Høring den 23. juni 2021 om lovudkast vedr. registrering af medmoderskab, fastsÌttelse af transpersoners forÌldreskab og navneÌndring for transpersoner.

Vist 69 gange.
Social- og Ældreministeriet sendte den 23. juni 2021 udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner) i høring.
Samtidig udsendtes et høringsbrev med kort beskrivelse af udkastet til forslag til lovÌndringerne.
Høringsfrist den 18. august 2021.

Indhold
Høringsbrev
Udkastet til lov ĂŚndringerne
Link til Høringsportalen

* * *
[Til Indhold] Høringsbrev
Social- og Ældreministeriet
23-06-2021

Høring over udkast til forslag til lov om Ìndring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsÌttelse af transpersoners forÌldreskab og navneÌndring for transpersoner)

Social- og Ældreministeriet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven (Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsættelse af transpersoners forældreskab og navneændring for transpersoner) i høring.

I august 2020 offentliggjorde regeringen publikationen Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer, der indeholder 10 initiativer, der skal styrke rettigheder og lige muligheder for homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede i Danmark:
https://bm.dk/arbejdsomraader/ligestilling/lgbti/ti-initiativer-skal-sikre-plads-til-forskellighed/.

Et af publikationens fokuspunkter er familieret, hvor den indeholder tre initiativer.

Det er regeringens opfattelse, at i Danmark skal par af samme køn og transpersoner kunne etablere en familie uden, at staten blander sig unødigt, og transpersoner skal kunne fü et nyt fornavn uden at skulle igennem en tung proces.

Efter gÌldende regler i børneloven kan to kvinder, der sammen vil vÌre forÌldre, ikke fü registreret medmoderskabet til deres fÌlles barn uden inddragelse af en sundhedsperson. Det er heller ikke efter gÌldende regler i børneloven muligt for en transperson, der har gennemført juridisk kønsskifte fra kvinde til mand, og som derfor har füet et nyt personnummer, der passer med egen mandlige kønsidentitet, at blive far for det barn, som han føder.
Derudover skal en transperson efter gÌldende regler i navneloven igennem en omfattende proces for at fü et nyt fornavn, der passer med egen kønsidentitet.

Regeringen vil Ìndre dette og dermed sikre en højere grad af ligebehandling af par af samme køn og af transpersoner i relation til forÌldreskab og muligheden for at fü et nyt navn.

For det første skal reglerne om medmoderskab smidiggøres, sü medmoderskab registreres automatisk. For det andet skal fastslüelsen af forÌldreskabet til børn af transpersoner, der har gennemført et juridisk kønsskifte før fødslen, ske i overensstemmelse med det juridiske og selvvalgte køn og ikke det medfødte køn. Endeligt skal det vÌre lettere for transpersoner, der ikke har gennemført et fysisk eller juridisk kønsskifte, at fü et nyt fornavn, der er i overensstemmelse med egen kønsidentitet.

Der henvises til vedlagte udkast til lovforslag og fortegnelse over de myndigheder og organisationer m.v., der høres over lovudkastet.

Endvidere henvises der til Høringsportalen.

Social- og Ældreministeriet skal anmode om, at eventuelle bemærkninger er ministeriet i hænde senest onsdag den 18. august 2021.

Eventuelle bemĂŚrkninger bedes sendt til mbin@sm.dk og lth@sm.dk med kopi til familieret@sm.dk.

Ministeriet anmoder i den forbindelse om, at bemĂŚrkninger ikke fremsendes bĂĽde med brevpost og mail.

Eventuelle spørgsmül kan rettes til undertegnede pü telefon 41 85 10 63 eller mail mbin@sm.dk eller til Lars Thøgersen pü telefon 41 85 12 03 eller mail lth@sm.dk.

Med venlig hilsen
Marie Bisgaard Nielsen

* * *
[Til Indhold] Udkastet til lovĂŚndringer.

Social- og Ældreministeriet
23. juni 2021
J.nr. 2020-11670

UDKAST
Forslag
til
Lov om Ìndring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset
og retsplejeloven

(Smidiggørelse af registrering af medmoderskab, fastsÌttelse af transpersoners forÌldreskab og
navneĂŚndring for transpersoner)

§ 1

I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, som Ìndret ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, foretages følgende Ìndringer:

1. I § 1 a, stk. 1, 1. pkt., Ìndres § 27 a, stk. 1, til: § 27 a, stk. 1 eller 3,.

2. I § 1 a, stk. 2, indsÌttes efter assisteret reproduktion: eller er blevet insemineret.

3. I § 1 a, stk. 3, nr. 1, Ìndres § 27 a, stk. 1, til: § 27 a, stk. 1 eller 3,.

4. I § 3 a, stk. 1, 1. pkt., Ìndres registreres ÌgtefÌllen eller partneren som medmor til barnet, nür betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt til: anses ÌgtefÌllen eller partneren som medmor til barnet.

5. I § 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., Ìndres Familieretshuset til: personregisterføreren, og efter med indsÌttes: registreringen af.

6. § 3 a, stk. 3, affattes süledes:
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ÌgtefÌllen eller den registrerede partner er død inden for de sidste 10 müneder før barnets fødsel, jf. dog stk. 4.

7. I § 3 b, stk. 1, 1. pkt., og § 3 b, stk. 2, udgür , og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

8. I § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 16, 1. pkt., indsÌttes efter denne behandling,: eller om hun er blevet insemineret,, og efter behandlingen indsÌttes: eller inseminationen.

9. I § 8, stk. 4, indsÌttes efter behandlet med assisteret reproduktion,: eller er hun blevet insemineret,, og efter denne behandling indsÌttes: eller insemination.

10. I § 14, stk. 1, 3. pkt., udgür , hvis betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

11. I § 14, stk. 2, nr. 1, § 14, stk. 3, 1. pkt., § 14, stk. 4, nr. 1, § 14, stk. 5, og § 14, stk. 6, 2. pkt., indsÌttes efter assisteret reproduktion: eller insemineret.

12. I § 14, stk. 4, og § 20, stk. 5, Ìndres § 27 a, stk. 1 til: § 27 a, stk. 1 eller 3.

13. I § 14, stk. 5, § 14, stk. 6, 1. pkt., og § 20, stk. 4, Ìndres § 27 a, stk. 2, til: § 27 a, stk. 2 eller 4,.

14. I § 20 indsÌttes som stk. 6:
Stk. 6. Er et barn blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, kan der trÌffes afgørelse om, at en mand er far, eller at en kvinde er medmor, hvis det godtgøres, at moderen og manden eller kvinden inden inseminationen var enige om, at manden skal vÌre barnets far, eller at kvinden skal vÌre barnets medmor, selvom betingelserne i §§ 27 og 27 a for at anse manden som far eller kvinden som medmor ikke er opfyldt.

15. I overskriften til kapitel 5 indsĂŚttes efter Âťassisteret reproduktionÂŤ: Âťog inseminationÂŤ.

16. I § 27 indsÌttes som stk. 2:
Stk. 2. Er en kvinde blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil, og barnet mü antages at vÌre blevet til ved inseminationen, jf. dog § 27 a, stk. 3.
Samtykket, der skal indeholde en erklĂŚring om, at manden skal vĂŚre barnets far, eller at kvinden skal vĂŚre barnets medmor, skal afgives pĂĽ en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.ÂŤ

17. I § 27 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren« til: »En eventuel ægtefælle eller registreret partner«.

18. I § 27 a indsÌttes som stk. 3-5:
Stk. 3. Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, blevet insemineret med en kendt mands sÌd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, barnet mü antages at vÌre blevet til ved inseminationen, og manden skriftligt har erklÌret, at han skal vÌre barnets far, jf. dog § 27 a, stk. 4.
En eventuel ĂŚgtefĂŚlle eller registreret partner til den kvinde, der skal insemineres, skal have givet skriftligt samtykke til inseminationen.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gĂŚlder ikke, hvis de tre parter, der er nĂŚvnt i stk. 3, skriftligt erklĂŚrer, at ĂŚgtefĂŚllen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal vĂŚre barnets medmor. Herefter anses ĂŚgtefĂŚllen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.
Stk. 5. ErklĂŚring og samtykke efter stk. 3 og 4 skal afgives pĂĽ en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.ÂŤ

19. I § 27 b indsÌttes som stk. 2:
ÂťStk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis barnet er blevet til ved insemination med sĂŚddonors sĂŚd uden deltagelse af en sundhedsperson.ÂŤ

20. I § 27 c indsÌttes efter assisteret reproduktion: eller insemination.

21. I § 30 udgür der er blevet til ved assisteret reproduktion,.

22. Efter kapitel 6 indsĂŚttes:

ÂťKapitel 6 a
ForÌldre og parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel

§ 31 a. Bestemmelserne i kapitel 1-6 anvendes med de Ìndringer, der følger af stk. 2 og 3, pü forÌldre og parter, der efter § 3, stk. 7, i lov om Det Centrale Personregister har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.
Stk. 2. En part, der er omfattet af stk. 1, har under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab de rettigheder og pligter, som den pügÌldende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.
Stk. 3. En forÌlder, der er omfattet af stk. 1, anses efter denne lov som barnets far eller medmor ud fra sit køn, der er registreret i CPR pü fødselstidspunktet.

§ 31 b. En forÌlder, der anses for barnets far eller medmor efter § 31 a, stk. 3, har de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pügÌldende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

23. § 32 a, stk. 2, 2. pkt., ophÌves.

24. I § 33 a, stk. 1, 1. pkt., indsÌttes efter § 2, stk. 1,: og § 3 b.

25. I § 33 a, stk. 2, 1. pkt., Ìndres §§ 1 a, 3 a og 3 b til: § 1 a, og efter § 14 indsÌttes: samt blanket efter § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5,.

§ 2

I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 7. august 2019, som Ìndret ved § 27 i lov nr. 1533 af 19. december 2017 og § 6 i lov nr. 962 af 26. juni, foretages følgende Ìndringer:

1. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes süledes:
1. pkt. gÌlder ikke, nür ansøgeren pü en blanket godkendt af Familieretshuset erklÌrer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

2. I § 7, stk. 2, indsÌttes som 2. pkt.:
1. pkt. gÌlder ikke, nür ansøgeren pü en blanket godkendt af Familieretshuset erklÌrer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

3. § 7, stk. 3, 2. pkt., ophÌves.

4. I § 13, stk. 2, indsÌttes som 2. pkt.:
1. pkt. gÌlder ikke, nür ansøgeren pü en blanket godkendt af Familieretshuset erklÌrer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

5. § 13, stk. 3, ophÌves.

§ 3

I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019, som Ìndret ved § 1 i lov nr. 962 af 26. juni 2020 og § 1 i lov nr. 969 af 26. juni 2020, foretages følgende Ìndring:

1. I § 5, stk. 2, nr. 4, udgür og medmoderskab og § 3 a, stk. 1, og 3 b, stk. 1,.

§ 4

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, som Ìndret senest ved § 3 i lov nr. 1174 af 8. juni 2021, foretages følgende Ìndringer:

1. I § 448 b, stk. 3, 1. pkt., Ìndres barnets mor til: den, der har født barnet,, og i 2. pkt. Ìndres barnets mor til: den pügÌldende.

2. I § 456 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, Ìndres moderen til: den, der har født barnet,.

3. § 456 e, stk. 1, nr. 2, affattes süledes: 2) den, der har født barnet, eller vedkommendes dødsbo og.

4. I § 456 i, stk. 1, Ìndres Moderen til: Den, der har født barnet,.

5. I § 456 i, stk. 2, 1, pkt., Ìndres moderen til: den, der har født barnet,, hun Ìndres til:
ÂťvedkommendeÂŤ, og efter ÂťreproduktionÂŤ indsĂŚttes: Âťeller inseminationÂŤ.

6. I § 456 m, stk. 1, 2. pkt., Ìndres moderens ønske til: ønske fra den, der har født barnet,, og hende Ìndres til: den pügÌldende.

7. I § 456 m, stk. 3, Ìndres moderens og barnets navn til: navnet pü den, der har født barnet, og pü barnet.

§ 5

Stk. 1. Loven trĂŚder i kraft den 1. april 2022.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1-13, 15-21, 24 og 25, finder ikke anvendelse for børn, som er født før lovens ikrafttrÌden. For disse børn finder de hidtil gÌldende regler anvendelse.
Stk. 3. § 20, stk. 6, i børneloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, finder ikke anvendelse, hvis inseminationen er foretaget før lovens ikrafttrÌden.
Stk. 4. §§ 31 a og 31 b i børneloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder ikke anvendelse for moderskab, faderskab og medmoderskab, der er fastslüet før lovens ikrafttrÌden.

§ 6

Stk. 1. Loven gÌlder ikke for FÌrøerne og Grønland.
Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sÌttes i kraft for Grønland med de Ìndringer, som de grønlandske forhold tilsiger. De Ìndringer, der følger af §§ 1-3, kan sÌttes i kraft for Grønland pü forskellige tidspunkter.

BemĂŚrkninger til lovforslaget
Almindelige bemĂŚrkninger

Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Smidiggørelse af registrering af medmoderskab
2.1.1. GĂŚldende ret
2.1.1.1. Assisteret reproduktion som grundlag for registrering og anerkendelse af faderskab og medmoderskab
2.1.1.2. Registrering af faderskab og medmoderskab
2.1.1.3. Anerkendelse af faderskab og medmoderskab
2.1.1.4. SĂŚrligt om faderskab nĂĽr et kvindeligt par aftaler med en sĂŚddonor, at han skal vĂŚre far til barnet
2.1.1.5. SĂŚrligt om sĂŚddonors retsstilling
2.1.1.6. Afgørelser om faderskab og medmoderskab
2.1.1.7. Registrering af forÌldreskab i køn, der er registreret i CPR
2.1.1.8. Reglerne i vĂŚvsloven om salg af donorsĂŚd til privatpersoner
2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.1.2.1. Registrering af medmoderskab
2.1.2.2. Insemination som grundlag for medmoderskab
2.1.2.3. Parternes retssikkerhed
2.1.2.4. Faderskab
2.1.2.5. SĂŚddonors retsstilling
2.1.3. Den foreslĂĽede ordning
2.1.3.1. Registrering af medmoderskab
2.1.3.2. Insemination som grundlag for medmoderskab og faderskab og parternes retssikkerhed
2.1.3.3. Faderskab
2.1.3.4. Faderskab efter § 1 a i børneloven
2.1.3.5. SĂŚddonors retsstilling
2.1.3.6. Anmodning om indledning af sag om faderskab og medmoderskab
2.2. Transpersoner, der bliver forĂŚldre
2.2.1. GĂŚldende ret
2.2.1.1. Kønsskifte
2.2.1.1.1. Juridisk kønsskifte
2.2.1.1.2. Kønsskifte efter sundhedsloven (kastration)
2.2.1.2. Moderskab, faderskab og medmoderskab i børneloven m.v.
2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslĂĽede ordning
2.2.3.1. Parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, og deres retsstilling under behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab (§ 31 a, stk. 1, jf. stk. 2)
2.2.3.2. Faderskab og medmoderskab for forÌldre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden fødslen (§ 31 a, stk. 1, jf. stk. 3)
2.2.3.3. Retsvirkningerne af moderskab, faderskab og medmoderskab for forÌldre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel (§ 31 b)
2.2.3.3.1. Den familieretlige lovgivning
2.2.3.3.2. Anden lovgivning
2.3. Moderskab
2.3.1. GĂŚldende ret
2.3.2. Socil- og Ældreministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslĂĽede ordning
2.4. NavneĂŚndring for transpersoner
2.4.1. GĂŚldende ret
2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslĂĽede ordning
3. LigestillingsmĂŚssige konsekvenser
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. KlimamĂŚssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmÌssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema

1. Indledning
I august 2020 offentliggjorde regeringen publikationen Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer, der indeholder 10 initiativer, der skal styrke rettigheder og lige muligheder for homo- og biseksuelle og trans- og interkønnede i Danmark.
Publikationen har bl.a. fokus pĂĽ familieret, hvor den indeholder tre initiativer.

Det er regeringens opfattelse, at i Danmark skal par af samme køn og transpersoner kunne etablere en familie uden, at staten blander sig unødigt, og transpersoner skal kunne fü et nyt fornavn uden at skulle igennem en tung proces.

Det kan opleves som unødig indblanding fra staten, nür to kvinder, der sammen vil vÌre forÌldre, ikke kan fü registreret medmoderskabet til deres fÌlles barn uden inddragelse af en sundhedsperson.

Det hÌnger heller ikke sammen, nür en transperson, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, pü den ene side ved en erklÌring kan fü et nyt personnummer, der passer med egen mandlige kønsidentitet, men pü den anden side ikke kan fü lov at vÌre far for det barn, som han føder. Der er heller ikke nogen grund til, at en transperson skal igennem en omfattende og tung proces for at fü et nyt fornavn, der passer med egen kønsidentitet.

Regeringen vil derfor sikre en højere grad af ligebehandling af par af samme køn og af transpersoner i relation til forÌldreskab og muligheden for at fü et nyt navn.

For det første skal reglerne om medmoderskab smidiggøres, sü medmoderskab kan registreres automatisk. Det vil indebÌre, at deltagelse af en sundhedsperson ikke lÌngere vil vÌre en betingelse for fastslüelse af medmoderskab. Herved tilgodeses hensynet til barnets ret til to forÌldre.

For det andet skal fastslüelsen af forÌldreskabet til børn af transpersoner, der har gennemført juridisk kønsskifte før fødslen, ske i overensstemmelse med det selvvalgte køn og ikke det medfødte køn. ForÌldrene skal samtidig sikres de samme rettigheder og pligter, som hvis de ikke havde gennemført juridisk kønsskifte südan, at det juridiske kønsskifte ikke har betydning for de rettigheder og pligter, der følger af forÌldreskabet.

For det tredje skal det vÌre lettere for transpersoner, der ikke har gennemført et fysisk eller juridisk kønsskifte, at fü et nyt fornavn, der er passer med egen kønsidentitet. En ansøgning om navneÌndring skal kunne gennemføres ved at erklÌre, at ønsket om navneÌndring er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

2. Lovforslagets hovedpunkter
Regeringspublikationen Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer fra august 2020 indeholder følgende tre initiativer, der på det familieretlige område skal styrke rettigheder og lige muligheder for homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede i Danmark:

I punkt 2.3. foreslüs reglerne i børneloven om moderskab Ìndret.

2.1. Smidiggørelse af registrering af medmoderskab

2.1.1. GĂŚldende ret

Reglerne om faderskab og medmoderskab findes i børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, der suppleres af bestemmelserne i kapitel 42 a i retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020. Faderskab og medmoderskab har samme retsvirkninger.

2.1.1.1. Assisteret reproduktion som grundlag for registrering og anerkendelse af faderskab og medmoderskab

Det følger af § 27 i børneloven, at nür en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen, og barnet mü antages at vÌre blevet til ved denne behandling. Samtykket skal vÌre skriftligt og indeholde en erklÌring om, at manden skal vÌre barnets far, eller at kvinden skal vÌre barnets medmor. § 27 gÌlder ikke, hvis sagen er omfattet af lovens § 27 a, stk. 1.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sÌd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, kan parret og sÌddonor efter § 27 a i børneloven aftale, om manden skal anses som barnets far (bestemmelsens stk. 1), eller om morens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner skal vÌre barnets medmor (bestemmelsens stk. 2). Det er i begge situationer en betingelse, at barnet mü antages at vÌre blevet til ved behandling med assisteret reproduktion med deltagelse af en sundhedsperson, og at parterne skriftligt har givet samtykke til behandlingen. Derudover skal manden i den første situation skriftligt have erklÌret, at han skal vÌre barnets far, mens alle tre involverede i den sidste situation skriftligt skal have erklÌret, at morens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner skal vÌre barnets medmor.

Samtykket til den assisterede reproduktion og erklĂŚringen om forĂŚldreskabet til barnet afgives over for sundhedspersonen, der opbevarer det, herunder parternes erklĂŚring om hvem der skal vĂŚre far eller medmor til barnet. Samtykket og erklĂŚringen skal afgives, inden behandlingen med assisteret reproduktion pĂĽbegyndes. Dermed er parternes retlige status i forhold til barnet fastlagt, nĂĽr den assisterede reproduktion foretages.

Kravet om, at barnet skal vÌre blevet til ved assisteret reproduktion med deltagelse af en sundhedsperson, som betingelse for etablering af medmoderskab, skyldes dels, at sundhedspersonen vejleder parret om selve behandlingen og om retsvirkningerne af behandlingen, og dels gennem erklÌringen om medmoderskabet at sikre retssikkerhed og forudsigelighed for parterne. Pü den müde sikres det, at hvis parterne senere bliver uenige om medmoderskabet, vil der kunne trÌffes afgørelse om medmoderskab pü grundlag af partenes erklÌring om medmoderskabet til barnet.

Der kan ikke etableres medmoderskab, hvis fremgangsmüden i §§ 27 og 27 a ikke er fulgt. Der kan süledes ikke etableres medmoderskab, hvis barnet er blevet til ved en insemination, som parret selv har foretaget, og der kan ikke indgüs en aftale om forÌldreskab efter §§ 27 og 27 a, efter at moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion.

Nür faderskab og medmoderskab er etableret efter §§ 27 og 27 a i børneloven, kan faderskabet og medmoderskabet registreres eller anerkendes efter reglerne i lovens kapitel 1-2, eller der kan efter lovens § 20 trÌffes afgørelse om faderskabet eller medmoderskabet. I modsÌtning til medmoderskab kan faderskab dog registreres og anerkendes, selvom det ikke er etableret efter §§ 27 og 27 a i børneloven. Der henvises til punkt 2.1.1.2.-2.1.1.4.

I børneloven anvendes begrebet ”assisteret reproduktion” som grundlag for faderskab og medmoderskab. Det fremgår af bemærkningerne til forslaget til lov nr. 1313 af 27. november 2013 om ændring af lov om kunstig befrugtning i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., vævsloven, børneloven, lov om børns forsørgelse og retsplejeloven (Assisteret reproduktion som terminologi, dispensationsmulighed vedrørende opbevaringstid for æg, samtykke til behandling samt udvidelse af kredsen af ansvarlige for indberetning af alvorlige uønskede hændelser og bivirkninger i form af genetisk sygdom m.v.), at assisteret reproduktion defineres som de forskellige teknikker til undersøgelse, diagnostik og behandling, der anvendes, hvor graviditet hos en kvinde søges etableret på anden måde end samleje mellem mand og kvinde. Der henvises til Folketingstidende 2013-14, A, L 32, som fremsat, side 5. Begrebet ”assisteret reproduktion” anvendes alene ved graviditetsbehandling, der er omfattet sundhedslovgivningen, særligt lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019. Det følger af § 1, stk. 1, i denne lov, at assisteret reproduktion foretages af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar.
BegrebsmĂŚssigt omfatter assisteret reproduktion derfor ikke insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, f.eks. en insemination som parret selv foretager.

Det bemĂŚrkes, at i lovforslaget omfatter behandling m.v. foretaget af en sundhedsperson ogsĂĽ behandling foretaget under en sundhedspersons ansvar. Det bemĂŚrkes endvidere, at i lovforslaget anvendes sag om forĂŚldreskab som fĂŚllesbetegnelse for sag om faderskab og medmoderskab.

2.1.1.2. Registrering af faderskab og medmoderskab
Børneloven indeholder i kapitel 1 og 1 a (§§ 1-3 c) bestemmelser om registrering af faderskab og medmoderskab i forbindelse med barnets fødsel.

Det følger af § 1, stk. 1, i børneloven, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en mand, anses Ìgtemanden som udgangspunkt som far til barnet. Efter § 1, stk. 3, finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis Ìgtemanden er død inden for de sidste 10 müneder før barnets fødsel.
Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand efter lovens § 2, stk. 1, som far til barnet, hvis han og moren skriftligt erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en mand i forbindelse med registreringen af barnets fødsel efter lovens § 2, stk. 2, registreres som far til barnet, hvis han og moren sammen skriftligt erklÌrer, at de ønsker ham registreret som faren. Efter büde § 1 og § 2 foretages registreringen af faderskabet af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Det er ikke en betingelse for registrering af faderskab efter §§ 1 og 2 i børneloven, at manden er genetisk far til barnet. Der er derfor ikke noget til hinder for, at en mand registreres som far til et barn, selvom barnet ikke er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion, der er foretaget efter lovens § 27, men som en hjemmeinsemination.

Det fremgür af § 3 a, stk. 1, i børneloven, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ÌgtefÌllen eller partneren som udgangspunkt som medmor til barnet, nür betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt. Efter § 3 a, stk. 3, finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis ÌgtefÌllen eller den registrerede partner er død før barnets fødsel, men efter at moren har modtaget behandling med assisteret reproduktion, og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde efter § 3 b, stk. 1, i børneloven som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt. Hvis barnet er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en kvinde i forbindelse med registreringen af barnets fødsel efter lovens § 3 b, stk. 2, registreres som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklÌrer, at de ønsker hende registreret som medmor, og betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Registreringen af medmoderskab efter §§ 3 a og 3 b foretages af Familieretshuset i forbindelse med fødslen.

Registrering af medmoderskab i forbindelse med barnets fødsel foregür süledes hos Familieretshuset, i modsÌtning til registreringen af faderskab, der foretages af personregisterføreren. Forskellen i registreringsmyndigheden skyldes, at registrering af medmoderskab forudsÌtter en vis sagsbehandling i forhold til registrering af faderskab, som det ved indførelsen af medmoderskab var vurderingen, at Familieretshuset har de bedste forudsÌtninger for at hündtere. Der henvises til bemÌrkningerne til lovforslaget om medmoderskab, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 207, som fremsat, side 25.

Efter kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 291 af 20. marts 2019 om faderskab og medmoderskab i forbindelse med anmeldelse af barnets fødsel (faderskabsbekendtgørelsen) registrerer Familieretshuset medmoderskab efter §§ 3 a og 3 b i børneloven pü grundlag af følgende:

  • Er forĂŚldrene gift med hinanden, eller har de har indgĂĽet registreret partnerskab, sker registreringen af medmoderskabet pĂĽ grundlag af oplysninger i fødselsanmeldelsen og oplysninger om ĂŚgteskabet eller partnerskabet. Der skal endvidere fremlĂŚgges en blanket med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklĂŚring om medmoderskab, jf. § 27 eller § 27 a, stk. 2, i børneloven. Der henvises til § 11 i faderskabsbekendtgørelsen.
  • Er forĂŚldrene hverken gift med hinanden eller har indgĂĽet registreret partnerskab, sker registreringen af medmoderskabet pĂĽ grundlag af en omsorgs- og ansvarserklĂŚring og en blanket med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklĂŚring om medmoderskab, jf. § 27 eller § 27 a, stk. 2, i børneloven. Der henvises til § 12 i faderskabsbekendtgørelsen.

Registrering af faderskab efter § 1 a i børneloven sker efter § 7 i faderskabsbekendtgørelsen pü grundlag af en blanket med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklÌring om faderskab, jf. § 27 a, stk. 1, i børneloven.

Det følger af § 7, stk. 1, nr. 1, i forÌldreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020, at forÌldre, der ikke er gift med hinanden, har fÌlles forÌldremyndighed, hvis de efter bl.a. § 2, stk. 1, eller § 3 b, stk. 1, i børneloven har afgivet erklÌring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.

2.1.1.3. Anerkendelse af faderskab og medmoderskab
Registrering af faderskab og medmoderskab efter §§ 1, 2, 3 a og 3 b i børneloven er alene foreløbig.
Det fremgür süledes bl.a. af lovens § 6 at en mand, som har haft seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, som udgangspunkt har ret til at fü prøvet, om han er barnets far. Er en mand registreret som barnets far, eller er en kvinde registreret som barnets medmor, kan der dog som udgangspunkt ikke rejses faderskabssag. Endvidere kan en mand eller kvinde, som har afgivet samtykke eller erklÌring efter §§ 27 og 27 a i børneloven, efter lovens § 6 a rejse sag om faderskab eller medmoderskab.

