Grundloven af 5. juni 1915 med ĂŚndringer af 10. september 1920.

Vist 148 gange.
Danmark fik ny grundlov den 5. juni 1915. Grundet Første Verdenskrig trüdte den først i kraft den 21. april 1918. Danmark var neutral under verdenskrigen, og de folkevalgte ønskede ikke en valgkamp under krigen. Efter Verdenskrigen fik Danmark en del af det i 1864 tabte Slesvig tilbage. Genforeningen nødvendiggjorde en Ìndring af grundloven, som blev vedtaget den 10. september 1920. Den nye grundlov fik derefter navnet: Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1915 med Ìndringer af 10. september 1920, som gengives herunder.

DANMARKS RIGES GRUNDLOV
af 5. Juni 1915
med ĂŚndringer af 10. September 1920

DANMARKS RIGES GRUNDLOV

I

§ 1. Regeringsformen er indskrÌnket-monarkisk. Kongemagten er arvelig.
Arvefølgen er den i Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 Art. I og II fastsatte.

§ 2. Den lovgivende Magt er hos Kongen og Rigsdagen i Forening. Den udøvende
Magt er hos Kongen. Den dømmende Magt er hos Domstolene.

§ 3. Den evangelisk-lutherske Kirke er den danske Folkekirke og understøttes
som saadan af Staten.

II

§ 4. Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke vÌre Regent i andre Lande.

§ 5. Kongen skal høre til den evangelisk-lutherske Kirke.

§ 6. Kongen er myndig, naar han har fyldt sit 18de Aar. Det samme gÌlder
om de kongelige Prinser.

§ 7. Forinden Kongen tiltrÌder Regeringen, afgiver han skriftlig i Statsraadet en højtidelig Forsikring, ubrødelig at ville holde Grundloven. Af Forsikringsakten udstedes tvende ligelydende Originaler, af hvilke den ene overgives Rigsdagen for at opbevares i sammes Arkiv, den anden nedlÌgges i Rigsarkivet. Kan Kongen formedelst FravÌrelse eller af andre Grunde ikke umiddelbart ved Tronskiftet afgive denne Forsikring, føres Regeringen, indtil dette sker, af Statsraadet, medmindre anderledes ved Lov bestemmes. Har Kongen allerede som Tronfølger aflagt denne Forsikring, tiltrÌder han umiddelbart ved Tronskiftet Regeringen.

§ 8. Bestemmelser angaaende Regeringens Førelse i TilfÌlde af Kongens Umyndighed, Sygdom eller FravÌrelse fastsÌttes ved Lov. Er der ved Tronledighed ingen Tronfølger, vÌlger den forenede Rigsdag (§ 65) en Konge og fastsÌtter den fremtidige Arvefølge.

§ 9. Statens Ydelse til Kongen bestemmes for hans Regeringstid ved Lov. Ved denne fastsÌttes tillige, hvilke Slotte og andre Statsejendele der skal overlades Kongen til Brug.
Statsydelsen kan ikke behĂŚftes med GĂŚld.

§ 10. For Medlemmer af det kongelige Hus kan der bestemmes Aarpenge ved Lov. Aarpengene kan ikke uden Rigsdagens Samtykke nydes udenfor Riget.

III

§ 11. Kongen har med de i denne Grundlov fastsatte IndskrÌnkninger den højeste Myndighed over alle Rigets Anliggender og udøver den gennem sine Ministre.

§ 12. Kongen er ansvarsfri; hans Person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for Regeringens Førelse; deres Ansvarlighed bestemmes nÌrmere ved Lov.

§ 13. Kongen udnÌvner og afskediger sine Ministre. Han bestemmer deres Antal og Forretningernes Fordeling imellem dem. Kongens Underskrift under de Lovgivningen og Regeringen vedkommende Beslutninger giver disse Gyldighed, naar den er ledsaget af en eller flere Ministres Underskrift. Enhver Minister, som har underskrevet, er ansvarlig for Beslutningen.

