Fr√łmand p√• h√łje h√¶le. Af Liv Christensen maj 2015.

Vist 1.887 gange.

Fr√łmand
Fr√łmand
Soldaten, der udgives af Forsvarets Kommunikationssektion bragte i bladets nr. 4, maj 2015 en artikel med Liv Christensen formet som et interview.
Med tilladelse fra Liv Christensen bringes artiklen herunder.

* * *
Hvordan startede din karriere i Forsvaret?
Jeg startede i 1987, 17 √•r gammel, i Dronningens Livregiment i N√łrresundby. Jeg havde v√¶ret ude at rejse efter folkeskolen, men havde altid gerne villet pr√łve kr√¶fter med at v√¶re soldat. Jeg kom p√• tidlig session og fik lov at starte, jeg tror faktisk, at jeg havde en tilladelse med fra mine for√¶ldre.

Hvordan udviklede din karriere sig i Forsvaret?
Jeg blev taget til sergent og kom på sergentskole efter tre måneder. Da jeg var færdig på sergentskolen, kom jeg tilbage til Dronningens Livregiment og aftjente resten af værnepligten der, det tog sammenlagt to år den gang.
Da jeg var f√¶rdig med min v√¶rnepligt, ville jeg gerne forts√¶tte i Forsvaret og s√łgte derfor kontrakt. Den fik jeg, men jeg m√•tte til Bornholms V√¶rn. her var jeg indtil 1994, hvor jeg blev optaget i Fr√łmandskorpset. Jeg blev oversergent i 1992.

Hvor længe har du været aktiv i Forsvaret?
Jeg mener, at jeg afsluttede min kontrakt med i forsvaret i 2004, men jeg havde orlov i et par √•r, mens jeg pr√łvede andre ting af.

Hvorfor Fr√łmandskorpset?
Det tror jeg, der er flere grunde til.
Dels var det den type soldat, jeg havde lyst til at v√¶re rent fagligt. Jeg syntes, de opgaver, jeg kunne se fandtes der, var meget sp√¶ndende. Men som s√• mange andre deroppe var det ogs√• noget med at pr√łve sig selv af for alvor, finde ud til nogle af gr√¶nserne og se, om det hele kunne ‚Äúholde‚ÄĚ.
Fr√łmandskorpset virkede som stedet, hvor det var muligt.

Hvilken forandring har du været igennem?
Igennem mit liv har der v√¶ret mange forandringer. Jeg har ‚Äúb√łvlet‚ÄĚ med det der k√łns-hall√łj gennem hele livet og pr√łvet mange metoder af til at ‚Äúf√• styr p√• det‚ÄĚ med, alene p√• den konto har jeg lavet nogle mere eller mindre bevidste sving derudad.
For mig har den store forandring nok v√¶ret af mental karakter. Det er meget let som transk√łnnet at fokusere p√• de fysiske forandringer, men det har v√¶ret vigtigt for mig at have mig selv med og ikke g√• for hurtigt frem.
Desuden er det min opfattelse, at et godt liv best√•r af mange ting. Et job, som er sp√¶ndende og giver mig udfordringer, er en af de ting, jeg s√¶tter stor pris p√•. Rigtig mange transk√łnnede falder gennem jobmarkedet og ender p√• dagpenge eller lignende.
Jeg har fire b√łrn. Det har v√¶ret afg√łrende for mig, at de kunne h√•ndtere processen og forst√• det, der foregik. At de forandringer, der skulle ske, foregik i en hastighed, som sikrede deres tryghed, har v√¶ret altoverskyggende for mig. Men ogs√• at de ikke bliver eksempelvis drillet i skolen, fordi de har en far, som er meget anderledes, har v√¶ret vigtigt. Der kan godt i folks opfattelse v√¶re et spring fra at v√¶re en far, som har v√¶ret patruljef√łrer i Fr√łmandskorpset, til at v√¶re en transperson, som har fire b√łrn. Jeg har fors√łgt at bygge en bro mellem de to punkter.
For mig personligt rummer det ingen modsætninger.
Jeg kender flere transer, som har mistet alt i deres ‚Äúspring ud-proces‚ÄĚ.
Folk, som f√łr har haft store uddannelser, velbetalte job og familie, som bagefter sidder alene tilbage med ingenting p√• et klubv√¶relse. Det har v√¶ret vigtigt for mig, at det ikke skete, s√• jeg har fors√łgt at forberede mig p√• alle de situationer, jeg kunne forudse.
Indtil nu er det g√•et godt, alle mine fordomme (om alle jer ‚Äúnormale‚ÄĚ) er blevet gjort til skamme, jeg er kun blevet m√łdt p√¶nt og ordentligt. Mange af mine gamle soldaterkammerater har taget kontakt og v√¶ret rigtig s√łde og fine, om noget har det at st√• frem v√¶ret en berigelse.

