Gennemgang af lovgivning på LGBTI-området. Rapport af 22. august 2020 fra den tværministerielle arbejdsgruppe for LGBTI.

Vist 46 gange.
Den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe offentliggjorde den 22. august 2020 sin rapport “Gennemgang af lovgivning p√• LGBTI-omr√•det”.
Uddrag af transrelevante dele af rapporten gengives herunder og består primært af arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger. Arbejdsgruppens beskrivelser af gældende lovtekster er kun i mindre grad medtaget.
Enkelte steder er der indsat bemærkninger af Tina Thranesen.

Rapporten er en omfattende og detaljeret gennemgang af udvalgte love, lovpraksis i Danmark og forskellige andre lande og input fra flere LGBTI-organisationer.
Arbejdsgruppen har beskrevet og vurderet alt materialet og fremsætter i rapporten sine vurderinger og anbefalinger til lovændringer.

Den tv√¶rministerielle arbejdsgruppe blev nedsat i juni 2018 af Lars L√łkke Rasmussens regering, der bestod af Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti med Eva Kjer Hansen Venstre) som ligestillingsminister.

Rapporten blev færdig og offentliggjort under den socialdemokratiske regering med Mogens Jensen som ligestillingsmister.
Med baggrund i rapporten blev regeringsudspillet “Frihed til forskellighed – styrkede rettigheder og muligheder for LGBTI-personer” offentliggjort samme dag.

Arbejdsgruppen kom til at best√• af Ligestillingsafdelingen i Milj√ł- og F√łdevareministeriet (formand), Sundheds- og √Üldreministeriet, Kulturministeriet, Besk√¶ftigelsesministeriet, B√łrne- og Undervisningsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Udl√¶ndinge- og Integrationsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Justitsministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsministeriet. Kirkeministeriet deltager som observat√łr i arbejdsgruppen.

Arbejdsgruppen udvalgte f√łlgende tre overordnede temaer til rapporten:

Uddrag af rapporten gengives herunder og består primært af arbejdsgruppens vurderinger og anbefalinger. Arbejdsgruppens beskrivelser af gældende lovtekster er kun i mindre grad medtaget.

Bem√¶rkningerne af Tina Thranesen er ikke en del af rapporten og for at tydeligg√łre dette, er disse bem√¶rkninger forsynet med en bl√• ramme og indledes med: [Bem√¶rkning fra Tina Thranesen.].
[Side xx.] er henvisning til den side i rapporten, hvor beskrivelsen er anf√łrt og er dermed heller ikke en del af selve rapporten.
[…] betyder, at tekst fra rapporten er udeladt.

Herunder gengives uddrag af rapporten, som består af 141 sider.

* * *
[Side 2.] Indholdsfortegnelse
1. INDLEDNING
1.1. Indledning og baggrund for lovgennemgangen
1.2. Organisering og proces for arbejdet
1.3. Udvælgelse af lovgivning
1.4. Temaer og lovgivning i rapporten
1.5. Definition af begreber
2. FORSKELSBEHANDLING, HADFORBRYDELSER OG HADFULDE YTRINGER
2.1. Indledning
2.2. Begrebsafklaring
2.3. Gældende ret
2.4. Danmarks internationale forpligtelser
2.5. Udenlandsk ret og erfaringer
2.6. Tilkendegivelser fra interesseorganisationer
2.7. Sammenfatning af eksisterende beskyttelse
2.8. Mulige tiltag, herunder fordele og ulemper
2.9. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser
3. DET FAMILIERETLIGE OMR√ÖDE
3.1. NAVNE√ÜNDRING FOR TRANSK√ėNNEDE
3.1.1. Indledning
3.1.2. Gældende dansk ret
3.1.3. Udenlandsk ret og erfaringer
3.1.4. Overvejelser om mulige tiltag
3.1.5. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser
4. √ÜNDRING AF JURIDISK K√ėN MV.
4.1. MULIGHED FOR √ÜNDRING AF JURIDISK K√ėN UNDER 18 √ÖR
4.1.1. Indledning
4.1.2. Begrebsafklaring
4.1.3. Gældende dansk ret
4.1.4. Behandlingstilbud til personer under 18 år
4.1.5. Erfaringerne med juridisk k√łnsskifte over 18 √•r
4.1.6. Danmarks internationale forpligtelser
4.1.7. Udenlandsk ret og erfaringer
4.1.8. Tilkendegivelser fra interesseorganisationerne
4.1.9. Tilkendegivelser fra b√łrneorganisationer
4.1.10. Opsamling og vurdering
4.1.11. Modeller for √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r
4.1.12. Tværgående elementer
4.1.13. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser
4.2. OPH√ÜVELSE AF REFLEKSIONSPERIODE VED JURIDISK K√ėNSSKIFTE OVER 18 √ÖR
4.2.1. Indledning
4.2.2. Gældende ret
4.2.3. Danmarks internationale forpligtelser
4.2.4. Udenlandsk ret og erfaringer
4.2.5. Tilkendegivelser fra interesseorganisationer m.fl.
4.2.6. Mulige tiltag/modeller, herunder fordele og ulemper
4.2.7. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser
4.3. K√ėNSBETEGNELSEN X I PASSET
4.3.1. Indledning
4.3.2. Gældende dansk ret
4.3.3. Tilkendegivelser fra interesseorganisationer m.fl.
4.3.4. Mulige tiltag/modeller, herunder fordele og ulemper
4.3.5. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser
4.3.6. Konklusion
4.4. K√ėNSNEUTRALE PERSONNUMRE
4.4.1. Indledning
4.4.2. Gældende ret
4.4.3. Udenlandsk ret og erfaringer
4.4.4. Tilkendegivelser fra interesseorganisationer
4.4.5. Mulige tiltag/modeller, herunder fordele og ulemper
4.4.6. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser
4.4.7. Konklusion
BILAG
Bilag 1. Skema til ans√łgning om juridisk k√łnsskifte for personer over 18 √•r
Bilag 2. Vejledende information i forbindelse med ans√łgning om juridisk k√łnsskifte for personer over 18 √•r
Bilag 3. Skema til bekr√¶ftelse af ans√łgning om juridisk k√łnsskifte for personer over 18 √•r
Bilag 4. Systemm√¶ssige udfordringer i forbindelse med ans√łgning om juridisk k√łnsskifte for personer over 18

[Side 6.] 1.4. Temaer og lovgivning i rapporten
[…]

[Side 7.] Tabel 1. Oversigt over lovgivningstemaer i rapporten
Tema Uddybning Ministerier involveret i arbejdet
Forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer
Der er set på mulighederne for:
Milj√ł- og F√łdevareministeriet (ligestillingsafdelingen), Besk√¶ftigelsesministeriet, Justitsministeriet.

Desuden er Social- og Indenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet inddraget.

Det familieretlige område
Der er set på mulighederne for:
  • lempelse af muligheden for at √¶ndre fornavn.
  • fastl√¶ggelse af for√¶ldreskab ud fra det juridiske k√łn.
  • smidigg√łrelse af registrering af medmoderskab.
Social- og Indenrigsministeriet.
√Ündring af juridisk k√łn mv.
Milj√ł- og F√łdevareministeriet (ligestillingsafdelingen),
Justitsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.

[Side 7.] 1.5. Definition af begreber
LGBTI kommer af engelsk (Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender og Intersex) og d√¶kker p√• dansk over lesbiske, b√łsser, biseksuelle, transk√łnnede og interk√łnnede. Det er en samlebetegnelse, der bruges b√•de i EU og FN sammenh√¶ng.
Transk√łnnede: Personer, hvis k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk i st√łrre eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det k√łn, de blev tildelt ved f√łdslen. At v√¶re transk√łnnet har ikke noget med seksuel orientering at g√łre, hvorfor begrebet transseksuelle ikke anvendes.

Interk√łnnede: Personer f√łdt med en k√łnsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosomm√łnstre, som ikke passer klart p√• den typiske definition af hank√łn eller hunk√łn. Dette kan v√¶re observerbart ved f√łdslen, eller kan blive det senere i livet. Interk√łn er derfor en medf√łdt variation i fysiske k√łnskarakteristika.
Seksuel orientering: Den enkeltes vedvarende seksuelle tiltr√¶kningsm√łnster baseret p√•, hvem man forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af.
K√łnsidentitet: Den enkeltes selvoplevede k√łn, dvs. den enkeltes indre og individuelle oplevelse af sit k√łn.
K√łnsudtryk: M√•den at udtrykke sit k√łn fx ved valg af t√łj, frisure, make-up, aktiviteter, bev√¶gelser, tale, omgangen med andre m.v.
K√łnskarakteristika: De legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet som f.eks. antallet af X- eller Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.

[Side 7.] 2. Forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadfulde ytringer
[…]

[Side 10 nederst og side 11.]
Nedenfor beskrives de diskriminationsgrunde, der kan v√¶re relevant at tage h√łjde for i forhold til diskrimination af LGBTI-personer, herunder ogs√• ift. hadfulde ytringer og hadforbrydelser.

For lesbiske, b√łsser og biseksuelle er det deres seksuelle orientering, der kan give anledning til diskrimination. Seksuel orientering ang√•r en persons vedvarende seksuelle tiltr√¶kningsm√łnster baseret p√•, hvem man forelsker sig i og bliver seksuelt tiltrukket af.

For transk√łnnede er det deres k√łnsidentitet, der kan give anledning til forskelsbehandling. K√łnsidentitet er en persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn, hvilket for transk√łnnede i st√łrre eller mindre grad ikke stemmer overens med det k√łn, de blev tildelt ved f√łdslen. S√¶rligt for transk√łnnede, men ogs√• bredt for LGBTI-gruppen g√¶lder, at den enkelte kan opleve diskrimination p√• grund af sit k√łnsudtryk, dvs. m√•den man udtrykker sit k√łn p√•, fx ved valg af t√łj, frisure, makeup, adf√¶rd, bev√¶gelser og tale.

For interk√łnnede, dvs. personer f√łdt med en k√łnsanatomi, reproduktive organer og/eller kromosomelle m√łnstre, der ikke stemmer overens med den typiske definition af hank√łn eller hunk√łn, er det deres k√łnskarakteristika, der kan give anledning til diskrimination. K√łnskarakteristisk er s√•ledes de legemlige egenskaber, der kendetegner og differentierer k√łnnet fx antallet af X- eller Y-kromosomer, typen af indre og ydre k√łnsorganer, endokrine forhold, sk√¶gv√¶kst og brystudvikling.

Det betyder, at k√łnskarakteristika er forskellig fra k√łnsidentitet, som er den enkelte persons indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. K√łnskarakteristika er ligeledes forskellig fra k√łnsudtrykket, som er den m√•de, den enkelte v√¶lger at udtrykke sit k√łn p√•. Endelig er b√•de k√łnskarakteristika og k√łnsidentitet forskellig fra den enkelte persons seksuelle orientering, dvs. det eller de k√łn og k√łnsudtryk, som den p√•g√¶ldende tiltr√¶kkes af seksuelt. I det f√łlgende forholder rapporten sig s√•ledes til seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika som mulige diskriminationsgrunde.
[…]

[Side 12.] 2.3.1.1. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. med senere ændringer (ligebehandlingsloven)
[…]

Retspraksis [Side 13.]
EU-Domstolen har i to konkrete sager fra 1996 og 2004, som omhandlede henholdsvis afskedigelse og pension, fastsl√•et, at personer, der har gennemg√•et eller som p√•t√¶nker at gennemg√• en k√łnsskifteoperation, er beskyttet mod diskrimination p√• grund af k√łn. I de p√•g√¶ldende sager, er der ikke taget stilling til en person, der ikke har gennemg√•et eller p√•t√¶nker at gennemg√• en k√łnsskifteoperation.

I till√¶g til EU-Domstolens afg√łrelser er arbejdsgruppen bekendt med en dansk byretsdom om forskelsbehandling af en transk√łnnet person, som ikke havde gennemg√•et et fysisk k√łnsskifte. I sagen16 afskedigede en arbejdsgiver en kvinde, fordi hun var transk√łnnet. Retten slog fast, at arbejdsgiverens forskelsbehandling var af en s√• diskriminerende og kr√¶nkende karakter, at den transk√łnnede person blev tilkendt en godtg√łrelse p√• 30.000 kr. (normalniveauet er som udgangspunkt 25.000 kr.).

Sagens kerne var sp√łrgsm√•let om, hvorvidt den transk√łnnede person var beskyttet af lovgivningen, n√•r hun ikke havde f√•et foretaget en k√łnsskifteoperation. Hertil slog retten fast, at b√•de k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er beskyttet af direktivet om diskrimination p√• baggrund af k√łn. Det vil sige, at det blev lagt til grund, at en person ikke beh√łver at f√• foretaget en egentlig k√łnsskifteoperation for at v√¶re beskyttet af direktivet.

I forhold til diskriminationsbeskyttelsen fremg√•r det endvidere af dommens pr√¶misser, at “forskelsbehandlingen af sags√łgeren [er] omfattet af s√•vel ligebehandlings- som forskelsbehandlingsloven,” at afbrydelsen af arbejdsforholdet er “sket alene p√• grund af sags√łgerens p√•kl√¶dning og udseende,” samt at den forskelsbehandling, som den transk√łnnede person blev udsat for, berettiger “til samme godtg√łrelse uanset, om sags√łgeren p√• dav√¶rende tidspunkt m√•tte betegnes som transseksuel eller transvestit“. Det bem√¶rkes, at forskelsbehandlingsloven blot n√¶vner seksuel orientering som beskyttelsesgrund, og ikke k√łnsudtryk eller k√łnsidentitet, jf. afsnit 2.3.1.3.

Retten slog s√•ledes de facto fast, at b√•de k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er beskyttet under den danske lovgivning, selvom denne ikke direkte omtaler transk√łnnede personer eller indeholder begreberne k√łnsidentitet og k√łnsudtryk.

Rettens fortolkning af den eksisterende lovgivning vurderes dermed at v√¶re, at usaglig forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er forskelsbehandling i lovens forstand.

Arbejdsgruppen er ikke bekendt med √łvrig retspraksis, som omhandler transk√łnnede inden for arbejdsmarkedet.

P√• baggrund af retspraksis er det s√•ledes arbejdsgruppens vurdering, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk kan fortolkes ind i en bred forst√•else af k√łn, og dermed er omfattet af beskyttelsen i ligebehandlingsloven. Arbejdsgruppen er ikke bekendt med retspraksis, der forholder sig eksplicit til k√łnskarakteristika, men det m√• formodes at ogs√• k√łnskarakteristika vil v√¶re omfattet af domstolens forst√•else af k√łn.

[Bemærkning af Tina Thranesen.]
Byretsdommen, som der refereres til, startede med, at Michelle Holst-Fischer under en social sammenkomst den 17. marts 2012 fortalte mig om, at hun var blevet fyret. Jeg skrev et notat derom og dr√łftede efter aftale med Michelle sagen med S√łren Laursen, der dengang var forperson for LGBT Danmark. Selv var jeg medlem af LGBT Danmarks retspolitiske udvalg.
Vi forelagde sagen for fagforbundet 3F, som Michelle var medlem af. 3F koblede straks en advokat sagen.
I de f√łlgende tre √•r k√łrte vi parl√łb med advokaten.
F√łrst blev sagen af advokaten indbragt for Ligebehandlingsn√¶vnet, som lavede en flot beskrivelse af sagen, men konkluderede, at de ikke kunne behandle sagen.
3F’s advokat indbragte herefter sagen for domstolen – Byretten i Aarhus.
Byretten afsagde den 9. juni 2015 dom i sagen.
Dommen er beskrevet ovenfor i arbejdsgruppens rapport, hvorfor den ikke omtales yderlig her.

[…]

[Side 14.] 2.3.1.2. Lov om ligel√łn til m√¶nd og kvinder (ligel√łnsloven)
[…]

Arbejdsgruppen er ikke bekendt med, at der har v√¶ret rejst sager om forskelsbehandling efter ligel√łnsloven i forhold til k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, og der foreligger s√•ledes umiddelbart ikke retspraksis p√• omr√•det.
Det vurderes umiddelbart, at ligel√łnslovens k√łnskriterium – ligesom ligebehandlingslovens – i praksis m√• forventes at omfatte beskyttelse mod l√łnm√¶ssig forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

2.3.1.3. (Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. forskelsbehandlingsloven)
[…]

[Side 15.] Retspraksis
Arbejdsgruppen er alene bekendt med en afg√łrelse, som er beskrevet under afsnit 2.3.1.1, hvor det i forhold til diskriminationsgrunde fremg√•r af dommens pr√¶misser, at “forskelsbehandlingen af sags√łgeren [er] omfattet af s√•vel ligebehandlings- som forskelsbehandlingsloven“. Retten fortolker s√•ledes i denne sag k√łnsidentitet og k√łnsudtryk ind i diskriminationsgrunden seksuel orientering.

P√• baggrund af retspraksis er det s√•ledes arbejdsgruppens vurdering, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk kan fortolkes ind i forst√•elsen af seksuel orientering, og dermed er omfattet af beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven. Arbejdsgruppen er ikke bekendt med retspraksis, der forholder sig eksplicit til k√łnskarakteristika. En persons k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk, og en persons seksuelle orientering er dog reelt to forskellige forhold, der b√łr skelnes fra hinanden, hvorfor det er tvivlsomt, om k√łnskarakteristika ogs√• vil v√¶re omfattet af forst√•else af seksuel orientering.
[…]

[Side 16.] 2.3.2.1. Lov om ligestilling af kvinder og mænd (ligestillingsloven)
[…]

[Side 17] Retspraksis
Der findes ingen afg√łrelser fra EU-Domstolen om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika uden for arbejdsmarkedet, men da forbudsbestemmelserne og definitionerne af forskelsbehandling p√• grund af k√łn er den samme i ligebehandlingsloven og ligestillingsloven, m√• det antages, at EU-Domstolens afg√łrelse om forst√•elsen af k√łn i ligebehandlingsloven formentlig ogs√• vil g√¶lde p√• omr√•det uden for arbejdsmarkedet.

Ligebehandlingsn√¶vnet har behandlet flere klager, der har drejet sig om forskelsbehandling p√• baggrund af k√łnsidentitet, b√•de sager hvor klager havde f√•et foretaget fysisk k√łnsskifte, og sager hvor klager alene havde foretaget juridisk k√łnsskifte.

I en sag drejede klagen sig om p√•st√•et forskelsbehandling p√• grund af k√łn som f√łlge af en familievejleders udtalelser under st√łttet samv√¶r med klagers b√łrn. Klager havde f√•et bevilget juridisk k√łnsskifte og havde i den forbindelse f√•et tildelt et kvindeligt personnummer, havde skiftet navn til et kvindenavn og gik kl√¶dt som kvinde. Trods dette havde familievejlederen ved enkelte lejligheder under det st√łttede samv√¶r omtalt klager som “ham” og tiltalt klager ved sit tidligere mandenavn. N√¶vnet fandt, at udtalelserne var udtryk for chikane p√• grund af k√łn, jf. ligestillingslovens ¬ß 2 a. Selvom familievejlederen ikke havde til hensigt at ud√łve chikane, havde klager oplevet udtalelserne som nedv√¶rdigende. Klager fik medhold.

P√• baggrund af EU-Domstolens forst√•else af k√łn i ligebehandlingsloven og ligebehandlingsn√¶vnets praksis, er det arbejdsgruppens vurdering, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er omfattet af begrebet k√łn i ligestillingsloven. Det antages, at ogs√• k√łnskarakteristika vil v√¶re omfattet af begrebet k√łn, men der foreligger ikke retspraksis herom.

[Side 18.] 2.3.2.2. Straffelovens § 81, nr. 6, og § 266 b, stk. 1
[…]

Retspraksis
I retspraksis foreligger der flere domme, som omhandler hadforbrydelser (straffelovens § 81, nr. 6) eller hadfulde ytringer (straffelovens § 266 b, stk. 1), der har baggrund i en persons seksuelle orientering. Disse domme omhandler som udgangspunkt tilfælde, hvor en homoseksuel person har været udsat for hadforbrydelser eller hadfulde ytringer på grund af sin seksuelle orientering.

Arbejdsgruppen er imidlertid alene bekendt med √©n dom, som omhandler fortolkningen af begrebet “seksuel orientering” i forhold til hadforbrydelser og hadfulde ytringer, som har baggrund i en persons k√łnsidentitet og/eller k√łnsudtryk.

Retten i K√łbenhavn afsagde den 24. oktober 2010 dom, hvorefter en mand blev id√łmt ubetinget f√¶ngsel i 1 √•r og 3 m√•neder for at have ud√łvet grov vold mod en anden mand, fordi vedkommende var sminket og kl√¶dt som en kvinde. Det fremg√•r af dommens pr√¶misser, at retten i forbindelse med strafudm√•lingen i strafsk√¶rpende retning lagde v√¶gt p√•, at volden havde baggrund i forurettedes seksuelle orientering. P√• den baggrund blev manden d√łmt for overtr√¶delse af bl.a. straffelovens ¬ß 245, stk. 1, om grov vold, jf. ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser.

P√• baggrund af forarbejderne er det arbejdsgruppens vurdering, at straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, m√• fortolkes s√•ledes, at den ogs√• omfatter trusler, forh√•nelse eller nedv√¶rdigelse p√• grund af k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk, selv om det ikke udtrykkeligt fremg√•r af bestemmelsens ordlyd eller bem√¶rkninger. Heraf f√łlger, at straffelovens ¬ß 81, nr. 6, ogs√• skal fortolkes s√•ledes, at bestemmelsen omfatter k√łnsidentitet og k√łnsudtryk, hvilket i √łvrigt stemmer overens med (den sparsomme) retspraksis p√• omr√•det.

Det kan ikke af forarbejderne til straffelovens ¬ß 266 b eller af retspraksis udledes, om k√łnskarakteristika er omfattet af begrebet “seksuel orientering“. Det er derfor uafklaret, om k√łnskarakteristika ogs√• er omfattet af bestemmelsernes anvendelsesomr√•de.

[Bemærkning af Tina Thranesen.]
Forarbejderne best√•r af i denne sammenh√¶ng af lovforslag nr. 196 af 12. februar 1987, hvor en persons “seksuelle orientering” blev tilf√łjet som specifik beskyttelsesgrund i straffelovens ¬ß 266 b og i lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m. v. Under bem√¶rkningerne til lovforslaget anf√łres bl.a.:

Ogs√• andre former for “seksuel orientering” end den heteroseksuelle, f.eks. transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling.

Lovforslaget var delvist foranlediget af betænkning nr. 1127 om homoseksuelles vilkår, hvor der på side 46 bl.a. står:

Ogs√• andre former for “seksuel orientering” end homoseksualitet, f.eks. heteroseksuel transvestitisme, vil efter udkastet blive beskyttet mod diskrimination og forskelsbehandling.

[Side 19] 2.3.2.3. Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race m.v. (racediskriminationsloven)
[…]

[Side 20] Retspraksis
Der ses ikke at foreligge retspraksis, som omhandler overtr√¶delse af racediskriminationsloven ved forskelsbehandling p√• grund af en persons k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og/eller k√łnskarakteristika. Der ses desuden ikke at foreligge retspraksis om overtr√¶delse af loven ved indirekte forskelsbehandling eller chikan√łs adf√¶rd, jf. lige ovenfor.