§ 14. Ministrene kan af Kongen eller Folketinget tiltales for deres Embedsførelse. Rigsretten paakender de mod Ministrene for deres Embedsførelse anlagte Sager.

§ 15. Ministrene i Forening udgør Statsraadet, hvori Tronfølgeren, naar han er myndig, tager SÌde. Kongen fører ForsÌdet undtagen i det i § 7 ommeldte TilfÌlde og i de TilfÌlde, hvor Lovgivningsmagten i Henhold til Bestemmelsen i § 8, 1ste Punktum, maatte have tillagt Statsraadet Myndighed til at føre Regeringen.

§ 16. Alle Love og vigtige Regeringsforanstaltninger forhandles i Statsraadet. Er Kongen i enkelte TilfÌlde forhindret fra at holde Statsraad, kan han lade Sagen forhandle i et Ministerraad. Dette bestaar af samtlige Ministre under ForsÌde af den, som Kongen har udnÌvnt til Statsminister. Enhver Minister skal da afgive sit Votum til Protokollen, og Beslutning tages efter Stemmeflerhed. Statsministeren forelÌgger den over Forhandlingerne førte, af de tilstedevÌrende Ministre underskrevne Protokol for Kongen, der bestemmer, om han umiddelbart vil bifalde Ministerraadets Indstilling, eller lade sig Sagen foredrage i Statsraadet.

§ 17. Kongen besÌtter alle Embeder i samme Omfang som hidtil. Forandringer heri kan ske ved Lov. Ingen kan beskikkes til Embedsmand, som ikke har Indfødsret. Enhver Embedsmand, civil eller militÌr, afgiver en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven.
Kongen kan afskedige de af ham ansatte EmbedsmĂŚnd. Disses Pension fastsĂŚttes i Overensstemmelse med Pensionsloven.
Kongen kan forflytte EmbedsmĂŚnd uden deres Samtykke, dog saaledes at de ikke derved taber i EmbedsindtĂŚgter, og at der gives dem Valget mellem saadan Forflyttelse og Afsked med Pension efter de almindelige Regler.
Undtagelser for visse Klasser af EmbedsmÌnd, foruden den i § 71 fastsatte, bestemmes ved Lov.

§ 18. Kongen kan ikke uden Rigsdagens Samtykke erklÌre Krig eller slutte Fred, indgaa eller ophÌve Forbund eller slutte Handelstraktater eller afstaa nogen Del af Landet eller indgaa nogen Forpligtelse, som forandrer de bestaaende statsretlige Forhold.

§ 19. Kongen sammenkalder en ordentlig Rigsdag hvert Aar og tager Bestemmelse om, naar den skal sluttes. Dette kan dog ikke ske, forinden der i Henhold til § 48 er tilvejebragt lovlig Hjemmel for Skatternes OpkrÌvning og for Afholdelse af Statens Udgifter.

§ 20. Kongen kan indkalde Rigsdagen til overordentlige Samlinger, hvis Varighed beror paa hans Bestemmelse.

§ 21. Kongen kan udsÌtte den ordentlige Rigsdags Møder paa bestemt Tid, dog uden Rigsdagens Samtykke ikke lÌngere end paa 2 Maaneder og ikke mere end en Gang i Aaret indtil dens nÌste ordentlige Samling.

§ 22. Kongen kan opløse Folketinget.
Om Opløsning af Landstinget gÌlder følgende:
Naar Folketinget har vedtaget et Lovforslag og mindst tre Maaneder inden en Rigsdagssamlings Slutning oversendt det til Landstinget, men Landstinget ikke har vedtaget dette Forslag, og der heller ikke opnaas en ligelydende Vedtagelse i Tingene, efter at et FĂŚllesudvalg har afgivet Indstilling derom, og naar dernĂŚst Folketinget efter dettes Fornyelse gennem et paa Grund af Valgperiodens Udløb foretaget almindeligt Valg vedtager Forslaget uforandret paa en ordentlig Rigsdagssamling og paa ny oversender det til Landstinget indenfor den ovennĂŚvnte Tidsfrist, kan Kongen, hvis der da ikke opnaas Enighed mellem de to Ting om Forslaget, opløse Landstinget. – I øvrigt kan Landstinget kun opløses i TilfĂŚlde af Grundlovsforandring (jfr. § 94).
Opløses et af Tingene, naar Rigsdagen er samlet, skal det andet Tings Møder udsÌttes, indtil hele Rigsdagen igen trÌder sammen. Dette skal ske inden to Maaneder efter Opløsningen.

