Frihed til forskellighed ‚Äď styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer. Regeringen 22. august 2020.

Vist 43 gange.
Regeringen v/Ligestillingsafdelingen under Milj√ł- og F√łdevareministeriet offentliggjorde den 22. august 2020 regeringsudspillet “Frihed til forskellighed ‚Äď styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer“, som er udarbejdet p√• baggrund af den tv√¶rministerielle arbejdesgruppe for LGBTI‘s rapport “Gennemgang af lovgivning p√• LGBTI-omr√•det”, som blev offentliggjort samme dag.

Herunder gengives regeringsudspillet

* * *

Frihed til forskellighed
Frihed til forskellighed
Regeringen
Frihed til forskellighed
‚Äď styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer

Indhold
Forord
Tiltag
Fokusområde 1: Forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadfulde ytringer
Fokusområde 2: Det familieretlige område
Fokusomr√•de 3: √Ündring af juridisk k√łn
Centrale begreber
Kilder

Forord
√Öret er 1989. Billeder g√•r verden rundt af Axel og Eigil, der som det f√łrste homoseksuelle par i verden indg√•r registreret partnerskab p√• K√łbenhavns R√•dhus. Med det skriver Danmark sig ind i verdenshistorien som et land, hvor der er plads til forskellighed, og hvor k√¶rlighed mellem to mennesker ikke skal begr√¶nses af deres k√łn. Med det bliver frihed for og rettigheder til lesbiske og b√łsser en del af den danske selvforst√•else. Det danske DNA. S√•dan er det nu, og s√•dan skal det blive ved med at v√¶re. Det er b√•de det rigtige og det retf√¶rdige.

Vi har som land ofte v√¶ret med til at g√• forrest og tage nye skridt i den rigtige retning. Senest i 2017 tog Danmark som det f√łrste land i verden beslutning om at flytte WHO’s diagnosekoder for transk√łnnede fra psykiske sygdomme til et neutralt afsnit. Det sender et tydeligt signal om en accept af transk√łnnede i det danske samfund.

Men det er klart, at vi ikke kan hvile p√• laurb√¶rerne og l√¶ne os tilbage i tilfredsheden over de milep√¶le, vi engang har sat. Vi skal hele tiden og p√• baggrund af udviklingen i samfundet turde s√¶tte fokus p√•, om vi kan g√łre det bedre.

Det er regeringens m√•l at have et samfund, hvor alle mennesker er ligev√¶rdige og m√łdes med respekt. Hvor man som homo- og biseksuel ikke skal frygte at holde sin k√¶reste i h√•nden p√• gaden, eller som trans- og interk√łnnede ikke skal frygte fysiske og verbale overfald. Vi skal g√łre det bedre, n√•r vi ser, at homo- og biseksuelle, trans- og interk√łnnede generelt har en forh√łjet risiko for mistrivsel og selvmord.

For regeringen skal alle, uanset om man er lesbisk, b√łsse, biseksuel, trans- eller interk√łnnet, have reelt lige muligheder, tryghed og trivsel. ‚ÄĚAlle mennesker er f√łdt frie og lige i v√¶rdighed og rettigheder‚ÄĚ. Den s√¶tning indleder FN‚Äôs Menneskerettighedserkl√¶ring og burde v√¶re helt ukontroversiel. For der findes ingen argumenter for det modsatte.

Det er regeringens ambition, at vi med initiativerne i dette udspil tager endnu et skridt i den rigtige retning for en gruppe af mennesker, som er en del af vores samfund, og som et bevis p√•, at Danmark er et land, hvor alle er lige meget v√¶rd, uanset hvem de elsker, uanset deres kropsudtryk, k√łnskarakteristika eller k√łnsidentitet ‚Äď ikke alle er eller skal v√¶re ens. Men alle skal have reelt lige muligheder for at v√¶re den, de er, og elske den de g√łr, og ingen skal uds√¶ttes for had, forf√łlgelse eller diskrimination. Det skal vi som samfund underst√łtte. I Danmark skal der v√¶re frihed til forskellighed.