I de situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er registreret inden for 4 uger efter fødslen, rejser Familieretshuset efter § 7 i børneloven sag om faderskab eller medmoderskab.

Moren har til brug for behandlingen af sagen en oplysningspligt. Det fremgür süledes af lovens § 8, stk. 1, at moren som udgangspunkt skal oplyse, hvem der er eller kan vÌre barnets far. Hun skal endvidere oplyse, om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan vÌre blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til behandlingen.

Er moren blevet behandlet med assisteret reproduktion, og er faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a i børneloven, eller er faderskab eller medmoderskab anerkendt efter barnets fødsel efter lovens § 14, stk. 1, fremgür det af lovens § 8, stk. 4, at bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1, om morens oplysningspligt kun gÌlder, hvis det mü anses for vÌsentligt bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved denne behandling.

Børneloven indeholder i § 14 bestemmelser om anerkendelse af faderskab og medmoderskab under Familieretshusets behandling af en sag om faderskab og medmoderskab.

Efter § 14, stk. 1, i børneloven kan en mand anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moren erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Tilsvarende kan en kvinde ved en omsorgs- og ansvarserklÌring anerkende medmoderskabet til et barn, hvis betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Det er ikke en betingelse for anerkendelse af faderskab efter § 14, stk. 1, at manden er genetisk far til barnet. Der er derfor ikke noget til hinder for, at en mand registreres som far til et barn, selvom barnet ikke er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion, der er foretaget efter lovens § 27, men som en hjemmeinsemination. Efter § 14, stk. 2, i børneloven kan en mand, som har haft seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, anerkende faderskabet.

Efter § 14, stk. 3, i børneloven kan en mand gennem en omsorgs- og ansvarserklÌring anerkende faderskabet, selvom det er oplyst, at moren i den periode, hvor hun blev gravid, havde seksuelt forhold til andre mÌnd, eller hun var blevet behandlet med assisteret reproduktion med donorsÌd fra en anden mand. Anerkendelsen skal tiltrÌdes af sagens øvrige parter.

Efter § 14, stk. 4, i børneloven kan en mand, der efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1, om assisteret reproduktion eller efter lovens § 27 b om sÌddonor anses som barnets far, anerkende faderskabet.

Efter § 14, stk. 5 og 6, i børneloven kan en kvinde anerkende medmoderskabet til et barn, hvis hun efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, om assisteret reproduktion anses som barnets medmor.

2.1.1.4. SĂŚrligt om faderskab nĂĽr et kvindeligt par aftaler med en sĂŚddonor, at han skal vĂŚre far til barnet
Det følger af § 27 a, stk. 1, i børneloven, at nür en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sÌd af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis barnet mü antages at vÌre blevet til ved denne behandling, og manden skriftligt har erklÌret, at han skal vÌre barnets far.
Morens ĂŚgtefĂŚlle, registrerede partner eller partner skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen med assisteret reproduktion.

Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sÌddonor efter § 1 a i børneloven som far til barnet, nür betingelserne i lovens § 27 a, stk. 1, er opfyldt. Registreringen af faderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.

2.1.1.5. SĂŚrligt om sĂŚddonors retsstilling
Retsstillingen for en sÌddonor i sager om faderskab og medmoderskab er reguleret af §§ 27 b-28 i børneloven.

Efter lovens § 27 c er det udgangspunktet, at en sÌddonor anses som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved assisteret reproduktion. Dette gÌlder dog ikke, hvis sÌden er anvendt uden sÌddonors viden eller efter hans død.

Udgangspunktet i § 27 c gÌlder dog ikke, hvis sagen er omfattet af lovens § 28. Efter denne bestemmelse anses en sÌddonor ikke som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved assisteret reproduktion, hvis sÌden er doneret til et vÌvscenter, der distribuerer sÌd, en sundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar. Denne bestemmelse fastslür, at nür en sÌddonor er anonym i forhold til moren til et barn, der er blevet til ved hans sÌd, og anonymiteten skyldes, at sÌden er doneret til et vÌvscenter m.v., sü kan han ikke blive juridisk far til barnet. Efter § 28 gÌlder bestemmelsen ikke i situationer, hvor sÌddonor ikke er anonym, det vil sige sager, der er omfattet af lovens § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b.

Endvidere gÌlder udgangspunktet i lovens § 27 c ikke, hvis sagen er omfattet af lovens §§ 27, 27 a eller 27 b.

I situationer, der er omfattet af §§ 27 eller 27 a i børneloven, fastlÌgges det, inden behandling med assisteret reproduktion pübegyndes, hvem der skal vÌre far eller medmor til barnet. I disse situationer bliver sÌddonor ikke far til barnet, selvom han ikke er anonym, medmindre det følger af aftalen, at det netop er sÌddonor, der skal vÌre far til barnet. De to bestemmelser er beskrevet i punkt 2.1.1.1. og 2.1.1.4.

Efter § 27 b i børneloven anses en sÌddonor som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en anden kvinde end hans ÌgtefÌlle eller partner, hvis den assisterede reproduktion er foretaget af en sundhedsperson, sÌddonor skriftligt har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen, barnet mü antages at vÌre blevet til ved denne behandling, og sÌddonor skriftligt har erklÌret, at han skal vÌre barnets far. I denne situation er sÌddonor ikke anonym, hvorfor han anses som far til barnet. Dette gÌlder dog ikke, hvis sagen er omfattet af lovens §§ 27 eller 27 a, hvor der er indgüet en aftale om, hvem der skal vÌre barnets far eller medmor.

Anvendelsesomrüdet for § 27 b er typisk situationer, hvor en kvinde, der ikke er gift, og som ikke har en registreret partner eller en partner, ønsker at blive gravid ved hjÌlp af sÌd fra en bestemt mand. I südanne situationer anses manden som far til barnet.

Nür en sÌddonor efter §§ 27 b eller 27 c i børneloven anses som far til et barn, følger det af lovens § 20, stk. 5, at der kan trÌffes afgørelse om, at sÌddonor er far til barnet. Der henvises til punkt 2.1.1.6.

2.1.1.6. Afgørelser om faderskab og medmoderskab
Er faderskab eller medmoderskab til et barn ikke blevet registreret eller anerkendt, følger det af § 13 i børneloven, at der trÌffes afgørelse om, hvem der er far eller medmor til barnet.

Nür en sag om faderskab og medmoderskab behandles af familieretten, følger det af lovens § 16, at moren har pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem der er eller kan vÌre barnets far, og om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan vÌre blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse hvem der har samtykket til behandlingen. Denne oplysningspligt under behandling af en retssag svarer til oplysningspligten over for Familieretshuset efter lovens § 8, jf. punkt 2.1.1.3.

I situationer, hvor barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, følger det af § 20, stk. 4, i børneloven, at der kan trÌffes afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet, det vil sige, at hun har givet samtykke til, at moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson og har erklÌret, at hun skal vÌre barnets medmor. Tilsvarende følger det af lovens § 20, stk. 5, at der kan trÌffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1, anses som far til barnet, det vil sige, at han har givet samtykke til, at moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson og har erklÌret, at han skal vÌre barnets far. Der kan ogsü trÌffes afgørelse om faderskab, hvis manden efter lovens §§ 27 b eller 27 c om sÌddonorer anses for barnets far.

Bestemmelserne i § 20, stk. 4 og 5, er relevante i situationer, hvor moren fortryder aftalen om, at kvinden eller manden skal vÌre henholdsvis medmor eller far til barnet, f.eks. fordi de ikke lÌngere danner par. I en südan situation har den pügÌldende mand eller kvinde mulighed for, at der trÌffes afgørelse om deres forÌldreskab til barnet, nür betingelserne i §§ 27 eller 27 a er opfyldt.

Bestemmelserne i § 20, stk. 4 og 5, er ligeledes relevante i situationer, hvor den mand eller den kvinde, som efter aftale med moren skal vÌre henholdsvis far eller medmor til barnet, fortryder aftalen, f.eks. fordi den pügÌldende ikke lÌngere danner par med moren. I en südan situation har moren mulighed for, at der trÌffes afgørelse om, at den pügÌldende mand eller kvinde er henholdsvis far eller medmor til barnet, nür betingelserne i §§ 27 eller 27 a er opfyldt.

Om lovens §§ 27 og 27 a henvises til punkt 2.1.1.1., og om §§ 27 b og 27 c henvises til punkt 2.1.1.3.

Bestemmelsen i § 20, stk. 4, betyder bl.a., at selvom en kvinde har accepteret at vÌre medmor, eller moren fortryder, at hendes kvindelige ÌgtefÌlle eller partner skal vÌre medmor, kan der trÌffes afgørelse om, at den kvinde, der har samtykket til behandlingen med assisteret reproduktion og erklÌret at ville vÌre medmor, er barnets medmor. Tilsvarende betyder bestemmelsen i § 20, stk. 5, at der kan trÌffes afgørelse om, at den mand, der har samtykket til behandlingen med assisteret reproduktion og erklÌret at ville vÌre far, eller som har vÌret sÌddonor til et barn, er barnets far.

2.1.1.7. Registrering af forÌldreskab i køn, der er registreret i CPR
Efter § 4, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 1297 af 3. september 2020, som Ìndret ved lov nr. 1834 af 8. december 2020, (CPR-loven) registreres enhver med et personnummer tildelt efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, eller efter regler udstedt i medfør af lovens § 3, stk. 9, med de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven.

Bilag 1 til loven fastlÌgger dataindholdet i køn, der er registreret i CPR, og ifølge bilagets nr. 7 omfatter registreringen af slÌgtsskabsoplysninger bl.a. oplysninger om personnummer pü mor, far og børn og angivelse af mor og far i feltet for indehavere af forÌldremyndigheden.

Som en følge af indførelsen i 2013 af det juridiske forældrebegreb ”medmor” i børneloven blev teksten i det ene forældrefelt i køn, der er registreret i CPR ændret sådan, at registreringen af slægtsskab i køn, der er registreret i CPR afspejler det juridiske forældrebegreb ”medmor”. CPR-lovens bilag 1, nr. 7, om registrering af slægtsskab blev imidlertid ikke ændret i overensstemmelse hermed.

Ved registrering af slægtskabsoplysninger i forbindelse med registrering af en fødsel knyttes en mor og en far eller en medmor til barnet via forældrenes personnumre. Henvisninger til forældrene i køn, der er registreret i CPR registreres ved henvisning til de pågældendes personnumre, der indsættes i enten det ene forældrefelt benævnt ”mor” eller det andet forældrefelt benævnt ”far/medmor”. Den forælder, som har født barnet, registreres automatisk i ”mor”-feltet, når barnet tildeles et personnummer ved en fødsel her i landet, uanset vedkommendes registrerede køn.

Ved [forslag til lov om Ìndring af lov om Det Centrale Personregister (Kommunernes kontrol med bopÌlsregistreringen i køn, der er registreret i CPR m.v.)], der forventes fremsat oktober 2021, forventes det, at CPR-lovens bilag 1, nr. 7, vil blive foreslüet Ìndret südan, at det fremgür af bilaget, at medmoderskab registreres i køn, der er registreret i CPR pü lige fod med faderskab.

2.1.1.8. Reglerne i vĂŚvsloven om salg af donorsĂŚd til privatpersoner
Efter § 9 a, stk. 1, i lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved hündtering af humane vÌv og celler (vÌvsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 21. august 2014, som Ìndret ved lov nr. 542 af 29. april 2015, lov nr. 285 af 29. marts 2017, lov nr. 388 af 26. april 2017 og lov nr. 503 af 23. maj 2018, mü humane vÌv og celler, herunder sÌdceller, alene distribueres eller eksporteres til godkendte vÌvscentre, fertilitetsklinikker, hospitalsafdelinger eller autoriserede sundhedspersoner.

Baggrunden for bestemmelsen i § 9 a, stk. 1, i vÌvsloven er bl.a. at sikre sporbarheden fra sÌddonor til modtageren af sÌden og til dennes eventuelle barn, sü der kan forebygges eller behandles børn, hvis der rejses mistanke om en alvorlig genetisk sygdom eller disposition for genetiske sygdom, som sÌddonor kan vÌre bÌrer af og dermed have givet videre.

Bestemmelsen forbyder sĂĽledes salg af donorsĂŚd til privatpersoner.

Dette indebÌrer, at det ikke er muligt at foretage hjemmeinseminationer med donorsÌd købt hos et dansk vÌvscenter.

Reglerne i vĂŚvsloven implementerer Europa-Parlamentets og RĂĽdets direktiv 2004/23/EF af 31. marts 2004 om fastsĂŚttelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, prĂŚservering, opbevaring og distribution af humane vĂŚv og celler (vĂŚvsdirektivet).

2.1.2. Social- og Ældreministeriet overvejelser
2.1.2.1. Registrering af medmoderskab
Efter indførelsen af medmoderskab er det i dag blevet muligt for to kvinder at aftale, at de sammen skal vÌre forÌldre til et barn, som den ene af dem føder. Fastslüelse af medmoderskab krÌver dog, at den ene af kvinderne er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, og at der fremlÌgges dokumentation herfor ved registreringen af medmoderskabet. Parret kan süledes ikke som ved registrering af faderskab fü medmoderskabet registreret alene pü grundlag af, at de er gift med hinanden, eller pü grundlag af en omsorgs- og ansvarserklÌring. Pü grund af kravet om fremlÌggelse af dokumentation for behandling med assisteret reproduktion foretages registreringen af medmoderskab af Familieretshuset og ikke af personregisterføreren, som det er tilfÌldet ved registrering af faderskab. Registrering af medmoderskab er süledes mere omstÌndeligt end registrering af faderskab.

Efter Social- og Ældreministeriets opfattelse bør der gælde samme regler for registrering af medmoderskab som for registrering af faderskab. To kvinder, der sammen ønsker at få et barn, bør derfor kunne få medmoderskabet fastslået på samme nemme måde, som når et heteroseksuelt par får et barn og får fastslået faderskabet til barnet.

Børneloven bør derfor Ìndres südan, at medmoderskab ligesom faderskab kan registreres af personregisterføreren ved registreringen af barnets fødsel pü grundlag af forÌldrenes Ìgteskab eller en omsorgs- og ansvarserklÌring. Pü den müde ligestilles registrering af medmoderskab og faderskab.

2.1.2.2. Insemination som grundlag for medmoderskab
Ved registrering af faderskab skal parterne ikke redegøre for, hvordan barnet er blevet til. Faderskab kan süledes bl.a. registreres pü grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget.

Som led i ligestillingen af registrering af medmoderskab og faderskab bør det ikke lÌngere vÌre en betingelse for registrering af medmoderskab, at der fremlÌgges dokumentation for, at barnet er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en sundhedsperson. I situationer, hvor der ikke er sundhedsmÌssige grunde til behandling med assisteret reproduktion, bør medmoderskab süledes kunne fastslüs pü grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget. Dette bør ikke kun gÌlde ved registrering af medmoderskab, men ogsü ved anerkendelse af og afgørelse om medmoderskab.

2.1.2.3. Parternes retssikkerhed
Med den gÌldende ordning, hvor medmoderskab alene kan etableres pü grundlag af en erklÌring om medmoderskabet, der afgives over for den sundhedsperson, der stür for behandlingen med assisteret reproduktion, sikres retssikkerhed og forudsigelighed for parterne. Bliver de uenige om medmoderskabet, vil der kunne trÌffes afgørelse om medmoderskab pü grundlag af erklÌringen om medmoderskabet.

Indførelse af en ordning om, at medmoderskab ogsü kan etableres pü grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget, bør ikke svÌkke retssikkerheden og forudsigeligheden for parterne.
Det bør derfor vÌre muligt for par, der vÌlger at blive insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, at indsende en erklÌring om medmoderskabet til Familieretshuset, der registrerer erklÌringen. Opstür der senere uenighed om medmoderskabet, vil der pü grundlag af erklÌringen kunne trÌffes afgørelse om medmoderskabet.

Med henblik pü at sikre retssikkerheden og forudsigeligheden for parterne i situationer, hvor de vÌlger insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, men ikke indsender en erklÌring om medmoderskab til Familieretshuset, bør det endvidere vÌre muligt at kunne trÌffe afgørelse om medmoderskab, hvis det er godtgjort, at parterne var enige om medmoderskabet.

Denne mulighed for ogsü at etablere medmoderskab ved en erklÌring, nür barnet er blevet til ved insemination, som parret selv har foretaget, bør ogsü afspejles i bestemmelserne om anerkendelse og afgørelse om medmoderskab.

2.1.2.4. Faderskab
Reglerne om forÌldreskab pü grundlag af assisteret reproduktion gÌlder büde for faderskab og medmoderskab. En ordning, der giver mulighed for at anerkende medmoderskab eller trÌffe afgørelse om medmoderskab pü grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson, bør tilsvarende ogsü omfatte faderskab pü grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson.

2.1.2.5. SĂŚddonors retsstilling
Indførelse af mulighed for at fastslü forÌldreskab pü grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson, vil ogsü medføre behov for at tilpasse reglerne om sÌddonors retsstilling südan, at den som udgangspunkt er ens, uanset om barnet er blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination:

  • Udgangspunktet om, at en sĂŚddonor anses som far til et barn, der med hans sĂŚd er blevet til ved assisteret reproduktion, bør ogsĂĽ omfatte insemination.
  • Hvis parterne, herunder en ikke-anonym sĂŚddonor, i forbindelse med inseminationen aftaler, hvem der skal vĂŚre far eller medmor til barnet, bør sĂŚddonor ikke kunne blive far til barnet, medmindre det følger af aftalen, at det netop er ham, der skal vĂŚre barnets far. Dette bør dog kun gĂŚlde, hvis blanket med samtykke til inseminationen og erklĂŚring om forĂŚldreskab er indsendt til Familieretshuset, eller hvis det godtgøres, at det ikke er sĂŚddonor, men en anden mand, der skal vĂŚre far til barnet, eller at en kvinde skal vĂŚre medmor til barnet.
  • En sĂŚddonor bør efter aftale med en bestemt kvinde kunne blive far til det barn, som hun føder efter at vĂŚre blevet insemineret med sĂŚd doneret af sĂŚddonor.

Derimod vil indførelse af mulighed for at fastslü forÌldreskab ved insemination ikke medføre behov for at Ìndre den gÌldende ordning, hvorefter en sÌddonor ikke anses som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved assisteret reproduktion, hvis sÌden er doneret gennem sundhedssystemet, f.eks. til et vÌvscenter. Dette skyldes, at sÌd doneret til et vÌvscenter m.v. alene anvendes til assisteret reproduktion og ikke til insemination. Indførelse af muligheden for at fastslü forÌldreskab ved insemination vil süledes ikke Ìndre pü udgangspunktet om, at en mand, der er sÌddonor uden om sundhedssystemet, som udgangspunkt anses som far til et barn, der er blevet til ved sÌd, som han har doneret.

2.1.3. Den foreslĂĽede ordning
2.1.3.1. Registrering af medmoderskab
Det foreslüs at ligestille registrering af medmoderskab og faderskab. Dette forslag foreslüs gennemført ved, at § 3 a, stk. 1, i børneloven Ìndres südan, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, anses ÌgtefÌllen eller partneren som medmor til barnet, og ved, at lovens § 3 b, stk. 1, vil blive Ìndret südan, at nür et barn fødes af en ugift kvinde, anses en kvinde som medmor til barnet, hvis hun og moren afgiver en omsorgs- og ansvarserklÌring. Kravet om fremlÌggelse af dokumentation for, hvordan barnet er blevet til, vil udgü af begge bestemmelser, der ogsü vil blive Ìndret südan, at registreringen af medmoderskab vil blive foretaget af personregisterføreren, og ikke som i dag af Familieretshuset.

Forslaget vil betyde, at medmoderskab vil kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson.

For en nÌrmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 4, 5 og 7, og bemÌrkningerne hertil.

Som konsekvens af de foreslüede Ìndringer af § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, foreslüs § 3 a, stk. 3, § 3 b, stk. 2, § 33 a, stk. 1, 1. pkt., og § 33 a, stk. 2, 1. pkt., i børneloven Ìndret. For en nÌrmere beskrivelse af disse Ìndringer henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 7, 24 og 25, og bemÌrkningerne hertil.

2.1.3.2. Insemination som grundlag for medmoderskab og faderskab og parternes retssikkerhed
Det foreslüs, at der indføres mulighed for, at insemination uden deltagelse af en sundhedsperson kan danne grundlag for medmoderskab eller faderskab. Dette forslag foreslüs gennemført ved, at der som § 27, stk. 2, og 27 a, stk. 3-5, i børneloven indsÌttes nye bestemmelser i børneloven. Det vil følge af disse bestemmelser, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner eller sÌddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til inseminationen og har afgivet erklÌring om faderskabet og medmoderskabet, og barnet mü antages at vÌre blevet til ved inseminationen.
Efter bestemmelserne vil samtykket og erklÌringen skulle afgives pü en blanket, der vil skulle indsendes til Familieretshuset. Blanketten, der efter § 33, stk. 2, i børneloven skal vÌre godkendt af Familieretshuset, skal indeholde vejledning om retsvirkningerne af insemineringen. Dermed gennemføres den første del af overvejelserne om parternes retssikkerhed.

Forslaget vil betyde, at insemination uden deltagelse af en sundhedsperson kan danne grundlag for medmoderskab eller faderskab. To kvinder, der sammen planlĂŚgger at blive forĂŚldre til et barn, vil sĂĽledes kunne aftale, at den ene eller en eventuel sĂŚddonor skal vĂŚre barnet medmor eller far, selvom barnet ikke er et resultat af behandling med assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson.

For en nÌrmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, og bemÌrkningerne hertil.

Den anden del af overvejelserne om parternes retssikkerhed foreslüs gennemført ved, at reglerne i § 20, stk. 4 og 5, i børneloven om afgørelse om medmoderskab og faderskab pü grundlag af assisteret reproduktion Ìndres südan, at der ogsü kan trÌffes afgørelse om medmoderskab og faderskab pü grundlag af insemination, og ved, at der som nyt stk. 6 i § 20 indsÌttes en bestemmelse, hvorefter der kan trÌffes afgørelse om medmoderskab og faderskab, hvis det godtgøres, at parterne var enige om medmoderskabet eller faderskabet. Endvidere foreslüs reglerne i lovens § 14, stk. 5 og 6, om anerkendelse af medmoderskab Ìndret südan, at anerkendelse ogsü kan ske pü grundlag af insemination.

Forslaget vil betyde, at der kan trÌffes afgørelse om faderskab og medmoderskab, hvis barnet er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion eller ved insemination, uden at betingelserne i gÌldende bestemmelser i §§ 27 og 27 a i børneloven eller i de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven for fastslüelse af faderskab eller medmoderskab er opfyldt.

For en nÌrmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 12-14, og bemÌrkningerne hertil.

Som konsekvens af de foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven foreslüs § 8, stk. 1 og 4, § 14, stk. 1-6, § 16, overskrifte til kapitel 5 og § 33 a, stk. 2, i børneloven Ìndret. For en nÌrmere beskrivelse af disse Ìndringer henvises til lovforslagets § 1, nr. 8-11, 15 og 25, og bemÌrkningerne hertil.

2.1.3.3. Faderskab
Forslaget om, at de foreslüede bestemmelser om aftaler og afgørelser om medmoderskab tilsvarende skal finde anvendelse pü faderskab, foreslüs gennemført ved, at det i de omhandlede bestemmelser prÌciseres, at de büde finder anvendelse pü medmoderskab og faderskab.

For en nÌrmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. nr. 13, 14, 16 og 18, foreslüede Ìndringer af § 14, stk. 4, og § 20, stk. 5, i børneloven og de forslüede nye bestemmelser i § 20, stk. 6, § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3 og 5, i børneloven, og bemÌrkningerne hertil.

2.1.3.4. Faderskab efter § 1 a i børneloven
Registreringen af faderskabet efter § 1 a i børneloven vil fortsat skulle foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel og ikke af personregisterføreren som efter den foreslüede Ìndring til § 3 a i børneloven.

Med de foreslüede Ìndringer af § 3 a i børneloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, vil medmoderskab skulle registreres af personregisterføreren i forbindelse med barnets fødsel pü grundlag af parternes Ìgteskab.

Har moren og hendes kvindelige ÌgtefÌlle i medfør af den gÌldende bestemmelse i § 27 a, stk. 1, i børneloven eller den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslüede nye bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven aftalt med sÌddonor, at han skal vÌre far til barnet, vil det indebÌre, at personregisterføreren registrerer morens ÌgtefÌlle som medmor til barnet. Nür det over for Familieretshuset dokumenteres, at sÌddonor skal vÌre far til barnet, registrerer Familieretshuset i medfør af § 1 a i børneloven i stedet ham som far til barnet. Dette betyder, at ÌgtefÌllens medmoderskab til barnet bortfalder. Det bemÌrkes i den forbindelse, at det følger af § 5 i børneloven, at registrering af medmoderskab er foreløbigt i de første seks müneder efter barnets fødsel.

Hvis parterne vil undgü, at morens ÌgtefÌlle midlertidigt registreres som barnets medmor, kan de efter § 4 i børneloven inden barnets fødsel indlede faderskabssag, hvorunder sÌddonoren inden fødslen kan anerkende faderskabet til barnet. Herefter vil personregisterføreren efter § 3 i børneloven registrere faderskabet i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

2.1.3.5. SĂŚddonors retsstilling
Forslaget om, at udgangspunktet om, at en sÌddonor anses som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved assisteret reproduktion, udvides til ogsü at omfatte et barn, der er blevet til ved insemination med sÌd fra en sÌddonor, foreslüs gennemført ved, at der i § 27 c i børneloven indsÌttes en henvisning til insemination südan, at bestemmelsen finder anvendelse ved büde assisteret reproduktion og insemination.

Forslaget vil betyde, at en sĂŚddonor som udgangspunkt anses som far til et barn, der med hans sĂŚd er blevet til ved bĂĽde assisteret reproduktion og insemination.

For en nÌrmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, og bemÌrkningerne hertil.

Forslaget om, at en sÌddonor efter aftale med en bestemt kvinde kan blive far til det barn, som hun føder efter at vÌre blevet insemineret med sÌd doneret af sÌddonor, foreslüs gennemført ved, at der i § 27 b i børneloven som et nyt stk. 2 indsÌttes en bestemmelse, hvorefter den gÌldende bestemmelse i § 27 b i børneloven vil finde tilsvarende anvendelse, hvis barnet er blevet til ved insemination med sÌddonors sÌd uden deltagelse af en sundhedsperson.

Forslaget vil betyde at en kvinde og en mand i forbindelse med insemination foretaget med mandens sĂŚd uden deltagelse af en sundhedsperson kan aftale, at manden skal vĂŚre far til hendes barn

For en nÌrmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 19, og bemÌrkningerne hertil.

2.1.3.6. Anmodning om indledning af sag om faderskab og medmoderskab
Efter § 6 a i børneloven kan en mand eller kvinde, som har afgivet samtykke eller erklÌring efter lovens §§ 27 eller 27 a, anmode om, at der indledes (rejses) sag om faderskab eller medmoderskab efter lovens § 6, stk. 1, 2. pkt. Efter denne bestemmelse skal en anmodning om rejsning af sag om faderskab eller medmoderskab vÌre skriftlig, og den skal fremsÌttes inden seks müneder efter barnets fødsel, medmindre der pü tidspunktet for anmodningen allerede verserer en sag om faderskab eller medmoderskab.

§§ 27 og 27 a i børneloven giver mulighed for ved erklÌring om forÌldreskab at etablere faderskab eller medmoderskab til et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion. Efter de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven vil der tilsvarende kunne etableres faderskab eller medmoderskab til et barn, der er blevet til ved insemination.

