Hadforbrydelser i 2015. Rigspolitiets årsrapport af 1. juli 2016.

Vist 276 gange.

Hadforbrydelser i 2015.
Hadforbrydelser i 2015.
Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) offentliggjorde den 1. juli 2016 sin √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2015.
Det er den f√łrste hadforbrydelsesrapport fra Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) overtog indsamling af data og udarbejdelse af hadforbrydelsesstatistik fra PET.

Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er nu selvst√¶ndigt registreret. Desv√¶rre har NFC ved udarbejdelse af rapporten ikke fulgt de anbefalinger om betegnelser, som LGBT Danmark anbefalede i sin skrivelse den 16. februar 2016 til Rigspolitiet og under det efterf√łlgende m√łde med NFC.

Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er s√•ledes i rapporten registreret under begrebet “Transvestisme” som et underpunkt under “Seksuelt orienteret“, hvor LGBT Danmark anbefalede, at registreringen skete under et selvst√¶ndigt hovedpunkt betegnet “K√łnsidentitet, k√łnsudtryk“. LGBT Danmark anbefalede endvidere, at der i stedet for betegnelsen “Seksuelt orienteret” blev anvendt “Seksuel orientering“.

Herunder gengives rapporten.

Hadforbrydelser i 2015
Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC), juni 2016

Indhold
Resumé
  1. Indledning
  2. Politiets monitering af hadforbrydelser
  3. √Örsrapportens datagrundlag
  4. Hadforbrydelser i 2015
    1. Antal
    2. Geografisk fordeling
    3. Kriminalitetstype
    4. Motiv
    5. Gerningssteder
  5. Gerningspersoner og ofre
  6. Internationale tendenser
  7. Offerunders√łgelser vedr√łrende hadforbrydelser i Danmark
  8. Aktuelle og fremtidige initiativer
  9. Litteratur

[Til indhold] Resumé
Denne rapport udg√łr Rigspolitiets √•rlige afrapportering vedr√łrende hadforbrydelser i 2015. √Örsrapportens datamateriale best√•r af sager fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS), hvori Rigspolitiet har identificeret i alt 539 sager, som efterf√łlgende er gennemg√•et enkeltvis, for at vurdere, hvor mange hadforbrydelser, der er registreret af politiet i 2015, samt hvad der karakteriserer hadforbrydelserne.

√Örsrapporten beskriver politiets monitering af hadforbrydelsesomr√•det efter, at Rigspolitiet den 2. november 2015 etablerede en egentlig moniteringsordning for at styrke registreringen af hadforbrydelser og for l√łbende at have et overblik over antallet af hadforbrydelser og deres fordeling p√• forskellige politikredse, motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politikredse m.v. Det beskrives herudover, hvordan √¶ndringer i politiets registreringspraksis og datagrundlag betyder, at opg√łrelserne over hadforbrydelser i 2015 ikke er fuldt sammenlignelige med tidligere √•rs opg√łrelser foretaget af PET. Det vil derfor f√łrst i kommende √•rsrapporter v√¶re muligt at vise udviklingen i hadforbrydelsernes omfang og karakter.

√Örsrapporten viser f√łlgende i forhold til antallet og fordelingen af hadforbrydelser i 2015:
  • P√• baggrund af en gennemgang af 539 sager er det vurderet, at politiet i 2015 registrerede 198 sager, som kunne karakteriseres som hadforbrydelser. I disse 198 sager er der (p√• tidspunktet for rapportens udarbejdelse) rejst sigtelse i 42 sager mod i alt 48 personer.
  • Der er stor forskel p√• antallet af registrerede hadforbrydelser i landets 12 politikredse. Det er ikke muligt at give en entydig forklaring p√• disse forskelle, om end det er sandsynligt, at forklaringen kan relatere sig til forskelle i politikredsenes beboersammens√¶tning, anmeldelsestilb√łjelighed eller fokus p√• registreringen af hadforbrydelser.
  • Hadforbrydelserne i 2015 fandt s√¶rligt sted indenfor kriminalitetstyperne vold, trusler, h√¶rv√¶rk/graffiti og hadefulde ytringer (straffelovens ¬ß 266 b).
  • Racistisk motiverede hadforbrydelser var den mest udbredte motivkategori i 2015 (104 sager). Herefter fulgte religi√łst motiverede hadforbrydelser (60 sager) og seksuelt orienterede hadforbrydelser (31 sager).
  • En stor del af hadforbrydelser i 2015 foregik p√• offentligt tilg√¶ngelige steder s√•som p√• √•ben gade, i butikker eller i offentlige transportmidler. Omkring hver femte hadforbrydelse i 2015 fandt sted p√• sociale medier (s√¶rligt Facebook) og omhandlede prim√¶rt hadefulde ytringer og trusler.

Samlet set viser √•rsrapporten, at politiet i 2015 har h√•ndteret en r√¶kke forskellige former for hadforbrydelser, hvilket s√•ledes bekr√¶fter, at der er borgere i samfundet, som p√• baggrund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering kan betragtes som s√¶rligt udsatte for kriminalitet. √Örsrapporten viser endvidere, at politiet fremadrettet b√łr have et s√¶rligt fokus p√• hadforbrydelser p√• sociale medier og hadforbrydelser som reaktion p√• terrorh√¶ndelser.

Med baggrund i offerunders√łgelser (Justitsministeriet 2015, COWI 2015) viser √•rsrapporten, at hadforbrydelsesomr√•det er pr√¶get af store m√łrketal, hvorfor der fortsat er behov for at styrke politiets registrering af hadforbrydelser og iv√¶rks√¶tte initiativer, der kan √łge borgernes anmeldelsestilb√łjelighed. Rigspolitiet vil fremadrettet bruge den l√łbende monitering af hadforbrydelsesomr√•det til at sikre, at alle relevante sager registreres som hadforbrydelser og vil samtidig videreudvikle efter- og videreuddanelsestilbud, som skal bidrage til at sikre et tilstr√¶kkeligt kompetenceniveau i politikredsene i forhold til identificering, h√•ndtering, forebyggelse og efterforskning af hadforbrydelser. Rigspolitiet har herudover iv√¶rksat en dialogindsats med en r√¶kke v√¶sentlige interessenter p√• omr√•det, som blandt andet har til form√•l at afd√¶kke, hvordan der kan samarbejdes om at f√• flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet.

[Til indhold] 1. Indledning
Denne rapport udg√łr Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2015. Form√•let med √•rsrapporten er at tilvejebringe viden omkring omfanget og karakteren af hadforbrydelser i Danmark samt beskrive politiets indsats p√• omr√•det. Rapporten supplerer samtidig det billede af hadforbrydelsesomr√•det, som kan udledes p√• baggrund af offerunders√łgelser (Justitsministeriet 2015, COWI 2016). √Örsrapporten vil fremadrettet blive offentliggjort √•rligt i 1. halv√•r efterf√łlgende det √•r, som den enkelte rapport omhandler.

Det er Rigspolitiets f√łrste √•rsrapport, idet Rigspolitiet primo 2015 overtog det overordnede ansvar for hadforbrydelsesomr√•det, herunder den √•rlige afrapportering p√• omr√•det, fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Denne beslutning blev truffet som led i overvejelser i Rigspolitiet om behovet for at styrke politiets indsats mod hadforbrydelser, og fordi Rigspolitiet i forvejen f√łlger kriminalitetsudviklingen s√¶rlig t√¶t p√• en r√¶kke andre kriminalitetsomr√•der.

Sager karakteriseret som hadforbrydelser indgik tidligere i PET‚Äôs RACI-ordning, der omhandlede kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund og blev afrapporteret i de s√•kaldte RACI-rapporter (Politiets Efterretningstjeneste 2015). Det overordnede ansvar for kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund er fortsat forankret i PET. Dette omfatter bl.a. kriminelle forhold beg√•et p√• baggrund af ofrets politiske baggrund, som derfor ikke indg√•r i Rigspolitiets monitering af hadforbrydelsesomr√•det og datagrundlaget for denne √•rsrapport. Som f√łlge af dette forhold samt en r√¶kke √¶ndringer i den metode, der er anvendt til at registrere og kvalitetssikre hadforbrydelser fra politiets systemer (se afsnit om datagrundlag), adskiller datagrundlaget for denne √•rsrapport sig fra den, der tidligere er lagt til grund for afrapporteringen p√• omr√•det. Det betyder, at opg√łrelsen vedr√łrende hadforbrydelser i 2015 ikke er fuldt sammenlignelig med tidligere √•rs opg√łrelser fra PET, hvorfor det f√łrst i de kommende √•rsrapporter vil v√¶re muligt at beskrive udviklingen i hadforbrydelsernes omfang og karakter.

