FSTB’s dagsorden og besvarelse den 11. januar 2020 af Sundhedsudvalgets sp√łrgsm√•l under foreningens deputation den 7. januar 2020.

Vist 72 gange.
FSTB – Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn havde den 7. januar 2020 foretr√¶de for Sundhedsudvalget vedr√łrende udredning og behandling af k√łnsidentitetsforhold blandt b√łrn og unge under 18.
Under foretr√¶det fik FSTB stillet flere sp√łrgsm√•l, hvilket resulterede i den herunder gengivne skrivelse, som FSTB har sendt til Sundhedsudvalget.

Sundheds- og Ældreudvalget (SUU). Alm. del bilag 157. Samling 2019-20.

FSTB‘s foretr√¶de for Sundhedsudvalget den 7. januar 2020 er den √•rsagen til de fire sp√łrgsm√•l til sundheds- og √¶ldreminister Magnus Heunicke:
Spgsm. 421 den 13. januar 2020 om langtidsvirkninger af hormonbehandling af b√łrn for at skifte k√łn.
Spgsm. 422 den 13. januar 2020 om oprettelse af en klinik i f.eks. Aalborg, som kan udrede og forest√• hormonbehandling af b√łrn for at skifte k√łn.
Spgsm. 423 den 13. januar 2020 om praksis i de √łvrige nordiske lande med hensyn til hormonbehandling af b√łrn for at skifte k√łn.
Spgsm. 424 den 13. januar 2020 om Sundhedsstyrelsens vejledning fsva. hormonbehandling af b√łrn for at skifte k√łn.

* * *
FSTB‘s skrivelse:

11. januar 2020

Sundhedsfaglig hj√¶lp til b√łrn og unge transpersoner

Opf√łlgning p√• FSTBs foretr√¶de for Folketingets Sundhedsudvalg den 7. januar 2020

Tusind tak for den gode oplevelse vi havde som deputation ved vores foretr√¶de for Folketingets Sundhedsudvalg. Her f√łlger et kort resume af vores dagsorden og besvarelse af udvalgets sp√łrgsm√•l med henvisning til kilder og litteratur.

Vores holdning til sundhedsfaglig hj√¶lp til b√łrn og unge transpersoner
I FSTB er vi glade for det grundige fokus de danske myndigheder har p√• at skabe et sundhedsfagligt tilbud til behandling af b√łrn og unge transpersoner p√• et h√łjt fagligt niveau. Det kommer sig senest til udtryk i tilblivelsen af sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp fra 2018 [1].

Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold
Vi s√¶tter stor pris p√•, at sundhedsstyrelsens vejledning p√•l√¶gger sundhedsfagligt personel at tage udgangspunkt i den henvistes egen opfattelse af k√łn og identitet under udredning og behandling. Vi er s√¶rligt glade for at vejledningen, i tr√•d med internationale anbefalinger, benytter tanner stadie 2 som indikator for p√•begyndelse af behandling med supprimerende hormonterapi [2]. Tidligere vejledninger anvendte arbitr√¶rt definerede aldersgr√¶nser for udredning og behandling.

Den geografiske tilgængelighed af behandling
Udredning for k√łnsidentitetsforhold fordrer mange samtaler med behandlere p√• Rigshospitalet i K√łbenhavn over en periode p√• halve og for mange hele √•r. Herefter p√•begyndes behandling der ligeledes fordrer mange rejsedage for at modtage injektioner og m√łder med behandlere for opf√łlgende samtaler. B√łrnene og de unge fort√¶ller, at de mange rejsedage griber forstyrrende ind i deres skolegang. Mange af de unge oplever som f√łlge deraf en kritisk h√łj frav√¶rsprocent fra deres skole eller ungdomsuddannelse. For√¶ldrene rapporterer tillige, at den megen rejseaktivitet g√•r ud over deres arbejde og de m√• tage mere fri end de har ferie/fridage til.

For at im√łdekomme den geografiske problemstilling anbefaler vi, at man udnytter, at der allerede forefindes et Sexologisk Center p√• Aalborg Universitetshospital med de n√łdvendige faglige kompetencer og erfaring til ogs√• at udrede og behandle b√łrn og unge under 18 for k√łnsidentitetsforhold. Ydermere anbefaler vi, at man opbygger et Sexologisk Center p√• Odense Universitetshospital. Vi oplever at familierne i den sydvestlige og nordlige del af landet udtrykker en geografisk og mental barriere for at rejse til K√łbenhavn for at modtage behandling. Mange b√łrn der har behov for behandling, g√•r derfor glip af den p√• grund af geografisk utilg√¶ngelighed.