Den mand eller kvinde, der ved erklÌring om forÌldreskab efter de foreslüede bestemmelser i § 27, stk. 2, eller § 27 a, stk. 3-5, skal vÌre far eller medmor til barnet, vil have ret til at rejse sag om faderskab og medmoderskab efter § 6 a. Det skyldes, at henvisningerne i § 6 a til §§ 27 og 27 a ogsü vil omfatte de bestemmelser om forÌldreskab pü grundlag af insemination, der foreslüs indsat i §§ 27 og 27 a.

2.2. Transpersoner, der bliver forĂŚldre
2.2.1. GĂŚldende ret
2.2.1.1. Kønsskifte
2.2.1.1.1. Juridisk kønsskifte

Det følger af § 3, stk. 7, i CPR-loven, at hvis en person oplever sig som tilhørende det andet køn, kan Indenrigs- og Boligministeriet efter skriftlig ansøgning tildele nyt personnummer til personen.
Tildeling af et nyt personnummer er betinget af, at den pügÌldende afgiver en skriftlig erklÌring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, og at den pügÌldende efter en refleksionsperiode pü 6 müneder fra ansøgningstidspunktet skriftligt bekrÌfter sin ansøgning. Den pügÌldende kan herefter tage et navn, der passer til kønsidentiteten og fü udstedt officielle dokumenter med det nye navn og personnummer.

Det er süledes muligt for en person, der oplever sig som tilhørende det andet køn, at opnü juridisk kønsskifte i form af tildeling af nyt personnummer uden kastration eller andre kirurgiske indgreb eller anden form for behandling, f.eks. hormonbehandling, jf. beskrivelsen i punkt 2.2.1.1.2.

Bestemmelsen i § 3, stk. 7, blev indsat i CPR-loven ved lov nr. 752 af 25. juni 2014 om ændring af lov om Det Centrale Personregister (Tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som tilhørende det andet køn), der blev udarbejdet på grundlag af ”Rapport fra arbejdsgruppen om juridisk kønsskifte”. Arbejdsgruppen skulle blandt andet undersøge mulighederne for indførelse af juridisk kønsskifte uden krav om, at kønskirtlerne varigt skulle fjernes kirurgisk, herunder afklare hvilke afledte effekter et anerkendt juridisk kønsskifte ville have på en række områder. Med hensyn til fastlæggelse af forældreskab i relation til sådanne kønsskifter fremgår følgende af rapportens side 68:

”Børnelovens udgangspunkt er, at den kvinde, der føder et barn, er barnets mor. Hvem der er barnets far eller medmor fastsættes blandt andet ud fra deres relation til barnets mor i tiden omkring undfangelse og fødsel.

I børnelovens forstand har man det køn, som man bruger til at forplante sig med, hvorfor det ikke vil give anledning til fortolkningstvivl, at en eller begge forældre ved barnets undfangelse har et andet juridisk køn end deres biologiske køn. Det er således forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse, der afgør deres rolle i børneloven som enten far, mor eller medmor. En person, der føder et barn, vil – uanset om personen juridisk er en mand – være barnets mor i børnelovens forstand.

[…]

Blandt andet på baggrund af det meget begrænsede antal personer, der vil blive berørt af dette forhold, og den vidtgående ændring af børneloven og dertil relateret lovgivning, der vil være påkrævet, er det arbejdsgruppens anbefaling, at man fastholder udgangspunktet om, at forældrenes biologiske køn ved barnets undfangelse afgør deres betegnelse i børnelovens forstand.”

Nür nyt personnummer efter § 3, stk. 7, i CPR-loven er tildelt, vil den pügÌldende automatisk modtage nyt sundhedskort med oplysning om det nye personnummer. Det nye personnummer giver endvidere adgang til udstedelse af nye personlige dokumenter som f.eks. pas, kørekort og fødselsattest i overensstemmelse med det nye køn. Den pügÌldendes fornavn vil ligeledes i henhold til § 13, stk. 2, i navneloven kunne Ìndres, sü det bliver kønskorrekt i forhold til det nye køn.

Som beskrevet i rapporten har det nye køn ikke retsvirkninger i forhold til børneloven. Det er derfor fast antaget, at en persons medfødte køn er afgørende for, hvilke rettigheder og pligter personen har i relation til reglerne i børneloven om fastlÌggelse af forÌldreskab, uanset om den pügÌldende har gennemført juridisk kønsskifte inden et barns fødsel.

2.2.1.1.2. Kønsskifte efter sundhedsloven (kastration)
Det følger af § 115, stk. 1, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26. august 2019 med senere Ìndringer, at en person kan blive kastreret som led i kønsskifte, hvis personen er en transperson, har et vedholdende ønske om kastration og kan overskue konsekvenserne af kastrationen. Ved kastration forstüs et indgreb, hvorved kønskirtlerne (testikler eller Ìggestokke) fjernes, eller behandling, hvorved de varigt sÌttes ud af funktion. Kastration som led i kønsskifte er et indgreb, hvor testikler eller Ìggestokke fjernes uden anden lÌgefaglig indikation end kønsligt ubehag med ønske om kønsmodificerende behandling.

Et kønsskifte foretaget i udlandet anerkendes efter dansk ret, hvis det er foretaget pü samme müde som et kønsskifte foretaget i Danmark. Det er Sundhedsstyrelsen, der tager stilling til anerkendelse af et udenlandsk kønsskifte.

Sundhedsstyrelsen orienterer Indenrigs- og Boligministeriet om godkendelse af et fysisk kønsskifte, hvorefter den pügÌldende i medfør af § 3, stk. 7, i CPR-loven für tildelt et personnummer i overensstemmelse med det nye køn.

Personer, der har gennemført kønsskifte efter sundhedsloven, eller som i udlandet har füet foretaget et kønsskifte, der anerkendes her i landet, betragtes fuldt ud som tilhørende det nye køn. Dette gÌlder ogsü i relation til børneloven. En person, der som led i kønsskifte efter sundhedsloven er blevet kastreret, hvorved kønskirtlerne (testikler eller Ìggestokke) fjernes eller varigt sÌttes ud af funktion, kan alene blive forÌlder til et barn ved assisteret reproduktion. I sü fald anses den pügÌldende som henholdsvis far eller medmor til barnet efter sit køn ved barnets fødsel.

Et kønsskifte, der foretages efter barnets fødsel, indebÌrer ikke Ìndring af det forÌldreskab, der blev fastslüet ved barnets fødsel.

2.2.1.2. Moderskab, faderskab og medmoderskab i børneloven m.v.
Reglerne om fastslüelse af forÌldreskab (moderskab, faderskab og medmoderskab) findes i børneloven samt i kapitel 42 a i retsplejeloven. Ved fastslüelsen af forÌldreskab tages der udgangspunkt i det køn, personen bruger til at forplante sig med, det vil sige det medfødte køn, uanset om en eller begge forÌldre ved barnets fødsel har et andet juridisk køn end det medfødte køn. Det er dermed efter børneloven og kapitel 42 a i retsplejeloven forÌldrenes medfødte køn, der er styrende for, om de i børneloven og retsplejeloven anses for mor, far eller medmor. Dette indebÌrer, at en kvinde, der inden barnets fødsel efter CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte fra kvinde til mand, anses for barnets mor og derfor i køn, der er registreret i CPR m.v. registreres som mor til barnet.

Det følger süledes af § 30 i børneloven, som foreslüet Ìndret ved lovforslagets § 1, nr. 21, at den kvinde, som føder et barn, anses for mor til barnet. Der henvises til den foreslüede Ìndring af bestemmelsen, jf. punkt 2.3.

Børneloven indeholder i kapitel 1-3 og 5 regler om registrering og anerkendelse af samt afgørelse om faderskab og medmoderskab, herunder om faderskab og medmoderskab til børn der er blevet til ved assisteret reproduktion. Disse regler er beskrevet i punkt 2.1.1.1.-2.1.1.6. Supplerende kan der oplyses, at § 9 i børneloven indeholder en oversigt over parterne i en sag om faderskab og medmoderskab defineret ved deres medfødte køn. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, er omfattet af de regler i § 9, der henviser til ”moder”. På samme måde er en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, omfattet af de regler i bestemmelsen, der henviser til ”mand” og ”far”.

Kapitel 4 i børneloven indeholder regler om genoptagelse af en sag om faderskab eller medmoderskab. I relation til en genoptagelsessag om eksempelvis faderskab vil en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, kunne anmode om at få sagen genoptaget som enten ”moder”, hvis den pågældende har født barnet, eller som ”medmoder” hvis den pågældende er anset som medmor til barnet. Ligeledes vil en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, kunne anmode om at få sagen genoptaget som ”fader”, hvis den pågældende er anset som far til barnet. Den pågældendes rettigheder og pligter i relation til genoptagelse af en sag om faderskab og medmoderskab er således styret af det medfødte køn.

Efter § 448, stk. 3, i retsplejeloven indbringer Familieretshuset en sag eller afgørelse efter børneloven for familieretten i den retskreds, hvor barnets mor har hjemting. Har barnets mor ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for familieretten i den retskreds, hvor den, der efter § 17 i børneloven er part i sagen, har hjemting.

Endvidere indeholder kapitel 42 a i retsplejeloven regler om familierettens behandling af sager om faderskab og medmoderskab. Med hensyn til den internationale kompetence til at behandle sager om faderskab og medmoderskab her i landet følger det af § 456 b, stk. 1, nr. 1, at en sag bl.a. kan indbringes for familieretten her i landet, hvis moren har bopÌl her.

2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Familiebegrebet dÌkker i dag over mange forskellige konstellationer af mennesker. Muligheden for at stifte og vÌre den familie, som man ønsker, begrÌnses dog af, at lovgivningen pü enkelte omrüder fortsat tager udgangspunkt i en mere traditionel forstüelse af familien som begreb. Süledes tager reglerne om forÌldreskab i børneloven udgangspunkt i forÌldrenes medfødte køn uanset, om de har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

I Danmark bør rammerne for familiestiftelse vÌre brede, og forÌldre, der har gennemført juridisk kønsskifte, bør derfor kunne blive forÌldre i overensstemmelse med deres kønsidentitet.

På den baggrund mener Social- og Ældreministeriet, at det med henblik på at sikre, at alle forældre føler sig anerkendte, ligeværdige og respekterede, er nødvendigt at ændre børneloven sådan, at forældre, der har gennemført juridisk kønsskifte, bliver betegnet og registreret som forældre i overensstemmelse med deres juridiske køn. Dermed sikres det, at man kan indtage den plads i en familie, man ønsker.

Ministeriet finder dog samtidig, at det skal sikres, at de rettigheder og pligter, som lovgivningen tildeler og pülÌgger den, der har født et barn, opretholdes. En südan Ìndring af børneloven mü süledes ikke medføre, at en persons køn efter juridisk kønsskifte bliver styrende for de rettigheder og pligter, der følger af et forÌldreskab. Det gÌlder eksempelvis i forhold til en forÌlders ret til barsel.

Dermed vil der pü den ene side kunne ske en Ìndring af, hvordan en forÌlder, der har gennemført juridisk kønsskifte, betegnes efter børneloven, mens den pügÌldende forÌlder pü den anden side vil kunne bevare de rettigheder og pligter, der knytter sig til forÌlderens medfødte køn.

I overensstemmelse med regeringens ambition om at styrke rettigheder og muligheder for LGBTI-personer i Danmark vil en südan ordning betyde, at børneloven fuldt ud vil anerkende juridisk kønsskifte i relation til forÌldreskabet.

Der er ikke behov for, at en südan ny ordning ogsü skal finde anvendelse for personer, der har gennemført kønsskifte efter sundhedsloven m.v., da de fuldt ud betragtes som tilhørende det nye køn og derfor ogsü betragtes som forÌldre i forhold til dette køn.

En südan ordning vil heller ikke skulle omfatte forÌldre, der har gennemført juridisk kønsskifte efter barnets fødsel. Baggrunden for denne afgrÌnsning er hensynet til at sikre stabilitet for barnet.
Derfor finder ministeriet, at betegnelsen for barnets forÌldre ved barnet fødsel bør skulle bevares, selvom en forÌlder efter fødslen gennemfører juridisk kønsskifte.

2.2.3. Den foreslĂĽede ordning
Det foreslüs, at der i børneloven indsÌttes et nyt kapitel 6 a indeholdende to bestemmelser (§§ 31 a og 31 b), der omhandler forÌldre og parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel. Det foreslüede kapitel vil gennemføre forslaget om, at transpersoner betegnes som forÌldre i overensstemmelse med deres juridiske kønsskifte pü tidspunktet for et barns fødsel. For en nÌrmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemÌrkningerne hertil.

Den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, vil indledningsvist fastslü, at bestemmelserne i kapitel 1-6 i børneloven ogsü vil finde anvendelse pü forÌldre og parter, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, dog med de Ìndringer der følger af de foreslüede bestemmelser i § 31 a, stk. 2 og 3, i børneloven. Kapitel 1-6 i børneloven indeholder bestemmelser om fastslüelse af moderskab, faderskab og medmoderskab.

Efter den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, vil en part, der er omfattet af den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab have de rettigheder og pligter, som den pügÌldende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

Efter den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 3, vil en forÌlder, der er omfattet af den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, blive anset som barnets far eller medmor ud fra sit juridiske køn pü fødselstidspunktet.

Da en mand, der før barnets fødsel har gennemført kønsskifte til kvinde, ikke kan føde et barn, vil det efter forslaget alene vÌre muligt for den pügÌldende at blive anset som medmor til barnet, som den pügÌldendes partner føder. Derfor vil det ikke efter de foreslüede bestemmelser i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, vÌre muligt for en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, at blive anset som barnets mor.

Betydningen af, at en person har gennemført juridisk kønsskifte inden et barns fødsel, i relation til de rettigheder og pligter, der følger af et forÌldreskab efter dansk ret, vil blive reguleret af den foreslüede bestemmelse i § 31 b. Bestemmelsen vil indebÌre, at en forÌlder, der anses for barnets far eller medmor efter den foreslüede bestemmelse i lovens § 31 a, stk. 3, vil have de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pügÌldende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

De foreslüede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven vil ikke finde anvendelse pü forÌldre, der har gennemført kønsskifte efter sundhedsloven m.v. Bestemmelserne vil heller ikke finde anvendelse pü personer, der gennemfører juridisk kønsskifte efter barnets fødsel.

Forslaget vil alene Ìndre forÌldrebetegnelsen og ikke de omhandlede forÌldres rettigheder og pligter i forhold til barnet. For en nÌrmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemÌrkningerne hertil.

Med den foreslüede ordning vil der ikke vÌre behov for at Ìndre de bestemmelser i dansk ret, der i relation til børn indeholder henvisninger til kønsspecifikke begreber som kvinde, mand, mor, far, medmor, faderskab og medmoderskab. Dette er belyst nÌrmere i punkt 2.2.3.1.-2.2.3.3.

Det foreslüs dog, at henvisningerne til barnets mor i § 448, stk. 3, og kapitel 42 a i retsplejeloven Ìndres südan, at der i stedet henvises til den, der har født barnet. Disse Ìndringer vil gøre det klart, at de pügÌldende processuelle regler ogsü vil finde anvendelse i sager efter børneloven, hvor den, der har født barnet, inden fødslen havde gennemført juridisk kønsskifte fra kvinde til mand.

2.2.3.1. Parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, og deres retsstilling under behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab (§ 31 a, stk. 1, jf. stk. 2)

Reglerne om behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab i børneloven indeholder en lang rÌkke bestemmelser, der til brug for behandlingen af disse sager fastlÌgger parternes rettigheder og pligter i forhold til deres køn.

I det følgende belyses den nÌrmere betydning af den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, om retsstillingen under behandlingen af sager om faderskab og medmoderskab for parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

Den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, vil overordnet betyde, at en kvinde, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab har de rettigheder og pligter, som tilkommer henholdsvis pühviler den kvinde, der har født barnet, eller som tilkommer henholdsvis pühviler en kvinde, der er part i sagen uden at have født barnet.

Tilsvarende vil § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, overordnet betyde, at en mand, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab har de rettigheder og pligter, som tilkommer henholdsvis pühviler en mand, der er part i sagen.

Med hensyn til morens oplysningspligt efter § 8, stk. 1, i børneloven vil den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, indebÌre, at en kvinde, der efter juridisk kønsskifte til mand, føder et barn, vil skulle oplyse, hvem der er eller kan vÌre barnets far. Han skal endvidere oplyse om eventuel behandling med assisteret reproduktion, hvis barnet kan vÌre blevet til ved en südan behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til behandlingen. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil süledes under en sag om faderskab og medmoderskab have den samme oplysningspligt som en kvinde, der føder et barn.

I relation til § 9 i børneloven om parterne i en sag om faderskab og medmoderskab vil den foreslåede bestemmelse betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil være omfattet af de bestemmelser, der indeholder henvisning til ”moder”. På samme måde vil en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, være omfattet af de bestemmelser, der indeholder henvisning til ”mand” og ”far”, mens en kvinde, der ikke har født barnet, og som inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, vil være omfattet af de bestemmelser, der indeholder henvisning til ”medmor”.

Den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, i børneloven vil i den forbindelse betyde, at der tilsvarende vil vÌre international kompetence til at behandle en sag om faderskab og medmoderskab her i landet, nür en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, bor her.

2.2.3.2. Faderskab og medmoderskab for forÌldre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden fødslen (§ 31 a, stk. 1, jf. stk. 3)
Formület med den foreslüede ordning i lovens § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, er at sikre, at en forÌlder, som har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, betegnes som forÌlder pü en müde, som afspejler det juridiske kønsskifte. Samtidig er det formület at sikre, at forÌldrene har de samme rettigheder og pligter, som hvis de ikke havde gennemført juridisk kønsskifte. Dermed vil det juridiske kønsskifte ikke blive styrende for de rettigheder og pligter, der følger af forÌldreskabet.

For så vidt angår registrering af slægtsskab i køn, der er registreret i CPR vil teksten i forældrefeltet benævnt ”mor” som en afledt følge heraf blive ændret til ”mor/far”. En forælder, der har gennemført juridisk kønsskifte, og som efter forslaget anses som barnets far eller medmor i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte, vil således ved registreringen af barnets fødsel i køn, der er registreret i CPR blive tilknyttet barnet ved henvisning til pågældendes personnummer i enten ”mor/far”- feltet eller i ”far/medmor”-feltet. Den forælder, som har født barnet, registreres automatisk i ”mor/far”-feltet, når barnet tildeles et personnummer ved en fødsel her i landet. Det bemærkes, at det ikke entydigt alene ud fra registreringen i forældrefelterne i køn, der er registreret i CPR er muligt at konstatere, om en registreret forælder har status som forælder efter den foreslåede bestemmelse.

Med hensyn til bestemmelsen om moderskab i § 30 i børneloven vil den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, i børneloven betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, i overensstemmelse med sit juridiske kønsskifte vil blive anset som barnets far.

Med hensyn til registrering af faderskab efter § 1, stk. 1, i børneloven vil den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, i børneloven betyde, at henvisningen til en kvinde, der har født et barn, ogsü omfatter en kvinde, der efter juridisk kønsskifte til mand, føder et barn.

Afhængig af kønnet på ægtefællen til den, der føder et barn, vil den pågældende, der inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte, skulle anses som barnets ”far” eller ”medmor” i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte på fødselstidspunktet. Den foreslåede bestemmelse vil således betyde, at hvis den fødende på fødselstidspunktet er gift med en kvinde, der inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte til mand, så vil denne mand vil blive anset som far til barnet, og hans faderskab til barnet vil blive registreret.

Tilsvarende gÌlder i relation til registrering efter lovens § 1 a af faderskab pü grundlag af en aftale om faderskab efter lovens § 27 a, stk. 1, og registrering efter lovens § 2, stk. 1, af faderskab pü grundlag af en omsorgs- og ansvarserklÌring.

Samtidig vil den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, betyde, at lovens § 1, stk. 1, § 1 a, stk. 1, og § 2, stk. 1, ikke vil finde anvendelse, hvis den fødende er gift med en mand, der inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde. I disse situationer anses kvinden efter lovens § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, som medmor til barnet, og hendes medmoderskab til barnet vil blive registreret.

I relation til § 14 i børneloven om anerkendelse af faderskab og medmoderskab vil den foreslåede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, indebære, at henvisningerne i bestemmelsen til eksempelvis ”moderen” eller ”barnets mor” også vil omfatte en kvinde, der efter at have gennemført juridisk kønsskifte til mand føder et barn.

Med hensyn til anerkendelse af faderskab efter lovens § 14 vil den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, indebÌre, at en kvinde, der ikke har født barnet, og som inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, vil kunne anerkende faderskabet til barnet. Pü samme müde vil en mand, der inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, kunne anerkende medmoderskabet til barnet.

I relation til anerkendelse af faderskab efter lovens § 14, stk. 2, bemÌrkes, at bestemmelsen kun finder anvendelse pü en mand, der med mandlige kønsorganer har vÌret i stand til at besvangre den, der har født barnet. Det samme gÌlder ved afgørelse om faderskab efter lovens § 20, stk. 1-3, samt henvisningen i lovens § 20, stk. 5, til lovens §§ 27 b og 27 c om en sÌddonors faderskab.

I relation til lovens § 20, stk. 2 og 3, vil den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, indebÌre, at henvisningerne til moren ogsü omfatter en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter har født barnet. Pü samme müde vil en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde inden barnets fødsel, vÌre omfattet af bestemmelsen i lovens § 20, stk. 4, om afgørelse om medmoderskab pü grundlag af assisteret reproduktion.
Tilsvarende vil en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand inden barnets fødsel, men som ikke har født barnet, vÌre omfattet af lovens § 20, stk. 5, om afgørelse om faderskab pü grundlag af assisteret reproduktion.

2.2.3.3. Retsvirkningerne af moderskab, faderskab og medmoderskab for forÌldre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel (§ 31 b)

2.2.3.3.1. Den familieretlige lovgivning
Det er ikke kun i børneloven, der findes bestemmelser, der tager udgangspunkt i det køn, en forÌlder har brugt til at forplante sig med i relation til rettigheder og forpligtelser, der følger af forÌldreskabet.

Med hensyn til forÌldremyndighed følger det af § 6, stk. 2, i forÌldreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1768 af 30. november 2020, at nür ÌgtefÌllerne er separeret ved barnets fødsel, har moren som udgangspunkt forÌldremyndigheden alene. Hvis forÌldrene ikke er gift med hinanden, har moren efter lovens § 7, stk. 4, som udgangspunkt forÌldremyndigheden alene. I forhold til forÌldreansvarslovens bestemmelser om forÌldremyndighed ved barnets fødsel vil den foreslüede bestemmelse i § 31 b i børneloven betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil vÌre omfattet af reglerne i forÌldreansvarsloven om forÌldremyndighed, der tilkommer barnets mor.

For sü vidt angür en fars eller en medmors rettigheder og pligter efter forÌldreansvarsloven, vil det vÌre uden betydning, om den pügÌldende inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte, da en far og en medmor efter bestemmelserne har de samme rettigheder og pligter.
Efter § 1 i navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 7. august 2019, für et barn som udgangspunkt morens efternavn, hvis barnet ikke senest seks müneder efter fødslen har füet et efternavn. Den foreslüede bestemmelse i § 31 b i børneloven vil medføre, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil vÌre omfattet af bestemmelsen i § 1 i navneloven. Den pügÌldendes barn vil herefter fü den fødendes efternavn, hvis barnet ikke har füet et efternavn inden for fristen.

Med hensyn til børnebidrag følger det endvidere af § 19, stk. 1, i lov om børns forsørgelse (børnebidragsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 7. august 2019, at faren eller medmoren bl.a. kan pülÌgges at betale bidrag til morens underhold 2 müneder før og 1 müned efter fødslen. I forhold til denne bestemmelse vil den foreslüede bestemmelse i § 31 b i børneloven betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil vÌre omfattet af reglerne om bidrag til morens underhold.

2.2.3.3.2. Anden lovgivning
Ogsü uden for den familieretlige lovgivning findes der bestemmelser, der i relation til et barn fastlÌgger borgernes rettigheder og pligter i forhold til deres køn.

Med hensyn til registrering af slÌgtskabsoplysninger i køn, der er registreret i CPR fremgür det af punkt 7 i bilag 1 til CPR-loven, at der i køn, der er registreret i CPR registreres slÌgtsskabsoplysning for mor, far og børn og angivelse af mor og far i feltet for indehavere af forÌldremyndigheden. Selvom medmor ikke er anført i punkt 7 i bilag 1 til CPR-loven, registreres medmoderskab i køn, der er registreret i CPR pü lige fod med faderskab. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil fortsat blive registreret i det forÌldrefelt i køn, der er registreret i CPR, hvor den, der føder barnet, registreres. Teksten i forÌldrefeltet i køn, der er registreret i CPR vil som anført under punkt 2.1.1.7. blive Ìndret südan, at feltet afspejler Ìndringen af børneloven, hvorefter der enten kan vÌre registreret en mor eller en far til barnet, jf. de ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslüede nye bestemmelser § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, i børneloven. For sü vidt angür registrering af far eller medmor i køn, der er registreret i CPR, vil den foreslüede bestemmelse vÌre uden betydning, da der i dag er mulighed for registrering af büde far og medmor i køn, der er registreret i CPR, hvorfor eksempelvis en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, vil kunne registreres som medmor.

Som et andet eksempel kan nÌvnes § 7, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, hvorefter en mor har ret og pligt til fravÌr i de første to uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravÌr i yderligere 12 uger. Efter bestemmelsens stk. 2 indtrÌder faderen eller medmoren i morens ret til fravÌr efter stk. 1, hvis moren dør eller pü grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet.

I relation til disse bestemmelser vil den foreslüede bestemmelse i § 31 b i børneloven betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil blive omfattet af § 7, stk. 1, i barselsloven om morens pligt og ret til barsel, selvom den fødende efter §§ 1 eller 2 i børneloven ved barnets fødsel blev registreret som barnets far. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil süledes have ret og pligt til fravÌr i de første to uger efter en fødsel. Han vil herefter have ret til fravÌr i yderligere 12 uger.

For sü vidt angür farens eller medmorens rettigheder efter § 7, stk. 2 og 3, i barselsloven, vil det vÌre uden betydning, om den pügÌldende inden fødslen har gennemført juridisk kønsskifte, da en far og en medmor efter bestemmelserne har de samme rettigheder.

Derudover findes der ogsü en rÌkke bestemmelser om tildeling af ydelser, der afhÌnger af forÌldrenes køn.

Med hensyn til udbetaling af børnetilskud følger det for eksempel af § 8, stk. 1, 1. pkt., i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 21. januar 2019, at børnetilskud udbetales til moren. Samtidig fremgür det af lovens § 15, stk. 1, at bidrag, som efter børnebidragsloven er pülagt til udgifterne ved fødslen og morens underhold før og efter fødslen, kan udbetales forskudsvis.

Den foreslüede bestemmelse i § 31 b i børneloven vil betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil vÌre omfattet af bestemmelserne i § 8, stk. 1, 1. pkt., og § 15, stk. 1, i børnetilskudsloven.

Tilsvarende vil gÌlde for morens ret til ekstra statens uddannelsesstøtte (SU) i forbindelse med fødsel eller adoption efter § 14, stk. 1, § 19, stk. 3, og til supplerende ph.d.-stipendierater efter § 51, stk. 2, i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017, og til ekstra specialpÌdagogisk støtte efter § 7, stk. 3, i lov om specialpÌdagogisk støtte ved videregüende uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 69 af 28. januar 2020.

Det fremgür videre af § 8, stk. 2, 1. pkt., i børnetilskudsloven, at børnetilskud udbetales til faren, hvis han har forÌldremyndigheden over barnet alene. I relation hertil vil den foreslüede bestemmelse i § 31 b i børneloven betyde, at en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde inden barnets fødsel, vil vÌre omfattet af bestemmelsen i § 8, stk. 2, 1. pkt., i børnetilskudsloven, og at bestemmelsen ogsü vil omfatte en kvinde, der ikke har født barnet, og som inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand.