Politiets arbejde med hadforbrydelser baserer sig p√• en strafferetlig afgr√¶nsning af hadforbrydelsesbegrebet, ud fra hvilken en hadforbrydelse er et strafbart forhold, der har baggrund i ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. En hadforbrydelse best√•r s√•ledes af to elementer: En kriminel handling samt det forhold, at der ligger et diskriminerende udv√¶lgelseselement (et s√•kaldt hadmotiv) til grund for den kriminelle handling. Hadforbrydelser ses typisk i sager vedr√łrende trusler, vold eller h√¶rv√¶rk, men et hadmotiv kan ogs√• foreligge ved andre former for strafbare forhold.

Strafbare forhold, der har baggrund i ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, kan v√¶re en overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b (vedr√łrende s√•kaldte hadefulde ytringer) eller racediskriminationsloven (Lov om forbud mod forskelsbehandling p√• grund af race mv.). Sidstn√¶vnte kan f.eks. omhandle n√¶gtelse af adgang til diskotek p√• baggrund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

Herudover kan hadforbrydelser v√¶re strafbare forhold, hvor det er relevant at anvende straffelovens ¬ß 81, nr. 6 (strafsk√¶rpelsesgrund), idet den kriminelle gerning helt eller delvist har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende [1]. Bestemmelsen knytter sig b√•de til straffelovsovertr√¶delser og s√¶rlovsovertr√¶delser (f.eks. overtr√¶delser af ordensbekendtg√łrelsen). Der kan l√¶ses mere om de n√¶vnte bestemmelser og deres anvendelsesomr√•de i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011 om hadforbrydelser, der findes p√• anklagemyndighedens hjemmeside.

Politiet har s√¶rlig fokus p√• at identificere, forebygge og efterforske hadforbrydelser. Det skyldes dels, at hadforbrydelser har en skadende effekt for det enkelte offer, dels at hadforbrydelser kan have en skadende effekt for den gruppe, offeret tilh√łrer eller opfattes at tilh√łre, da forbrydelsen sender et symbolsk signal om denne gruppes s√•rbarhed, mindrev√¶rd og manglende ret til anerkendelse. Politiets indsats mod hadforbrydelser handler s√•ledes om at skabe sikkerhed og retf√¶rdighed for borgere, der kan anses som s√¶rligt udsatte i kraft af f.eks. deres etniske, religi√łse eller seksuelle baggrund.

[Til indhold] 2. Politiets monitering af hadforbrydelser
Rigspolitiet etablerede den 2. november 2015 en moniteringsordning p√• hadforbrydelsesomr√•det for at styrke registreringen af hadforbrydelser og for l√łbende at have et overblik over antallet af hadforbrydelser og deres fordeling p√• forskellige motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politikredse m.v. Dette overblik skal fremadrettet danne grundlag for overvejelser om, hvordan den nationale forebyggelsesindsats p√• omr√•det mest hensigtsm√¶ssigt tilrettel√¶gges og udf√łres. Den l√łbende monitering af hadforbrydelsesomr√•det skal samtidig anvendes til at sikre kvalitet i politiets registrering og behandling af hadforbrydelser.

Moniteringsordningen indeb√¶rer, at hadforbrydelser registreres i politiets systemer via en r√¶kke s√łgen√łgler, som g√łr det muligt for politiet at anf√łre, at der ses et muligt hadmotiv i den p√•g√¶ldende sag. Hadforbrydelsess√łgen√łglerne p√•f√łres den enkelte sag, som samtidig kategoriseres ud fra, om det kriminelle forholds motiv har v√¶ret gerningsmandens opfattelse af ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.

S√łgen√łglen p√•f√łres typisk ved sagens oprettelse, f.eks. n√•r et offer for en hadforbrydelse indgiver en anmeldelse til politiet. S√łgen√łglen kan dog ogs√• tilknyttes sagen efterf√łlgende, hvilket f.eks. kan v√¶re relevant, hvis den videre efterforskning af sagen viser, at en forbrydelse, der i f√łrste omgang ikke har v√¶ret anset for en hadforbrydelse, viser sig at v√¶re det. P√• samme m√•de kan s√łgen√łglerne fjernes l√łbende i politiets arbejde med sagen, hvis det, man i f√łrste omgang opfattede som en hadforbrydelse, viser sig ikke at v√¶re det.

Ved hj√¶lp af hadforbrydelsess√łgen√łglerne kan der efterf√łlgende laves specifikke dataudtr√¶k for denne sagstype p√• tv√¶rs af forskellige kriminalitetstyper som f.eks. vold, trusler og h√¶rv√¶rk.

Alle anmeldelser til politiet registreres i politiets sagsstyringssystem POLSAS. Her oprettes anmeldelsen som en s√•kaldt skarp sag, hvis der er tale om, at et strafbart forhold er beg√•et, og der ikke er tvivl om gerningsindholdet. Herudover kan sagerne oprettes som h√¶ndelser eller undtagelsesvis som unders√łgelsessager, hvis der ud fra de umiddelbart foreliggende oplysninger er tvivl om, hvorvidt anmeldelsen vedr√łrer et kriminelt forhold eller tvivl omkring gerningsindholdet. B√•de skarpe sager, h√¶ndelser og unders√łgelsessager kan registreres som hadforbrydelser via s√łgen√łgler (se tabel 3).

Som det fremg√•r af figur 1, skelnes der i moniteringen mellem tre overordnede motivkategorier: Racistisk motiverede, religi√łst motiverede og seksuelt orienterede hadforbrydelser. Herudover arbejdes der med en r√¶kke underkategorier, som giver en n√¶rmere specificering af motivet.

Figur 1: Oversigt over motivkategorier
Monitering (Hadforbrydelser) Racistisk motiveret Nationalitet/etnicitet
Race/hudfare
√ėvrige racistisk motiveret
Religi√łst motiveret Kristendom
J√łdedom
Islam
Buddhisme
Hinduisme
√ėvrige trossamfund og menigheder
Seksuelt orienteret Homoseksualitet
Transvestisme
Seksualitet i √łvrigt

Kilde: Rigspolitiet.

Kategorien ‚ÄĚSeksuelt orienterede hadforbrydelser‚ÄĚ omfatter b√•de hadforbrydelser rettet mod personer med en bestemt seksualitet (f.eks. homoseksuelle) og personer med en bestemt k√łnsidentitet (f.eks. transvestitter) [2].
For at sikre, at relevante strafbare forhold efterforskes som en hadforbrydelse, er det afg√łrende, at politiet er opm√¶rksomme p√•, om der foreligger et hadmotiv i den sag, som behandles. Det er endvidere afg√łrende, at sagerne registreres korrekt bl.a. til brug for analyser af omfanget og karakteren af de hadforbrydelser, der anmeldes til politiet. Rigspolitiet har derfor som led i implementeringen af moniteringsordningen udsendt en vejledning til samtlige politikredse om, hvad der karakteriserer en hadforbrydelse, og hvordan man foretager korrekt registrering med s√łgen√łgler p√• hadforbrydelsesomr√•det.

Selvom der er etableret ensartede procedurer for registreringen af hadforbrydelser, ligger der dog fortsat en udfordring i at sikre, at alle relevante sager opdateres med s√łgen√łgler. Rigspolitiet arbejder m√•lrettet p√• at √łge datakvaliteten p√• omr√•det og har siden moniteringsordningen tr√•dte i kraft foretaget m√•nedlige gennemgange af politikredsenes registreringer af hadforbrydelsessager med henblik p√• at underst√łtte implementeringen af s√łgen√łglerne. Den l√łbende monitering skal samtidig bidrage til at f√łlge udviklingen i antallet af hadforbrydelser og til at spotte nye tendenser og udfordringer i hadforbrydelsernes karakter, som kan adresseres i samarbejde med politikredsene eller eksterne samarbejdspartnerne.

