Fra Christina til Chris. Af S√łren Laursen. september 1999.

Vist 1.903 gange.
Af S√łren Laursen.
Min gamle veninde Christina Zennaro er ikke mere. Nu er han min ven Chris

Det er ikke hver dag, man f√•r lejlighed til at teste sine egne reaktioner p√•, at en n√¶r bekendt springer ud. Og alts√• ikke som lesbisk eller b√łsse, men som noget endnu mere specielt, som transseksuel.

Da Chris fortalte mig det, konstaterede jeg blot, at s√•dan skulle det nu v√¶re. Men i dagene, der fulgte, syntes jeg alligevel, det var sv√¶rt at efterleve, og f.eks. kaldte jeg ham for Zennaro, n√•r jeg skulle sp√łrge efter ham. Jeg undres, og hvad er s√• bedre end at tage en snak.

Hvornår er du kommet i tanker om, at du vil være en mand?
-Jeg kom i tanker om, da jeg var barn, at jeg ville v√¶re en dreng. Og jeg har flere gange gennemf√łrt at leve som en dreng. N√•r jeg var p√• ferie, og der ikke var nogen til at afsl√łre mig, lod jeg overfor mine legekammerater, som om jeg var en dreng. Og det var der ingen, der satte sp√łrgsm√•lstegn ved.

– Da jeg gik p√• gymnasiet, havde jeg en periode, hvor jeg kaldte mig selv for Chris. Og det skulle helt klart f√łre i retning af et mere maskulint liv. Men jeg blev simpelthen bange for, hvor det skulle f√łre hen, s√• jeg afskaffede det igen og gik tilbage til at kalde mig selv for Christina.

– Men s√• her for et par √•r siden blev jeg enig med mig selvom, at det skulle nu alligevel pr√łves. S√• jeg har haft et par forhold, hvor jeg s√• fortalte dem, jeg var sammen med, at jeg ville v√¶re en mand, og hvor jeg begyndte at kalde mig selv for Chris igen. Og det var de s√• med p√•.

– Det har v√¶ret godt, men det har ogs√• v√¶ret en belastning. Det har v√¶ret godt, fordi det har v√¶ret rigtigt – det har f√łltes rigtigt – men det har v√¶ret h√•rdt, fordi jeg jo har levet et dobbetliv. S√• nu springer jeg ud.

– Jeg har h√¶vdet, at jeg kun kunne lide maskuline kvinder. Nu kan jeg se, at jeg har haft det s√•dan, fordi n√•r jeg har v√¶ret sammen med feminine kvinder, s√• har det f√•et min maskulinitet til at st√• ud i fuldt flor, og det har jeg v√¶ret bange for. Jeg kan se, at nu hvor jeg siger jeg er en mand – og smider al den der skam og skyldf√łlelse ud – s√• bliver feminine kvinder ogs√• lige pludselig interessante.

Du var en af de lesbiske!
Chris er n√¶stformand for Landsforeningen for b√łsser og lesbiske. Det er sk√¶bnens ironi, at han var een af dem, der var allermest imod, da vi for nogle √•r siden sl√łjfede brugen af titlerne formand/forkvinde og n√¶stformand/n√¶stforkvinde, s√•ledes at der i dag kun st√•r formand og n√¶stformand i vores vedt√¶gter.

Du var en af de lesbiske i vores midte. Du talte altid kvindernes sag og var meget på at repræsentere kvinderne. Har du på et tidspunkt været overbevist om, at du var lesbisk?
– Ja, det har jeg. Alts√• – for to √•r siden t√¶nkte jeg: jeg vil pr√łve at lege med det her. Men det er f√łrst her i sommer, jeg har truffet den endelige beslutning.

– Og jeg ved virkelig noget om, hvad det vil sige at v√¶re kvinde, for jeg har virkelig skullet fors√łge at finde ud af det. Det er ikke noget, jeg har f√•et som en eller anden gave, vel – det er en rolle, jeg har fors√łgt at leve mig ind i. Og nu m√• jeg indse, at det kan jeg ikke. Jeg kan selvf√łlgelig spille den der rolle, men den f√łles ikke rigtig, den f√łles p√•taget. Jeg kan m√¶rke, at nu, hvor jeg er sprunget ud, f√•r jeg ogs√• sv√¶rere og sv√¶rere ved at huske, hvordan min kvindelige personlighed er. Og det g√•r egentligt forbl√łffende st√¶rkt.

– Jeg kan se, at vi hver is√¶r har nogle metoder til at afg√łre, om en given person, som st√•r foran os, er en mand eller en kvinde, og de er forskellige. Der er nogen, som ser p√• den fysiske gestalt, og for dem er det naturligvis overraskende, men der er ogs√• mange, som ikke ser p√• den fysiske gestalt, men som ser p√• udstr√•ling eller s√•dan noget. Jeg kan konstatere, at det altid har v√¶ret s√•dan for nogen, at hvis de ikke vidste, jeg var en kvinde, s√• har de troet, at jeg var en mand. Og n√•r man ser mig, har jeg jo ellers brede hofter og store bryster osv. – s√• jeg har alle de kvindelige sekund√¶re k√łnskarakterer. S√• der m√• v√¶re et eller andet. Det har der altid v√¶ret.

