FSTB’s skr. af 25. oktober 2019 med svar p√• sp√łrgsm√•l fra Ligestillingsudvalget. Bilag nr. 14. Spgsm. nr. 12. Svar 21. november 2019.

Vist 73 gange.
FSTB – foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn har i forbindelse med sit m√łde den 23. oktober 2019 tilsendt Ligestillingsudvalget i Folketinget svar p√• sp√łrgsm√•l fra udvalget og materiale vedr√łrende transk√łnnede b√łrn og unge.
Ligestillingsudvalget har registreret skrivelsen som bilag 14 – Samling: 2019-20.
Ligestillingsudvalget stillede den 28. oktober 2019 sp√łrgsm√•l nr. 12 – Samling 2019-20 – om at kommentere henvendelsen til ligestillingsminister Mogens Jensen (S), der svarede deb 21. november 2019.

* * *
Indhold
Skrivelsen fra FSTB – foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn
Sp√łrgsm√•l
Svar

* * *
[Indhold] Besvarelse af sp√łrgsm√•l og materiale vedr√łrende nyt juridisk k√łn for transk√łnnede b√łrn og unge

Kan vi forst√• bekymringen for om nogle for√¶ldre kan komme til at skifte barnets k√łn mod dets vilje?
Det korte svar er ja, den bekymring kan vi godt forst√•. Alle vi der er for√¶ldre til transk√łnnede b√łrn er startet p√• fuldst√¶ndigt bar bund. Det er f√¶lles for os alle sammen at vi har v√¶ret bange for om det blot var en fase, om vi overreagerede eller om vi kunne g√łre skade ved at st√łtte for meget.
For√¶ldrene ransager sig selv grundigt for om det m√•ske kan skyldes opdragelsen, indtryk fra omverden, en reaktion op for√¶ldres skilsmisse eller andet. De fleste for√¶ldre gennemg√•r en sorgperiode p√• op til et √•r, f√łr de er klar til at st√łtte barnet.

Transk√łnnede b√łrn er udelukkende b√łrn der selv itales√¶tter sig som v√¶rende et andet k√łn end de blev tildelt. De er insisterende og vedholdende i deres k√łnsidentitet. B√łrnene er stort set altid flere skridt foran for√¶ldrene der f√łlger modvilligt efter.

Vi har i alt vores arbejde med disse familier aldrig m√łdt en situation hvor barnet blev drevet mod et nyt k√łn mod sin vilje. Omvendt har vi set utroligt mange familier der n√¶gter at lade deres barn udleve den identitet det identificerer sig med. Vi forestiller os at en hypotetisk situation hvor en familie misr√łgter et barn ved at tvinge det over i et andet k√łn mod sin vilje, vil kunne afl√¶ses i samme mistrivsel som de b√łrn der ikke f√•r lov at udleve deres egen k√łnsidentitet. I s√• tilf√¶lde vil det hurtigt blive fanget af de sociale myndigheder i form af underretning om mistrivsel.

Hvor mange b√łrn og unge drejer det sig om?:
ca 1% af en √•rgang identificerer sig transk√łnnet. De f√¶rreste af dem er dog √•bne om det og endnu f√¶rre er i en situation hvor de ops√łger l√¶gehj√¶lp. I Danmark er det 1 ud af 11.000 p√• en √•rgang, hvor det i andre lande er 1 ud af 5.000 p√• √•rgang der ops√łger de medicinske behandlingstilbud.

Alle lande rapporterer dog om en kraftig v√¶kst i personer der ops√łger l√¶gehj√¶lp. En forklaring kan v√¶re en h√łjere grad af forst√•else fra omgivelserne, der tillader en st√łrre andel at udleve det k√łn de identificerer sig med.