[Til indhold] 3. √Örsrapportens datagrundlag
Datamateriale
√Örsrapporten baserer sig p√• sagsoplysninger indhentet ved datatr√¶k fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Datamaterialet omfatter b√•de sager, som borgere har anmeldt til politiet samt de sager, som politiet har opstartet p√• eget initiativ. Alle datatr√¶k i politiets sagsstyringssystem er foretaget primo januar 2016. Det bem√¶rkes, at der er tale om dynamiske data forst√•et p√• den m√•de, at alle sager ikke n√łdvendigvis har v√¶ret afsluttet p√• tidspunktet for datatr√¶kket, og at der derfor kan v√¶re sket √¶ndringer efterf√łlgende. For eksempel kan efterforskningen af en given sag vise, at det, der f√łrst ans√•s som en hadforbrydelse, viste sig ikke at v√¶re det, eller omvendt, at en sag, der af politiet ikke i f√łrste omgang blev registreret som en hadforbrydelse, viser sig at v√¶re det, og derfor senere er p√•f√łrt en s√łgen√łgle.

√Örsrapporten omfatter hadforbrydelser i hele 2015, men baserer sig p√• to forskellige datagrundlag for henholdsvis perioden 1. januar 2015 ‚Äď 1. november 2015 og perioden 2. november 2015 ‚Äď 31. december 2015. Det skyldes, at muligheden for at registrere hadforbrydelser via s√łgen√łgler, der f√łrst blev indf√łrt 2. november 2015 (som del af moniteringsordningen), har givet anledning til √¶ndringer i den m√•de, hvorp√• relevante sager kan frems√łges i politiets systemer. Denne √¶ndring i politiets registreringspraksis og datagrundlaget er medvirkende til, at opg√łrelserne i dette √•rs rapport ikke er fuldt sammenlignelige med tidligere opg√łrelser p√• hadforbrydelsesomr√•det foretaget af PET.

Identificering og kvalitetssikring af hadforbrydelsessager
Der er i udarbejdelsen af √•rsrapporten anvendt to forskellige metoder til at identificere de sager i politiets systemer, som har v√¶ret relevante i arbejdet med √•rsrapporten. For det f√łrste indg√•r alle de sager, som politiet siden november 2015 har registreret med en hadforbrydelsess√łgen√łgle (jf. forrige afsnit). For det andet er der identificeret et antal sager gennem s√łgninger i det s√•kaldte ‚ÄĚresumefelt‚ÄĚ i POLSAS, som indeholder korte beskrivelser af den enkelte sags indhold og karakter.

Via hadforbrydelsess√łgen√łgler og s√łgningerne i ‚ÄĚresumefeltet‚ÄĚ er der i alt identificeret 539 sager, som har indg√•et i arbejdet med √•rsrapporten. For at kvalitetssikre datagrundlaget for rapporten har Rigspolitiet efterf√łlgende gennemg√•et hver enkelt sag for at foretage en konkret vurdering af, om sagen kan kategoriseres som en hadforbrydelse. Denne kvalitetssikring er n√łdvendig, fordi der er lavet forholdsvis brede s√łgninger i ‚ÄĚresumefeltet‚ÄĚ for at identificere hadforbrydelsessager i POLSAS, hvorfor det var forventelig, at der for et st√łrre antal af de 539 sager ikke var tale om hadforbrydelser. P√• baggrund af kvalitetssikringen er det fundet, at i alt 198 af de 539 sager kan kategoriseres som hadforbrydelser.

Vurderingen af de enkelte sager tager udgangspunkt i Rigspolitiets nationale vejledning vedr√łrende registrering af hadforbrydelser og Rigsadvokatens retningslinjer vedr√łrende hadforbrydelser (Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011), som indeholder eksempler p√• indikationer for tilstedev√¶relsen af et hadmotiv i en given sag. Hver enkelt sag er vurderet ud fra de foreliggende oplysninger i sagen, herunder den forurettedes egen beskrivelse af h√¶ndelsen, tilstedev√¶relsen af relevante mundtlige tilkendegivelser, relevante forhold omkring gerningsstedets karakter samt andre oplysninger, der kan indikere tilstedev√¶relsen eller frav√¶ret af et hadmotiv.

Tabel 1: Oversigt over datagrundlag
Tidsperiode Identificerede sager Hadforbrydelser
1. januar 2015 ‚Äď 1. november 2015 372 143
2. november 2015 ‚Äď 31. december 2015 167 55
I alt 539 198

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Som tabel 1 viser, er der registreret forholdsm√¶ssigt flere hadforbrydelser i de to sidste m√•neder af 2015 end i de 10 f√łrste m√•neder af √•ret. Selvom det ikke er muligt at give nogen entydig forklaring p√• disse forskelle, er det sandsynligt, at forskellene skal ses i lyset af etableringen af den nye moniteringsordning, da der i forbindelse hermed er udsendt en vejledning til politikredsene og afholdt informationsm√łder med alle politikredse omkring registreringen af hadforbrydelser via s√łgen√łgler. Dette √łgede fokus p√• omr√•det kan have bidraget til et √łget antal registreringer af hadforbrydelser i de efterf√łlgende m√•neder, og forskellene b√łr s√•ledes ikke n√łdvendigvis tolkes som udtryk for, at der har v√¶ret et h√łjere antal hadforbrydelser i november-december end i √•rets forudg√•ende m√•neder.

[Til indhold] 4. Hadforbrydelser i 2015
[Til indhold] 4.1 Antal
Der er i 2015 identificeret i alt 198 sager, der kan kategoriseres som hadforbrydelser. Som f√łlge af de allerede beskrevne √¶ndringer i registreringspraksis og datagrundlag er det ikke meningsfuldt at foretage sammenligninger med tidligere √•rs opg√łrelser af antallet af hadforbrydelser. Med henblik p√• at beskrive udviklingen p√• omr√•det vil fremtidige √•rsrapporter dog indeholde beskrivelser af udviklingen i det samlede antal hadforbrydelser samt hadforbrydelsernes karakter fra √•r til √•r.

[Til indhold] 4.2 Geografisk fordeling
Figur 2 viser, hvordan de 198 registrerede hadforbrydelsessager fordeler sig på landets politikredse.

Figur 2: Fordeling af hadforbrydelser på politikredse

Fordeling på politikredse.
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Det er ikke muligt at give en entydig forklaring p√• forskellene p√• tv√¶rs af de enkelte politikredse. √Čn tolkning kan v√¶re, at forskellene i registrerede hadforbrydelser er udtryk for reelle forskelle i antallet af hadforbrydelser i politikredsene. Her m√• det bl.a. antages at have betydning, at der s√¶rligt i de st√łrre og mest urbaniserede politikredse (f.eks. K√łbenhavns politikreds) generelt bor et st√łrre antal af de borgere, som er s√¶rligt udsatte i forhold til hadforbrydelser (f.eks. personer med anden etnisk baggrund end dansk). Det er samtidig sandsynligt, at en del af forklaringen p√• forskellene mellem politikredsene har baggrund i forskelle i anmeldelsestilb√łjeligheden, eller at politikredsene har haft forskelligt fokus p√• registreringen af hadforbrydelser i perioden [3].

[Til indhold] 4.3 Kriminalitetstype
Tabel 2 viser, hvordan de 198 registrerede hadforbrydelser fordeler sig på forskellige kriminalitetstyper.

Tabel 2: Hadforbrydelser i 2015 fordelt på kriminalitetstyper
Kriminalitetstype Antal sager
Vold 38
Hærværk og graffiti 31
Hadefulde ytringer (straffelovens § 266 b) 23
Trusler 13
R√łveri 3
Indbrud 1
Tyveri 1
Andre strafbare forhold [4] 7
I alt 117

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Datamaterialet indeholder 81 hadforbrydelsessager, der er registreret p√• unders√łgelsesnumre eller som h√¶ndelser, hvilket f.eks. kan h√¶nge sammen med, at der p√• tidspunktet for registrering har v√¶ret tvivl om gerningsindholdet eller hvilken straffelovsbestemmelse, sagen kunne kategoriseres under. Disse 81 sager omfatter en r√¶kke forskellige kriminalitetstyper, og er derfor opgjort s√¶rskilt i tabel 3.

