Gift med en transvestit. Af Hanne – TV-kone den 18. november 2000.

Vist 6.240 gange.
Hanne er gift med Karen. Nej – Hanne er gift med Frank.
Nej РHanne er gift b̴de med Karen og Frank!
Karen og Frank er nemlig den samme person – for Frank er transvestit.
Læs Hannes levende beskrivelse om, hvordan det er at være gift med en transvestit. Hanne har formÃ¥et at beskrive følelser og tanker sÃ¥vel som smÃ¥ episoder pÃ¥ en mÃ¥de, sÃ¥ du – om du er kvinde, mand eller transvestit – vil nikke genkendende.
Tina Thranesen.

* * *
Af Hanne – TV-kone den 18. november 2000.
Gift med en transvestit – TV-konens bekendelser
De fleste kvinder synes, trans`er og dragqueens er herlige. – Bare det ikke er deres egne mænd!!!

Hvad gør man, når man opdager, at èns mand er transvestit?

Hvilke problemer, udfordringer og spekulationer melder sig pÃ¥ det tidspunkt – og henad vejen? Hvorfor er det sÃ¥ svært indimellem? Hvorfor hænder det, at vi elsker manden, men hader hans kvindelige side? Føler vi os truet? Er vi kønsrolle-forvirrede, eller hvad er det, der sker?

Ja – JEG har ikke løsningen, men hÃ¥ber gennem denne lille fortælling af VORES historie, at afdække bare en lille smule af, hvad det er, der foregÃ¥r, nÃ¥r manden ogsÃ¥ er kvinde……..

Min mand, Frank og jeg levede et levende og særdeles aktivt og eksperimenterende sexliv i vort ægteskab. Vi skulle prøve det hele. Leve alle vore fantasier ud – i hvert fald alle dem, der kunne lade sig gøre. Og det var en del…….
PÃ¥ et tidspunkt legede vi med lidt bondage. En aften havde jeg bundet ham til sengen og ydmygelserne skulle begynde…….Bind for øjnene og alt efter kunstens regler – og sÃ¥ iførte jeg ham et par af mine strømpebukser! Jeg syntes selv, det kunne være meget sjovt at se manden med strømpebukser pÃ¥ – og begejstringen inde under……DET GJORDE LYKKE – og stor var begejstringen……….meget stor…….meget længe……..mange gange………..HVAD VAR DET?

Vi talte ikke sÃ¥ meget om “episoden” – men en dag, jeg kom uventet tidlige hjem fra arbejde, fandt jeg min mand i sengen, under dynen, med et pudsigt udtryk i øjnene. Ã…rsagen: Han lÃ¥ med mit undertøj!
Dette udløste noget af en krise – hos mig….Jeg syntes, det var noget underligt noget – var han mon bøsse eller hvad? Og jeg følte mig gÃ¥et for nær, for hvor mange gange havde han mÃ¥ske sÃ¥ haft mine trusser pÃ¥? Ok – vi har fælles-eje i ægteskabet, men alligevel…… Skulle jeg gÃ¥ min vej? Skulle jeg bede HAM gÃ¥? Det var da noget perverst noget! Men vi satte os og snakkede om det. Han fortalte, at han kunne altsÃ¥ ikke stÃ¥ for det
lækre stof, som dameundertøj var lavet af.
NÃ¥, tænkte jeg. Han har nok èt eller andet ødipus-kompleks fra barndommen. Enten havde hans mor været ond, kold og kynisk over for ham – ellers havde hun nok forkælet ham over alle grænser – beskyttet ham mod faderen osv. osv.
Nu er der bare det ved det, at mine svigerforældre er alletiders mennesker og helt “normale” – har givetvis opdraget deres 2 drenge helt normalt osv. Men jeg ville sÃ¥ gerne finde en Ã¥rsag!!! Det har jeg (vi) endnu ikke fundet – leder heller ikke efter det mere. SÃ¥dan er det bare!

SÃ¥ kom tiden, hvor jeg accepterede Franks hang til dametøj. Jeg krævede bare, at han lod mit være i fred og købte noget selv. Min undertøjsskuffe vil jeg sgu gerne ha` for mig selv. Men skulle han være dame, skulle han altsÃ¥ ogsÃ¥ se ordentlig ud. Vi købte tøj og sko, vi købte paryk, han lærte at lægge make-up og neglelak. Det var ligesom at fÃ¥ en barbie-dukke at købe tøj til og klæde pÃ¥. Vi gik sÃ¥gar ud i byen som 2 piger – og jeg dummede mig et par gange ved at rÃ¥be hans navn (altsÃ¥ Frank) højt gennem en butik. Kunne ikke forstÃ¥, han ikke reagerede! Han hed nu Karen, nÃ¥r han var omklædt. Jeg har sÃ¥gar kaldt pÃ¥ ham pÃ¥ et dametoilet pÃ¥ en tankstation, hvor vi opholdt os i hver sin “bÃ¥s” for at tisse. Det faldt ikke i god jord – slet ikke hos de andre besøgende pÃ¥ toilettet……Han elskede ogsÃ¥ at blive domineret som slave-tøs. Fint. Han blev iført stuepige-uniform, og jeg kostede rundt med ham og fik gjort rent og vasket op af en meget lykkelig stuepige. Perfekt.