Kilder:
Clark et al. (2014) The health and well-being of transgender high school students: results from the New Zealand adolescent health survey, J Adolesc Health, 55(1):93-99.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Clark+et+al.+2014%2C+Volume+55%2C+Issue+1%2C+Pages+93-99

Olyslager and Conway (2007) Resultater præsenteret ved WPATH 20th International Symposium, Chicago, Illinois, September 5-8.
http://ai.eecs.umich.edu/people/conway/TS/Prevalence/Reports/Prevalence%20of%20Transsexualism.pdf

Kaltiala et al. (2019): Time trends in referrals to child and adolescent gender identity services: a study in four Nordic countries and in the UK, Nordic Journal of Psychiatry, DOI:
10.1080/08039488.2019.1667429
https://doi.org/10.1080/08039488.2019.1667429

Hvor mange vil fortryde?
Grundige studier peger på at af dem der er udredt og i behandling vil mellem 0,3% og 0,6% ende med at fortryde. De oplyser stort set alle sammen at de fortryder på grund af ubehagelige eller transfobiske oplevelser og altså ikke en fortrydelse af at være transperson.

Blandt de voksne transpersoner i Danmark har 900-1000 personer indtil nu skiftet CPR nummer i de tre √•r det har v√¶ret muligt. Af dem har ca 25 valgt at skifte tilbage igen. Hvor vi kender √•rsagen oplyser de at det skyldes ubehagelige oplevelser med familien eller at de bliver m√łdt med mistro og manglende forst√•else.

Kilder:
The report of the US Transgender Survey 2015
https://www.transequality.org/sites/default/files/docs/USTS-Full-Report-FINAL.PDF

Wiepjes et al. (2018) The Amsterdam Cohort of Gender Dysphoria Study (1972e2015): Trends in Prevalence, Treatment, and Regrets.
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29463477

Danske tal er fra ligestillingsministeriet

Hvordan forholder vi os til en eventuel aldersgrænse?
Vi mener ikke det giver mening at tale om en aldersgr√¶nse, da k√łnsidentiteten if√łlge udviklingspsykologien ligger fast hos de fleste b√łrn helt ned til 2-3 √•r alderen. Det er ikke vores indtryk at der foreligger eksempler p√• misbrug af de juridiske muligehder der allerede foreligger uden aldersgr√¶nse: Navnelovens ¬ß13 stk 3, bekendtg√łrelse om pas ¬ß4 stk. 2 samt sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold

Det varierer hvorn√•r b√łrnene rapporterer at opleve sig selv med et andet k√łn end det de blev tildelt ved f√łdslen. Baseret p√• forskellige studier og analyser kan f√łlgende tommelfingerregel antages.

Ca 1/3 i alderen 0-8
Ca 1/3 i alderen 8-13
Ca 1/3 i alderen 13-18

Tal fra vores eget medlemsregister
Mange familier melder sig ind i vores forening efter deres barn i kortere eller l√¶ngere tid insisterende har givet udtryk for at identificere sig med et andet k√łn end det blev tildelt ved f√łdslen.
Det er en grov indikator for hvornår barnet oplever et ufravigeligt behov for at transitionere socialt.

Bem√¶rk i den henseende at vores forening blot er 4 √•r gammel, hvorfor en del af de st√łrre b√łrn m√• formodes at have meldt sig ind tidligere, hvis vi havde eksisteret.
‚ÄĘ 3-5 √•r: 7%
‚ÄĘ 6-12 √•r: 29%
‚ÄĘ 13-15 √•r: 39%
‚ÄĘ 16+ √•r: 14%
‚ÄĘ uoplyst: 7%

Fra litteraturen
Olson et al. (2016) Mental Health of Transgender Children Who Are Supported in Their Identities, Pediatrics, vol 137, issue 3
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26921285
‚ÄĘ 3-5 √•r 30%
‚ÄĘ 6-8 √•r 40%
‚ÄĘ 9-12 √•r 30%
Clark et al. (2014) The health and well-being of transgender high school students: results from the New Zealand adolescent health survey, J Adolesc Health, 55(1):93-99
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=Clark+et+al.+2014%2C+Volume+55%2C+Issue+1%2C+Pages+93-99
‚ÄĘ <8 √•r :27%
‚ÄĘ 8-11 √•r: 18%
‚ÄĘ >12 √•r: 55%

Er der ulemper?
Vi kan forst√• p√• de voksne transpersoner at der b√•de kan v√¶re nye og √¶ldre IT-systemer som har vanskeligt ved at h√•ndtere n√•r personer skifter CPR nummer. For de mennesker kan det afstedkomme lidt ekstra administrativt b√łvl med overf√łrsel af patientjournaler, bank-oplysninger, eksamenspapirer, etc. Jo tidligere et menensker opn√•r et nyt CPR nummer, jo f√¶rre ulemper er der, idet de helt unge har f√¶rre pensionskonti, forsikringspolicer, bankforretninger og patientjournaler.