Tabel 3: Hadforbrydelser i 2015 registreret som h√¶ndelser og unders√łgelser
Registrering Antal sager
Unders√łgelser 36
Hændelser 45
I alt 117

Opg√łrelsen viser, at det is√¶r er personfarlig kriminalitet som vold og trusler samt h√¶rv√¶rk og graffiti, der registreres som hadforbrydelser. Herefter f√łlger sager i kategorien hadefulde ytringer, som omfatter de sager, der kan henf√łres under straffelovens ¬ß 266 b. En stor del af disse sager vedr√łrer hadefulde ytringer og trusler fremsat p√• Facebook. Se n√¶rmere herom i afsnittet ‚ÄĚGerningssteder‚ÄĚ.

[Til indhold] 4.4 Motiv
En hadforbrydelses motiv handler om gerningsmandens opfattelse af ofrets baggrund. Det er i den forbindelse ikke afg√łrende, om ofret rent faktisk har den etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering m.v., som gerningsmanden till√¶gger personen. Det afg√łrende er gerningsmandens subjektive opfattelse af ofrets baggrund, og at denne opfattelse har v√¶ret motiverende for den kriminelle gerning. Tabel 4 viser, hvordan de 198 hadforbrydelser i 2015 fordeler sig p√• motivkategorierne i politiets monitering, hvor hovedkategorierne er 1) racistisk motiverede, 2) religi√łst motiverede og 3) seksuelt orienterede hadforbrydelser. Indenfor de tre hovedkategorier skelnes der ydermere mellem en r√¶kke underkategorier, som giver en n√¶rmere specificering af hadforbrydelsens motiv.

Tabel 4: Hadforbrydelser i 2015 fordelt på motivkategorier
Motiv Underkategori Antal sager
Racistisk motiveret Nationalitet/etnicitet 56
Race/hudfarve 46
Øvrige racistisk motiveret 2
I alt 104
Religi√łst motiveret Islam 41
J√łdedom 13
Kristendom 2
√ėvrige trossamfund og menigheder 1
Hinduisme 0
Buddhisme 0
I alt 60
Seksuelt orienteret Homoseksualitet 26
Transvestisme 5
Seksualitet i √łvrigt 0
I alt 31
Ikke muligt at specificere motiv I alt 3
Alle motivkategorier 198

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

I et mindre antal sager har det på grund af manglende oplysninger ikke været muligt at specificere hadmotivet. Sagerne er dog medtaget som hadforbrydelser på baggrund af, at enten sagsbehandler, anmelder eller forurettede har angivet, at der kan have været tale om en hadforbrydelse.

Racistisk motiverede hadforbrydelser
I alt 104 hadforbrydelser, dvs. lidt over halvdelen af de sager, som er registreret af politiet i 2015, var racistisk motiverede. Der er indenfor denne kategori tale om et bredt udsnit af de kriminalitetstyper, som er mest fremtrædende i forbindelse med hadforbrydelser generelt, hvilket vil sige vold, trusler, hærværk/graffiti og hadefulde ytringer (se tabel 2). Hadmotivet er i mange tilfælde identificeret ved, at gerningsmanden har fremsat mundtlige eller skriftlige racistiske udtalelser i forbindelse med det kriminelle forhold, f.eks. i forbindelse med et voldeligt overfald eller en trussel (se eksemplerne herunder).

Eksempler på racistisk motiverede hadforbrydelser
Vold
I september 2015 anmeldte en kvinde med somalisk baggrund, at hun p√• et gadehj√łrne var blevet antastet af en mand, som sparkede hende i ryggen, da hun passerede ham. Manden sagde i forbindelse med overfaldet: ‚ÄĚdu skal bare fise tilbage til dit land‚ÄĚ.

Trusler
Politiet modtog i januar 2015 en anmeldelse fra en kvinde med anden etnisk baggrund end dansk. Kvinden fortalte, at hun og hendes mand var i f√¶rd med at g√łre rent i deres pizzeria, da de blev antastet af to danske m√¶nd, der begyndte at tale grimt og racistisk til dem. Den ene mand tog i den forbindelse en pistol op af lommen og truede anmelderens mand med den p√• kort afstand.

Gennemgangen af sagerne indenfor denne motivkategori har vist, at det i praksis er vanskeligt at skelne mellem underkategorierne for de racistisk motiverede hadforbrydelser, dvs. afg√łre om det kriminelle forhold har haft baggrund i ofrets nationalitet/etnicitet, race/hudfarve eller √łvrige racistiske bev√¶ggrunde. Dette h√¶nger givetvis sammen med, at mange sager p√• anmeldelsestidspunktet ikke indeholder tilstr√¶kkelige oplysninger fra anmelder eller vidner til at afg√łre, hvorvidt gerningspersonens handling bunder i, at ofret f.eks. har en bestemt nationalitet eller hudfarve. Det kan skyldes, at sagerne endnu ikke har v√¶ret undergivet efterforskning, men kan i nogen tilf√¶lde ogs√• have baggrund i mangelfuld sagsregistrering. Rigspolitiet vil p√• baggrund af erfaringerne l√łbende overveje, om den kategorisering af hadforbrydelser som anvendes i moniteringsordningen, er meningsfuld og praktisk anvendelig.

Religi√łst motiverede hadforbrydelser
I alt 60 af de 198 hadforbrydelser i 2015 var religi√łst motiverede hadforbrydelser. 41 af sagerne indenfor denne kategori var rettet mod personer med muslimsk baggrund. Muslimer er s√•ledes den religi√łse gruppe, som er udsat for flest hadforbrydelser. Det bem√¶rkes i den sammenh√¶ng, at islam udg√łr den st√łrste religi√łse minoritet i Danmark, hvorfor det er forventeligt, at politiet modtager forholdsvis flere anmeldelser fra personer med muslimsk baggrund end fra personer fra mindre udbredte trosretninger. Hadforbrydelser rettet mod personer med j√łdisk baggrund tegner sig med 13 sager for det n√¶sth√łjeste antal af religi√łst motiverede hadforbrydelser.

En forholdsm√¶ssig stor andel af de religi√łst motiverede hadforbrydelser mod personer med muslimsk baggrund omhandler hadefulde ytringer og trusler p√• internettet. Herved adskiller de sig b√•de fra andre religi√łst motiverede hadforbrydelser samt fra racistisk motiverede hadforbrydelser, da disse i st√łrre udstr√¶kning vedr√łrer en r√¶kke forskellige kriminalitetstyper s√•som vold, trusler, h√¶rv√¶rk/graffiti, hadefulde ytringer mv.

Eksempler p√• religi√łst motiverede hadforbrydelser
Hadefulde ytringer
Politiet modtog i april 2015 en anmeldelse om, at en person var fremkommet med diskriminerende udtalelser rettet mod muslimer p√• dennes Facebook-profil. Personen havde blandt andet skrevet, at ‚Ä̂Ķden muslimske verden er indavlet‚ÄĚ, at ‚Ä̂Ķmuslimer er analfabeter og sinker‚ÄĚ og at muslimer er ‚Ä̂Ķv√¶sner, ikke mennesker‚ÄĚ.

Hærværk
Politiet modtog i januar 2015 en anmeldelse om, at en j√łdisk privatskole var blevet udsat for h√¶rv√¶rk, idet to ruder var blevet knust i forbindelse med, at der var kastet en genstand over hegnet til skolens omr√•de.