§ 23. Kongen kan for Rigsdagen lade fremsÌtte Forslag til Love og andre Beslutninger.

§ 24. Kongens Samtykke udfordres til at give en Rigsdagsbeslutning Lovskraft. Kongen befaler Lovens Kundgørelse og drager Omsorg for dens Fuldbyrdelse. Har Kongen ikke stadfÌstet et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag inden nÌste Rigsdagssamling, er det bortfaldet (jfr. dog § 94).

§ 25. I sÌrdeles paatrÌngende TilfÌlde kan Kongen, naar Rigsdagen ikke er samlet, udstede foreløbige Love, der dog ikke maa stride mod Grundloven og altid straks efter den følgende Rigsdags SammentrÌden skal forelÌgges denne, uden hvis BekrÌftelse Loven bortfalder. Foreløbige Love behandles først i Folketinget.

§ 26. Kongen kan benaade og give Amnesti. Ministrene kan han kun med Folketingets Samtykke benaade for de dem af Rigsretten idømte Straffe.

§ 27. Kongen meddeler dels umiddelbart, dels gennem vedkommende Regeringsmyndigheder saadanne Bevillinger og Undtagelser fra Lovene, som enten ifølge de før 5. Juni 1849 gÌldende Regler er i Brug, eller hvortil Hjemmel indeholdes i en siden den Tid udgiven Lov.

§ 28. Kongen har Ret til at lade slaa Mønt i Henhold til Loven.

IV

§ 29. Rigsdagen bestaar af Folketinget og Landstinget.

§ 30. Valgret til Folketinget har enhver Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt sit 25de Aar og har fast BopÌl i Landet, medmindre vedkommende:
  1. ved Dom er fundet skyldig i en i den offentlig Mening vanĂŚrende Handling uden at have faaet ĂŚresoprejsning,
  2. nyder eller har nydt Understøttelse af FattigvÌsenet, som ikke er enten eftergivet eller tilbagebetalt,
  3. er ude af Raadighed over sit Bo paa Grund af Konkurs eller Umyndiggørelse.

§ 31. Valgbar til Folketinget er enhver, som i Henhold til § 30 har Valgret til dette.

§ 32. Antallet af Folketingets Medlemmer fastsÌttes ved Valgloven, men maa ikke overstige 152.
Til Sikring af en ligelig ReprÌsentation af de forskellige Anskuelser blandt VÌlgerne bestemmer Valgloven Valgmaaden og de nÌrmere Regler for Valgrettens Udøvelse, herunder, hvorvidt Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i eller uden Forbindelse med Valg i Enkeltmandskredse.
Ved Kredsinddeling skal der foruden til Indbyggertal tages Hensyn til VĂŚlgertal og BefolkningstĂŚthed.

§ 33. Folketingets Medlemmer vÌlges paa 4 Aar. De faar et Vederlag, hvis Størrelse bestemmes ved Valgloven.

§ 34. Valgret til Landstinget har enhver FolketingsvÌlger, som har fyldt sit 35. Aar og har fast BopÌl i vedkommende Landstingskreds.

§ 35. Valgbar til Landstinget er enhver, der har Valgret til dette, naar han (hun) har fast BopÌl i vedkommende Landstingskreds.
Til Valgbarhed for de 19 landstingsvalgte Medlemmer af Landstinget, jfr. § 36, krÌves ikke fast BopÌl i nogen bestemt Landstingskreds, men kun, at de opfylder de øvrige Bestemmelser for Valgret til Landstinget.

