Grilfest på Als hos Jeanette den 4. juni 2005 fortalt af Susanne.

Vist 791 gange.

Jeanette Herniksen
Jeanette Herniksen
Grillfest på Als den 4. juni 2005 hos Jeanette Henriksen.
En sk√łn blanding af transvestitter og transseksuelle havde en sk√łn sammenkomst hos Jeanette Herniksen p√• Als. Vi havde planlagt at grille og h√•bede p√• rigtigt godt vejr. Det var imidlertidig noget k√łligt, s√• vi var kun ude p√• den overd√¶kkede terrasse for at passe grillen. Men vi blev m√¶tte – ikke alene af mad, men ogs√• af snak om b√•de alvorlige og hyggelige emner. Det var en sammenkomst med et forl√łb, som f√•r √©n til at gl√¶de sig til n√¶ste sammenkomst.
Susanne Selmer har skrevet artiklen herunder.
Artiklen er krydret med billeder taget af Tina Thranesen.

* * *

Susanne Selmer.
Susanne Selmer.
Af Susanne Selmer den 5 juni 2005.
Jeg v√•gnede l√łrdag klokken kvart i fem. Om natten, alts√•. “Hvad var det nu…?” N√•h, jo, det var jo i dag, jeg skulle til eksamen. M√łdes med mine ligesindede hos Jeanette nede p√• Als. “Gu ve, hvad det er for nogen…” S√• lagde jeg mig til at sove igen.
Det er den d√©r angst. Angsten for, hvilke konsekvenser det kan f√•, hvis man offentligt tilst√•r at v√¶re anderledes. √Čn ting er at g√• rundt i kjole og h√łjh√¶lede derhjemme, men noget ganske andet er den onde lyneme at maje sig ud, s√• ens egen familie ikke vil kunne genkende mig, og s√• tr√¶de ud i “samfundet”. Men i dag skulle det alts√• v√¶re, koste hvad det ville.

Tina Thranesen.
Tina Thranesen.
Jeg har v√¶ret bevidst om mit “problem” i en eller anden grad siden jeg var 12 √•r gammel. Men der var jo et pres fra omverdenen: “Du skal vel finde en s√łd pige, blive gift og f√• b√łrn.” S√• det g√łr man. Men den g√•r bare ikke i l√¶ngden, med mindre konen og omgivelserne er p√• det rene med, at man skal leve sin kvindelige side ud. S√• efter en skilsmisse for fire √•r siden har jeg i meget af min fritid g√•et derhjemme som kvinde. Jeg har v√¶ret til √©t m√łde med ligesindede i Randers og jeg har to gange handlet i den lokale brugs som kvinde. Og der var ingen, der sagde noget!! Og s√• tror jeg, at de fleste i det omr√•de, hvor jeg bor, efterh√•nden er klar over, hvordan jeg er. Jeg er efterh√•nden ogs√• lidt ligeglad med, hvad folk sladrer om.
Jeg stod op klokken halv ni, spiste morgenmad og gik s√• i gang med forberedelserne. Barberede hoved, ben og skridt, satte h√•r (jeg har langt h√•r, der til hverdag sidder i en hestehale), pakkede senget√łj, natt√łj og skiftet√łj og alle de ting, jeg skulle have med. Jeg havde oven i k√łbet taget h√łjde for den situation, at bilen skulle br√¶kke ned, for jeg havde ikke lyst til at blive hentet af Falck i fuld krigsmaling. S√• gik jeg p√• nettet og fik lavet en k√łrselsvejledning. Og s√• kom det f√łrste klimaks: Jeg if√łrte mig en G-streng (lyser√łd!), et par supersmarte l√¶derbukser, en s√łd bluse med broderier, nylonstr√łmper og spidse h√łjh√¶lede lange st√łvler. S√• brugte jeg laaaaang tid p√• at f√• min make-up til at sidde helt rigtigt. Pludseligt var klokken 1245. M√łdetiden var sat til 1500. P√• Als!! Jeg havde nok mindst to timers k√łrsel derned, s√• jeg fik mine smykker p√•, fik smidt de sidste ting i bilen og tog af sted.