Arbejdsgruppen er imidlertid bekendt med en sag fra 2007, som blev afsluttet med vedtagelse af et b√łdeforel√¶g, og som s√•ledes ikke blev behandlet ved domstolene. Sagen drejede sig om, hvorvidt en direkt√łr, der samtidig var bestyrelsesmedlem i et aktieselskab, som drev en audio- og videoforretning, havde overtr√•dt racediskriminationslovens ¬ß 1, stk. 1. Direkt√łren havde n√¶gtet at betjene en mandlig transvestit, der indfandt sig i butikken ikl√¶dt kjole, p√• samme vilk√•r som andre kunder, idet han oplyste, at prisen p√• en pladespiller var 10.000 kr. og bl.a. udtalte: “Det er alts√• prisen, og s√• er du i √łvrigt ikke velkommen i butikken, s√• l√¶nge du har det t√łj p√•”, og “hvis du g√•r hjem og tager din mors t√łj af, kan det v√¶re vi finder en bedre pris”. Direkt√łren vedtog efterf√łlgende et b√łdeforel√¶g p√• 2.000 kr. i anledning af overtr√¶delsen, og aktieselskabet vedtog en b√łde p√• 1.000 kr.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at racediskriminationsloven – i overensstemmelse med straffelovens ¬ß 266 b – beskytter mod forskelsbehandling p√• baggrund af k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk, selv om det ikke eksplicit fremg√•r af lovens ordlyd. Denne fortolkning er ligeledes i overensstemmelse med udfaldet af sagen refereret ovenfor.

Det fremg√•r hverken af lovens forarbejder eller retspraksis, om k√łnskarakteristika er omfattet af begrebet “seksuel orientering” i racediskriminationsloven, og det er derfor uafklaret, om k√łnskarakteristika ogs√• er omfattet af lovens anvendelsesomr√•de.

[Bemærkning af Tina Thranesen.]
I november blev vi i den dengang eksisterende forening Trans-Danmark bekendt med, at “Kjole-Ole” var blevet afvist i en forretning i Viborg bl.a. med bem√¶rkningen: “Jeg synes, du skal g√• hjem og tage din mors t√łj af. S√• er du velkommen i butikken”.
Det resulterede i, at jeg skrev en politianmeldelse til politimesteren i Viborg, som blev fremsendt af Trans-Danmark med Torben Tina Schuldt ( senere navneskiftet til Tina Vyum), næstformand i Trans-Danmark som underskriver og afsender.
Sagen blev af politimesteren forelagt for Rigsadvokaten, der godkendte, at sagen kunne afg√łres med et b√łdeforl√¶g p√• 2.000 til direkt√łren og 1.000 kr. til aktiselskabet (reelt samme person) for overtr√¶delse af lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race m.v. B√łderne blev betalt.

[…]

[Side 24.] 2.3.3. Lov om Ligebehandlingsnævnet
[…]

Ligebehandlingsn√¶vnets kompetence f√łlger s√•ledes af den underliggende forskelsbehandlingslovgivning. Dette betyder, at Ligebehandlingsn√¶vnet i dag behandler klager om k√łn, hudfarve og race, religion og tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social og etnisk oprindelse inden for arbejdsmarkedet. Mens n√¶vnet kun behandler klager om k√łn og etnisk oprindelse og handicap, og dermed ikke om seksuel orientering, uden for arbejdsmarkedet.

En klage kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet af den, der har retlig interesse i sagen. Dog kan Institut for Menneskerettigheder indbringe sager af principiel karakter eller sager af almindelig offentlig interesse for Ligebehandlingsnævnet.

[Side 26.] 2.3.5. Oversigt over lovgivningen
Tabel 2. Oversigt over lovgivningen
Lovgrundlag Diskriminationsgrunde Anvendelsesomr√•de Klageadgang/ bevisbyrderegler/ godtg√łrelse/straf
Inden for arbejdsmarkedet
Ligebehandlingsloven K√łn.

D√¶kker p√• baggrund af EU-retspraksis personer, der har gennemg√•et eller p√•t√¶nker at gennemg√• en k√łnsskifte operation og p√• den baggrund formentlig ogs√• k√łnsudtryk og k√łnsidentitet mere generelt.

Loven beskytter under ans√¶ttelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse, erhvervsvejledning og erhvervsuddannelse, erhvervsm√¶ssig videreuddannelse, omskoling og arbejdsvilk√•r, samt pligter for enhver, der fasts√¶tter bestemmelser eller tr√¶ffer afg√łrelse om adgang til at ud√łve selvst√¶ndigt erhvervs og medlemskab af og deltagelse i en l√łnmodtager- eller arbejdsgiver organisation m.v.

Direkte og indirekte forskelsbehandling.

Chikane og seksuel chikane.

Mulighed for at klage ved Ligebehandlingsnævnet.

Omvendt og delt bevisbyrde.

Godtg√łrelse.

IMR har kompetence på området.

Ligel√łnsloven K√łn.

Da definitionen af k√łn er den samme som i ligebehandlingsloven er forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og k√łnsudtryk formentlig d√¶kket af ligel√łnsloven.

En arbejdsgiver skal yde kvinder og m√¶nd lige l√łn, fsva. alle l√łnelementer og l√łnvilk√•r, for samme arbejde eller for arbejde, der till√¶gges samme v√¶rdi.

Direkte og indirekte forskelsbehandling.

Chikane og seksuel chikane.

Mulighed for at klage ved Ligebehandlingsnævnet.

Delt bevisbyrde. Godtg√łrelse.

IMR har kompetence på området.

Forskelsbehandlingsloven Race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Loven beskytter under ans√¶ttelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til l√łn- og arbejdsvilk√•r. Loven g√¶lder ogs√• adgang til erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsm√¶ssig videreuddannelse og omskoling, samt enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed, og enhver, der anviser besk√¶ftigelse. Derudover g√¶lder loven enhver, der fasts√¶tter bestemmelser og tr√¶ffer afg√łrelse om adgang til at ud√łve selvst√¶ndigt erhverv.

Direkte og indirekte forskelsbehandling.

Chikane.

Mulighed for at klage ved Ligebehandlingsnævnet.

Delt bevisbyrde.

Godtg√łrelse.

IMR har kompetence på området.

Uden for arbejdsmarkedet
Ligestillingsloven K√łn
Da forbudsbestemmelser og definitioner af k√łn er den samme som i ligebehandlingsloven vil k√łnsudtryk og k√łnsidentitet formentlig v√¶re d√¶kket. N√¶vnet har behandlet sager om forskelsbehandling pga. k√łnsidentitet.
Varer og tjenesteydelser, der er tilgængelige for offentligheden inden for både den offentlige og den private sektor.

Anvendelsesområdet i ligestillingsloven skal forstås bredt, og dækker udover egentlige forretningsdrivende også ydelser, der udbydes af håndværkere, tandlæger, advokater og ejendomsmæglere. Adgangen til bl.a. restauranter, diskoteker og udstillinger.

Direkte og indirekte forskelsbehandling.

Chikane og seksuel chikane.

Mulighed for at klage ved Ligebehandlingsnævnet, og dermed delt bevisbyrde.

Godtg√łrelse.

IMR har kompetence på området.

Straffeloven – § 81 nr. 6 Etnisk oprindelse, tro, seksuel orientering eller lignende. Lovens anvendelsesomr√•de fortolkes i overensstemmelse med straffelovens ¬ß 266 b. En sk√¶rpende omst√¶ndighed, at gerningen har baggrund i de n√¶vnte diskriminationsgrunde.

Finder anvendelse ved straffastsættelsen i almindelighed.

 
Straffeloven – § 266 b Race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.

P√• baggrund af bestemmelsens forarbejder, hvor begrebet transvestitisme oplistes som eksempel p√• en seksuel orientering, er det vurderingen, at loven ogs√• omfatter k√łnsudtryk og k√łnsidentitet, mens det er uafklaret, om loven ogs√• omfatter k√łnskarakteristika.

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges. Sager rejses af anklagemyndigheden.

Straf: B√łde eller f√¶ngsel op til 2 √•r.

Racediskriminationsloven Samme som § 266 B. Enhver betjening eller ydelse, der i erhvervsm√¶ssigt eller almennyttigt √łjemed stilles til r√•dighed for offentligheden. Samt ethvert sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er √•ben for almenheden.

Direkte forskelsbehandling, men ikke eksplicit indirekte forskelsbehandling og chikane.
Det formodes imidlertid, at loven også finder anvendelse ved indirekte forskelsbehandling og chikane.

Sager rejses af anklagemyndigheden.

Forurettede kan f√• tilkendt en godtg√łrelse for tort, hvis kr√¶nkelsen har en vis grovhed.

Straf: B√łde eller f√¶ngsel indtil 6 m√•neder.;

Lov om etnisk ligebehandling Race eller etnisk oprindelse Social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale goder, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder bolig.

Direkte og indirekte forskelsbehandling.

Chikane.

Der er mulighed for at klage ved Ligebehandlingsnævnet.

Godtg√łrelse.

IMR har kompetence på området.

[…]

[Side 28] 2.4.1. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
[…]

[Side 29.] Forskelsbehandling p√• baggrund af k√łn eller seksuel orientering kr√¶ver efter Domstolens praksis meget tungtvejende grunde for at kunne retf√¶rdigg√łres, dvs. for at skulle anses for saglig forskelsbehandling og ikke som diskrimination.
[…]

[Side 30.] 2.4.3. FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR)
[…]

[Side 31.] I mods√¶tning til EMRK artikel 14 indeholder ICCPR artikel 26 et generelt diskriminationsforbud. Bestemmelsen kan s√•ledes anvendes uafh√¶ngigt af konventionens √łvrige rettigheder, og bestemmelsens opregning af diskriminationsgrunde er ikke udt√łmmende. FN’s Menneskerettighedskomit√© har i praksis fastsl√•et, at k√łn ogs√• omfatter seksuel orientering. FN’s Menneskerettighedskomit√© har desuden udtalt kritik af forskelsbehandling p√• baggrund af k√łnsidentitet.

Det f√łlger af praksis fra FN’s Menneskerettighedskomit√©, at der ikke vil v√¶re tale om diskrimination i strid med artikel 26, hvis kriterierne for forskelsbehandlingen er objektive og rimelige, og hvis form√•let med forskelsbehandlingen er berettiget i henhold til konventionen.

Det bem√¶rkes, at FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder er folkeretligt bindende for Danmark. FN’s Menneskerettighedskomit√©s udtalelser om konventionen er dog ikke folkeretligt bindende for Danmark.

[Side 32.] 2.4.6. √ėvrige tiltag og processer i EU og Europar√•det
[…]

[Side 33.] Ministerr√•dets anbefaling om foranstaltninger til bek√¶mpelse af forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet
EU’s Ministerr√•d vedtog den 31. marts 2010 en anbefaling om foranstaltninger til bek√¶mpelse af forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet.

Anbefalingen indeholder en r√¶kke forslag til tiltag, alle med det form√•l at sikre overholdelse af LGBTI-personers menneskerettigheder og bek√¶mpelse af forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet.

Anbefalingen er uden juridisk gyldighed, men giver et pejlem√¶rke for, hvilken retning man √łnsker at g√• i forhold til beskyttelse mod forskelsbehandling og forslaget til anti-diskriminationsdirektivet, s√¶rligt i forhold til LGBT-gruppen.

Europar√•dets rekommandation om indsatser til bek√¶mpelse af diskrimination p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet
Rekommandationen blev vedtaget den 31. marts 2010. Selvom rekommandationen ikke er juridisk bindende for Danmark, indeholder den en r√¶kke forpligtelser i forhold til at bek√¶mpe diskrimination og forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet.

I en rapport udgivet i marts 2020, som evaluerer implementeringen af rekommandationen, anbefales det bl.a., at landene arbejder for, at deres lovgivning specifikt beskytter mod forskelsbehandling p√• baggrund af seksuel orientering og k√łnsidentitet og eksplicit beskytter mod hadforbrydelser og hadfulde ytringer p√• baggrund af seksuel orientering og k√łnsidentitet.
[…]

[Side 36.] 2.6. Tilkendegivelser fra interesseorganisationer
[…]

[Side 38.] 2.7. Sammenfatning af eksisterende beskyttelse
[…]

Nedenfor sammenfattes den eksisterende forskelsbehandlingslovgivning i forhold til homo- og biseksuelle, trans- og interk√łnnede, herunder hvor der er en uens beskyttelse i forhold til andre diskriminationsgrunde, samt hvor lovgivningen eventuelt vil kunne styrkes og pr√¶ciseres.

Sammenfatningen skal ses i relation til, at der internationalt er fokus p√• en bred beskyttelse mod forskelsbehandling. S√•ledes ses i b√•de Den Europ√¶iske Menneskerettighedskonvention (EMRK), EU’s Charter om Grundl√¶ggende Rettigheder og FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR) en intention om en bred beskyttelse af alle borgere mod forskelsbehandling og hadforbrydelser uanset diskriminationsgrund, herunder ogs√• i forhold til seksuel orientering.

I forl√¶ngelse heraf er der bl.a. som f√łlge af EU-Domstolens praksis set en udvidelse af k√łnsbegrebet til ogs√• at omfatte k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. Samtidig ses der blandt flere af de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, en tendens til, at beskyttelse p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og til dels k√łnskarakteristika udtrykkeligt fremg√•r af forskelsbehandlingslovgivningen inden og uden for arbejdsmarkedet. Det er bl.a. tilf√¶ldet i Norge for alle diskriminationsgrundene og Sverige for alle diskriminationsgrundene p√• n√¶r k√łnskarakteristika.

I forhold til lovgivningen om hadforbrydelser og hadfulde ytringer ses der ligeledes en tendens til, at lovgivningen eksplicit omfatter seksuel orientering, k√łnsidentitet, og k√łnsudtryk. Dette er s√•ledes tilf√¶ldet i Sverige og Malta, mens den i Storbritannien omfatter seksuel orientering og k√łnsidentitet. I Norge omfatter lovgivningen i dag alene seksuel orientering, men den norske regering har fremsat forslag om, at en r√¶kke af straffelovens bestemmelser eksplicit skal omfatte k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. I Nederlandene indeholder lovgivningen ligeledes alene seksuel orientering, men forventes udvidet med k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. Af de n√¶vnte lande er det kun Malta, hvor lovgivningen ogs√• omfatter k√łnskarakteristika.

Endelig anbefales det bl.a. i en rapport udgivet i marts 2020, som evaluerer implementeringen af Europar√•dets af rekommandation om indsatser til bek√¶mpelse af diskrimination p√• grund af seksuel orientering og k√łnsidentitet, at landene arbejder for, at deres lovgivning specifikt beskytter mod forskelsbehandling p√• baggrund af seksuel orientering og k√łnsidentitet og eksplicit beskytter mod hadforbrydelser og hadfulde ytringer p√• baggrund af seksuel orientering og k√łnsidentitet.

Dette underst√łtter behovet for at overveje, om den danske lovgivning b√łr justeres.

[Side 38.] 2.7.1. Forskelsbehandling på grund af seksuel orientering
Anvendelsesområde
Seksuel orientering fremgår eksplicit som beskyttelsesgrund i forskelsbehandlingsloven, som beskytter mod forskelsbehandling inden for arbejdsmarkedet. Det fremgår udtrykkeligt af loven, at beskyttelsen omfatter både direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane.

For så vidt angår den eksisterende beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet fremgår det udtrykkeligt af ordlyden i straffelovens § 81, nr. 6, om hadforbrydelser og § 266 b, stk. 1, om hadfulde ytringer samt af racediskriminationsloven, at seksuel orientering er omfattet af bestemmelsernes beskyttelsesområde.

Anvendelsesomr√•det for racediskriminationsloven er bredt d√¶kkende uden for arbejdsmarkedet, da bestemmelsen finder anvendelse p√• enhver betjening eller ydelse, der i erhvervsm√¶ssigt eller almennyttigt √łjemed stilles til r√•dighed for offentligheden, samt ethvert sted, forestilling, udstilling, sammenkomst eller lignende, der er √•ben for almenheden. Anvendelsesomr√•det for racediskriminationsloven er imidlertid ikke lige s√• bredt d√¶kkende som fx ligestillingsloven, der beskytter mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn uden for arbejdsmarkedet. S√•ledes svarer anvendelsesomr√•det for ligestillingsloven til racediskriminationsloven suppleret med lov om etnisk ligebehandling.

Konkret adskiller beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet sig fra forskelsbehandling p√• grund af fx k√łn, race og etnisk oprindelse sig ved, at racediskriminationsloven ikke indeholder et eksplicit forbud mod indirekte forskelsbehandling eller chikane, mens b√•de lov om etnisk ligebehandling og ligestillingsloven udtrykkeligt omfatter indirekte forskelsbehandling og chikane.

Det formodes, at racediskriminationsloven finder anvendelse p√• indirekte forskelsbehandling og chikane. Dette fremg√•r dog ikke udtrykkeligt af bestemmelsens ordlyd eller forarbejder, ligesom der ikke ses at v√¶re retspraksis, som underst√łtter det. I forbindelse med forberedelsen af lov om etnisk ligebehandling var det vurderingen, at det var tvivlsomt, om g√¶ldende dansk ret, herunder racediskriminationsloven, til fulde opfyldte kravene i EU-direktivet om princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse, som stillede krav om, at der i medlemslandene skulle gennemf√łres et forbud mod indirekte forskelsbehandling og chikane p√• grund af race og etnisk oprindelse. For at sikre at Danmark opfyldte direktivets krav herom, var det vurderingen, at det var n√łdvendigt at supplere g√¶ldende ret med en ny selvst√¶ndig lov om etnisk ligebehandling.

Klageadgang, bevisbyrde og godtg√łrelse
I forhold til klageadgang g√¶lder det, at der inden for arbejdsmarkedet er ens klageadgang ved Ligebehandlingsn√¶vnet for s√• vidt ang√•r forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse. Den forurettede kan for alle diskriminationsgrundene ligeledes tilkendes en godtg√łrelse, ligesom princippet om delt bevisbyrde finder anvendelse.

I forhold til klageadgangen uden for arbejdsmarkedet er der en uens klageadgang. S√•ledes behandles sager om overtr√¶delse af racediskriminationsloven, herunder sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, som straffesager mod den fysiske eller juridiske person, der er tiltalt for overtr√¶delsen, mens Ligebehandlingsn√¶vnet ikke har kompetence til at behandle klager om overtr√¶delse af racediskriminationsloven. Omvendt behandler Ligebehandlingsn√¶vnet sager om forskelsbehandling p√• grund af k√łn, race og etnisk oprindelse samt handicap, idet der i henholdsvis lov om etnisk ligebehandling, ligestillingsloven og lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af handicap er fastsat en administrativ klageadgang til n√¶vnet samt bestemmelse om godtg√łrelse til forurettede.

I forlængelse heraf er der også forskel med hensyn til Institut for Menneskerettigheders kompetencer på området. Således har Institut for Menneskerettigheder kompetence ift. forskelsbehandling på baggrund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet herunder til at indbringe sager for Ligebehandlingsnævnet, mens instituttet ikke har en tilsvarende kompetence uden for arbejdsmarkedet.

Der ses uden for arbejdsmarkedet ligeledes forskel med hensyn til bevisbyrde. Sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering efter racediskriminationsloven behandles s√•ledes i strafferetsplejens former, hvilket betyder, at anklagemyndigheden vurderer, om der er grundlag for at rejse en straffesag, og at det i s√• fald er anklagemyndigheden, som har bevisbyrden for den tiltaltes skyld. For de √łvrige forskelsbehandlingslove, som h√•ndh√¶ves for Ligebehandlingsn√¶vnet, g√¶lder princippet om delt bevisbyrde. Det betyder, at en part, der anser sig for kr√¶nket, kun skal p√•vise faktiske omst√¶ndigheder, der giver anledning til at formode, at der er ud√łvet direkte eller indirekte forskelsbehandling. Hvis parten kan det, p√•hviler det modparten at bevise, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke er blevet overtr√•dt.

For s√• vidt ang√•r forurettedes mulighed for godtg√łrelse f√łlger det af retspraksis, at det ved overtr√¶delse af racediskriminationsloven er muligt at tilkende den forurettede godtg√łrelse for tort efter erstatningsansvarslovens ¬ß 26. Efter retspraksis er det dog et krav, at kr√¶nkelsen har en vis grovhed. Der er ikke i racediskriminationsloven fastsat bestemmelse om forurettedes adgang til godtg√łrelse for ikke-√łkonomisk skade. Omvendt f√łlger det direkte af ¬ß 3 i ligestillingsloven og ¬ß 9 i lov om etnisk ligebehandling, at personer, der er kr√¶nket ved overtr√¶delse af lovens bestemmelser, kan tilkendes en godtg√łrelse.

Det fremg√•r af bem√¶rkningerne til ¬ß 9 i lov om etnisk ligebehandling, at man har lagt v√¶gt p√•, at godtg√łrelse vil v√¶re en effektiv sanktion og have en afskr√¶kkende virkning. Hertil kommer, at effektive civile sanktioner i form af godtg√łrelse giver offeret mulighed for at f√• fastsl√•et, om vedkommende har v√¶ret udsat for forskelsbehandling, og i bekr√¶ftende fald at f√• oprejsning gennem √łkonomisk kompensation. Godtg√łrelse som sanktion kan endvidere virke mere effektivt end gennemf√łrelse af en straffesag, der kan ende med frifindelse p√• grund af de strengere krav, der g√¶lder ved behandlingen af straffesager, herunder at anklagemyndigheden har bevisbyrden for den tiltaltes skyld.

[Side 40.] 2.7.2. Forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika
K√łnsidentitet og k√łnsudtryk er ikke udtrykkeligt anf√łrt som diskriminationsgrunde i nogle af de gennemg√•ede love – hverken inden eller uden for arbejdsmarkedet. Heller ikke k√łnskarakteristika fremg√•r udtrykkeligt som beskyttelsesgrund i de gennemg√•ede love.

EU-Domstolen har fastsl√•et, at personer, der har gennemg√•et eller p√•t√¶nker at gennemg√• en k√łnsskifteoperation, er omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn.

Hertil er der i dansk retspraksis en byretsafg√łrelse fra juni 2015, som fastsl√•r, at b√•de k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er beskyttet af direktivet om diskrimination p√• baggrund af k√łn. Det vil sige, at man ikke beh√łver at have f√•et foretaget en k√łnsskifteoperation for at v√¶re beskyttet af direktivet. Det bem√¶rkes, at dommen ogs√• fastsl√•r, at forskelsbehandlingen af sags√łgeren er omfattet af s√•vel ligebehandlingsloven som forskelsbehandlingsloven.

Ligebehandlingsn√¶vnet har endvidere behandlet en r√¶kke sager om forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet og/eller k√łnsudtryk efter ligebehandlingsloven og ligestillingsloven. Ligebehandlingsn√¶vnet har i sine afg√łrelser ikke bem√¶rket noget i forhold til, om klager havde f√•et foretaget eller p√•t√¶nkte at foretage fysisk k√łnsskifte. Ogs√• sager, hvor klager alene havde f√•et foretaget juridisk k√łnsskifte, har v√¶ret under behandling, og i disse sager har n√¶vnet statueret forskelsbehandling p√• grund af klagers k√łnsidentitet med henvisning til forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af k√łn.