Ovenstüende vil tilsvarende gÌlde for udbetaling af andre offentlige ydelser, der fastlÌgger forÌldres rettigheder og pligter i forhold til deres køn, i forhold til en forÌlder, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte.

2.3. Moderskab
2.3.1. GĂŚldende ret

Det fremgür af § 30 i børneloven, at den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet. Det fremgür süledes klart af bestemmelsen, at den fødende kvinde anses for mor til barnet, selvom barnet er blevet til ved en assisteret reproduktion i form af donation af et Ìg fra en anden kvinde.

Bestemmelsen blev indført med børneloven, jf. lov nr. 460 af 7. juni 2001. Forud for den lov fandtes der ikke bestemmelser om, hvem der skal anses som mor i tilfÌlde, hvor barnet er blevet til ved en Ìgdonation, men i praksis blev den kvinde, der har født et barn, anset som mor til barnet.

I lyset af den pü davÌrende tidspunkt stigende anvendelse af reagensglasteknik med donation af Ìg fra en anden kvinde til opnüelse af graviditet havde bestemmelsen til formül at prÌcisere, at den fødende kvinde anses som mor til barnet, ogsü selvom barnet er blevet til ved en südan Ìgdonation.
Der henvises til punkt 4.2. i bemÌrkningerne til forslaget til børneloven, jf. Folketingstidende 2000-01, tillÌg A, side 61.

Selvom det ikke fremgür af ordlyden af § 30, antages det, at bestemmelsen skal forstüs südan, at den kvinde, der føder et barn, altid anses for mor til barnet, ogsü selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion. Dette er ikke omtalt i bemÌrkningerne til forslaget til børneloven.

Det er sĂĽdan bestemmelsen anvendes i dag, hvor den betragtes som indeholdende en retsgrundsĂŚtning om moderskab i dansk ret.

Bestemmelsen anvendes derfor ogsü i forhold til børn, der fødes i udlandet, ogsü selvom den kvinde, der føder et barn i et andet land, efter loven i det pügÌldende land ikke anses som mor til barnet, f.eks. fordi barnet er blevet til pü grundlag af en surrogataftale. Dette gÌlder alene, nür barnet indrejser i Danmark eller i øvrigt er undergivet danske myndigheders kompetence.

En südan surrogataftale gür typisk ud pü, at et barnløst par aftaler med en kvinde, at hun skal føde et barn til dem. Efter aftalen skal det barnløse par vÌre barnets retlige forÌldre. Det vil süledes ogsü vÌre et led i aftalen, at surrogatmoren i overensstemmelse med loven i hendes bopÌlsland ikke skal vÌre retlig forÌlder til barnet.

Pü grund af bestemmelsen om moderskab i § 30 i børneloven har surrogataftaler ikke retsvirkninger i Danmark. Den kvinde, der føder et barn, anses süledes efter dansk ret altid for mor til barnet.

2.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Formuleringen af § 30 i børneloven er uprÌcis, fordi den ikke udtrykkeligt tager stilling til, hvem der anses for mor til et barn, der ikke er blevet til ved en Ìgdonation. Bestemmelsen tager heller ikke højde for den i punkt 2.1. foreslüede mulighed for at etablere forÌldreskab pü grundlag af insemination.

På den baggrund finder Social- og Ældreministeriet, at § 30 i børneloven bør præciseres sådan, at det fremgår af bestemmelsen, at den kvinde, der føder et barn, anses for mor til barnet.

Ligesom i dag vil bestemmelsen finde anvendelse, uanset hvordan barnet er blevet til, ogsĂĽ selvom barnet er blevet til ved donation af et ĂŚg fra en anden kvinde.

Den foreslüede prÌcisering af bestemmelsen vil ikke Ìndre dens karakter af at indeholde en retsgrundsÌtning i dansk ret om moderskab, der finder anvendelse, uanset hvor barnet er født.

2.3.3. Den foreslĂĽede ordning
Forslaget om at prÌcisere § 30 i børneloven südan, at det fremgür af bestemmelsen, at den kvinde, der føder et barn, anses for mor til barnet, foreslüs gennemført ved at lade henvisningen i bestemmelsen til, at barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, udgü.

Med forslaget lovfÌstes grundsÌtningen om, at den fødende kvinde anses som mor til barnet.

For en nÌrmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 1, nr. 21, og bemÌrkningerne hertil.

2.4. NavneĂŚndring for transpersoner
2.4.1. GĂŚldende ret

Det følger af § 4, stk. 1, i navneloven, at et navn kan tages som efternavn, hvis betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Det fremgür bl.a. af bestemmelsens nr. 6, at et navn kan tages som efternavn, hvis navnet er et efternavn, som ansøgeren har ret til efter de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 1 om efternavne, med Ìndring af en kønsbestemt endelse af dette efternavn, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette.

Efter lovens § 4, stk. 4, 1. pkt., kan et navn ikke tages i medfør af bestemmelsens stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bÌre navnet. Social- og Ìldreministeren kan dog efter bestemmelsens 2. pkt. fastsÌtte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsens 1. pkt.

Det følger af § 7, stk. 1, 1. og 2. pkt., i navneloven, at som efternavn kan man tage en af forÌldrenes fornavne med tilføjelsen -søn eller -datter eller en af forÌldrenes fornavne med en anden tilføjelse, der viser slÌgtskabet, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette. Efter bestemmelsens stk. 2 mü et efternavn efter stk. 1, nr. 1 og 2, ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bÌre navnet. Social- og Ìldreministeren kan dog efter bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., fastsÌtte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsens stk. 2.

Endelig følger det af § 13, stk. 1, i navneloven, at som fornavn kan man tage et navn, der er optaget pü den liste, der er udarbejdet af Familieretshuset, eller som er godkendt af personregisterføreren eller Familieretshuset. Efter bestemmelsens stk. 2 mü et fornavn ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bÌre navnet, men efter bestemmelsens stk. 3, kan social- og Ìldreministeren fastsÌtte nÌrmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske mü ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i bestemmelsens stk. 2.

Bekendtgørelse nr. 365 af 3. marts 2021 om navne (navnebekendtgørelsen) indeholder i § 12 bestemmelser, der udmønter social- og Ìldreministerens hjemmel til efter § 4, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 3, 2. pkt. og § 13, stk. 3, i navneloven at fastsÌtte bestemmelser om fravigelse af forbuddet mod navne, der er kønsbestemte.

Det fremgür af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke mü betegne det modsatte køn, jf. § 4, stk. 4, 1. pkt., § 7, stk. 2, og § 13, stk. 2, i navneloven, vurderer det multidisciplinÌre team ved henholdsvis Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel eller ganske mü ligestilles hermed. Hvis vurderingen fra det multidisciplinÌre team giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske mü ligestilles hermed, kan der efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, indhentes en supplerende udtalelse fra RetslÌgerüdet.

En transseksuel (transperson), der har gennemført juridisk kønsskifte, jf. punkt 2.2.1.1.1., kan tage et navn, der passer til det registrerede køn efter juridisk kønsskifte, uden at betingelserne for navneÌndring i § 12 i navnebekendtgørelsen er opfyldt. Reglerne i navnelovgivningen om navneÌndring for transseksuelle (transpersoner) finder derfor i dag alene anvendelse for transseksuelle (transpersoner) og personer, der ganske mü ligestilles hermed, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte.

I forbindelse med indførelsen af mulighed for juridisk kønsskifte blev det ikke overvejet at Ìndre reglerne om navneÌndring for transpersoner.

2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
I Danmark bør alle mennesker vÌre ligevÌrdige og mødes med respekt, uanset deres kønsidentitet.
Unødige restriktioner i at kunne leve i overensstemmelse med sin kønsidentitet bør derfor undgüs.

En transperson kan i dag gennemføre juridisk kønsskifte ved at afgive erklÌring om, at ønsket om juridisk kønsskifte er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, mens en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, men som alene ønsker f.eks. et fornavn, der passer til sin kønsidentitet, kun kan fü dette navn, hvis der udarbejdes en erklÌring, der dokumenterer, at den pügÌldende er transseksuel eller ganske mü ligestilles hermed.

Det er på den baggrund Social- og Ældreministeriets opfattelse, at processen for, at man som transperson kan få et fornavn, der passer til ens kønsidentitet, bør forenkles sådan, at navneændringen kan ske på grundlag af en erklæring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Det bemÌrkes, at i lovforslaget anvendes betegnelsen transperson i stedet for transkønnet, da transperson er en mere korrekt betegnelse for den gruppe personer, der er omfattet af reglerne i navneloven om personer, der ønsker et navn, der betegner det modsatte køn.

2.4.3. Den foreslĂĽede ordning
Forslaget om Ìndring af et navn til et navn, der betegner det modsatte køn, foreslüs gennemført ved, at der som § 4, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 2 og 13, stk. 2, i navneloven indsÌttes bestemmelser, hvorefter bestemmelserne i lovens § 4, stk. 4, 1. pkt., § 7, stk. 2, og § 13, stk. 2, om, at fornavne og efternavne ikke mü betegne det modsatte køn, ikke gÌlder, nür ansøgeren erklÌrer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Som konsekvens heraf foreslüs § 4, stk. 4, 2. pkt., § 7, stk. 3, 2. pkt., og § 14, stk. 3, i navneloven ophÌvet. Endvidere vil § 12 i navnebekendtgørelsen skulle ophÌves.

Forslaget vil betyde, at en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, kan fü et navn, der passer til den pügÌldendes kønsidentitet, ved at erklÌre, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Der vil süledes ikke lÌngere vÌre en betingelse for navneÌndringen, at der indhentes en erklÌring om, at den pügÌldende er transseksuel el.lign.

For en nÌrmere beskrivelse af forslaget henvises til lovforslagets § 2, nr. 1-5, og bemÌrkningerne hertil.

3. LigestillingsmĂŚssige konsekvenser
Forslagene om forenkling af registreringen af medmoderskab og om forenkling af transpersoner adgang til at antage et navn, der svarer til deres kønsidentitet, vil medføre øget ligestilling i relation til kønsidentitet.

Forslaget om forenkling af registreringen af medmoderskab vil endvidere medføre øget ligestilling for en kvindelig forÌlder, der er ÌgtefÌlle eller registreret partner til en person, der føder et barn.
Det skyldes, at den kvindelige partner vil kunne fü sit medmoderskab registreret pü samme nemme müde, som en mandlig forÌlder, der er ÌgtefÌlle til en person, der føder et barn.

4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Danmark har tilsluttet sig FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, herunder verdensmål 5 om ligestilling mellem
kønnene. Efter delmül 5.1 skal alle former for diskrimination af alle kvinder og piger stoppes.

Forslaget om smidiggørelse af registreringen af medmoderskab vil medvirke til opfyldelse af delmül 5.1, og det vurderes derfor, at lovforslaget vil have positive konsekvenser for Danmarks opfyldelse af verdensmül 5 om ligestilling mellem kønnene.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Gennemførelse af forslaget om smidiggørelse af registeringen af medmoderskab vil medføre en merudgift for staten pü 0,2 mio. kr. i 2022 til mindre tilpasninger af Kirkeministeriets eksisterende it-systemer südan, at personregisterførerne kan behandle sager om medmoderskab. Registreringen af medmoderskab vil süledes flytte fra Familieretshuset til personregisterførerne. Antallet af sager herom er begrÌnset og vil kunne hündteres inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Gennemførelse af forslaget om transpersoner, der bliver forÌldre, vil krÌve en mindre tilretning af køn, der er registreret i CPR-systemet, idet teksten i det ene forÌldrefelt i køn, der er registreret i CPR skal Ìndres. Udgifterne hertil vil blive afholdt inden for Indenrigs- og Boligministeriets ramme.

Gennemførelse af forslaget om navneÌndring i overensstemmelse med ansøgerens kønsidentitet vil betyde, at Familieretshuset vil have et ressourcebehov pü 0,1 mio. kr. mindre end i dag, hvorfor Familieretshusets ramme nedjusteres med 0,1 mio. kr. ürligt fra og med 2022. Mindreudgiften skyldes, at Familieretshuset ikke lÌngere vil skulle indhente en erklÌring fra Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital om ansøgeren.

Da lovforslaget alene indeholder justeringer af allerede eksisterende ordninger, vil der ikke vĂŚre implementeringskonsekvenser af betydning for de involverede myndigheder.

Forslaget vil ikke have digitaliseringsrelaterede konsekvenser, bortset fra kravet om at blanket om aftale om forÌldreskab efter insemination skal indsendes til Familieretshuset ved Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning.

I relation til principperne for digitaliseringsklar lovgivning opfylder lovforslaget princippet om klare og enkle regler, men lovforslaget opfylder ikke princippet om automatisk sagsbehandling.
Dette skyldes, at det er nødvendigt, at de involverede myndigheder behandler hver sag individuelt, hvilket indebÌrer faglige skøn, hvorfor der ikke kan sagsbehandles efter objektive kriterier. De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for lovforslaget.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke konsekvenser for erhvervslivet m.v.

7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at medføre positive administrative konsekvenser for borgerne, idet forslaget vil forenkle büde registreringen af medmoderskab og transpersoners adgang til at antage et navn, der svarer til deres kønsidentitet, ligesom forÌldre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden fødslen af et barn, vil blive betegnet som forÌldre i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte.

Med den foreslüede smidiggørelse af reglerne om medmoderskab vil det blive muligt at fü registreret medmoderskab i forbindelse med barnets fødsel pü samme müde som ved registrering af faderskab. Dette vil betyde, at medmoderskab vil kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion med deltagelse af en sundhedsperson, men ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson og uden fremlÌggelse af dokumentation for, hvordan barnet er blevet til. Medmoderskab vil süledes kunne etableres pü baggrund af insemination, og barnets medmor vil nemt kunne blive retlig forÌlder til barnet fra barnets fødsel.

I dag er det forÌldrenes medfødte køn ved barnets fødsel, der er styrende for, om forÌldrene efter børneloven anses for mor, far eller medmor til deres barn. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, anses for barnets mor, og den pügÌldende registreres derfor i køn, der er registreret i CPR m.v. som mor til barnet, ligesom den pügÌldende omfattes af børnelovens bestemmelser ud fra sit medfødte køn.

Forslaget om at betegne forÌldre, der har gennemført juridisk kønsskifte, som forÌldre pü en müde, som afspejler det juridiske kønsskifte, vil have positive administrative konsekvenser for de omhandlede forÌldre. Dette skyldes, at tilvÌrelsen i mange situationer vil blive lettere for disse forÌldre, nür der er overensstemmelse mellem deres fysiske fremtrÌden og deres personnummer og betegnelse som forÌlder i offentlige dokumenter. Forslaget vil süledes bidrage til anerkendelsen af personer, der har gennemført juridisk kønsskifte.

Den foreslüede forenkling af proceduren for transpersoner, der ønsker at Ìndre deres navn, vil betyde, at en ansøgning om et navn, der betegner det modsatte køn i forhold til ansøgeren, vil kunne imødekommes hurtigere og nemmere, da der alene vil blive stillet krav om, at ansøgeren skriftligt erklÌrer at opleve sig som tilhørende det modsatte køn. Der vil süledes ikke lÌngere skulle indhentes en erklÌring om, at ansøgeren er transseksuel.

8. KlimamĂŚssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamĂŚssige konsekvenser

9. Miljø- og naturmÌssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- og naturmÌssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. juni 2021 til den 18. august 2021 vÌret sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Advokatrüdet, Amnesty International, byretterne, Danmarks Kordegneforening, Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Den Danske Dommerforening, Departementet for Børn, Unge, Familie og Justitsomrüdet (Grønland), DommerfuldmÌgtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Familieretshuset, Foreningen af Advokater og AdvokatfuldmÌgtige, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, KL, LGBT+ Danmark, LGBT komiteen, Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Provsteforeningen, PrÌsteforeningen, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsombudsmanden i Grønland, Socialministeriet (FÌrøerne), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Vestre Landsret og Østre Landsret.

12. Sammenfattende skema

  Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør Ingen)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(Hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør Ingen)
Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Gennemførelse af forslaget om
navneÌndring i overensstemmelse med ens kønsidentitet vil betyde, at Familieretshuset har et ressourcebehov pü 0,1 mio. kr. mindre end i dag, hvorfor Familieretshusets ramme vil blive nedjusteret med 0,1 mio. kr. ürligt fra og med 2022.
Gennemførelse af forslaget
om smidiggørelse af registeringen af medmoderskab vil medføre en merudgift for staten pü 0,2 mio. kr. i 2022 til it-tilretninger hos Kirkeministeriet.
Implementerings konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget vil medføre
positive administrative konsekvenser for borgerne, da registrering af medmoderskab og transpersoners adgang til at antage et navn, der svarer til deres kønsidentitet, vil blive forenklet. Derudover vil forÌldre, der har gennemført juridisk kønsskifte inden fødslen af et barn, efter børneloven blive betegnet som forÌldre i overensstemmelse med det nye køn.
Ingen
KlimamĂŚssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmÌssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for implementering af erhvervsrettet EUregulering/GĂĽr videre end minimumskrav i EU-regulering (sĂŚt X) Ja Nej
X

BemĂŚrkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1

[Børneloven]

Til nr. 1 [§ 1 a, stk. 1]

Det følger af § 1 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sÌddonor som far til barnet, nür betingelserne i lovens § 27 a, stk. 1, er opfyldt. Efter bestemmelsens 2. pkt. foretages registreringen af faderskabet af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.

Registrering af faderskab efter § 1 a i børneloven sker efter § 7 i faderskabsbekendtgørelsen pü grundlag af en blanket med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklÌring om faderskab, jf. § 27 a, stk. 1, i børneloven.

Det foreslüs, at anvendelsesomrüdet for § 1 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven udvides südan, at sÌddonor ogsü vil kunne registreres som far til barnet, hvis betingelserne i den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven er opfyldt.

Det følger af de foreslüede bestemmelser i § 27 a, stk. 3 og 5, at nür en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet insemineret med en kendt mands sÌd uden deltagelse af en sundhedsperson, vil manden som udgangspunkt skulle anses som barnets far, hvis han har erklÌret, at han skal vÌre barnets far.

Den foreslüede Ìndring af § 1 a, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at i en situation, hvor et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, og hun er blevet insemineret med en kendt mands sÌd uden deltagelse af en sundhedsperson, vil sÌddonor kunne registreres som far til barnet, nür betingelserne i den foreslüede § 27 a, stk. 3, for at anse ham som far til barnet er opfyldt. Dette vil ogsü gÌlde, selvom kvinden er gift eller har en registreret partner, der efter § 3 b i børneloven, som foreslüet Ìndret ved lovforslagets § 1, nr. 7, anses som medmor til barnet.

Med forslaget vil sĂŚddonoren kunne registreres som far til barnet, nĂĽr barnet er blevet til ved insemination foretaget uden deltagelse af en sundhedsperson.

Som følge af forslaget vil faderskabsbekendtgørelsen skulle Ìndres südan, at registrering af faderskab efter § 1 a i børneloven ogsü kan ske pü grundlag af den blanket om insemination og faderskab, som parterne efter den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, jf. stk. 5, i børneloven vil skulle indsende til Familieretshuset.

Den foreslüede Ìndring af § 1 a, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslüede nye bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven. Det følger af denne bestemmelse, at nür en kvinde er blevet insemineret med sÌd fra en kendt sÌddonor uden deltagelse af en sundhedsperson, vil sÌddonor skulle anses som barnets far, hvis sÌddonor, moren og hendes kvindelige ÌgtefÌlle eller registrerede partner er enige herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslüede nye bestemmelse i § 27 a, stk. 3 og 5, i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 2 [§ 1 a, stk. 2]
Det følger af § 1 a, stk. 1, i børneloven, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sÌddonor som far til barnet, nür betingelserne i lovens § 27 a, stk. 1, er opfyldt. Registreringen af faderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel. Ifølge lovens § 1 a, stk. 2, finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis sÌddonoren er død før barnets fødsel, men efter at moren har modtaget behandling med assisteret reproduktion.

Det foreslüs at udvide anvendelsesomrüdet for § 1 a, stk. 2, i børneloven til ogsü at omfatte situationer, hvor moren er blevet insemineret.

Den foreslüede Ìndring af § 1 a, stk. 2, er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 18, foreslüede Ìndringer af § 1, stk. 1, 1. pkt., i børneloven og den foreslüede nye bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at nür en kvinde er blevet insemineret med sÌd fra en kendt sÌddonor uden deltagelse af en sundhedsperson, anses og registreres sÌddonor som barnets far, hvis sÌddonor, moren og hendes kvindelige ÌgtefÌlle eller registrerede partner er enige herom.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 18, foreslüede Ìndringer af § 1, stk. 1, 1. pkt., i børneloven og foreslüede nye bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 3 [1 a, stk. 3]
Det følger af § 1 a, stk. 1, i børneloven, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sÌddonor som far til barnet, nür betingelserne i lovens § 27 a, stk. 1, er opfyldt. Registreringen af faderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel. Ifølge lovens § 1 a, stk. 2, finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis sÌddonoren er død før barnets fødsel, men efter at moren har modtaget behandling med assisteret reproduktion.

Efter lovens § 1 a, stk. 3, nr. 1, gÌlder bestemmelserne i lovens § 1 a, stk. 1 og 2, bl.a. ikke, hvis moren inden for de sidste 10 müneder før barnets fødsel har vÌret gift eller registreret partner med en anden end den kvinde, der har givet samtykke efter lovens § 27 a, stk. 1, uden at vÌre separeret.

Det følger af § 27 a, stk. 1, i børneloven, at nür en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sÌd af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis manden skriftligt har erklÌret, at han skal vÌre barnets far. Dette gÌlder dog ikke, hvis de tre parter skriftligt erklÌrer, at ÌgtefÌllen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal vÌre barnets medmor. Herefter anses ÌgtefÌllen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.

Det foreslüs, at § 1 a, stk. 3, nr. 1, i børneloven Ìndres südan, at henvisningen til den gÌldende bestemmelse i § 27 a, stk. 1, i børneloven udvides til ogsü at omfatte henvisning til den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven.

Med den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, fastslüs det, at nür en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet insemineret med en kendt mands sÌd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som udgangspunkt som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, og han skriftligt har erklÌret, at han skal vÌre barnets far.

Den foreslüede Ìndring § 1 a, stk. 3, nr. 1, vil betyde, at i en situation, hvor moren er blevet insemineret med en kendt mands sÌd uden deltagelse af en sundhedsperson, og hvor betingelserne for at registrere sÌddonor som far til barnet efter lovens § 1 a, stk. 1 eller 2, som foreslüet Ìndret ved lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, er opfyldt, vil registreringen alligevel ikke kunne ske, hvis moren inden for de sidste 10 müneder før barnets fødsel har vÌret gift eller registreret partner med en anden end den kvinde, der har givet samtykke til faderskabet efter den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, og moren og den pügÌldende kvinde ikke har vÌret separeret.

Den foreslüede Ìndring af § 1 a, stk. 3, nr. 1, er en konsekvens af den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslüede nye bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven. Det følger af denne bestemmelse, at nür en kvinde er blevet insemineret med en kendt mands sÌd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som udgangspunkt som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, og skriftligt har erklÌret, at han skal vÌre barnets far. Den foreslüede bestemmelse svarer indholdsmÌssigt til den gÌldende bestemmelse i § 27 a, stk. 1, dog med den forskel, at moren i den gÌldende bestemmelse ikke er blevet insemineret, men behandlet med assisteret reproduktion.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 1, 2 og 18, foreslüede Ìndringer af § 1 a, stk. 1 og 2, i børneloven samt den foreslüede nye bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 4 [§ 3 a, stk. 1, 1. pkt.,]
Det følger af § 1, stk. 1, i børneloven, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en mand, anses Ìgtemanden som udgangspunkt som far til barnet.

Det fremgür af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ÌgtefÌllen eller partneren som udgangspunkt som medmor til barnet, nür betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Det følger af § 27 i børneloven, at nür en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, anses hendes kvindelige ÌgtefÌlle eller registrerede partner som barnets medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal vÌre skriftligt og indeholde en erklÌring om, at kvinden skal vÌre barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sÌd af en sundhedsperson, kan parret og sÌddonor efter § 27 a, stk. 2, i børneloven aftale, at morens ÌgtefÌlle eller registrerede partner skal vÌre barnets medmor. Det er en betingelse herfor, at de tre parter skriftligt har erklÌret, at ÌgtefÌllen eller den registrerede partner skal vÌre barnets medmor.

Efter § 11 i faderskabsbekendtgørelsen registreres medmoderskab efter § 3 a i børneloven pü grundlag af oplysninger om Ìgteskabet eller partnerskabet og blanketten med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklÌring om medmoderskab, jf. § 27 eller § 27 a, stk. 2, i børneloven.

Det foreslüs, at i § 3 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven udgür bestemmelsen om, at betingelserne i § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven skal vÌre opfyldt for, at et medmoderskab kan registreres. I stedet indsÌttes en bestemmelse om, at morens kvindelige ÌgtefÌlle eller registrerede partner anses som medmor til barnet.

Den foreslüede Ìndring af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., vil betyde, at nür moren ved fødslen har en kvindelig ÌgtefÌlle eller registreret partner, anses ÌgtefÌllen eller partneren som udgangspunkt automatisk som medmor til barnet, süledes at medmoderskabet umiddelbart kan registreres. Det vil herefter ikke lÌngere vÌre en betingelse for registrering af medmoderskab, at der fremlÌgges dokumentation for, at ÌgtefÌllen eller den registrerede partner efter de gÌldende bestemmelser i § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven anses som medmor til barnet. Som en konsekvens af dette vil medmoderskab kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson. Medmoderskab vil süledes kunne registreres, selvom barnet er blevet til ved insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson.

Det bemÌrkes, at den blanket om medmoderskab, som parterne efter de gÌldende bestemmelser i § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven og de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5, i børneloven skal underskrive, ikke skal fremlÌgges til brug for registreringen af medmoderskabet.

Begrundelsen for forslaget er, at der bør gÌlde samme regler for registrering af medmoderskab som for registrering af faderskab. To kvinder, der sammen ønsker at fü et barn, bør süledes kunne fü medmoderskabet registreret pü samme nemme müde, som nür et heteroseksuelt Ìgtepar für registreret faderskabet til deres barn. Er de to kvinder gift eller registrerede partnere, bør medmoderskabet derfor kunne registreres pü grundlag af oplysninger om Ìgteskabet eller partnerskabet. Pü den müde ligestilles registrering af medmoderskab og faderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til den ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslüede Ìndring af § 3 a, stk. 1, 2. pkt., i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 5 [§ 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt.,]
Det følger af § 1, stk. 1, i børneloven, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en mand, anses Ìgtemanden som udgangspunkt som far til barnet. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand efter lovens § 2 som far til barnet, hvis han og moren skriftligt erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Efter büde § 1 og § 2 foretages registreringen af faderskabet af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Det fremgür af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ÌgtefÌllen eller partneren som udgangspunkt som medmor til barnet, nür hun anses for medmor til barnet efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2.
Efter lovens § 3 a, stk. 1, 2. pkt., foretages registreringen af medmoderskabet af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.

Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde efter § 3 b, stk. 1, 1. pkt., i børneloven som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og hun anses for medmor til barnet efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2. Efter lovens § 3 b, stk. 1, 2. pkt., foretages registreringen af medmoderskabet af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.

Det foreslüs, at § 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., i børneloven Ìndres südan, at registreringen af medmoderskabet ikke foretages af Familieretshuset, men af personregisterføreren, og at registreringen af medmoderskabet ikke foretages i forbindelse med barnets fødsel, men i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

De foreslüede Ìndringer af 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., vil betyde, at registrering af et medmoderskab fremover vil blive foretaget af personregisterføreren.