Samlet ved kaffebordet.
Samlet ved kaffebordet. Fra venstre og h√łjre runder: Jane Johansen, Susanne Selmer, Signe Kruse, Erwin Maria J√∂hnk, Jeanete Henriksen og Pia Nielsen.
Signe Kruse.
Signe Kruse.
Under hele forl√łbet om morgenen og under k√łreturen var der en lille orm, der gnavede. “Man kan vel f√• et mavetilf√¶lde som undskyldning for at vende om..” Men jeg fortsatte. “s√• for #&¬§!/?…”. Jeg havde glemt at f√• min deodorant med, og jeg lugtede som en kulminearbejder lige f√łr fyraften. Hvad g√łr en klog mand – n√•h, nej – kvinde nu? “Du m√• jo finde en diskret kiosk, eller noget i den stil”, t√¶nkte jeg. Men jeg blev ved med at udskyde det, hver gang jeg passerede noget, der kunne t√¶nkes at have en deodorant til salg. Indtil jeg kom til et supermarked, hvor pladsen foran var n√¶sten tom. Og der var heller ikke denne gang en eneste, der kiggede sk√¶vt eller sagde noget. Det var i √łvrigt sidste udkald, for der var ikke flere butikker f√łr destinationen. Hvor heldig kan man v√¶re? S√• jeg landede foran Jeanettes hus klokken 1515.

Jane Johansen.
Jane Johansen.
Erwin Maria Jöhnk.
Erwin Maria Jöhnk.
“Hej”, sagde Jeanette, da hun √•bnede d√łren med et varmt og hjerteligt smil. Hun var en ganske k√łn og s√łd pige, og der gik et √łjeblik, f√łr jeg inds√•, at hun ikke var f√łdt s√•dan. Jeg tr√•dte ind i en stue, hvor to andre piger sad i en sofa. “Dav, og velkommen”,
sagde den ene. Hun var tydeligvis den udfarende kraft i selskabet og den, jeg kendte som Tina Thranesen fra hendes hjemmeside. S√• var der Pia Nielsen, en smilende, lidt tilbageholdende pige. Hende havde jeg m√łdt i Randers for tre √•r siden. Efter ca. fem minutter faldt min puls fra 180 til n√¶sten normal. Det skyldes nok min glimrende kondition. Eller m√•ske det faktum, at der her ikke var nogen fordomme overfor noget som helst.

S√• ankom Erwin Maria J√∂hnk, Jane Johansen og Signe Kruse. Jane kendte jeg ogs√• fra Randers, og af en eller anden grund huskede jeg hende ganske udm√¶rket. Hun er en meget livlig pige med fut i. Selv siger hun, at hun er stille og tilbageholdende, men det har vi andre nu ikke m√¶rket noget til. Erwin havde jeg h√łrt om, og han er en stille, rolig og behagelig person. Signe kendte jeg ikke, men hun viste sig at v√¶re underfundig og morsom. Jeg var
kommet i godt selskab, og jeg har sj√¶ldent f√łlt mig s√• velkommen, som tilf√¶ldet var her. “Forh√•ndsaccepteret” ville v√¶re et passende udtryk.

Jeanette Henriksen.
Jeanette Henriksen.
Opl√¶gget til dette arrangement var ganske enkelt: Ankomst fra klokken 1500, grill fra 1830 – ? Der er den risiko ved den slags, at hvis man ikke kender hinanden s√• godt, kan man komme til at sidde i hvert sit hj√łrne (hvis der er hj√łrner nok) og sige ingenting. Men der var snak, sjov og ballade fra vi satte os til et veld√¶kket kaffebord til de sidste gik i seng omkring klokken tre. Og snakken gik p√• alt fra visse offentlige myndigheders mangel p√• forst√•else for vores situation til intime detaljer om privatliv og lyst til partnere. Og det er ellers ikke noget, jeg lukker ud for hvem som helst.

Vi havde selv medbragt drikkevarer og k√łd til grillen, og Jeanette fik et symbolsk bel√łb for tilbeh√łr og kaffe. At d√łmme efter kaffemaskinens snorken var bel√łbet i underkanten. S√• √łkonomisk er s√•dan et arrangement til at overse. Og da grillen kom i gang og r√łdvinen p√• bordet var det, som om vi havde kendt hinanden i mange √•r. Det var et vellykket selskab med en behagelig atmosf√¶re. Og da man kan ankomme som man er f√łdt og kl√¶de om p√• stedet er der egentligt ikke nogen undskyldning for at blive v√¶k.

Nadja Nielsen.
Nadja Nielsen.
Jeg har l√¶rt en vigtig ting: Hvis man er i godt selskab med mennesker, man kan stole p√• og f√łler sig tryg ved, glemmer man faktisk, at man er “anderledes” Hvor er det sk√łnt og befriende at kunne v√¶re sammen med andre i det t√łj man har mest lyst til og med det udtryk, man til dagligt g√•r og gemmer p√• inde bag facaden.

Tak til de √łvrige deltagere for en uforglemmelig weekend. Og en stor tak til Jeanette, som lagde hus til. Og s√• en opfordring til de, der l√¶ser det her, og som har lysten, men mangler modet: Kom ud af skabet og med til selskab. Det er trygt, hyggeligt og morsomt!

S√łndag den 5. juni 2005.
Kærlig hilsen. Susanne.