Tiltag
Alle mennesker har ret til beskyttelse mod diskrimination og ret til respekt for privatliv og familieliv. Det er rettigheder, som ogs√• g√łr sig g√¶ldende i forhold til lesbiske, b√łsser, biseksuelle, trans- og interk√łnnede (LGBTI-personer). Og det er rettigheder, som fremg√•r af blandt andet Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention og EU‚Äôs Charter for Grundl√¶ggende Rettigheder, som Danmark st√łtter op om.

Internationale unders√łgelser og m√•linger viser, at Danmark sammenlignet med andre lande klarer sig godt, n√•r det kommer til tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer. ILGA Europe, der er den paneurop√¶iske LGBTI-organisation, tildeler hvert √•r de europ√¶iske lande en score i forhold til LGBTI-personers retsstilling i det enkelte land, og her ligger Danmark i 2020 p√• en fjerde plads.

P√• trods af den gode internationale placering peger unders√łgelser og tal dog p√•, at der ogs√• i Danmark er plads til forbedring. Fx undg√•r n√¶sten halvdelen af danske LGBTI-personer altid eller ofte at holde deres partner i h√•nden af frygt for at blive chikaneret eller overfaldet, og godt hver tiende har oplevet at blive diskrimineret eller chikaneret p√• deres arbejdsplads p√• grund af deres seksuelle orientering.

Transk√łnnede er en s√¶rlig udsat gruppe. Mange f√łler, at de ikke kan v√¶re √•bne, og mange oplever mistrivsel, ensomhed og manglende accept. Et flertal af transpersoner har oplevet diskrimination p√• grund af deres k√łnsidentitet inden for det seneste √•r. Generelt er gruppen af transpersoner s√¶rlig udfordret p√• en r√¶kke omr√•der, og selvmordstanker og selvskade er udbredt.

Der kommer stadig nye familieformer og ‚Äďm√łnstre i Danmark. Antallet af regnbuefamilier er fordoblet de sidste 10 √•r, og i 2019 var der 1.465 danske familier, hvor enten to kvinder eller to m√¶nd bor sammen med hjemmeboende b√łrn. Det er en samfundsudvikling, hvor lovgivningen skal f√łlge med.
En arbejdsgruppe p√• tv√¶rs af ministerier har foretaget en gennemgang af lovgivning. Gennemgangen har haft til form√•l at beskrive og analysere eksisterende lovgivning med s√¶rlig betydning for homo- og biseksuelle, trans- og interk√łnnede, for p√• den baggrund at opstille mulige modeller og lovgivningsm√¶ssige tiltag p√• omr√•det. Dette udspil er blevet til p√• baggrund af analysen.

Faktaboks 1
Den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe best√•r af Ligestillingsafdelingen i Milj√ł- og F√łdevareministeriet (formand), Sundheds- og √Üldreministeriet, Kulturministeriet, Besk√¶ftigelsesministeriet, B√łrne- og Undervisningsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Udl√¶ndinge- og Integrationsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet. Kirkeministeriet deltager som observat√łr i arbejdsgruppen.

Det er prim√¶rt Milj√ł- og F√łdevareministeriet (Ligestillingsafdelingen), Sundheds- og √Üldreministeriet, Besk√¶ftigelsesministeriet, Justitsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet, der har v√¶ret involveret i lovgennemgangen.

Regeringen √łnsker med 10 initiativer inden for tre fokusomr√•der at styrke rettigheder og lige muligheder for LGBTI-personer i Danmark:

Faktaboks 2
Fokusområde 1: Forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadfulde ytringer
  1. Styrket beskyttelse mod forskelsbehandling og chikane p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet. Klager skal kunne behandles af Ligebehandlingsn√¶vnet med mulighed for godtg√łrelse.
  2. Eksplicit forbud mod forskelsbehandling og chikane af trans- og interk√łnnede uden for arbejdsmarkedet.
  3. Eksplicit forbud mod forskelsbehandling og chikane af trans- og interk√łnnede inden for arbejdsmarkedet.
  4. Eksplicit beskyttelse af trans- og interk√łnnede i forhold til hadforbrydelser og
    hadfulde ytringer.

