• samme m√•de, som det var for 10-15 √•r siden. Mange vil ikke l√¶ngere acceptere, at de er tvunget til at leve med det k√łn, de er f√łdt med, og derfor √łnsker de en operation,” siger Anette Dina S√łrensen.

Lederen af Sexologisk Klinik ved Rigshospitalet, overl√¶ge Ellids Kristensen, fort√¶ller, at der er to grupper i samfundet, der √¶ndrer k√łn. Det er de √¶ldre mennesker, der kan havde levet et helt almindeligt liv med b√łrn og √¶gteskab, og s√• er der de unge, der kan v√¶re helt ned til teenagealderen. Det er is√¶r den sidste gruppe, der kan f√• alarmklokkerne til at ringe, mener hun:

“Hvis det er yngre mennesker, der g√łr noget ved deres krop p√• et tidspunkt, hvor de endnu er usikre p√• deres identitet, s√• risikerer de at fortryde det senere, og det er et stort problem,” siger hun.

“Men omvendt er det generelt godt, at man accepterer, at mennesker, der f√łler sig anderledes, f√•r mulighed for at leve et liv den at blive set ned p√•,” mener hun.

* * *
Artiklen blev bragt i Jyllands-Posten l√łrdag den 26. november 2005.
Med tilladelse fra Jyllands-Posten og journalist Rasmus Blicher bringes artiklen i Vidensbanken.