Hvornår og hvordan startede det?
Jeg har altid vidst, at jeg var anderledes p√• den her m√•de, selv f√łr jeg kunne s√¶tte ord p√• det. F√łrste gang, jeg kan huske at have t√¶nkt over det bevidst, var til min 5-√•rs-f√łdselsdag. Der er mange teorier om, hvordan ‚Äúdet opst√•r‚ÄĚ, men der er vist ikke rigtig nogen, som har p√•vist det ordentligt.
Men der har, som jeg opfatter det, altid og i alle kulturer v√¶ret nogen, som ikke passer ind i de standardiserede k√łnskasser. Der er bare meget stor forskel p√•, hvordan det bliver behandlet i de forskellige kulturer.

Hvilke tanker har du haft om det, mens du var ansat i Forsvaret?
Jeg har det altid med, og da jeg var yngre, var jeg meget af den opfattelse, at det kunne bremse mig i nogle af de m√•l, jeg havde i livet, hvis det slap ud. Nu er Forsvaret jo p√• mange m√•der et meget maskulint milj√ł, og jeg var ikke af den opfattelse, at det ligefrem ville fremme min karriere, s√• jeg gik meget stille med det.

Som sagt er de fleste af mine fordomme gjort til skamme,
efter at jeg er blevet √•ben om at v√¶re transk√łnnet.

Har du været personlig begrænset under din tid i Forsvaret?
Ikke i forhold til det med k√łnnet, jeg valgte jo ikke at pr√łve det af, men det var mit valg. Som sagt er de fleste af mine fordomme gjort til skamme, efter at jeg er blevet √•ben om at v√¶re transk√łnnet.
N√•r det er sagt, har der jo ogs√• v√¶ret en grund til, at jeg valgte, som jeg gjorde. Retorikken i Forsvaret, da jeg var der, gjorde ikke, at man t√¶nkte: ‚ÄúDet skal sgu nok g√•‚ÄĚ. Men der er rigtig meget, man kunne snakke om der, ogs√• i samfundet generelt. Helt banalt er der jo stor forskel i v√¶rdiladningen i at v√¶re en drengepige og en t√łsedreng.

Kan du mærke, om andres syn på dig er blevet anderledes efter din udvikling?
Det er det nok, men jeg er ikke blevet ramt af noget negativt. Det er min opfattelse, at jeg bliver opfattet mere nuanceret, og der er flere, som ligefrem har givet udtryk for, at de har syntes, det var sejt, jeg turde stå frem.

Hvordan har familie, venner og soldaterkammerater taget det?
Mine b√łrn er meget √•bne om det og giver udtryk for, at de synes, det er lidt sejt.
Min anden familie har reageret lidt forskelligt, nogle har bare sagt, at det da var helt o.k., mens andre lige skulle gå lidt med det, men alle har virket meget accepterende og o.k. Det samme gælder mine venner. De allerfleste har dog efter kort tid nærmest ikke bemærket det, og livet er ligesom bare gået videre.
Jeg har haft kontakt til flere gamle soldaterkammerater, som alle har reageret positivt.
Alle har dog haft en periode, kort eller lang, hvor de har haft nogle sp√łrgsm√•l. S√• l√¶nge jeg har stillet mig til r√•dighed for det, er alt g√•et godt.