Sp√łrgsm√•l fra udvalgets medlemmer

Vil det være tilstrækkeligt blot at tilbyde medicinsk hjælp fra to geografiske centre i Danmark?
N√•r vi tager h√łjde for den voldsomme stigning i henviste til udredning og behandling og v√¶gter geografisk tilg√¶ngelighed for alle landets borgere h√łjt, vurderer vi p√• sigt at det er n√łdvendigt med et center for k√łnsidentitet p√• alle st√łrre sygehuse i Danmark.

Ligesom i udlandet har vi i Danmark oplevet en voldsom stigning i antallet af henviste til sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold. √Örsager til stigningen er en kombination af √łget viden om omr√•det, mindre stigmatisering og bedre tilg√¶ngelighed og kendskab til de medicinske tilbud. Det er en udvikling der, med afs√¶t i danske og udenlandske statistikker om henviste, forudsiges at fors√¶tte [3], [4].

Nylige studier i Danmark og Sverige har fundet at ca. 0,5% af befolkningen identificerer sig transk√łnnet, med √łnske om en eller anden form for sundhedsfaglig hj√¶lp [5], [6]. Internationale studier viser at endnu flere definerer sig transk√łnnet uden n√łdvendigvis at √łnske medicinsk behandling, men med √łnske om social transition og accept [5b], [7], [8].

Vil det udvande ekspertisen p√• Rigshospitalet at √•bne tilbud for b√łrn i andre dele af landet?
Vi forventer ikke, at ekspertisen p√• Rigshospitalet bliver udvandet af at √•bne flere behandlingstilbud for b√łrn og unge transpersoner. Tv√¶rtimod forventer vi, at det vil skabe bedre synergi og sparring imellem relevante sundhedsfaglige eksperter, som vi har set det er sket p√• voksenomr√•det, da man √•bnede Center for K√łnsidentitet under Sexologisk Center p√• Aalborg Universitetshospital.

Med det nuv√¶rende antal henviste b√łrn og unge til Sexologisk Klink p√• Rigshospitalet, oplever vi ventetider p√• s√¶rligt den psykiatriske del af udredningen. N√•r man tager den stigende eftersp√łrgsel i betragtning, tegner der sig et billede af en snarlig n√łdvendighed for at udvide kapaciteten. Dette kunne med fordel v√¶re i andre dele af landet end hovedstaden.

Ser vi steder i Sundhedsstyrelsens vejledning der kan forbedres?
Vi oplever stadig, at der er dele af udredningen og behandlingen der lader til at foreg√• i st√łrre overensstemmelse med den gamle vejledning end den nye. Som eksempel kan n√¶vnes at der i den nye vejledning er √•bnet op for mulighed for top-kirurgi for unge under 18 i helt sj√¶ldne tilf√¶lde.
Dette skulle v√¶re, hvor den unge er kommet for sent i gang med supprimerende hormonterapi til at kunne n√• at forhindre udvikling af bryster. I praksis bliver alle √łnsker om topkirurgi dog afvist uden l√¶gelig begrundelse, med henvisning til en aldersgr√¶nse p√• 18 √•r i vejledningen [9]. Vi anbefaler derfor at vejledningen konkretiseres p√• dette omr√•de, s√• det g√łres tydeligt, at et √łnske om topkirurgi fra en ung skal behandles p√• konference i det multi-disciplin√¶re team p√• et l√¶gefagligt grundlag. I √łvrigt i sammenh√¶ng med den √łvrige behandling og med udgangspunkt i den unges egen oplevelse af sit k√łn og identitet.

Hvor trygge er vi som for√¶ldre i anvendelsen af hormonterapi p√• b√łrn og unge transpersoner?
Som for√¶ldre er vi trygge ved den hormonterapi, der foreg√•r efter endt udredning. Vi er opm√¶rksomme p√•, at der er tale om medicin, der skal behandles med respekt af kyndige l√¶ger og sundhedspersoner. Det er vores opfattelse at det ogs√• er i det lys den ordineres. F√łrst og fremmest tilbyder man b√łrnene behandlingen for at im√łdeg√• den voldsomme k√łnslede de oplever ved divergensen mellem det k√łn de oplever sig som og det kroppen udtrykker [1b]. Effekterne af ikke at behandle kan afl√¶ses i statistikkerne for mistrivsel, d√•rligt mentalt helbred og selvmord [10], [11].

