Vist 142 gange.
Regeringen v/Ligestillingsafdelingen under Miljø- og Fødevareministeriet offentliggjorde den 22. august 2020 regeringsudspillet “Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer“, som er udarbejdet på baggrund af den tværministerielle arbejdesgruppe for LGBTI‘s rapport “Gennemgang af lovgivning på LGBTI-området”, som blev offentliggjort samme dag.
Herunder gengives regeringsudspillet
* * *
Frihed til forskellighed
– styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer
Indhold
Forord
Tiltag
Fokusområde 1: Forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadfulde ytringer
Fokusområde 2: Det familieretlige område
Fokusområde 3: Ændring af juridisk køn
Centrale begreber
Kilder
Forord
Året er 1989. Billeder går verden rundt af Axel og Eigil, der som det første homoseksuelle par i verden indgår registreret partnerskab på Københavns Rådhus. Med det skriver Danmark sig ind i verdenshistorien som et land, hvor der er plads til forskellighed, og hvor kærlighed mellem to mennesker ikke skal begrænses af deres køn. Med det bliver frihed for og rettigheder til lesbiske og bøsser en del af den danske selvforståelse. Det danske DNA. Sådan er det nu, og sådan skal det blive ved med at være. Det er både det rigtige og det retfærdige.
Vi har som land ofte været med til at gå forrest og tage nye skridt i den rigtige retning. Senest i 2017 tog Danmark som det første land i verden beslutning om at flytte WHO’s diagnosekoder for transkønnede fra psykiske sygdomme til et neutralt afsnit. Det sender et tydeligt signal om en accept af transkønnede i det danske samfund.
Men det er klart, at vi ikke kan hvile på laurbærerne og læne os tilbage i tilfredsheden over de milepæle, vi engang har sat. Vi skal hele tiden og på baggrund af udviklingen i samfundet turde sætte fokus på, om vi kan gøre det bedre.
Det er regeringens mål at have et samfund, hvor alle mennesker er ligeværdige og mødes med respekt. Hvor man som homo- og biseksuel ikke skal frygte at holde sin kæreste i hånden på gaden, eller som trans- og interkønnede ikke skal frygte fysiske og verbale overfald. Vi skal gøre det bedre, når vi ser, at homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede generelt har en forhøjet risiko for mistrivsel og selvmord.
For regeringen skal alle, uanset om man er lesbisk, bøsse, biseksuel, trans- eller interkønnet, have reelt lige muligheder, tryghed og trivsel. ”Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder”. Den sætning indleder FN’s Menneskerettighedserklæring og burde være helt ukontroversiel. For der findes ingen argumenter for det modsatte.
Det er regeringens ambition, at vi med initiativerne i dette udspil tager endnu et skridt i den rigtige retning for en gruppe af mennesker, som er en del af vores samfund, og som et bevis på, at Danmark er et land, hvor alle er lige meget værd, uanset hvem de elsker, uanset deres kropsudtryk, kønskarakteristika eller kønsidentitet – ikke alle er eller skal være ens. Men alle skal have reelt lige muligheder for at være den, de er, og elske den de gør, og ingen skal udsættes for had, forfølgelse eller diskrimination. Det skal vi som samfund understøtte. I Danmark skal der være frihed til forskellighed.
Tiltag
Alle mennesker har ret til beskyttelse mod diskrimination og ret til respekt for privatliv og familieliv. Det er rettigheder, som også gør sig gældende i forhold til lesbiske, bøsser, biseksuelle, trans- og interkønnede (LGBTI-personer). Og det er rettigheder, som fremgår af blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s Charter for Grundlæggende Rettigheder, som Danmark støtter op om.
Internationale undersøgelser og målinger viser, at Danmark sammenlignet med andre lande klarer sig godt, når det kommer til tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer. ILGA Europe, der er den paneuropæiske LGBTI-organisation, tildeler hvert år de europæiske lande en score i forhold til LGBTI-personers retsstilling i det enkelte land, og her ligger Danmark i 2020 på en fjerde plads.