§ 36. Antallet af Landstingets Medlemmer er maa ikke overstige 76.
10 vÌlges i København med Frederiksberg, indtil 48 i større Valgkredse, omfattende Land og KøbstÌder, 1 paa Bornholm, 1 paa FÌrøerne. 19 Medlemmer vÌlges efter Forholdstal af en Valgforsamling, bestaaende af de Personer, der den Dag, nye Valg til Landstinget udskrives (jfr. §§ 22 og 39), er Medlemmer af Tinget. NÌrmere Regler fastsÌttes ved Valgloven.
Endelig Bestemmelse om Antallet af Landstingets Medlemmer og de nĂŚrmere Regler for disses Valg fastsĂŚttes ved Valgloven.

§ 37. Landstingets Medlemmer vÌlges udenfor FÌrøerne af ValgmÌnd ved Forholdstalsvalg. Paa FÌrøerne foretages valget af en Valgforsamling bestaaende af Landstingets folkevalgte Medlemmer.
ValgmÌndene vÌlges ved Forholdstalsvalg. Valgloven fastsÌtter deres Antal og i øvrigt det nÌrmere vedrørende Valgene.

§ 38. Antallet af Landstingsmedlemmer for hver Landstingskreds udenfor København med Frederiksberg, Bornholm og FÌrøerne fastsÌttes ved Valgloven omtrentlig efter Forholdet mellem Indbyggertallet i hver enkelt Landstingskreds og i de nÌvnte Landstings kredse tilsammen.

§ 39. Landstingets Medlemmer og deres StedfortrÌdere vÌlges paa 8 Aar, dog at Halvdelen eller saa nÌr som muligt Halvdelen af de folkevalgte afgaar hvert 4. Aar. De 19 landstingsvalgte Medlemmer afgaar alle paa een Gang efter 8 Aars Forløb.
Landstingets Medlemmer faar samme Vederlag som Folketingets Medlemmer.

V

§ 40. Den ordentlige Rigsdag sammentrÌder den første Tirsdag i Oktober, dersom Kongen ikke har indkaldt den til at møde forinden.

§ 41. Regeringens SÌde er Rigsdagens Forsamlingssted. I overordentlige TilfÌlde kan Kongen sammenkalde den paa et andet Sted i Riget.

§ 42. Rigsdagen er ukrÌnkelig. Hvo der antaster dens Sikkerhed og Frihed, hvo der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende Befaling, gør sig skyldig i HøjforrÌderi.

§ 43. Hvert af Tingene er berettiget til at foreslaa og for sit Vedkommende at vedtage Love

§ 44. Hvert af Tingene kan indgive Adresser til Kongen.

§ 45. Hvert af Tingene kan nedsÌtte Kommissioner af sine Medlemmer til at undersøge almenvigtige Sager. Saadanne Kommissioner er berettigede til at fordre skriftlige eller mundtlige Oplysninger saavel af private Borgere som offentlige Myndigheder.
Tingenes Valg af Medlemmer til Kommissioner og Hverv sker efter Forholdstal; skal begge Ting reprÌsenteres, sker Valget paa den i § 49 om Valget af Statsrevisorer foreskrevne Maade.

§ 46. Ingen Skat kan paalÌgges, forandres eller ophÌves uden ved Lov, ej heller noget Mandskab udskrives, noget Statslaan optages eller nogen Staten tilhørende DomÌne afhÌndes uden ifølge Lov.

