Rapport fra FRA den 25. maj 2020 om grundlæggende rettigheder 2020.

Vist 16 gange.

Rapport om grundlæggende rettigheder 2020
Rapport om grundlæggende rettigheder 2020

Landerapporten for
Danmarks titel
Rapport om grundlæggende rettigheder 2020
Hovedrapportens titel Fundamental Rights Report – 2020
Landerapporten for
Danmarks sprog
Engelsk
Hovedrapportens sprog Engelsk
Udfærdiget
og udgivet af
European Union Agency for
Fundamental Right (FRA)
Den Europæiske Unions Agentur for
Grundlæggende Rettigheder (FRA)
Landerapporten for
Danmark udgivet
25. maj 2020
Hovedrapporten udgivet 4. juni 2020
Landerapporten for
Danmark – antal sider
68
Hovedrapporten
– antal sider
232
Hovedrapportens
ISBN-13 – print
978-92-9474-895-9
Hovedrapportens
ISBN-13 – pdf
978-92-9474-894-2

FRA‘s rapport om grundl√¶ggende rettigheder 2020 reflekterer over og beskriver udviklingen og manglerne i beskyttelsen af menneskerettigheder i EU i det forl√łbne √•r.
Herunder gengives de transrelaterede afsnit i landerapporten for Danmark, derefter en udtalelse fra FRA vedr√łrende LGBTI-forhold, s√• f√łlger FRA‘s pressemeddelelse vedr√łrende hovedrapporten, og sluttelig anf√łres links til rapporterne.
Hovedrapporten og landerapporterne for de enkelte lande findes kun i engelelsksprogede versioner.
Landerapporten, som gengives delvist herunder har jeg oversat til dansk.
Ved brug som dokumentation henvises til den originale engelsksprogede version.
Tina Thranesen.

* * *
Indhold
Uddrag af landerapporten om Danmark
Uddrag af FRA’s udtalelser p√• dansk om hovedrapporten
Pressemeddelelse fra FRA om rapporten
Links til ovennævnte og til hovedrapporten hos FRA

* * *
[Indholdsfortegnelse] Dansk oversættelse af uddrag af landerapporten for Danmark

Franets Nationals bidrag til
Rapport om grundlæggende rettigheder 2020
Danmark

Udgiverens navn: Dansk Institut for Menneskerettigheder

Forfatterenes navne: Mette Frandsen, Trine Otto Hansen, Mikkel Lindberg Laursen, Sinja Laursen, Emilie Thage, Camilla Presutti Witt
Bed√łmt af: Marya Akhtar, Nadja Filskov med bidrag fra Nanna Margrethe Krusaa.

Ansvarsfraskrivelse: Dette dokument blev kontraktligt bestilt af Den Europ√¶iske Unions Agentur for Grundl√¶ggende Rettigheder (FRA) som baggrundsmateriale til projektet “FRA‘s rapport om grundl√¶ggende rettigheder 2020″. Oplysningerne og synspunkterne i dokumentet afspejler ikke n√łdvendigvis FRA‘s synspunkter eller officielle holdning. Dokumentet offentligg√łres alene af informationsm√¶ssige grunde og er ikke juridisk r√•dgivning eller juridisk udtalelse.

Indhold
Franet-landeunders√łgelse: politik og juridiske h√łjdepunkter 2019
Kapitel 1. Ligestilling og ikke-forskelsbehandling
Kapitel 2. Racisme, fremmedhad og tilh√łrende intolerance
Kapitel 3. Roma-integration
Kapitel 4. Asyl, visa, migration, grænser og integration
Kapitel 5. Informationssamfundet, databeskyttelse
Kapitel 6. Barnets rettigheder
Kapitel 7. Adgang til retfærdighed, inklusive for ofre for kriminalitet
Kapitel 8. Udviklingen i gennemf√łrelsen af FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap
Bilag 1 – Lovende praksis
Bilag 2 – Retspraksis