På trods af den gode internationale placering peger undersøgelser og tal dog på, at der også i Danmark er plads til forbedring. Fx undgår næsten halvdelen af danske LGBTI-personer altid eller ofte at holde deres partner i hånden af frygt for at blive chikaneret eller overfaldet, og godt hver tiende har oplevet at blive diskrimineret eller chikaneret på deres arbejdsplads på grund af deres seksuelle orientering.
Transkønnede er en særlig udsat gruppe. Mange føler, at de ikke kan være åbne, og mange oplever mistrivsel, ensomhed og manglende accept. Et flertal af transpersoner har oplevet diskrimination på grund af deres kønsidentitet inden for det seneste år. Generelt er gruppen af transpersoner særlig udfordret på en række områder, og selvmordstanker og selvskade er udbredt.
Der kommer stadig nye familieformer og –mønstre i Danmark. Antallet af regnbuefamilier er fordoblet de sidste 10 år, og i 2019 var der 1.465 danske familier, hvor enten to kvinder eller to mænd bor sammen med hjemmeboende børn. Det er en samfundsudvikling, hvor lovgivningen skal følge med.
En arbejdsgruppe på tværs af ministerier har foretaget en gennemgang af lovgivning. Gennemgangen har haft til formål at beskrive og analysere eksisterende lovgivning med særlig betydning for homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede, for på den baggrund at opstille mulige modeller og lovgivningsmæssige tiltag på området. Dette udspil er blevet til på baggrund af analysen.
| Faktaboks 1 Den tværministerielle arbejdsgruppe består af Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet (formand), Sundheds- og Ældreministeriet, Kulturministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet. Kirkeministeriet deltager som observatør i arbejdsgruppen. Det er primært Miljø- og Fødevareministeriet (Ligestillingsafdelingen), Sundheds- og Ældreministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet og Social- og Indenrigsministeriet, der har været involveret i lovgennemgangen. |
Regeringen ønsker med 10 initiativer inden for tre fokusområder at styrke rettigheder og lige muligheder for LGBTI-personer i Danmark:
Fokusområde 2: Det familieretlige område
Fokusområde 3: Ændring af juridisk køn
|
Fokusområde 1:
Forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadfulde ytringer
I Danmark skal man kunne være den, man er, og elske den man vil uden at frygte diskrimination eller hadforbrydelser.
Fælles for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede er, at de enten bryder med normen om heteroseksualitet, eller at det kønsmæssige udtryk eller den fysiske fremtoning udfordrer gængse opfattelser af køn i samfundet. Det kan give anledning til, at gruppen oplever at blive diskrimineret eller udsat for hadforbrydelser og hadfulde ytringer.
Knap en tredjedel af danske LGBTI-personer har det seneste år oplevet at blive chikaneret på grund af deres LGBTI-identitet, og ligeså mange transpersoner har oplevet diskrimination på deres arbejdsplads. Risikoen for mistrivsel og ensomhed er markant større for dem, der har oplevet diskrimination.
Hvert år udsættes mellem 1.600 og 2.700 personer for vold, fordi de er homoseksuelle eller transkønnede. Hadforbrydelser som efterlader fysiske og psykiske mærker på den enkelte, men som også resulterer i frygt og utryghed hos andre LGBTI-personer, og som gør det svært for LGBTI-personer at være sig selv.
Alt for mange LGBTI-personer føler, at de skal tilpasse deres udseende, sløre deres LGBTI-identitet, klæde sig anderledes, end de ønsker, eller tale, bevæge og gebærde sig på en anden måde, end de har lyst til i det offentlige rum.
Men i Danmark skal det være sådan, at ingen skal leve et liv, hvor de føler, at de skal kigge sig over skulderen på gaden eller være nervøse for at vise, hvem de er over for andre, hverken i det offentlige rum eller på arbejdspladsen.