Seksuelt orienterede hadforbrydelser
St√łrstedelen af de i alt 31 seksuelt orienterede hadforbrydelsessager i 2015 var rettet mod homoseksuelle, men der ses ogs√• flere eksempler p√• sager, som har omhandlet hadforbrydelser mod transpersoner. Det er kendetegnende for de seksuelt orienterede sager, at hovedparten vedr√łrer voldelige overfald, r√łverier eller trusler, og at der i mange af disse sager har v√¶ret tale om, at homoseksuelle eller transpersoner er blevet antastet p√• √•ben gade af personer, som de ikke havde et forudg√•ende kendskab til.

Eksempler på seksuelt orienterede hadforbrydelser
Vold
I januar 2015 modtog politiet en anmeldelse om et voldeligt overfald. Anmelderne var to m√¶nd, som havde st√•et og krammet i en port, da to personer havde r√•bt ‚ÄĚb√łsser√łve‚ÄĚ efter dem. Gerningsm√¶ndene var derefter g√•et hen til de to personer i porten, hvor de havde tildelt den ene et slag under √łjet samt skubbet og sparket ud efter begge m√¶nd. De forurettede vidste ikke, hvem gerningspersonerne var.

Vold
I februar 2015 anmeldte to transpersoner, at de var blevet chikaneret med tilråb og skubbet på jorden af en gruppe på 5-6 unge personer. De forurettede var ude at gå en tur med deres cykler, da de passerede gruppen af unge, som henvendte sig til dem og kommenterede, at en pige ikke skulle gå med så stor en drengecykel. Den ene forurettede blev skubbet, så denne væltede ned i sin cykel.

En sammenligning med de to √łvrige motivkategorier viser, at der i de seksuelt orienterede sager ofte er flere involverede gerningspersoner end det er tilf√¶ldet i de racistisk og religi√łst motiverede hadforbrydelser. Eksempelvis er der registreret to eller flere gerningspersoner i syv ud af 10 voldssager indenfor denne kategori. Dette g√łr sig alene g√¶ldende i fem af de 22 racistisk motiverede voldssager og i ingen af de seks religi√łst motiverede voldssager. Det bem√¶rkes dog, at disse sammenligninger er baseret p√• et mindre antal sager, hvorfor det derfor ikke kan udelukkes, at de forskelle der ses, kan v√¶re udtryk for tilf√¶ldigheder.

[Til indhold] 4.5 Gerningssteder
Tabel 5 viser hadforbrydelsernes fordeling p√• forskellige typer af gerningssteder. Opg√łrelsen tager udgangspunkt i den gerningsstedsregistrering, som politiet foretager i hver enkelt sag ud fra en r√¶kke foruddefinerede gerningsstedstyper. Disse gerningsstedstyper er herefter inddelt i seks overordnede kategorier: ‚ÄĚOffentligt tilg√¶ngelige steder‚ÄĚ, ‚ÄĚRestaurant/bev√¶rtning/diskotek‚ÄĚ, ‚ÄĚPrivat bolig‚ÄĚ, ‚ÄĚArbejde/uddannelse‚ÄĚ, ‚ÄĚInternettet‚ÄĚ og ‚ÄĚ√ėvrige‚ÄĚ.

Et mindre antal sager indeholder ikke oplysninger omkring gerningsstedet, og er derfor kategoriseret som ‚ÄĚUkendt‚ÄĚ.

Tabel 5: Hadforbrydelser i 2015 fordelt på gerningssteder
Gerningssted Antal sager
Offentligt tilgængelige steder 78
Internettet 44
Arbejdsplads/uddannelsessted 26
Privat bolig 22
√ėvrige 12
Restaurant/beværtning/diskotek 8
Ukendt 8
I alt 198

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder
I alt 78 af de 198 hadforbrydelser i 2015 blev beg√•et p√• offentligt tilg√¶ngelige steder. Denne kategori omfatter 51 forhold, som er beg√•et p√• √•ben gade og 27 forhold, som er beg√•et p√• andre offentlige steder, s√•som i butikker, tankstationer eller offentlige transportmidler. Kategorien ‚ÄĚRestaurant/bev√¶rtning/diskotek‚ÄĚ kan ogs√• siges at omfatte hadforbrydelser p√• offentlige steder, men er her opgjort s√¶rskilt, fordi den i h√łj grad omfatter hadforbrydelser i nattelivet.

Eksempler på hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder
R√łveri
I juli 2015 modtog politiet en anmeldelse fra en mand, som efter bes√łg p√• en bar (som er kendt som tilh√łrssted for homoseksuelle), blev antastet af fire personer, som frar√łvede manden hans pung og samtidig tildelte ham en lussing. Gerningsm√¶ndene havde i forbindelse med r√łveriet spurgt ‚ÄĚvar du p√• b√łssebar?‚ÄĚ og ‚ÄĚer du b√łsse?‚ÄĚ.

Vold
I oktober 2015 anmeldte en mand med somalisk baggrund, at han var blev et overfaldet i forbindelse med et bes√łg p√• en tankstation. Manden fortalte, at en mand, som han ikke kendte, havde rettet henvendelse til ham udenfor butikken og bl.a. sagt ‚ÄĚdu er ikke her fra landet, skrub ud perker‚ÄĚ. Manden havde herefter sl√•et ham p√• k√¶ben, hvorefter ofret s√łgte tilflugt i butikken.

Hadforbrydelser på internettet
Internettet er med 44 af de i alt 198 sager den n√¶stst√łrste gerningsstedskategori. Politiet har i de senere √•r haft opm√¶rksomhed p√• betydningen af den teknologiske udvikling, den udbredte brug af sociale medier og den generelle stigning i it-brugere for kriminalitetsudviklingen (Rigspolitiet 2015). Det er dog f√łrste gang, at politiets √•rlige opg√łrelse vedr√łrende hadforbrydelser beskriver, hvor mange af de registrerede hadforbrydelser, der fandt sted p√• internettet, herunder p√• sociale medier.

Eksempler på hadforbrydelser på internettet
Trusler på livet
Politiet modtog i december 2015 en anmeldelse om, at der p√• en navngiven Facebook-side blev pr√¶diket had mod j√łder samt disses st√łtter. Politiet vurderede, at udtalelserne var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for j√łders og andres liv eller helbred, idet der blev truet med vold mod s√•vel j√łder som personer, der st√łtter j√łder.

Hadefulde ytringer
Politiet modtog i april 2015 en anmeldelse om, at en person i en gruppe p√• Facebook var kommet med flere hadefulde og forh√•nende udtalelser omkring muslimer. Personen havde blandt andet skrevet ‚ÄĚudryd islammuslimer fra jordens overflade ‚Äď s√• vil freden s√¶nke sig i hele verden‚ÄĚ, ‚ÄĚmuslimer er beviseligt indavlede onde parasitter‚ÄĚ og ‚ÄĚmuslimer er sgu ikke mennesker.‚ÄĚ.

Som tabel 6 viser, var det 40 af de 44 hadforbrydelser p√• internettet, der fandt sted p√• sociale medier. Heraf foregik 38 sager p√• Facebook, mens det i de resterende to sager ikke ‚Äď ud fra de foreliggende sagsoplysninger ‚Äď var muligt at identificere, hvilket socialt medie sagen relaterede sig til. I hovedparten af hadforbrydelserne p√• internettet er der tale om sager i gerningskategorierne ‚ÄĚHadefulde ytringer‚ÄĚ (straffelovens ¬ß 266 b) og ‚ÄĚTrusler‚ÄĚ.

Tabel 6: Hadforbrydelser i 2015 på internettets fordeling på medier
Medie Antal
Sociale medier 40 – heraf 38 på Facebook
Hjemmesider 3
Arbejdsplads/uddannelsessted 1
I alt 44

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Opg√łrelsen viser, at hadforbrydelser p√• sociale medier udg√łr en forholdsm√¶ssig stor andel af det samlede antal hadforbrydelser, hvilket taler for, at politiet fremadrettet har s√¶rligt fokus p√• denne problematik. Det er imidlertid Rigspolitiets vurdering, at der er et betydeligt m√łrketal p√• omr√•det, da det eksempelvis m√• antages, at der ogs√• finder hadforbrydelser sted p√• en r√¶kke andre sociale medier end Facebook (f.eks. Twitter, Snapchat m.v.). At politiets opg√łrelse ikke indeholder sager relateret til disse sociale medier kan indikere, at der er visse typer af hadforbrydelser p√• internettet, som ikke kommer til politiets kendskab.