En gang sad Frank i dametøj og min store søn kom uventet hjem og gik bare ind.
I forvirringen forsvandt Frank ned under køkkenbordet ved hvilket, vi sad.
Min søn spurgte: “Hvorfor sidder Frank under bordet?” Den aften mÃ¥tte vi naturligvis forklare sønnike, hvad det gik ud pÃ¥. Nu kan vi grine af det, men det var ikke sjovt lige den aften. Sønnen er for øvrigt totalt ligeglad, sÃ¥ vi behøvede ikke at have været sÃ¥ forhippede pÃ¥ at skjule det for ham. Han var 20 Ã¥r.

Med hensyn til sex-livet, var der i starten noget utroligt ophidsende ved en “dame” med en tissemand inde under nederdelen.
Men ind imellem kom der nogle problemer. Hvor var min mand blevet af? Jeg havde altså ikke giftet mig med en kvinde, og jeg var (er) ikke lesbisk. Det begyndte at irritere mig. Frank har en betydningsfuld stilling, hvor han sidder og tager store beslutninger om mange penge. Han er derfor til daglig iført klassisk herretøj med skjorte og slips osv. Men han har nylonstrømper på indeunder, fandt jeg ud af.

Pludselig var det hver dag, jeg blev konfronteret med det. Han er stort set hÃ¥rløs, alt bliver ivrigt barberet af (ogsÃ¥ hans pæne overskæg røg sig en tur). Man kan jo heller ikke have mandehÃ¥r pÃ¥ benene, hvis man skal have nylonstrømper pÃ¥. Som “kvinde” kan man heller ikke have hÃ¥r under armene osv. Selv hÃ¥ret pÃ¥ hovedet er næsten væk – det falder dog af af sig selv……..*SS*
Jeg blev SÃ… træt af det ind imellem. NÃ¥r jeg forsøgte at liste en hÃ¥nd ind under hans dyne om aftenen, fik jeg fat i et par nylonstrømpe-ben………underlig fornemmelse. Vi aftalte sÃ¥, at jeg bare skulle bede ham tage det af, hvis jeg havde lyst til sex. Det gjorde jeg sÃ¥ et par gange – men hvad med spontaniteten?
Om der ligger noget fetish i dette med de strømper, det gør der sikkert. Han føler sig tryg med dem på. Men JEG ser kun et par nylonstrømper med min mandekvinde i. Dèt tænder jeg bestemt ikke på.

Jeg har spekuleret meget pÃ¥, hvad det er, der sker. Føler jeg min kvindelighed truet? Jeg mener – hvis han er bÃ¥de mand og kvinde – hvor kommer sÃ¥ jeg ind i billedet her i foretagenet? Og JEG gider i hvert fald ikke iklæde mig nylonstrømper og silkeundertøj, nÃ¥r HAN ogsÃ¥ gør det! SÃ¥ kan det jo ikke være sÃ¥ spændende pÃ¥ mig – endskønt jeg udfylder det lidt bedre…..foroven i hvert fald. Er jeg jaloux pÃ¥ Karen?
Men det er ogsÃ¥ dobbelt-moralsk, ikke? Vi med tv-mænd har de mest probre mænd i verden. Aldrig en negl, der er for lang eller flosset. Aldrig hÃ¥rd hud under hælene og aldrig store duske under armene – og altid pinligt rene og velduftende. Derudover er de, sikkert pÃ¥ grund af deres veludviklede feminine side, smaddergode at snakke følelser med. Det kan macho-mænd ikke!
SÃ¥ vi vil godt have de gode ting ved tv`erne – men alligevel skal de være Mænd! Det er ambivalent, sÃ¥ det batter!

Det næste skridt for at komme videre er nu at følge nogle rÃ¥d fra andre tv-ægteskaber om at lave aftaler om, hvor ofte Frank skal være Mand – og hvor ofte, han sÃ¥ til gengæld mÃ¥ være gennemført kvinde – i stedet for halvt af hvert. Det er utilfredsstillende for os begge. SÃ¥ det bliver spændende. Vi elsker jo hinanden og er villige til at kæmpe for sagen. Det SKAL kunne lade sig gøre at være, som man nu èngang er. Han er jo det samme mennesker – bare med 2 forskellige sider.

Nu har vi sÃ¥ “chatten”. Dèr løb jeg ind i nogle meget søde tv‘er – og vi har igennem flere Ã¥r snakket meget sammen om emnet. Jeg har lært, at det ikke kun er MIN mand, der er “sÃ¥dan” – og sÃ¥ sandelig ogsÃ¥, at mange “TV-koner” har deres problemer med at acceptere det. MÃ¥ske kan vi pÃ¥ et tidspunkt arrangere en “TV-kone-chat”, hvor vi kan hjælpe hinanden, ligesom vores mænd hjælper hinanden. MÃ¥ske var en slags “brevkasse” en god idè – hvem vèd? MÃ¥ske skulle vi arrangere, at nÃ¥r vores tv-mænd har komsammen, kunne vi have kone-komsammen imens. Jeg er overbevist om, at vi kan hjælpe hinanden – og dermed
også vores mænd. Det MÅ ku lade sig gøre! Kom med nogle forslag!

Hanne – TV-kone.