I dag slår lovgivningen fast, at det er forbudt at forskelsbehandle på grund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet. Mens beskyttelsen mod forskelsbehandling, diskrimination og chikane på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet er mere begrænset. Der er heller ikke mulighed for at klage til Ligebehandlingsnævnet og evt. få en godtgørelse, som er en smidig og effektiv retsbeskyttelse af den enkelte.
Trans- og interkønnede er ikke eksplicit nævnt i hverken forskelsbehandlingslovene eller i straffelovens bestemmelser om hadforbrydelser og hadfulde ytringer. Det lægges dog til grund, at de er beskyttet på baggrund af en fortolkning af bl.a. lovforarbejder og sparsom retspraksis. Det betyder imidlertid, at den enkelte kan have svært ved at gennemskue lovgivningen og sine rettigheder, og at lovgivningen ikke sender et klart signal om, at det er forbudt at diskriminere, chikanere eller udsætte andre for hadforbrydelser, fordi de er trans- eller interkønnede.
Derfor ønsker regeringen, at der i lovgivningen indføres et tydeligt forbud mod diskrimination og hadforbrydelser over for homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede både i arbejdslivet og i øvrigt. Det skal være klart og tydeligt fra samfundets side, at det er forbudt at forskelsbehandle, diskriminere, chikanere eller udsætte andre for hadforbrydelser, fordi de er lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede eller interkønnede.
|
Faktaboks 3
|
Initiativer
1. Styrket beskyttelse mod diskrimination på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet
Beskyttelsen mod diskrimination på grund af seksuel orientering skal styrkes, så der er et forbud mod både direkte og indirekte forskelsbehandling og chikane af lesbiske, bøsser og biseksuelle i forhold til levering af varer og tjenesteydelser. Det kan fx være ydelser fra håndværkere, tandlæger, advokater og ejendomsmæglere samt adgangen til bl.a. restauranter, diskoteker, uddannelse, udstillinger, almene boligorganisationers udlejningsvirksomhed mv. Samtidig skal det være muligt at klage til Ligebehandlingsnævnet, hvis man oplever forskelsbehandling og få en godtgørelse. Desuden får Institut for Menneskerettigheder et klart mandat til at rejse sager og lave analyser på området. Konkret styrkes beskyttelsen i et nyt selvstændigt kapitel i ligestillingsloven.
2. Eksplicit forbud mod diskrimination af transkønnede og interkønnede uden for arbejdsmarkedet
Der skal i lovgivningen være et tydeligt forbud mod både direkte og indirekte forskelsbehandling og chikane af trans- og interkønnede i forhold til levering af varer og tjenesteydelser. Samtidig får Institut for Menneskerettigheders et klart mandat til at rejse sager og lave analyser på området. Konkret tydeliggøres forbuddet ved eksplicit at indsætte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika som diskriminationsgrunde i et nyt selvstændigt kapitel i ligestillingsloven.
3. Eksplicit forbud mod diskrimination af transkønnede og interkønnede inden for arbejdsmarkedet
Der skal i lovgivningen være et tydeligt forbud mod både direkte og indirekte forskelsbehandling og chikane af trans- og interkønnede i forbindelse med ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn- og arbejdsvilkår. Forbuddet tydeliggøres ved eksplicit at indsætte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristikag som diskriminationsgrunde i forskelsbehandlingsloven.
4. Eksplicit beskyttelse af trans- og interkønnede i forhold til hadforbrydelser og hadfulde ytringer
Det gøres tydeligt, at det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse, fx vold eller trusler, helt eller delvist bunder i, at en person er trans- eller interkønnet. Det gøres endvidere tydeligt, at ytringer fremsat offentligt eller med henblik på udbredelse i en videre kreds, hvor en person trues, forhånes eller nedværdiges på grund af, at vedkommende er trans- eller interkønnet, er ulovlige.