Hadforbrydelser på arbejds- og uddannelsessteder
I alt 26 af de 198 hadforbrydelser i 2015 er foregået på ofrets arbejdsplads eller uddannelsessted.

Det bem√¶rkes, at otte af de 26 sager omhandler kriminelle forhold beg√•et af passagerer mod taxa- eller buschauff√łrer (f.eks. voldelige overfald, trusler eller hadefulde ytringer), hvor indikationer p√• et hadmotiv samtidig har v√¶ret tilstede [5].

Det bem√¶rkes i √łvrigt, at der ikke registreret seksuelt orienterede hadforbrydelsessager p√• arbejdspladser eller uddannelsessteder. Det er dog sv√¶rt at sige, hvorvidt dette b√łr tolkes som et udtryk for, at f√• homoseksuelle og transpersoner uds√¶ttes for hadforbrydelser i forbindelse med deres arbejde, eller om frav√¶ret af sager i stedet indikerer, at denne type sager sj√¶ldent anmeldes til politiet.

Eksempler p√• hadforbrydelser på arbejds- og uddannelsessteder
Hadefulde ytringer
I november 2015 modtog politiet en anmeldelse om, at en buspassager havde udtalt, at buschauff√łren ‚Ä̂Ķvar en abekat, som ikke havde noget at g√łre i Danmark‚ÄĚ samt at buschauff√łrens gud – Allah – var ‚Ä̂Ķen pikslikker‚ÄĚ. Passageren gav ligeledes udtryk for, at alle ‚ÄĚperkere‚ÄĚ skulle forlade landet, og at de kun var her for at sl√• danskerne ihjel. Udtalelserne blev fremf√łrt, mens der var ca. 20 passagerer i bussen, ligesom to polititjenestem√¶nd overh√łrte udtalelserne.

Vold
Politiet modtog i juni 2015 en anmeldelse fra en kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, som forklarede, at hun var blevet forulempet af en kunde, hun havde ekspederet i den forretning, hun arbejdede i. Kvinden havde indledningsvis ekspederet og vejledt kunden uden problemer, men herefter var kunden begyndt at stille sp√łrgsm√•l ved kvindens religion. Kvinden fortalte, at hun blandt andet fik at vide at hun ‚ÄĚskulle pisse hjem til den kloak, hvor hun kom fra‚ÄĚ, og at hun afslutningsvist blev spyttet i ansigtet, f√łr kunden forlod forretningen.

Hadforbrydelser i privat bolig
I 22 af de 198 hadforbrydelsessager er det kriminelle forhold beg√•et i eller i umiddelbar n√¶rhed af ofrets private bolig (f.eks. opgang til lejlighed). Det kendetegner sagerne i denne kategori, at der kun i f√• tilf√¶lde er tale om personfarlig kriminalitet s√•som vold og trusler. I stedet vedr√łrer mange af sagerne h√¶rv√¶rk og graffiti, eksempelvis hvor hadefulde tekster eller tegn er p√•f√łrt den forurettedes bolig.

Eksempler på hadforbrydelser i privat bolig
Hærværk, grafitti
Politiet modtog i april 2015 en anmeldelse om, at en familie med muslimsk baggrund havde f√•et spraymalet to hagekors i r√łd farve p√• deres hus, ligesom der ogs√• var tegnet to hagekors p√• familiens bil.

Vold
Politiet modtog i januar 2015 en anmeldelse fra en mand med anden etnisk baggrund end dansk. Manden fortalte, at en mand, som han ikke kendte, havde antastet ham p√• hans bop√¶l ved at sparke p√• d√łren, mens han l√• og sov. Da han √•bnede d√łren, var manden fremkommet med racistiske udtalelser og trusler, og efter noget tids diskussion havde han ligeledes sl√•et ham i ansigtet.

Hadforbrydelser p√• √łvrige steder
Kategorien ‚ÄĚ√ėvrige steder‚ÄĚ omfatter prim√¶rt religi√łse institutioner (f.eks. mosk√©er og kirker), gravpladser (f.eks. kirkeg√•rde) og andre institutioner (f.eks. asylcentre). For begge typer gerningssteders vedkommende er der hovedsageligt tale om h√¶rv√¶rkssager.

[Til indhold] 5. Gerningspersoner og ofre
Dette afsnit baserer sig p√• personoplysninger fra de 198 hadforbrydelsessager fra 2015. Hver enkelt sag indeholder alene oplysninger omkring de involverede personers k√łn, nationalitet, alder og bop√¶l, hvorfor det p√• baggrund af datamaterialet kun er muligt at tegne et groft billede af, hvad der karakteriserer hadforbrydelsernes ofre og gerningspersoner [6]. Det bem√¶rkes samtidig, at der grundet det lave antal sager er en vis usikkerhed forbundet med opg√łrelserne, som derfor ikke n√łdvendigvis giver et repr√¶sentativt billede af gerningspersoner og ofre i forhold til hadforbrydelser.

Gerningspersoner
Ud af de 198 hadforbrydelsessager for 2015 er der rejst sigtelse i 42 sager. Der er rejst sigtelse mod 48 personer [7], idet der i tre sager er rejst sigtelse mod mere end √©n person. I 16 af de 42 sager er der tale om sigtelser indenfor kategorien ‚ÄĚVold‚ÄĚ, som ogs√• er den kriminalitetstype, der generelt er flest hadforbrydelsessager indenfor (se tabel 2). Hern√¶st er det kategorierne ‚ÄĚHadefulde ytringer‚ÄĚ og ‚ÄĚTrusler‚ÄĚ, der med henholdsvis 10 og syv sigtelser tegner sig for flest sigtelser.

Det bem√¶rkes, at der i 2015 ikke er sigtet personer i sager vedr√łrende h√¶rv√¶rk og graffiti p√• trods af, at der anmeldes mange hadforbrydelser indenfor denne kriminalitetstype. Forklaringen herp√• er angiveligt, at ofret i langt hovedparten af disse sager ikke konfronteres med gerningspersonen, hvorfor det kan v√¶re vanskeligt for politiet at identificere gerningspersoner.

Ud af de 48 sigtede personer var 42 m√¶nd og seks kvinder. 42 af de sigtede personer havde dansk statsborgerskab, mens de resterende seks sigtede fordelte sig p√• andre nationaliteter. Alderen p√• de sigtede/mist√¶nkte sp√¶nder vidt, da den yngste mist√¶nkte var 12 √•r, og den √¶ldste sigtede var 76 √•r. Gennemsnitsalderen p√• de sigtede/mist√¶nkte ligger dog p√• 38 √•r, hvilket er h√łjere end gennemsnitsalderen for f.eks. voldsforbrydelser generelt. Her skal der dog tages forbehold for, at tallene baserer sig p√• et forholdsvis lille antal personer.

Ofre
Opg√łrelserne over ofre for hadforbrydelser er baseret p√• personoplysninger fra 109 personer, der er kategoriseret som forurettede i de identificerede hadforbrydelsessager [8]. Ud af disse 109 personer var 75 m√¶nd og 34 kvinder, og k√łnsfordelingen adskiller sig herved fra gerningspersonerne i hadforbrydelsessagerne, som hovedsageligt er m√¶nd.

Der kan ligeledes observeres en forskel i ofrenes og gerningspersonernes nationalitet. Hvor det for gerningspersonernes vedkommende kun var et mindre antal personer med udenlandsk nationalitet, var det s√•ledes 41 af de 109 ofre for hadforbrydelser, der ikke var danske statsborgere. Herudover havde en st√łrre andel af de danske statsborgere, som havde v√¶ret udsat for en hadforbrydelse, en anden etnisk baggrund end dansk.

Ligesom for gerningspersonerne ses der et stort spænd i ofrenes aldre, idet den yngste forurettede var 11 år og den ældste forurettede 74 år. Gennemsnitsalderen for forurettede var 33 år, hvilket vil sige en anelse yngre end for gerningspersonernes vedkommende.