[Indhold] Franets landeunders√łgelse: Politik og juridiske h√łjdepunkter 2019
Forhold i det institutionelle landskab med grundlæggende rettigheder Ingen vigtig udvikling i 2019.
EU-charter om grundl√¶ggende rettigheder H√łjesterets anvendelse af chartret: H√łjesteret henviste direkte til chartret i to illustrative sager. Den f√łrste sag drejede sig om sp√łrgsm√•let om permanent udvisning jf. chartrets artikel 7, hvor H√łjesteret fastslog, at udvisning ikke ville v√¶re i strid med artikel 7. Den anden sag vedr√łrte en udleveringsanmodning fra Letland i medf√łr af artikel 4 i chartret, hvor H√łjesteret afgjorde, at udlevering ikke kunne n√¶gtes i henhold til bestemmelsen.
Ligestilling og ikke-diskrimination Obligatorisk håndtryk: Den 1. januar 2019 trådte en ændring af udlændingeloven i kraft. Det forpligter udlændinge, der er ved at modtage dansk statsborgerskab, til at deltage i en ceremoni med et krav om et håndtryk.

Diskrimination p√• grund af k√łnsidentitet: Nordisk Ministerr√•d meddelte den 17. september 2019, at de har afsat en √łkonomisk pulje til at kortl√¶gge LGBTI+-forholdene i Norden, og at de vil arbejde for at udvikle nye politikker i omr√•det.

Racisme, fremmedhad og Roma-integration Lige adgang til arbejdsmarkedet: I 2018 tildelte den danske regering 95 millioner kr. (ca. 12,7 mio. EUR) til initiativer, der styrker integrationen af kvindelige migranter på arbejdsmarkedet.
Asyl og migration S√¶rlige procedurer: I henhold til udl√¶ndingeloven f√•r uledsagede b√łrn, der ankommer til Danmark og ans√łger om asyl, en personlig repr√¶sentant. B√łrnene har ret til at ans√łge om asyl af samme grund som voksne asylans√łgere, men de har ogs√• s√¶rlige muligheder for at f√• opholdstilladelse af andre grunde i de tilf√¶lde, hvor de n√¶gtes asyl. Hvis b√łrnene n√¶gtes asyl og ikke opfylder kriterierne for opholdstilladelse af andre grunde, returneres de til hjemlandet efter s√¶rlige procedurer.
Databeskyttelse og det digitale samfund Kritik fra tilsynsrådet: Tilsynet med efterretningstjenesterne kritiserede, at Politiets Efterretningstjenesten i de sidste fire år havde indhentet overvågningsoplysninger om personer, der er bosiddende i Danmark fra Forsvarets efterretningstjeneste uden retskendelser, hvilket er et lovkrav.

V√¶rkt√łj, der muligg√łr semi-automatisk beslutningstagning: Da lov om en aktiv besk√¶ftigelsesindsats tr√•dte i kraft, blev det muligt for jobcentre at bruge et digitalt v√¶rkt√łj, der vil udf√łre statistisk analyse af borgerens risiko for at blive langtidsledige baseret p√• f√łlsomme personlige data s√•som etnisk oprindelse.

Barnets rettigheder Ny bestyrelse: Lov om bek√¶mpelse af ungdomskriminalitet tr√•dte i kraft den 1. januar 2019. Form√•let med loven er at bek√¶mpe ungdomskriminalitet ved blandt andet at etablere e Ungdomskriminalitetsn√¶vn, der skal fastl√¶gge m√•lrettede individuelle forebyggende indsatser for b√łrn i alderen 10 til 17 √•r.
Adgang til domstole Рinklusiv for ofre for kriminalitet Ofres rettigheder: Manglende levering af kvalificerede tolkningstjenester har længe været et problem med sandsynlige konsekvenser for ofre for kriminalitet.

Vold mod kvinder: Justitsministeriet anmodede den 25. april 2019 Straffelovrådet om at foretage en gennemgang af straffelovens § 216 om voldtægt. Rådet skal blandt andet fremsætte forslag til, hvordan § 216 kan sikre, at seksuelle handlinger foregår med gensidig frivillighed.

Psykologisk misbrug: Den 1. april 2019 blev der indsat en ny paragraf i straffeloven, som specifikt kriminaliserer psykisk vold med op til tre års fængsling.

Lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af handicap Aftale om rimelig tilpasning: I aftalen om kommuners √łkonomi for 2020 mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen er der enighed om, at retten til rimelig individuel tilpasning tydeligg√łres i lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af handicap i forhold til dagtilbud til b√łrn og i forhold til folkeskolen.

