Hadforbrydelser i 2017. Rigspolitiets årsrapport af 24. september 2018.

Vist 50 gange.

Hadforbrydelser i 2017.
Hadforbrydelser i 2017.
Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2015. NFC overtog indsamling af data og udarbejdelse af hadforbrydelsesstatistik fra PET i 2015 var f√¶rdig til offentligg√łrelse den 24. september 2018. Imidlertid blev der f√łrt den 4. oktober 2018 indsat link til rapporten p√• politiets hjemmeside.

Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er som siden √•rsrapporten for 2015 selvst√¶ndigt registreret. I denne √•rsrapport har NFC i vid udstr√¶kning fulgt anbefalingerne om betegnelser fra LGBT Danmark i foreningens skrivelse den 16. februar 2016 til Rigspolitiet og under foreningens efterf√łlgende m√łde med NFC.

Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er imidlertid fortsat registreret som et underpunkt under “Seksuelt orienteret“, hvor LGBT Danmark anbefalede, at registreringen skete under et selvst√¶ndigt hovedpunkt betegnet “K√łnsidentitet, k√łnsudtryk“.

Herunder gengives rapporten.

Hadforbrydelser i 2017
Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC), september 2018

Indhold
Resumé
  1. Indledning
  2. Politiets monitering af hadforbrydelser
  3. √Örsrapportens datagrundlag
  4. Hadforbrydelser i 2017
    1. Antal
    2. Geografisk fordeling
    3. Kriminalitetstype
    4. Motiv
    5. Gerningssteder
  5. Gerningspersoner og ofre
  6. Nye tiltag i Danmark
  7. Offerunders√łgelser vedr√łrende hadforbrydelser i Danmark
  8. Aktuelle og fremtidige initiativer
  9. Litteratur

[Til indhold] Resumé
Denne rapport udg√łr Rigspolitiets √•rlige afrapportering vedr√łrende hadforbrydelser i 2017. √Örsrapportens datamateriale best√•r af sager fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).

Denne √•rsrapport beskriver politiets monitering af hadforbrydelsesomr√•det efter, at Rigspolitiet den 2. november 2015 etablerede en egentlig moniteringsordning for at styrke registreringen af hadforbrydelser og for l√łbende at have et overblik over antallet af hadforbrydelser og deres fordeling p√• forskellige politikredse, motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politikredse m.v.

√Örsrapporten viser f√łlgende i forhold til antallet og fordelingen af hadforbrydelser i 2017:
  • I 2017 registrerede politiet 446 sager, som efter Rigspolitiets opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser. I disse 446 sager er der (p√• tidspunktet for rapportens udarbejdelse) rejst sigtelse i 95 sager mod i alt 102 personer.
  • Der er i 2017 identificeret i alt 446 sager, mens der er i 2016 blev registreret 274 hadforbrydelser og i 2015 198 hadforbrydelser.
  • Der er stor forskel p√• antallet af registrerede hadforbrydelser i landets 12 politikredse. Det er ikke muligt at give en entydig forklaring p√• disse forskelle, om end det er sandsynligt, at forklaringen kan relatere sig til forskelle i politikredsenes beboersammens√¶tning, urbaniseringsgrad og borgernes anmeldelsestilb√łjelighed.
  • hadforbrydelserne i 2017 fandt s√¶rligt sted indenfor kriminalitetstyperne vold, h√¶rv√¶rk, hadefulde ytringer (straffelovens ¬ß 266 b) og trusler.
  • Racistisk motiverede hadforbrydelser var den mest udbredte motivkategori i 2017 (223 sager). Herefter fulgte religi√łst motiverede hadforbrydelser (142 sager) og seksuelt orienterede hadforbrydelser (81 sager).
  • 39 % (174 sager) af de registrerede hadforbrydelser i 2017 fandt sted p√• offentligt tilg√¶ngelige steder, s√•som p√• √•ben gade, i butikker eller i offentlige transportmidler.
  • 16 % (73 sager) af de registrerede hadforbrydelser i 2017 fandt sted p√• internettet (s√¶rligt Facebook).

Samlet set viser √•rsrapporten, at politiet i 2017 har behandlet en r√¶kke forskellige former for hadforbrydelser, hvilket bekr√¶fter, at der er borgere i samfundet, som p√• baggrund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk [1] kan betragtes som s√¶rligt udsatte for diskriminerende strafbare handlinger.

Rigspolitiet udbyder et efter- og videreuddannelsestilbud til politikredsenes medarbejdere med det formål at sikre et tilstrækkeligt kompetenceniveau i politikredsene i forhold til identificering og behandling af hadforbrydelser.