Fokusområde 2: Det familieretlige område
  1. Det skal v√¶re lettere at √¶ndre fornavn, s√• det stemmer overens med ens k√łnsidentitet.
  2. Transk√łnnede bliver for√¶ldre i overensstemmelse med deres juridiske k√łn.
  3. Smidigg√łrelse af registrering af medmoderskab.

Fokusomr√•de 3: √Ündring af juridisk k√łn
  1. Transk√łnnede b√łrn og unge skal have mulighed for √¶ndring af juridisk k√łn
    (personnummer mv.).
  2. Refleksionsperioden ved √¶ndring af juridisk k√łn for personer over 18 √•r afskaffes.
  3. Det skal v√¶re muligt at f√• X i passet for interk√łnnede og personer, der ikke fast identificerer sig som v√¶rende mand eller kvinde samt personer under 18 √•r.

Fokusområde 1:
Forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadfulde ytringer

I Danmark skal man kunne være den, man er, og elske den man vil uden at frygte diskrimination eller hadforbrydelser.

F√¶lles for lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transk√łnnede og interk√łnnede er, at de enten bryder med normen om heteroseksualitet, eller at det k√łnsm√¶ssige udtryk eller den fysiske fremtoning udfordrer g√¶ngse opfattelser af k√łn i samfundet. Det kan give anledning til, at gruppen oplever at blive diskrimineret eller udsat for hadforbrydelser og hadfulde ytringer.

Knap en tredjedel af danske LGBTI-personer har det seneste √•r oplevet at blive chikaneret p√• grund af deres LGBTI-identitet, og liges√• mange transpersoner har oplevet diskrimination p√• deres arbejdsplads. Risikoen for mistrivsel og ensomhed er markant st√łrre for dem, der har oplevet diskrimination.

Hvert √•r uds√¶ttes mellem 1.600 og 2.700 personer for vold, fordi de er homoseksuelle eller transk√łnnede. Hadforbrydelser som efterlader fysiske og psykiske m√¶rker p√• den enkelte, men som ogs√• resulterer i frygt og utryghed hos andre LGBTI-personer, og som g√łr det sv√¶rt for LGBTI-personer at v√¶re sig selv.

Alt for mange LGBTI-personer f√łler, at de skal tilpasse deres udseende, sl√łre deres LGBTI-identitet, kl√¶de sig anderledes, end de √łnsker, eller tale, bev√¶ge og geb√¶rde sig p√• en anden m√•de, end de har lyst til i det offentlige rum.

Men i Danmark skal det v√¶re s√•dan, at ingen skal leve et liv, hvor de f√łler, at de skal kigge sig over skulderen p√• gaden eller v√¶re nerv√łse for at vise, hvem de er over for andre, hverken i det offentlige rum eller p√• arbejdspladsen.

I dag sl√•r lovgivningen fast, at det er forbudt at forskelsbehandle p√• grund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet. Mens beskyttelsen mod forskelsbehandling, diskrimination og chikane p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet er mere begr√¶nset. Der er heller ikke mulighed for at klage til Ligebehandlingsn√¶vnet og evt. f√• en godtg√łrelse, som er en smidig og effektiv retsbeskyttelse af den enkelte.

Trans- og interk√łnnede er ikke eksplicit n√¶vnt i hverken forskelsbehandlingslovene eller i straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadfulde ytringer. Det l√¶gges dog til grund, at de er beskyttet p√• baggrund af en fortolkning af bl.a. lovforarbejder og sparsom retspraksis. Det betyder imidlertid, at den enkelte kan have sv√¶rt ved at gennemskue lovgivningen og sine rettigheder, og at lovgivningen ikke sender et klart signal om, at det er forbudt at diskriminere, chikanere eller uds√¶tte andre for hadforbrydelser, fordi de er trans- eller interk√łnnede.

Derfor √łnsker regeringen, at der i lovgivningen indf√łres et tydeligt forbud mod diskrimination og hadforbrydelser over for homo- og biseksuelle, trans- og interk√łnnede b√•de i arbejdslivet og i √łvrigt. Det skal v√¶re klart og tydeligt fra samfundets side, at det er forbudt at forskelsbehandle, diskriminere, chikanere eller uds√¶tte andre for hadforbrydelser, fordi de er lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transk√łnnede eller interk√łnnede.

