Genet bag transseksualitet muligvis fundet. 11. maj 2005.

Vist 349 gange.

Det popul√¶rvidenskabelige netmagasin World Science bragte den 11. maj 2005 artiklen “Genes behind transsexualism possibly found”, i hvilken videnskabsm√¶nd h√¶vder, at de muligvis har fundet gener, som kan medvirke til at forklare, hvorfor en lille procentdel af m√¶nd ser sig selv som kvinder, der er fanget i den forkerte krop.
World Scince har givet tilladelse til, at artiklen bringes i dansk oversættelse i Vidensbanken.
Nanna Nielsen har lavet oversættelsen.
Tina Thranesen.

* * *
Oversættelse: Nanna Nielsen

Af Susanne Henningsson m.fl., World Science
Videnskabsmænd hævder, at de muligvis har fundet gener, som kan medvirke til at forklare hvorfor en lille procentdel af mænd ser sig selv som kvinder, der er fanget i den forkerte krop.

Forskerne g√łr opm√¶rksom p√•, at resultaterne er meget forel√łbige, og at de skal fortolkes “med den yderste forsigtighed”, idet der er tale om en meget lille gruppe, som er unders√łgt.

Ikke desto mindre fastholder de, at resultaterne kaster en smule lys over den sj√¶ldent forekommende transseksualitet. Transseksualitet menes at ber√łre 1 ud af 30.000 m√¶nd, hvoraf en del tager konsekvensen af deres f√łlelser omkring deres rette k√łn og f√•r foretaget en k√łnsskifteoperation.

Set i et bredere perspektiv er det muligt, at unders√łgelsen kan medvirke til at forklare et af de mest bevidsthedsm√¶ssige og d√•rligt forklarede sp√łrgsm√•l indenfor biologien, nemlig: Hvad er det, der skaber k√łnsidentiteten, – den opfattelse de allerfleste mennesker har af, om de er kvinder eller m√¶nd?

Denne fornemmelse er normalt ret dybtliggende. Folk beh√łver ikke unders√łge deres kroppe for at bekr√¶fte deres opfattelse. F√łlelsen menes ogs√• at v√¶re klart adskilt fra sp√łrgsm√•let om, hvem en person f√łler seksuel tiltr√¶kning imod.
Sp√łrgsm√•let er langt mere hvordan gener, kultur eller begge dele samspiller om at skabe en k√łnsidentitet.

Transseksualitet “rejser vigtige sp√łrgsm√•l vedr√łrende den m√•de, hvorp√• k√łnsidentiteten dannes hos mennesker”, skriver forskerne, som blandt andet var Susanne Henningsson fra G√∂teborgs Universitet og Michael Land√©n fra Karolinska Instituttet i G√∂teborg og Stockholm.
De beskriver deres forskning i August-udgaven af det videnskabelige magasin “Psychoneuroendocrinology”.

Hvis deres resultater er korrekte, s√• kan risikoen for at blive transseksuel delvis bero p√• l√¶ngden af visse segmenter af DNA, hvor koden s√• at sige “stammer”. Dvs. at ganske f√• “bogstaver” i Dna-koden gentager sig selv i den samme r√¶kkef√łlge mange gange.
Som noget s√¶rligt bem√¶rkelsesv√¶rdigt opdagede forskerne i en unders√łgelse fra december 2004, at disse gentagelser m√•ske er s√¶det for nogle af de mest almindelige genetiske mutationer, og at de derfor ligger bag nogle af de hurtigste udviklingsm√¶ssige forandringer i historien om livet. Udviklingsteorien formoder, at mutationer skaber udvikling, fordi mutationer, som indeb√¶rer fordele spredes i befolkningen og √¶ndrer deres karakteristika. Med tiden vil der s√•ledes dannes nye arter.

I unders√łgelsen fra 2004 fandt forskerne for eksempel, at l√¶ngden p√• snuden hos hunde var bestemt af l√¶ngden af en af disse gentagelser.

I studiet af transseksualitet unders√łgte forskerne en gentagelsessekvens i hvert af de tre gener, som man ved styrer udviklingen af hjernen. De h√•bede derigennem, at kunne kaste lys over transseksualiteten. De studerede adskillige kendte varianter, som bestemmer l√¶ngden af disse gentagelser hos forskellige mennesker.

Disse varianter er “langt mere almindelige end transseksualitet“, skrev de. Derfor var m√•let med unders√łgelserne ikke s√• meget at finde den prim√¶re √•rsag til transseksualitet, men nok s√• meget at v√¶re medvirkende til at finde et svar p√•, om de unders√łgte gener fremmer eller hindrer transseksualitet.