Rigspolitiet fortsætter derudover den tidligere iværksatte dialogindsats med en række væsentlige interessenter på området. Denne indsats har blandt andet til formål at skabe tillid mellem politiet og udsatte grupper med henblik på at få flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet.

[Til indhold] 1. Indledning

Denne rapport udg√łr Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2017. Form√•let med √•rsrapporten er at g√łre viden om omfanget og karakteren af hadforbrydelser samt udviklingen i antallet af registrerede hadforbrydelser i Danmark tilg√¶ngelig for offentligheden. Herudover beskrives politiets indsats p√• hadforbrydelsesomr√•det i rapporten. √Örsrapporten offentligg√łres √•rligt i 1. halv√•r efterf√łlgende det √•r, som den enkelte rapport omhandler.

Det er Rigspolitiets tredje årsrapport, idet Rigspolitiet primo 2015 overtog det overordnede ansvar for hadforbrydelsesområdet, herunder den årlige afrapportering på området, fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Grundet en √¶ndring i Rigspolitiets moniteringspraksis er data fra √•rsrapporten vedr√łrende hadforbrydelser registeret i 2017 ikke direkte sammenlignelige med Rigspolitiets to foreg√•ende √•rsrapporter (se afsnit 3 vedr√łrende √•rsrapportens datagrundlag).

Politiets arbejde med hadforbrydelser baserer sig p√• en strafferetlig afgr√¶nsning af hadforbrydelsesbegrebet ‚Äď dvs. at en hadforbrydelse er et strafbart forhold, der har baggrund i ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. En hadforbrydelse best√•r s√•ledes af to elementer: En kriminel handling samt det forhold, at der ligger et diskriminerende udv√¶lgelseselement (et s√•kaldt hadmotiv) til grund for den kriminelle handling. hadforbrydelser ses typisk i sager vedr√łrende trusler, vold eller h√¶rv√¶rk, men et hadmotiv kan ogs√• foreligge ved andre former for strafbare forhold.
Strafbare forhold, der har baggrund i ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, kan være en overtrædelse af straffelovens § 266 b (hadefulde ytringer) eller lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. (racediskriminationsloven, der bl.a. kriminaliserer nægtelse af adgang til diskotek på baggrund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering).
Endvidere kan det ved straffelovsovertr√¶delser (f.eks. vold, trusler eller h√¶rv√¶rk) og s√¶rlovsovertr√¶delser (f.eks. overtr√¶delse af ordensbekendtg√łrelsen) v√¶re relevant at anvende straffelovens ¬ß 81, nr. 6 (strafsk√¶rpelsesgrund), s√•fremt den kriminelle handling helt eller delvist har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.
Der kan læses mere om de nævnte bestemmelser og deres anvendelsesområde i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om hadforbrydelser, der findes på anklagemyndighedens hjemmeside.

Politiet har et s√¶rligt fokus p√• at identificere, registrere og efterforske hadforbrydelser. Det skyldes dels, at hadforbrydelser i s√¶rlig grad kan have en skadelig effekt for det enkelte offer, dels at hadforbrydelser kan have en skadelig effekt for hele den gruppe, offeret tilh√łrer eller opfattes at tilh√łre, da forbrydelsen sender et symbolsk signal om denne gruppes s√•rbarhed, mindrev√¶rd og manglende ret til anerkendelse.

[Til indhold] 2. Politiets monitering af hadforbrydelser
Rigspolitiet etablerede den 2. november 2015 en moniteringsordning p√• hadforbrydelsesomr√•det for at styrke politiets indsats p√• omr√•det gennem indsamling af viden. Ordningen har til form√•l at styrke registreringen af hadforbrydelser, s√•ledes at der skabes et retvisende billede af antallet af hadforbrydelser og deres fordeling p√• forskellige motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politikredse m.v. Den l√łbende monitering af hadforbrydelsesomr√•det anvendes samtidig til at sikre kvalitet i politiets registrering og sikre fokus p√• behandlingen af hadforbrydelser.

Moniteringsordningen indeb√¶rer, at hadforbrydelser registreres i politiets systemer via en r√¶kke s√łgen√łgler, som g√łr det muligt for politiet at anf√łre, at der sk√łnnes at v√¶re et muligt hadmotiv i den p√•g√¶ldende sag. S√łgen√łglerne for hadforbrydelser p√•f√łres den enkelte sag, som samtidig kategoriseres ud fra, om det kriminelle forholds motiv har v√¶ret gerningsmandens opfattelse af ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk.