Faktaboks 3

Initiativer
1. Styrket beskyttelse mod diskrimination på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet
Beskyttelsen mod diskrimination p√• grund af seksuel orientering skal styrkes, s√• der er et forbud mod b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling og chikane af lesbiske, b√łsser og biseksuelle i forhold til levering af varer og tjenesteydelser. Det kan fx v√¶re ydelser fra h√•ndv√¶rkere, tandl√¶ger, advokater og ejendomsm√¶glere samt adgangen til bl.a. restauranter, diskoteker, uddannelse, udstillinger, almene boligorganisationers udlejningsvirksomhed mv. Samtidig skal det v√¶re muligt at klage til Ligebehandlingsn√¶vnet, hvis man oplever forskelsbehandling og f√• en godtg√łrelse. Desuden f√•r Institut for Menneskerettigheder et klart mandat til at rejse sager og lave analyser p√• omr√•det. Konkret styrkes beskyttelsen i et nyt selvst√¶ndigt kapitel i ligestillingsloven.

2. Eksplicit forbud mod diskrimination af transk√łnnede og interk√łnnede uden for arbejdsmarkedet
Der skal i lovgivningen v√¶re et tydeligt forbud mod b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling og chikane af trans- og interk√łnnede i forhold til levering af varer og tjenesteydelser. Samtidig f√•r Institut for Menneskerettigheders et klart mandat til at rejse sager og lave analyser p√• omr√•det. Konkret tydeligg√łres forbuddet ved eksplicit at inds√¶tte k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika som diskriminationsgrunde i et nyt selvst√¶ndigt kapitel i ligestillingsloven.

3. Eksplicit forbud mod diskrimination af transk√łnnede og interk√łnnede inden for arbejdsmarkedet
Der skal i lovgivningen v√¶re et tydeligt forbud mod b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling og chikane af trans- og interk√łnnede i forbindelse med ans√¶ttelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og med hensyn til l√łn- og arbejdsvilk√•r. Forbuddet tydeligg√łres ved eksplicit at inds√¶tte k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristikag som diskriminationsgrunde i forskelsbehandlingsloven.

4. Eksplicit beskyttelse af trans- og interk√łnnede i forhold til hadforbrydelser og hadfulde ytringer
Det g√łres tydeligt, at det er en sk√¶rpende omst√¶ndighed, hvis en forbrydelse, fx vold eller trusler, helt eller delvist bunder i, at en person er trans- eller interk√łnnet. Det g√łres endvidere tydeligt, at ytringer fremsat offentligt eller med henblik p√• udbredelse i en videre kreds, hvor en person trues, forh√•nes eller nedv√¶rdiges p√• grund af, at vedkommende er trans- eller interk√łnnet, er ulovlige.

Dette g√łres ved, at begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika inds√¶ttes i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser og ¬ß 266 b, stk. 1, om hadfulde ytringer. Begreberne inds√¶ttes desuden eksplicit i racediskriminationsloven, s√• sager om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika fremover ogs√• vil kunne behandles som straffesager.

Fokusområde 2: Det familieretlige område
Siden Danmark i 1989, som det f√łrste land i verden, gjorde det muligt for to personer af samme k√łn at indg√• et registreret partnerskab, er den familieretlige lovgivning l√łbende √¶ndret med henblik p√• at √łge ligestillingen af par af samme k√łn med par af forskelligt k√łn.

Familiebegrebet d√¶kker i dag over mange forskellige konstellationer af mennesker. Men √łnsket om at stifte og v√¶re den familie, som man √łnsker, begr√¶nses ved, at dele af lovgivningen fortsat tager udgangspunkt i en mere traditionel forst√•else af familien som begreb.

I Danmark skal par af samme k√łn og transk√łnnede kunne etablere en familie uden, at staten blander sig un√łdigt, og transk√łnnede skal kunne f√• et nyt fornavn uden at skulle igennem en tung proces.