Begrundelsen for forslaget er, at der bør gÌlde samme regler for registrering af medmoderskab som for registrering af faderskab. To kvinder, der sammen ønsker at fü et barn, bør süledes kunne fü medmoderskabet registreret pü samme nemme müde, som nür et heteroseksuelt par für registreret faderskabet til deres barn. Medmoderskab bør derfor ligesom faderskab kunne registreres af personregisterføreren. Pü den müde ligestilles registrering af medmoderskab og faderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 4 og 7, foreslüede Ìndringer af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., og § 3 b, stk. 1, 1. pkt., i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 6 [§ 3 a, stk. 3,]
Det følger af § 1, stk. 1, i børneloven, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en mand, anses Ìgtemanden som udgangspunkt som far til barnet. Registreringen af faderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel. Efter lovens § 1, stk. 3, finder bestemmelsen i stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis Ìgtemanden er død inden for de sidste 10 müneder før barnets fødsel.

Det fremgür af § 3 a, stk. 1, i børneloven, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ÌgtefÌllen eller partneren som medmor til barnet, nür betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt. Registreringen af medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel. Efter lovens § 3 a, stk. 3, finder bestemmelsen i § 3 a, stk. 1, tilsvarende anvendelse, hvis ÌgtefÌllen eller den registrerede partner er død før barnets fødsel, men efter at moren har modtaget behandling med assisteret reproduktion, og betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, dog med forbehold for bestemmelsen i lovens § 3 a, stk. 4.

Det følger af § 27 i børneloven, at nür en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, anses hendes kvindelige ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner som barnets medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal vÌre skriftligt og indeholde en erklÌring om, at kvinden skal vÌre barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sÌd af en sundhedsperson, kan parret og sÌddonor efter § 27 a, stk. 2, i børneloven aftale, at morens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner, skal vÌre barnets medmor. Det er en betingelse herfor, at de tre parter skriftligt har erklÌret, at morens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner skal vÌre barnets medmor.

Efter § 3 a, stk. 4, i børneloven gÌlder bestemmelsen i lovens § 1, stk. 3, jf. stk. 1, ikke, hvis ÌgtefÌllerne eller de registrerede partnere pü dødstidspunktet var separerede, moren inden for de sidste 10 müneder før barnets fødsel har vÌret gift eller registreret partner med en anden mand eller kvinde uden at vÌre separeret, eller moren anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.

Det foreslüs, at § 3 a, stk. 3, i børneloven affattes südan, at bestemmelsen i lovens § 3 a, stk. 1, tilsvarende finder anvendelse, hvis ÌgtefÌllen eller den registrerede partner er død inden for de sidste 10 müneder før barnets fødsel, dog med forbehold for bestemmelsen i lovens § 3 a, stk. 4.

Ved lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, foreslüs § 3 a, stk. 1, i børneloven Ìndret südan, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, anses ÌgtefÌllen eller partneren som medmor til barnet, og südan, at registreringen af medmoderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Herefter vil den foreslüede nyaffattelse af lovens § 3, stk. 3, betyde, at hvis morens kvindelige ÌgtefÌlle eller registrerede partner afgür ved døden inden for 10 müneder før barnets fødsel, vil ÌgtefÌllen eller den registrerede partner i overensstemmelse med de foreslüede Ìndringer af § 3 a, stk. 1, anses som medmor til barnet, hvorfor personregisterføreren kan registrere medmoderskabet i forbindelse med registreringen af barnets fødsel. Det vil süledes ikke lÌngere vÌre en betingelse for registrering af medmoderskab, at der fremlÌgges dokumentation for, at ÌgtefÌllen eller den registrerede partner efter § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven anses som medmor til barnet. Som en konsekvens af dette vil medmoderskab kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson.

Den foreslüede Ìndring af § 3 a, stk. 3, er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 16 og 18, foreslüede Ìndringer af § 3 a, stk. 1, i børneloven og foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 4, i børneloven. Det følger af disse Ìndringer og nye bestemmelser, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes kvindelige ÌgtefÌlle eller registrerede partner som barnets medmor, hvorefter personregisterføreren registrerer medmoderskabet i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 16 og 18, foreslüede Ìndringer af § 3 a, stk. 1, i børneloven og foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 7 [§ 3 b, stk. 1, 1. pkt., og § 3 b, stk. 2]

Det følger af § 2, stk. 1, i børneloven, at fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand som far til barnet, hvis han og moren skriftligt erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registrering af faderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registrering af barnets fødsel. Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en mand i forbindelse med registreringen af barnets fødsel efter lovens § 2, stk. 2, registreres som far til barnet, hvis han og moren sammen skriftligt erklÌrer, at de ønsker ham registreret som faderen.

Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde efter § 3 b, stk. 1, i børneloven som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt. Hvis barnet er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en kvinde i forbindelse med registreringen af barnets fødsel efter lovens § 3 b, stk. 2, registreres som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklÌrer, at de ønsker hende registreret som medmor, og betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Det følger af § 27 i børneloven, at nür en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, anses hendes kvindelige ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner som barnets medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal vÌre skriftligt og indeholde en erklÌring om, at kvinden skal vÌre barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sÌd af en sundhedsperson, kan parret og sÌddonor efter § 27 a, stk. 2 i børneloven aftale, at morens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner, skal vÌre barnets medmor. Det er en betingelse herfor, at de tre parter skriftligt har erklÌret, at morens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner skal vÌre barnets medmor.

Efter § 12 i faderskabsbekendtgørelsen registreres medmoderskab efter § 3 b i børneloven pü grundlag af en omsorgs- og ansvarserklÌring og en blanket med samtykke til behandling med assisteret reproduktion og erklÌring om medmoderskab, jf. § 27 eller § 27 a, stk. 2, i børneloven.

Det foreslüs, at i § 3 b, stk. 1, 1. pkt., og § 3 b, stk. 2, i børneloven udgür bestemmelsen om, at betingelserne i § 27 og 27 a, stk. 2, i børneloven skal vÌre opfyldt for, at et medmoderskab kan registreres.

Forslaget vil betyde, at nür moren ved fødslen er ugift, anses en kvinde som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.

Forslaget vil ogsü betyde, at dette ligeledes vil gÌlde, hvis barnet er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted.

Det vil herefter ikke lÌngere vÌre en betingelse for registrering af medmoderskab, at der fremlÌgges dokumentation for, at den kvinde, der sammen med moren indgiver en omsorgs- og ansvarserklÌring, efter de gÌldende bestemmelser i § 27 og § 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet. Som en konsekvens af dette vil medmoderskab kunne registreres, selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson. Medmoderskab vil süledes kunne registreres, selvom barnet er blevet til ved insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson.

Det bemÌrkes, at den blanket om medmoderskab, som parterne efter de gÌldende bestemmelser i § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven og de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 4, jf. stk. 5, i børneloven skal underskrive, ikke skal fremlÌgges til brug for registreringen af medmoderskabet.

Begrundelsen for forslaget er, at der bør gÌlde samme regler for registrering af medmoderskab som for registrering af faderskab. To kvinder, der sammen ønsker at fü et barn, bør süledes kunne fü medmoderskabet registreret pü samme nemme müde, som nür et heteroseksuelt ugift par für registreret faderskabet til deres barn. Er de to kvinder ikke gift med hinanden eller registrerede partnere, bør medmoderskabet derfor kunne registreres pü grundlag af omsorgs- og ansvarserklÌring. Pü den müde ligestilles registrering af medmoderskab og faderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til den ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslüede Ìndring af § 3 b, stk. 1, 2. pkt., i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 8 [§ 8, stk. 1, 2. pkt., og § 16, 1. pkt.]
I de situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er registreret inden for 4 uger efter fødslen, rejser Familieretshuset efter § 7 i børneloven sag om faderskab og medmoderskab.

Moren har til brug for Familieretshusets behandling af sagen en oplysningspligt, jf. lovens § 8, stk. 1. Det fremgür af denne bestemmelse, at moren som udgangspunkt skal oplyse, hvem der er eller kan vÌre barnets far. Hun skal endvidere oplyse, om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan vÌre blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til behandlingen.

I nogle situationer indbringer Familieretshuset sagen for familieretten til afgørelse eller til prøvelse af en afgørelse om faderskab og medmoderskab, som Familieretshuset har truffet. Under familierettens behandling af sagen har moren en tilsvarende oplysningspligt. Det fremgür süledes af § 16, 1. pkt., i børneloven, at moren under retssagen har pligt til at afgive forklaring om, hvem der er eller kan vÌre barnets far, og om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan vÌre blevet til ved denne behandling, og i givet fald hvem der har samtykket til behandlingen.

Det foreslüs, at morens oplysningspligt efter § 8, stk. 1, 2. pkt., i børneloven udvides til ogsü at omfatte pligt til at oplyse, om hun er blevet insemineret, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til inseminationen.

Endvidere foreslüs det, at morens oplysningspligt efter § 16, 1. pkt., i børneloven udvides til ogsü at omfatte forklaring om, om hun er blevet insemineret, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til inseminationen.

De foreslüede Ìndringer af § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 16, 1. pkt., er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner eller sÌddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 9 [§ 8, stk. 4]
I de situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er registreret inden for 4 uger efter fødslen, rejser Familieretshuset efter § 7 i børneloven sag om faderskab og medmoderskab. Moren har til brug for Familieretshusets behandling af sagen en oplysningspligt, jf. lovens § 8, stk. 1. Det fremgür af denne bestemmelse, at moren skal oplyse, hvem der er eller kan vÌre barnets far. Hun skal endvidere oplyse, om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan vÌre blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til behandlingen.

Denne oplysningspligt gÌlder dog bl.a. ikke, hvis bestemmelsen i § 8, stk. 4, i børneloven finder anvendelse.

Er moren blevet behandlet med assisteret reproduktion, og er faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a i børneloven, eller er faderskab eller medmoderskab anerkendt efter barnets fødsel efter lovens § 14, stk. 1, fremgür det af lovens § 8, stk. 4, at bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1, om morens oplysningspligt kun gÌlder, hvis det mü anses for vÌsentligt bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved denne behandling.

Det foreslüs, at anvendelsesomrüdet for § 8, stk. 4, i børneloven udvides til ogsü at omfatte situationer, hvor moren er blevet insemineret.

De foreslüede Ìndringer af § 8, stk. 4, i børneloven vil betyde, at bestemmelsen i lovens § 8, stk. 1, om morens oplysningspligt kun vil gÌlde, hvis det mü anses for vÌsentligt bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved, at moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion eller er blevet insemineret.

Den foreslüede Ìndring af § 8, stk. 4, er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner eller sÌddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 10 [§ 14, stk. 1]
Ifølge § 14, stk. 1, i børneloven kan en mand anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moren erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Tilsvarende kan en kvinde ved en omsorgs- og ansvarserklÌring anerkende medmoderskabet til et barn, hvis betingelserne i lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.

Det følger af § 27 i børneloven, at nür en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, anses hendes kvindelige partner som barnets medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal vÌre skriftligt og indeholde en erklÌring om, at kvinden skal vÌre barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der har en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sÌd af en sundhedsperson, kan parret og sÌddonor efter § 27 a, stk. 2, i børneloven aftale, at morens partner skal vÌre barnets medmor. Det er en betingelse herfor, at de tre parter skriftligt har erklÌret, at morens partner skal vÌre barnets medmor.

Det foreslüs, at i § 14, stk. 1, 3. pkt., i børneloven udgür bestemmelsen om, at betingelserne i § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven skal vÌre opfyldt for, at et medmoderskab kan anerkendes.

Den foreslüede Ìndring af § 14, stk. 1, 3. pkt., vil betyde, at det ikke vil vÌre en betingelse foranerkendelse af medmoderskab ved en omsorgs- og ansvarserklÌring, at der fremlÌgges dokumentation for, at den kvinde, der sammen med moren indgiver en omsorgs- og ansvarserklÌring, efter § 27 og § 27 a, stk. 2, i børneloven anses som medmor til barnet. Som en konsekvens af dette vil medmoderskab kunne anerkendes, selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson. Medmoderskab vil süledes kunne anerkendes, selvom barnet er blevet til ved insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson.

Den foreslüede Ìndring af § 14, stk. 1, 3. pkt., er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner eller sÌddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til inseminationen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 11 [§ 14, stk. 2-6]
Det følger af § 14, stk. 2, i børneloven, at en mand, som har haft seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, kan anerkende faderskabet, hvis moren efter det oplyste i denne periode ikke har haft seksuelt forhold til andre mÌnd, og hun ikke er blevet behandlet med assisteret reproduktion med donorsÌd fra en anden mand, eller manden utvivlsomt er barnets far.

Efter § 14, stk. 3, i børneloven kan en mand gennem en omsorgs- og ansvarserklÌring anerkende faderskabet, selvom det er oplyst, at moren i den periode, hvor hun blev gravid, havde seksuelt forhold til andre mÌnd, eller hun var blevet behandlet med assisteret reproduktion med donorsÌd fra en anden mand. Anerkendelsen skal tiltrÌdes af sagens øvrige parter.

Efter § 14, stk. 4, i børneloven kan en mand, der efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1, om assisteret reproduktion anses som barnets far, anerkende faderskabet.

Efter § 14, stk. 5, i børneloven kan en kvinde anerkende medmoderskabet til et barn, hvis hun efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1, om assisteret reproduktion anses som barnets medmor.

Har moren i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til en mand, følger det af § 14, stk. 6, i børneloven, at en kvinde, der efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, kan anerkende medmoderskabet, hvis hun og moren erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Dette gÌlder ogsü i tilfÌlde, hvor moren i den periode, hvor hun blev gravid, er blevet behandlet med assisteret reproduktion, og hvor en anden har givet samtykke til behandlingen og erklÌret at ville vÌre far eller medmor til barnet. Anerkendelsen skal tiltrÌdes af sagens øvrige parter.

Det foreslüs, at § 14, stk. 2, nr. 1, § 14, stk. 3, 1. pkt., § 14, stk. 4, nr. 1, § 14, stk. 5, og § 14, stk. 6, 2. pkt., i børneloven Ìndres südan, at henvisningerne til behandlingen med assisteret reproduktion udvides til ogsü at omfatte situationer, hvor moren er blevet insemineret.

Forslaget er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner eller sÌddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 12 og 13 [§ 14, stk. 4-6, og § 20, stk. 4 og 5]
Efter § 14, stk. 4, i børneloven kan en mand anerkende faderskabet til et barn, hvis han efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1, om faderskab ved assisteret reproduktion anses som barnets far.

Efter § 14, stk. 5, i børneloven kan en kvinde tilsvarende anerkende medmoderskabet til et barn, hvis hun efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, om medmoderskab ved assisteret reproduktion anses som barnets medmor.

Har moren i den periode, hvor hun blev gravid, haft et seksuelt forhold til en mand, følger det af § 14, stk. 6, 1. pkt., i børneloven, at en kvinde, der efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, kan anerkende medmoderskabet, hvis hun og moren erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Efter bestemmelsens 2. pkt. gÌlder dette ogsü i tilfÌlde, hvor moren i den periode, hvor hun blev gravid, er blevet behandlet med assisteret reproduktion, og hvor en anden har givet samtykke til behandlingen og erklÌret at ville vÌre far eller medmor til barnet. Anerkendelsen skal efter bestemmelsens 3. pkt. tiltrÌdes af sagens øvrige parter.

§ 20 i børneloven indeholder betingelserne for at trÌffe afgørelse om faderskab og medmoderskab i situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er blevet registreret eller anerkendt.

I situationer, hvor barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, følger det af § 20, stk. 4, i børneloven, at der kan trÌffes afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet. Tilsvarende følger det af lovens § 20, stk. 5, at der kan trÌffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter lovens § 27 eller § 27 a, stk. 1, anses som far til barnet.

Det følger af § 27 i børneloven, at nür en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal vÌre skriftligt og indeholde en erklÌring om, at manden skal vÌre barnets far, eller at kvinden skal vÌre barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sÌd af en sundhedsperson, kan parret og sÌddonor efter § 27 a i børneloven aftale, om manden skal anses som barnets far (bestemmelsens stk. 1), eller om morens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner, skal vÌre barnets medmor (bestemmelsens stk. 2). Det er i begge situationer en betingelse, at parterne skriftligt har givet samtykke til behandlingen. Derudover skal manden i den første situation skriftligt have erklÌret, at han skal vÌre barnets far, mens alle tre involverede i den sidste situation skriftligt skal have erklÌret, at morens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner skal vÌre barnets medmor.

Det foreslüs, at i § 14, stk. 4, og § 20, stk. 5, i børneloven udvides henvisningen til § 27 a, stk. 1, i børneloven südan, at der ogsü henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslüede nye bestemmelse i § 27 a, stk. 3, i børneloven. Videre foreslüs det, at i § 14, stk. 5, § 14, stk. 6, 1. pkt., og § 20, stk. 4, i børneloven udvides henvisningen til § 27 a, stk. 2, i børneloven südan, at der ogsü henvises til den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, i børneloven.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet insemineret med en kendt mands sæd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, hvis manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, jf. dog den foreslåede bestemmelse i § 27 a, stk. 4. Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal have givet skriftligt samtykke til inseminationen.

Efter den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, gÌlder den foreslüede bestemmelse i § 27, stk. 3, ikke, hvis de tre parter, der er nÌvnt i stk. 3, skriftligt erklÌrer, at ÌgtefÌllen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal vÌre barnets medmor. Herefter anses ÌgtefÌllen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.

Endelig følger det af den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 5, at erklÌring og samtykke efter de foreslüede bestemmelser i § 27 a, stk. 3 og 4, skal afgives pü en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.

Forslaget vil betyde, at der ogsü vil kunne ske anerkendelse af og trÌffes afgørelse om medmoderskab og faderskab, nür barnet er blevet til ved insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, dog forudsat at betingelserne i de foreslüede bestemmelser i § 27 a, stk. 3-5, i børneloven for at anse den pügÌldende kvinde som medmor eller for at anse den pügÌldende mand som far er opfyldt.

De foreslüede Ìndringer af § 14, stk. 4-6, og § 20, stk. 4 og 5, er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3 og 4, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner eller sÌddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

Med de foreslüede bestemmelser sidestilles insemination og assisteret reproduktion som grundlag for medmoderskab og faderskab, og dette bør ogsü afspejles i reglerne om afgørelse om medmoderskab og faderskab.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 14 [§ 20, stk. 6]
§ 20 i børneloven indeholder betingelserne for at trÌffe afgørelse om faderskab og medmoderskab i situationer, hvor hverken faderskab eller medmoderskab er blevet registreret eller anerkendt.

I situationer, hvor barnet er blevet til ved assisteret reproduktion, følger det af § 20, stk. 4, i børneloven, at der kan trÌffes afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter lovens § 27 eller 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet. Tilsvarende følger det af lovens § 20, stk. 5, at der kan trÌffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter lovens § 27 eller 27 a, stk. 1, anses som far til barnet.

Det følger af § 27 i børneloven, at nür en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen. Samtykket skal vÌre skriftligt og indeholde en erklÌring om, at manden skal vÌre barnets far, eller at kvinden skal vÌre barnets medmor.

I situationer, hvor en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sÌd af en sundhedsperson, kan parret og sÌddonor efter § 27 a i børneloven aftale, om manden skal anses som barnets far (bestemmelsens stk. 1), eller om morens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner, skal vÌre barnets medmor (bestemmelsens stk. 2). Det er i begge situationer en betingelse, at parterne skriftligt har givet samtykke til behandlingen. Derudover skal manden i den første situation skriftligt have erklÌret, at han skal vÌre barnets far, mens alle tre involverede i den sidste situation skriftligt skal have erklÌret, at morens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner skal vÌre barnets medmor.

Bestemmelserne i § 20, stk. 4 og 5, er relevante i situationer, hvor moren fortryder aftalen om, at kvinden eller manden skal vÌre forÌlder til barnet, f.eks. fordi de ikke lÌngere danner par. I en südan situation har den pügÌldende mand eller kvinde mulighed for, at der trÌffes afgørelse om deres forÌldreskab til barnet, nür betingelserne i §§ 27 eller 27 a er opfyldt.

Bestemmelserne i § 20, stk. 4 og 5, er ligeledes relevante i situationer, hvor den mand eller den kvinde, som efter aftale med moren skal vÌre henholdsvis far eller medmor til barnet, fortryder aftalen, f.eks. fordi den pügÌldende ikke lÌngere danner par med moren. I en südan situation har moren mulighed for, at der trÌffes afgørelse om, at den pügÌldende mand eller kvinde er henholdsvis far eller medmor til barnet, nür betingelserne i §§ 27 eller 27 a er opfyldt.

Det foreslüs, at der i § 20 i børneloven som stk. 6 indsÌttes en bestemmelse, der fastslür, at nür et barn er blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, kan der trÌffes afgørelse om, at en mand er far, eller at en kvinde er medmor, hvis det godtgøres, at moren og manden eller kvinden inden inseminationen var enige om, at manden skal vÌre barnets far, eller at kvinden skal vÌre barnets medmor, selvom betingelserne i lovens §§ 27 og § 27 a for at anse manden som far eller kvinden som medmor ikke er opfyldt.

Den foreslüede bestemmelse i § 20, stk. 6, vil betyde, at der vil kunne trÌffes afgørelse om faderskab og medmoderskab, hvis barnet er blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, uden at betingelserne i gÌldende bestemmelser i §§ 27 og 27 a i børneloven eller i de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven for fastslüelse af faderskab eller medmoderskab er opfyldt.

Det følger af de foreslüede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner eller sÌddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil og har erklÌret at skulle vÌre far eller medmor til barnet, og erklÌringen om faderskab eller medmoderskab er blevet indsendt til Familieretshuset.

Det er en forudsÌtning for at trÌffe afgørelse om faderskab eller medmoderskab efter den foreslüede bestemmelse i § 20, stk. 6, at det godtgøres, at moren inden inseminationen var enig med manden eller kvinden om, at manden skal vÌre barnets far, eller at kvinden skal vÌre barnets medmor. Den foreslüede bestemmelse i § 20, stk. 6, vil alene finde anvendelse, nür aftalen om forÌldreskabet er indgüet inden inseminationen.

Det vil bero pü en konkret vurdering af den enkelte sag, om intentionen for faderskabet eller medmoderskabet er godtgjort, f.eks. ved en underskrevet erklÌring om medmoderskab efter den foreslüede bestemmelse i § 27, stk. 2, der ikke er blevet indsendt til Familieretshuset, eller en mailkorrespondance m.v., der viser, at den pügÌldende mand eller kvinde har købt sÌd fra en sÌdbank i udlandet til brug for insemination af moren med henblik pü, at de sammen skulle vÌre forÌldre til barnet.

Der skal endvidere lÌgges vÌgt pü, hvorfor parterne har indgüet aftalen om forÌldreskabet til barnet uden at iagttage formkravene i de foreslüede bestemmelser i § 27, stk. 2, eller § 27 a, stk. 3-5. Skyldes en manglende indsendelse af blanketten til Familieretshuset, at en af parterne har fortrudt aftalen inden inseminationen, men efter at have underskrevet blanketten, kan den pügÌldende ikke anses for forÌlder til barnet. Har en part først fortrudt aftalen efter inseminationen, beror det pü en konkret vurdering, om aftalen skal opretholdes.

Begrundelsen for forslaget er, at der efter den gÌldende ordning, hvor medmoderskab alene kan etableres pü grundlag af en erklÌring om medmoderskabet, der afgives over for den sundhedsperson, der stür for behandlingen med assisteret reproduktion, sikres retssikkerhed og forudsigelighed for parterne. Bliver de uenige om medmoderskabet, vil der kunne trÌffes afgørelse om medmoderskab pü grundlag af erklÌringen om medmoderskabet.

De ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2 og § 27 a, stk. 3 og 5, hvorefter medmoderskab ogsü vil kunne etableres pü grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget, bør ikke svÌkke retssikkerheden og forudsigeligheden for parterne. Dette søges afhjulpet ved, at par, der vÌlger at blive insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, für mulighed for at indsende en erklÌring om medmoderskabet til Familieretshuset, der registrerer erklÌringen. Opstür der senere uenighed om medmoderskabet, vil der pü grundlag af erklÌringen kunne trÌffes afgørelse om medmoderskabet.

Med henblik pü ogsü at sikre retssikkerheden og forudsigeligheden i situationer, hvor parret vÌlger insemination uden deltagelse af en sundhedsperson, men ikke indsender en erklÌring om medmoderskab til Familieretshuset, foreslüs det, at der skal kunne trÌffes afgørelse om medmoderskab, hvis det er godtgjort, at parterne var enige om medmoderskabet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 12, 13, 16 og 18, foreslüede Ìndringer af § 20, stk. 4 og 5, i børneloven og de foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 15 [Overskriften til kapitel 5]
Overskriften til kapitel 5 i børneloven er: ”Faderskab, medmoderskab og moderskab ved assisteret reproduktion”.

Det foreslüs, at overskriften til kapitel 5 i børneloven Ìndres südan, at den ogsü henviser til insemination.

Forslaget er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven, der er placeret i lovens kapitel 5. Det følger af disse bestemmelser, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner eller sÌddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 16 [§ 27, stk. 2]
Det følger af § 27 i børneloven, at nür en kvinde er blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil, og barnet mü antages at vÌre blevet til ved behandlingen. Samtykket skal vÌre skriftligt og indeholde en erklÌring om, at manden skal vÌre barnets far, eller at kvinden skal vÌre barnets medmor.

§ 27 gÌlder ikke, hvis sagen er omfattet af lovens § 27 a, stk. 1. Det følger af denne bestemmelse, at nür en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sÌd af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis barnet mü antages at vÌre blevet til ved denne behandling, og manden skriftligt har erklÌret, at han skal vÌre barnets far.

Samtykket til den assisterede reproduktion og erklĂŚringen om forĂŚldreskabet til barnet afgives over for sundhedspersonen, der opbevarer det, herunder parternes erklĂŚring om hvem der skal vĂŚre far eller medmor til barnet. Samtykket og erklĂŚringen skal afgives, inden behandlingen med assisteret reproduktion pĂĽbegyndes.

Der kan ikke etableres medmoderskab, hvis fremgangsmüden i §§ 27 og 27 a ikke er fulgt. Der kan süledes ikke etableres medmoderskab, hvis barnet er blevet til ved en insemination, som parret selv har foretaget, og der kan ikke indgüs en aftale om forÌldreskab efter §§ 27 og 27 a, efter at moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion.

Det foreslüs, at der i § 27 i børneloven som stk. 2 indsÌttes en bestemmelse, der fastslür, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil, og barnet mü antages at vÌre blevet til ved inseminationen, men at dette ikke gÌlder, hvis sagen er omfattet af den ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslüede bestemmelse i lovens § 27 a, stk. 3. Samtykket, der skal indeholde en erklÌring om, at manden skal vÌre barnets far, eller at kvinden skal vÌre barnets medmor, skal afgives pü en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.

Den foreslüede bestemmelse i § 27, stk. 2, vil gøre det muligt for to kvinder, der sammen planlÌgger at blive forÌldre til et barn, at aftale, at den ene kan blive retlig forÌlder via et medmoderskab, selvom barnet ikke er et resultat af behandling med assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson, jf. den gÌldende bestemmelse i § 27 i børneloven, men af en insemination foretaget uden deltagelse af en sundhedsperson.

Tilsvarende vil den foreslĂĽede bestemmelse betyde, at en mand og en kvinde, der sammen planlĂŚgger at blive forĂŚldre til et barn, kan aftale, at manden skal vĂŚre far til barnet, selvom barnet ikke er et resultat af behandling med assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson, men af en insemination foretaget uden deltagelse af en sundhedsperson.