S√łgen√łglen kan p√•f√łres ved sagens oprettelse, f.eks. n√•r et offer for en hadforbrydelse indgiver en anmeldelse til politiet. S√łgen√łglen kan ogs√• tilknyttes sagen efterf√łlgende, hvilket f.eks. kan v√¶re relevant, hvis den videre efterforskning af sagen viser, at en forbrydelse, der i f√łrste omgang ikke har v√¶ret anset for en hadforbrydelse, viser sig at v√¶re det. P√• samme m√•de kan s√łgen√łglerne ogs√• fjernes i forbindelse med politiets arbejde med sagen, hvis d√©t man i f√łrste omgang opfattede som en hadforbrydelse, viser sig ikke at v√¶re det.

Ved hj√¶lp af hadforbrydelsess√łgen√łglerne kan der efterf√łlgende foretages specifikke dataudtr√¶k for denne sagstype p√• tv√¶rs af forskellige kriminalitetstyper, som f.eks. vold, trusler og h√¶rv√¶rk.

Alle anmeldelser til politiet registreres i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Her oprettes anmeldelsen som en straffesag, hvis der er tale om, at et strafbart forhold er beg√•et, og der ikke er tvivl om gerningsindholdet. Herudover kan sagerne oprettes som h√¶ndelser, eller undtagelsesvist og midlertidigt som unders√łgelsessager, hvis der ud fra de umiddelbart foreliggende oplysninger er tvivl om, hvorvidt anmeldelsen vedr√łrer et kriminelt forhold, eller der er tvivl om gerningsindholdet. H√¶ndelserne og unders√łgelsessagerne kan efterf√łlgende konverteres til straffesager, hvis efterforskningen giver anledning hertil. B√•de straffesager, h√¶ndelser og unders√łgelsessager kan registreres som hadforbrydelser via s√łgen√łglerne.

Som det fremg√•r af figur 1, sondres der i moniteringen af hadforbrydelser mellem tre overordnede motivkategorier: Racistisk motiveret, religi√łst motiveret og seksuelt orienteret. Herudover arbejdes der med en r√¶kke underkategorier, som giver en n√¶rmere specificering af motivet.

Figur 1: Oversigt over motivkategorier
Monitering (Hadforbrydelser) Racistisk motiveret Nationalitet/etnicitet
Race/hudfare
√ėvrige racistisk motiveret
Religi√łst motiveret Kristendom
J√łdedom
Islam
Buddhisme
Hinduisme
√ėvrige trossamfund og menigheder
Seksuelt orienteret Homoseksualitet
Transvestisme
Seksualitet i √łvrigt

Kilde: Rigspolitiet.

Kategorien ‚ÄĚSeksuelt orienterede hadforbrydelser‚ÄĚ omfatter b√•de hadforbrydelser rettet mod personer med en bestemt seksualitet (f.eks. homoseksuelle og biseksuelle) og personer med en bestemt k√łnsidentitet eller et bestemt k√łnsudtryk (f.eks. transk√łnnede og transvestitter) [2].

For at sikre, at relevante strafbare forhold efterforskes som en hadforbrydelse, er det afg√łrende, at politiet er opm√¶rksom p√•, om der foreligger et hadmotiv i den sag, som behandles. Det er endvidere afg√łrende, at sagerne registreres korrekt, bl.a. til brug for analyser af omfanget og karakteren af de hadforbrydelse, der anmeldes til politiet. Rigspolitiet udsendte derfor i 2015, som led i implementeringen af moniteringsordningen, en vejledning til samtlige politikredse om, hvad der karakteriserer en hadforbrydelse, og hvordan man foretager korrekt registrering med søgenøgler på hadforbrydelsesområdet.

På trods af at der er etableret ensartede procedurer for registreringen af hadforbrydelser, ligger der fortsat en udfordring i at sikre, at alle relevante sager påføres en søgenøgle. Rigspolitiet foretager derfor en løbende vurdering af moniteringsordningen med henblik på at kunne foretage ændringer, hvis det viser sig nødvendigt. I nedenstående afsnit beskrives bl.a. en sådan ændring, som blev foretaget med virkning fra 2017.