Med udgangspunkt i retspraksis er det hidtil lagt til grund, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er omfattet af begrebet “k√łn” i ligebehandlingsloven og ligestillingsloven i kraft af en udvidet fortolkning af k√łn som beskyttelsesgrund, og at man derfor i praksis er beskyttet b√•de inden og uden for arbejdsmarkedet. Dette p√• trods af, at der i lovens og direktivets forarbejder henvises til, at forskelsbehandling p√• grund af k√łn betyder forskelsbehandling af m√¶nd og kvinder. Det bem√¶rkes dog, at dansk retspraksis alene udg√łres af den tidligere n√¶vnte byretsafg√łrelse fra 2015.

Pga. den udvidede fortolkning af “k√łn” i retspraksis m√• det ogs√• antages, at Institut for Menneskerettigheder Rettigheder har kompetence p√• omr√•det, herunder til at indbringe sager for Ligebehandlingsn√¶vnet. Arbejdsgruppen er dog ikke bekendt med, at det er sket.

Forskelsbehandlingsloven inkluderer alene seksuel orientering som beskyttelsesgrund. I retspraksis, jf. oven n√¶vnte byretsafg√łrelsen fra 2015, anses k√łnsidentitet og k√łnsudtryk dog som en del af diskriminationsgrunden seksuel orientering. Dette kan pege p√• en sammenblanding af begreber, da en persons k√łnsidentitet og k√łnsudtryk efter arbejdsgruppens opfattelse skal adskilles fra den p√•g√¶ldendes seksuelle orientering.

Det er endvidere hidtil lagt til grund, at begrebet seksuel orientering i straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, om hadfulde ytringer – og dermed ogs√• straffelovens ¬ß 81, nr. 6, om hadforbrydelser samt racediskriminationsloven – p√• baggrund af bestemmelsens forarbejder skal fortolkes s√•ledes, at trusler, forh√•nelse eller nedv√¶rdigelse p√• grund af k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk er omfattet af bestemmelsen, selv om disse begreber ikke udtrykkeligt fremg√•r af lovens ordlyd, forarbejderne til loven eller retspraksis. Det er uafklaret, om k√łnskarakteristika er omfattet af straffelovens bestemmelser samt racediskriminationsloven. Ogs√• her ses dog en sammenblanding i begreber, da det af forarbejderne til straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, som er fra 1987, og som angik udvidelse af bestemmelsens anvendelsesomr√•de til at omfatte seksuel orientering, fremg√•r, at der med begrebet “seksuel orientering” ogs√• forst√•s andre former for seksuel orientering end homoseksualitet fx “transvestitisme“.

Samlet ses der b√•de i lovgivningen og i retspraksis s√•ledes en sammenblanding af begreber, hvor k√łnsidentitet og k√łnsudtryk b√•de er indfortolket i begrebet k√łn og i flere tilf√¶lde ogs√• er indfortolket i begrebet seksuel orientering, selvom disse forhold ikke n√łdvendigvis h√¶nger sammen. Ingen af de to kriterier, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk, fremg√•r dog eksplicit af lovgivningen. K√łnskarakteristika er ikke indfortolket i hverken lovgivning, forarbejder eller retspraksis, hvorfor det er usikkert, om dette ogs√• er et beskyttet kriterium, men i praksis m√• det formodes at v√¶re d√¶kket af k√łn i de tilf√¶lde, hvor dette fremg√•r af lovgivningen.

Det kan skabe uklarhed om omfanget af beskyttelsen, n√•r der ikke i lovgivningen er en eksplicit beskyttelse mod forskelsbehandling samt hadforbrydelser og hadfulde ytringer p√• grund af diskriminationsgrundene k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika. Det kan i sidste ende sv√¶kke b√•de forurettedes og gerningsmands retssikkerhed.

[Side 42.] 2.8. Mulige tiltag, herunder fordele og ulemper
Nedenfor analyseres og opstilles mulige tiltag til en styrkelse af forskelsbehandlingslovgivning henholdsvis p√• grund af seksuel orientering og p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

2.8.1. Beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering
Det er arbejdsgruppens vurdering, at de nuv√¶rende regler om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet er tilstr√¶kkelige. Beskyttelsen omfatter b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane, ligesom der er klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet, delt bevisbyrde og mulighed for godtg√łrelse.

Det er herudover arbejdsgruppens vurdering, at der med racediskriminationsloven er tilstrækkelig beskyttelse mod direkte forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet. Arbejdsgruppen finder dog, at forbuddet mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan styrkes ved at udvide anvendelsesområdet til eksplicit at omfatte et forbud mod indirekte forskelsbehandling samt chikane på grund af seksuel orientering.

I dag er klageadgangen ikke den samme inden og uden for arbejdsmarkedet, n√•r det drejer sig om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering. Ligeledes adskiller klageadgangen for forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet sig fra klageadgangen i forhold til forskelsbehandling p√• grund af k√łn, etnisk oprindelse og race uden for arbejdsmarkedet. Endelig har Institut for Menneskerettigheder kompetence til bl.a. at indbringe sager for Ligebehandlingsn√¶vnet ift. forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet, mens instituttet ikke har en tilsvarende kompetence uden for arbejdsmarkedet.

Arbejdsgruppen finder, at lovgivningen kan styrkes ved at skabe en adgang til, at klager over forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan indbringes for Ligebehandlingsn√¶vnet. En administrativ klageadgang vil generelt kunne sikre en mere smidig og effektiv retsbeskyttelse for den enkelte borger, der uds√¶ttes for forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering. Samtidig vil en klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet give mulighed for godtg√łrelse for ikke-√łkonomisk skade i sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, ligesom princippet om delt bevisbyrde vil finde anvendelse.

Endelig finder arbejdsgruppen, at en ensartet klageadgang vedr√łrende flere forskellige diskriminationsgrunde kan bidrage til at h√•ndtere situationer, der involverer flere kriterier, dvs. en situation, hvor en person mener sig udsat for forskelsbehandling p√• grund af flere diskriminationskriterier, f.eks. k√łn, etnisk oprindelse og seksuel orientering.

Arbejdsgruppen finder endvidere, at lovgivningen kan styrkes ved at give Institut for Menneskerettigheder eksplicit kompetence ift. seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet, herunder ift. indbringelse af sager ved Ligebehandlingsn√¶vnet. Dette vil kunne bidrage til at fremme ligebehandling b√•de i konkrete sager om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering samt generelt ved at Institut for Menneskerettigheder f√•r et tydeligere mandat til fx at iv√¶rks√¶tte unders√łgelser om forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet.

Den mulige styrkelse af beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering kan enten ske ved ændring af gældende lovgivning eller ved en ny lov. Nedenfor gennemgås de muligheder, som arbejdsgruppen har overvejet.

[Side 43.] 2.8.1.1. Racediskriminationsloven
[…]

Arbejdsgruppen har dr√łftet, om seksuel orientering fortsat skal v√¶re omfattet af racediskriminationsloven, s√•fremt man v√¶lger at styrke beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering i anden lovgivning, da der i s√• fald vil v√¶re et delvist sammenfald mellem de to love. Det delvise sammenfald vil indeb√¶re, at en forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering efter omst√¶ndighederne vil kunne v√¶re omfattet af – og i strid med – b√•de racediskriminationsloven og anden lovgivning.

De to sager vil dog ikke kunne behandles samtidig, jf. lov om Ligebehandlingsnævnet § 4, stk. 2, og sagerne vil blive behandlet efter forskellige regler. En overtrædelse af racediskriminationsloven vil blive behandlet i strafferetsplejens former, hvilket som tidligere nævnt bl.a. betyder, at anklagemyndigheden har bevisbyrden for den tiltaltes skyld. Sagen om forskelsbehandling efter en anden lov, hvor der er adgang til at klage ved Ligebehandlingsnævnet, vil blive behandlet i den civile retsplejes former, hvilket bl.a. betyder, at princippet om delt bevisbyrde vil kunne finde anvendelse.

S√¶rligt i forhold til at muligheden for at s√¶tte ind over for gentagne overtr√¶delser af forbuddet mod forskelsbehandling finder arbejdsgruppen det hensigtsm√¶ssigt, at sagerne ogs√• kan behandles som en straffesag, da det kan have en st√łrre pr√¶ventiv effekt, at en overtr√¶delse vil fremg√• af den p√•g√¶ldendes straffeattest. Arbejdsgruppen finder det s√•ledes mest hensigtsm√¶ssigt, at seksuel orientering forbliver en del af racediskriminationsloven. Dette svarer ogs√• til den model man valgte i forbindelse med udarbejdelsen af lov om etnisk ligebehandling, idet race eller etnisk oprindelse fortsat skulle v√¶re omfattet af racediskriminationsloven.

2.8.1.2. Lov om etnisk ligebehandling
Arbejdsgruppen har dr√łftet muligheden for at styrke beskyttelsen ved at inds√¶tte et forbud mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering i lov om etnisk ligebehandling. Lov om etnisk ligebehandling er en minoritetsbeskyttelseslov, der allerede i dag omfatter b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling og chikane, samt indeholder klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet. Loven indeholder ligeledes en bestemmelse vedr. Institut for Menneskerettigheders kompetence ift. race og etnisk oprindelse.

Loven implementerer delvist R√•dets direktiv 2000/43/EF og vedr√łrer alene etnisk forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet. Loven har i kraft af sit anvendelsesomr√•de placering under Udl√¶ndinge- og Integrationsministeriets ressort.

Arbejdsgruppen finder imidlertid, at forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering ikke b√łr indarbejdes i lov om etnisk ligebehandling, da der vil v√¶re tale om en v√¶sentlig udvidelse af lovens m√•lgruppe, idet det l√¶gges til grund, at en beskyttelse af forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering ikke er t√¶nkt begr√¶nset til personer fra etniske minoritetsgrupper eller s√¶rligt knyttet til etnicitet.

2.8.1.3. Ny selvstændig forskelsbehandlingslov
Arbejdsgruppen har dr√łftet muligheden for, at en styrkelse af beskyttelsen i forhold til seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet kan ske i en ny selvst√¶ndig minoritetsbeskyttelseslov, som beskytter mod b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane, giver klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet, herunder mulighed for delt bevisbyrde og godtg√łrelse for forurettede. En ny selvst√¶ndig forskelsbehandlingslov vil kunne indeholde anvendelsesomr√•derne fra ligestillingsloven og lov om etnisk ligebehandling samt give Institut for Menneskerettigheder eksplicit kompetence p√• omr√•det.

Det taler dog imod denne model, at beskyttelsen mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet i dag er forankret i en r√¶kke forskellige lovgivninger, hvorfor en ny selvst√¶ndig lov til beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering vil √łge kompleksiteten af den samlede danske forskelsbehandlingslovgivning yderligere jf. ogs√• bem√¶rkningerne fra Institut for Menneskerettigheder i afsnit 2.6.

Det er på den baggrund arbejdsgruppens vurdering, at det ikke umiddelbart er hensigtsmæssigt at etablere en ny, selvstændig lov for at styrke beskyttelsen på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet.

[Side 45.] 2.8.1.4. Ligestillingsloven
Arbejdsgruppen har dr√łftet muligheden for at styrke beskyttelsen mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet p√• grund af seksuel orientering i ligestillingsloven.

Ligestillingsloven udm√łnter det generelle princip om ligebehandling af m√¶nd og kvinder med hensyn til levering af varer og tjenesteydelser, der er tilg√¶ngelig for offentligheden inden for b√•de den private og offentlige sektor. Ligestillingsloven omfatter b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling samt chikane, ligesom der i loven er klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet, delt bevisbyrde og mulighed for godtg√łrelse. Ligestillingsloven indeholder ligeledes en bestemmelse vedr. Institut for Menneskerettigheders kompetence ift. k√łn.

Ligestillingsloven regulerer dog ikke kun forskelsbehandling og chikane p√• baggrund af k√łn, men indeholder ogs√• en bredere forpligtelse i forhold til arbejdet med at fremme ligestilling mellem k√łnnene, herunder bl.a. regler for k√łnssammens√¶tningen i r√•d, n√¶vn og udvalg og forpligtelsen til at statslige institutioner og virksomheder opstiller m√•ltal for k√łnsfordelingen i bestyrelser mv.

Ligestillingsloven regulerer i dag ikke beskyttelse af minoriteter, da hverken m√¶nd eller kvinder udg√łr en minoritet i forhold til hinanden eller i samfundet. forskelsbehandling af LGBTI-personer, herunder p√• grund af seksuel orientering, kan dog i h√łj grad siges at v√¶re indlejret i k√łnsproblematikken og at have k√łnsaspekter, idet man ift. seksuel orientering bryder med “normen” for sammenh√¶ngen mellem k√łn og seksuel orientering i samfundet.

Arbejdsgruppen finder, at beskyttelse mod forskelsbehandling på grund af seksuel orientering kan placeres i ligestillingsloven i form af et selvstændigt kapitel i loven, der omfatter minoritetsbeskyttelse på grund af seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet.

S√•ledes vil de bredere forpligtelser, som loven indeholder i relation til k√łn, ikke g√łre sig g√¶ldende ift. seksuel orientering. Der opn√•s ligeledes tiln√¶rmelsesvis en parallelitet i h√•ndteringen af forbuddet mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering inden for og uden for arbejdsmarkedet, idet beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering inden for arbejdsmarkedet adresseres i forskelsbehandlingsloven, som er en minoritetslov.

[Side 45.] 2.8.2. Beskyttelse mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika
Det er arbejdsgruppens vurdering, at det m√• antages, at k√łnsidentitet og k√łnsudtryk er omfattet af forskelsbehandlingslovgivningen inden for og uden for arbejdsmarkedet. Der har ikke tidligere v√¶ret taget stilling til, hvorvidt k√łnskarakteristika kan anses som en diskriminationsgrund i de gennemg√•ede love. P√• grund af manglende retspraksis, og idet forarbejderne til den gennemg√•ede lovgivning ikke tager stilling hertil, er det arbejdsgruppens vurdering, at det er uklart, om k√łnskarakteristika kan siges at v√¶re omfattet af begreberne “seksuel orientering” eller “k√łn“. Det m√• dog antages, at k√łnskarakteristika – p√• samme m√•de som k√łnsidentitet og k√łnsudtryk – i praksis vil v√¶re omfattet af begrebet “k√łn” og i forhold til hadforbrydelser af begrebet “seksuel orientering“.

Arbejdsgruppen vurderer samlet, at der i b√•de retspraksis og forarbejder er uklarhed om begreberne, og at brugen af og sammenh√¶ngene mellem de forskellige begreber i mange tilf√¶lde m√• anses for at v√¶re utidssvarende. Dette betyder, at personer, der i forskellig grad optr√¶der, fremst√•r eller opfatter sig selv som tilh√łrende et andet k√łn end deres f√łdselstildelte k√łn, kan have vanskeligt ved at gennemskue deres rettigheder og dermed h√•ndh√¶ve disse. Samtidig vurderes beskyttelsen at hvile p√• en relativt spinkel retspraksis.

Arbejdsgruppen finder s√•ledes, at rettighederne for trans- og interk√łnnede kan styrkes ved eksplicit at n√¶vne begreberne k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika eksplicit i de relevante love. Dermed sikres en klar beskyttelse mod forskelsbehandling og diskrimination p√• baggrund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Nedenfor gennemg√•s de forskellige lovgivninger, hvor der vil kunne ske en styrkelse i forhold til diskrimination og forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

[Side 46.] 2.8.2.1. Forskelsbehandlingsloven (Inden for arbejdsmarkedet)
Arbejdsgruppen vurderer, at forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika ofte vil v√¶re udtryk for, at en person skiller sig ud fra “normen” i samfundet. Inden for arbejdsmarkedet kan beskyttelsen p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika derfor hensigtsm√¶ssigt ske i forskelsbehandlingsloven, der beskytter minoriteter mod forskelsbehandling.

Det forhold, at en person forskelsbehandles p√• grund af sin k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika udelukker ikke, at personen ogs√• kan blive udsat for forskelsbehandling p√• grund af sit k√łn, forst√•et som enten mand eller kvinde. Dette vil inden for arbejdsmarkedet i s√• fald allerede v√¶re forbudt i medf√łr af ligel√łnsloven og ligebehandlingsloven.

Eksempel: En transkvinde bliver forskelsbehandlet af sin arbejdsgiver, fordi hendes fremtoning ikke stemmer overens med arbejdsgiverens opfattelse af, hvordan en kvinde ser ud. Derfor vil arbejdsgiveren ikke have, at den p√•g√¶ldende har kundekontakt. Samtidig giver arbejdsgiveren systematisk den p√•g√¶ldende og hendes kvindelige kolleger en lavere l√łn end deres mandlige kolleger, som udf√łrer sammenligneligt arbejde som dem. Her vil begr√¶nsningen i arbejdsopgaver kunne udg√łre forskelsbehandling af en minoritet p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika, mens den lavere l√łn kunne udg√łre forskelsbehandling p√• grund af k√łn i strid med ligel√łnsloven.

2.8.2.2. Ligestillingsloven (Uden for arbejdsmarkedet)
For at skabe parallelitet til lovgivningen inden for arbejdsmarkedet finder arbejdsgruppen, at udgangspunktet for beskyttelsen p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika uden for arbejdsmarkedet ogs√• b√łr v√¶re minoritetsbeskyttelse.

Beskyttelsen p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kan derfor ske i et nyt selvst√¶ndigt kapitel i ligestillingsloven, der omfatter minoritetsbeskyttelse p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika uden for arbejdsmarkedet. Kapitlet kan omfatte beskyttelse mod b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling og chikane p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, give klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet, og den heraf f√łlgende delte bevisbryde samt mulighed for godtg√łrelse for forurettede, samt give Institut for Menneskerettigheder eksplicit kompetence p√• omr√•det.

Et nyt selvstændigt kapitel i ligestillingsloven vil som beskrevet i afsnit 2.8.1.4. også kunne omfatte seksuel orientering, således at beskyttelsen mod forskelsbehandling af LGBTI-personer er samlet i samme lovgivning.

2.8.2.2. Ligestillingsloven (Uden for arbejdsmarkedet)
For at skabe parallelitet til lovgivningen inden for arbejdsmarkedet finder arbejdsgruppen, at udgangspunktet for beskyttelsen p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika uden for arbejdsmarkedet ogs√• b√łr v√¶re minoritetsbeskyttelse.

Beskyttelsen p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kan derfor ske i et nyt selvst√¶ndigt kapitel i ligestillingsloven, der omfatter minoritetsbeskyttelse p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika uden for arbejdsmarkedet. Kapitlet kan omfatte beskyttelse mod b√•de direkte og indirekte forskelsbehandling og chikane p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, give klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet, og den heraf f√łlgende delte bevisbryde samt mulighed for godtg√łrelse for forurettede, samt give Institut for Menneskerettigheder eksplicit kompetence p√• omr√•det.

Et nyt selvstændigt kapitel i ligestillingsloven vil som beskrevet i afsnit 2.8.1.4. også kunne omfatte seksuel orientering, således at beskyttelsen mod forskelsbehandling af LGBTI-personer er samlet i samme lovgivning.

Det forhold, at en person forskelsbehandles p√• grund af sin k√łnsidentitet, k√łnsudtryk eller k√łnskarakteristika udelukker ikke, at personen ogs√• kan blive udsat for forskelsbehandling p√• grund af sit k√łn, dvs. som enten mand eller kvinde. Dette vil uden for arbejdsmarkedet i s√• fald allerede v√¶re forbudt i ligestillingsloven.

[Side 47.] 2.8.2.3. Racediskriminationsloven
Racediskriminationsloven omfatter efter sin ordlyd alene seksuel orientering, der dog i overensstemmelse med straffelovens ¬ß 266 b anses for ogs√• at omfatte i hvert fald k√łnsudtryk og k√łnsidentitet, jf. afsnit 2.3.2.2.

Loven vil p√• samme m√•de som de √łvrige forskelsbehandlingslove kunne √¶ndres til at omfatte et eksplicit forbud mod forskelsbehandling p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Der er i dag f√• straffesager om overtr√¶delse af racediskriminationsloven, der som anf√łrt ovenfor allerede omfatter diskrimination pga. k√łnsidentitet og k√łnsudtryk. Dette kan p√• den ene side indikere, at der er en uklar retstilstand, s√• transk√łnnede og interk√łnnede ikke er opm√¶rksomme p√•, at de er beskyttede mod forskelsbehandling efter loven og ikke anmelder disse forbrydelser. P√• den anden side kan de f√• straffesager p√• omr√•det ogs√• indikere, at der ikke er et praktisk behov for at √¶ndre loven.

Det er i forbindelse med overvejelser om en eventuel √¶ndring af racediskriminationsloven vigtigt at v√¶re opm√¶rksom p√• lovens kobling til straffelovens ¬ß 266 b om hadfulde ytringer. Der b√łr s√•ledes ikke ske en √¶ndring af racediskriminationsloven uden en parallel √¶ndring af ¬ß 266 b (og ¬ß 81, nr. 6, om sk√¶rpet straf for hadforbrydelser).

2.8.2.4. Hadfulde ytringer, jf. straffelovens § 266 b, og hadforbrydelser, jf. straffelovens §81, nr. 6
Som anf√łrt i afsnit 2.3.2.2 og 2.3.2.3., skal s√•vel racediskriminationsloven som straffelovens ¬ß 81, nr. 6, hvorefter det er en strafsk√¶rpende omst√¶ndighed, hvis en overtr√¶delse af straffeloven har baggrund i bl.a. andres seksuelle orientering, fortolkes i overensstemmelse med ¬ß 266 b.

Hvis der sker en √¶ndring af straffelovens ¬ß 266 b, stk. 1, s√• bestemmelsen ved siden af “seksuel orientering” kommer til at omfatte “k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika“, vil der ikke l√¶ngere v√¶re bel√¶g for at antage, at k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika kan indfortolkes under begrebet “seksuel orientering” i ¬ß 266 b, stk. 1, og dermed heller ikke i ¬ß 81, nr. 6. En √¶ndring af straffelovens ¬ß 266 b foruds√¶tter s√•ledes en parallel √¶ndring af ¬ß 81, nr. 6, s√•fremt man ikke skal forringe beskyttelsen mod hadforbrydelser i ¬ß 81, nr. 6.

Straffelovens bestemmelser vil – p√• samme m√•de som forskelsbehandlingslovene – kunne √¶ndres til at omfatte et eksplicit forbud mod hadforbrydelser og hadfulde ytringer p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

Dette vil kunne bidrage til en tydeligere retstilstand, hvilket i sidste ende kan styrke b√•de forurettedes og gerningsmands retssikkerhed. Det vil ligeledes generelt kunne √łge fokus p√• hadforbrydelser beg√•et over for transk√łnnede og interk√łnnede og bidrage til, at disse forbrydelser i h√łjere grad anmeldes. Samtidig vil det styrke politiets opm√¶rksomhed p√• disse former for diskriminerende motiver.

[Side 48.] 2.8.3. Reform af forskelsbehandlingslovgivningen
Analysen har vist, at beskyttelse mod forskelsbehandling i den danske lovgivning er forankret i en r√¶kke forskellige love. Det g√łr sig s√¶rligt g√¶ldende uden for arbejdsmarkedet, hvor der er flere forskellige lovgivninger med forskellige anvendelsesomr√•der, forskellig klageadgang samt forskellige sanktioner, herunder mulighed for godtg√łrelse.

LGBT+ Danmark, LGBT Komiteen og Institut for Menneskerettigheder har peget p√•, at der generelt er behov for at lave en reform af forskelsbehandlingslovgivningen, s√• kompleksiteten i lovgivningen begr√¶nses og ensartetheden ift. d√¶knings- og anvendelsesomr√•de for de forskellige diskriminationsgrunde √łges.