Det kan opleves som un√łdig indblanding, n√•r to kvinder, der sammen vil v√¶re for√¶ldre, ikke kan f√• registreret medmoderskabet automatisk, men at en sundhedsperson skal inddrages. Det h√¶nger heller ikke sammen, n√•r man som transk√łnnet i dag kan f√• et nyt personnummer ved selverkl√¶ring, men skal igennem en omfattende og tung proces, hvor det skal vurderes, hvorvidt man er transk√łnnet, for at f√• et nyt fornavn, og ikke kan f√• lov at v√¶re far for det barn, man f√łder.

Regeringen vil derfor sikre en h√łjere grad af ligebehandling af par af samme k√łn og transk√łnnede i relation til for√¶ldreskab og muligheden for at f√• et nyt navn.

Initiativer
5. Det skal v√¶re lettere at √¶ndre fornavn, s√• det stemmer overens med ens k√łnsidentitet
Det skal v√¶re lettere for trans- og interk√łnnede, der ikke har gennemf√łrt et fysisk eller juridisk k√łnsskifte, at f√• et nyt fornavn, der er i overensstemmelse med egen k√łnsidentitet. Derfor skal en ans√łgning om navne√¶ndring kunne gennemf√łres ved at erkl√¶re, at √łnsket om navne√¶ndring er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre et andet k√łn. Konkret gennemf√łres √¶ndringen i navneloven.

6. Transk√łnnede bliver for√¶ldre i overensstemmelse med det juridiske k√łn
I lovgivningen tages der ikke h√łjde for, at transk√łnnede, der har √¶ndret k√łn, bliver for√¶ldre. N√•r transk√łnnede, der har gennemf√łrt et juridisk k√łnsskifte, bliver for√¶ldre, skal fastsl√•else af deres for√¶ldreskab ske i overensstemmelse med det juridiske og selvvalgte k√łn ‚Äď og ikke det biologiske k√łn. For√¶ldrene skal samtidig sikres de samme rettigheder og pligter, som hvis de ikke havde √¶ndret k√łn. Dermed bliver det juridiske k√łn ikke styrende for en r√¶kke af de rettigheder og pligter, der f√łlger af for√¶ldreskabet. Konkret gennemf√łres √¶ndringen i b√łrneloven og relateret lovgivning samt i CPR.

7. Smidigg√łrelse af registrering af medmoderskab
Reglerne for medmoderskab skal smidigg√łres, s√• medmoderskabet automatisk registreres. Det indeb√¶rer, at der ikke l√¶ngere skal v√¶re et krav om deltagelse af en sundhedsperson som betingelse for fastsl√•else af medmoderskab. Herved tilgodeses hensynet til barnets ret til to for√¶ldre. Konkret gennemf√łres √¶ndringen i b√łrneloven.

Fokusomr√•de 3: √Ündring af juridisk k√łn
Alle mennesker skal have mulighed for at leve i overensstemmelse med deres k√łnsidentitet. Det er vigtigt for den enkeltes livskvalitet og muligheden for at leve et liv uden mistrivsel, isolation og ensomhed.

Unders√łgelser viser, at langt over halvdelen af voksne transk√łnnede har haft selvmordtanker, at de har et markant d√•rligere selvvurderet fysisk helbred, et d√•rligt mentalt helbred og lider mere af stress end befolkningen generelt. P√• samme m√•de kan transk√łnnede b√łrn og unge have st√łrre risiko for mistrivsel og depression.

I dag kan personer over 18 √•r gennem en selverkl√¶ring og efter en seks m√•neders refleksionsperiode f√• nyt personnummer, s√• det stemmer overens med det k√łn, de identificerer sig med. Samtidig kan voksne transk√łnnede f√• et pas med k√łnsbetegnelsen X i stedet for mand eller kvinde.

B√łrn og unge med √łnske om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold har siden 2016 kunne blive henvist til udredning og hormonbehandling i sundhedsv√¶snet, ligesom b√łrn og unge kan skifte fornavn til et k√łnsneutralt eller ikke k√łnskorrekt navn. Transk√łnnede b√łrn og unge kan derfor i dag have et k√łnsudtryk, navn og fysisk fremtoning, der ikke stemmer overens med deres f√łdselstildelte k√łn, herunder personnummer og k√łnsangivelsen i deres pas.