[Indhold] Kapitel 1. Ligestilling og ikke-forskelsbehandling

1. Juridisk og politisk udvikling i 2019, der er relevant ved bek√¶mpelse af forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering

Juridisk og politisk udvikling med hensyn til forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet:
Nordisk Ministerr√•d meddelte den 17. september 2019, at LGBTI+-forhold fremover vil v√¶re et centralt omr√•de, og at det vil arbejde for at udvikle nye politikker inden for LGBTI+-omr√•det i de nordiske lande [1]. Derudover vil der blive afsat en specifik √łkonomisk pulje til at kortl√¶gge de nuv√¶rende LGBTI+-forhold i Norden.
Initiativet vil etablere et reelt ansvarsområde, der skal sikre Norden som en af pionererne på området.

Udl√¶ndingestyrelsen er i f√¶rd med at udarbejde retningslinjer for LGBTI+ i asylcentre. [2] Retningslinjerne vil omfatte en specielt udpeget medarbejder dedikeret til at tage sig af sp√łrgsm√•l relateret til blandt andet religion og asylans√łgere med LGBTI+-baggrund.
Det er et positivt skridt og anerkender b√•de, at asylans√łgere med LGBTI+-baggrund m√•ske er flygtet fra deres hjemland p√• grund af deres seksuelle orientering, eller at de m√•ske har brug for ekstra opm√¶rksomhed p√• grund af LGBTI+-relaterede forhold.

Juridisk og politisk udvikling med hensyn til forskelsbehandling på grund af religion eller tro:
Den 20. december 2018 blev udl√¶ndingeloven, der tr√•dte i kraft den 1. januar 2019, √¶ndret. [3] Udl√¶ndinge, der er ved at modtage dansk statsborgerskab, forpligtes til at deltage i en ceremoni, som kr√¶ver, at ans√łgerne underskriver et dokument, der forpligter dem til at overholde den danske forfatning, og til at give h√•nd til den lokale borgmester under ceremonien. [a] Dansk Institut for Menneskerettigheder understregede i sit h√łringssvar under den offentlige h√łring af udkastet til lovforslaget, at det relevante ministerium skulle unders√łge, hvilke legitime form√•l det symbolske h√•ndtrykskrav forf√łlger, og hvorfor kravet er n√łdvendigt for at n√• form√•let [4].

Juridisk og politisk udvikling med hensyn til forskelsbehandling på grund af seksuel orientering:
Undervisningsministeriet, Det Danske Filminstitut og LGBT+ Danmark har udviklet et undervisningsmateriale med fokus p√• k√łn, krop og seksualitet [5]. Programmet hedder LARM (st√łj) og er et akronym for Ligestilling, anerkendelse, rettigheder og statsborgerskab. Materialet skal give b√•de elever og l√¶rere mulighed for at tackle sp√łrgsm√•lene om k√łn, krop og seksualitet s√•vel som LGBTI+ rettigheder og seksuel orientering med √łget fokus p√• b√•de mindretal, familieliv og mangfoldighed i samfundet og klassev√¶relset.

Juridisk og politisk udvikling med hensyn til forskelsbehandling på grund af handicap:
Se kapitel 8 om udviklingen i implementering af loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap.

2. Forskningsresultater, studier eller unders√łgelser af enten erfaringer med diskrimination eller rettighedskendskab

Forskningsresultater, studier eller unders√łgelser af enten oplevelser af diskrimination eller rettighedskendskab med hensyn til forskelsbehandling p√• grund af religion eller tro: Ingen.