§ 47. Paa hver ordentlig Rigsdag, straks efter at samme er sat, fremlÌgges Forslag til Finansloven for det følgende Finansaar indeholdende et Overslag over Statens IndtÌgter og Udgifter.
Kan Behandlingen af Finanslovforslaget for det kommende Finansaar ikke ventes tilendebragt inden Finansaarets Begyndelse, forelÌgger Regeringen Forslag til en midlertidig Bevillingslov, hvorefter den bemyndiges til at opkrÌve de lovhjemlede Skatter og Statens øvrige IndtÌgter og til at afholde de Udgifter, der er fornødne for Statshusholdningens uforstyrrede Førelse, hvorved iagttages, at i intet TilfÌlde de enkelte ved den sidste Finanslov og de sig dertil sluttende TillÌgsbevillingslove hjemlede ordentlige Udgiftsposter overskrides, og at der til Foranstaltninger, der ligger udenfor den regelmÌssige Statsforvaltning, kun kan afholdes de Udgifter, som er nødvendige for at holde allerede paabegyndte Arbejder i Gang, og det hverken ud over de til de paagÌldende overordentlige Foranstaltninger tidligere bevilgede eller ud over de til Arbejdernes FortsÌttelse i det paagÌldende Finansaar ved Lov fastsatte eller ved tidligere Finans- eller TillÌgsbevillingslov bestemt forudsatte Beløb.
Forslag til Finanslove, TillÌgsbevillingslove og midlertidige Bevillingslove behandles først i Folketinget.

§ 48. Forinden Finansloven eller en midlertidig Bevillingslov er vedtaget af Rigsdagen, maa Skatterne ej opkrÌves. Ingen Udgift maa afholdes, som ikke har Hjemmel i den af Rigsdagen vedtagne Finanslov eller i en TillÌgsbevillingslov eller midlertidig Bevillingslov.

§ 49. Rigsdagen vĂŚlger fire lønnede Revisorer. Disse gennemgaar det aarlige Statsregnskab og paaser, at samtlige Statens IndtĂŚgter deri er opførte, og at ingen Udgift uden Hjemmel i Finansloven eller anden Bevillingslov har fundet Sted. De kan fordre sig alle fornødne Oplysninger og Aktstykker meddelte. – Det aarlige Statsregnskab – med Revisorernes BemĂŚrkninger – forelĂŚgges derefter Rigsdagen, som med Hensyn til samme tager Beslutning.
Forandringer i disse Bestemmelser kan ske ved Lov.
Naar Valg af Statsrevisorer skal finde Sted, udnĂŚvner hvert Ting 15 Medlemmer til at trĂŚde sammen i et Udvalg, der ved Forholdstalsvalg foretager Valget.

§ 50. Ingen UdlÌnding kan faa Indfødsret uden ved Lov.
Om UdlĂŚndinges Adgang til at blive Ejere af fast Ejendom her i Landet fastsĂŚttes Regler ved Lov.

§ 51. Intet Lovforslag kan endelig vedtages, forinden det 3 Gange har vÌret behandlet af Tinget.

§ 52. Naar et Lovforslag er vedtaget i det ene Ting, bliver det i den Form, hvori det er vedtaget, at forelÌgge det andet Ting; hvis det der forandres, gaar det tilbage til det første; foretages her atter Forandringer, gaar Forslaget paa ny til det andet Ting. Opnaas da ej heller Enighed, skal, naar et Ting forlanger det, hvert Ting udnÌvne et lige stort Antal Medlemmer til at trÌde sammen i et Udvalg, som afgiver BetÌnkning og gør Indstilling til Tingene. I Henhold til Udvalgets Indstilling finder da endelig Afgørelse Sted i hvert Ting for sig.

§ 53. Hvert af Tingene afgør selv Gyldigheden af sine Medlemmers Valg.

§ 54. Ethvert nyt Medlem aflÌgger en højtidelig Forsikring om at ville holde Grundloven, naar hans Valg er godkendt.

§ 55. RigsdagsmÌndene er ene bundne ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift af deres VÌlgere.
EmbedsmÌnd, som vÌlges til RigsdagsmÌnd, behøver ikke Regeringens Tilladelse til at modtage Valget.

§ 56. Saa lÌnge Rigsdagen er samlet, kan ingen Rigsdagsmand tiltales eller underkastes FÌngsling af nogen Art uden Samtykke af det Ting, hvortil han hører, medmindre han er grebet paa fersk Gerning. For sine Ytringer paa Rigsdagen kan intet af dens Medlemmer uden Tingets Samtykke drages til Ansvar udenfor samme.