Behandlingen med supprimerende hormonterapi for b√łrn og unge transpersoner benytter n√łjagtigt samme medikament som ved behandling af b√łrn der g√•r tidligt i puberteten. Der er tale om et gennemtestet og sikkert produkt, som man i mere end 30 √•r har haft gode erfaringer med at ordin√¶re til b√łrn helt ned til 6 √•rs-alderen, uden det har haft negativ indvirkning p√• helbred, h√łjde eller senere reproduktiv evne [12], [13], [14], [15], [16], [17].

Siden de f√łrste danske behandlinger med krydshormoner i 1950’erne har man gjort sig en del erfaringer og fremskridt med behandlingen. De fleste kendte bivirkninger kan modvirkes med korrekt dosering af medikamentet med periodisk kontrol og opf√łlgning p√• biologiske mark√łrer [14b].
Reproduktion er stadig mulig efter opstart på krydshormoner [18]. Dog i trans-mændenes tilfælde med pause i hormonbehandlingen under graviditeten [19]. For trans-kvinderne eventuelt med forudgående sæddeponering og in vitro fertilisering [19b].

Et dansk studie i morbiditeten blandt voksne transpersoner, p√•begyndt behandling med krydshormoner siden 1978, fandt ingen sammenh√¶ng mellem behandlingen og en kortere levealder end gennemsnittet. Tv√¶rtimod fandt studiet mulige sammenh√¶nge mellem d√łds√•rsagerne og livstilssygdomme som f√łlge af personernes d√•rlige mentale helbred fra f√łr de blev visiteret til k√łnsbekr√¶ftende behandling [20]. Det er ikke mindst derfor vi som for√¶ldre er trygge ved behandlingens positive effekt p√• helbredet. Ikke at behandle er v√¶sentligt farligere.