I nogle lande, herunder i Sverige og Norge, ses en samlet forskelsbehandlingslovgivning, der d√¶kker en r√¶kke diskriminationsgrunde b√•de inden og uden for arbejdsmarkedet. I Sverige omfatter lovgivningen diskriminationsgrundene k√łn, k√łnsoverskridende identitet eller udtryk, etnisk tilh√łrsforhold, religion eller anden trosopfattelse, funktionsneds√¶ttelse, seksuel orientering eller alder, og d√¶kker b√•de inden og uden for arbejdsmarkedet. I Norge omfatter lovgivningen diskriminationsgrundene k√łn, graviditet, barsel ved f√łdsel eller adoption, omsorgsopgaver, etnicitet, religion, livssyn, funktionsneds√¶ttelse, seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk, alder, og d√¶kker ligeledes b√•de inden og uden for arbejdsmarkedet.

Det er arbejdsgruppens vurdering, at en reform af forskelsbehandlingslovgivningen med henblik p√• at mindske kompleksiteten og skabe st√łrre ensartethed uanset diskriminationsgrund vil kr√¶ve et egentligt udvalgsarbejde, hvor det bl.a. vil skulle afd√¶kkes, hvilke diskriminationsgrunde der skal medtages, herunder hvorvidt en eventuel reform skal omfatte b√•de forskelsbehandlingslovene inden og uden for arbejdsmarkedet. Der vil endvidere skulle tages n√łje h√łjde for Danmarks internationale forpligtelser if√łlge bagvedliggende direktiver mv., hvor det ikke n√łdvendigvis er de samme anvendelsesomr√•der, som g√łr sig g√¶ldende i de forskellige direktiver. Det er arbejdsgruppens vurdering, at indskrivningen i den eksisterende lovgivning af en eksplicit beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, herunder med ens klageadgang mv., jf. afsnit 2.8.2., i tilstr√¶kkelig grad vil forenkle, styrke og harmonisere beskyttelsen mod forskelsbehandling af LGBTI-personer. Med de mulige tiltag vil beskyttelsen s√•ledes svare til eksempelvis beskyttelsen mod forskelsbehandling p√• baggrund af k√łn.

[Side 48.] 2.9. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser
Nedenfor gennemg√•s administrative og √łkonomiske konsekvenser forbundet med de mulige tiltag til en styrkelse af forskelsbehandlingslovgivning henholdsvis p√• grund af seksuel orientering og p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika.

2.9.1. Administrative konsekvenser
Beskyttelse på grund af seksuel orientering
Alt efter hvordan lovgivningen bliver udformet, vil der udover de lov√¶ndringer, der er n√¶vnt i afsnit 2.8.1., kunne komme tilpasninger af f√łlgende lovgivninger:

[Side 49.] Beskyttelse p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika
Alt efter hvordan lovgivningen bliver udformet, vil der udover de lov√¶ndringer, der er n√¶vnt i afsnit 2.8.2., kunne komme tilpasning af f√łlgende lovgivninger:

2.9.2. √ėkonomiske konsekvenser
Beskyttelse p√• grund af seksuel orientering, k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika
De √łkonomiske konsekvenser forbundet med de skitserede modeller om en styrkelse af beskyttelsen p√• grund af seksuel orientering, jf. afsnit 2.8.1., og om en styrkelse af beskyttelse p√• grund af k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika, jf. afsnit 2.8.2., vil prim√¶rt v√¶re √łgede omkostninger i forbindelse med, at der evt. etableres klageadgang til Ligebehandlingsn√¶vnet.

Ligebehandlingsn√¶vnet har foretaget et forel√łbigt sk√łn over de forventede omkostninger forbundet hermed baseret p√• antallet af sager om forskelsbehandling af andre grunde uden for arbejdsmarkedet, bl.a. handicap. Ligebehandlingsn√¶vnet forventer, at der vil v√¶re 15-25 sager ekstra √•rligt som f√łlge af √¶ndringerne. Heraf forventes 15-20 af sagerne at omhandle seksuel orientering uden for arbejdsmarkedet, mens resten udg√łres af det yderligere antal sager, som den √łgede opm√¶rksomhed i forbindelse med en kodificering af beskyttelsen mod forskelsbehandling pga. k√łnsidentitet, k√łnsudtryk og k√łnskarakteristika forventes at medf√łre.

Omkostningerne hertil vil v√¶re 500.000 kr. √•rligt inkl. udgifter til eventuelle retssager, hvis indklagede ikke efterlever en afg√łrelse fra Ligebehandlingsn√¶vnet. Det bem√¶rkes, at omkostninger til evt. √łkonomisk godtg√łrelse afholdes af den indklagede.

Ligebehandlingsn√¶vnet har bem√¶rket, at dette er et forsigtigt bud. Herunder oplever de, at antallet af sager stiger, jo flere sager n√¶vnet afg√łr. Dette g√łr sig eksempelvis g√¶ldende i forhold til afg√łrelser vedr√łrende forskelsbehandling p√• grund af handicap.

Reform af forskelsbehandlingslovgivningen
Der vil v√¶re udgifter forbundet med et evt. lovforberedende udvalgsarbejde med ekstern deltagelse, som er n√łdvendigt, hvis der skal udarbejdes en samlet forskelsbehandlingslovgivning. Herunder til honorarer af eksterne deltagere mv.

[Side 50.] 3. Det familieretlige område
3.1. Navne√¶ndring for transk√łnnede
3.1.1. Indledning
Efter navneloven m√• et fornavn ikke betegne det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet. Med indf√łrelsen af muligheden for juridisk k√łnsskifte for transk√łnnede i 2014 blev transk√łnnedes √łnske om at kunne legitimere sig i overensstemmelse med deres k√łnsidentitet im√łdekommet. Personer, der tildeles et juridisk k√łnsskifte, skal om n√łdvendigt √¶ndre fornavn, s√• det bliver k√łnskorrekt i forhold til det nye k√łn. Navne√¶ndringen gennemf√łres som alle andre navne√¶ndringer via en digital l√łsning.

For transk√łnnede, der ikke har √¶ndret det juridiske k√łn, men som √łnsker at √¶ndre deres fornavn, g√¶lder en s√¶rlig – og mere omfattende – procedure for gennemf√łrelse af en eventuel navne√¶ndring.
Det er et √łnske fra organisationer p√• omr√•det, at bestemmelsen om, at et fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet, oph√¶ves, eller at proceduren for transk√łnnede for at gennemf√łre en navne√¶ndring som minimum lempes.

[Side 50.] 3.1.2. Gældende dansk ret
3.1.2.1. Navneloven
[…]

[Side 51.] 3.1.2.2. Juridisk k√łnsskifte
[…]

[Side 52.] 3.1.3. Udenlandsk ret og erfaringer
[…]

[Side 53.] 3.1.3.8. Opsamlende om udenlandsk ret og erfaringer
Alle de adspurgte lande har regler, der g√łr det muligt for en transk√łnnet at √¶ndre sit fornavn til et navn, der afviger fra det medf√łdte k√łn.

I Canada, Ontario, England, Malta, Nederlandene og Sverige er navnelovgivningen k√łnsneutral, s√•ledes at der ikke er krav om, at en persons fornavn ikke m√• betegne det modsatte k√łn.

I Danmark, Norge og Tyskland skal et fornavn som udgangspunkt v√¶re k√łnskorrekt i forhold til det juridiske k√łn. I disse lande er der forskellige processuelle regler for im√łdekommelse af en ans√łgning om navne√¶ndring fra en transk√łnnet.

3.1.4. Overvejelser om mulige tiltag
3.1.4.1. Navne√¶ndring for personer som oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn
Overvejelser om navne√¶ndringer for personer, som oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn, vedr√łrer b√•de de materielle og processuelle betingelser.

Den ordning, der siden 2002 har givet transk√łnnede mulighed for at f√• et fornavn, der betegner det modsatte k√łn, indeb√¶rer som beskrevet i afsnit 3.1.2.1., at ans√łgningen om navne√¶ndring forel√¶gges det multidisciplin√¶re team ved Rigshospitalet og Aalborg Universitetshospital for en udtalelse om, hvorvidt ans√łgeren er transk√łnnet.

Henset til at det siden 2014 har v√¶ret muligt at f√• et juridisk k√łnsskifte p√• baggrund af en erkl√¶ring fra ans√łgeren om, at man som oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn, vurderes det ikke hensigtsm√¶ssigt, at den g√¶ldende ordning om navne√¶ndring opretholdes. Det skal s√•ledes overvejes, hvordan man som trans- eller interk√łnnet fremadrettet kan f√• gennemf√łrt en navne√¶ndring uden samtidig at gennemf√łre et fysisk eller juridisk k√łnsskifte. Nedenfor pr√¶senteres forskellige modeller.

[Side 54.] 3.1.4.1.1. K√łnsneutral navnelov
Som en materiel √¶ndring vil det kunne overvejes, om navnelovens bestemmelser, hvorefter et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn i forhold til den, der skal b√¶re navnet, oph√¶ves s√•dan, at der i lovgivningen ikke skelnes mellem drenge- og pigenavne. En s√•dan model vil i store tr√¶k svare til lovgivningen i Sverige, Nederlandene, Malta, England og Canada, Ontario. Herved undg√•s b√•de sagsbehandling og procedurer, som kan forekomme bureaukratiske og indgribende for den enkelte.
√Ündringen vil dog g√łre op med et centralt tr√¶k inden for dansk navnetradition og samtidig medf√łre, at enhver vil kunne tage et nyt fornavn uden skelen til, om navnet traditionelt har v√¶ret betragtet som et pige- eller et drengefornavn. Der henvises til navnelovsudvalgets begrundelse for at opretholde kravet om k√łnskorrekte navne i udvalgets bet√¶nkning fra 2004, som gengivet ovenfor i afsnit 3.1.2.1. I lyset af samfundsudviklingen og udviklingen i den familieretlige lovgivning siden navnelovens ikrafttr√¶den, kan det overvejes, om den tidligere fremf√łrte argumentation om kommunikationsm√¶ssige fordele i den praktiske navnebrug samt et k√łnsopdelt samfund fortsat b√łr v√¶re b√¶rende.

3.1.4.1.2. Navneændring ved erklæring
Opretholdes kravet i navneloven om, at et navn ikke m√• betegne det modsatte k√łn, kan det – som en processuel √¶ndring – overvejes at lempe sagsbehandlingsproceduren for ans√łgninger fra trans- eller interk√łnnede om navne√¶ndring og sidestille en ans√łgning om navne√¶ndring for trans- eller interk√łnnede med √łvrige navne√¶ndringer. Det vil medf√łre, at en ans√łgning om navne√¶ndring til et navn, som betegner det modsatte k√łn i forhold til den, som skal b√¶re navnet, vil kunne behandles skriftligt og vil kunne im√łdekommes, hvis ans√łgeren skriftligt erkl√¶rer at opleve sig som tilh√łrende det modsatte k√łn, dvs. uden at vedkommende har gennemf√łrt et fysisk eller juridisk k√łnsskifte. Ikke-trans- eller interk√łnnede vil med denne model fortsat ikke kunne tage et fornavn, der betegner det modsatte k√łn.

Som fordel ved en s√•dan model vil s√¶rligt kunne n√¶vnes, at en enklere procedure vil kunne skabe bedre balance mellem proceduren for en navne√¶ndring for trans- og interk√łnnede og proceduren for et juridisk k√łnsskifte, hvor der er sket en afkobling af juridiske forhold fra den sundhedsfaglige udredning og behandling ved k√łnsidentitetsforhold.

Det kan ikke afvises, at enkelte ikke-trans- eller interk√łnnede ans√łgere vil benytte erkl√¶ringsmodellen til at opn√• en navne√¶ndring til et ikke k√łnskorrekt navn. Denne mulighed for omg√•else vurderes imidlertid at v√¶re af mindre betydning i forhold til modellens fordele. Herudover bem√¶rkes, at modellen alene vedr√łrer navne√¶ndringer, og at kravet om et navns k√łnskorrekthed vil kunne fastholdes i forhold til navngivningen af et barn.

Det bem√¶rkes yderligere, at √¶ndringen umiddelbart vil omfatte b√•de b√łrn og unge under 18 √•r og voksne, da der i navneloven som udgangspunkt ikke skelnes mellem regler for henholdsvis b√łrn og unge under 18 √•r og voksne. Det bem√¶rkes, at ved navne√¶ndring for et barn eller en ung under 18 √•r kr√¶ves samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaveren og fra barnet eller den unge, der er fyldt 12 √•r.

[Side 55.] 3.1.5. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser
Navne√¶ndring for personer som oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn
Afh√¶ngig af hvilken model for navne√¶ndring for personer, som oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn, der v√¶lges, vil √¶ndringerne kunne gennemf√łres ved henholdsvis lov√¶ndring eller ved √¶ndring p√• bekendtg√łrelsesniveau.

K√łnsneutral navnelov
Denne model vil kunne gennemf√łres ved en √¶ndring af navneloven.

Der vil ikke v√¶re √łkonomiske eller administrative konsekvenser ved gennemf√łrelse af modellen

Navneændring ved erklæring
En forenklet procedure for navne√¶ndring for trans- eller interk√łnnede vil kunne gennemf√łres ved en √¶ndring af navneloven. Ans√łgningerne om navne√¶ndringer for trans- eller interk√łnnede vil kunne f√łlge den almindelige fremgangsm√•de ved √¶ndring af navn, hvor ans√łgningen indgives til personregisterf√łreren.

√Ündringen vurderes ikke at have √łkonomiske eller administrative konsekvenser af betydning. Det bem√¶rkes, at ved ans√łgning om navne√¶ndring skal der betales et gebyr.

[Side 56.] 3.2. Transk√łnnede, der bliver for√¶ldre
3.2.1. Indledning
I b√łrneloven tages der ikke h√łjde for, at transk√łnnede bliver for√¶ldre. Der er et princip om, at for√¶ldreskabet fasts√¶ttes i overensstemmelse med den transk√łnnedes biologiske k√łn, men denne antagelse er senest blevet udfordret af retspraksis, jf. afsnit 3.2.2.3.

Det er et √łnske fra organisationer p√• omr√•det, at for√¶ldreskabet fastl√¶gges ud fra en persons juridiske k√łn, det vil for eksempel sige, at en person, der har gennemf√łrt et juridisk k√łnsskifte fra kvinde til mand, registreres som far til et barn, som den p√•g√¶ldende f√łder.
[…]

[Side 57.] 3.2.2.2. Juridisk k√łnsskifte
[…]

3.2.2.3. Retspraksis
Der er i nyere dansk retspraksis taget stilling til for√¶ldreskabet for personer, der har √¶ndret det juridiske k√łn. √ėstre Landsret har i kendelse af 24. november 2017 pr√łvet, om en person, som havde f√•et et juridisk k√łnsskifte fra kvinde til mand – og efterf√łlgende ogs√• et fysisk k√łnsskifte – skulle registreres som far eller medmor.

Landsrettens kendelse vedr√łrte kvinden A, der levede sammen med en anden kvinde, B. A skiftede k√łn fra kvinde til mand. Kvinden B modtog fertilitetsbehandling med s√¶d fra en anonym donor, og A havde p√• forh√•nd samtykket i at v√¶re for√¶lder til barnet. Efter barnets f√łdsel ans√łgte parret om, at A m√•tte blive registreret som barnets far. Landsretten n√•ede frem til, at A kunne registreres som far til barnet.

Det fremgår af kendelsen, at Landsretten fandt, at
“det s√•ledes alene er med hensyn til s√•danne personer, som i biologisk forstand utvivlsomt er mor – ved at v√¶re den, som har f√łdt barnet – eller far – ved at have gjort sin partner gravid p√• naturlig vis – at forarbejderne indeholder en klar foruds√¶tning om, at den p√•g√¶ldende, uanset om personen juridisk har f√•et et andet k√łn, vil v√¶re mor, henholdsvis far, til barnet i b√łrnelovens forstand. Forarbejderne indeholder ikke en tilsvarende foruds√¶tning om, hvorvidt en person – der i medf√łr af b√łrnelovens ¬ß 27 har givet samtykke til og √łnsker at blive registreret som for√¶lder til et barn, som den p√•g√¶ldende ikke biologisk er far eller mor til – kan anses for at v√¶re far eller medmor til barnet.”

P√• baggrund heraf og i mangel af holdepunkter i b√łrneloven for at n√¶gte registrering af en person med juridisk k√łnsskifte som far til det barn, hans √¶gtef√¶lle, registrerede partner eller partner f√łder, fandt landsretten, at
b√łrneloven i overensstemmelse med hensigten bag reglerne om juridisk k√łnsskifte i situationer som den, der forel√• i sagen, m√• forst√•s s√•ledes, at det juridiske k√łnsskifte skal sl√• igennem fuldt ud, s√•ledes at en transseksuel tidligere kvinde, der f√łr undfangelsen af barnet har f√•et juridisk k√łnsskifte, kan registreres som far, n√•r betingelserne i b√łrnelovens ¬ß 27 i √łvrigt er opfyldt.”

Landsretten bem√¶rkede desuden, at der herved ikke var taget stilling til tilf√¶lde, hvor den, som giver samtykke efter b√łrnelovens ¬ß 27, har leveret s√¶d, som har gjort kvinden gravid, og heller ikke til, om en registreret far eller medmor, som skifter k√łn, kan opn√• en √¶ndring i den i forvejen registrerede status.
[…]

[Side 59.] 3.2.4. Overvejelser om mulige tiltag
De tiltag, der beskrives i dette punkt, omhandler personer, der har f√•et et juridisk k√łnsskifte p√• baggrund af en erkl√¶ring om, at √łnsket om nyt personnummer er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn, jf. CPR lovens ¬ß 3, stk. 6, samt de personer, der har gennemf√łrt et anerkendt fysisk k√łnsskifte og p√• den baggrund opn√•et en √¶ndring af juridisk k√łn.

[Side 60.] 3.2.4.1. Altid juridisk k√łn
En model, der adskiller det juridiske k√łn fra det reproduktive k√łn, kunne v√¶re, at en for√¶lder, som har skiftet juridisk k√łn inden barnets f√łdsel, betegnes og registreres som for√¶lder p√• en m√•de, som afspejler det juridiske k√łn.

For√¶ldrene b√łr samtidigt have de samme rettigheder og pligter, som hvis de ikke havde √¶ndret juridisk k√łn. Dermed bliver det juridiske k√łn ikke styrende for en r√¶kke af de rettigheder og pligter, der f√łlger af for√¶ldreskabet. Det indeb√¶rer bl.a., at den, som f√łder et barn, skal omfattes af de bestemmelser i lovgivningen, som g√¶lder for en mor, fx retten til at kunne rejse en sag om faderskab og medmoderskab inden barnets f√łdsel og pligt til at oplyse, hvem der er eller kan v√¶re far eller medmor til barnet. Ligeledes skal den for√¶lder, som bidrager med s√¶d til barnets undfangelse, eller som har samtykket til behandling med assisteret reproduktion, omfattes af de bestemmelser, som g√¶lder for en far eller medmor. Som et eksempel fra b√łrneloven kan n√¶vnes, at en mand, der har haft et seksuelt forhold til moren, som udgangspunkt har ret til at f√• pr√łvet, om han er barnets far.

Modellen har lighedspunkter med lovgivningen i Sverige.

Fordelen ved denne model er, at b√łrneloven dermed fuldt ud vil anerkende det juridiske og selvvalgte k√łn ift. det juridiske for√¶ldreskab.

3.2.4.2. K√łnsneutral b√łrnelov
Det kan ogs√• overvejes, om en model, hvor b√łrneloven er k√łnsneutral, vil v√¶re at foretr√¶kke. I en s√•dan model vil begreber som “mand” og “kvinde” skulle fjernes, og begreberne “mor”, “far” og “medmor” vil skulle erstattes af et for√¶ldrebegreb, hvorved der opn√•s en begrebsm√¶ssig k√łnsneutralitet. Modellen vil ikke kun g√¶lde for for√¶ldre, der har √¶ndret det juridiske k√łn, men for alle for√¶ldre, der f√•r b√łrn.

Modellen vil samtidig bryde med den traditionelle retlige opfattelse af mor, far og medmor. Det vil st√• for√¶ldrene frit for at kalde sig “mor”, “far”, “medmor”, “medfar”, ved navn eller andet.

Som konsekvens af modellen vil de klassiske retsprincipper “mater-est” og “pater-est” ikke l√¶ngere kunne anvendes, da disse er k√łnsbestemte. Disse begreber vil dog kunne erstattes af en lovbestemt for√¶ldredefinition, der fastl√¶gger, at et barns for√¶ldre er den person, der har f√łdt barnet, og dennes √¶gtef√¶lle. Herved fastholdes, at den person, der f√łder barnet, automatisk anses som for√¶lder, og at dennes √¶gtef√¶lle – uanset k√łn – ligeledes automatisk anses som barnets for√¶lder.

Det vil v√¶re en foruds√¶tning for modellen, at b√łrneloven fortsat kan henvise til biologiske faktorer, herunder de reproduktive muligheder som er biologiske bestemt, fx den gravide, to personer, der har haft et seksuelt forhold, der har resulteret i en graviditet, og DNA-test af en person, der vil kunne have gjort en anden person gravid.

Fordelen ved denne model er, at den i videst muligt omfang ligestiller for√¶ldre – transk√łnnede eller ej. Den vil desuden betyde, at et allerede etableret for√¶ldreskab ikke vil blive p√•virket, hvis en for√¶lder efterf√łlgende skifter k√łn.

[Side 61.] 3.2.5. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser
Begge modeller indeb√¶rer behov for √¶ndring af b√łrneloven samt en r√¶kke √¶ndringer af relateret lovgivning, hvor der refereres til barnets for√¶ldre som moren, faren eller medmoren. Dette g√¶lder eksempelvis for√¶ldreansvarsloven, barselsloven, retsplejeloven, navneloven og CPR-loven.

Hertil kommer en r√¶kke implementeringsopgaver, herunder √¶ndring af tilh√łrende administrative forskrifter, √¶ndring af registrering i CPR, tilretning af it-systemer og blanketter i Familieretshuset og hos personregisterf√łreren. Der vil endvidere v√¶re implementeringsudgifter ved en k√łnsneutral b√łrnelov p√• barselsomr√•det, idet det vil v√¶re n√łdvendigt at tilpasse ordlyden i de relevante systemer, fx i selvbetjeningssystemer. Der tages forbehold for en n√¶rmere beregning heraf.
[…]

[Side 77.] 4. √Ündring af juridisk k√łn mv.
4.1. Mulighed for √¶ndring af juridisk k√łn under 18 √•r
[…]

[Side 78.] 4.1.2. Begrebsafklaring
I det centrale personregister angiver det sidste ciffer i personnummeret om man er mand (ulige numre) eller kvinde (lige numre). Personnummeret fremg√•r af bl.a. k√łrekort, sygesikringsbevis, eksamensbeviser og f√łdselsattest. I passet angives dette enten som F for kvinder og M for m√¶nd.

Det k√łn, som en person tildeles ved f√łdslen, kan betegnes som f√łdselsk√łn, medf√łdte k√łn, biologisk k√łn eller f√łdselstildelt k√łn. I kapitlet anvendes f√łdselstildelt k√łn, da dette er Sundhedsstyrelsens praksis.

At v√¶re transk√łnnet er en f√¶llesbetegnelse for personer, hvis k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk i st√łrre eller mindre grad ikke er i overensstemmelse med det f√łdselstildelte k√łn.