– Jeg har ogs√• haft det s√•dan, at jeg har kl√¶dt mig i t√łj, der har v√¶ret meget maskulint. Jeg har opfattet mig selv som en meget maskulin kvinde. Nu opfatter jeg derimod mig selv som en meget velafbalanceret mand, hverken specielt feminin eller specielt maskulin.

– Jeg tror, at de fleste mennesker har b√•de noget maskulint og noget feminint i sig. Det har jeg ogs√•, det er jeg slet ikke i tvivl om. Og jeg synes, at de kvinder jeg har m√łdt, som kun havde feminine sider, og de m√¶nd jeg har m√łdt, som kun havde maskuline sider, de var nogle meget ubehagelige mennesker. Jeg synes, det er udm√¶rket, at mennesker har begge dele i sig.

Men selvom der er tale om en graduering, er der et k√łnnet udgangspunkt?
– Ja, men det her handler om kvindelige og maskuline sider, og k√łn er m√•ske ogs√• noget andet. Jeg tror som sagt, at de fleste har b√•de maskuline og feminine sider. Og noget af det, vi definerer som maskulint og feminint er kulturbestemt. Det er jeg da ikke et √łjeblik i tvivl om: Hvorfor er det feminint at h√¶lde kaffe op, mens det er maskulint at h√¶lde vin op? Det er jo i virkeligheden den samme funktion. Men det ene er kvindeligt at g√łre, mens det andet er mandligt.

Når man beslutter sig for at blive mand af sind, beslutter man sig så også for at blive mand af krop?
РJa, og jeg har da også tænkt mig, at der skal ske forandringer med min krop

Det mandlige cpr-nummer
Som transseksuel m√• man tage stilling til, hvor meget man √łnsker, der skal ske med ens krop. Og der er en r√¶kke muligheder, b√•de medicinsk og kirurgisk. Man kan f√• fjernet originale k√łnstegn – typisk pik og bryster – og man kan f√• dannet nye k√łnstegn i forskellig udstr√¶kning. Man kan ogs√• v√¶lge attrapper. og man kan √¶ndre hormonbalance og -cyklus. Det er vidt forskelligt, hvor mange af disse tiltag, den enkelt √łnsker at f√• gjort.

Udover det biologiske k√łn er der og s√• det juridiske k√łn som den transseksuelle m√• forhold sig til.

– Det er s√•dan i Danmark, at man skal have ret megen kirurgi for at kunne skifte juridisk k√łn. Man m√• sige, at Danmark er et af de mest bagstr√¶eriske lande p√• det omr√•de. I mange andre lande er det noget, man selv kan bestemme. I Danmark skal man have tilladelse til det. Hvis man vil skifte juridisk k√łn, skal man enten gennemf√łre et tre-√•rigt forl√łb p√• Sexologisk Klinik, eller ogs√• skal man gennemf√łre sit eget forl√łb, og s√• skal man evalueres p√• Sexologisk Klinik som indstiller til Civilretsdirektoratet om, at man kan f√• lov til at skifte k√łn, og s√• er det ikke engang sikkert, at man f√•r det. Og s√• er de meget tilbageholdende med at behandle folk kirurgisk og medicinsk p√• Sexologisk Klinik.

Hvad ligger der i at skife k√łn juridisk? Er det ikke bare et sp√łrgsrn√•l om et andet personnummer?
– Det er sandelig da ogs√• vigtigt, N√•r jeg nu skal til at bev√¶ge mig ud i heteroverdenen, er jeg n√łdt til at g√• ud og l√¶re at omg√•s andre heterom√¶nd. Det har jeg jo ikke l√¶rt. Dengang jeg var sammen med mange heterom√¶nd, fors√łgte jeg jo p√• at v√¶re kvinde. En af de ting, jeg havde t√¶nkt mig, var at melde mig til et aftenskolekursus i vinsmagning. Problemet er bare, at der skal jeg aflevere mit cpr-nummer, s√• det vil jeg ikke kunne gennemf√łre. Hver gang, man skal foretage sig noget i Danmark, skal man bruge sit cpr-nummer.

Hvad vil v√¶re dit st√łrste problem i din nye tilv√¶relse?
– Det som virkelig bekymrer mig er, at jeg jo har levet hele mit voksne liv i det lesbiske milj√ł. Og det er fandeme sv√¶rt at skulle forlade. Det er virkelig ikke sjovt.

* * *
Artiklen har v√¶ret bragt i septembernummeret 1999 af Panbladet og bringes i Vidensbanken med tilladelse fra Landsforeningen for b√łsser og lesbiske.