[Til indhold] 3. √Örsrapportens datagrundlag
Datamateriale
√Örsrapporten baserer sig p√• sagsoplysninger indhentet ved datatr√¶k fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Datamaterialet omfatter b√•de sager, som borgere har anmeldt til politiet, og sager, som politiet har anmeldt p√• eget initiativ. Datatr√¶kkene er foretaget l√łbende. Der er tale om dynamiske data forst√•et p√• den m√•de, at alle sager ikke n√łdvendigvis har v√¶ret f√¶rdigbehandlet p√• tidspunktet for datatr√¶kket, og at der derfor kan v√¶re sket √¶ndringer efterf√łlgende [3]. Med henblik p√• at frems√łge de sager, der p√• tidspunktet for datatr√¶kket ikke er p√•f√łrt en s√łgen√łgle, foretager Rigspolitiet ogs√• en s√łgning p√• en r√¶kke generelle s√łgeord relateret til hadforbrydelsesomr√•det i resum√©feltet (fritekstfelt i politiets sagsregistreringssytem) samt en s√łgning p√• alle sager vedr√łrende overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b.

Ændring i Rigspolitiets moniteringspraksis
Ultimo 2017 blev Rigspolitiet opm√¶rksom p√• et antal sager, som kunne karakteriseres som hadforbrydelsessager, men som ikke var p√•f√łrt en hadforbrydelsess√łgen√łgle, og som ikke kunne frems√łges ved brug af de ovenfor n√¶vnte generelle s√łgeord. Rigspolitiet besluttede derfor at udvide moniteringen med en r√¶kke supplerende specifikke s√łgeord. Med henblik p√• at sikre et s√• retvisende datas√¶t for 2017 som muligt blev der derfor foretaget en s√łgning p√• disse specifikke s√łgeord for hele 2017, hvilket bet√łd, at det samlede antal hadforbrydelser for 2017 blev for√łget [4].

Rigspolitiet vil p√• den baggrund indlede en dialog med de dataansvarlige i landets politikredse med henblik p√• at sikre en mere ensartet og √łget anvendelse af hadforbrydelsess√łgen√łglerne [5].

Identificering og kvalitetssikring af hadforbrydelsessager.
Ved hj√¶lp af hadforbrydelsess√łgen√łglerne, s√łgningerne i resum√©feltet samt frems√łgningen af alle ¬ß 266 b-sager identificerer Rigspolitiet m√•nedligt et antal sager. For at kvalitetssikre datagrundlaget for rapporten har Rigspolitiet gennemg√•et hver enkelt sag og foretaget en konkret vurdering af, om sagen b√łr kategoriseres som en hadforbrydelse. Hadmotivet er i mange tilf√¶lde identificeret ved, at gerningsmanden har fremsat mundtlige eller skriftlige tilkendegivelser i forbindelse med det kriminelle forhold, men der forekommer ogs√• sager, hvor der ikke foreligger en mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse. Der er derfor ogs√• taget h√łjde for, om for eksempel gerningsstedet eller gerningstidspunktet kan indikere et hadmotiv [6].

Vurderingen af, om der foreligger et hadmotiv i de enkelte sager, tager udgangspunkt i Rigspolitiets nationale vejledning vedr√łrende registrering af hadforbrydelser og Rigsadvokatens retningslinjer vedr√łrende hadforbrydelser (Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om hadforbrydelser), som indeholder eksempler p√• indikationer for tilstedev√¶relsen af et hadmotiv i en given sag [7]. Hver enkelt sag er vurderet ud fra de foreliggende oplysninger i sagen, herunder den forurettedes egen beskrivelse af h√¶ndelsen, tilstedev√¶relsen af relevante mundtlige tilkendegivelser, relevante forhold omkring gerningsstedets karakter samt andre oplysninger, der kan indikere tilstedev√¶relsen eller frav√¶ret af et hadmotiv. Rigspolitiet arbejder ud fra et forsigtighedsprincip, der indeb√¶rer, at alle sager, hvor der foreligger en indikation af, at der kan ligge et hadmotiv bag det strafbare forhold, medtages i moniteringen. Det vil sige, at der i forbindelse med moniteringen ikke tages h√łjde for, om det foreliggende bevismateriale i de enkelte sager er tilstr√¶kkeligt til at kunne f√łre til sigtelse, tiltale eller domf√¶ldelse.

[Til indhold] 4. Hadforbrydelser i 2017
[Til indhold] 4.1 Antal
Der er i 2017 identificeret i alt 446 sager, der efter Rigspolitiets opfattelse kan kategoriseres som hadforbrydelser, mens der er i 2016 blev registreret 274 hadforbrydelser og i 2015 198 hadforbrydelser. Som tidligere n√¶vnt har Rigspolitiet i √•r √¶ndret praksis for frems√łgning af hadforbrydelsessager fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS), og denne nye frems√łgningsmetode har haft indflydelse p√• stigningen. Ved den f√łromtalte supplerende s√łgning p√• en r√¶kke specifikke s√łgeord i 2017 blev der frems√łgt 233 sager. Det vil sige, at der gennem den ordin√¶re monitering i 2017 blev frems√łgt 213 sager.
Antallet af registerede hadforbrydelser i 2017 kan med andre ord henf√łres til den √¶ndrede moniteringspraksis, som nu giver et mere retvisende billede af kriminalitetsomr√•det og er formentlig ikke udtryk for, at der blev beg√•et flere hadforbrydelser i 2017 end i de tidligere √•r.