K√łnsidentitet er den enkelte persons selvoplevede k√łn, dvs. den enkeltes indre og individuelle oplevelse af sit k√łn. Ens k√łnsidentitet kan v√¶re anderledes end ens f√łdselstildelte k√łn.

Der anvendes igennem beskrivelsen den sprogbrug, der er anvendt i g√¶ldende love, bekendtg√łrelser, vejledninger og rapporter. Det betyder fx, at ordet transseksuel forekommer i det f√łlgende afsnit. Arbejdsgruppen er opm√¶rksom p√•, at det er misvisende at bruge begrebet transseksuel om transk√łnnede, da seksualitet eller seksuel orientering ikke har noget med ens k√łnsidentitet at g√łre, hvorfor transk√łnnede og transk√łnnethed anvendes alle steder, hvor der ikke refereres til tidligere dokmenter eller g√¶ldende love.

I den offentlige debat samt i det tv√¶rministerielle arbejde, der gik forud for lov√¶ndringen i 2014, anvendes betegnelsen juridisk k√łnsskifte om sp√łrgsm√•let om √¶ndring af juridisk k√łn. Begrebet k√łnsskifte har traditionelt henvist til en k√łnsskifteoperation – et operativt indgreb, som foretages med det form√•l at fjerne og/eller √¶ndre mandlige eller kvindelige k√łnsorganer, s√• personen kan opleve st√łrre sammenh√¶ng mellem sit f√łdselstildelte k√łn og sit oplevede k√łn.

Arbejdsgruppen finder, det derfor i dette afsnit er mere hensigtsm√¶ssigt at bruge formuleringen “√¶ndring af juridisk k√łn“, n√•r der alene henvises til √¶ndring af personnummeret samt afledte dokumenter. juridisk k√łnsskifte anvendes fortsat, n√•r der henvises til tidligere dokumenter eller g√¶ldende love.
[…]

[Side 79.] 4.1.3. Gældende dansk ret
[…]
4.1.3.1. CPR-lovgivningen vedr. juridisk k√łnsskifte over 18 √•r
[…]

[Side 82.] 4.1.3.2. Pasloven
[…]

4.1.3.3. Navneloven
[…]

[Side 88.] 4.1.4. Behandlingstilbud til personer under 18 år
[…]

[Side 90.] 4.1.4.1.1. Erfaringer fra det sundhedsfaglige tilbud
Siden den 1. januar 2016 har der i Danmark v√¶ret tilbud om k√łnsmodificerende medicinsk behandling til personer under 18 √•r p√• Klinik for V√¶kst og Reproduktion p√• Rigshospitalet. F√łr 2016 blev der alene tilbudt st√łttende samtaler samt udredning for b√łrn og unge under 18 √•r.

I tabel 3 fremg√•r antallet af personer under 18 √•r, der er blevet henvist til udredning i sygehusv√¶senet vedr. k√łnsidentitetsforhold i perioden i perioden 2010 til 2018.

Tabel 3: Antal personer henvist til sygehusv√¶senet vedr. k√łnsidentitetsforhold blandt b√łrn og unge (0-17 √•r)
Alder 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
0 år 0 0 0 0 0 0 0 0 0
1år 0 0 0 0 0 0 0 0 0
2år 0 0 0 0 0 0 0 0 0
3år 0 0 0 0 0 0 0 0 0
4år 0 0 0 0 0 0
5år 0 0 0 0 0 0 0
6år 0 0 0 0 0
7år 0 0 0 0 0
8år 0 0 0 0 0 0
9 år 0 0 0 0 0
10 år 0 0 0 0 0 0
11år 0 0 0 0 0 6 6
12 år 0 0 0 0 5 5 12
13 år 0 0 0 0 9 9 13
14 år 11 21 20
15 år 6 0 6 7 32 47 37
16 år 7 8 0 9 10 44 38 35
17 år 7 13 0 9 13 35 55 35
I alt   7 27   25 45 136 181 158
Kilde Landspatientregisteret version 10. juli 2020, Sundhedsdatastyrelsen.
Note Opg√łrelsen er baseret p√• en af diagnosekoderne DZ768E*, DF640, DF642, DF648, DF649, DF651 registreret som henvisningsdiagnose ved kontakt (skadestuebes√łg, ambulant bes√łg eller indl√¶ggelse) til det psykiatriske eller somatiske sygehusv√¶sen. √Öret angiver √•ret for henvisningsdatoen. Tabellen indeholder en opg√łrelse for personer som henvises til minimum √©n af de tre afdelinger: “Klinik for V√¶kst og Reproduktion“, “B√łrne- og Ungdomspsykiatrisk Center” eller “Sexologisk Klinik“. Alderen henviser til personens alder ved henvisningsdatoen. Da en person godt i l√łbet af et √•r kan henvises til minimum √©n af de tre afdelinger f√łr og efter sin f√łdselsdag det p√•g√¶ldende √•r, kan √©n person godt indg√• i op til to alderstrin og tallene summerer derfor ikke n√łdvendigvis til “i alt” i tabel 1. V√¶rdier mellem 1-4 er diskretioneret og angivet med (-) og totalerne i kolonner med diskretionerede v√¶rdier er afrundet til n√¶rmeste 5.

Tabellen illustrerer, at der siden 2016 har v√¶ret en stigning i b√łrn og unge under 18 √•r, som henvises til udredning for k√łnsidentitetsforhold, ligesom de henviste b√łrn og unge siden 2016 har v√¶ret yngre. Hvor der f√łr √•r 2015 ikke blev henvist b√łrn og unge under 15 √•r, var den yngste henviste person i √•r 2018 11 √•r.

Tabel 4 viser antallet af kontakter til sygehusv√¶senet vedr. k√łnsidentitetsforhold for b√łrn og unge under 18 √•r fordelt p√• alder og k√łn opdelt p√• behandlingssteder.

[Side 91.]
Tabel 4:Antal b√łrn og unge (0-17 √•r) med kontakt til sygehusv√¶senet vedr. k√łnsidentitetsforhold pr. √•r, 2010-2018, opdelt p√• k√łn

  2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018
Klinik for V√¶kst og Reproduktion, Rigshospitalet  
Drenge 0 0 0 13 28 49
Piger 0 0 0 0 13 26 58
B√łrne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg  
Drenge 0 0 0 0 0 20 46 39
Piger 0 0 0 45 68 100
Sexologisk Klinik  
Drenge 8 16 20 20 38 76 85
Piger 6 15 23 37 53 55 102 144 157
I alt                  
Drenge 8 16 20 20 26 96 101
Piger 10 15 23 40 55 60 108 160 170
Kilde: Landspatientregisteret version 10. juli 2020, Sundhedsdatastyrelsen.
Note: Opg√łrelsen er baseret p√• diagnosekoderne DZ768E*, DF640, DF642, DF648, DF649, DF651 givet som aktions- eller bi-diagnose ved kontakt (skadestuebes√łg, ambulant bes√łg eller indl√¶ggelse) til det psykiatriske eller somatiske sygehusv√¶sen. √Öret angiver √•ret for kontaktens uddato. Da en unik person godt kan have haft kontakt til mere end √©n afdeling i l√łbet af et √•r, summerer tallene p√• afdelingsniveau ikke n√łdvendigvis til tallene for i alt. V√¶rdier mellem 1-4 er diskretioneret og angivet med (-) og totalerne i kolonner med diskretionerede v√¶rdier er afrundet til n√¶rmeste 5.

Tabellen viser, at markant flere piger end drenge er i kontakt med sundhedsv√¶senet vedr. k√łnsidentitetsforhold, hvis der ses p√• kontakterne fordelt over hele landet.

Fagfolk p√• omr√•det i Danmark har over for Sundhedsstyrelsen oplyst, at der ikke er entydige faglige sk√łn over, hvor mange b√łrn og unge der oplever uoverensstemmelse mellem egen k√łnsidentitet og f√łdselstildelt k√łn, men som frafalder √łnsket om sundhedsfaglig hj√¶lp, n√•r puberteten indtr√¶der. I forskellige studier er angivet estimater p√• mellem 40-80 %. At et h√łjt antal ikke √łnsker eller frafalder √łnske om behandling, er imidlertid ikke det samme som fortrydelse, men snarere et tegn p√•, at observations- og udredningsforl√łb har vist, at barnets eller de unges k√łnslige uoverensstemmelse og evt. k√łnslige ubehag ikke var vedvarende, hvorfor der f√łlgelig ikke fandtes behov for sundhedsfaglig intervention. Den relativt h√łje andel, der stopper forl√łbet efter endt udredning, er desuden baggrunden for, at man fagligt anbefaler at f√łlge barnets udvikling t√¶t (‘watchful waiting’) samt afvente med igangs√¶ttelse af k√łnsmodificerende hormonbehandling, indtil puberteten indtr√¶der.

I f√łlge SundhedsstyrelsensVejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold 2018” kan supprimerende hormonterapi (stophormoner) f√łrst tilbydes, n√•r den unge begynder at g√• i pubertet, og n√•r den unge er p√• Tanner stadie 2 eller h√łjere. K√łnsmodificerende medicinsk behandling med √łstrogener eller androgener (krydshormoner) kan tilbydes, n√•r effekten af supprimerende hormonterapi er vurderet og foruds√¶tter en aktuel og grundig faglig og individuel vurdering under hensyntagen til den enkeltes pr√¶ferencer og forhold. Det betyder, at de personer under 18 √•r, der henvises til, eller som er i behandling ved Rigshospitalets Klinik for V√¶kst og Reproduktion, ofte vil v√¶re omkring 10 √•r eller derover.

Erfaringerne fra Klinik for V√¶kst og Reproduktion ved Rigshospitalet viser, at kun ca. 1,8 pct. af de personer, der fra 2016 og frem til ultimo september 2019 blev henvist til k√łnsmodificerende hormonbehandling, har √łnsket at stoppe behandlingen igen. Heraf var 2 personer i behandling med krydshormon, mens 1 person var i behandling med stophormon, som kan betragtes som behandling, der giver patienten en refleksionsperiode. Beregnes andelen, der frafalder √łnske om behandling, alene p√• de 2 personer, der var i behandling med krydshormoner, er denne 1,2 %.

De behandlingsansvarlige speciall√¶ger har hertil p√•peget, at de unge og deres familier i alle tre tilf√¶lde har fundet behandlingsforl√łbet n√łdvendigt for at opn√• afklaring af den unges k√łnsidentitet og behov for behandling, og de har s√•ledes ikke fortrudt, at de p√•begyndte forl√łbet og hormonbehandlingen, men har blot √łnsket behandlingen afsluttet.

[Side 92.] 4.1.5. Erfaringerne med juridisk k√łnsskifte over 18 √•r
[…]

[Side 106.] 4.1.8. Tilkendegivelser fra interesseorganisationerne
I en f√¶lles erkl√¶ring indsendt af LGBT Danmark p√• vegne af Copenhagen Pride, LGBT+ Ungdom, Foreningen af Aseksuelle i Danmark (FAD), Polyamori Danmark, Foreningen for St√łtte til Transk√łnnede B√łrn (FSTB), LGBT Asylum, Dare, Intersex Danmark og Sabaah giver organisationerne udtryk for, at de √łnsker, at √¶ndring af juridisk k√łn for mindre√•rige bliver muligt uden en nedre aldersgr√¶nse.

Organisationerne n√¶vner endvidere, at den manglende mulighed for b√łrn og unge under 18 √•r til at f√• foretaget √¶ndring af juridisk k√łn bl.a. bevirker, at der kan opst√• forklaringsproblemer, n√•r barnet eller den unge skal opgive sit personnummer p√• biblioteket, til l√¶ge, tandl√¶ge mv., og modtageren grundet barnets kropslige udtryk ikke mener, at barnet eller den unge opgiver et korrekt personnummer. B√łrn og unge kan generelt m√łde udfordringer i paskontrollen, p√• arbejdspladsen og blandt mennesker, der vil fastholde deres k√łn ud fra pas, sygesikringskort, l√łnsedler mm., mens barnet eller den unge selv fysisk fremst√•r og h√¶vder sig som v√¶rende et andet k√łn, end dokumentet indikerer.

Et andet eksempel kan v√¶re instanser og institutioner, der benytter personnummer til inddeling eller indkaldelse af klasser, grupper mm., s√• barnet eller den unge bliver fejlplaceret i forhold til sin k√łnsidentitet. Der kan ogs√• v√¶re tale om, at barnet eller den unge udelukkes fra foreningsliv og social interaktion med sine kammerater i tilf√¶lde, hvor deltagelse er k√łnsopdelt p√• baggrund af personnummer.

Foreningerne bem√¶rker, at de n√¶vnte udfordringer afstedkommer un√łdig h√łj grad af mistrivsel hos de transk√łnnede under 18 √•r, men kan afhj√¶lpes ved en simpel √¶ndring af det sidste cifre i personnummeret.

Den manglende mulighed for at √¶ndre personnummer betyder, at b√łrnene og de unge √łnskes tiltalt med pronomen anderledes end, hvad deres personnummer indikerer, at de g√•r kl√¶dt, fremst√•r og har et navn, der adskiller sig fra, hvad deres personnummer indikerer, samt at de i nogle tilf√¶lde f√•r hormonel hj√¶lp til et kropsligt udtryk, som ikke er i overensstemmelse med deres personnummer.

LGBT Komiteen har fremsat et konkret forslag til, hvordan de bedst ser en model for √¶ndring af juridisk k√łn for mindre√•rige. LGBT Komiteen foresl√•r, at unge, der er fyldt 15 √•r, selv skal have mulighed for at indgive ans√łgningen. B√łrn og unge under 15 √•r skal have for√¶ldremyndighedsindehaveres samtykke. Hvis der er uenighed mellem barnet og dets for√¶ldre eller indbyrdes mellem for√¶ldrene, skal sagen behandles i Familieretshuset. Hvis der ikke opn√•s enighed her, indbringes sagen for domstolene. Derudover foresl√•s det, at der ikke skal v√¶re nogen refleksionsperiode.

Amnesty International henviser til, at EMD har konstateret, at stater overtr√¶der EMRK artikel 8, s√•fremt transk√łnnede ikke f√•r mulighed for at f√• udstedt officielle dokumenter, der afspejler deres k√łnsidentitet, ligesom det ogs√• kan udg√łre en kr√¶nkelse af transpersoners ret til anerkendelse, som er beskyttet i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder (ICCPR artikel 16) og konventionen om diskrimination mod kvinder (CEDAW artikel 15). Amnesty henviser ligeledes til, at det fremg√•r af b√łrnekonventionens artikel 8, at et barn har ret til beskyttelse af sin identitet.

FSTB peger p√•, at en model lig den norske ogs√• vil egne sig godt i Danmark, men at de ikke √łnsker en nedre aldersgr√¶nse. Dette baserer de bl.a. p√•, at der heller ikke er nedre aldersgr√¶nse for udredning og behandling i sundhedsv√¶senet. FSTB anbefaler, at barnets tarv er det afg√łrende, s√•fremt der er uenighed mellem for√¶ldrene i forhold til √¶ndring af juridisk k√łn. Derfor foresl√•r FSTB, at man i disse tilf√¶lde kan f√• r√•dgivning fra en fagperson fra organisationer i civilsamfundet, der har kendskab til emnet, eller en person fra sundhedssystemet.

FSTB har desuden henvist til, at det af en canadisk unders√łgelse fremg√•r, at det at have identitetspapirer, der stemmer overens med ens k√łnsidentitet, forbedrer transpersoners psykiske trivsel,122 samt at dette er v√¶sentligt, da flere unders√łgelser viser, at transpersoner har et markant d√•rligere selvvurderet helbred end andre LGBT-personer end befolkningen i √łvrigt.

[Side 107.] 4.1.9. Tilkendegivelser fra b√łrneorganisationer
B√łrner√•det, B√łrns Vilk√•r og Red Barnet har alle tilkendegivet, at de er positive over for tiltag om, at personer under 18 √•r gives mulighed for at √¶ndre juridisk k√łn.

B√łrner√•det mener, at man ved at s√¶nke aldersgr√¶nsen for √¶ndring af juridisk k√łn fra de nuv√¶rende 18 √•r til fx 12 √•r vil anerkende og identificere transk√łnnede b√łrn og unge juridisk i overensstemmelse med den k√łnsidentitet, de selv identificerer sig med. Dermed ligestilles transk√łnnede b√łrn og unge med andre i forhold til rent juridisk at blive m√łdt og anerkendt i overensstemmelse med det k√łn, de identificerer sig med. B√łrner√•det vurderer, at det kan v√¶re til det transk√łnnede barn eller unges bedste at have mulighed for selv at kunne tr√¶ffe beslutning om √¶ndring af juridisk k√łn, n√•r det er bevidst om sin k√łnsidentitet og er i stand til at udtrykke tydeligt √łnske herom. B√łrner√•det anbefaler desuden, at barnet eller den unge forud for √¶ndring af juridisk k√łn skal modtage passende, alderssvarende, juridisk r√•dgivning om, hvad √¶ndring af juridisk k√łn medf√łrer, s√• beslutningen tr√¶ffes p√• et oplyst grundlag.

B√łrns Vilk√•r mener, at aldersgr√¶nsen for √¶ndring af juridisk k√łn uden for√¶ldresamtykke b√łr v√¶re 15 √•r, og at man samtidig b√łr lade sig inspirere af den norske model, hvor man fra 6 √•r med for√¶ldresamtykke kan √¶ndre sit juridiske k√łn, s√• det er muligt at starte skole med et navn, personnummer og deraf f√łlgende registreringer i overensstemmelse med sin k√łnsidentitet. B√łrns Vilk√•r mener desuden, at barnet eller den unge forud for √¶ndring af juridisk k√łn skal modtage alderssvarende juridisk r√•dgivning, men derudover ogs√• have tilbud om psykologisk r√•dgivning.

Red Barnet mener, at aldersgr√¶nsen for √¶ndring af juridisk k√łn uden for√¶ldresamtykke b√łr ligge p√• 15 √•r, og at aldersgr√¶nsen med for√¶ldresamtykke b√łr ligge, n√•r barnet begynder at identificere sig med en bestemt k√łnsidentitet, hvilket ofte kan v√¶re omkring skolealderen. Uanset om barnet er over eller under 15 √•r, er det Red Barnets anbefaling, at √¶ndring af juridisk k√łn altid skal suppleres med juridisk og b√łrnefaglig r√•dgivning.

[Side 108.] 4.1.10. Opsamling og vurdering
Efter g√¶ldende dansk ret er det ikke muligt at √¶ndre sit personnummer, s√•fremt man har en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn, hvis man er under 18 √•r.

I sundhedsv√¶senet tilbydes specialiseret behandling af k√łnsidentitetsforhold for b√łrn og unge under 18 √•r. Der er ikke i Sundhedsstyrelsens vejledning angivet en nedre aldersgr√¶nse for, hvorn√•r et barn eller ung kan p√•begynde k√łnsmodificerende behandling. I stedet foretages en vurdering af barnets eller den unges pubertetsudvikling, og behandling tilbydes f√łrst, n√•r den unge begynder at g√• i pubertet. Det betyder, at de personer under 18 √•r, der henvises til, eller som er i behandling, ofte vil v√¶re 10 √•r eller derover. Det er desuden muligt for transk√łnnede b√łrn og unge at blive undtaget fra kravet om, at et fornavn skal v√¶re k√łnskorrekt.

Arbejdsgruppen har bedt Sundhedsstyrelsen forholde sig til, om der er sundhedsm√¶ssige forhold, der taler imod, at personer under 18 √•r f√•r mulighed for at √¶ndre juridisk k√łn. Sundhedsstyrelsen finder ikke, at der er sundhedsm√¶ssige √•rsager, som taler imod, at unge, der er fyldt 15 √•r, f√•r mulighed for selv at kunne tage stilling til √¶ndring af juridisk k√łn.

Sundhedsstyrelsen finder endvidere ikke, at der er sundhedsm√¶ssige √•rsager, som taler imod, at b√łrn under 15 √•r gives mulighed for √¶ndring af juridisk k√łn med for√¶ldresamtykke. Sundhedsstyrelsen l√¶gger her til grund, at der ved √¶ndring af juridisk k√łn er tale om en reversibel foranstaltning, som senere kan √¶ndres. Sundhedsstyrelsen understreger dog samtidig, at den ikke er bekendt med, at der foreligger systematisk indsamlet evidens vedr. psykologiske, udviklingsm√¶ssige og sociale konsekvenser af, at en person har f√•et √¶ndret det juridiske k√łn i barndommen, eller om en person fortryder senere, fx n√•r den p√•g√¶ldende g√•r i pubertet.

Som det fremg√•r under afsnit 4.1.6.1.1. er det vurderet, om der af EMRK kan udledes en ret til √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r, n√•r der fra det offentliges side tilbydes denne persongruppe k√łnsmodificerende behandling.

Det er i forl√¶ngelse heraf vurderingen, at det – p√• baggrund af EMD‘s seneste praksis og oplysningerne under punkt 4.1.4. om behandlingstilbuddene, der gives til mindre√•rige – er mest n√¶rliggende at antage, at hvis en transk√łnnet person under 18 √•r har f√•et tilbudt og har underg√•et k√łnsmodificerende behandling, vil den p√•g√¶ldende endvidere have en ret til √¶ndring af juridisk k√łn efter EMRK artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv.

Det kan endvidere ikke udelukkes, at det vil blive fundet i strid med EMRK artikel 8, hvis der uden for den f√łrstn√¶vnte situation ikke er mulighed for efter en konkret vurdering at dispensere for kravet om at v√¶re fyldt 18 √•r for at f√• √¶ndring af juridisk k√łn. G√¶lder en dispensationsadgang alene for personer, der har gennemf√łrt hormonbehandling eller √łvrig k√łnsmodificerende behandling, kan der rejses sp√łrgsm√•l om, hvorvidt der indirekte indf√łres et krav om behandling for √¶ndring af juridisk k√łn. Der henvises i den forbindelse til, at Justitsministeriet i 2014 vurderede, at det ikke kunne udelukkes, at Danmark ville blive d√łmt for overtr√¶delse af EMRK artikel 8, hvis der blev indf√łrt en ordning med krav om hormonbehandling for personer over 18 √•r til juridisk k√łnsskifte. Det m√• antages, at et s√•dant krav ogs√• vil rejse sp√łrgsm√•l i forhold til EMRK artikel 8 for personer under 18 √•r.

Som ligeledes beskrevet ovenfor anbefales det p√• den baggrund, at der indf√łres en ret til √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r, der har f√•et tilbudt og har underg√•et k√łnsmodificerende behandling, f.eks. hormonbehandling. Tilsvarende b√łr der indf√łres en dispensationsadgang til √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r, der ikke har gennemg√•et k√łnsmodificerende behandling, men som i l√¶ngere tid i √łvrigt har v√¶ret igennem en k√łnsmodificerende proces og har haft og har en fysisk fremtr√¶den og/eller social identitet, som ikke stemmer overens med deres f√łdselstildelte k√łn.

Blandt de lande, der er inddraget i dette afsnit, er det p√• nuv√¶rende tidspunkt muligt i Norge, Island og Malta for personer under 18 √•r at √¶ndre det juridiske k√łn baseret p√• personens egen oplevelse af sin k√łnsidentitet. Island og Malta har ikke fastsat en aldersgr√¶nse. I Norge er aldersgr√¶nsen 6 √•r for √¶ndring af juridisk k√łn. I Nederlandene, Malta og Norge er det muligt at √¶ndre juridisk k√łn fra 16 √•r uden for√¶ldresamtykke. I Tyskland er der principielt ingen nedre aldersgr√¶nse, men bl.a. krav om to psykiatriske ekspertudtalelser, der skal bekr√¶fte, at ans√łgeren i mindst tre √•r har f√łlt sig som tilh√łrende det modsatte k√łn.