§ 57. Kommer en gyldigt valgt Rigsdagsmand i et af de TilfÌlde, der udelukker fra Valgbarhed, mister han den af Valget flydende Ret.
Det bliver nÌrmere ved Lov at bestemme, i hvilke TilfÌlde en Rigsdagsmand, der befordres til et lønnet Statsembede, skal underkastes Genvalg.

§ 58. Ministrene har i Embeds Medfør Adgang til Rigsdagen og er berettigede til under Forhandlingerne at forlange Ordet, saa ofte de vil, idet de i øvrigt iagttager Forretningsordenen. Stemmeret udøver de kun, naar de tillige er RigsdagsmÌnd.

§ 59. Hvert Ting vÌlger selv sin Formand og den eller dem, der i hans Forfald skal føre ForsÌdet.

§ 60. Intet af Tingene kan tage nogen Beslutning, naar ikke over Halvdelen af dets Medlemmer er tilstede og deltager i Afstemningen.

§ 61. Enhver Rigsdagsmand kan i det Ting, hvortil han hører, med dettes Samtykke bringe ethvert offentligt Anliggende under Forhandling og derom Ìske Ministrenes Forklaring.

§ 62. Intet Andragende maa overgives noget af Tingene uden gennem et af dets Medlemmer.

§ 63. Tingenes Møder er offentlige. Dog kan Formanden eller det i Forretningsordenen bestemte Antal Medlemmer forlange, at alle Uvedkommende fjernes, hvorpaa Tinget afgør, om Sagen skal forhandles i offentligt eller hemmeligt Møde.

§ 64. Hvert af Tingene fastsÌtter de nÌrmere Bestemmelser, som vedkommer Forretningsgangen og Ordens Opretholdelse.

§ 65. Den forenede Rigsdag dannes ved SammentrÌden af Folketinget og Landstinget. Til at tage Beslutning udfordres, at over Halvdelen af hvert Tings Medlemmer er til Stede og deltager i Afstemningen. Den vÌlger selv sin Formand og fastsÌtter i øvrigt de nÌrmere Bestemmelser, der vedkommer Forretningsgangen.

VI

§ 66. Rigsretten bestaar af de ordentlige Medlemmer af Landets øverste Domstol og et tilsvarende Antal af Landstinget blandt dets egne Medlemmer paa 4 Aar valgte Dommere. Kan i et enkelt TilfĂŚlde ikke det fulde Antal af den øverste Domstols ordentlige Medlemmer deltage i Sagens Behandling og Paakendelse, fratrĂŚder et tilsvarende Antal af de af Landstinget sidst eller med det mindste Stemmetal valgte Rigsretsmedlemmer. – Retten vĂŚlger selv sin Formand af sin Midte.
Foretages nyt Valg til Landstinget, efter at der er rejst Sag for Rigsretten, beholder dog de af Tinget valgte Medlemmer deres SĂŚde i Retten for denne Sags Vedkommende.
Forandring i Bestemmelserne om Rigsretten kan ske ved Lov.

§ 67. Rigsretten paakender de af Kongen eller Folketinget mod Ministrene anlagte Sager.
For Rigsretten kan Kongen lade ogsaa Andre tiltale for Forbrydelser, som han finder sĂŚrdeles farlige for Staten, naar Folketinget giver sit Samtykke dertil.

§ 68. Den dømmende Magts Udøvelse kan kun ordnes ved Lov.

§ 69. Retsplejen bliver at adskille fra Forvaltningen efter Regler, der fastsÌttes ved Lov.

§ 70. Domstolene er berettigede til at paakende ethvert Spørgsmaal om øvrighedsmyndighedens GrÌnser. Den, der vil rejse saadant Spørgsmaal, kan dog ikke ved at bringe Sagen for Domstolene unddrage sig fra foreløbig at efterkomme øvrighedens Befaling.

