Fokusgruppeinterview i forbindelse med den kommende levevilk√•rsunders√łgelse. 12. november 2008.

Vist 562 gange.

Leyla Gransell.
Leyla Gransell.
Af Tina Thranesen den 12. november 2008.
K√łbmagergade torsdag den 12. november 2008 kl. 1245. Vejret er dejligt – noget bl√¶sende, men det er jo ogs√• efter√•r. Travlhed, masser af mennesker p√• denne – en af K√łbenhavns mest bef√¶rdede g√•gader. Hvad mon de egentlig er p√• vej til eller fra? Hvad er jeg egentlig selv p√• vej til? I dette √łjeblik har jeg egentlig ikke noget specielt m√•l.

Umiddelbart forinden havde jeg m√łdt Jeanette fra Gentofte ved Metrostanderen ved N√łrreport Station. Vi skulle begge deltage i et fokusgruppeinterview kl. 15 i forbindelse med den kommende levevilk√•rsunders√łgelse – “Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transk√łnnedes levevilk√•r“. Leyla Gransell, der st√•r for unders√łgelsen, ville gerne lave uddybende interview med transk√łnnede p√• omkring 60 √•r eller √¶ldre, om deres syn p√• tilv√¶relsen for √¶ldre transk√łnnede.

Men lige nu – her kort f√łr klokken var et om eftermiddagen slentrede vi ned ad K√łbmagergade. Jeanette og jeg havde det meget vigtige form√•l, at vi ville hygge os i hinandens selskab. Sludre sammen om alt og intet, slentre lidt rundt i byen, kigge p√• forretninger, eller hvad der nu faldt os for. Ingen af os havde nogle planer om at foretage indk√łb.
At slentre hen ad g√•gaden med den mylder af liv midt p√• dagen – i fuldt dagslys – er s√• absolut noget, som enhver transperson b√łr overvinde sig selv til at g√łre. Det m√•ske mest pudsige ved det er, at ingen egentlig l√¶gger ret meget m√¶rke til nogen af de andre, som myldrede frem og tilbage og p√• kryds og tv√¶r i gadebilledet. Ingen lagde tilsyneladende m√¶rke til Jeanette og mig. Vi udgjorde heller ikke noget specielt i gadebilledet. Begge kl√¶dt b√•de fornuftigt og p√¶nt.
Vi var da også meget hurtigt fordybet i snak og bemærkede heller ikke selv så meget, hvem vi passerede Рog dog, så var vi måske nok lidt opmærksomme på, om der var nogen, som viste ekstra interesse for os, men det var der ikke. Vi faldt blot ind i gadebilledet som to ca. 60-årige veninder, der var på vej et eller andet sted hen.
Da vi krydsede Kultorvet kunne vi godt m√¶rke, at luften var lidt k√łlig. Det fik os naturligt til at snakke om, at det ville v√¶re dejligt med en kop kaffe. Men hvor er det nu lige, at det er muligt at f√• en kop kaffe. Tja – der er nok mange, men der sker s√• mange forandringer, og det var et par √•r siden, at jeg – og ogs√• Jeanette – havde slentret rund i kvarteret omkring K√łbmagergade. Men efter lidt snak om mulighederne bestemte vi os for cafeteriet i Illum.
K√łbmagergade er fuld af sm√• og st√łrre forretninger med t√łj, sko og tilbeh√łr af alskens art. Uhmm hvor var der mange l√¶kre ting. Hvem der blot havde X antal tusind kroner, der ikke skulle bruges til andet.

Jeanette i Illums Café.
Jeanette i Illums Café.
Illum lignede sig selv med en overfl√łdighed af l√¶kre ting og sager – og mange mennesker. Vi slentrede lidt rundt. Fandt den rullende trappe og lod os mageligt f√łre op til f√łrste sal. Bev√¶ge sig lidt gennem etagen til n√¶ste rulletrappe, der gik opad. S√• videre til anden, tredje og s√• til fjerde etage, hvor cafeteriet eller mere korrekt “Caf√© p√• 4.” er beliggende. Der var masser af ledig bordplads, s√• vi stillede os op i k√łen for at f√• et par kopper kaffe. K√ł var nu at overdrive lidt. Der var kun nogle f√• foran os, men den tid, det tog, inden det blev vores tur, svarede n√¶rmest til, at st√• i en lang k√ł i Bilka en fredag eftermiddag. To unge kvinder var bag disken, men kun den ene ekspederede. Hvad den anden egentlig lavede, blev jeg ikke klar over.
Endelig blev det s√• vores tur. Vi bestilte kaffe og blev straks stillet over vor et utal af valg – for kaffe er ikke blot kaffe. Det lykkedes mig dog at f√• bestilt en kop almindelig sort kaffe uden noget ekstra i. Jeg kunne hjemme hos mig selv have brygget en hel kande kaffe p√• samme tid, som det tog at lave en enkelt kop. Men kaffen fik jeg. Jeg kunne n√¶sten ogs√• have k√łbt en hel pakke kaffe til samme pris. 24 kroner for en kop kaffe! Jeg synes, det er uanst√¶ndigt. Jeg spurgte, om det til den pris var muligt at f√• fyldt sin kop igen. Den unge kvinde forstod √•benbar ikke rigtigt, hvad jeg mente, s√• jeg m√•tte uddybe, om prisen inkluderede opfyldning uden yderligere betaling. Nej da – en kop kaffe mere kostede ogs√• 24 kroner.
Vi betalte for vores kaffe og satte os ved et af de mange ledige borde. Det er måske kaffeprisen, der var årsagen til, at der var så mange ledige borde?