[Bemærkning af Tina Thranesen.]
Det anf√łres herover:
I Norge er aldersgr√¶nsen 6 √•r for √¶ndring af juridisk k√łn.
Det er ikke korrekt.
Det er muligt for b√łrn under 6 √•r at f√• juridisk k√łnsskifte i Norge.

Norges lov om juridisk k√łnsskifte:

¬ß 4 Endring av juridisk kj√łnn for barn
Barn som har fylt 16 √•r kan selv s√łke om endring av juridisk kj√łnn.

Barn mellom 6 og 16 √•r m√• s√łke om endring av juridisk kj√łnn sammen med den eller de som har foreldreansvar for barnet. Dersom foreldre har felles foreldreansvar, men s√łknaden fremmes sammen med bare en av dem, kan det juridiske kj√łnnet likevel endres dersom dette er til barnets beste.

S√łknad om endring av juridisk kj√łnn for barn under 6 √•r fremmes av den eller de som har foreldreansvar for barnet. Barn som er i stand til √• danne seg egne synspunkter om det saken gjelder, skal informeres og gis mulighet til √• uttale seg f√łr s√łknaden fremmes. Det er et vilk√•r for endring at barnet har en medf√łdt usikker somatisk kj√łnnsutvikling. S√łker m√• legge frem dokumentasjon p√• tilstanden fra helsepersonell.

En rapport udarbejdet for Europa Kommissionen viser, at 12 ud af de 31 europ√¶iske lande, der er medtaget i rapporten, har regler, der giver mulighed for √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r.

[Bemærkning af Tina Thranesen.]
Ligestillingsminister Mogens Jensen (S) svarede den 21. november 2019 p√• sp√łrgsm√•l 15 af 28. oktober 2019 om hvilke europ√¶iske lande (indenfor EU) der tillader juridisk k√łnsskifte til b√łrn og unge under 18 √•r, at der er 10 lande i EU, hvor det er muligt for personer under 18 √•r at √¶ndre juridisk k√łn p√• baggrund af ans√łgerens k√łnsidentitet og 2 uden for EU.

De 10 lande i EU: Belgien, Grækenland, Holland, Irland, Italien, Kroatien, Luxembourg, Malta, Portugal og Tyskland.
De 2 uden for EU: Island og Norge.

I besvarelsen af sp√łrgsm√•let er ogs√• angivet betingelserne.

Spgsm. 15 den 28. oktober 2019 om hvilke europ√¶iske lande (indenfor EU) der tillader juridisk k√łnsskifte til b√łrn og unge under 18 √•r. Svar 21. november 2019.

Udgangspunktet for besvarelsen var rapporten ‚ÄĚTrans and intersex equality rights in Europe ‚Äď a comparative analysis‚ÄĚ fra november 2018, som er udarbejdet for Europakommissionen af en r√¶kke nationale juridiske eksperter.

Flere danske LGBTI– og b√łrneorganisationer peger p√•, at transk√łnnede b√łrn og unge oplever mistrivsel og m√łder konkrete udfordringer i hverdagen, bl.a. p√• grund af den manglende anerkendelse ved ikke at kunne √¶ndre juridisk k√łn, s√• det stemmer overens med den oplevede k√łnsidentitet. Samtlige organisationer p√• LGBTI-omr√•det peger p√•, at der ikke b√łr v√¶re en aldersgr√¶nse for, hvorn√•r √¶ndring af juridisk k√łn kan foretages, mens b√łrneorganisationerne peger p√• en aldersgr√¶nse mellem 5/6 √•r-12 √•r. B√łrneorganisationerne peger desuden samlet p√•, at b√łrn og unge b√łr have juridisk r√•dgivning forud for en √¶ndring af juridisk k√łn, s√• beslutningen tr√¶ffes p√• et oplyst grundlag.

[Side 109.] 4.1.11. Modeller for √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r
De f√łlgende afsnit indeholder f√łrst arbejdsgruppens overvejelser om en eventuel indf√łrelse af en nedre aldersgr√¶nse for √¶ndring af juridisk k√łn, for√¶ldremyndighedsansvaret samt sp√łrgsm√•let om inddragelse af barnet eller den unge. Dern√¶st ses der n√¶rmere p√• forskellige konkrete modeller for √¶ndring af juridisk k√łn for b√łrn og unge under 18 √•r.

4.1.11.1. Forhold og betragtninger ved en eventuel nedre aldersgr√¶nse for √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r
Som redegjort for i afsnit 4.1.4.1. er der i Danmark ikke en nedre aldersgr√¶nse for, hvorn√•r der kan tilbydes og p√•begyndes k√łnsmodificerende medicinsk behandling hos b√łrn og unge. Baggrunden for dette er, at den enkeltes behandlingsbehov beror p√• en individuel vurdering af den biologiske, sociale og psykologiske udvikling samt personens behov for sundhedsfaglig behandling for at afhj√¶lpe k√łnsligt ubehag. Det er dog en foruds√¶tning for at p√•begynde k√łnsmodificerende behandling, at barnet har p√•begyndt puberteten. Behandlingen, der tilbydes, kan potentielt v√¶re irreversibel.

I afsnit 4.1.6.1. er der redegjort for Danmarks internationale forpligtelser og dets betydning for retten til √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r, herunder EMRK artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv. P√• baggrund af gennemgangen under afsnit 4.1.6.1. anbefales det, at der indf√łres en ret til √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r, der har f√•et tilbudt og har underg√•et k√łnsmodificerende behandling, f.eks. hormonbehandling. Tilsvarende b√łr der indf√łres en dispensationsadgang til √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r, der ikke har gennemg√•et k√łnsmodificerende behandling, men som i l√¶ngere tid i √łvrigt har v√¶ret igennem en k√łnsmodificerende proces og har haft en fysisk fremtr√¶den og/eller social identitet, som ikke passer med deres f√łdselstildelte k√łn.

Arbejdsgruppen bem√¶rker, at da k√łnsmodificerende behandling ofte er mange√•rig og typisk forts√¶ttes i voksenlivet, vil det ikke v√¶re hensigtsm√¶ssigt at lade retten til at √¶ndre juridisk k√łn afh√¶nge af, hvorn√•r en person har underg√•et en k√łnsmodificerende behandling. P√• den baggrund vurderer arbejdsgruppen, at retten til at √¶ndre juridisk k√łn som minimum b√łr indtr√¶de, n√•r en person har p√•begyndt k√łnsmodificerende behandling.

Arbejdsgruppen finder s√•ledes, at retten til √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r som minimum b√łr afgr√¶nses til personer, der har f√•et tilbudt og underg√•r eller har underg√•et k√łnsmodificerende behandling. Desuden finder arbejdsgruppen, at der b√łr indf√łres en dispensationsadgang for personer under 18 √•r, der ikke har gennemg√•et k√łnsmodificerende behandling, men som i l√¶ngere tid i √łvrigt har v√¶ret igennem en k√łnsmodificerende proces og har haft og har en fysisk fremtr√¶den og/eller social identitet, som ikke stemmer overens med deres f√łdselstildelte k√łn.

Det vurderes samtidig, at ovenn√¶vnte formulering af m√•lgruppen for dispensationsadgangen b√łr fortolkes og dermed formuleres med udgangspunkt i en dansk kontekst som v√¶rende “personer, som har en k√łnsidentitet, der ikke stemmer overens med deres f√łdselstildelte k√łn“. Det skyldes, at begreberne “en k√łnsmodificerende proces, fysisk fremtr√¶den og/eller social identitet” er vanskelige at operationalisere i praksis. Derfor er det ikke muligt at opstille mere objektive kriterier herfor, som kan g√łres til genstand for efterpr√łvelse. Oplevelsen af k√łnsidentitet er den enkeltes subjektive oplevelse af eget k√łn, hvorfor afgr√¶nsningen “personer, som har en k√łnsidentitet, der ikke passer med deres f√łdselstildelte k√łn” anvendes om m√•lgruppen i det fremadrettede arbejde.

Arbejdsgruppen har i forl√¶ngelse heraf afs√łgt, hvilke forhold der kan l√¶gges til grund for at fasts√¶tte en eventuel nedre aldersgr√¶nse for √¶ndring af juridisk k√łn.

Som der er redegjort for i afsnit 4.1.4.1., tilbydes k√łnsmodificerende behandling tidligst, n√•r barnet eller den unge har n√•et det s√•kaldte Tanner stadie 2 i pubertetsudviklingen. Studier viser, at gennemsnitalderen for pubertetsstart for piger er 9,86 √•r og for drenge 11,66 √•r. Det betyder i praksis, at langt de fleste b√łrn og unge, der tilbydes k√łnsmodificerende behandling, vil v√¶re 10 √•r eller √¶ldre. Dog vil det ud fra en konkret og individuel vurdering ikke v√¶re i strid med Vejledning om sundhedsfaglig hj√¶lp ved k√łnsidentitetsforhold fra 2018 at tilbyde eksempelvis behandling med stophormoner til et barn under 10 √•r p√• indikation af k√łnsligt ubehag, n√•r barnet er g√•et i pubertet.

Selvom der i Sundhedsstyrelsens vejledning ikke er fastsat en nedre aldersgr√¶nse for opstart af k√łnsmodificerende behandling, giver det forhold, at barnets eller den unges pubertet if√łlge vejledningen skal v√¶re indtr√•dt, en indikation af et alderssp√¶nd for, hvorn√•r et barn tidligst vil f√• tilbudt behandling. Sundhedsstyrelsen peger p√•, at de personer under 18 √•r, der henvises til eller er i k√łnsmodificerende behandling ved Rigshospitalets Klinik for V√¶kst og Reproduktion i al v√¶sentlighed vil v√¶re 10 √•r eller derover.

Det er dog væsentligt at bemærke, at der ses en udvikling i Danmark, hvor puberteten indtræder tidligere og tidligere. Fra 1993 til 2008 har gennemsnitsalderen for pubertetens indtræden for piger rykket sig fra 10,88 år til 9,86 år. På 15 år er pubertetsalderen således indtrådt ca. et år tidligere for piger. Et nyt studie fra 2020 viser, at pigers alder ved pubertetsstart er faldet med ca. 3 måneder per årti i perioden 1977-2013. Det må således formodes, at pigers alder ved pubertetsstart i år 2020 er en smule lavere, end det danske studie fra 2009 viser.

Det vurderes p√• denne baggrund uhensigtsm√¶ssigt at indf√łre en model med en absolut nedre aldersgr√¶nse for √¶ndring af juridisk k√łn ved gennemsnitspubertetsalderen, fx 10 √•r, da det ikke kan udelukkes, at der er b√łrn under 10 √•r, der har f√•et tilbudt og underg√•r k√łnsmodificerende behandling, og som dermed ikke vil kunne f√• en √¶ndring af juridisk k√łn.

Arbejdsgruppen har i stedet afs√łgt, om der kan peges p√• sundhedsfaglige forhold, fx i relation til pubertetsudvikling mv., som kan give en indikation af en alder, hvor man med rimelighed kan konkludere, at det i praksis vil blive vurderet at v√¶re for tidligt for et barn at opstarte k√łnsmodificerende behandling, som en eventuel nedre aldersgr√¶nse for at √¶ndre juridisk k√łn vil kunne fasts√¶ttes ud fra.

Da pubertetsstart er en faktor i vurderingen af, om et barn kan tilbydes k√łnsmodificerende behandling, har det v√¶ret afs√łgt, om der kan tages udgangspunkt i en faglig definition for, hvorn√•r puberteten er indtr√•dt for tidligt. G√•r piger i pubertet, n√•r de er 8 √•r eller yngre, og drenge, n√•r de er 9 √•r eller yngre, taler man som udgangspunkt om ‘for tidlig pubertet‘. Dette skyldes bl.a., at det kan f√• fysiske f√łlger s√•som lavere sluth√łjde, hvis puberteten ikke bremses.

Da alderen for pubertetsstart er stadigt faldende, og der ikke er sat en nedre aldersgr√¶nse for k√łnsmodificerende behandling vil definitionen af for tidligt pubertet ud fra en sundhedsfaglig vurdering ikke v√¶re en hensigtsm√¶ssig indikator for at s√¶tte en nedre aldersgr√¶nse for √¶ndring af juridisk k√łn.

Arbejdsgruppen har endvidere afs√łgt, om Tanner stadie 2, der som n√¶vnt anvendes til at vurdere, om et barn eller en ung er udviklingsm√¶ssig moden til at opstarte k√łnsmodificerende behandling, ville kunne anvendes som en eventuel nedre “udviklingsm√¶ssig” gr√¶nse for, hvorn√•r et barn kan √¶ndre juridisk k√łn. Sundhedsstyrelsen har imidlertid oplyst, at en unders√łgelse af et barns pubertetsudvikling indeb√¶rer klinisk unders√łgelse af b√łrns k√łnsorganer, k√łnsbeh√•ring, udvikling af bryster mv., og at der er tale om unders√łgelser, der potentielt kan opleves som stigmatiserende og kr√¶nkende af barnet, hvilket m√•ske s√¶rligt vil g√łre sig g√¶ldende hos b√łrn med k√łnsidentitetsforhold. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det er uhensigtsm√¶ssigt og uetisk at p√•l√¶gge b√łrn og unge en s√•dan unders√łgelse for at afklare en juridisk procedure.

Flere af b√łrneorganisationerne har peget p√• en aldersgr√¶nse ved skolestart, ligesom det kan n√¶vnes, at Norge har en aldersgr√¶nse p√• 6 √•r for √¶ndring af juridisk k√łn. Der kan argumenteres for en s√•dan aldersgr√¶nse ud fra en betragtning om, at det kan v√¶re afg√łrende for transk√łnnede b√łrn, at de har mulighed for at starte i skole med det k√łn, der stemmer overens med deres k√łnsidentitet, for dermed at kunne tage hul p√• skolelivet ud fra de rette praktiske og administrative rammer. Arbejdsgruppen har derfor dr√łftet, om der kan peges p√• sundhedsfaglige forhold, der g√łr, at man med rimelighed kan konkludere, at der kan s√¶ttes en aldersgr√¶nse ved skolestart knyttet til det √•r, et barn fylder seks – for b√łrn f√łdt i efter√•ret vil man dog kunne starte i skole som fem√•rig.

P√• den ene side m√• det sundhedsfagligt antages, at det vil v√¶re yderst sj√¶ldent, at et barn under fem-seks √•r g√•r i pubertet og dermed vil kunne opstartes i k√łnsmodificerende behandling.
P√• den anden side vurderes det v√¶sentligt at forholde sig til, hvorvidt det er proportionalt at fasts√¶tte en nedre aldersgr√¶nse for at kunne √¶ndre sit juridiske k√łn, n√•r det ikke er tilf√¶ldet for k√łnsmodificerende behandling, som m√• betegnes som et mere indgribende samt potentiel irreversibelt indgreb.

I den forbindelse kan der henvises til de betragtninger, som var baggrund for, at der ikke blev fastsat en nedre aldersgr√¶nse for k√łnsmodificerende medicinsk behandling, da man indf√łrte muligheden. Dette var bl.a. de etiske aspekter ved, at b√łrn ligesom voksne kan have behov for sundhedsfaglig hj√¶lp til at underst√łtte deres k√łnsidentitet og afhj√¶lpe k√łnsligt ubehag og at dette b√łr bero p√• en individuel vurdering af den enkeltes biologiske, sociale og psykologiske udvikling.

Konkluderende finder arbejdsgruppen, at det er vanskeligt at fasts√¶tte en nedre aldersgr√¶nse for √¶ndring af juridisk k√łn. Det skyldes, at der hverken i Sundhedsstyrelsens vejledning eller ud fra et sundhedsfagligt bel√¶g kan udledes en absolut nedre aldersgr√¶nse for, hvorn√•r et barn tidligst kan p√•begynde k√łnsmodificerende behandling. Dermed vurderes det heller ikke, at der inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser kan fasts√¶ttes en nedre aldersgr√¶nse for √¶ndring af juridisk k√łn for b√łrn og unge under 18 √•r. Det er s√•ledes arbejdsgruppens vurdering, at en evt. nedre aldersgr√¶nse for √¶ndring af juridisk k√łn g√•r h√•nd i h√•nd med en evt. nedre aldersgr√¶nse for k√łnsmodificerende behandling.

[Side 112.] 4.1.11.2. Forældremyndighedsansvaret og inddragelse af barnet eller den unge
Det er for√¶ldreansvarslovens udgangspunkt, at b√łrn er under for√¶ldremyndighed indtil det fyldte 18. √•r. Det er s√•ledes for√¶ldremyndighedsindehaveren, der kan tr√¶ffe afg√łrelse om barnets personlige forhold, kvalificeret ud fra barnets interesser og behov. For√¶ldremyndighedsindehaveren har vide rammer, n√•r omsorgspligten skal udm√łntes, og dette giver et betydeligt spillerum for indehaverens egne individuelle vurderinger af, hvad der er bedst for barnet.

Udgangspunktet er s√•ledes, at for√¶ldremyndighedsindehaveren skal samtykke til √¶ndring af juridisk k√łn under 18 √•r. Det l√¶gges til grund, at s√•fremt for√¶ldrene samtykker til, at barnet f√•r en √¶ndring af juridisk k√łn, har de inddraget barnet i beslutningen og taget h√łjde for, hvad der er til barnets bedste.

Efter sundhedsloven kan en patient, der er fyldt 15 √•r, som udgangspunkt selv give informeret samtykke til behandling. Dette er bl.a. begrundet i, at unge under 18 √•r i vidt omfang, afh√¶ngig af deres udvikling og sygdommens karakter, har fuld forst√•else for behandlingssituationer. Samtykket til behandling efter sundhedsloven danner retligt grundlag for, at behandling kan ydes. Sp√łrgsm√•let om, hvorvidt behandling er relevant, og hvilken slags behandling, der tilbydes, afg√łres af sundhedspersonalet. Beslutning om behandling tages derfor ikke alene af den unge, men i forening med en sundhedsperson. Det betyder, at unge der er fyldt 15 √•r, p√• et oplyst grundlag som udgangspunkt selv kan tr√¶ffe beslutning om behandling for k√łnsidentitetsforhold uden deres for√¶ldres samtykke.

P√• den baggrund er det arbejdsgruppens vurdering, at unge over 15 √•r ogs√• selvst√¶ndigt b√łr kunne tr√¶ffe beslutning om √¶ndring af juridisk k√łn, det vil sige uden for√¶ldrenes samtykke, da den 15-√•rs aldersgr√¶nse, der anvendes i sundhedslovens ¬ß 17, dermed f√łlges. Dette skal ogs√• ses i lyset af, at en beslutning om √¶ndring af juridisk k√łn er reversibel og mindre indgribende end behandling for k√łnsidentitetsforhold.

For s√• vidt ang√•r b√łrn og unge under 15 √•r, b√łr det v√¶re et krav, at for√¶ldrene samtykker, ligesom der jf. b√łrnekonventionen b√łr tilknyttes en bestemmelse, der sikrer, at barnet i overensstemmelse med sin alder og modenhed kan give udtryk for sin holdning. Dette kan ske ved, at et barn i alderen 12-15 √•r selv skal samtykke til √¶ndring af juridisk k√łn ved en medunderskrift p√• ans√łgningen. For mindre b√łrn, der ikke ved medunderskrift p√• ans√łgningen kan samtykke til √¶ndringen, m√• barnets perspektiv anses som belyst ved, at for√¶ldrene ved samtykke til at barnet f√•r √¶ndring af juridisk k√łn, har inddraget barnet i beslutningen og taget h√łjde for, hvad der er til barnets bedste. Dette kan suppleres ved at tilknytte krav eller tilbud om alderssvarende juridisk r√•dgivning.

[Side 113.] 4.1.11.3. Mulige modeller for √¶ndring af juridisk k√łn
I det f√łlgende gennemg√•s de modeller for √¶ndring af juridisk k√łn for b√łrn og unge under 18 √•r, som arbejdsgruppen har unders√łgt.

Model 1, Vurderingsmodellen, indeb√¶rer, at der indf√łres en ret til √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r, der har f√•et tilbudt og underg√•r eller har underg√•et k√łnsmodificerende behandling, ligesom der indf√łres en dispensationsadgang til √¶ndring af juridisk k√łn for personer, som har en k√łnsidentitet, der ikke passer med deres juridiske k√łn. Dispensationsadgangen gives p√• baggrund af en given myndigheds vurdering af, om personen har en k√łnsidentitet, som ikke passer med vedkommendes juridiske k√łn.

Model 2, Erkl√¶ringsmodellen, indeb√¶rer, at der indf√łres en ret til √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r p√• baggrund af en erkl√¶ring fra barnet og/eller for√¶ldremyndighedsindehaverne om, at barnet/den unge oplever at tilh√łre det andet k√łn evt. kombineret med en alderssvarende juridisk r√•dgivende samtale, der samtidig vil kunne tr√¶de i stedet for en refleksionsperiode forud for √¶ndring af juridisk k√łn.

Arbejdsgruppen har endvidere dr√łftet, om der var grundlag for at pr√¶sentere yderligere to modeller: En behandlingsmodel og en diagnosemodel.

En behandlingsmodel, hvor der som betingelse for √¶ndring af juridisk k√łn stilles, at barnet eller den unge indg√•r i et konkret k√łnsmodificerende behandlingsforl√łb. Det er imidlertid vurderingen, at en s√•dan ordning vil kunne rejse sp√łrgsm√•l om, hvorvidt der indirekte indf√łres et krav om behandling som betingelse for at √¶ndre det juridiske k√łn. Allerede i 2014 vurderede Justitsministeriet, at det ikke kunne udelukkes, at Danmark ville blive d√łmt for overtr√¶delse af EMRK art. 8, hvis der blev indf√łrt et krav om hormonbehandling for personer over 18 √•r. Det m√• antages ogs√• at g√łre sig g√¶ldende for personer under 18 √•r.

Om en Diagnosemodel bem√¶rkes, at en s√•dan model, der beror p√• en psykiatrisk vurdering, ikke vurderes at kunne opstilles, idet k√łnslig uoverensstemmelse (transk√łnnethed) i dag ikke defineres som en psykisk sygdom. Danmark oprettede pr. 1. januar 2017 nye neutrale diagnosekoder for transseksualitet mv. og nedlagde samtidig de tidligere koder.

[Bem√¶rkning af Tina Thranesen.] Der blev ganske rigtigt oprettet nye neutrale koder, men det er ikke “diagnosekoder for transseksualitet mv.”, men kontaktkoder.
Se nærmere i: Sundhedsvæsenets Klassifikations System (SKS).

P√• den baggrund har arbejdsgruppen ikke fundet det relevant at udfolde hverken behandlings- eller diagnosemodellen yderligere, ligesom arbejdsgruppen heller ikke kan pege p√• de to modeller som mulige fremtidige ordninger for √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r.