Forskningsresultater, studier eller unders√łgelser af enten oplevelser af diskrimination eller rettighedskendskab med hensyn til forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og seksuel orientering:
Den 12. august 2019 blev der offentliggjort en rapport fra Als Research om LGBTI-personers trivsel p√• arbejdsmarkedet [6]. Rapporten bestod af tre sp√łrgeskemaer. To blev sendt ud til LGBTI-personer, og en blev sendt til ledere og HR-medarbejdere [b]. Rapporten blev udf√łrt for at afklare omst√¶ndighederne for LGBTI-personer p√• arbejdspladsen og for at unders√łge den generelle trivsel af LGBTI-personer p√• arbejdsmarkedet. Mens forskningen viser, at et flertal af LGBTI-personer er √•bne om deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet (69 %) og generelt har det godt (78 %), viser det ogs√•, at et mindretal ikke f√łler, at de kan v√¶re √•bne om deres seksuelle orientering (27 %).
Desuden har 8 % oplevet diskrimination p√• grund af deres seksuelle orientering. Homoseksuelle m√¶nd klarer sig generelt bedst, mens transpersoner er s√¶rligt udsatte i denne henseende. Unders√łgelsen viser ogs√•, at kun f√• arbejdspladser har en personalepolitik, der adresserer seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Unders√łgelsen viser, at LGBTI-personer, der arbejder i et milj√ł, hvor personalepolitikken indeholder seksuel orientering eller k√łnsidentitet, generelt f√łler sig mere komfortable i at v√¶re √•bne om seksuel orientering eller k√łnsidentitet.

Den 13. august 2019 offentliggjorde Institut for Menneskerettigheder en rapport om LGBT+ skolel√¶rere i grundskolen med fokus p√• deres trivsel og √•benhed omkring deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet [c] [7]. Rapporten bestod af et sp√łrgeskema, der var udsendt til 13.124 grundskolel√¶rere. Rapporten blev udf√łrt for at afklare omst√¶ndighederne for LGBT+ p√• arbejdspladsen og for at fors√łge at unders√łge, hvordan LGBT+-skolel√¶rernes generelle trivsel var i forhold til deres cisk√łnnede og heteroseksuelle kolleger. 6.588 skolel√¶rere (50,2 %) udfyldte sp√łrgeskemaet. 288 af disse respondenter identificerer sig selv som LGBT+, og yderligere 88 √łnskede ikke at give oplysninger om deres seksuelle orientering. Desuden har 22 af l√¶rerne, der identificerer sig som LGBT+, ogs√• deltaget i semistrukturerede kvalitative interviews.

Nogle vigtige resultater af forskningen:
  • ni ud af ti f√łler ikke, at de bliver behandlet d√•rligere end andre l√¶rere;
  • ni ud af ti nyder altid eller det meste af tiden at g√• p√• arbejde;
  • seks ud af ti f√łler sig i h√łj grad inkluderet i det sociale liv p√• arbejdspladsen
  • seks ud af ti f√łler, at deres kolleger og ledere er helt √•bne, n√•r det kommer til sp√łrgsm√•l om seksuel orientering og k√łnsidentitet;
  • mere end fem ud af ti f√łler, at det er muligt at tale √•bent om privatlivsforhold p√• arbejdspladsen;
  • mere end seks ud af ti er helt √•bne over for kolleger og ledere om deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet;
  • mindre end tre ud af ti er helt √•bne over for deres elever om deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet;
  • biseksuelle er betydeligt mindre √•bne om deres seksuelle orientering end homoseksuelle.

Forskningsresultater, studier eller unders√łgelser af enten oplevet forskelsbehandling eller rettighedskendskab med hensyn til diskrimination p√• grund af handicap:
Den 12. august 2019 offentliggjorde Aalborg Universitet en analyse baseret p√• et vignette eksperiment med danske arbejdsgivere ved hj√¶lp af fem forskellige beskrivelser af en fiktiv jobans√łger [8]. Form√•let med eksperimentet var at unders√łge arbejdsgivernes vilje til at rekruttere kvalificerede og motiverede ans√łgere med fysiske handicap. Det vigtigste fund i eksperimentet er, at handicap i sig selv ser ud til at v√¶re diskvalificerende for en ans√łger i en ans√¶ttelsesproces, uanset hvilke yderligere oplysninger arbejdsgiveren modtager om ans√łgeren. Unders√łgelsen viser, at arbejdsgivernes sandsynlighed for at ans√¶tte falder betydeligt, n√•r de modtager en ans√łgning med oplysning om, at ans√łgeren bruger k√łrestol, sammenlignet med en ellers identisk ans√łgning fra en underforst√•et funktionsdygtig ans√łger. Antallet af arbejdsgivere, der sandsynligvis ville ans√¶tte en bestemt ans√łger falder fra 70 % til 22 %, n√•r der tilf√łjes oplysninger om, at ans√łgeren bruger k√łrestol, der kr√¶ver noget indretning af arbejdspladsen. Desuden viser unders√łgelsen, at det √łger sandsynligheden for at ans√¶tte den handicappede ans√łger en smule fra 22 % til 30 %, n√•r der er tilf√łjet oplysninger om √łkonomiske kompensationsordninger. Imidlertid er en anbefaling fra arbejdsformidling ikke motivation nok til at ans√¶tte den handicappede ans√łger, samtidig med, at oplysning om potentialet for √łget arbejdsbyrde ikke afskr√¶kker dem yderligere.