§ 71. Dommerne har i deres Kald alene at rette sig efter Loven. De kan ikke afsÌttes uden ved Dom, ej heller forflyttes mod deres ønske, udenfor de TilfÌlde, hvor en Omordning af Domstolene finder Sted. Dog kan den Dommer, der har fyldt sit 65de Aar, afskediges, men uden Tab af IndtÌgter.

§ 72. Offentlighed og Mundtlighed skal saa snart og saa vidt som muligt gennemføres ved hele Retsplejen.
I Misgerningssager og i Sager, der rejser sig af politiske LovovertrÌdelser, skal NÌvninger indføres.

VII

§ 73. Folkekirkens Forfatning ordnes ved Lov.

§ 74. Borgerne har Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet lÌres eller foretages, som strider mod SÌdeligheden eller den offentlige Orden.

§ 75. Ingen er pligtig til at yde personlige Bidrag til nogen anden Gudsdyrkelse end den, som er hans egen.

§ 76. De fra Folkekirken afvigende Trossamfunds Forhold ordnes nÌrmere ved Lov.

§ 77. Ingen kan paa Grund af sin Trosbekendelse berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder, eller unddrage sig Opfyldelsen af nogen almindelig Borgerpligt.

VIII

§ 78. Enhver, der anholdes, skal inden 24 Timer stilles for en Dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sÌttes paa fri Fod, skal Dommeren ved en af Grunde ledsaget Kendelse, der afgives snarest muligt og senest inden 3 Dage, afgøre, om han skal fÌngsles, og, hvis han kan løslades mod Sikkerhed, bestemme dennes Art eller Størrelse.
Den Kendelse, som Dommeren afsiger, kan af Vedkommende straks sÌrskilt indankes for højere Ret.
Ingen kan underkastes VaretÌgtsfÌngsel for en Forseelse, som kun kan medføre Straf af Pengebod eller simpelt FÌngsel.

§ 79. Boligen er ukrÌnkelig. Husundersøgelse, BeslaglÌggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en sÌregen Undtagelse, alene ske efter en Retskendelse.

§ 80. Ejendomsretten er ukrÌnkelig. Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejendom, uden hvor Almenvellet krÌver det. Det kan kun ske ifølge Lov og mod fuldstÌndig Erstatning.
Naar et Lovforslag vedrørende Ekspropriation af Ejendom er vedtaget, kan 1/3 af Folketingets Medlemmer senest 14 Dage efter Forslagets endelige Vedtagelse krÌve, at det først indstilles til kongelig StadfÌstelse, naar nye Valg til Folketinget har fundet Sted, og Forslaget paa ny er vedtaget af den derefter sammentrÌdende Rigsdag.

§ 81. Alle IndskrÌnkninger i den fri og lige Adgang til Erhverv, som ikke er begrundede i det almene Vel, skal hÌves ved Lov.

§ 82. Den, der ikke selv kan ernÌre sig eller sine, og hvis Forsørgelse ikke paahviler nogen anden, er berettiget til HjÌlp af det Offentlige, dog mod at underkaste sig de Forpligtelser, som Lovene herom paabyder.

§ 83. De Børn, hvis ForÌldre ikke har Evne til at sørge for deres OplÌrelse, har Ret til fri Undervisning i Folkeskolen. ForÌldre eller VÌrger, der selv sørger for, at Børnene faar en Undervisning, der kan staa Maal med, hvad der almindelig krÌves i Folkeskolen, er ikke pligtige at lade Børnene undervise i Folkeskolen.

§ 84. Enhver er berettiget til paa Tryk at offentliggøre sine Tanker, dog under Ansvar for Domstolene. Censur og andre forebyggende Forholdsregler kan ingen Sinde paa ny indføres.

§ 85. Borgerne har Ret til uden foregaaende Tilladelse at danne Foreninger i ethvert lovligt øjemed. Ingen Forening kan ophÌves ved en Regeringsforanstaltning. Dog kan en Forening foreløbig forbydes, men der skal da straks anlÌgges Sag mod den til dens OphÌvelse.