Dette gøres ved, at begreberne kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika indsættes i straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om hadfulde ytringer. Begreberne indsættes desuden eksplicit i racediskriminationsloven, så sager om forskelsbehandling på grund af kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika fremover også vil kunne behandles som straffesager.
Fokusområde 2: Det familieretlige område
Siden Danmark i 1989, som det første land i verden, gjorde det muligt for to personer af samme køn at indgå et registreret partnerskab, er den familieretlige lovgivning løbende ændret med henblik på at øge ligestillingen af par af samme køn med par af forskelligt køn.
Familiebegrebet dækker i dag over mange forskellige konstellationer af mennesker. Men ønsket om at stifte og være den familie, som man ønsker, begrænses ved, at dele af lovgivningen fortsat tager udgangspunkt i en mere traditionel forståelse af familien som begreb.
I Danmark skal par af samme køn og transkønnede kunne etablere en familie uden, at staten blander sig unødigt, og transkønnede skal kunne få et nyt fornavn uden at skulle igennem en tung proces.
Det kan opleves som unødig indblanding, når to kvinder, der sammen vil være forældre, ikke kan få registreret medmoderskabet automatisk, men at en sundhedsperson skal inddrages. Det hænger heller ikke sammen, når man som transkønnet i dag kan få et nyt personnummer ved selverklæring, men skal igennem en omfattende og tung proces, hvor det skal vurderes, hvorvidt man er transkønnet, for at få et nyt fornavn, og ikke kan få lov at være far for det barn, man føder.
Regeringen vil derfor sikre en højere grad af ligebehandling af par af samme køn og transkønnede i relation til forældreskab og muligheden for at få et nyt navn.
Initiativer
5. Det skal være lettere at ændre fornavn, så det stemmer overens med ens kønsidentitet
Det skal være lettere for trans- og interkønnede, der ikke har gennemført et fysisk eller juridisk kønsskifte, at få et nyt fornavn, der er i overensstemmelse med egen kønsidentitet. Derfor skal en ansøgning om navneændring kunne gennemføres ved at erklære, at ønsket om navneændring er begrundet i en oplevelse af at tilhøre et andet køn. Konkret gennemføres ændringen i navneloven.
6. Transkønnede bliver forældre i overensstemmelse med det juridiske køn
I lovgivningen tages der ikke højde for, at transkønnede, der har ændret køn, bliver forældre. Når transkønnede, der har gennemført et juridisk kønsskifte, bliver forældre, skal fastslåelse af deres forældreskab ske i overensstemmelse med det juridiske og selvvalgte køn – og ikke det biologiske køn. Forældrene skal samtidig sikres de samme rettigheder og pligter, som hvis de ikke havde ændret køn. Dermed bliver det juridiske køn ikke styrende for en række af de rettigheder og pligter, der følger af forældreskabet. Konkret gennemføres ændringen i børneloven og relateret lovgivning samt i CPR.
7. Smidiggørelse af registrering af medmoderskab
Reglerne for medmoderskab skal smidiggøres, så medmoderskabet automatisk registreres. Det indebærer, at der ikke længere skal være et krav om deltagelse af en sundhedsperson som betingelse for fastslåelse af medmoderskab. Herved tilgodeses hensynet til barnets ret til to forældre. Konkret gennemføres ændringen i børneloven.
Fokusområde 3: Ændring af juridisk køn
Alle mennesker skal have mulighed for at leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet. Det er vigtigt for den enkeltes livskvalitet og muligheden for at leve et liv uden mistrivsel, isolation og ensomhed.
Undersøgelser viser, at langt over halvdelen af voksne transkønnede har haft selvmordtanker, at de har et markant dårligere selvvurderet fysisk helbred, et dårligt mentalt helbred og lider mere af stress end befolkningen generelt. På samme måde kan transkønnede børn og unge have større risiko for mistrivsel og depression.