  1. [Retur] Danmark, Milj√ł- og F√łdevareministeriet, “Nordisk Ministerr√•d g√łr LGBTI-personers rettigheder til et f√¶lles m√•l”, 17. september 2019: [P√• grund af resortoml√¶gninger i regeringen er linket i noten d√łdt. Nyt link: https://bm.dk/nyheder-presse/pressemeddelelser/2019/09/nordisk-ministerraad-goer-lgbti-personers-rettigheder-til-et-faelles-maal/. Tina Thranesen]
  2. [Retur] Institut for Menneskerettigheder (2019), H√łringssvar vedr√łrende udkast til vejledning til operat√łrerne om indkvartering af LGBTI-personer, 19. august 2019:
    https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/08_august_19/19-08-2019_hoeringssvar_
    vedr._hoering_over_udkast_til_vejledning_til_operatoererne_om_indkvartering_af_lgbti-personer.pdf
  3. [Retur] Danmark, lov nr. 1735 af 27. december 2018 om Lov om √¶ndring af lov om dansk indf√łdsret og lov om danskuddannelse til voksne udl√¶ndinge m.fl.: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206283
    [Ændring af loven den 30. marts 2021: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1191 Tina Thranesen]
  4. [Retur] Institut for Menneskerettigheder (2018), H√łring over udkast til forslag til lov om √¶ndring af lov om dansk indf√łdsret og lov om danskuddannelse til voksne udl√¶ndinge m.fl., 5. oktober 2018:
    https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/afgoerelsesdatabase_2018/08-10-2018_2_hoeringssvar_til_udkast_til_forslag_til_lov_om_aendring_af_lov_om_dansk_
    indfoedsret_og_lov_om_danskuddannelse_til_voksne_udlaendinge_m.fl.pdf
  5. [Retur] Beck Kronborg, A. (2019), “Lav bare lidt LARM!”, folkeskolen.dk, 6. marts 2019:
    https://www.folkeskolen.dk/654646/lav-bare-lidt-larm
  6. [Retur] Als Research (2019), LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet, 12. august 2019:
    https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Foedevare/LGBT-personer.pdf
  7. [Retur] Institut for Menneskerettigheder (2019), LGBT+ Trivsel og åbenhed blandt lærere i grundskolen, 13. august 2019: https://www.humanrights.dk/publications/lgbt-well-being-openness-among-primary-school-teachers
  8. [Retur] Bredgaard, T., Shamshiri-Petersen, D. og Krogh, C. (2019), ‘Chefer sorterer kvalificerede handicappede fra. 12. august 2019, Aalborg Universitet:
    [Det i noten anf√łrte link er d√łdt. Nyt link og ny overskrift: Ny unders√łgelse: Chefer frav√¶lger ans√łgere i k√łrestol. https://www.a4nu.dk/artikel/chefer-siger-nej-til-ansoegere-i-koerestol. Tina Thranesen]