[Side 114.] 4.1.11.3.1. Vurderingsmodellen
Arbejdsgruppen har dr√łftet en Vurderingsmodel, som tager udgangspunkt i, at b√łrn og unge, der har f√•et tilbudt og underg√•r eller har underg√•et k√łnsmodificerende behandling, skal have mulighed for at √¶ndre det juridiske k√łn, mens b√łrn og unge, som ikke har f√•et tilbudt og underg√•r eller har underg√•et behandling alene kan √¶ndre juridisk k√łn, hvis der gives dispensation hertil af en given myndighed p√• baggrund af en vurdering af, om det enkelte barn eller unge har en k√łnsidentitet, der ikke passer med det f√łdselstildelte k√łn.

For b√łrn og unge, som har f√•et tilbudt og underg√•r eller har underg√•et k√łnsmodificerende behandling, vil proceduren kunne v√¶re f√łlgende:
  1. Der indgives en ans√łgning til Social- og Indenrigsministeriet (CPR-kontoret) med en erkl√¶ring om, at barnet eller den unge oplever at tilh√łre det andet k√łn og derfor √łnsker at √¶ndre juridisk k√łn. B√•de for√¶ldremyndighedsindehaverne og barnet skal give samtykke, hvis barnet eller den unge er under 15 √•r jf. afsnit 4.1.11.2.
  2. Ans√łgningen skal vedl√¶gges en erkl√¶ring fra det multidisciplin√¶re team om, at barnet eller den unge har f√•et tilbudt og underg√•r eller har underg√•et k√łnsmodificerende behandling for et k√łnsligt ubehag ved k√łnsidentitetsforhold.
  3. Social- og Indenrigsministeriet (CPR-kontoret) tildeler herefter ans√łgeren et nyt personnummer svarende til det andet k√łn med deraf f√łlgende krav om k√łnskorrekt navn og mulighed for nyt pas.

For b√łrn og unge, der √łnsker at √¶ndre juridisk k√łn, men som ikke har f√•et tilbudt og underg√•r eller har underg√•et behandling, vil der v√¶re en dispensationsadgang, som giver mulighed for √¶ndring af juridisk k√łn p√• baggrund af en vurdering af, om barnet eller den unge har en k√łnsidentitet, der ikke passer med det f√łdselstildelte k√łn.

Proceduren vil i disse tilf√¶lde kunne v√¶re f√łlgende:
  1. Der indgives en ans√łgning til en relevant myndighed vedlagt en erkl√¶ring om, at barnet eller den unge har en k√łnsidentitet, som ikke passer med det f√łdselstildelte k√łn. B√•de for√¶ldremyndighedsindehaverne og barnet skal give samtykke, hvis barnet eller den unge er under 15 √•r jf. afsnit 4.1.11.2.
  2. Den relevante myndighed foretager p√• baggrund af et antal samtaler med barnet og eventuelt for√¶ldrene en vurdering af, hvorvidt barnet eller den unge har en k√łnsidentitet, som ikke passer med det f√łdselstildelte k√łn.
  3. Denne myndighed tr√¶ffer afg√łrelse om dispensation. Afg√łrelsen sendes herefter til Social- og Indenrigsministeriet (CPR-kontoret). S√•fremt der med afg√łrelsen gives tilladelse til dispensation, tildeles ans√łgeren et nyt personnummer svarende til det √łnskede k√łn med deraf f√łlgende krav om k√łnskorrekt navn og mulighed for nyt pas.
  4. S√•fremt der meddeles afslag p√• dispensationen, og ans√łger √łnsker at klage over afg√łrelsen, kan denne indgives til en relevant klageinstans.

Arbejdsgruppen har dr√łftet, om der kan peges p√• bestemte faggrupper fx l√¶rere/p√¶dagoger, b√łrnesagkyndige, privat praktiserende l√¶ger eller psykologer, der kan foretage en vurdering af, om et barn eller ung har en k√łnsidentitet, som ikke passer med det f√łdselstildelte k√łn. Arbejdsgruppen finder, at en vurdering af k√łnsidentitetsforhold vil kr√¶ve specialiseret viden, som ikke i dag i udgangspunktet umiddelbart kan forventes at v√¶re til stede hos de n√¶vnte faggrupper.

Arbejdsgruppen vurderer ikke, at det vil v√¶re proportionalt at uddanne og opbygge denne kompetence bredt set hos relevante faggrupper, da det m√• forventes, at der vil v√¶re tale om et meget begr√¶nset antal b√łrn, og dermed et meget begr√¶nset antal fagpersoner, som i deres arbejdsliv vil skulle foretage en s√•dan vurdering.

Det er arbejdsgruppens opfattelse, at der i dag alene er specialiseret viden om k√łnsidentitetsforhold p√• det sundhedsfaglige omr√•de, som varetager r√•dgivning, udredning og behandling specifikt relateret til k√łnsligt ubehag ved k√łnsidentitetsforhold. Som det fremg√•r af afsnit 4.1.3.3.1., afgiver det multidisciplin√¶re team allerede i dag en erkl√¶ring, hvor det vurderes, om ans√łgeren er transseksuel eller ganske m√• ligestilles hermed, n√•r b√łrn eller unge under 18 √•r √łnsker at √¶ndre fornavn til et ikke-k√łnskorrekt navn.

Sundhedsstyrelsen har imidlertid oplyst, at styrelsen stiller sig kritisk over for denne praksis, idet styrelsen ikke finder, at det er en sundhedsfaglig kompetence eller opgave at vurdere eller fastsl√• barnets eller den unges k√łnsidentitet, medmindre den k√łnslige uoverensstemmelse medf√łrer behov for sundhedsfaglig udredning og eventuel k√łnsmodificerende behandling eller anden sundhedsfaglig hj√¶lp med henblik p√• at modvirke k√łnslige ubehag.

Det sundhedsfaglige tilbud har til form√•l ved behov at yde st√łtte til barnet eller den unge og for√¶ldrene i forbindelse med udrednings- og behandlingsforl√łbet. Den sundhedsfaglige udredning er vigtig i behandlings√łjemed, fordi behandling kan modvirke mistrivsel hos den enkelte, men ogs√• fordi behandling potentielt kan have store konsekvenser og evt. bivirkninger/skadevirkninger. Samtidig vurderer Sundhedsstyrelsen, at en √¶ndring af juridisk k√łn ikke vil kunne medf√łre varige negative helbredsm√¶ssige konsekvenser for den enkelte.

Sundhedsstyrelsen har desuden p√•peget, at oplevelsen af ens k√łnsidentitet i udgangspunktet m√• antages at v√¶re individuel og subjektiv, og at der med indf√łrelsen af muligheden for at √¶ndre juridisk k√łn for voksne i 2014 efter styrelsens opfattelse skete en n√łdvendig og tiltr√¶ngt afkobling af juridiske forhold vedr. k√łnsbetegnelser fra den sundhedsfaglige udredning og behandling vedr. k√łnsidentitetsforhold.

Sundhedsstyrelsen finder samtidig, at tilstande med k√łnslig uoverensstemmelse og k√łnsligt ubehag ikke skal betragtes som hverken somatisk eller psykisk sygdom.

Sundhedsstyrelsen vurderer s√•ledes, at det ud fra en sundhedsfaglig og sundhedsetisk betragtning ikke vil tjene barnets eller den unges tarv, at √¶ndring af juridisk k√łn kobles til krav om en sundhedsfaglig udredning, som barnet eller den unge m√•ske ikke √łnsker.

Endelig bem√¶rker Sundhedsstyrelsen, at det er v√¶sentligt at tage i betragtning, at b√łrn og unge i praksis kan komme til at vente p√• en sundhedsfaglig vurdering inden en mulig √¶ndring af juridisk k√łn, da der allerede i dag kan v√¶re ventetid til udredning af k√łnsidentitetsforhold, og fordi selve udredningsforl√łbet ofte har en varighed p√• ca. seks m√•neder. Dette er uhensigtsm√¶ssigt for barnet eller den unge, ligesom der kan stilles sp√łrgsm√•lstegn ved, om det er hensigtsm√¶ssig brug af sundhedsv√¶snets h√łjtspecialiserede ressourcer p√• omr√•det.

Arbejdsgruppen vurderer p√• den baggrund, at det ikke er hensigtsm√¶ssigt at koble √łnsket om √¶ndring af juridisk k√łn til et sundhedsfagligt tilbud i de tilf√¶lde, hvor barnet eller den unge ikke har f√•et tilbudt og undg√•r eller har underg√•et k√łnsmodificerende behandling.

Samlet set betyder det, at arbejdsgruppen ikke kan pege p√• en offentlig myndighed, der har den relevante viden om k√łnsidentitetsforhold til at foretage en s√•dan specialiseret og helhedsorienteret vurdering af, om barnet eller den unge har en k√łnsidentitet, som ikke passer med det f√łdselstildelte k√łn. S√•fremt det √łnskes at indf√łre en vurderingsmodel, vil der s√•ledes skulle opbygges et nyt system til at h√•ndtere b√•de vurderingen af k√łnsidentitetsforhold og en klageinstans.

Fordele og ulemper ved vurderingsmodellen
En vurderingsmodel, der giver adgang til at √¶ndre juridisk k√łn p√• baggrund af en given myndigheds vurdering, vil kunne give myndighederne mulighed for en form for efterpr√łvelse af, om ans√łgningen er begrundet i, at personen har en k√łnsidentitet, som ikke passer med det f√łdselstildelte k√łn.

Omvendt kan en vurderingsmodel, hvor myndighederne vurderer, om barnet eller den unge m√• √¶ndre juridisk k√łn, af b√•de barnet og for√¶ldrene opfattes som formynderisk og indgribende. Modellen kan s√•ledes blive opfattet som en barriere for ud√łvelsen af for√¶ldremyndighedsansvaret og harmonerer ikke med, at det er for√¶ldrene, der skal drage omsorg for barnet og tr√¶ffe afg√łrelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov. Endelig kan der ikke umiddelbart peges p√• en egnet myndighed, ligesom en vurderingsmodel vil v√¶re omkostningstung.

Det bem√¶rkes i √łvrigt, at modellen adskiller sig fra den procedure for √¶ndring af juridisk k√łn, der i dag g√¶lder for personer over 18 √•r, og som alene er baseret p√• personens egen erkl√¶ring af oplevelsen af at tilh√łre det andet k√łn.

P√• baggrund af ovenst√•ende betragtninger vurderer arbejdsgruppen, at vurderingsmodellen ikke er hensigtsm√¶ssig i forhold til √¶ndring af juridisk k√łn under 18 √•r. Arbejdsgruppen finder, at der kan stilles sp√łrgsm√•lstegn ved, om de eventuelle konsekvenser ved, at barnet/den unge eventuelt fortryder √¶ndringen af juridisk k√łn, og √łnsker at skifte tilbage til deres oprindelige f√łdselstildelte k√łn, er proportionale med modellens indgriben i s√•vel barnet/den unges selvbestemmelse, ud√łvelsen af for√¶ldremyndighedsansvaret samt omfanget af ressourcer forbundet med modellen for s√•vel barnet/den unge og det offentlige.

[Side 116.] 4.1.11.3.2. Erklæringsmodellen
Arbejdsgruppen har tillige dr√łftet en erkl√¶ringsmodel, som svarer til den nuv√¶rende ordning, der er g√¶ldende for personer over 18 √•r. En s√•dan model vil indeb√¶re, at der til en ans√łgning om √¶ndring af juridisk k√łn alene skal vedl√¶gges en erkl√¶ring om, at ans√łgningen er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn. Udgangspunktet vil v√¶re, at der for b√łrn og unge under 15 √•r skal v√¶re samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaverne. Barnets samtykke til √¶ndring af juridisk k√łn skal tilvejebringes p√• en m√•de, der er afpasset barnets alder og modenhed jf. afsnit 4.1.11.2.

Denne model svarer i vidt omfang til ordningen i Norge, Island og Malta, hvor personer under 18 √•r, der oplever sig som transk√łnnede, kan f√• tilladelse til en √¶ndring af juridisk k√łn baseret p√• personens egen oplevelse af sin k√łnsidentitet, og ved at barnet eller den unge og for√¶ldremyndighedsindehavere indtil barnet er 15 √•r, indgiver en ans√łgning herom.

Modellen kan, som b√łrneorganisationer peger p√•, kombineres med, at barnet eller den unge forud for √¶ndring af juridisk k√łn modtager alderssvarende juridisk r√•dgivning, s√• beslutningen tr√¶ffes p√• et oplyst grundlag, og der kan ske en formaliseret inddragelse af barnet eller den unge.

R√•dgivningen kan fx best√• i, hvad √¶ndringen af juridisk k√łn indeb√¶rer og vedkommendes rettigheder som f√łlge af √¶ndringen af juridisk k√łn. Der vil ikke i r√•dgivningen skulle indg√• elementer af vurdering af barnet eller den unge, men det skal give den p√•g√¶ldende mulighed for at f√• oplysninger om proces og konsekvenser mv. R√•dgivningen kan enten v√¶re et obligatorisk led i processen og dermed evt. fungere som et alternativ til en refleksionsperiode eller som et tilbud, der kan g√łres brug af.

G√łres r√•dgivning obligatorisk, kan der i forhold til ans√łgningsprocessen stilles krav om, at den fagperson, der forest√•r r√•dgivningen, skriftligt erkl√¶rer, at den lovpligtige samtale med barnet eller den unge samt evt. for√¶ldremyndighedsindehavere er afholdt.

Proceduren for √¶ndring af juridisk k√łn vil kunne se ud som f√łlger:
  1. Der indgives en ans√łgning til Social- og Indenrigsministeriet (CPR-kontoret) med en erkl√¶ring om, at barnet eller den unge oplever at tilh√łre det andet k√łn. For b√łrn under 15 √•r skal b√•de for√¶ldremyndighedsindehaverne og barnet give samtykke jf. afsnit 4.1.11.2. Det kan overvejes at tilknytte en refleksionsperiode, jf. afsnit 4.1.12.1.
  2. Social- og Indenrigsministeriet (CPR-kontoret) tildeler evt. efter en refleksionsperiode ans√łgeren et nyt personnummer svarende til det √łnskede k√łn med deraf f√łlgende krav om k√łnskorrekt navn og mulighed for nyt pas.

Hvis der stilles krav om, at barnet eller den unge og evt. for√¶ldremyndighedsindehavere skal gennemf√łre en r√•dgivende samtale forud for √¶ndring af juridisk k√łn, vil samtalen skulle gennemf√łres i forbindelse med ans√łgningsprocessen.

Fordele og ulemper ved erklæringsmodellen
En erkl√¶ringsmodel, der giver adgang til, at personer under 18 √•r med for√¶ldresamtykke frem til barnet er 15 √•r, tager hensyn til barnet og den unges ret til selvbestemmelse, privatliv og identitet. Samtidig vil modellen respektere ud√łvelsen af for√¶ldremyndighedsansvaret, hvorefter for√¶ldrene skal drage omsorg for barnet og tr√¶ffe afg√łrelse om dets personlige forhold ud fra barnets interesse og behov.

Det bem√¶rkes, at Sundhedsstyrelsen ved overvejelser om indf√łrelse af √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r anbefaler, at en model for √¶ndring af juridisk k√łn baserer sig p√• personens egen opfattelse af k√łnsidentiteten og afkobles fra eventuel sundhedsfaglig behandling.

Erkl√¶ringsmodellen kan endvidere gennem en afkobling fra sundhedssystemet bidrage til ikke at sygeligg√łre barnet eller den unge, eller m√•ske utilsigtet skubbe barnet over mod behandling.
Stilles der krav om alderssvarende juridisk r√•dgivning som betingelse forud for √¶ndring af juridisk k√łn, sikres det s√¶rligt for de yngre b√łrn, at beslutningen tr√¶ffes p√• et oplyst grundlag, og at barnet inddrages. Det kan derudover give den r√•dgivende instans mulighed for evt. at underrette en fagligt begrundet bekymring for barnets trivsel til familiens bop√¶lskommune, s√•fremt man finder, at der er grundlag for dette.

Ved erkl√¶ringsmodellen er det ikke muligt for en myndighed at foretage en form for efterpr√łvelse af, om ans√łgningen er begrundet i, at den p√•g√¶ldende har en k√łnsidentitet, som ikke passer med det f√łdselstildelte k√łn. Da det generelt m√• antages vanskeligt at efterpr√łve, idet oplevelsen af ens k√łnsidentitet i udgangspunktet er individuel og subjektiv, og da √¶ndring af juridisk k√łn er reversibel, vurderes en evt. skadevirkning for den enkelte at v√¶re begr√¶nset.

Der kan i visse s√¶rlige tilf√¶lde v√¶re grundlag for at tilbagekalde √¶ndringen af juridisk k√łn og gentildele det oprindelige personnummer efter almindelige forvaltningsretlige regler, s√•fremt √¶ndringen af juridisk k√łn er sket p√• baggrund af en urigtig erkl√¶ring.

P√• baggrund af ovenst√•ende finder arbejdsgruppen, at erkl√¶ringsmodellen giver et afbalanceret forhold mellem p√• den ene side barnet/den unges ret til selvbestemmelse, ud√łvelsen af for√¶ldremyndighedsansvaret og ressourceforbruget for s√•vel ans√łgeren som for det offentlige, og p√• den anden side konsekvenserne ved at barnet/den unge evt. fortryder √¶ndringen af juridisk k√łn, idet dette kan omg√łres.

[Side 118.] 4.1.12. Tværgående elementer
Uanset hvilken model, der vælges, skal der tages stilling til, om der skal stilles krav om en refleksionsperiode. Desuden skal det overvejes, hvordan situationer, hvor der er uenighed mellem barnet og dets forældre eller indbyrdes mellem forældrene, håndteres.

4.1.12.1. Refleksionsperiode
Det kan overvejes at tilknytte en refleksionsperiode til muligheden for at √¶ndre juridisk k√łn for personer under 18 √•r, s√•dan som det for nuv√¶rende g√łr sig g√¶ldende for voksne. Det skal dog bem√¶rkes, at refleksionsperioden for voksne p√• 6 m√•neder er et af de forhold, der ogs√• skal tages stilling til i forbindelse med lovgennemgangen p√• LGBTI-omr√•det, herunder hvorvidt den skal fjernes jf. afsnit 4.2.

En refleksionsperiode for personer under 18 √•r kan v√¶re med til at sikre, at √łnsket om at √¶ndre juridisk k√łn er vedholdende, hvilket bl.a. kan v√¶re aktuelt for b√łrn og unge i puberteten. Omvendt kan en refleksionsperiode p√• fx 6 m√•neder opleves som en uforholdsm√¶ssig lang periode i et barns liv. Det skal ses i lyset af, at for√¶ldreorganisationen (FSTB) peger p√•, at for√¶ldrene i forvejen er et filter, der har kr√¶vet lang ventetid for barnet.

For vurderingsmodellen m√• det formodes, at der skal gennemf√łres et vist antal samtaler med barnet eller den unge, hvorfor der vil v√¶re indbygget en l√¶ngere proces. Dette taler for, at der ikke knyttes en yderligere refleksionsperiode til vurderingsmodellen.
For erklæringsmodellen kan det overvejes, om der skal være en refleksionsperiode på 3-6 måneder. Tilkobles krav om alderssvarende juridisk rådgivning kan dette hensigtsmæssigt ligge inden for en refleksionsperiode. Den rådgivende samtale kan endvidere evt. fungere som et alternativ til en refleksionsperiode.

[Side 118.] 4.1.12.2. Uoverensstemmelse mellem forældremyndighedsindehaverne
Uanset hvilken model der v√¶lges, kan der opst√• situationer, hvor for√¶ldre med f√¶lles for√¶ldremyndighed er uenige om, hvorvidt barnet skal f√• √¶ndring af juridisk k√łn.

Som beskrevet i afsnit 4.1.3.4.1. om for√¶ldreansvarsloven, kr√¶ver v√¶sentlige beslutninger vedr√łrende barnets forhold enighed mellem for√¶ldrene, hvis der er f√¶lles for√¶ldremyndighed.

En beslutning om, at barnet skal f√• √¶ndring af juridisk k√łn, m√• betragtes som en “v√¶sentlig beslutning”, der er s√• indgribende, at begge for√¶ldremyndighedsindehavere skal give deres samtykke til √¶ndringen. Dette vil i praksis betyde, at barnets √¶ndring af juridisk k√łn ikke kan gennemf√łres, hvis den ene for√¶lder ikke vil give sit samtykke til det.

Som det fremg√•r af afsnit 4.1.11.2, er det arbejdsgruppens vurdering, at unge over 15 √•r ogs√• selvst√¶ndigt b√łr kunne tr√¶ffe beslutning om √¶ndring af juridisk k√łn, det vil sige uden for√¶ldresamtykke, da den 15-√•rs aldersgr√¶nse, der anvendes i sundhedslovens ¬ß 17, dermed f√łlges.

Efter for√¶ldreansvarsloven kan der tr√¶ffes afg√łrelse om, hvorvidt den f√¶lles for√¶ldremyndighed skal forts√¶tte, eller en af for√¶ldrene skal have for√¶ldremyndigheden alene, hvis for√¶ldrene ikke er enige om ud√łvelsen af for√¶ldremyndigheden. Den f√¶lles for√¶ldremyndighed kan dog kun oph√¶ves, hvis der er holdepunkter for at antage, at for√¶ldrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Der er ikke adgang til at tr√¶ffe afg√łrelse om for√¶ldremyndighed ved uenighed om enkelttvister mellem for√¶ldrene.

Det fremg√•r dog af forarbejderne til for√¶ldreansvarsloven, at uenighed om v√¶sentlige forhold vedr√łrende barnet ikke b√łr medf√łre, at der opst√•r situationer til skade for barnet, f.eks. at barnet ikke f√•r den n√łdvendige medicinske eller psykologiske behandling, ikke kan p√•begynde et p√•kr√¶vet skole- eller uddannelsesforl√łb mv. Det fremg√•r videre, at et s√•dant konfliktniveau, som kan v√¶re materialiseret i for√¶ldrenes modsatrettede handlinger vedr√łrende v√¶sentlige forhold om barnets liv, vil kunne f√łre til, at den f√¶lles for√¶ldremyndighed m√• oph√¶ves, evt. ved en midlertidig afg√łrelse, s√• den ene for√¶lder – uden den andens samtykke – kan tr√¶ffe beslutning om den konkrete tvist.

[Side 119.] 4.1.12.3. Oversigt over mulige modeller
P√• baggrund af gennemgangen af de forskellige tv√¶rg√•ende emner og modeller, som arbejdsgruppen har dr√łftet i forhold til en stillingtagen til at give personer under 18 √•r adgang til √¶ndring af juridisk k√łn, er der nedenfor udarbejdet en oversigt, der opsamler de muligheder, der skal tages stilling til.