Endelig vil den foreslüede bestemmelse betyde, at forÌldreskabet fastslüs ved, at samtykke til insemination og erklÌring om forÌldreskab afgives pü en blanket, der indsendes til Familieretshuset. Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 25, foreslüede Ìndring af § 33 a, stk. 2, 1. pkt., i børneloven skal blanketten, der efter lovens § 33, stk. 2, skal vÌre godkendt af Familieretshuset, som udgangspunkt indsendes til Familieretshuset ved anvendelse af Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning.

Blanketten vil indeholde vejledning til parterne om retsvirkningerne af samtykket til inseminationen og erklĂŚringen om forĂŚldreskabet.

I modsÌtning til den gÌldende bestemmelse i § 27 vil aftaler om forÌldreskab efter den foreslüede bestemmelse i § 27, stk. 2, ogsü kunne indgüs og indsendes til Familieretshuset efter inseminationen.

Nür den pügÌldende mand eller kvinde efter de foreslüede bestemmelser i § 27, stk. 2, i børneloven anses som henholdsvis far og medmor, vil der efter § 20, stk. 4 og 5, i børneloven, som foreslüet Ìndret ved lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, kunne trÌffes afgørelse om, at den pügÌldende er forÌlder til barnet, selvom en af parterne fortryder aftalen om forÌldreskabet. Har parterne indgüet en aftale om forÌldreskabet til barnet uden at indsende en blanket herom til Familieretshuset, vil der efter den med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslüede nye bestemmelse i § 20, stk. 6, i børneloven kunne trÌffes afgørelse om forÌldreskabet.

Det bemÌrkes, at blanketten ikke vil skulle forelÌgges for personregisterføreren i forbindelse med registreringen af medmoderskab efter §§ 3 a og 3 b i børneloven, der foreslüs Ìndret ved lovforslagets § 1, nr. 4, 5, og 7. Formület med blanketten og indsendelsen af den til Familieretshuset er alene at sikre et grundlag for at kunne trÌffe afgørelse om forÌldreskabet, hvis der efterfølgende opstür tvivl herom.

Begrundelsen for forslaget er, at parterne ved registrering af faderskab ikke skal redegøre for, hvordan barnet er blevet til. Faderskab kan süledes bl.a. registreres pü grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget. Som led i ligestillingen af registrering af medmoderskab og faderskab bør det ikke lÌngere vÌre en betingelse for registrering af medmoderskab, at der fremlÌgges dokumentation for, at barnet er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en sundhedsperson. I situationer, hvor der ikke er sundhedsmÌssige grunde til behandling med assisteret reproduktion, bør medmoderskab süledes kunne fastslüs pü grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget.

Dette bør ikke kun gÌlde ved registrering af medmoderskab, men ogsü ved anerkendelse af og afgørelse om medmoderskab.

Muligheden for at etablere medmoderskab pü grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget, bør ikke svÌkke retssikkerheden og forudsigeligheden for parterne. Par, der vÌlger at blive insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, bør derfor have mulighed for at indsende en erklÌring om medmoderskabet til Familieretshuset, der registrerer erklÌringen. Opstür der senere uenighed om medmoderskabet, vil der pü grundlag af erklÌringen kunne trÌffes afgørelse om medmoderskabet.

For at give sü vide rammer som muligt for aftaler om medmoderskab, nür barnet er blevet til pü grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson, bør südanne aftaler ogsü kunne indgüs og indsendes til Familieretshuset efter inseminationen. Der henvises til, at forÌldreskabet til et barn kan anerkendes inden barnets fødsel, og at det ved dette lovforslag foreslüs, at der ved registrering af medmoderskab ikke lÌngere skal fremlÌgges dokumentation for, hvordan barnet er blevet til.

Reglerne om forĂŚldreskab pĂĽ grundlag af assisteret reproduktion gĂŚlder bĂĽde for faderskab og medmoderskab. Dette vil styrke retssikkerhed for heteroseksuelle par, der sammen fĂĽr et barn pĂĽ grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 4, 7 12-14, 16, 18 og 25, foreslüede nye bestemmelser i § 20, stk. 6, § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven samt foreslüede Ìndringer af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., § 3 b, stk. 1, 1. pkt., § 20, stk. 4 og 5, og § 33 a, stk. 2, 1. pkt., i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 17 [§ 27 a, stk. 1]
Det følger af § 27 a, stk. 1, i børneloven, at når en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som barnets far, hvis manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far. Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen.

Efter bestemmelsens stk. 2 gĂŚlder dette dog ikke, hvis de tre parter skriftligt erklĂŚrer, at ĂŚgtefĂŚllen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal vĂŚre barnets medmor. Herefter anses ĂŚgtefĂŚllen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.

Det foreslüs, at i § 27 a, stk. 1, 2. pkt., i børneloven udgür henvisningen til partneren til den kvinde, der skal behandles.

Forslaget vil betyde, at hvis den kvinde, der skal behandles med assisteret reproduktion, hverken er gift eller registreret partner, skal hendes partner ikke lĂŚngere give samtykke til behandlingen. Hvis kvinden er gift med en anden kvinde eller har indgĂĽet registreret partnerskab, skal ĂŚgtefĂŚllen eller den registrerede partner fortsat give samtykke til behandlingen med assisteret reproduktion.

Begrundelsen for forslaget er, at efter § 3 a, stk. 1, i børneloven som foreslüet Ìndret ved lovforslagets § 1, nr. 4, anses den kvindelige ÌgtefÌlle eller registrerede partner til barnets mor, som medmor til barnet. Der krÌves derfor formelt samtykke fra morens ÌgtefÌlle eller registrerede partner, nür parret er enige om, at det ikke er morens ÌgtefÌlle eller registrerede partner, der skal vÌre medmor til barnet, men at sÌddonoren skal vÌre far til barnet.

Dette Ìndrer ikke ved det grundlÌggende i § 27 a, at der er tale om en aftale mellem den kvinde, der skal behandles med assisteret reproduktion, kvindens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner og den mand, der skal vÌre sÌddonor til barnet, om forÌldreskabet til barnet. Det vil sige, om manden skal vÌre barnets far (bestemmelsens stk. 1), eller om kvindens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner skal vÌre barnets medmor (bestemmelsens stk. 2).

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til den ved lovforslagets § 1, nr. 4, foreslüede Ìndring af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 18 [§ 27 a, stk. 3-5]
Det følger af § 27 a, stk. 1, i børneloven, at nür en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sÌd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som barnets far, hvis barnet mü antages at vÌre blevet til ved denne behandling, og manden skriftligt har erklÌret, at han skal vÌre barnets far. Morens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen med assisteret reproduktion. Efter bestemmelsen gÌlder den ikke, hvis sagen er omfattet af bestemmelsens stk. 2.

Ifølge bestemmelsens stk. 2 gÌlder bestemmelsens stk. 1 ikke, hvis de tre parter, der er nÌvnt i stk. 1, skriftligt erklÌrer, at ÌgtefÌllen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal vÌre barnets medmor. Herefter anses ÌgtefÌllen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.

Samtykket til den assisterede reproduktion og erklĂŚringen om forĂŚldreskabet til barnet afgives over for sundhedspersonen, der opbevarer det, herunder parternes erklĂŚring om hvem der skal vĂŚre far eller medmor til barnet. Samtykket og erklĂŚringen skal afgives, inden behandlingen med assisteret reproduktion pĂĽbegyndes.

Der kan ikke etableres medmoderskab, hvis fremgangsmüden i §§ 27 og 27 a ikke er fulgt. Der kan süledes ikke etableres medmoderskab, hvis barnet er blevet til ved en insemination, som parret selv har foretaget, og der kan ikke indgüs en aftale om forÌldreskab efter §§ 27 og 27 a, efter at moren er blevet behandlet med assisteret reproduktion.

Det foreslüs, at der i § 27 a i børneloven som stk. 3-5 indsÌttes bestemmelser om faderskab og medmoderskab, nür moren er blevet insemineret med en kendt mands sÌd uden deltagelse af en sundhedsperson.

Det følger af den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, at nür en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, er blevet insemineret med en kendt mands sÌd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, hvis barnet mü antages at vÌre blevet til ved inseminationen, og manden skriftligt har erklÌret, at han skal vÌre barnets far, jf. dog den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 4. En eventuel ÌgtefÌlle eller registreret partner til den kvinde, der skal insemineres, skal have givet skriftligt samtykke til inseminationen.

Efter den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, gÌlder den foreslüede bestemmelse i § 27, stk. 3, ikke, hvis de tre parter, der er nÌvnt i stk. 3, skriftligt erklÌrer, at ÌgtefÌllen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal vÌre barnets medmor. Herefter anses ÌgtefÌllen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.

Endelig følger det af den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 5, at erklÌring og samtykke efter de foreslüede bestemmelser i § 27 a, stk. 3 og 4, skal afgives pü en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.

Den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, vil betyde, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses den kendte sÌddonor, hvis sÌd kvinden er blevet insemineret med, som barnets far, hvis han har givet samtykke til inseminationen, og barnet mü antages at vÌre blevet til ved inseminationen. Dette gÌlder ogsü, selvom kvinden er gift eller har en registreret partner, der efter § 3 a i børneloven, som foreslüet Ìndret ved lovforslagets § 1, nr. 4-6, anses som medmor til barnet. Med den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, bliver det muligt for to kvinder, der planlÌgger at blive forÌldre til et barn sammen med en sÌddonor, som de kender, at aftale, at han skal vÌre far til barnet, selvom barnet ikke er et resultat af behandling med assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson, jf. den gÌldende bestemmelse i § 27 a, stk. 1, i børneloven, men er et resultat af en insemination foretaget uden deltagelse af en sundhedsperson.

Hvis de to kvinder er gift eller har indgĂĽet registreret partnerskab med hinanden, skal ĂŚgtefĂŚllen eller den registrerede partner give samtykke til inseminationen.

Den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, i børneloven vil betyde, at den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 3, ikke gÌlder, hvis de tre parter, der er nÌvnt i stk. 3, aftaler, at ÌgtefÌllen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal vÌre barnets medmor.

Den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 4, vil süledes give moren, hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner og sÌddonoren mulighed for at aftale, at morens ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner skal vÌre medmor i stedet for, at den kendte sÌddonor skal vÌre far til barnet, jf. den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 3.

Den foreslüede bestemmelse i § 27 a, stk. 5, vil betyde, at forÌldreskab efter de foreslüede bestemmelser i § 27 a, stk. 3 og 4, fastslüs ved, at samtykke til insemination og erklÌring om forÌldreskab afgives pü en blanket, der indsendes til Familieretshuset. Efter den ved lovforslagets § 1, nr. 25, foreslüede Ìndring af § 33 a, stk. 2, 1. pkt., i børneloven skal blanketten, der efter lovens § 33, stk. 2, skal vÌre godkendt af Familieretshuset, som udgangspunkt indsendes til Familieretshuset ved anvendelse af Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning. Blanketten vil indeholde vejledning til parterne om retsvirkningerne af samtykket til inseminationen og erklÌringen om forÌldreskabet.

I modsÌtning til de gÌldende bestemmelser i § 27 a, stk. 1 og 2, vil aftaler om forÌldreskab efter de foreslüede bestemmelser i § 27 a, stk. 3-5, ogsü kunne indgüs og indsendes til Familieretshuset efter inseminationen.

Nür den pügÌldende mand eller kvinde efter de foreslüede bestemmelser i § 27 a, stk. 3-5, i børneloven anses som henholdsvis far eller medmor, vil der efter § 20, stk. 4 og 5, i børneloven, som foreslüet Ìndret ved lovforslagets § 1, nr. 12 og 13, kunne trÌffes afgørelse om, at den pügÌldende er forÌlder til barnet, selvom en af parterne fortryder aftalen om forÌldreskabet. Har parterne indgüet en aftale om forÌldreskabet til barnet uden at indsende en blanket herom til Familieretshuset, vil der efter den med lovforslagets § 1, nr. 14, foreslüede nye bestemmelse i § 20, stk. 6, i børneloven kunne trÌffes afgørelse om forÌldreskabet.

Det bemÌrkes, at blanketten ikke vil skulle forelÌgges for personregisterføreren i forbindelse med registreringen af medmoderskab efter §§ 3 a og 3 b i børneloven, der foreslüs Ìndret ved lovforslagets § 1, nr. 4, 5, og 7. Formület med blanketten og indsendelsen af den til Familieretshuset er alene at sikre et grundlag for at kunne trÌffe afgørelse om forÌldreskabet, hvis der efterfølgende opstür tvivl herom.

Begrundelsen for forslaget er, at parterne ved registrering af faderskab ikke skal redegøre for, hvordan barnet er blevet til. Faderskab kan süledes bl.a. registreres pü grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget. Som led i ligestillingen af registrering af medmoderskab og faderskab bør det ikke lÌngere vÌre en betingelse for registrering af medmoderskab, at der fremlÌgges dokumentation for, at barnet er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en sundhedsperson. I situationer, hvor der ikke er sundhedsmÌssige grunde til behandling med assisteret reproduktion, bør medmoderskab süledes kunne fastslüs pü grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget.

Dette bør ikke kun gÌlde ved registrering af medmoderskab, men ogsü ved anerkendelse af og afgørelse om medmoderskab.

Muligheden for at etablere medmoderskab pü grundlag af en insemination, som parret selv har foretaget, bør ikke svÌkke retssikkerheden og forudsigeligheden for parterne. Par, der vÌlger at blive insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, bør derfor have mulighed for at indsende en erklÌring om medmoderskabet til Familieretshuset, der registrerer erklÌringen. Opstür der senere uenighed om medmoderskabet, vil der pü grundlag af erklÌringen kunne trÌffes afgørelse om medmoderskabet.

For at give sü vide rammer som muligt for aftaler om medmoderskab, nür barnet er blevet til pü grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson, bør südanne aftaler ogsü kunne indgüs og indsendes til Familieretshuset efter inseminationen. Der henvises til, at forÌldreskabet til et barn kan anerkendes inden barnets fødsel, og at det ved dette lovforslag foreslüs, at der ved registrering af medmoderskab ikke lÌngere skal fremlÌgges dokumentation for, hvordan barnet er blevet til.

Reglerne om forĂŚldreskab pĂĽ grundlag af assisteret reproduktion gĂŚlder bĂĽde for faderskab og medmoderskab. Dette vil styrke retssikkerhed for heteroseksuelle par, der sammen fĂĽr et barn pĂĽ grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 4, 7 12-14, 16-18 og 25, foreslüede nye bestemmelser i § 20, stk. 6, § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven samt foreslüede Ìndringer af § 3 a, stk. 1, 1. pkt., § 3 b, stk. 1, 1. pkt., § 20, stk. 4 og 5, § 27 a, stk. 1, 1. pkt., og § 33 a, stk. 2, 1. pkt., i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 19 [§ 27 b, stk. 2]
Efter § 27 c i børneloven er det udgangspunktet, at en sÌddonor anses som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved assisteret reproduktion. Dette udgangspunkt gÌlder dog bl.a. ikke, hvis sagen er omfattet af lovens § 28. Efter denne bestemmelse anses en sÌddonor ikke som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved assisteret reproduktion, hvis sÌden er doneret til et vÌvscenter, der distribuerer sÌd, en sundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar. Denne bestemmelse fastslür, at nür en sÌddonor er anonym i forhold til moren til et barn, der er blevet til ved hans sÌd, og anonymiteten skyldes, at sÌden er doneret til et vÌvscenter m.v., sü kan han ikke blive juridisk far til barnet. Efter § 28 gÌlder bestemmelsen ikke i situationer, hvor sÌddonor ikke er anonym, det vil sige sager der er omfattet af lovens § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b.

Efter § 27 b i børneloven anses en sÌddonor som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en anden kvinde end hans ÌgtefÌlle eller partner, hvis den assisterede reproduktion er foretaget af en sundhedsperson, sÌddonor skriftligt har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen, barnet mü antages at vÌre blevet til ved denne behandling, og sÌddonor skriftligt har erklÌret, at han skal vÌre barnets far. I denne situation er sÌddonor ikke anonym, hvorfor han anses som far til barnet. Dette gÌlder dog ikke, hvis sagen er omfattet af lovens §§ 27 eller 27 a, der omhandler aftaler om, hvem der skal vÌre barnets far eller medmor, nür aftalen indgüs i forbindelse med assisteret reproduktion. Anvendelsesomrüdet for § 27 b er typisk situationer, hvor en kvinde, der ikke er gift, og som ikke har en registreret partner eller en partner, ønsker at blive gravid ved hjÌlp af sÌd fra en bestemt mand. I südanne situationer anses manden (sÌddonor) som far til barnet.

Aftalen om faderskabet indgĂĽs, inden behandlingen med assisteret reproduktion pĂĽbegyndes, og den pĂĽgĂŚldende sundhedsperson modtager og opbevarer aftalen.

Nür en sÌddonor efter § 27 b anses som barnets far, kan han efter § 14, stk. 4, i børneloven anerkende faderskabet, og det følger af lovens § 20, stk. 5, at der kan trÌffes afgørelse om, at sÌddonor er far til barnet, nür han efter lovens §§ 27 b eller 27 c anses som far til barnet.

Det foreslüs, at der i § 27 b i børneloven som stk. 2 indsÌttes en bestemmelse, hvorefter den gÌldende bestemmelse i § 27 b i børneloven finder tilsvarende anvendelse, hvis barnet er blevet til ved insemination med sÌddonors sÌd uden deltagelse af en sundhedsperson.

Med forslaget udvides anvendelsesomrüdet for den gÌldende bestemmelse om, at en kvinde og en mand i forbindelse med assisteret reproduktion kan aftale, at manden skal vÌre sÌddonor og retlig far til hendes barn, til ogsü at omfatte situationer, hvor kvinden insemineres med mandens sÌd uden deltagelse af en sundhedsperson. Ligesom efter den gÌldende ordning vil dette ikke gÌlde i situationer, der er omfattet af §§ 27 og 27 a i børneloven.

Den foreslüede Ìndring af § 27 b i børneloven er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3 og 4, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner eller sÌddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil, og barnet mü antages at vÌre blevet til ved inseminationen. Den ligestilling mellem assisteret reproduktion og insemination, der følger af de foreslüede nye bestemmelser, bør ligeledes afspejles ved aftaler om faderskab efter § 27 b i børneloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 20 [§ 27 c]
Efter § 27 c i børneloven er det udgangspunktet, at en sÌddonor anses som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved assisteret reproduktion. Dette udgangspunkt gÌlder dog bl.a. ikke, hvis sagen er omfattet af lovens § 28. Efter denne bestemmelse anses en sÌddonor ikke som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved assisteret reproduktion, hvis sÌden er doneret til et vÌvscenter, der distribuerer sÌd, en sundhedsperson eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar. Denne bestemmelse fastslür, at nür en sÌddonor er anonym i forhold til moren til et barn, der er blevet til ved hans sÌd, og anonymiteten skyldes, at sÌden er doneret til et vÌvscenter m.v., sü kan han ikke blive juridisk far til barnet. Efter § 28 gÌlder bestemmelsen ikke i situationer, hvor sÌddonor ikke er anonym, det vil sige sager der er omfattet af lovens § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b.

Efter § 27 b i børneloven anses en sÌddonor som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en anden kvinde end hans ÌgtefÌlle eller partner, hvis den assisterede reproduktion er foretaget af en sundhedsperson, og sÌddonor skriftligt har erklÌret, at han skal vÌre barnets far. I denne situation er sÌddonor ikke anonym, hvorfor han anses som far til barnet. Dette gÌlder dog ikke, hvis sagen er omfattet af lovens §§ 27 eller 27 a, der omhandler aftaler om, hvem der skal vÌre barnets far eller medmor, nür aftalen indgüs i forbindelse med assisteret reproduktion. Anvendelsesomrüdet for § 27 b er typisk situationer, hvor en kvinde, der ikke er gift, og som ikke har en registreret partner eller en partner, ønsker at blive gravid ved hjÌlp af sÌd fra en bestemt mand. I südanne situationer anses manden (sÌddonor) som far til barnet.

Nür en sÌddonor efter §§ 27 b og 27 c anses som barnets far, kan der efter lovens § 20, stk. 5, trÌffes afgørelse om, at sÌddonor er far til barnet.

Det foreslüs, at anvendelsesomrüdet for § 27 c i børneloven udvides südan, at bestemmelsen ogsü finder anvendelse, nür barnet er blevet til ved insemination.

Med forslaget udvides hovedreglen i § 27 c om faderskab, nür barnet er blevet til ved donorsÌd, südan, at en sÌddonor anses som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved büde assisteret reproduktion og insemination. Dette vil have den konsekvens, at der efter lovens § 20, stk. 5, kan trÌffes afgørelse om, at sÌddonor er far til barnet.

Den foreslüede Ìndring af § 27 c i børneloven er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3 og 4, i børneloven. Det følger af disse bestemmelser, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner eller sÌddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil. Den ligestilling mellem assisteret reproduktion og insemination, der følger af de foreslüede nye bestemmelser, bør ligeledes afspejles i hovedreglen om sÌddonors forÌldreskab i § 27 i børneloven.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til nr. 21 [§ 30]
Det fremgür af § 30 i børneloven, at den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet. Det fremgür süledes klart af bestemmelsen, at den fødende kvinde anses for mor til barnet, selvom barnet er blevet til ved en assisteret reproduktion i form af donation af et Ìg fra en anden kvinde.

Selvom det ikke fremgür af ordlyden af § 30, antages det, at bestemmelsen skal forstüs südan, at den kvinde, der føder et barn, altid anses for mor til barnet, ogsü selvom barnet ikke er blevet til ved assisteret reproduktion.

Bestemmelsen betragtes som indeholdende en retsgrundsĂŚtning om moderskab i dansk ret.
Bestemmelsen anvendes derfor ogsü i forhold til børn, der fødes i udlandet, ogsü selvom den kvinde, der føder et barn i et andet land, efter loven i det pügÌldende land ikke anses som mor til barnet.

Det foreslüs, at i § 30 i børneloven udgür henvisningen til, at barnet er blevet til ved assisteret reproduktion.

Med forslaget prÌciseres § 30 i børneloven südan, at det fremgür af bestemmelsen, at den kvinde, der føder et barn, anses for mor til barnet. Lige som i dag vil bestemmelsen finde anvendelse, uanset hvordan barnet er blevet til, ogsü selvom barnet er blevet til ved donation af et Ìg fra en anden kvinde.

Den foreslüede prÌcisering af bestemmelsen vil ikke Ìndre dens karakter af at indeholde en retsgrundsÌtning i dansk ret om moderskab, der finder anvendelse uanset, hvor barnet er født. Den foreslüede Ìndring af § 30 vil süledes medføre en lovfÌstelse af retsgrundsÌtningen om moderskab i dansk ret.

Det bemÌrkes dog, at de ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslüede bestemmelser i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, i børneloven vil betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, i overensstemmelse med sit juridiske kønsskifte vil blive anset som barnets far.

Begrundelsen for forslaget er, at formuleringen af § 30 i børneloven er uprÌcis, fordi den ikke udtrykkeligt tager stilling til, hvem der anses for mor til et barn, der ikke er blevet til ved en Ìgdonation. Bestemmelsen tager heller ikke højde for den i punkt 2.1. foreslüede mulighed for at etablere forÌldreskab pü grundlag af insemination. Pü den baggrund bør § 30 i børneloven prÌciseres südan, at det fremgür af bestemmelsen, at den kvinde, der føder et barn, anses for mor til barnet.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.3.

Til nr. 22 [Kapitel 6 a]
Det følger af § 3, stk. 7, i CPR-loven, at hvis en person oplever sig som tilhørende det andet køn, kan Indenrigs- og Boligministeriet efter skriftlig ansøgning tildele nyt personnummer til personen.
Tildeling af et nyt personnummer er betinget af, at den pügÌldende afgiver en skriftlig erklÌring om, at ønsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn.

Det er süledes muligt for en person, der oplever sig som tilhørende det andet køn, at opnü juridisk kønsskifte i form af tildeling af nyt personnummer.

Uanset dette vil en person, der har gennemført juridisk kønsskifte, og derefter bliver forÌlder i forbindelse med behandling af en sag om faderskab og medmoderskab og fastslüelse af forÌldreskab efter børneloven, blive anset som forÌlder til barnet i overensstemmelse med det medfødte køn. Det er süledes efter børneloven forÌldrenes medfødte køn ved barnets fødsel, der er styrende for, om de anses for mor, far eller medmor til barnet. En kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, anses süledes for barnets mor.

For en nĂŚrmere beskrivelse af gĂŚldende ret henvises til de almindelige bemĂŚrkninger, punkt 2.2.1.

Det foreslüs, at der i børneloven indsÌttes et nyt kapitel 6 a indeholdende to bestemmelser (§§ 31 a og 31 b), der omhandler forÌldre og parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.

Den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, i børneloven fastslür, at bestemmelserne i kapitel 1-6 i børneloven om fastslüelse af moderskab, faderskab og medmoderskab anvendes pü forÌldre og parter, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, dog med de Ìndringer der følger af de foreslüede bestemmelser i § 31 a, stk. 2 og 3, i børneloven.

Efter den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, har en part, der er omfattet af den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab de rettigheder og pligter, som den pügÌldende ville have haft efter sit medfødte køn inden det juridiske kønsskifte.

Efter den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 3, anses en forÌlder, der er omfattet af den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, som barnets far eller medmor ud fra det køn, der er registreret i køn, der er registreret i CPR pü fødselstidspunktet.

Endelig følger det af den foreslüede bestemmelse i § 31 b, at en forÌlder, der anses for barnets far eller medmor efter den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 3, har de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pügÌldende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

Forslaget vil betyde, at der ved fastslüelsen af forÌldreskab efter børneloven fremover vil blive taget udgangspunkt i den pügÌldende forÌlders registrerede køn i køn, der er registreret i CPR pü fødselstidspunktet, hvis forÌlderen inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte. Ved fastslüelse af forÌldreskab vil der süledes for de omhandlede forÌldre ikke lÌngere blive taget udgangspunkt i det medfødte køn.

Med forslaget vil en kvinde, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, blive anset som barnets far, og ikke som barnets mor. Tilsvarende vil en mand, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, og som har accepteret at skulle vÌre forÌlder til et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, blive anset som barnets medmor, og ikke som barnets far. En kvinde, der før barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som har accepteret at skulle vÌre forÌlder til et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, vil blive anset som barnets far, og ikke som barnets medmor.

Da en mand, der før barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, ikke kan føde et barn, vil det efter forslaget alene vÌre muligt for den pügÌldende at blive anset som medmor til barnet, som den pügÌldendes partner føder. Derfor vil det ikke efter forslaget vÌre muligt for en mand, der har gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, at blive anset som barnets mor.

Om registreringen af forÌlderens køn i køn, der er registreret i CPR henvises til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.2.3.2. Der henvises til den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3.

De foreslüede bestemmelser i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, og § 31 b sikrer, at parterne i sager om faderskab og medmoderskab, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte, og forÌldre, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte, har de rettigheder og pligter i forhold til barnet, som den pügÌldende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.
Bortset fra forĂŚldrebetegnelsen ĂŚndrer forslaget sĂĽledes ikke de omhandlede parters og forĂŚldres rettigheder og pligter i forhold til barnet.

Med den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 2, fastslüs det, at en part i en sag om faderskab og medmoderskab, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte, under behandlingen af sagen har de rettigheder og pligter, som den pügÌldende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte. Bestemmelsen vil eksempelvis betyde, at en kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, og som derefter føder et barn, vil vÌre omfattet af § 8, stk. 1, i børneloven om morens pligt til at oplyse, hvem der er eller kan vÌre barnets far, eller om hvem der har givet samtykke til eventuel behandling med assisteret reproduktion.