Bilag 1 – Lovende praksis
Tematisk område LIGESTILLING OG IKKE-DISKRIMINERING
Giv et eksempel p√• en rettighedskampagne, der blev afholdt i dit land i 2019, der er relevant for ligestilling og ikke-forskelsbehandling, fortrinsvis gennemf√łrt af et nationalt ligestillingsorgan. Hvor der ikke blev afholdt en s√•dan kampagne, bedes du give et eksempel p√• en lovende praksis, der blev implementeret i 2019 i dit land (dette kan omfatte innovative initiativer p√• lokalt niveau) for at bek√¶mpe forskelsbehandling p√• en af f√łlgende grunde: religion eller tro, handicap, alder, seksuel orientering, k√łnsidentitet eller k√łnskarakteristika. Hvor det er relevant, skal du altid fremh√¶ve enhver relevans eller henvisning til multidiskrimination.
Titel (originalsprog) K√łbenhavns kommunes LGBTI+ politik 2019-2023 – en ligev√¶rdig del af f√¶llesskabet
Titel (EN) LGBTI+ policy plan in the municipality of Copenhagen 2019-2023 – an equal part of community
Organisation (originalsprog) K√łbenhavns kommune
Organisation (EN) The municipality of Copenhagen
Regering/civilsamfund Regeringen
Finansieringsorgan Regeringrn
Reference (inkl. url, hvis tilg√¶ngelig) En politisk plan med 50 initiativer til fremme af forholdene for LGBTI+ i K√łbenhavn:
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/22176729-30484390-3.pdf
Angiv startdatoen for den lovende praksis og slutdatoen, hvis den er oph√łrt med at eksistere Januar 2019 – december 2023
Type initiativ Administrativ reform
Hovedm√•lgruppe LGBTI-personer, der bor i K√łbenhavn
Angiv implementeringsniveau: Lokalt/regionalt/nationalt Lokalt
Kort beskrivelse (maks. 1000 tegn)
Den 24. august 2017 besluttede K√łbenhavns Kommune at udvikle en politisk plan for LGBTI+ i K√łbenhavn. Planen skal sikre lige rettigheder for alle borgere i K√łbenhavns Kommune. Derudover sikres en √•rlig opf√łlgning af levevilk√•rene for LGBTI+-borgere i planen.
Planen indeholder 50 initiativer til fremme af forholdene for LGBTI+ i K√łbenhavn. Nogle af initiativerne er n√¶vnt herunder:
Fremh√¶v ethvert element i de handlinger, der kan overf√łres (maks. 500 tegn) Alle elementer i denne plan vil kunne overf√łres til andre medlemsstater.
Giv grunde til, at du betragter praksis som b√¶redygtig (i mods√¶tning til “engangsaktiviteter”) Planen er meget specifik i forhold til, hvad initiativets rammer indeholder s√•vel som hvem, der er ansvarlig for hvert initiativ. Der er tro p√•, at disse 50 initiativer er b√¶redygtige.
Giv grunde til, at du anser praksis for at have konkret m√•lbar indvirkning K√łbenhavns Kommune leverer resultater p√• denne m√•de.
Giv grunde til, at du betragter fremgangsm√•den som overf√łrbar til andre indstillinger og/eller medlemsstater? Politikplanen eller i det mindste nogle af de 50 initiativer kan implementeres med f√• menneskelige og √łkonomiske ressourcer, hvis det kr√¶ves.
Forklar, hvis relevant, hvordan fremgangsmåden involverer modtagere og interessenter i design, planlægning, evaluering, gennemgang af vurdering og implementering af praksis Afhængigt af det specifikke initiativ er forskellige modtagere og interessenter involveret.
Forklar, hvis relevant, hvordan fremgangsmåden giver mulighed for gennemgang og vurdering. Afhængigt af det specifikke initiativ er forskellige gennemgange og vurderinger relevante efter slutperioden i december 2023.

* * *
Noter af Tina Thranesen
  1. [Retur] Ændring af udlændingeloven om tildeling af dansk statsborgerskab og deltagelse i ceromoni med håndtryk.
    H√łringsportalen om offentlig h√łring den 6. september til den 4. oktober 2018 af udkastet til lovforslaget.
    Lovforslaget om √¶ndring af udl√¶ndingeloven, der var i h√łring hos H√łringsportalen.
  2. [Retur] HR er forkortelse for Human Resources, der på dansk hedder personaleafdelinger.
  3. [Retur] I den originale engelsksprogede rapport skrives der ” LGBTI+ school teachers” ( LGBTI+ skolel√¶rere). Det er en fejl. Rapporten fra Institut for Menneskerettigheder vedr√łrer “LGBT+ skolel√¶rere”.

* * *
[Indholdsfortegnelse] FRA‘s udtalelser p√• dansk om rapporten

Uddrag af udtalelserne.

2 LIGEBEHANDLING OG IKKE-FORSKELSBEHANDLING
De grundl√¶ggende rettigheder for lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transpersoner og interk√łnnede (LGBTI-personer) blev fremmet i flere medlemsstater. Samtidig var der i andre medlemsstater et tilbageslag mod den grundl√¶ggende ret til ikke-forskelsbehandling.