Det betyder samtidig, at helt almindelige situationer som at g√• p√• biblioteket, til tandl√¶gen eller at g√• igennem paskontrollen for disse b√łrn og unge kan medf√łre un√łdig nerv√łsitet, angst eller mistrivsel. Det kan ogs√• betyde, at transk√łnnede b√łrn og unge udelukkes fra foreningsliv og dermed fra at v√¶re sammen med kammerater, hvis deltagelsen er k√łnsopdelt p√• baggrund af personnummer.

Endvidere kan det heller ikke i lyset af nyere praksis fra Den Europ√¶iske Menneskerettighedsdomstol udelukkes, at Domstolen vil finde det i strid med retten til privatliv, at en transk√łnnet person under 18 √•r ikke har ret til √¶ndring af juridisk k√łn, n√•r den p√•g√¶ldende har f√•et tilbudt og underg√•et irreversibel hormonbehandling.

Det er ikke rimeligt, n√•r vi som samfund ikke giver den enkelte mulighed for ‚Äď ogs√• i officielle dokumenter – at v√¶re og leve som den, man er. Det smitter af p√• mulighederne for og oplevelsen af at blive accepteret i samfundet, og det kan p√•virke den enkeltes trivsel og livskvalitet.

Regeringen √łnsker derfor at fjerne disse hindringer og begr√¶nsninger, s√• b√•de b√łrn, unge og voksne kan leve i overensstemmelse med deres k√łnsidentitet. Det g√¶lder b√•de i forhold til valg af fornavne, k√łn i passet og mulighed for √¶ndring af juridisk k√łn. Det sender et tydeligt signal fra samfundets side om accept af en gruppe af mennesker, der i forvejen kan have det sv√¶rt og √¶ndrer ikke p√• noget for alle andre.

Tabel 1
Antal b√łrn og unge (0-17 √•r) med kontakt til sygehusv√¶senet vedr.
k√łnsidentitetsforhold 2010-2018
  2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Antal b√łrn og unge med
kontakt vedr. k√łnsidentitetsforhold
10 18 31 55 75 80 154 256 271
Kilde: Landspatientregisteret version 10. juli 2020, Sundhedsdatastyrelsen.
Note: Tabellen opg√łr antal unikke personer med kontakt til relevante tilbud i sygehusv√¶senet.

Tabel 2
Tildeling af nyt personnummer i sag om juridisk k√łnsskifte for voksne[7]
Periode Antal
1. september 2014 til 31. august 2015 263
1. september 2015 til 31. august 2016 162
1. september 2016 til 31. august 2017 151
1. september 2017 til 31. august 2018 186
1. september 2018 til 31. august 2019 186
I alt 948

Faktaboks 4

Initiativer
8. Mulighed for √¶ndring af juridisk k√łn for b√łrn og unge under 18 √•r
B√łrn og unge under 18 √•r f√•r mulighed for √¶ndring af juridisk k√łn efter samme ordning som voksne ved at indgive en erkl√¶ring om, at barnet eller den unge √łnsker √¶ndring af juridisk k√łn, fordi barnet eller den unge oplever at tilh√łre det andet k√łn. For b√łrn under 15 √•r vil der v√¶re krav om samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaverne. Der fasts√¶ttes ikke en nedre aldersgr√¶nse, da der ikke er en aldersgr√¶nse i forhold til henvisning og behandling i sygehusv√¶senet, og √¶ndringen af personnummer let kan omg√łres. Der tilknyttes et krav om, at barnet eller den unge forud for √¶ndring af juridisk k√łn modtager alderssvarende juridisk r√•dgivning, s√• barnet eller den unge inddrages, og beslutningen tr√¶ffes p√• et oplyst grundlag. Konkret gennemf√łres muligheden for √¶ndring af juridisk k√łn ved en √¶ndring af CPR-loven.