Har du altid vidst, at du gerne ville være en kvinde?
Som sagt har jeg vidst altid, at jeg var anderledes. Hvis man sammenligner k√łnnene med stole, kan man sige, at der i de flestes opfattelse, kun eksisterer to slags: mand eller kvinde. Vi f√•r udleveret stolen ved f√łdslen, og i de flestes opfattelse er der rimeligt langt mellem de to stole.

Det er svært at give gode råd til nogen, man ikke kender.
Jeg kunne jo fyre noget af som:
‚ÄúHold hovedet varmt og f√łdderne t√łrre‚ÄĚ, men‚Ķ

Jeg har v√¶ret med til fire f√łdsler, og fordelingen g√•r st√¶rkt, under et minut efter at barnet er kommet ud, er det sket. ‚ÄúDet er en dreng‚ÄĚ eller ‚Äúdet er en pige‚ÄĚ. For nogle af os virker den fordeling bare ikke.
Det har v√¶ret vigtigt for mig, da jeg lettede mig fra min ‚Äúmandestol‚ÄĚ, ikke at f√• sat mig p√• en ny stol, jeg heller ikke gad sidde p√•. S√• man kan sige, at jeg har bygget en b√¶nk, hvor jeg kan skifte lidt stilling og plads og se lidt p√• udsigten. Det virker for mig.

Liv Christensen
Liv Christensen
Hvad har dine tanker v√¶ret om k√łnsskifte?
Hvorn√•r kan man sige, at man har skiftet k√łn? Er det, n√•r man har skiftet juridisk k√łn? Eller f√•et en k√łnsskifteoperation?
Hvad vil det sige at leve som kvinde ‚Äď er det, n√•r man g√•r med makeup og kjole? Jeg kender mange kvinder, som ikke g√•r med hverken makeup eller kjole, ligesom jeg kender mange kvinder, som er n√¶rmest karseklippede. Guderne skal vide, at jeg elsker makeup og har en decideret svaghed for sko, men g√łr det mig til kvinde?
Kan man nogensinde skifte k√łn, vil man altid v√¶re ham der, som gerne ville v√¶re en hende der. Vil det nogensinde v√¶re muligt at blive accepteret p√• lige vilk√•r som ‚Äúalmindelige kvinder‚ÄĚ, og vil jeg i s√• fald v√¶re interesseret i det?
Jeg kender flere transk√łnnede, som gerne vil have lavet eksamensbeviser og andre dokumenter om, n√•r de har ‚Äúskiftet k√łn‚ÄĚ. Mit problem er bare, at jeg har det o.k. med min fortid og historie og er stolt af flere ting i den. Jeg √łnsker for fuld kraft at st√• ved, hvem jeg er. Jeg tror ogs√•, at vi er, hvem vi er i kraft af vores historie. Vores k√łn er ‚Äúkun‚ÄĚ en af de ting, vi er. For os transk√łnnede fylder den ene ting bare meget. Det har v√¶ret vigtigt for mig at blive accepteret som hele mig,
ikke bare som den ene ting, jeg også er.
Sp√łrgsm√•let rejser utroligt mange andre sp√łrgsm√•l, og for at svare fyldestg√łrende bliver det en meget lang snak, som er for nuanceret til skrift (for mig).
For mig er det nemmere at sige: Jeg er mig, på godt og ondt.

Har du et par gode råd til de værnepligtige?
Det er sv√¶rt at give gode r√•d til nogen, man ikke kender. Jeg kunne jo fyre noget af som: ‚ÄúHold hovedet varmt og f√łdderne t√łrre‚ÄĚ, men‚Ķ Jeg vil da stille mig til r√•dighed, hvis der er nogen som kan bruge mig til noget. Jeg kan findes p√• facebook: www.facebook.com/liv.christensen.31