FRA‘s UDTALELSE 2.4
EU-medlemsstaterne opfordres til fortsat at vedtage og gennemf√łre specifikke foranstaltninger, som har til form√•l at sikre, at lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transpersoner og interk√łnnede (LGBTI-personer) fuldt ud kan udnytte deres grundl√¶ggende rettigheder i henhold til EU-retten og national lovgivning. Medlemsstaterne b√łr tr√¶ffe foranstaltninger til at im√łdeg√• de skadelige virkninger af homofobiske og transfobiske udtalelser, som frems√¶ttes af offentlige myndigheder eller embedsm√¶nd. Medlemsstaterne b√łr tage tilg√¶ngelig dokumentation for forskelsbehandling i betragtning, herunder data fra FRA‘s anden LGBTI-unders√łgelse, for at identificere og afhj√¶lpe mangler i beskyttelsen p√• hensigtsm√¶ssig vis. Der b√łr navnlig tr√¶ffes foranstaltninger til at s√łrge for sikkerheden for unge LGBTI-personers sikkerhed i skolerne.

I februar 2019 opfordrede Europa-Parlamentet Europa-Kommissionen til at vedtage et nyt strategidokument for at fremme ligestilling for LGBTI-personer i de kommende √•r. Det vil f√łlge op p√• Kommissionens liste fra 2016-2019 over tiltag til at forbedre LGBTI-personers ligestilling. I sit arbejdsprogram for 2020 medtog Europa-Kommissionen en s√¶rlig strategi for at sikre lighed for LGBTI-personer i hele EU.

I 2019 blev LGBTI-personers grundl√¶ggende rettigheder fremmet i flere medlemsstater. Navnlig opn√•ede par af samme k√łn flere rettigheder, og love mod forskelsbehandling blev udvidet til udtrykkeligt at omfatte k√łnsidentitet eller k√łnskarakteristika.

I nogle medlemsstater forkastede parlamenterne imidlertid lovforslag om retlig anerkendelse af par af samme k√łn. I andre led retten til ikke-forskelsbehandling eller forsamlingsfriheden et tilbageslag med hensyn til LGBTI-personers ligestilling.

I 2019 gennemf√łrte FRA sin anden LGBTI-unders√łgelse. Resultaterne viser, at LGBTI-personer fortsat oplever forskelsbehandling p√• mange livsomr√•der. Den 18. december vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om offentlig forskelsbehandling af og hadefulde udtalelser om LGBTI-personer. Beslutningen g√łr status over de nuv√¶rende bekymrende tendenser, der er konstateret i hele EU.
Disse omfatter “angreb p√• LGBTI-socialcentre i flere medlemsstater, homofobiske og hadefulde udtalelser rettet mod LGBTI-personer, navnlig i forbindelse med valgkamp, og retlige instrumenter, der kan anvendes til at l√¶gge begr√¶nsninger p√• medier, uddannelse og adgang til andre former for indhold p√• en m√•de, der uretm√¶ssigt begr√¶nser ytringsfriheden i forbindelse med LGBTI-forhold”.

* * *
[Indholdsfortegnelse] Pressemeddelelse fra FRA
Wien, den 11. juni 2020
Covid-19 understreger betydningen af stærk beskyttelse af grundlæggende rettigheder

Stigende intolerance og angreb p√• personers grundl√¶ggende rettigheder forts√¶tter med at udhule de store fremskridt, der er gjort i √•renes l√łb, konkluderes det i FRA‘s rapport om grundl√¶ggende rettigheder 2020. Efterh√•nden som Europa begynder at komme sig efter pandemien, ser vi en forv√¶rring af eksisterende uligheder og trusler mod den sociale samh√łrighed.

Covid-19-pandemien har haft og vil fortsat have en stor indvirkning p√• alles grundl√¶ggende rettigheder i EU. Vedvarende uligheder, chikane og fordomme vil sandsynligvis forv√¶rres,” udtaler FRA‘s direkt√łr, Michael O’Flaherty. “Regeringerne skal sikre, at planl√¶gningen af det “nye normale” f√łrer til et retf√¶rdigt og rimeligt samfund, der respekterer alle menneskers v√¶rdighed og sikrer, at ingen lades i stikken.