9. √ėgede muligheder for k√łnsbetegnelsen X i passet
Der gives mulighed for at indf√łre X i passet for interk√łnnede og personer, der ikke fast identificerer sig som v√¶rende mand eller kvinde (flydende k√łnsidentitet) samt mulighed for X i passet for personer under 18 √•r. Konkret gennemf√łres muligheden i pasbekendtg√łrelsen.

10. Afskaffelse af refleksionsperiode ved √¶ndring af juridisk k√łn over 18 √•r
Den nuv√¶rende refleksionsperiode p√• 6 m√•neder, der er en betingelse for juridisk k√łnsskifte for personer over 18 √•r, afskaffes. Konkret gennemf√łres dette ved en √¶ndring af CPR-loven.

Centrale begreber
LGBTI kommer af engelsk (Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender og Intersex) og d√¶kker p√• dansk over lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transk√łnnede og interk√łnnede. Det er en samlebetegnelse, der bruges b√•de i EU og FN sammenh√¶ng.

Transk√łnnede: Personer, hvis k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk i st√łrre eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det k√łn, de blev tildelt ved f√łdslen. At v√¶re transk√łnnet har ikke noget med seksuel orientering at g√łre, hvorfor begrebet transseksuelle ikke anvendes.

Interk√łnnede: Personer f√łdt med en k√łnsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosomm√łnstre, som ikke passer klart p√• den typiske definition af hank√łn eller hunk√łn. Dette kan v√¶re observerbart ved f√łdslen, eller kan blive det senere i livet. Interk√łn er derfor en medf√łdt variation i fysiske k√łnskarakteristika.

Seksuel orientering: Den enkeltes vedvarende seksuelle tiltr√¶kningsm√łnster baseret p√•, hvem man forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af.

K√łnsidentitet: Den enkeltes selvoplevede k√łn, dvs. den enkeltes indre og individuelle oplevelse af sit k√łn.

K√łnsudtryk: M√•den at udtrykke sit k√łn fx ved valg af t√łj, frisure, make-up, aktiviteter, bev√¶gelser, tale, omgangen med andre mv.

K√łnskarakteristika: De legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet som fx antallet af X- eller Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.

Kilder
  1. [Retur] European Union Agency for Fundamental Rights (2020): A long way to LGBTI equality.
  2. [Retur] Frisch, Moseholm, Andersson, Andersen og Graugaard (2019): Sex i Danmark. N√łgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018.
  3. [Retur] Frisch, Moseholm, Andersson, Andersen og Graugaard (2019): Sex i Danmark. N√łgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018.
  4. [Retur] Als Research (2019): LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet.
  5. [Retur] Pedersen, Kyvsgaard & Balvig (2020): Udsathed for vold og andre former for kriminalitet ‚Äď Offerunders√łgelserne 2005-2018.
  6. [Retur] Politiets årsrapport om hadforbrydelser for 2018.
  7. [Retur] Social- og Indenrigsministeriet.
  8. [Retur] Als Research (2020): Unders√łgelse af udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark.
  9. [Retur] Frisch, Moseholm, Andersson, Andersen og Graugaard (2019): Sex i Danmark. N√łgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018.
  10. [Retur] Als Research (2020): Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
  11. [Retur] Frisch, Moseholm, Andersson, Andersen og Graugaard (2019): Sex i Danmark. N√łgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018.
  12. [Retur] Als Research (2019): LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet.

August 2020
Milj√ł- og F√łdevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 K√łbenhavn K
Tlf: +45 3814 2142
E-mail: lige@mfvm.dk
ISBN 978-87-93823-35-8 (digital version)
2019/20:10
Design: Regeringens Kommunikationsenhed
Layout: Regeringens Kommunikationsenhed
Fotos: Ritzau Scanpix
Publikationen kan hentes på
www.mfvm.dk
www.regeringen.dk
Fotokreditering;
Forside: FOTO: Klaus Dreyer/Ritzau Scanpix

* * *
Omtale af regeringsudkastet hos Ligestillingsafdelingen under Milj√ł- og F√łdevareministeriet.
Regeringsudspillet i pdf-format hos Ligestillingsafdelingen under Milj√ł- og F√łdevareministeriet.