I dag kan personer over 18 år gennem en selverklæring og efter en seks måneders refleksionsperiode få nyt personnummer, så det stemmer overens med det køn, de identificerer sig med. Samtidig kan voksne transkønnede få et pas med kønsbetegnelsen X i stedet for mand eller kvinde.
Børn og unge med ønske om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold har siden 2016 kunne blive henvist til udredning og hormonbehandling i sundhedsvæsnet, ligesom børn og unge kan skifte fornavn til et kønsneutralt eller ikke kønskorrekt navn. Transkønnede børn og unge kan derfor i dag have et kønsudtryk, navn og fysisk fremtoning, der ikke stemmer overens med deres fødselstildelte køn, herunder personnummer og kønsangivelsen i deres pas.
Det betyder samtidig, at helt almindelige situationer som at gå på biblioteket, til tandlægen eller at gå igennem paskontrollen for disse børn og unge kan medføre unødig nervøsitet, angst eller mistrivsel. Det kan også betyde, at transkønnede børn og unge udelukkes fra foreningsliv og dermed fra at være sammen med kammerater, hvis deltagelsen er kønsopdelt på baggrund af personnummer.
Endvidere kan det heller ikke i lyset af nyere praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol udelukkes, at Domstolen vil finde det i strid med retten til privatliv, at en transkønnet person under 18 år ikke har ret til ændring af juridisk køn, når den pågældende har fået tilbudt og undergået irreversibel hormonbehandling.
Det er ikke rimeligt, når vi som samfund ikke giver den enkelte mulighed for – også i officielle dokumenter – at være og leve som den, man er. Det smitter af på mulighederne for og oplevelsen af at blive accepteret i samfundet, og det kan påvirke den enkeltes trivsel og livskvalitet.
Regeringen ønsker derfor at fjerne disse hindringer og begrænsninger, så både børn, unge og voksne kan leve i overensstemmelse med deres kønsidentitet. Det gælder både i forhold til valg af fornavne, køn i passet og mulighed for ændring af juridisk køn. Det sender et tydeligt signal fra samfundets side om accept af en gruppe af mennesker, der i forvejen kan have det svært og ændrer ikke på noget for alle andre.
| Antal børn og unge (0-17 år) med kontakt til sygehusvæsenet vedr. kønsidentitetsforhold 2010-2018 |
|||||||||
| 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | 2018 | |
| Antal børn og unge med kontakt vedr. kønsidentitetsforhold |
10 | 18 | 31 | 55 | 75 | 80 | 154 | 256 | 271 |
| Kilde: Landspatientregisteret version 10. juli 2020, Sundhedsdatastyrelsen. Note: Tabellen opgør antal unikke personer med kontakt til relevante tilbud i sygehusvæsenet. |
|||||||||
| Tildeling af nyt personnummer i sag om juridisk kønsskifte for voksne[7] | |
| Periode | Antal |
| 1. september 2014 til 31. august 2015 | 263 |
| 1. september 2015 til 31. august 2016 | 162 |
| 1. september 2016 til 31. august 2017 | 151 |
| 1. september 2017 til 31. august 2018 | 186 |
| 1. september 2018 til 31. august 2019 | 186 |
| I alt | 948 |
|
Faktaboks 4
|
Initiativer
8. Mulighed for ændring af juridisk køn for børn og unge under 18 år
Børn og unge under 18 år får mulighed for ændring af juridisk køn efter samme ordning som voksne ved at indgive en erklæring om, at barnet eller den unge ønsker ændring af juridisk køn, fordi barnet eller den unge oplever at tilhøre det andet køn. For børn under 15 år vil der være krav om samtykke fra forældremyndighedsindehaverne. Der fastsættes ikke en nedre aldersgrænse, da der ikke er en aldersgrænse i forhold til henvisning og behandling i sygehusvæsenet, og ændringen af personnummer let kan omgøres. Der tilknyttes et krav om, at barnet eller den unge forud for ændring af juridisk køn modtager alderssvarende juridisk rådgivning, så barnet eller den unge inddrages, og beslutningen træffes på et oplyst grundlag. Konkret gennemføres muligheden for ændring af juridisk køn ved en ændring af CPR-loven.