Tina Thranesen i Illums Café
Tina Thranesen i Illums Café
Men hvad – nu sad vi og hyggede os med vores kaffe. Snakken gik lystigt. Selvf√łlgelig lidt om, hvordan det var at f√¶rdes i byen som transk√łnnet og den gl√¶delige erkendelse af, at ingen tilsyneladende tog nogen notits af os. End ikke “kaffepigen” s√• meget som l√łftede et af sine perfekte plukkede √łjenbryn.
Snakken kom selvf√łlgelig ogs√• ind p√• det kommende interview, som jo var den egentlige √•rsag til, at vi var i byen. Vi var ganske sp√¶ndte, men samtidig enige om, at det var vigtigt at deltage og bidrage med hver vores erfaring, vores holdninger, viden og oplevelser. Men ellers snakkede vi meget om vores egne forhold, vores b√łrn og – ja om ganske almindelige ting af st√łrre eller mindre betydning.

Da ingen af os havde lyst til at betale for n√¶sten en hel pakke kaffe for at f√• en enkelt kop, s√• gik turen modsatte vej ud p√• K√łbmagergade.

Vi var stadig i god tid, s√• vi slentrede ad de mindre gader og sm√łger for at ende i Linn√©sgade, der l√łber mellem Frederiksborggade og Gothersgade.
Interviewet skulle foreg√• hos CASA (Center for Alternativ Samfunds Analyse) i nr. 25, hvor Leyla Gransell er ansat til at gennemf√łre unders√łgelsen.
Vi blev venligt modtaget af Leyla, der viste os hen til et m√łdelokale med udsigt over Frederiksborggade og Israels Plads med alle boderne. Linn√©sgade nr. 25 er hj√łrneejendommen Frederiksborggade/Linn√©sgade.
Kort efter ankom Jytte Witt – og dermed var vi klar til at begynde interviewet. Det er egentlig underligt – ja n√¶rmest for d√•rligt, at vi kun var tre transk√łnnede, som fandt det v√¶rd at ofre en eftermiddag p√• at deltage i s√•dan et uddybende interview om forholdene for √¶ldre transk√łnnede. Vi er jo mange, mange flere i den aldersklasse.
På den anden side viste det sig måske at være en fordel, da det gav tid til fordybelse i problemerne Рen tid og fordybelse, som næppe havde været muligt, hvis der havde været en halv snes deltagere eller flere.

Leyla b√•ndede hele interviewet og skal s√• efterf√łlgende udskrive det og uddrage det essentielle i de synspunkter og holdninger m.v., som vi fremkom med.

Sammen d√¶kkede Jeanette, Jytte Witt og jeg imidlertid ogs√• fint de forskellige variationer af transk√łnnethed.

Jytte Witt, Leyla Gransell og Jeanette.
Jytte Witt, Leyla Gransell og Jeanette.
Jeanette konsulterer Sexologisk Klinik med henblik p√• at f√• en k√łnsskifteoperation. Hun er i behandling med k√łnshormoner, har fortalt om sin situation til sin familie, men endnu ikke p√• sin arbejdsplads. Hun lever derfor som mand p√• arbejde og som kvinde i det meste af fritiden.

Jytte Witt har gennem nogle √•r levet fuldtids som kvinde efter at have levet med sin transvestisme mere eller mindre skjult hele livet. Hun er ikke i hormonbehandling og √łnsker ikke nogen k√łnsskifteoperation.

Jeg selv lever delvist skjult med min transvestisme. Min familie og mandlige omgangskreds kender ikke til denne side af mig. Jeg har en stor bekendtskabskreds blandt transpersoner og færdes offentligt uden for mit eget nærområde.

Det kunne dog for at fuldende spektret have v√¶ret rart med en transperson, der havde gennemf√łrt en k√łnsskifteoperation og med en KtM transk√łnnet, men s√•dan skulle det alts√• ikke v√¶re.

Leyla havde forberedt sig godt og samlet nogle yderst relevante hovedpunkter, som hun lidt efter lidt bragte på bane.
Da vi kun var tre, så formåede vi også at holde en pæn taleorden uden at afbryde hinanden ret meget.

Tiden gik hurtigt – hvad den jo s√¶dvanligvis g√łr i et hyggeligt selskab. Vi kom vidt omkring og fik vendt og drejet mange problemer.
Leyla gav efter interview udtryk for, at det set fra hendes side havde v√¶ret et meget givende m√łde.
Selve indholdet i samtalerne vil jeg ikke fordybe mig i, da det til sin tid vil fremg√• af unders√łgelsesrapporten.

Jytte Witt, der jo bor jo mellem Bælum og Kongerslev, havde derfor arrangeret det, så hun skulle overnatte hos bekendte på Amager.
Nu var Jytte for √łjeblikket ikke s√• godt g√•ende, s√• jeg tilb√łd at k√łre hende derud. Og da jeg tidligere havde tilbudt at k√łre Jeanette hjem, fulgtes vi til P-k√¶lderen p√• Israels Plads, hvor jeg havde parkeret min bil.
Turen til Amager gav os mulighed for at sludre lidt om vores indtryk af interviewets forl√łb. Vi var alle tre enige om, at det var forl√łbet i en meget positiv stemning, og at vi nok var kommet “hele vejen rundt”.

Efter at have sat f√łrst Jytte af og derefter Jeanette gik turen ad motorvejen hjem efter en hyggelig dag – og en god oplevelse rigere.

Tina Thranesen.