§ 86. Borgerne har Ret til at samles ubevÌbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvÌre. Forsamlinger under aaben Himmel kan forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred.

§ 87. Ved Opløb maa den vÌbnede Magt, naar den ikke angribes, kun skride ind, efter at MÌngden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgÌves er opfordret til at skilles.

§ 88. Enhver vaabenfør Mand er forpligtet til med sin Person at bidrage til FÌdrelandets Forsvar efter de nÌrmere Bestemmelser, som Loven foreskriver.

§ 89. Kommunernes Ret til under Statens Tilsyn selvstÌndig at styre deres Anliggender ordnes ved Lov.

§ 90. Enhver i Lovgivningen til Adel, Titel og Rang knyttet Forret er afskaffet.

§ 91. Intet Len, Stamhus eller Fideikommisgods kan for Fremtiden oprettes; det skal ved Lov nÌrmere ordnes, hvorledes de nu bestaaende kan overgaa til fri Ejendom.

§ 92. For Krigsmagten er de i §§ 78, 85 og 86 givne Bestemmelser kun anvendelige med de IndskrÌnkninger, der følger af de militÌre Loves Forskrifter.

IX

§ 93. Under i øvrugt lige Vilkaar nyder islandske Statsborgere i Henhold til Dansk-Islandsk Forbundslov de Rettigheder, som omhandles i §§ 17, 30, 31, 34 og 35 og er knyttede til dansk Indfødsret.

X

§ 94. Forslag til Forandring i, eller TillÌg til, nÌrvÌrende Grundlov kan fremsÌttes saavel paa ordentlig som paa overordentlig Rigsdag.
Vedtages et Forslag til en ny Grundlovsbestemmelse i begge Ting, og Regeringen vil fremme Sagen, opløses Rigsdagen, og almindelige Valg foregaar baade til Folketinget og til Landstinget. Vedtages Beslutningen af den efter Valget følgende ordentlige eller overordent lige Rigsdag, bliver den inden et halvt Aars Forløb at forelÌgge FolketingsvÌlgerne til Godkendelse eller Forkastelse ved en direkte Afsteming. De nÌrmere Regler for denne Afstemning fastsÌttes ved Lov. Har et Flertal af de i Afstemningen deltagende og mindst 45 pCt. af samtlige VÌlgere afgivet deres Stemme for Rigsdagens Beslutning, og stadfÌstes denne af Kongen, er den Grundlov.

Midlertidige Bestemmelser

1.

Naar Landstinget første Gang efter Grundlovsforandringens Gennemførelse i Henhold til § 36 foretager Valg af landstingsvalgte Medlemmer, vÌlges kun 18. Det 19de Medlem vÌlges umiddelbart efter den nye Rigsdags SammentrÌden og Mandaternes Godkendelse af de i Sønderjylland boende Medlemmer af det nye Landsting.
De af Kongen tidligere udnÌvnte Medlemmer bevarer deres SÌde i Landstinget i Stedet for et tilsvarende Antal af de 19 landstingsvalgte Medlemmer efter følgende Regel:
De af Kongen udnÌvnte Medlemmer betragtes som valgte af de Grupper, hvori de har fundet Optagelse, i den RÌkkefølge, hvori deres UdnÌvnelse til Medlemmer af Landstinget er sket, og i det Omfang, som Gruppens Krav paa forholdsmÌssig Andel i de 19 Medlemmer tilsteder.

2

Forud for det første Valg til Rigsdagen, som skal finde Sted, efter at de sønderjyske Landsdeles Genforening med Danmark er fuldbyrdet, kan Landstinget opløses uden Iagttagelse af Reglerne i § 22, 2det Stykke.

3

Med Hensyn til Rettergangsmaaden ved Rigsretten gÌlder, indtil en ny Lov udkommer, Lov af 3. Marts 1852, med de Lempelser, som nÌrvÌrende Grundlovs § 66 gør fornødne.