FrikirkeNet udtrykte den 23. november 2020 utryghed ved lovudkast om, at kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristika indsættes i forskellige love.

Vist 52 gange.
FrikirkeNet anfører i sin skrivelse bl.a., at “[…] men der er alligevel en del i loven som gør os utrygge, og hvor vi er i tvivl om, hvad der er implikationerne for kirkerne […]”.
Utrygheden drejer sig om “Udkast til forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love“, som blev sendt i offentlig høring den 5. november 2020.
OBS! Der er ikke tale om et lovforslag, men et udkast til et lovændringsforslag.

Henvendelsen regitretet som Bilag 25, samling 2021-21 hos ligestillingsudvalget (LIU).

* * *
Henvendelsen fra Frikirkenet

Fra: Mikael Wandt Laursen [mailto:mwl@frikirkenet.dk]
Sendt: 23. november 2020 14:57
Til: Heidi Bank <Heidi.Bank@ft.dk>
Emne: Overvejer foretræde for ligestillingsudvalget

Kære Heidi, vi er fra anden side blevet gjort opwærksom på, ”lovforslag om ændring af ligestillingsloven, forskelsbehandlingsloven, straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer) MFVM Id nr.: 5485769”

Vi mener, at LGBT+ personer naturligvis skal beskyttes mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer, men der er alligevel en del i loven som gør os utrygge, og hvor vi er i tvivl om, hvad der er implikationerne for kirkerne og hvordan denne lov står i forhold til trossamfundsloven og domme fra den Europæiske menneskerettighedsdomstol. Henvisninger hertil kan vi ikke finde i bemærkningerne.

Vi vil helt sikkert skrive et høringsvar, men overvejer også et foretræde for ligestillingsudvalget.

Jeg har hørt fra anden side, at der muligvis bliver et fælles udvalgsmøde mellem kirke- og ligestillingsudvalget. Er det korrekt? I så fald vil det være helt naturligt, at vi stillede op der.

Tak for din tid.

Venlig hilsen
Mikael

Ps. FrikirkeNet er paraply organisation for frikirkelige trossamfund i Danmark.

* * *
Heidi Bang er medlem af Venstre og bl.a. formand for ligestillingsudvalget.

* * *
Folketingets journal vedrørende henvendelsen.
Henvendelsen i pdf-format i pdf-format hos Folketinget.