9. Øgede muligheder for kønsbetegnelsen X i passet
Der gives mulighed for at indføre X i passet for interkønnede og personer, der ikke fast identificerer sig som værende mand eller kvinde (flydende kønsidentitet) samt mulighed for X i passet for personer under 18 år. Konkret gennemføres muligheden i pasbekendtgørelsen.
10. Afskaffelse af refleksionsperiode ved ændring af juridisk køn over 18 år
Den nuværende refleksionsperiode på 6 måneder, der er en betingelse for juridisk kønsskifte for personer over 18 år, afskaffes. Konkret gennemføres dette ved en ændring af CPR-loven.
Centrale begreber
LGBTI kommer af engelsk (Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender og Intersex) og dækker på dansk over lesbiske, bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede. Det er en samlebetegnelse, der bruges både i EU og FN sammenhæng.
Transkønnede: Personer, hvis kønsidentitet eller kønsudtryk i større eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det køn, de blev tildelt ved fødslen. At være transkønnet har ikke noget med seksuel orientering at gøre, hvorfor begrebet transseksuelle ikke anvendes.
Interkønnede: Personer født med en kønsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosommønstre, som ikke passer klart på den typiske definition af hankøn eller hunkøn. Dette kan være observerbart ved fødslen, eller kan blive det senere i livet. Interkøn er derfor en medfødt variation i fysiske kønskarakteristika.
Seksuel orientering: Den enkeltes vedvarende seksuelle tiltrækningsmønster baseret på, hvem man forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af.
Kønsidentitet: Den enkeltes selvoplevede køn, dvs. den enkeltes indre og individuelle oplevelse af sit køn.
Kønsudtryk: Måden at udtrykke sit køn fx ved valg af tøj, frisure, make-up, aktiviteter, bevægelser, tale, omgangen med andre mv.
Kønskarakteristika: De legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer kønnet som fx antallet af X- eller Y-kromosomer, typen af indre og ydre kønsorganer, endokrine forhold, skægvækst og brystudvikling.
- [Retur] European Union Agency for Fundamental Rights (2020): A long way to LGBTI equality.
- [Retur] Frisch, Moseholm, Andersson, Andersen og Graugaard (2019): Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018.
- [Retur] Frisch, Moseholm, Andersson, Andersen og Graugaard (2019): Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018.
- [Retur] Als Research (2019): LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet.
- [Retur] Pedersen, Kyvsgaard & Balvig (2020): Udsathed for vold og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2018.
- [Retur] Politiets årsrapport om hadforbrydelser for 2018.
- [Retur] Social- og Indenrigsministeriet.
- [Retur] Als Research (2020): Undersøgelse af udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark.
- [Retur] Frisch, Moseholm, Andersson, Andersen og Graugaard (2019): Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018.
- [Retur] Als Research (2020): Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identitet i Danmark
- [Retur] Frisch, Moseholm, Andersson, Andersen og Graugaard (2019): Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018.
- [Retur] Als Research (2019): LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet.
August 2020
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf: +45 3814 2142
E-mail: lige@mfvm.dk
ISBN 978-87-93823-35-8 (digital version)
2019/20:10
Design: Regeringens Kommunikationsenhed
Layout: Regeringens Kommunikationsenhed
Fotos: Ritzau Scanpix
Publikationen kan hentes på
www.mfvm.dk
www.regeringen.dk
Fotokreditering;
Forside: FOTO: Klaus Dreyer/Ritzau Scanpix
* * *
Omtale af regeringsudkastet hos Ligestillingsafdelingen under Miljø- og Fødevareministeriet.
Regeringsudspillet i pdf-format hos Ligestillingsafdelingen under Miljø- og Fødevareministeriet.