Uddybning af behov i forhold til trivsel
Vi ved fra videnskabelige studier og erfaringer fra danske transpersoner at:

Transpersoner der ikke anerkendes med deres identificerede k√łn, oplever en signifikant h√łjere risiko for angst, depression og selvmordstanker og selvmordsfors√łg.

B√łrn og unge der st√łttes af familien og omgivelserne oplever et sammenligneligt psykisk helbred med deres j√¶vnaldrende.

Transpersoner der st√łttes af familien, er i mindre grad plaget af selvmordstanker.

Nyt juridisk k√łn i form af identifikationspapirer neds√¶tter risikoen for selvmordsfors√łg, ligesom en k√łnsbekr√¶ftende medicinsk behandling g√łr det.

Kilder:
Bauer et al. (2015) Intervenable factors associated with suicide risk in transgender persons: a respondent driven sampling study in Ontario, Canada, BMC Public Health, 15:525
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4450977/

The report of the US Transgender Survey 2015
https://www.transequality.org/sites/default/files/docs/USTS-Full-Report-FINAL.PDF

Olson et al. (2016) Mental Health of Transgender Children Who Are Supported in Their Identities, Pediatrics, vol 137, issue 3
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26921285

Durwood et al. (2016) Mental Health and Self-Worth in Socially Transitioned Transgender Youth
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5302003/

Gransell og Hansen (2009) Lige og ulige? Homoseksuelle, biseksuelle og transk√łnnedes levevilk√•r
http://www.casa-analyse.dk/wp-content/uploads/2016/09/2009-Lige-og-ulige-Homoseksuelle-biseksuelle-og-transk%C3%B8nnedes-levevilk%C3%A5r.pdf

* * *
[Indhold] Sp√łrgsm√•l
Vil ministeren kommentere materialet fra Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn om nyt juridisk k√łn for transk√łnnede b√łrn og unge omdelt som bilag 14 (LIU alm. del), herunder oplyse, om ministeren er enig i vurderingen af antallet af personer, der er udredt og i behandling, der ender med at fortryde, og hvordan ministeren forholder sig til en eventuel aldersgr√¶nse for juridisk k√łnsskifte?

[Indhold] Svar
Jeg kan godt forst√•, at nogen kan have en bekymring for, om visse for√¶ldre kan komme til presse deres barn til at skifte juridiske k√łn mod barnets vilje. Men som Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn (FSTB) p√•peger, s√• m√• det regnes for langt mere sandsynligt, at der er for√¶ldre, som ikke √łnsker, at deres barn skifter juridisk k√łn, end for√¶ldre der √łnsker at skifte deres barns juridiske k√łn mod barnets vilje. Sundheds- og √Üldreministeriet har oplyst, at de ikke har kenskab til sager, hvor det er for√¶ldrene, der mod barnets vilje har ops√łgt eller presset p√• for at anvende de eksisterende muligheder, der giver transk√łnnede b√łrn og unge mulighed for at f√• udredning, r√•dgivning og behandling vedr. k√łnsidentitetsforhold.

Det f√łlger af for√¶ldreansvarsloven, at for√¶ldremyndighedsindehaveren skal drage omsorg for barnet og kan tr√¶ffe afg√łrelse om barnets personlige forhold ud fra barnets interesser og behov.
Udgangspunktet er, at b√łrn er under for√¶ldremyndighed indtil det fyldte 18. √•r, men der er i s√¶rlovgivningen en r√¶kke forhold, der kr√¶ver barnets inddragelse, og giver b√łrn forskellige grader af selvst√¶ndige rettigheder. S√•fremt der indf√łres en mulighed for, at personer under 18 √•r kan √¶ndre juridisk k√łn, skal der s√•ledes tages h√łjde for, hvordan barnet/den unge bedst inddrages i beslutningen.

I internationale unders√łgelser sk√łnnes det, at omkring 1 pct. af befolkningen har en oplevelse af, at deres k√łnsidentitet ikke stemmer overenes med deres f√łdselstildelte k√łn. Der findes ikke en dansk opg√łrelse af antallet af transk√łnnede b√łrn og unge under 18 √•r. I den danske befolkningsunders√łgelsen Projekt SEXUS fra 2019 fremg√•r det dog, at 0,54 pct. af befolkningen har en ikke cis-k√łnnet k√łnsidentitet. [1] Unders√łgelsen er foretaget blandt 15-89 √•rige.