Med den foreslüede bestemmelse i § 31 b fastslüs det, at en forÌlder, der inden barnets fødsel har gennemført juridisk kønsskifte, og hvis forÌldreskab til barnet efter den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 3, i børneloven er fastslüet i overensstemmelse hermed, har de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pügÌldende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte. Bestemmelsen, der vedrører rettigheder og pligter uden for lovgivningen om faderskab og medmoderskab, vil eksempelvis betyde, at en ugift kvinde, der har gennemført juridisk kønsskifte til mand, som derefter føder et barn, efter § 7, stk. 4, i forÌldreansvarsloven som udgangspunkt har eneforÌldremyndighed over barnet, og at han er omfattet af § 7, stk. 1, i barselsloven om en mors pligt og ret til barsel.

De foreslüede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven finder ikke anvendelse for forÌldre, der har gennemført kønsskifte efter sundhedsloven m.v. Bestemmelserne finder heller ikke anvendelse for personer, der gennemfører juridisk kønsskifte efter barnets fødsel.

Begrundelsen for forslaget er, at familiebegrebet i dag dÌkker over mange forskellige konstellationer af mennesker. For at tilgodese dette bør lovgivningen ikke indeholde begrÌnsninger i mulighederne for, at man kan indtage den plads i en familie, man ønsker. Der skal süledes vÌre vide rammer for, hvordan en familie i Danmark kan stiftes. ForÌldre, der har gennemført juridisk kønsskifte, bør derfor kunne blive forÌldre i overensstemmelse med deres kønsidentitet südan, at de bliver betegnet og registreret som forÌldre i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte.
Herefter vil det juridiske kønsskifte i relation til forÌldreskabet blive fuldt ud anerkendt i børneloven.

Det bør dog samtidig sikres, at de rettigheder og pligter, som lovgivningen tildeler og pülÌgger barnets forÌldre. Den foreslüede Ìndring af børneloven mü süledes ikke betyde, at et juridisk kønsskifte bliver styrende for de rettigheder og pligter, der følger af et forÌldreskab. Det gÌlder eksempelvis i forhold til en forÌlders ret til barsel.

Dermed vil lovforslaget pü den ene side betyde en Ìndring af, hvordan en forÌlder, der har gennemført juridisk kønsskifte, betegnes efter børneloven, mens den pügÌldende forÌlder pü den anden side vil bevare de rettigheder og pligter, der knytter sig til forÌlderens medfødte køn.

Der er ikke behov for, at den nye ordning finder anvendelse for personer, der har gennemført kønsskifte efter sundhedsloven m.v., da de fuldt ud betragtes som tilhørende det nye køn og derfor ogsü betragtes som forÌldre i forhold til dette køn.

Den foreslüede ordning vil heller ikke omfatte forÌldre, der har gennemført juridisk kønsskifte efter et barns fødsel. Baggrunden for denne afgrÌnsning er hensynet til at sikre stabilitet for barnet.
Derfor finder ministeriet, at betegnelsen for barnets forÌldre ved barnet fødsel, bør bevares, selvom en forÌlder efter fødslen gennemfører juridisk kønsskifte.

Der henvises til de almindelige bemĂŚrkninger, punkt 2.2.

Til nr. 23 [§ 32 a]
Efter § 32 a, stk. 2, 1, pkt. i børneloven trÌffes afgørelser om faderskab og medmoderskab og om genoptagelse af en sag om faderskab og medmoderskab efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019, (Familieretshusloven) af Familieretshuset eller familieretten. Efter bestemmelsens 2. pkt. gÌlder dette dog ikke registrering af faderskab efter §§ 1, 2 og 3 i børneloven.

Det foreslüs, at § 32 a, stk. 2, 2. pkt., ophÌves.

Begrundelsen for forslaget er, at registrering af faderskab efter §§ 1, 2 og 3 i børneloven foretages af personregisterføreren. Det er derfor ikke nødvendigt i § 32, a, stk. 2, 2. pkt., at fastslü, at bestemmelsens 1. pkt. om fordelingen af sager om faderskab og medmoderskab mellem Familieretshuset og familieretten ikke omfatter registrering af faderskab efter §§ 1, 2 og 3 i børneloven.

Til nr. 24 og 25 [§ 33 a, stk. 1, 1. pkt. og § 33 a, stk. 2, 1. pkt.]
Det følger af § 33 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven, at en omsorgs- og ansvarserklÌring efter lovens § 2, stk. 1, skal indgives til personregisterføreren ved anvendelse af den digitale løsning, som Kirkeministeriet stiller til rüdighed (digital selvbetjening). Tilsvarende følger det af lovens § 33 a, stk. 2, 1. pkt., at anmodning om registrering af faderskab og medmoderskab efter lovens §§ 1 a, 3 a og 3 b indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rüdighed (digital selvbetjening). ErklÌringer og anmodninger efter § 33 a, stk. 1 og 2, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises som udgangspunkt.

Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand efter lovens § 2, stk. 1, som far til barnet, hvis han og moren skriftligt erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.

Registreringen af faderskabet foretages af personregisterføreren.
Det fremgür af § 3 a, stk. 1, i børneloven, at nür et barn fødes af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ÌgtefÌllen eller partneren som udgangspunkt som medmor til barnet. Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sÌddonor efter § 1 a i børneloven som far til barnet, nür betingelserne i lovens § 27 a, stk. 1, er opfyldt. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde efter lovens § 3 b, stk. 1, tilsvarende som medmor til barnet, hvis hun og moren skriftligt erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registrering af faderskab og medmoderskab efter §§ 1 a, 3 a og 3 b foretages af Familieretshuset.

Det foreslüs, at anvendelsesomrüdet for § 33 a, stk. 1, 1. pkt., i børneloven udvides til ogsü at omfatte indgivelse af omsorgs- og ansvarserklÌring efter lovens § 3 b. Videre foreslüs det, at anvendelsesomrüdet for § 33 a, stk. 2, 1. pkt., i børneloven begrÌnses südan, at bestemmelsen ikke lÌngere omfatter sager om medmoderskab efter lovens §§ 3 a og 3 b, og at anvendelsesomrüdet for § 33 a, stk. 2, 1. pkt., samtidig udvides südan, at bestemmelsen ogsü finder anvendelse pü blanketter om faderskab og medmoderskab efter de i lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven.

Forslaget er for det første en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 4, 5 og 7, foreslüede Ìndringer af §§ 3 a og 3 b i børneloven, hvorefter registrering af medmoderskab ikke lÌngere skal foretages af Familieretshuset, men af personregisterføreren.

For det andet er forslaget en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven, hvorefter en blanket om faderskab og medmoderskab i forbindelse med insemination skal indsendes til Familieretshuset.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1., samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 4, 5, 7, 16 og 18, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5, i børneloven og foreslüede Ìndringer af §§ 3 a og 3 b i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til § 2
[Navneloven]

Til nr. 1
Det følger af § 4, stk. 1, i navneloven, at et navn kan tages som efternavn, hvis betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Det fremgür bl.a. af bestemmelsens nr. 6, at et navn kan tages som efternavn, hvis navnet er et efternavn, som ansøgeren har ret til efter de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 1 om efternavne, med Ìndring af en kønsbestemt endelse af dette efternavn, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette.

Efter lovens § 4, stk. 4, 1. pkt., kan et navn ikke tages i medfør af bestemmelsens stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bÌre navnet. Social- og Ìldreministeren kan dog efter bestemmelsens 2. pkt. fastsÌtte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsens 1. pkt.

Navnebekendtgørelsen indeholder i § 12 bestemmelser, der udmønter social- og Ìldreministerens hjemmel til efter § 4, stk. 4, 2. pkt., i navneloven at fastsÌtte bestemmelser om fravigelse af forbuddet mod navne, der er kønsbestemte. Det fremgür af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke mü betegne det modsatte køn, jf. § 4, stk. 4, 1. pkt., i navneloven, vurderer det multidisciplinÌre team ved henholdsvis Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel eller ganske mü ligestilles hermed. Hvis vurderingen fra det multidisciplinÌre team giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske mü ligestilles hermed, kan der efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, indhentes en supplerende udtalelse fra RetslÌgerüdet.

En transperson, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte, jf. punkt 2.2.1.1.1., kan tage et navn i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte, uden at betingelserne for navneÌndring i § 12 i navnebekendtgørelsen er opfyldt. Reglerne i navnelovgivningen om navneÌndring for transseksuelle (transpersoner) finder derfor i dag alene anvendelse for transseksuelle (transpersoner) og personer, der ganske mü ligestilles hermed, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte.

Efter § 16, stk. 2-4, i navneloven trÌffes afgørelser om navne som udgangspunkt af personregisterføreren. Det følger dog af § 12, stk. 3, i navnebekendtgørelsen, at sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke mü betegne det modsatte køn, behandles af Familieretshuset.

Det foreslüs, at § 4, stk. 4, 2. pkt., i navneloven Ìndres südan, at bestemmelsens 1. pkt. ikke gÌlder, nür ansøgeren pü en blanket godkendt af Familieretshuset erklÌrer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Med forslaget ophÌves bemyndigelsesbestemmelsen i § 4, stk. 4, 2. pkt., i navneloven om fastsÌttelse af regler for transpersoners antagelse af et efternavn, der betegner det modsatte køn.

Forslaget vil betyde, at en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, kan fü et navn, der passer til den pügÌldendes kønsidentitet, ved at erklÌre, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Det vil süledes ikke lÌngere vÌre en betingelse for navneÌndringen, at der indhentes en erklÌring om, at den pügÌldende er transseksuel el.lign.

Forslaget vil ogsü betyde, at de omhandlede sager som udgangspunkt behandles af personregisterføreren, jf. § 16, stk. 2, i navneloven. Endelig vil forslaget betyde, at § 12 i navnebekendtgørelsen vil skulle ophÌves.

Begrundelsen for forslaget er, at en transperson efter § 3, stk. 7, i CPR-loven kan gennemføre juridisk kønsskifte ved at afgive erklÌring om, at ønsket om juridisk kønsskifte er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, mens en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, men som alene ønsker et navn, der passer til sin kønsidentitet, kun kan fü dette navn, hvis der udarbejdes en erklÌring, der dokumenterer, at den pügÌldende er transseksuel eller ganske mü ligestilles hermed. Processen for, at man som transperson kan fü et navn, der passer til ens kønsidentitet, bør derfor forenkles südan, at navneÌndringen kan ske pü grundlag af en erklÌring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.2.1.1.1. og 2.4.

Til nr. 2 og 3
Det følger af § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, i navneloven, at som efternavn kan man tage en af forÌldrenes fornavne med tilføjelsen -søn eller -datter eller en af forÌldrenes fornavn med en anden tilføjelse, der viser slÌgtskabet, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette. Efter bestemmelsens stk. 2 mü et efternavn efter stk. 1, nr. 1 og 2, ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bÌre navnet. Social- og Ìldreministeren kan dog efter bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., fastsÌtte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsens stk. 2.

Navnebekendtgørelsen indeholder i § 12 bestemmelser, der udmønter social- og Ìldreministerens hjemmel til efter § 7, stk. 3, 2. pkt., i navneloven at fastsÌtte bestemmelser om fravigelse af forbuddet mod navne, der ikke er kønsbestemte. Det fremgür af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke mü betegne det modsatte køn, jf. § 7, stk. 2, i navneloven, vurderer det multidisciplinÌre team ved henholdsvis Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel eller ganske mü ligestilles hermed. Hvis vurderingen fra det multidisciplinÌre team giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske mü ligestilles hermed, kan der efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, indhentes en supplerende udtalelse fra RetslÌgerüdet.

En transperson, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte, jf. punkt 2.2.1.1.1., kan tage et navn, der er i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte, uden at betingelserne for navneÌndring i § 12 i navnebekendtgørelsen er opfyldt. Reglerne i navnelovgivningen om navneÌndring for transseksuelle (transpersoner) finder derfor i dag alene anvendelse for transseksuelle (transpersoner) og personer, der ganske mü ligestilles hermed, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte.

Efter § 16, stk. 2-4, i navneloven trÌffes afgørelser om navne som udgangspunkt af personregisterføreren. Det følger dog af § 12, stk. 3, i navnebekendtgørelsen, at sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke mü betegne det modsatte køn, behandles af Familieretshuset.

Det foreslüs, at der i § 7, stk. 2, i navneloven som 2. pkt. indsÌttes en bestemmelse, hvorefter bestemmelsens 1. pkt. ikke gÌlder, nür ansøgeren pü en blanket godkendt af Familieretshuset erklÌrer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Endvidere foreslüs det, at § 7, stk. 3, 2. pkt., i navneloven ophÌves.

Med forslaget ophÌves bemyndigelsesbestemmelsen i § 7, stk. 3, 2. pkt., i navneloven om fastsÌttelse af regler for transpersoner antagelse af et efternavn, der betegner det modsatte køn.

Forslaget vil betyde, at en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, kan fü et navn, der passer til den pügÌldendes kønsidentitet, ved at erklÌre, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Der vil süledes ikke lÌngere vÌre en betingelse for navneÌndringen, at der indhentes en erklÌring om, at den pügÌldende er transseksuel el.lign.

Forslaget vil ogsü betyde, at de omhandlede sager som udgangspunkt behandles af personregisterføreren, jf. § 16, stk. 2, i navneloven. Endelig vil forslaget betyde, at § 12 i navnebekendtgørelsen vil skulle ophÌves.

Begrundelsen for forslaget er, at en transperson efter § 3, stk. 7, i CPR-loven kan gennemføre juridisk kønsskifte ved at afgive erklÌring om, at ønsket om juridisk kønsskifte er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, mens en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, men som alene ønsker et navn, der passer til sin kønsidentitet, kun kan fü dette navn, hvis der udarbejdes en erklÌring, der dokumenterer, at den pügÌldende er transseksuel eller ganske mü ligestilles hermed. Processen for, at man som transperson kan fü et navn, der passer til ens kønsidentitet, bør derfor forenkles südan, at navneÌndringen kan ske pü grundlag af en erklÌring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.2.1.1.1. og 2.4.

Til nr. 4 og 5
Det følger af § 13, stk. 1, i navneloven, stk. 1, at som fornavn kan man tage et navn, der er optaget pü den liste, der er udarbejdet af Familieretshuset, eller som er godkendt af personregisterføreren eller Familieretshuset. Efter bestemmelsens stk. 2 mü et fornavn ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bÌre navnet, men efter bestemmelsens stk. 3 kan social- og Ìldreministeren fastsÌtte nÌrmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske mü ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i bestemmelsens stk. 2.

Navnebekendtgørelsen indeholder i § 12 bestemmelser, der udmønter social- og Ìldreministerens hjemmel til efter § 13, stk. 3, i navneloven at fastsÌtte bestemmelser om fravigelse af forbuddet mod navne, der ikke er kønsbestemte. Det fremgür af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at til brug for vurderingen af, om der kan gøres undtagelse fra kravet om, at et navn ikke mü betegne det modsatte køn, jf. § 13, stk. 2, i navneloven, vurderer det multidisciplinÌre team ved henholdsvis Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital, om ansøgeren er transseksuel eller ganske mü ligestilles hermed. Hvis vurderingen fra det multidisciplinÌre team giver anledning til tvivl om, hvorvidt en person er transseksuel eller ganske mü ligestilles hermed, kan der efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, indhentes en supplerende udtalelse fra RetslÌgerüdet.

En transperson, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte, jf. punkt 2.2.1.1.1., kan tage et navn, der er i overensstemmelse med det juridiske kønsskifte, uden at betingelserne for navneÌndring i § 12 i navnebekendtgørelsen er opfyldt. Reglerne i navnelovgivningen om navneÌndring for transseksuelle (transpersoner) finder derfor i dag alene anvendelse for transseksuelle (transpersoner) og personer, der ganske mü ligestilles hermed, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte.

Efter § 16, stk. 2-4, i navneloven trÌffes afgørelser om navne som udgangspunkt af personregisterføreren. Det følger dog af § 12, stk. 3, i navnebekendtgørelsen, at sager om undtagelse fra kravet om, at et navn ikke mü betegne det modsatte køn, behandles af Familieretshuset.

Det foreslüs, at der i § 13, stk. 2, i navneloven som 2. pkt. indsÌttes en bestemmelse, hvorefter 1. pkt. ikke gÌlder, nür ansøgeren pü en blanket godkendt af Familieretshuset erklÌrer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Endvidere foreslüs det, at § 13, stk. 3, i navneloven ophÌves.

Med forslaget ophÌves bemyndigelsesbestemmelsen i § 13, stk. 3, i navneloven om fastsÌttelse af regler for transpersoner antagelse af et fornavn, der betegner det modsatte køn.

Forslaget vil medføre, at en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, kan fü et navn, der passer til den pügÌldendes kønsidentitet, ved at erklÌre, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn. Der vil süledes ikke lÌngere vÌre en betingelse for navneÌndringen, at der indhentes en erklÌring om, at den pügÌldende er transseksuel el.lign.

Forslaget vil ogsü betyde, at de omhandlede sager som udgangspunkt behandles af personregisterføreren, jf. § 16, stk. 2, i navneloven. Endelig vil forslaget betyde, at § 12 i navnebekendtgørelsen vil skulle ophÌves.

Begrundelsen for forslaget er, at en transperson efter § 3, stk. 7, i CPR-loven kan gennemføre juridisk kønsskifte ved at afgive erklÌring om, at ønsket om juridisk kønsskifte er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn, mens en transperson, der ikke har gennemført juridisk kønsskifte, men som alene ønsker et navn, der passer til sin kønsidentitet, kun kan fü dette navn, hvis der udarbejdes en erklÌring, der dokumenterer, at den pügÌldende er transseksuel eller ganske mü ligestilles hermed. Processen for, at man som transperson kan fü et navn, der passer til ens kønsidentitet, bør derfor forenkles südan, at navneÌndringen kan ske pü grundlag af en erklÌring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.2.1.1.1. og 2.4.

Til § 3

Til nr. 1
Det følger af § 5, stk. 1, i Familieretshusloven, at enkle sager visiteres til behandling efter lovens kapitel 8. Disse sager betegnes i loven som § 5-sager. Efter kapitel 8 (§ 25) er det Familieretshuset, der afslutter § 5-sager ved f.eks. at registrere en aftale. Det er süledes Familieretshuset, der behandler § 5-sager.

Efter § 5, stk. 2, nr. 4, i Familieretshusloven omfatter § 5-sager bl.a. registrering af faderskab og medmoderskab efter § 1 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, i børneloven.

Det foreslüs, at i § 5, stk. 2, nr. 4, udgür henvisningerne til medmoderskab og til § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1 i børneloven.

Forslaget vil betyde, at § 5, stk. 2, nr. 4, i Familieretshusloven alene vil omfatte Familieretshusets registrering af faderskab efter § 1 a i børneloven, der foreslüs Ìndret ved lovforslagets § 1, nr. 1-3.

Forslaget er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslüede Ìndringer af § 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., i børneloven, hvorefter registrering af medmoderskab ikke lÌngere vil skulle foretages af Familieretshuset men af personregisterføreren.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1, samt til de ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslüede Ìndringer af § 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til § 4

Til nr. 1
§ 448 i retsplejeloven fastsÌtter den stedlige kompetence (vÌrnetinget) for familieretten.

Familieretshuset indbringer efter § 448 b, stk. 3, i retsplejeloven en sag eller afgørelse efter børneloven for familieretten i den retskreds, hvor barnets mor har hjemting (1. pkt.). Har barnets mor ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for familieretten i den retskreds, hvor den, der efter § 17 i børneloven er part i sagen, har hjemting (2. pkt.).

Det foreslüs, at i § 448 b, stk. 3, 1. pkt., i retsplejeloven Ìndres henvisning til barnets mor til en henvisning til den, der har født barnet. Det foreslüs samtidig, at i § 448 b, stk. 3, 2. pkt., i retsplejeloven Ìndres henvisningen til barnets mor til en henvisning til den pügÌldende.

Det følger af den ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslüede nye bestemmelse i § 31 a, stk. 1, i børneloven, at bestemmelserne i kapitel 1-6 i børneloven om fastslüelse af moderskab, faderskab og medmoderskab anvendes pü forÌldre og parter, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, dog bl.a. med de Ìndringer der følger af den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, i børneloven. Efter denne bestemmelse har en part i en sag efter børneloven, der er omfattet af den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab de rettigheder og pligter, som den pügÌldende ville have haft efter sit medfødte køn inden det juridiske kønsskifte.

De foreslüede Ìndringer vil gøre det klart, at familierettens stedlige kompetence i sager efter børneloven, hvor den, der har født barnet, inden fødslen havde gennemført juridisk kønsskifte fra kvinde til mand, fortsat vil bygge pü hjemtinget for den person, der fødte barnet, ogsü selvom den pügÌldende inden fødslen havde gennemført juridisk kønsskifte fra kvinde til mand.

De foreslüede Ìndringer af § 448 b, stk. 3, i retsplejeloven er en konsekvens af den ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslüede nye bestemmelse i § 31 a i børneloven.

Der henvises til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.2., og den ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslüede nye bestemmelse i § 31 a i børneloven.

Til nr. 2-7
Kapitel 42 a i retsplejeloven indeholder regler om familierettens behandling af sager om faderskab og medmoderskab.

En rÌkke af bestemmelser i kapitel 42 a indeholder henvisning til moren til det barn, som sagen vedrører. Det drejer sig om § 456 b, stk. 1, nr. 1, om international kompetence i Danmark, nür moren har bopÌl her i landet, § 456 b, stk. 2, om, at international kompetence i visse tilfÌlde er betinget af, at süvel moren som barnet har bopÌl her i landet, § 456 e, stk. 1, nr. 2, om, at moren eller hendes dødsbo er part i sagen, § 456 i, stk. 1, om morens pligt til at møde i familieretten og afgive forklaring, § 456 i, stk. 2, 1. pkt., om andre parters pligt til at forklare om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til moren i den periode, hvor hun blev gravid, eller om de i medfør af børnelovens §§ 27, 27 a eller 27 b har samtykket til den assisterede reproduktion, § 456 m, stk. 1, 2. pkt., om morens ønske om at møde med en medarbejder fra kommunen og § 456 m, stk. 3, om forbud mod at medtage morens navn ved forkyndelse i Statstidende.

Det foreslüs, at i § 456 b, stk. 1, nr. 1, § 456 b, stk. 2, § 456 e, stk. 1, nr. 2, § 456 i, stk. 1, § 456 i, stk. 2, 1. pkt., § 456 m, stk. 1, og § 456 m, stk. 3, i retsplejeloven Ìndres henvisningerne til moren til henvisninger til den, der har født barnet. Af lovtekniske grunde foreslüs denne Ìndring i relation til § 456 e, stk. 1, nr. 2, gennemført ved at nyaffatte bestemmelsen.

I § 456 i, stk. 2, 1. pkt., og § 456 m, stk. 1, i retsplejeloven foreslüs det endvidere, at henvisningerne til hun og hende Ìndres til en henvisning til henholdsvis vedkommende og den pügÌldende.

Endelig foreslüs det, at oplysningspligten efter § 456 i, stk. 2, 1. pkt., i relation til samtykke til den assisterede reproduktion i medfør af børnelovens §§ 27, 27 a eller 27 b udvideres til ogsü at omfatte insemination.

Det følger af den ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslüede nye bestemmelse i § 31 a, stk. 1, i børneloven, at bestemmelserne i kapitel 1-6 i børneloven om fastslüelse af moderskab, faderskab og medmoderskab anvendes pü forÌldre og parter, der efter § 3, stk. 7, i CPR-loven har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel, dog bl.a. med de Ìndringer der følger af den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 2, i børneloven. Efter denne bestemmelse har en part i en sag efter børneloven, der er omfattet af den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab de rettigheder og pligter, som den pügÌldende ville have haft efter sit medfødte køn inden det juridiske kønsskifte.

De foreslüede Ìndringer vil gøre det klart, at familieretten ved behandlingen af sager efter børneloven, der involverer de bestemmelser i kapitel 42 a i retsplejeloven, der indeholder en henvisning til barnets mor, ogsü vil finde anvendelse, hvor den, der har født barnet, inden fødslen havde gennemført juridisk kønsskifte fra kvinde til mand.

Med hensyn til tilføjelsen af insemination til den del af bestemmelsen i § 456 i, stk. 2, 1. pkt., der vedrører en parts pligt til at forklare om, hvorvidt parten i medfør af børnelovens §§ 27, 27 a eller 27 b har samtykket til den assisterede reproduktion, bemÌrkes, at de ved lovforslagets § 1, nr. 16, 18 og 19, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, § 27 a, stk. 3-5, og § 27 b, stk. 2, i børneloven vil betyde, at nür en kvinde er blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner, partner eller sÌddonoren som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil.

De foreslüede Ìndringer er en konsekvens af den ved lovforslagets § 1, nr. 22, foreslüede nye bestemmelse i § 31 a i børneloven. Den foreslüede tilføjelse af insemination til § 456 i, stk. 2, 1. pkt., i retsplejeloven er en konsekvens af de ved lovforslagets § 1, nr. 16, 18 og 19, foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, § 27 a, stk. 3-5, og § 27 b, stk. 2, i børneloven.

Der henvises til de almindelige bemÌrkninger, punkt 2.1. og 2.2., og de ved lovforslagets § 1, nr. 16, 18, 19 og 22, foreslüede nye bestemmelse i § 27, stk. 2, § 27 a, stk. 3-5, § 27 b, stk. 2, og § 31 a i børneloven og bemÌrkningerne hertil.

Til § 5
[IkrafttrĂŚden]

Det foreslĂĽs i stk. 1, at loven skal trĂŚde i kraft den 1. april 2022.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i stk. 1, vil betyde, at loven – medmindre andet er bestemt – vil finde anvendelse på sager, der er omfattet af de bestemmelser i børneloven og navneloven, der er nævnt i lovforslagets §§ 1 og 2, og som de pågældende myndigheder har under behandling ved lovens ikrafttræden, samt på moderskab, faderskab og medmoderskab, der er fastslået inden lovens ikrafttræden. Dette er ubetænkeligt for så vidt angår de foreslåede ændringer af navneloven samt af bestemmelsen om moderskab i § 30 i børneloven, mens der er behov for overgangsbestemmelser i relation til de øvrige ændringer af børneloven, jf. de foreslåede overgangsbestemmelser i stk. 2-4.

Det er süledes ubetÌnkeligt at lade de foreslüede Ìndringer af navneloven, jf. lovforslagets § 2, finde anvendelse pü ansøgninger om navneÌndring til et navn, der betegner det modsatte køn i forhold til ansøgerens, nür ansøgningen er modtaget før lovens ikrafttrÌden, og sagen fortsat er under behandling ved lovens ikrafttrÌden. For disse sager vil de foreslüede Ìndringer af navneloven betyde, at det ikke lÌngere vil vÌre en betingelse for navneÌndringen, at der indhentes en erklÌring fra Rigshospitalet eller Aalborg Universitetshospital om, at ansøgeren er transseksuel eller ganske mü ligestilles hermed. Det vil i stedet vÌre tilstrÌkkeligt, at ansøgeren underskriver en erklÌring om, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

Den foreslüede ikrafttrÌdelsesbestemmelse vil endvidere indebÌre, at de blanketter, som samtykke og erklÌring efter de foreslüede nye bestemmelser i § 27, stk. 2, § 27 a, stk. 3-5, og § 27 c, stk. 2, i børneloven som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 16, 18 og 19, skal afgives pü, først kan godkendes af Familieretshuset i forbindelse med loven ikrafttrÌden. Dette vil indebÌre, at samtykke og erklÌring efter de foreslüede bestemmelser først vil kunne afgives, nür loven er trüdt i kraft.

Da den ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslüede Ìndring af § 30 i børneloven ikke vil Ìndre bestemmelsens indhold, er der heller ikke her behov for en overgangsbestemmelse. Det vil süledes fortsat vil vÌre den kvinde, der føder et barn, der anses for mor til barnet, uanset hvordan barnet er blevet til, ogsü selvom barnet er født inden lovens ikrafttrÌden.