[Til indhold] 6. Internationale tendenser
I dette afsnit fremhæves to aktuelle internationale tendenser på hadforbrydelsesområdet, som politiet fremadrettet vil have fokus på i indsatsen mod hadforbrydelser i Danmark.

Sociale medier
Ligesom i Danmark er der ogs√• internationalt en stigende opm√¶rksomhed p√•, at hadforbrydelser beg√•s p√• internettet og sociale medier. Dette ses eksempelvis udtrykt ved, at EU-Kommissionen i 2015 har taget initiativ til en r√¶kke koordinerende m√łder mellem medlemsstater, IT-virksomheder og civilsamfundet vedr√łrende ‚ÄĚonline hate speech‚ÄĚ med det form√•l at opn√• en f√¶lles strategi for at identificere og adressere skadeligt onlinemateriale gennem offentlige og private partnerskaber (European Commission 2015). Det er i denne sammenh√¶ng vigtigt at v√¶re opm√¶rksom p√• gr√¶nserne mellem de former for hadefuld tale, som ligger henholdsvis indenfor og udenfor rammerne af ytringsfriheden, hvilket i en international sammenh√¶ng vil variere fra land til land grundet forskellige lovgivningsm√¶ssige rammer.

Ogs√• blandt internationale forskere har man p√•peget problematikker omkring ‚ÄĚcyberhate‚ÄĚ som et omr√•de, der kr√¶ver stigende fokus i takt med, at borgernes onlineaktivitet er steget eksponentielt de to seneste √•rtier, og sociale medier har manifesteret sig som nye virtuelle rum for den offentlige debat (Williams & Pearson 2016). Som eksempel viser et finsk studie af 723 unge finske Facebook-brugere, at 67% af de unge har stiftet bekendtskab med hadefuldt materiale p√• de sociale medier (materiale der indeholder truende eller degraderende udtalelser om en specifik gruppe mennesker), og at 21 % af de unge har oplevet, at s√•dant materiale var rettet mod dem personligt. Studiet viser ligeledes, at de unge, der var udsat for hadforbrydelser p√• sociale medier, havde et h√łjt aktivitetsniveau p√• netop de sociale medier (Oksanen m.fl. 2014).

Hadforbrydelser som reaktion på terrorhændelser
Flere studier har vist, at der tidligere er set en sammenh√¶ng mellem terrorh√¶ndelser og antallet af hadforbrydelser med racistisk og religi√łst motiv, og at terrorh√¶ndelser kan fungere som ‚ÄĚtrigger events‚ÄĚ for stigninger i forekomsten af Hadforbrydelser (Williams & Pearson 2016, Williams & Purnap 2015). Eksempelvis viser en amerikansk unders√łgelse en sammenh√¶ng mellem terrorangrebet p√• World Trade Center i 2001 og hadforbrydelser i USA, hvor hadforbrydelser rettet mod muslimer og arabere steg drastisk i ugerne umiddelbart efter terrorh√¶ndelsen (King & Sutton 2014). Ligeledes viser et engelsk studie, at antallet af hadforbrydelser rettet mod arabere og asiater i England steg voldsomt umiddelbart efter terrorangrebet, der ramte USA i 2001 og igen efter terrorangrebet, der ramte London i 2005. I begge tilf√¶lde ebbede antallet af hadforbrydelser ud efter en periode, men var dog √©t √•r efter terrorangrebet i London stadig h√łjere end f√łr terrorangrebene (Hanes & Machin 2013).

[Til indhold] 7. Offerunders√łgelser vedr√łrende hadforbrydelser i Danmark
Da det ikke er alle hadforbrydelser, der anmeldes til politiet, udg√łr offerunders√łgelser en vigtig kilde for politiet i forhold til viden omkring hadforbrydelsers samlede omfang i Danmark. Offerunders√łgelserne kan give et indtryk af ‚ÄĚm√łrketallet‚ÄĚ [9] p√• omr√•det og karakteren af hadforbrydelserne, som politiet kan bruge til at bestemme, hvordan forebyggelsesindsatsen p√• omr√•det b√łr tilrettel√¶gges og udf√łres. I den forbindelse er det dog vigtigt at v√¶re opm√¶rksom p√•, at forskellige offerunders√łgelser anvender forskellige konceptualiseringer af hadforbrydelsesbegrebet, hvilket g√łr, at de ikke altid er sammenlignelige med politiets opg√łrelser, som baserer sig p√• en strafferetlig afgr√¶nsning af hadforbrydelsesbegrebet (se n√¶rmere om hadforbrydelsesbegrebet p√• side 4 og 5).

Justitsministeriets Forskningskontor har i √•rlige offerunders√łgelser siden 2008 belyst voldsofres opfattelse af, om den voldsh√¶ndelse, som de var udsat for, var motiveret af racisme eller homo- eller transfobi (Justitsministeriet 2015). Den seneste unders√łgelse viser, at 6% af voldsofrene (svarende til ca. 3.700 personer √•rligt) mente, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme, samtidig med at 2% (svarende til ca. 1.500 personer √•rligt) mente, at volden helt sikkert var motiveret af homo- eller transfobi . Denne fordeling stemmer overens med politiets opg√łrelser, som ogs√• peger p√• racistisk motiverede hadforbrydelser som den mest udbredte type af hadforbrydelser. Resultaterne af unders√łgelsen vidner samtidig om, at der er et stort m√łrketal p√• omr√•det, hvilket ogs√• kan udledes af COWI‚Äôs kortl√¶gning fra 2015, som dog ogs√• inkluderer motivkategorier (f.eks. k√łn, alder) og h√¶ndelser (f.eks. chikane), der ikke umiddelbart kan karakteriseres som hadforbrydelser i en strafferetlig forstand (COWI 2015).

Justitsministeriets offerunders√łgelse viser, at anmeldelsestilb√łjeligheden i forhold til hadmotiverede voldsforbrydelser tilsyneladende ikke adskiller sig v√¶sentligt fra anmeldelsestilb√łjeligheden for andre voldsforbrydelser. For begges vedkommende er det if√łlge unders√łgelsen 42-43% af ofrene, som angiver, at de har anmeldt forbrydelsen til politiet (Justitsministeriet 2015: 71). Det vides dog ikke, hvorvidt det samme g√łr sig g√¶ldende for andre typer af hadforbrydelser, og da der fortsat er mange hadforbrydelser, der ikke anmeldes til politiet, vurderes det, at politiet fortsat b√łr prioritere indsatser for at √łge anmeldelsestilb√łjeligheden p√• omr√•det.

[Til indhold] 8. Aktuelle og fremtidige initiativer
Dette afsnit beskriver aktuelle og fremtidige initiativer, som skal bidrage til at styrke politiets indsats på hadforbrydelsesområdet.

Styrket registrering af hadforbrydelser
Selvom der er etableret en moniteringsordning med s√¶rlige s√łgen√łgler, som g√łr det muligt at identificere hadforbrydelsessager i politiets systemer, vidner √•rsrapporten og den forel√łbige monitering p√• omr√•det om, at det fortsat er en udfordring at sikre, at alle relevante sager registreres som hadforbrydelser i politiets systemer.

Rigspolitiet arbejder m√•lrettet p√• at styrke registreringen af hadforbrydelser. Eksempelvis foretages der l√łbende opf√łlgning i forhold til den generelle brug af s√łgen√łgler med henblik p√• at sikre, at s√łgen√łglerne anvendes og anvendes korrekt.

Siden moniteringsordningen tr√•dte i kraft, har Rigspolitiet s√•ledes p√• m√•nedsbasis gennemg√•et de sager, der af politikredsene er forsynet med hadforbrydelsess√łgen√łgler. Udover at bidrage til et l√łbende overblik over hadforbrydelsesomr√•det, er form√•let hermed endvidere at foretage en kvalitetssikring af politikredsenes registrering af sagerne, som skal danne udgangspunkt for Rigspolitiets dialog med hver enkelt politikreds omkring, hvordan der foretages en d√¶kkende og korrekt registrering af alle hadforbrydelser.