En s√¶rlig variant forekom at v√¶re specielt knyttet til hyppigheden af transseksualitet. Denne specielle variant blev fundet i et gen, som er ansvarlig for dannelsen af et molekyle, som kaldes ER-Beta. ER-Beta fungerer som en slags adgangsventil, som kontrollerer str√łmmen af hormonet √łstrogen gennem hjernen under fostrets udvikling.

√ėstrogen antages at v√¶re anvarligt for, at hjernen udvikles maskulint inden f√łdslen. Dette uanset at hormonet pudsigt nok er bedre kendt som det kvindelige k√łnshormon. Dette skyldes, at det – efter f√łdslen – har indflydelse p√• udviklingen af kvindelige k√łnskarakteristika.

Genet, som producerer ER-Beta molekylet indeholder en sekvens, som kaldes CA-sekvensen. Dette navn skyldes, at de to bogstaver “C” og “A”, to af bogstaverne i den genetiske kode, netop her gentages mange gange i tr√¶k.

Forskerne kom frem til, at jo l√¶ngere gentagelsen af CA var, jo st√łrre var hyppigheden for transseksualitet i den unders√łgte gruppe, som omfattede 29 MtK transseksuelle og 229 normale m√¶nd.

Det er usikkert hvor meget denne ændring af ER-Beta-genet medvirker til transseksualitet, skriver forskerne. Genet kan tænkes at udvikle forskellige varianter af den molekylære ventil, men det er ikke kendt om en eller flere af disse er baggrunden for denne effekt eller om grunden er en anden.
Herudover fandt forskerne, at to andre gener også så ud til at have indflydelse på risikoen for at blive transseksuel. Men ingen af disse gener kunne alene forklare denne risiko. I stedet er der tegn på, at specifikke samtidige kombinationer af alle tre varianter er hyppigere blandt transseksuelle.
De to yderligere gener, som blev unders√łgt var de gener, som koder de molekyler, som kaldes aromastase og androgen receptor. Disse gener menes at have betydning for, i hvor h√łj grad hjernen maskuliniseres.

I denne sammenh√¶ng betyder “mere maskulin” at visse hjernestrukturer er relativt st√łrre eller mindre hos m√¶nd end hos kvinder, og at de derved afspejler disse hjernestruktrers betydning for hvert k√łn for sig.

Forskningen har vist, at dele af den forreste hjernelap, hvor en stor del af tankevirksomheden finder sted, og den limbriske cortex, som er indblandet i f√łlelserne, er st√łrre end i forhold til andre af hjernens omr√•der hos kvinder end hos m√¶nd. Dele af tindingelapperne, som har med opfattelsen af rumlighed at g√łre, og amygdala, som reagerer p√• f√łlelsesm√¶ssig ophidsende information, er st√łrre hos m√¶nd. En del af hypothalamus, som er den del af hjernen, der regulerer trangen til at formere sig, forekommer ogs√• st√łrre hos m√¶nd.

I det mindste en del af hjernen Рogså her en del af hypothalamus Рer konstateret forskellig hos henholdsvis heteroseksuelle og homoseksuelle mænd. Ny forskning har endvidere vist, at der hos henholdsvis homoseksuelle og heteroseksuelle mænd er en forskel på, hvordan hjernen reagerer på duften af mandlig sved.

Forskerne ved dog ikke, om homoseksualitet og transseksualitet har noget til fælles Рud over at de af nogle mennesker opfattes som afvigende, og ud over at de nu begge ser ud til at være genetisk begrundet.

Ideen om, at der er genetiske forhold bag transseksualitet, i hvert fald blandt de m√¶nd, som √łnsker at v√¶re kvinder, har f√•et √łget tilslutning via unders√łgelser af tvillinges√łskende og ikke-tvillinges√łskende, som begge “havde denne meget sj√¶ldne lidelse og fra unders√łgelse af familier med mere end et transseksuelt medlem” skriver Henningsson og kollegerne.

K√łnsidentiteten etableres typisk mellem 18 og 24-m√•neders alderen, n√•r “drenge bliver bevidste om at de er drenge og piger om at de er piger” (citat The Merck Manual of Diagnosis and Therapy, 17. udgave).

Visse mennesker optr√¶der p√• en m√•de, som anses for at v√¶re mere naturlig for det andet k√łn, men dette g√łr dem ikke til transseksuelle s√• l√¶nge de stadig er tilfredse med deres biologiske k√łn. Transseksuelle opfatter sig derimod “som offer for en biologisk ulykke, og at de p√• den v√¶rst t√¶nkelige m√•de er fanget i en krop, som er uforenelig med deres k√łnsidentitet“.

* * *
Originalartiklen findes ikke mere hos World Science. [28. april 2018. Tina Thranesen.]