Tabel 7. Oversigt over mulige modeller for √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r
  Erkl√¶ringsmodel Vurderingsmodel
Aldersgrænse Ingen aldersgr√¶nse ‚Äď en evt. aldersgr√¶nse g√•r h√•nd i h√•nd med en evt. aldersgr√¶nse for k√łnsmodificerende behandling. Ingen aldersgr√¶nse – en evt. aldersgr√¶nse g√•r h√•nd i h√•nd med en evt. aldersgr√¶nse for k√łnsmodificerende behandling.
Forældre
Samtykke
0-15 år med forældresamtykke
Fra 15 år med eller uden forældresamtykke.
0-15 år med forældresamtykke
Fra 15 år med eller uden forældresamtykke.
Inddragelse af barnet 0-5 år: Belyses som udgangspunkt af forældrene og evt. gennem rådgivning.
6-12 år: Belyses som udgangspunkt af forældrene og evt. gennem rådgivning.
12-15/18 √•r: Medunderskrivelse p√• ans√łgning.
0-5 år: Belyses som udgangspunkt af forældrene og evt. gennem rådgivning.
6-12 år: Belyses som udgangspunkt af forældrene og evt. gennem rådgivning.
12-15/18 √•r: Medunderskrivelse p√• ans√łgning.
Krav
Beror p√• personens egen oplevelse af sin k√łnsidentitet. Kan kobles sammen med:
  • Krav eller tilbud om alderssvarende juridisk radgivning forud for andring af juridisk k√łn.
  • En refleksionsperiode pa fx 3-6 maneder.
  • Skriftlig ans√łgning om nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn.
  • Ved en evt. refleksionsperiode vil ans√łgningen skulle bekr√¶ftes af den p√•g√¶ldende efter periodens oph√łr.
  • P√• baggrund af erkl√¶ringen tildeles ans√łgeren nyt personnr.
  • S√•fremt krav om alderssvarende juridisk r√•dgivning, skal dette gennemf√łres og dokumenteres.
For den gruppe, der har f√•et tilbudt og underg√•r eller har underg√•et k√łnsmodificerende behandling, beror det p√• en erkl√¶ring fra sundhedsv√¶snet.
For de √łvrige beror det p√• en relevant myndigheds vurdering af, om barnet eller den unge har en k√łnsidentitet, som ikke passer med det f√łdselstildelte k√łn. Kan kobles sammen med en refleksionsperiode p√• fx 3-6 m√•neder.
I behandling Dispensation
  • Skriftlig ans√łgning med dokumentation for, at behandling er tilbudt og p√•begyndt.
  • P√• baggrund af ans√łgning og dokumentation tildeles ans√łger nyt personnr.
  • Skriftlig ans√łgning om nyt personnr. indsendes til relevant myndighed med erkl√¶ring om, at k√łnsidentitet ikke passer med det f√łdselstildelte k√łn.
  • Myndigheden tr√¶ffer afg√łrelse, om dispensation p√• baggrund af samtaler.
  • P√• baggrund af afg√łrelsen tildeles ans√łger nyt personnr.
  • Klageadgang hos relevant instans.
Fordele
  • Tager hensyn til barnets ret til selvbestemmelse, privatliv og identitet, samt til for√¶ldreansvaret.
  • Kan nemt √¶ndres, hvorfor skadesvirkningen vurderes at v√¶re begr√¶nset.
  • Ved krav om alderssvarende juridisk r√•dgivning tages beslutningen p√• et oplyst grundlag og barnet eller den unge inddrages p√• formaliseret vis.
  • Begr√¶nsede omkostninger.
  • Giver mulighed for, at en myndighed kan lave en form for efterpr√łvelse af, om ans√łgningen er begrundet i, at barnet eller den unge har en k√łnsidentitet, som ikke passer med det f√łdselstildelte k√łn.
  • Inddrager barnet eller den unge p√• formaliseret vis.
Ulemper
  • Ikke muligt for en myndighed at foretage en form for efterpr√łvelse af, om ans√łgningen er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn.
  • Kan opfattes som un√łdig formynderisk og indgribende for b√•de barnet og for√¶ldrene.
  • Kan opleves som en barriere for ud√łvelsen af for√¶ldreansvaret, idet myndigheden vil kunne afsl√• en ans√łgning.
  • Tager ikke hensyn til, at oplevelsen af k√łnsidentitet er subjektivt.
  • Vanskeligt at pege p√• den rette myndighed, der skal forest√• vurderingen og tr√¶ffe afg√łrelse.
  • Relativ omkostningstung ift. etablering af vurderings-, afg√łrelses- og klagesystem.

4.1.13. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser
4.1.13.1. Vurderingsmodellen
4.1.13.1.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Social- og Indenrigsministeriets område
En gennemf√łrelse af vurderingsmodellen kr√¶ver en √¶ndring af navneloven og CPR-loven.

En vurderingsmodel, hvorefter et barn, der er fyldt 15 √•r, kan √¶ndre juridisk k√łn uden for√¶ldresamtykke, vil desuden kunne give anledning til overvejelser om mulige konsekvenser for kravet om, at for√¶ldremyndighedsindehavere skal samtykke til barnets ans√łgning om navne√¶ndring.

Justitsministeriets område
En gennemf√łrelse af vurderingsmodellen vurderes ikke at kr√¶ve √¶ndringer af pasloven eller pasbekendtg√łrelsen, idet en √¶ndring af juridisk k√łn i CPR automatisk vil bliver overf√łrt til passet i forbindelse med udstedelse af et nyt pas.

S√•fremt der v√¶lges en vurderingsmodel, hvorefter et barn, der er fyldt 15 √•r, kan √¶ndre juridisk k√łn uden for√¶ldresamtykke, er det Justitsministeriets opfattelse, at kravet om indhentelse af samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaveren eller -indehaveren ved pasudstedelse b√łr opretholdes, idet passet udg√łr rejselegitimation, og da ingen andre personer under 18 √•r i udgangspunktet kan f√• udstedt pas uden samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaveren.

Hensynet til, at den mindre√•rige kan f√• udstedt et pas med den nye k√łnsbetegnelse, synes s√•ledes ikke at opveje hensynet til, at det som udgangspunkt altid er for√¶ldremyndighedsindehaveren/-ne, der bestemmer, om et mindre√•rigt barn skal have lov til at rejse. Endvidere bem√¶rkes, at samtykket fra for√¶ldremyndighedsindehaverne vedr√łrer selve pasudstedelsen og ikke k√łnsbetegnelsen. Det vil s√•ledes ikke – efter, at en √¶ndring af juridisk k√łn er gennemf√łrt med √¶ndring i CPR-registeret – v√¶re muligt at f√• udstedt et pas med barnets tidligere k√łnsbetegnelse.

4.1.13.1.2. Administrative konsekvenser
Social- og Indenrigsministeriets område
Det er arbejdsgruppens vurdering, at h√•ndtering af ans√łgninger om √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r p√• baggrund af vurderingsmodellen ikke vil have n√¶vnev√¶rdige administrative konsekvenser, idet det herved er forudsat, at CPR-kontoret fra den relevante myndighed, der har truffet den endelige afg√łrelse om √¶ndring af juridisk k√łn, meddeles, at personnummeret som konsekvens heraf skal √¶ndres.

En relevant myndighed
Det er ikke muligt at opg√łre de administrative konsekvenser ved etableringen af en relevant myndighed/instans, som skal f√łre et antal samtaler med barnet eller den unge med henblik p√• at vurdere, om barnet eller den unge har en k√łnsidentitet, som ikke passer med det f√łdselstildelte k√łn. Der vil endvidere v√¶re administrative konsekvenser ved oprettelse af et klageorgan, behandling af klager, partsh√łringer mv.

[Side 122.] 4.1.13.1.3. √ėkonomiske konsekvenser
Det m√• antages, at en vurderingsmodel vil indeb√¶rer v√¶sentlige √łkonomiske og administrative konsekvenser, da en s√•dan model vil medf√łre en oprettelse af en relevant myndighed/instans til at foretage vurderingen, efteruddannelse af relevante fagpersoner samt ressourceforbrug i forhold til at afholde samtaler og tr√¶ffe afg√łrelser. Endvidere vil der skulle oprettes et dertilh√łrende klagesystem med kompetence p√• omr√•det, hvilket ogs√• vil kr√¶ve ressourcer.

4.1.13.2. Erklæringsmodel
4.1.13.2.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Social- og Indenrigsministeriets område
En gennemf√łrelse af erkl√¶ringsmodellen foruds√¶tter en √¶ndring af navneloven og CPR-loven.

En erkl√¶ringsmodel, hvorefter et barn, der er fyldt 15 √•r, kan √¶ndre juridisk k√łn uden for√¶ldresamtykke, vil kunne give anledning til overvejelser om mulige konsekvenser for kravet om, at for√¶ldremyndighedsindehavere skal samtykke til barnets ans√łgning om navne√¶ndring.

Det vil desuden v√¶re relevant at overveje, om navnebekendtg√łrelsens ¬ß 12 skal √¶ndres, s√• den f√łlger principperne i erkl√¶ringsmodellen, hvor √¶ndring af juridisk k√łn afkobles sundhedsfaglig vurdering.

Justitsministeriets område
En gennemf√łrelse af erkl√¶ringsmodellen vurderes ikke at kr√¶ve √¶ndringer af pasloven eller pasbekendtg√łrelsen, idet en √¶ndring af juridisk k√łn i CPR automatisk vil bliver overf√łrt til passet i forbindelse med udstedelse af et nyt pas.

S√•fremt der v√¶lges en erkl√¶ringsmodel, hvorefter et barn, der er fyldt 15 √•r, kan √¶ndre juridisk k√łn uden for√¶ldresamtykke, er det Justitsministeriets opfattelse, at kravet om indhentelse af samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaveren eller -indehaveren ved pasudstedelse b√łr opretholdes, idet passet udg√łr rejselegitimation, og da ingen andre personer under 18 √•r i udgangspunktet kan f√• udstedt pas uden samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaveren.

Hensynet til, at den mindre√•rige kan f√• udstedt et pas med den nye k√łnsbetegnelse, synes s√•ledes ikke at opveje hensynet til, at det som udgangspunkt altid er for√¶ldremyndighedsindehaveren/-ne, der bestemmer, om et mindre√•rigt barn skal have lov til at rejse. Endvidere bem√¶rkes, at samtykket fra for√¶ldremyndighedsindehaverne vedr√łrer selve pasudstedelsen og ikke k√łnsbetegnelsen. Det vil s√•ledes ikke – efter, at en √¶ndring af juridisk k√łn er gennemf√łrt med √¶ndring i CPR-registeret – v√¶re muligt at f√• udstedt et pas med barnets tidligere k√łnsbetegnelse.

4.1.13.2.2. Administrative konsekvenser
Social- og Indenrigsministeriets område
Det er arbejdsgruppens vurdering, at h√•ndtering af ans√łgninger om √¶ndring af juridisk k√łn for personer under 18 √•r p√• baggrund af erkl√¶ringsmodellen ikke vil have n√¶vnev√¶rdige administrative konsekvenser.

[Side 123.]
4.1.13.2.3. √ėkonomiske konsekvenser
Der vurderes ikke at v√¶re v√¶sentlige √łkonomiske konsekvenser ved en erkl√¶ringsmodel for personer under 18 √•r, da det udelukkende vil medf√łre et √łget antal ans√łgningssager hos CPR-kontoret. S√•fremt der tilknyttes et krav eller tilbud om alderssvarende juridisk r√•dgivning, vil der v√¶re en mindre omkostning til fx B√łrns Vilk√•r til etablering og drift af en s√•dan ordning.

[Side 124.] 4.2. Oph√¶velse af refleksionsperiode ved juridisk k√łnsskifte over 18 √•r
4.2.1. Indledning
Det blev med virkning fra den 1. september 2014 muligt at f√• tildelt nyt personnummer for personer over 18 √•r, som oplever sig som tilh√łrende det andet k√łn – s√•kaldt juridisk k√łnsskifte. Det er en betingelse for juridisk k√łnsskifte, at ans√łgeren efter en refleksionsperiode p√• 6 m√•neder skriftligt bekr√¶fter sin ans√łgning.

Organisationer p√• LGBTI-omr√•det, herunder LGBT Danmark, LGBT Komiteen og Amnesty International, har tilkendegivet, at refleksionsperioden b√łr afskaffes, og at kravet om en refleksionsperiode opleves som en overfl√łdig og generende administrativ procedure.

Det er p√• baggrund heraf gjort til genstand for overvejelse, om kravet om en refleksionsperiode b√łr oph√¶ves.

4.2.2. Gældende ret
[…]

[Side 124.] 4.2.5. Tilkendegivelser fra interesseorganisationer m.fl.
Organisationer p√• LGBTI-omr√•det, herunder LGBT Danmark, LGBT Komiteen og Amnesty International, har tilkendegivet, at refleksionsperioden b√łr afskaffes, og at kravet om en refleksionsperiode opleves som en overfl√łdig og generende administrativ procedure.

4.2.6. Mulige tiltag/modeller, herunder fordele og ulemper
Det kan overvejes at fjerne refleksionsperioden p√• 6 m√•neder s√•ledes, at en ans√łgning om juridisk k√łnsskifte kan im√łdekommes umiddelbart.

En fjernelse af refleksionsperioden vil im√łdekomme et √łnske fra organisationerne p√• omr√•det.

En fjernelse af refleksionsperioden vil kunne betyde, at flere personer fortryder det juridiske k√łnsskifte.

Det kan oplyses, at Social- og Indenrigsministeriet under den nuv√¶rende lovgivning har gentildelt det oprindelige personnummer i 24 tilf√¶lde (vedr√łrende 22 forskellige personer), hovedsageligt som f√łlge af, at de p√•g√¶ldende personer havde fortrudt det juridiske k√łnsskifte.

Dertil kommer, at nogle ans√łgere har trukket deres ans√łgning tilbage, ligesom nogle ans√łgere har ventet l√¶ngere end 6 m√•neder, f√łr de bekr√¶ftede ans√łgningen. Endelig er der nogle sager, hvor ministeriet ikke har modtaget tilbagemelding fra ans√łgere efter refleksionsperiodens udl√łb. Der er ikke nogen selvst√¶ndig opg√łrelse over, hvor mange sager det drejer sig om, men det vurderes at v√¶re en mindre andel.

Det bem√¶rkes herudover, at det ikke er muligt at foretage en egentlig efterpr√łvelse af, om ans√łgningen vitterlig er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn. […]
[…]

En fjernelse af refleksionsperioden vil kunne betyde, at det vil kunne v√¶re mere attraktivt at ans√łge om juridisk k√łnsskifte for personer, hvis ans√łgning ikke er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn, men f.eks. et √łnske om at sl√łre sin identitet eller at skifte k√łn for sjov. Det bem√¶rkes herved, at det i realiteten ikke vil v√¶re muligt for ministeriet at foretage en efterpr√łvelse af, om ans√łgningen er begrundet i en oplevelse af at tilh√łre det andet k√łn – eller i andre motiver.

[Side 126.] 4.2.7. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser
En ophævelse af refleksionsperioden vil kræve en ændring af navneloven og CPR-loven.

Der er ikke noget i lovgivningen, der er til hinder for at fjerne refleksionsperioden, og en fjernelse af refleksionsperioden vil ikke have n√¶vnev√¶rdige administrative eller √łkonomiske konsekvenser.

[Side 127.]
4.3. k√łnsbetegnelsen X i passet
4.3.1. Indledning
[…]

4.3.2. Gældende dansk ret
[…]

[Side 128.] 4.3.3. Tilkendegivelser fra interesseorganisationer m.fl.
LGBT Danmark anbefalede den 30. august 2016, at ordningen om anvendelsen af k√łnsbetegnelsen X i passet udvides til ogs√• at omfatte unge transk√łnnede under 18 √•r.

4.3.4. Mulige tiltag/modeller, herunder fordele og ulemper
Erfaringerne med de g√¶ldende regler om anvendelse af k√łnsbetegnelsen X i passet er meget begr√¶nsede. Kommunerne oplyser generelt, at de modtager meget f√• eller ingen henvendelser om ordningen. En enkelt kommune har meddelt en enkelt tilladelse til at anvende k√łnsbetegnelsen X i passet, men er ikke bekendt med borgerens erfaringer i forbindelse med anvendelse af passet.

Det har ikke v√¶ret muligt at opg√łre, hvor mange personer, der siden de nuv√¶rende reglers ikrafttr√¶den den 1. september 2014, har f√•et udstedt pas med k√łnsbetegnelsen X. Pasproducenten har dog oplyst, at der p√• baggrund af en manuel gennemgang af anmodninger fra Rigspolitiet til pasleverand√łren i perioden juli 2018 til november 2019 er identificeret 4 pas, der er udstedt med k√łnsangivelsen X.

Desuden har Rigspolitiet – p√• baggrund af en s√łgning i Rigspolitiets journaliseringssystem – opgjort, at der i perioden 2011-2014, hvor ans√łgning om tilladelse til k√łnsbetegnelsen X skulle indgives til rigspolitichefen, har v√¶ret mellem 1 og 6 sager √•rligt om s√•danne tilladelser.

Der er efter Justitsministeriets vurdering ikke noget til hinder for, at den g√¶ldende ordning udvides til ogs√• at omfatte interk√łnnede og personer, der ikke fast identificerer sig som v√¶rende mand eller kvinde (flydende k√łnsidentitet), og/eller til at omfatte personer under 18 √•r.

Det bem√¶rkes i den forbindelse, at pasindehaverens k√łn, herunder juridiske k√łn fortsat vil kunne afl√¶ses af endetallet i personnummeret, hvilket er hensigtsm√¶ssigt i forbindelse med s√łgning i Kriminalregisteret (KR), ligesom at viden om det juridiske k√łn har betydning ved almindelig identitetskontrol.

Efter de g√¶ldende regler er det som udgangspunkt en betingelse for udstedelse af pas til mindre√•rige, at for√¶ldremyndighedsindehaveren/-ne samtykker til pasudstedelsen. Det er Justitsministeriets vurdering, at dette udgangspunkt b√łr opretholdes i alle tilf√¶lde, hvor der udstedes pas til personer under 18 √•r, idet passet udg√łr rejselegitimation, og da ingen andre personer under 18 √•r i udgangspunktet kan f√• udstedt pas uden samtykke fra for√¶ldremyndighedsindehaveren. Hensynet til, at den mindre√•rige kan f√• udstedt et pas med k√łnsbetegnelsen X, synes s√•ledes ikke at opveje hensynet til, at det som udgangspunkt altid er for√¶ldremyndighedsindehaveren/-ne, der bestemmer, om et mindre√•rigt barn skal have lov til at rejse.

[Side 129.] 4.3.5. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser
En udvidelse af ordningen med anvendelse af k√łnsbetegnelsen X i passet til at omfatte interk√łnnede og personer, der ikke fast identificerer sig som v√¶rende mand eller kvinde, og/eller til at omfatte personer under 18 √•r, vil kunne gennemf√łres ved en √¶ndring af pasbekendtg√łrelsen.
En udvidelse af anvendelsen af k√łnsbetegnelsen X vil v√¶re forbundet med visse administrative og √łkonomiske konsekvenser for myndighederne og pasproducenten.

Med hensyn til interk√łnnede fremg√•r det af befolkningsunders√łgelsen Projekt SEXUS fra 2017-2018, at 0,2 promille af befolkningen – svarende til omkring 1.200 personer – opfatter sig som interk√łnnede. Det m√• antages, at en mindre del heraf vil udnytte muligheden for at ans√łge om anvendelse af k√łnsbetegnelsen X i passet.

Det bem√¶rkes, at det ikke er muligt at opg√łre antallet af personer, der har en flydende k√łnsidentitet, dvs. ikke fast identificerer sig som v√¶rende mand eller kvinde.

En udvidelse af den g√¶ldende ordning til at omfatte personer under 18 √•r vurderes alene at ville medf√łre en meget begr√¶nset sagsm√¶ngde.

Sagstilgangen vurderes ogs√• at v√¶re beskeden, s√•fremt ordningen udvides til at omfatte alle persongrupper (interk√łnnede og personer med flydende k√łnsidentitet samt personer under 18 √•r).

En udvidelse af den g√¶ldende ordning vil kunne medf√łre √łget sagsbehandling hos kommunerne, politiet og pasproducenten. Pasproducenten kan afh√¶ngig af det konkrete ressourcetr√¶k forventes at opkr√¶ve politiet en st√łrre udgift for sagsbehandlingen end i dag.

P√• baggrund af erfaringerne med den eksisterende ordning og den forventede begr√¶nsede stigning i antallet af sager vurderes en udvidelse dog at kunne h√•ndteres inden for de eksisterende √łkonomiske rammer.

4.3.6. Konklusion
Der er efter Justitsministeriets vurdering ikke noget til hinder for, at den g√¶ldende ordning med anvendelse af k√łnsbetegnelsen X i passet udvides til ogs√• at omfatte interk√łnnede og personer, der ikke fast identificerer sig som v√¶rende mand eller kvinde (flydende k√łnsidentitet), og/eller til at omfatte personer under 18 √•r.

[Side 130.] 4.4. K√łnsneutrale personnumre
4.4.1. Indledning
Siden personnummersystemets indf√łrelse i 1968 har personnummeret indeholdt data om blandt andet k√łn.

Det er i dag ikke muligt at tildele et k√łnsneutralt personnummer.

Organisationer p√• LGBTI-omr√•det, herunder LGBT Danmark, LGBT Komiteen og Amnesty International, har tilkendegivet, at personnumre b√łr v√¶re k√łnsneutrale, s√•ledes at k√łnnet ikke fremg√•r direkte af personnummeret.

Det er p√• baggrund heraf gjort til genstand for overvejelse, om personnumre b√łr g√łres k√łnsneutrale.

4.4.2. Gældende ret
[…]

[Side 131.] 4.4.4. Tilkendegivelser fra interesseorganisationer
LGBT Danmark har anbefalet at oph√¶ve brugen af personnumre, der indeholder oplysninger om k√łn, og anf√łrte, at en oph√¶velse af brugen heraf ville betyde, at man i fremtiden ikke ville have behov for at skifte CPR-nummer, n√•r man skifter juridisk k√łn.

LGBT Komiteen og Amnesty International har ligeledes anbefalet at oph√¶ve brugen af personnumre, der indeholder oplysninger om k√łn.

[Side 132.] 4.4.5. Mulige tiltag/modeller, herunder fordele og ulemper
4.4.5.1. K√łnsneutrale personnumre
[…]

4.4.5.2. Selvst√¶ndigt k√łnsneutralt datafelt i CPR
[…]

[Side 133.] 4.4.6. Lovgivningsm√¶ssige, administrative og √łkonomiske konsekvenser
[…]

[Side 134.] 4.4.7. Konklusion
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at der vil v√¶re s√• betydelige √łkonomiske og administrative konsekvenser forbundet med en oml√¶gning af personnummersystemet til et k√łnsneutralt system, at en oml√¶gning af systemet p√• nuv√¶rende tidspunkt ikke kan anbefales.

Det nuv√¶rende personnummersystem er opbygget s√•ledes, at der for hver f√łdedato er en kapacitet p√• 4.000-6.000 personnumre indtil udl√łbet af √•r 2057, hvor det senest vil v√¶re n√łdvendigt at tilpasse systemet. Det vil efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse v√¶re hensigtsm√¶ssigt i forbindelse med de systemtilpasninger, der under alle omst√¶ndigheder skal indf√łres senest ved udl√łbet af √•r 2057, at lade overvejelser om indf√łrelse af et k√łnsneutralt personnummersystem indg√• i den forbindelse.

[Side 135.] Bilag 1. Skema til ans√łgning om juridisk k√łnsskifte for personer over 18 √•r
[…]

[Side 136.] Bilag 2. Vejledende information i forbindelse med ans√łgning om juridisk k√łnsskifte for personer over 18 √•r
[…]

[Side 139.] Bilag 3. Skema til bekr√¶ftelse af ans√łgning om juridisk k√łnsskifte for personer over 18 √•r
[…]

[Side 140.] Bilag 4. Systemm√¶ssige udfordringer i forbindelse med ans√łgning om juridisk k√łnsskifte for personer over 18 √•r

* * *
Rapporten “Gennemgang af lovgivning p√• LGBTI-omr√•det” i pdf-format hos Milj√ł- og F√łdevareministeriet.
Omtale af rapporten hos Milj√ł- og F√łdevareministeriet.