Derimod bør de øvrige Ìndringer af børneloven, der følger af lovforslagets § 1, ikke fuldt ud finde anvendelse pü sager om faderskab og medmoderskab, der er under behandling ved lovens ikrafttrÌden, samt pü moderskab, faderskab og medmoderskab, der er fastslüet inden lovens ikrafttrÌden. Derfor foreslüs de overgangsbestemmelser, der følger af stk. 2-4:

Det foreslüs med stk. 2, at de Ìndringer af børneloven, der følger af lovforslagets § 1, nr. 1-13, 15-21, 24 og 25, ikke skal finder anvendelse for børn, som er født før lovens ikrafttrÌden. Det foreslüs videre, at for disse børn finder de hidtil gÌldende regler anvendelse. De omhandlede bestemmelser vedrører smidiggørelse af reglerne om registrering af medmoderskab, herunder indførelse af mulighed for etablering af medmoderskab pü grundlag af insemination, der ikke er foretaget af en sundhedsperson, med de deraf følgende Ìndringer af reglerne om registrering af faderskab, om behandling af sager om faderskab og medmoderskab, om anerkendelse af og afgørelse om faderskab og medmoderskab, om sÌddonors retsstilling m.v.

Den foreslüede overgangsbestemmelse vil navnlig indebÌre, at de ved lovforslagets § 1, nr. 4-7, foreslüede Ìndringer af bestemmelserne om registrering af medmoderskab kun vil finde anvendelse ved registrering af medmoderskab i forbindelse med et barns fødsel, nür barnet fødes efter lovens ikrafttrÌden. Medmoderskab vil herefter ligesom faderskab kunne registreres af personregisterføreren pü grundlag af forÌldrenes Ìgteskab eller en omsorgs- og ansvarserklÌring, hvis forÌldrene ikke er gift. Det vil ikke vÌre en betingelse for registreringen, at der fremlÌgges dokumentation for, at den angivne medmor anses som medmor efter de gÌldende bestemmelser i §§ 27 og 27 a i børneloven. Medmoderskabet vil süledes kunne registreres, selvom barnet er blevet til ved en insemination, der uden deltagelse af en sundhedsperson er foretaget før lovens ikrafttrÌden.

Det foreslüs i stk. 3, at § 20, stk. 6, i børneloven som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 14, ikke vil finde anvendelse, hvis inseminationen er foretaget før lovens ikrafttrÌden.

Det fremgür af den foreslüede bestemmelse i § 20, stk. 6, at nür et barn er blevet til ved insemination, kan der trÌffes afgørelse om, at en mand er far, eller at en kvinde er medmor, hvis det godtgøres, at moderen og manden eller kvinden inden inseminationen var enige om, at manden skal vÌre barnets far, eller at kvinden skal vÌre barnets medmor, selvom betingelserne i §§ 27 og 27 a børneloven for at anse manden som far eller kvinden som medmor ikke er opfyldt.

Forslaget om, at bestemmelsen kun finder anvendelse, nür inseminationen af kvinden er foretaget efter lovens ikrafttrÌden, skyldes hensynet til parternes retssikkerhed. En part, der overvejer at deltage i en insemination, bør süledes have mulighed for at kende sin retsstilling inden inseminationen, herunder mulighederne for at der vil kunne trÌffes afgørelse om forÌldreskab pü grundlag af aftalen om inseminationen.

Den foreslüede overgangsbestemmelse i stk. 3 vil betyde, at der kun kan trÌffes afgørelse om forÌldreskab efter den foreslüede bestemmelse i § 20, stk. 6, i børneloven, hvis den insemination, ved hvilken barnet er blevet til, er foretaget efter lovens ikrafttrÌden.

Det foreslüs med stk. 4, at de med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslüede nye bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven om forÌldreskab for transpersoner, der har gennemført juridisk kønsskifte før barnets fødsel, ikke vil finde anvendelse, nür moderskab, faderskab og medmoderskab er fastslüet før lovens ikrafttrÌden.

Forslaget vil betyde, at de foreslüede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b ogsü finder anvendelse, hvis en sag om forÌldreskabet til et barn, der er født før lovens ikrafttrÌden, fortsat er under behandling pü ikrafttrÌdelsestidspunktet, men at bestemmelserne ikke finder anvendelse, hvis forÌldreskabet er fastslüet før lovens ikrafttrÌden. Eksempelvis vil overgangsbestemmelsen betyde, at en mand, der før barnets fødsel har gennemført et kønsskifte til kvinde, efter den foreslüede bestemmelse i § 31 a, stk. 1, jf. stk. 3, vil blive anset som medmor til barnet, hvis barnet er født før lovens ikrafttrÌden, men forÌldreskabssagen først afsluttes efter lovens ikrafttrÌden, dog forudsat at betingelserne for medmoderskabet i øvrigt er opfyldt.

Er forÌldreskabet fastslüet før lovens ikrafttrÌden ved registrering, anerkendelse eller afgørelse, vil de nye bestemmelser ikke finde anvendelse, og den fastslüede forÌldrebetegnelse Ìndres derfor ikke ved lovens ikrafttrÌden. Dette skyldes hensynet til at sikre stabilitet for barnet.

Det bemÌrkes, at det følger af § 30 i børneloven, som foreslüet Ìndret ved lovforslagets § 1, nr. 21, at moderskabet fastslüs ved barnets fødsel. Er barnet født før lovens ikrafttrÌden, er moderskabet fastslüet, og det følger af den foreslüede overgangsbestemmelse, at dette ikke Ìndres, selvom faderskab eller medmoderskab til barnet først fastslüs efter lovens ikrafttrÌden.

Med hensyn til faderskab og medmoderskab bemÌrkes, at et fastslüet forÌldreskab efterfølgende kan Ìndres, f.eks. som følge af anke af en dom om forÌldreskab eller genoptagelse af en forÌldreskabssag. Hvis et forÌldreskab er fastslüet inden lovens ikrafttrÌden, og der efter lovens ikrafttrÌden trÌffes ny afgørelse om forÌldreskabet, vil den foreslüede overgangsbestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 4, indebÌre, at de foreslüede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven vil finde anvendelse, hvis den nye afgørelse indebÌrer, at en anden anses som far eller medmor til barnet. Er morens Ìgtemand oprindeligt blevet anset som far til barnet, der er født inden lovens ikrafttrÌden, men viser det sig efterfølgende, at han ikke er far til barnet, fordi barnet er blevet til ved en assisteret reproduktion foretaget af en sundhedsperson, vil de foreslüede bestemmelser i §§ 31 a og 31 b i børneloven finde anvendelse pü det nye forÌldreskab. Viser det sig efter lovens ikrafttrÌden, at erklÌringen om forÌldreskab var afgivet af en mand, der før barnets fødsel havde gennemført juridisk kønsskifte til kvinde, vil hun i overensstemmelse med de foreslüede bestemmelser i § 3 a, stk. 1, jf. stk. 3, skulle anses som medmor til barnet.

Til § 6
[Grønland/FÌrøerne]

Det foreslüs i stk. 1, at loven ikke skal gÌlde for FÌrøerne og Grønland.

Med stk. 2, 1. pkt., foreslüs det, at de Ìndringer af børneloven, navneloven og Familieretshusloven, der følger af lovforslagets §§ 1-3, ved kongelig anordning helt eller delvist skal kunne sÌttes i kraft for Grønland med de Ìndringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Det fremgür af § 38 i børneloven, § 32 i navneloven og § 48 i Familieretshusloven, at alle tre love ved kongelig anordning kan sÌttes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de sÌrlige grønlandske forhold tilsiger. Ingen af lovene er sat i kraft for Grønland.

De Ìndringer af de familieretlige love, der følger af lovforslagets §§ 1-3, kan ikke sÌttes i kraft for FÌrøerne, da de fÌrøske myndigheder har overtaget sagsomrüdet person-, familie- og arveret, herunder lovgivningen om forÌldreskab og navne.

De Ìndringer af retsplejeloven, der følger af lovforslagets § 4, kan hverken sÌttes i kraft for FÌrøerne eller Grønland.

Med 2. pkt. foreslüs det, at de Ìndringer, der følger af lovforslagets §§ 1-3, kan sÌttes i kraft for Grønland pü forskellige tidspunkter. Forslaget vil betyde, at det bliver muligt at sÌtte de enkelte Ìndringer af børneloven og navneloven i kraft etapevist. Eksempelvis vil den foreslüede Ìndring af reglerne om registrering m.v. af medmoderskab kunne sÌttes i kraft ved kongelig resolution pü Êt tidspunkt, mens de foreslüede bestemmelser om transpersoner, der bliver forÌldre, vil kunne sÌttes i kraft ved kongelig resolution pü et senere tidspunkt.

Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gĂŚldende lov
GĂŚldende formulering
Lovforslaget
§ 1
 
§ 1

I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 7. august 2019, som Ìndret ved § 7 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, foretages følgende Ìndringer:

§ 1 a. Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sÌddonor som far til barnet, nür betingelserne i § 27 a, stk. 1, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Registrering af faderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets
fødsel.
1. I § 1 a, stk. 1, 1. pkt., Ìndres § 27 a, stk. 1, til: § 27 a, stk. 1 eller 3,.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis sÌddonoren er død før barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget behandling med assisteret reproduktion.
Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gĂŚlder ikke, hvis
2. I § 1 a, stk. 2, indsÌttes efter assisteret reproduktion: eller er blevet insemineret.
1) moderen inden for de sidste 10 müneder før barnets fødsel har vÌret gift eller registreret partner med en anden end den kvinde, der har givet samtykke efter § 27 eller § 27 a, stk. 1, uden at vÌre separeret eller
2) —.
3. I § 1 a, stk. 3, nr. 1, Ìndres § 27 a, stk. 1,
til: § 27 a, stk. 1 eller 3,.
§ 3 a. Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ÌgtefÌllen eller partneren som medmor til barnet, nür betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 2.
Registreringen af medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel
4. I § 3 a, stk. 1, 1. pkt., Ìndres registreres ÌgtefÌllen eller partneren som medmor til barnet, nür betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt til: anses ÌgtefÌllen eller partneren som medmor til barnet.

5. I § 3 a, stk. 1, 2. pkt., og § 3 b, stk. 1, 2. pkt., Ìndres Familieretshuset til:
personregisterføreren, og efter med indsÌttes: registreringen af.

Stk. 2. —.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ÌgtefÌllen eller den registrerede partner er død før barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget behandling med assisteret reproduktion, og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 4.
6. § 3 a, stk. 3, affattes süledes:
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ÌgtefÌllen eller den registrerede partner er død inden for de sidste 10 müneder før barnets fødsel, jf. dog stk. 4.
§ 3 b. Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde som medmor til barnet, hvis hun og moderen skriftligt erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Registreringen af medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med fødslen.
Stk. 2. Hvis barnet er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en kvinde i forbindelse med registreringen af barnets fødsel registreres som medmor til barnet, hvis hun og moderen skriftligt erklÌrer, at de ønsker hende registreret som medmor, og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 3.
7. I § 3 b, stk. 1, 1. pkt., og § 3 b, stk. 2, udgür , og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt
§ 8. Moderen skal oplyse, hvem der er eller kan vÌre barnets far. Hun skal endvidere oplyse, om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan vÌre blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til behandlingen. 1. og 2. pkt. gÌlder ikke, hvis stk. 2-4 finder anvendelse. 8. I I., og § 16, 1. pkt., indsÌttes efter denne behandling,: eller om hun er blevet insemineret,, og efter behandlingen indsÌttes: eller inseminationen.
Stk. 2 og 3 —.
Stk. 4. Er moderen blevet behandlet med assisteret reproduktion, og er faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a, eller er faderskab eller medmoderskab anerkendt efter barnets fødsel efter § 14, stk. 1, gÌlder stk. 1 kun, hvis det mü anses for vÌsentligt bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved denne behandling.
9. I § 8, stk. 4, indsÌttes efter behandlet med assisteret reproduktion,: eller er hun blevet insemineret,, og efter denne behandling indsÌttes: eller insemination.
§ 14. En mand kan anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moderen erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Det gÌlder dog ikke, hvis moderen inden for de sidste 10 müneder før barnets fødsel eller forventede fødsel har vÌret gift eller har haft en registreret partner uden at vÌre separeret. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse pü en kvindes anerkendelse af medmoderskabet til et barn, hvis betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt 10. I § 14, stk. 1, 3. pkt., udgür , hvis betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.
Stk. 2. En mand, som har haft seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, kan anerkende faderskabet, hvis
1) moderen efter det oplyste i denne periode ikke har haft seksuelt forhold til andre mĂŚnd og hun ikke er blevet behandlet med assisteret reproduktion med donorsĂŚd fra en anden mand eller
2) han utvivlsomt er barnets far.
Stk. 3. Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mÌnd, eller er hun blevet behandlet med assisteret reproduktion med donorsÌd fra en anden mand, kan en mand anerkende faderskabet, hvis han og moderen erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Anerkendelsen skal tiltrÌdes af sagens øvrige parter
11. I § 14, stk. 2, nr. 1, § 14, stk. 3, 1. pkt., § 14, stk. 4, nr. 1, § 14, stk. 5, og § 14, stk. 6, 2. pkt., indsÌttes efter assisteret reproduktion: eller insemineret.
Stk. 4. En mand, der efter § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b anses som barnets far, kan anerkende faderskabet, hvis
1) moderen efter det oplyste i den periode, hvor hun blev gravid, ikke har haft seksuelt forhold til andre mĂŚnd og hun ikke er blevet behandlet med assisteret reproduktion med donorsĂŚd fra en anden mand eller
2) han utvivlsomt er barnets far.
12. I § 14, stk. 4, og § 20, stk. 5, Ìndres § 27 a, stk. 1 til: § 27 a, stk. 1 eller 3.
Stk. 5. En kvinde, der efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, kan anerkende medmoderskabet, hvis moderen efter det oplyste i den periode, hvor hun blev gravid, ikke har haft seksuelt forhold til en mand og hun ikke er blevet behandlet med assisteret reproduktion med samtykke fra andre, jf. §§ 27, 27 a eller 27 b.
Stk. 6. Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til en mand, kan en kvinde, der efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, anerkende medmoderskabet, hvis hun og moderen erklÌrer, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Dette gÌlder ogsü i tilfÌlde, hvor moderen i den periode, hvor hun blev gravid, er blevet behandlet med assisteret reproduktion, og hvor en anden har givet samtykke til behandlingen og erklÌret at ville vÌre far eller medmor til barnet, jf. §§ 27, 27 a eller 27 b. Anerkendelsen skal tiltrÌdes af sagens øvrige parter.
Stk. 7-10. —.

§ 16. Moderen har pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem der er eller kan vÌre barnets far, og om hun er blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan vÌre blevet til ved denne behandling, og i givet fald hvem der har samtykket til behandlingen. § 8, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 16. Moderen har pligt til at møde i retten
og afgive forklaring om, hvem der er eller kan
vĂŚre barnets far, og om hun er blevet behandlet
med assisteret reproduktion, hvis barnet kan
vĂŚre blevet til ved denne behandling, og i givet
fald hvem der har samtykket til behandlingen. §
8, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 20. —.
Stk. 2 og 3. —.
Stk. 4. Der kan trÌffes afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet.
Stk. 5. Der kan trĂŚffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter § 27, § 27 a, stk. 1, eller §§ 27 b eller 27 c anses som far til barnet. —.Stk. 2 og 3. —.
Stk. 4. Der kan trÌffes afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet.
Stk. 5. Der kan trÌffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter § 27, § 27 a, stk. 1, eller §§ 27 b eller 27 c anses som far til barnet.

13. I § 14, stk. 5, § 14, stk. 6, 1. pkt., og § 20, stk. 4, Ìndres § 27 a, stk. 2, til: § 27 a, stk. 2 eller 4,.
  14. I § 20 indsĂŚttes som stk. 6:
Stk. 6. Er et barn blevet til ved assisteret reproduktion eller insemination, kan der trÌffes afgørelse om, at en mand er far, eller at en kvinde er medmor, hvis det godtgøres, at moderen og manden eller kvinden inden inseminationen var enige om, at manden skal vÌre barnets far, eller at kvinden skal vÌre barnets medmor, selvom betingelserne i §§ 27 og 27 a for at anse manden som far eller kvinden som medmor ikke er opfyldt.
Kapitel 5
Faderskab, medmoderskab og moderskab ved assisteret reproduktion
15. I overskriften til kapitel 5 indsĂŚttes efter Âťassisteret reproduktionÂŤ: Âťog inseminationÂŤ.
§ 27. Er en kvinde blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses hendes ĂŚgtefĂŚlle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til behandlingen og barnet mĂĽ antages at vĂŚre blevet til ved denne, jf. dog § 27 a, stk. 1. Samtykket skal vĂŚre skriftligt og indeholde en erklĂŚring om, at manden skal vĂŚre barnets far, eller at kvinden skal vĂŚre barnets medmor.  
  16. I § 27 indsĂŚttes som stk. 2:
Stk. 2. Er en kvinde blevet insemineret uden deltagelse af en sundhedsperson, anses hendes ÌgtefÌlle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke hertil, og barnet mü antages at vÌre blevet til ved inseminationen, jf. dog § 27 a, stk. 3. Samtykket, der skal indeholde en erklÌring om, at manden skal vÌre barnets far, eller at kvinden skal vÌre barnets medmor, skal afgives pü en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.
§ 27 a. Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, blevet behandlet med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som barnets far, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling og manden skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far, jf. dog stk. 2. Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal have givet skriftligt samtykke til behandlingen.
Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gĂŚlder ikke, hvis de tre parter, der er nĂŚvnt i stk. 1, skriftligt erklĂŚrer, at ĂŚgtefĂŚllen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal vĂŚre barnets medmor. Herefter anses ĂŚgtefĂŚllen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.
17. I § 27 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren« til: »En eventuel ægtefælle eller registreret partner«.
  18. I § 27 a indsĂŚttes som stk. 3-5:
Stk. 3. Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, blevet insemineret med en kendt mands sÌd uden deltagelse af en sundhedsperson, anses manden som barnets far, hvis han har givet samtykke hertil, barnet mü antages at vÌre blevet til ved inseminationen, og manden skriftligt har erklÌret, at han skal vÌre barnets far, jf. dog § 27 a, stk. 4. En eventuel ÌgtefÌlle eller registreret partner til den kvinde, der skal insemineres, skal have givet skriftligt samtykke til inseminationen.
Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 gĂŚlder ikke, hvis de tre parter, der er nĂŚvnt i stk. 3, skriftligt erklĂŚrer, at ĂŚgtefĂŚllen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal insemineres, skal vĂŚre barnets medmor.
Herefter anses ĂŚgtefĂŚllen, den registrerede partner eller partneren som barnets medmor.
Stk. 5. ErklĂŚring og samtykke efter stk. 3 og 4 skal afgives pĂĽ en blanket, der skal indsendes til Familieretshuset.ÂŤ
§ 27 b. I situationer, der ikke er omfattet af §§ 27 eller 27 a, anses en sÌddonor som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en anden kvinde end hans ÌgtefÌlle eller partner, hvis
1) den assisterede reproduktion er foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar,
2) han skriftligt har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen,
3) barnet mĂĽ antages at vĂŚre blevet til ved denne og
4) han skriftligt har erklĂŚret, at han skal vĂŚre barnets far.
 
  19. I § 27 b indsĂŚttes som stk. 2:
ÂťStk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis barnet er blevet til ved insemination med sĂŚddonors sĂŚd uden deltagelse af en sundhedsperson.ÂŤ
§ 27 c. I sager, der ikke er omfattet af §§ 27, 27 a, 27 b eller 28, anses en sÌddonor som far til et barn, der med hans sÌd er blevet til ved assisteret reproduktion, medmindre sÌden er anvendt uden hans viden eller efter hans død. 20. I § 27 c indsÌttes efter assisteret reproduktion: eller insemination.
§ 30. Den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet. 21. I § 30 udgür der er blevet til ved assisteret reproduktion,.
  22. Efter kapitel 6 indsĂŚttes:

ÂťKapitel 6 a
ForÌldre og parter, der har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel

§ 31 a. Bestemmelserne i kapitel 1-6 anvendes med de Ìndringer, der følger af stk. 2 og 3, pü forÌldre og parter, der efter § 3, stk. 7, i lov om Det Centrale Personregister har gennemført juridisk kønsskifte inden barnets fødsel.
Stk. 2. En part, der er omfattet af stk. 1, har under behandlingen af en sag om faderskab og medmoderskab de rettigheder og pligter, som den pügÌldende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.
Stk. 3. En forÌlder, der er omfattet af stk. 1, anses efter denne lov som barnets far eller medmor ud fra sit køn, der er registreret i køn, der er registreret i CPR pü fødselstidspunktet.

§ 31 b. En forÌlder, der anses for barnets far eller medmor efter § 31 a, stk. 3, har de rettigheder og pligter i forhold til moderskab, faderskab og medmoderskab efter dansk ret, som den pügÌldende ville have haft efter sit køn inden det juridiske kønsskifte.

§ 32 a. —.
Stk. 2. Afgørelser om faderskab og medmoderskab og om genoptagelse af en sag om faderskab og medmoderskab trÌffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller familieretten. Dette gÌlder dog ikke registrering af faderskab efter §§ 1, 2 og 3.
23. § 32 a, stk. 2, 2. pkt., ophÌves.
§ 33 a. ErklÌring efter § 2, stk. 1, skal indgives til personregisterføreren ved anvendelse af den digitale løsning, som Kirkeministeriet stiller til rüdighed (digital selvbetjening). ErklÌringer, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af personregisterføreren, jf. dog stk. 3 og 4. 24. I § 33 a, stk. 1, 1. pkt., indsÌttes efter § 2, stk. 1,: og § 3 b.
Stk. 2. Anmodning om registrering efter §§ 1 a, 3 a og 3 b, anmodning om indbringelse af en afgørelse for familieretten, anmodning om rejsning eller genoptagelse af sag om faderskab eller medmoderskab efter §§ 4, 5, 6, 6 a og 21-24 og anmodning om anerkendelse af faderskab eller medmoderskab efter § 14 skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rüdighed (digital selvbetjening). ErklÌringer og anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Familieretshuset, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3-5. —.
25. I § 33 a, stk. 2, 1. pkt., Ìndres §§ 1 a, 3 a og 3 b til: § 1 a, og efter § 14 indsÌttes:
samt blanket efter § 27, stk. 2, og § 27 a, stk. 3-5,.
 
§ 2

I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 7. august 2019, som Ìndret ved § 27 i lov nr. 1533 af 19. december 2017 og § 6 i lov nr. 962 af 26. juni 2020, foretages følgende Ìndringer:

§ 4. —.
Stk. 2 og 3. —.
Stk. 4. Et navn kan endvidere ikke tages i medfør af stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bÌre navnet. Social- og indenrigsministeren kan fastsÌtte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt.
Stk. 5. —

1. § 4, stk. 4, 2. pkt., affattes süledes:
1. pkt. gÌlder ikke, nür ansøgeren pü en blanket godkendt af Familieretshuset erklÌrer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.

§ 7. —.
Stk. 2. Et efternavn efter stk. 1, nr. 1 og 2, mü ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bÌre navnet.
2. I § 7, stk. 2, indsÌttes som 2. pkt.:
1. pkt. gÌlder ikke, nür ansøgeren pü en blanket godkendt af Familieretshuset erklÌrer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren kan fastsÌtte nÌrmere regler om de i stk. 1 nÌvnte forhold. Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsÌtte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i stk. 2. 3. § 7, stk. 3, 2. pkt., ophÌves.
§ 13. —.
Stk. 2. Et fornavn mü ikke betegne det modsatte køn i forhold til den, der skal bÌre navnet.
4. I § 13, stk. 2, indsÌttes som 2. pkt.:
1. pkt. gÌlder ikke, nür ansøgeren pü en blanket godkendt af Familieretshuset erklÌrer, at ønsket om navnet er begrundet i en oplevelse af at tilhøre det modsatte køn.
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsÌtter nÌrmere regler om, at personer, der er transseksuelle eller ganske mü ligestilles hermed, ikke er omfattet af forbuddet i stk. 2. 5. § 13, stk. 3, ophÌves.
 
§ 3

I lov om Familieretshuset, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 7. august 2019, som Ìndret ved § 1 i lov nr. 962 af 26. juni 2020 og § 1 i lov nr. 969 af 26. juni 2020, foretages følgende Ìndringer:

§ 5. —.
Stk. 2. Følgende sager behandles som udgangspunkt som § 5-sager:
1-3) —.
 
4) Registrering af faderskab og medmoderskab efter § 1 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 3 b, stk. 1, i børneloven.
5-7) —.
1. I § 5, stk. 2, nr. 4, udgür og medmoderskab og § 3 a, stk. 1, og 3 b, stk. 1,
 
§ 4

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020, som Ìndret senest ved § 3 i lov nr. 1174 af 8. juni 2021, foretages følgende Ìndringer:

§ 448 b.
Stk. 2. —.
 
Stk. 3. Familieretshuset indbringer en sag eller afgørelse efter børneloven for familieretten i den retskreds, hvor barnets mor har hjemting. Har barnets mor ikke hjemting her i landet, indbringes sagen for familieretten i den retskreds, hvor den, der efter § 17 i børneloven er part i sagen, har hjemting. Er der flere parter, bestemmer Familieretshuset, hvilken familieret sagen skal indbringes for.
Stk. 4-5. —.
1. I § 448 b, stk. 3, 1. pkt., Ìndres barnets mor til: den, der har født barnet,, og i 2. pkt. Ìndres barnets mor til: den pügÌldende.
§ 456 b. Sag kan indbringes for familieretten her i landet, hvis
1) moderen eller barnet har bopĂŚl her,
2) —
3) —.
Stk. 2. Sag efter anmodning fra en person, som efter børnelovens § 6 eller § 6 a har ret til at fü prøvet, om den pügÌldende er barnets far eller medmor, kan dog kun indbringes for familieretten her i landet, hvis moderen og barnet har bopÌl her.
Stk. 3. —
2. I § 456 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, Ìndres moderen til: den, der har født barnet,.
>§ 456 e. Sagens parter er
1) —,
2) moderen eller hendes dødsbo og
3) —.
Stk. 2. —.
3. § 456 e, stk. 1, nr. 2, affattes süledes: 2) den, der har født barnet, eller vedkommendes dødsbo og.
§ 456 i. Moderen har pligt til at møde i familieretten og afgive forklaring om, hvem der er eller kan vÌre barnets far eller medmor, jf. børnelovens § 16. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 finder tilsvarende anvendelse. 4. I § 456 i, stk. 1, Ìndres Moderen til:
Den, der har født barnet,.
Stk. 2. Den eller de personer, som i medfør af § 456 e, stk. 1, nr. 3, er parter i sagen, har pligt til at møde i familieretten og dÊr afgive forklaring om, hvorvidt de har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, eller om de i medfør af børnelovens §§ 27, 27 a eller 27 b har samtykket til den assisterede reproduktion.
Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. —.
5. I § 456 i, stk. 2, 1, pkt., Ìndres moderen til: den, der har født barnet,, hun Ìndres til: vedkommende, og efter reproduktion indsÌttes: eller insemination.
§ 456 m. Retsmøderne foregür for lukkede døre. Efter moderens ønske kan en medarbejder fra kommunen give møde med hende.
Stk. 2. —.
6. I § 456 m, stk. 1, 2. pkt., Ìndres moderens ønske til: ønske fra den, der har født barnet,, og hende Ìndres til: den pügÌldende.
Stk. 3. Ved forkyndelse af meddelelse om sagens anlÌg og tilsigelser i henhold til § 159 samt af domme optages moderens og barnets navn kun i bekendtgørelsen i Statstidende, süfremt familieretten i sÌrlige tilfÌlde trÌffer bestemmelse herom.
Stk. 4. —.
7. I § 456 m, stk. 3, Ìndres moderens og barnets navn til: navnet pü den, der har født barnet, og pü barnet

* * *
Høringsportalen med: Høring over udkast til forslag til lov om Ìndring af børneloven, navneloven, lov om Familieretshuset og retsplejeloven.