Uddannelse
Undervisning i politiets behandling og h√•ndtering af hadforbrydelser indg√•r som en integreret del af Politiskolens basisuddannelse. Herudover arbejder Rigspolitiet i √łjeblikket p√• at videreudvikle den uddannelse i politiets arbejde med hadforbrydelser, som er en del af politiets nationale tilbud om efter- og videreuddannelse. Uddannelsen skal bidrage til at sikre et tilstr√¶kkeligt kompetenceniveau i politikredsene i forhold til identificering, h√•ndtering, forebyggelse og efterforskning af hadforbrydelser.

Dialog med interessenter på hadforbrydelsesområdet
Rigspolitiet har iv√¶rksat en dialogindsats med en r√¶kke centrale interessenter p√• hadforbrydelsesomr√•det, herunder bl.a. Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT), Muslimernes F√¶llesr√•d og Det J√łdiske Samfund i Danmark. Intentionen er, at der gennem afholdelse af en r√¶kke dialogm√łder skal etableres et t√¶ttere og l√łbende samarbejde med interessenterne, som kan bidrage med input til overvejelserne om tilrettel√¶ggelsen af politiets fremadrettede indsats p√• omr√•det. Endvidere har dialogen til form√•l at afd√¶kke, hvordan der kan samarbejdes om at f√• flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet.

Deltagelse i internationale netværk
Rigspolitiet vil fremadrettet have fokus p√• at indhente viden og etablere samarbejder via deltagelse i internationale netv√¶rk vedr√łrende hadforbrydelser.

Aktuelt deltager Rigspolitiet i en r√¶kke koordinerende m√łder vedr√łrende ‚ÄĚonline hate speech‚ÄĚ organiseret af EU-Kommissionen mellem medlemsstater, IT-virksomheder og civilsamfundet.

Rigspolitiet har herudover pr. 1. november 2015 overtaget den nationale kontaktpunktsfunktion i forhold til OSCE‚Äôs Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR) fra Justitsministeriet. Siden overtagelsen af ansvaret p√• hadforbrydelsesomr√•det har Rigspolitiet i denne funktion deltaget i ODIHR konferencer vedr√łrende hadforbrydelser, og vil herudover l√łbende bidrage med opg√łrelser over danske hadforbrydelser til ODIHR‚Äôs √•rlige hadforbrydelsesopg√łrelser.

[Til indhold] 9. Litteratur
COWI (2015). Kortl√¶gning af hadforbrydelser i Danmark. En unders√łgelse af befolkningens oplevede hadforbrydelser. K√łbenhavn: Udl√¶ndinge-, Integrations- og Boligministeriet.

European Commission (2015). EU Internet Forum: Bringing together governments, Europol and technology companies to counter terrorist content and hate speech online. http://europa.eu/rapid/press-release_IP-15-6243_da.htm (hentet d. 29.05.2016)

Hanes, E. & Machin, S. (2013). Hate Crime in the wake of Terror Attacks: Evidence From 7/7 and 9/11. http://personal.lse.ac.uk/machin/pdf/hanes%20machin%20september%202013%20web.pdf (hentet d. 29.05.2016)

Justitsministeriet (2015). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerunders√łgelserne 2005-2014 med s√¶rligt afsnit om vold og reviktimisering. K√łbenhavn: Justitsministeriets Forskningskontor.

King, R. D. & Sutton, G. M. (2014). High Times for Hate Crimes: Explaining the Temporal Clustering of Hate Motivated Offending. Criminology, 51:871-894.

Oksanen, A., Hawdon, J., Holkeri, J. , Näsi, M. & Räsänen, P. (2014). Exposure to Online Hate among Young Social Media Users in M. Nicole Warehime (ed.) Soul of Society: A Focus on the Lives of Children & Youth, 253-273. Emerald.

Politiets Efterretningstjeneste (2015). Kriminelle forhold med mulig ekstremistisk baggrund. https://www.pet.dk/publikationer/raci-indberetning.aspx (hentet d. 29.05.2016)

Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011 om hadforbrydelser https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/api/portals(6e302527-f0b3-4a5e-889a-668aa67e5491)/Print/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/a7a856c5-1a4f-4f49-8df5-4a17ad49a73e (hentet d. 29.05.2016)

Rigspolitiet (2016). Strategisk Analyse 2015.
(hentet d. 29.05.2016)

Williams, M. & Pearson, O. (2016). Hate Crime and Bullying in the Age of Social Media. https://orca-mwe.cf.ac.uk/88865/1/Cyber-Hate-and-Bullying-Post-Conference-Report_English_pdf.pdf (hentet d. 29.05.2016)

Williams, M. L. & Burnap, P. (2016). US and them: identifying cyber hate on Twitter across multiple protected characteristics.
http://epjdatascience.springeropen.com/articles/10.1140/epjds/s13688-016-0072-6

* * *
Noter
  1. [Retur] Det fremgår af forarbejderne til lovgivningen, at straffelovens § 81, nr. 6, skal fortolkes med udgangspunkt i straffelovens § 266 b, som indeholder de nævnte kategorier race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering.
  2. [Retur] Der henvises til forarbejderne til straffelovens ¬ß 266 b, hvoraf fremg√•r, at der ved begrebet ‚ÄĚseksuel orientering‚ÄĚ forst√•s en persons lovlige seksuelle adf√¶rd og indstilling, samt at ogs√• andre former for seksuelle orientering end den homoseksuelle, f.eks. transvestitisme vil v√¶re beskyttet. Den senere indf√łrte bestemmelse i straffelovens ¬ß 81, nr. 6, skal fortolkes i overensstemmelse med ¬ß 266 b.
  3. [Retur] Som eksempel p√• initiativer der kan have bidraget til √łget fokus p√• registrering af hadforbrydelser i perioden, har b√•de K√łbenhavns politikreds og Fyns politikreds i 2014 gennemf√łrt uddannelsesinitiativer i samarbejde med eksterne interessenter p√• hadforbrydelsesomr√•det. Ligeledes kan det for Fyns politikreds have haft betydning, at politikredsen i 2015 har haft etableret et partnerskabsprojekt vedr√łrende hadforbrydelser med en r√¶kke centrale eksterne interessenter, hvor m√•ls√¶tningen blandt andet har v√¶ret at bidrage til at nedbringe m√łrketal og skabe et bedre analysegrundlag p√• omr√•det.
  4. [Retur] Kategorien omfatter en r√¶kke sager, der ikke falder under de √łvrige kategorier, f.eks. en sag vedr√łrende husfredskr√¶nkelse og en sag vedr√łrende forn√¶rmelig tiltale mod polititjenestemand.
  5. [Retur] I forhold til hadefulde ytringer fremsat overfor personer, der handler i offentlig tjeneste eller hverv (og som i kraft af deres hverv er s√¶rligt udsat for udtalelser, der kan v√¶re truende, forh√•nende eller nedv√¶rdigende), bem√¶rkes, at disse normalt ikke anses for omfattet af straffelovens ¬ß 266 b, s√•fremt udtalelsen – p√• baggrund af sagens omst√¶ndigheder – m√• anses som fremsat p√• grund af disse personers udf√łrelse af deres tjeneste eller hverv, og ikke f.eks. p√• grund af disse personers race, tro eller seksuelle orientering., jf. Rigsadvokatens Meddelelse nr. 2/2011, pkt. 4.1.3..
  6. [Retur] Sagsoplysningerne er baseret på datatræk fra medio maj 2015.
  7. [Retur] Tre personer under 15 √•r er inkluderet i statistikken, selvom de ikke sigtes i en strafferetlig forstand. Disse personer er derfor opgjort som ‚ÄĚmist√¶nkte‚ÄĚ i de omfattede sager.
  8. [Retur] Der er forskellige √•rsager til, at der ikke indg√•r personoplysninger fra alle 198 hadforbrydelsessager i denne opg√łrelse. Dels har det i et antal sager ikke v√¶ret muligt at afg√łre, om anmelderen i sagen er identisk med den forurettede. Herudover er sager med virksomheder, institutioner eller lignende som forurettede udeladt.
  9. [Retur] Den kriminalitet, der ikke anmeldes eller registreres på anden vis af politiet.

* * *
Hadforbrydelsesstatestikrapporten for 2015 i pdf-format.