For vidt ang√•r antallet af b√łrn og unge under 18 √•r, som er henvist til udredning vedr. k√łnsidentitetsforhold, har Sundhedsstyrelsen oplyst, at der drejer sig om 97 personer i 2016, 105 personer i 2017, 95 personer i 2018, og forel√łbigt er 134 under 18 √•r henvist i 2019 (til og med oktober). Sundhedsstyrelsen har endvidere oplyst, at fra 2016 og til og med juli 2019 er 166 personer under 18 √•r viderehenvist til k√łnsmodificerende hormonbehandling. Heraf har tre personer √łnsket at stoppe behandlingen. If√łlge Sundhedsstyrelsen svarer tallet overens med erfaringer fra √łvrige europ√¶iske lande. Sundhedsstyrelsen har desuden oplyst, at de unge og deres familier i alle tre tilf√¶lde har fundet behandlingsforl√łbet n√łdvendigt for at opn√• afklaring af den unges k√łnsidentitet og behov for behandling, og de har s√•ledes ikke fortrudt, at de p√•begyndte forl√łbet og hormonbehandlingen, men har blot √łnsket behandlingen afsluttet. For s√• vidt ang√•r fortrydelse i forbindelse med, at personer over 18 √•r har √¶ndret deres juridiske k√łn, henvises til besvarelsen af LIU alm. del spm. 13.

I forhold til aldersgr√¶nse kan jeg oplyse, at der i Sundhedsstyrelsens vejledning ikke er angivet en nedre aldersgr√¶nse for, hvorn√•r der kan p√•begyndes k√łnsmodificerende behandling hos b√łrn og unge.
Behandlingsbehovet vurderes ud fra den enkeltes biologiske, sociale og psykologiske udvikling samt personens behov for sundhedsfaglig behandling med henblik p√• at afhj√¶lpe k√łnsligt ubehag.

For s√• vidt en eventuel aldersgr√¶nse i forbindelse med mulighed for at √¶ndre det juridiske k√łn under 18 √•r, s√• afventer jeg rapporten fra den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe, som allerede under den tidligere regering startede et arbejde, der blandt andet ser p√• mulige modeller for √¶ndring af det juridiske k√łn under 18 √•r. Det indg√•r i arbejdet, at der skal ses p√• mulige aldersgr√¶nser for √¶ndring af det juridiske k√łn.

Flere danske unders√łgelser peger p√•, at transpersoner trives d√•rligere end andre LGB-personer og befolkningen i √łvrigt. Af Projekt SEXUS fremg√•r det bl.a., at 66 pct. af transkvinderne og 78 pct. af transm√¶ndene har haft selvmordstanker mod 24 pct. i befolkningen generelt. [2] 36,7 pct. af transkvinderne og 63,9 pct. af transm√¶ndene har gjort skade p√• sig selv med vilje mod 8,1 pct. i befolkningen generelt. FSTB henviser bl.a. til en unders√łgelse fra Canada, som viser, at det at have identitetspapirer, der stemmer overens med ens k√łnsidentitet, neds√¶tter risikoen for selvmord og selvmordsfors√łg, samt en unders√łgelse fra USA, som viser, at transk√łnnede b√łrn og unge, der st√łttes af deres familier, trives p√• linje med deres j√¶vnaldrende. I forhold til disse unders√łgelser skal der dog tages h√łjde for, at de er udarbejdet i en anden kontekst og er baseret p√• relativt f√• respondenter.

Mogens Jensen

  1. [Retur til 1] Cisk√łnnet: Person, hvis oplevede k√łn og k√łnsudtryk stemmer overens med det k√łn, personen blev tildelt ved f√łdslen.
  2. [Retur til 2] Rapporten: ‚ÄĚSex i Danmark ‚Äď n√łgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018‚ÄĚ fra 2019, side 753.

* * *
Folketingets journal vedr. skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.
Folketingets journal vedr. sp√łrgsm√•let og svaret.
Sp√łrgsm√•let og svaret i pdf-format hos Folketinget.