FRA‘s rapport om grundl√¶ggende rettigheder 2020 reflekterer over udviklingen og manglerne i beskyttelsen af menneskerettigheder i EU i det forl√łbne √•r. I fokusafsnittet fremh√¶ves det, hvordan EU’s charter om grundl√¶ggende rettigheder er blevet mere synligt og har udl√łst en ny kultur for grundl√¶ggende rettigheder p√• EU-plan. Men nationalt er bevidstheden om og brugen af chartret fortsat begr√¶nset, til trods for at det har v√¶ret retligt bindende i 10 √•r. Den indsigt, der pr√¶senteres, vil forh√•bentlig tilskynde andre, herunder regeringerne, til at tage ejerskab over dette fremragende instrument – og give det styrke, s√• det virkelig kan hj√¶lpe med at forvandle folks liv.

Rapporten omhandler også andre vigtige problemer:
  • Respekt for de grundl√¶ggende rettigheder ved gr√¶nserne er fortsat en af de st√łrste udfordringer p√• menneskerettighedsomr√•det i EU. Migranter er d√łde til havs og er blevet m√łdt med vold og afvisning ved landegr√¶nserne. Visse medlemsstater har truet de humanit√¶re redningsb√•de. I andre har migranterne fortsat oplevet overbel√¶gning og hjeml√łshed. Tilbageholdelsen af b√łrn er ligeledes √łget, herunder uledsagede b√łrn, der st√•r uden v√¶rger til at hj√¶lpe dem.
    • Medlemsstaterne skal snarest stoppe dette misbrug af de grundl√¶ggende rettigheder og udvikle effektive foranstaltninger til at beskytte b√łrns rettigheder, navnlig for uledsagede b√łrn.
  • B√łrnefattigdommen i EU er en smule forbedret, men 1 ud af 4 b√łrn er fortsat i risiko for fattigdom. Det betyder, at der stadig er b√łrn, der g√•r sultne i seng og lever under d√•rlige forhold til skade for deres sundhed og uddannelsesmuligheder. B√łrn med udenlandske for√¶ldre er ringere stillet med 4 ud af 10 b√łrn i risikogruppen. For b√łrn med en enlig for√¶lder er det 1 ud af 3.
    • EU b√łr vedtage initiativet om b√łrnegaranti med klare m√•l og tilstr√¶kkelig finansiering til at nedbringe b√łrnefattigdommen.
  • Regeringer og virksomheder tager hurtigt de mulige fordele ved kunstig intelligens til sig. De etiske overvejelser og overvejelserne vedr√łrende grundl√¶ggende rettigheder begynder at tage form, efterh√•nden som Europa-Kommissionen og R√•det for Den Europ√¶iske Union udarbejder retningslinjer og lovgivning.
    • EU og medlemsstaterne skal sikre, at fremtidige forordninger omfatter tilbundsg√•ende og gennemsigtige konsekvensvurderinger af de grundl√¶ggende rettigheder vedr√łrende brugen af kunstig intelligens, kombineret med uafh√¶ngige tilsynsorganer.

I rapporten sammenfattes og analyseres den vigtigste udvikling p√• menneskerettighedsomr√•det i EU i 2019. Der frems√¶ttes forslag til tiltag, der omfatter EU’s charter om grundl√¶ggende rettigheder og medlemsstaternes anvendelse heraf; ligebehandling og ikke-forskelsbehandling; racisme og intolerance i forbindelse hermed; integration af romaer; asyl, gr√¶nseanliggender og migration; informationssamfundet, privatlivets fred og databeskyttelse; b√łrns rettigheder; adgang til domstolspr√łvelse; og gennemf√łrelsen af FN’s handicapkonvention.

Få mere at vide ved at kontakte: media@fra.europa.eu/Tlf.: +43 1 580 30 653

* * *
[Indholdsfortegnelse] Links
Landerapporten om Danmark hos FRA på engelsk.

Omtale af landerapporterne med mulighed for at downloade landerapporterne for de enkelte lande.

Hovedrapporten af 4. juni 2020 “Fundamental Rights Report 2020” p√• engelsk hos FRA."

FRA’s udtalelser p√• dansk om rapporten hos FRA.

Pressemeddelelse af 11. juni 2020 på dansk om udgivelsen af rapporten hos FRA.