Referencer
  1. [Retur til 1.] [Retur til 1b.] Sundhedsstyrelsen. Sundhedsfaglig Hj√¶lp Ved K√łnsidentitets-Forhold.; 2018.
    https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/K√łnsidentitetsforhold/Vejledning-omsundhedsfaglig-hj√¶lp-vedk√łnsidentitetsforhold.ashx?la=da&hash=3B9ACDB8D28D200B2E09F9111AD04C0E35487D9F.
  2. [Retur til 2.] Coleman E, Bockting W, Botzer M, et al. Standards of Care for the Health of Transsexual, Transgender, and Gender-Nonconforming People, Version 7. Int J Tansgenderism.
    2012;13(4):165-232.
    doi:10.1080/15532739.2011.700873
  3. [Retur til 3.] Kaltiala R, Bergman H, Carmichael P, et al. Time trends in referrals to child and adolescent gender identity services: a study in four Nordic countries and in the UK. Nord J Psychiatry.
    2019;74(1):40-44.
    doi:10.1080/08039488.2019.1667429
  4. [Retur til 4.] Wiepjes CM, Nota NM, de Blok CJM, et al. The Amsterdam Cohort of Gender Dysphoria Study
    (1972‚Äď2015): Trends in Prevalence, Treatment, and Regrets. J Sex Med. 2018;15(4):582-590.
    doi:10.1016/j.jsxm.2018.01.016
  5. [Retur til 5.] [Retur til 5b.] Kaltiala-Heino R, Lindberg N. Gender identities in adolescent population: Methodological issues and prevalence across age groups. Eur Psychiatry. 2019;55:61-66. doi:10.1016/j.eurpsy.2018.09.003
  6. [Retur til 6.] Frisch M, Moseholm E, Andersson M, Andresen JB, Graugaard C. Sex i Danmark.
    www.projektsexus.dk.
  7. [Retur til 7.] Clark TC, Lucassen MFG, Bullen P, et al. The health and well-being of transgender high school students: Results from the New Zealand adolescent health survey (youth’12). J Adolesc Heal. 2014;55(1):93-99.
    doi:10.1016/j.jadohealth.2013.11.008
  8. [Retur til 8.] Olyslager F, Conway L. On the Calculation of the Prevalence of Transsexualism. 20th Int Symp.
    2007;September(Chicago, Illinois).
    http://ai.eecs.umich.edu/people/conway/TS/Prevalence/Reports/Prevalence of Transsexualism.pdf.
  9. [Retur til 9.] Vind K (SF). Topoperation p√• unge under 18 √•r. Region Hovedstaden – Politikersp√łrgsm√•l.
    https://www.regionh.dk/politik/spoergsmaal-fra-regionsraadet-tiladministrationen/Documents/2019/Svar-paa-spml-081-19-vedr-topoperation-paa-ungeunder-18-aar-stillet-af-Karoline-Vind.pdf. Published 2019. Accessed July 15, 2019.
  10. [Retur til 10.] De Vries ALC, Steensma TD, Doreleijers TAH, Cohen-Kettenis PT. Puberty suppression in adolescents with gender identity disorder: A prospective follow-up study. J Sex Med. 2011. doi:10.1111/j.1743-6109.2010.01943.x
  11. [Retur til 11.] Bauer GR, Scheim AI, Pyne J, Travers R, Hammond R. Intervenable factors associated with suicide risk in transgender persons: a respondent driven sampling study in Ontario, Canada. BMC Public Health. 2015;15:525.
    doi:10.1186/s12889-015-1867-2
  12. [Retur til 12.] Korkmaz O, Sari G, Mecidov I, Ozen S, Goksen D, Darcan S. The Gonadotropin-Releasing Hormone Analogue Therapy May Not Impact Final Height in Precocious Puberty of Girls With Onset of Puberty Aged 6 – 8 Years. J Clin Med Res. 2019;11(2):133-136.
    doi:10.14740/jocmr3710
  13. [Retur til 13.] Kim EY. Long-term effects of gonadotropin-releasing hormone analogs in girls with central precocious puberty. Korean J Pediatr. 2015;58(1):1-7.
    doi:10.3345/kjp.2015.58.1.1
  14. [Retur til 14.] [Retur til 14b.] Shumer DE, Nokoff NJ, Spack NP. Advances in the Care of Transgender Children and Adolescents. Physiol Behav. 2017;176(5):139-148.
    doi:10.1016/j.physbeh.2017.03.040 [Skal rettelig være doi:10.1016/j.yapd.2016.04.018. Den 15. januar 2020. Tina Thranesen]
  15. [Retur til 15.] Pasquino AM, Pucarelli I, Accardo F, Demiraj V, Segni M, Di Nardo R. Long-term observation of 87 girls with idiopathic central precocious puberty treated with gonadotropin-releasing hormone analogs: Impact on adult height, body mass index, bone mineral content, and reproductive function. J Clin Endocrinol Metab. 2008;93(1):190-195.
    doi:10.1210/jc.2007-1216
  16. [Retur til 16.] Schagen SEE, Cohen-Kettenis PT, Delemarre-van de Waal HA, Hannema SE. Efficacy and Safety of Gonadotropin-Releasing Hormone Agonist Treatment to Suppress Puberty in Gender Dysphoric Adolescents. J Sex Med. 2016.
    doi:10.1016/j.jsxm.2016.05.004
  17. [Retur til 17.] Cohen-Kettenis PT, Schagen SEE, Steensma TD, Vries ALC de, Delemarre-van de Waal HA. Puberty Suppression in a Gender-Dysphoric Adolescent: A 22-Year Follow-Up. Arch Sex Behav. 2011;40:843-847.
    doi:10.1007/s10508-011-9758-9
  18. [Retur til 18.] Hembree WC, Cohen-Kettenis PT, Gooren L, et al. Endocrine treatment of gender-dysphoric/gender-incongruent persons: An endocrine society clinical practice guideline. J Clin Endocrinol Metab. 2017;102(11).
    doi:10.1210/jc.2017-01658
  19. [Retur til 19.] [Retur til 19b.] De Roo C, Tilleman K, Tsjoen G, De Sutter P. Fertility options in transgender people. Int Rev Psychiatry. 2016;28(1):112-119.
    doi:10.3109/09540261.2015.1084275
  20. [Retur til 20.] Simonsen RK, Hald GM, Kristensen E, Giraldi A. Long-Term Follow-Up of Individuals Undergoing Sex-Reassignment Surgery: Somatic Morbidity and Cause of Death. Sex Med. 2016;4(1):e60-e68.
    doi:10.1016/j.esxm.2016.01.001

* * *
Folketingets journal vedr. skrivelsen.
Skrivelsen i pdf-format hos Folketinget.