[Til indhold] 4.2 Geografisk fordeling
Figur 2 viser, hvordan de 446 registrerede hadforbrydelsessager fordeler sig på landets politikredse.

Fordeling af hadforbrydelser på politikredse
Fordeling af hadforbrydelser på politikredse

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Det er ikke muligt at give en entydig forklaring p√• forskellene p√• tv√¶rs af de enkelte politikredse. √Čn forklaring kan v√¶re, at forskellene i registrerede hadforbrydelser er udtryk for reelle forskelle i antallet af hadforbrydelser i politikredsene. Her m√• det bl.a. antages at have betydning, at der s√¶rligt i de st√łrre og mest urbaniserede politikredse (f.eks. K√łbenhavns politikreds) generelt bor et st√łrre antal af de borgere, som er s√¶rligt udsatte i forhold til hadforbrydelser (f.eks. personer med anden etnisk baggrund end dansk).

[Til indhold] 4.3 Kriminalitetstype
Datamaterialet indeholder 214 hadforbrydelsessager, der er registreret p√• unders√łgelsesnumre eller som h√¶ndelser, hvilket f.eks. kan h√¶nge sammen med, at der p√• tidspunktet for registrering har v√¶ret tvivl om gerningsindholdet, eller hvilken straffebestemmelse sagen kunne kategoriseres under. Dermed er knap 48 % af alle de registrerede sager fra 2017 oprettet som unders√łgelser eller h√¶ndelser. Som tidligere n√¶vnt kan sagerne dog efterf√łlgende v√¶re blevet √¶ndret til straffesager. De 214 sager omfatter en lang r√¶kke forskellige kriminalitetstyper og er derfor opgjort s√¶rskilt i tabel 1.

Tabel 1: Hadforbrydelser i 2015, 2016 og 2017registreret som h√¶ndelser og unders√łgelser
Registrering Antal sager
2015
Antal sager
2016
Antal sager
2017
Unders√łgelser 36 57 58
Hændelser 45 58 156
I alt 81 115 214

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

I 2017 udgjorde hadforbrydelser registreret som unders√łgelser og h√¶ndelser 48 % af det samlede antal sager, i 2016 udgjorde de 42 % og i 2015 udgjorde de 41 %.

De resterende 232 hadforbrydelsessager fra 2017 er oprettet som straffesager.

Tabel 2 viser, hvordan de 232 hadforbrydelsessager i 2017, der er oprettet som straffesager, fordeler sig på forskellige kriminalitetstyper.

Tabel 2: Hadforbrydelser i 2015 og 2016 fordelt på kriminalitetstyper
Kriminalitetstype Antal sager
2015
Antal sager
2016
Antal sager
2017
Vold 38 33 60
Hærværk og graffiti 31 39 50
Hadefulde ytringer (straffelovens § 266 b) 23 55 48
Trusler 13 27 23
R√łveri 3 0 5
Indbrud 1 1 2
Tyveri 1 0 2
Andre strafbare forhold [8] 7 4 42
I alt 117 159 232

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Opg√łrelsen viser, at den st√łrste sagskategori i 2017 er vold med 26 % af sagerne. Andelen af registrerede hadforbrydelser omhandlende vold var 21 % i 2016 og 32 % i 2015.

[Til indhold] 4.4 Motiv
Et hadmotiv drejer sig om gerningsmandens opfattelse af ofrets baggrund. Det er i den forbindelse ikke afg√łrende, om ofret rent faktisk har den etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering m.v., som gerningsmanden till√¶gger personen. Det afg√łrende er gerningsmandens subjektive opfattelse af ofrets baggrund, og at denne opfattelse har v√¶ret motiverende for den kriminelle handling. Tabel 3 viser, hvordan de 198 hadforbrydelser i 2015, de 274 hadforbrydelser i 2016 og de 446 hadforbrydelser i 2017 fordeler sig p√• motivkategorierne i politiets monitering, hvor hovedkategorierne er 1) racistisk motiverede, 2) religi√łst motiverede og 3) seksuelt orienterede hadforbrydelser. Indenfor de tre hovedkategorier skelnes der ydermere mellem en r√¶kke underkategorier, som giver en n√¶rmere specificering af motivet bag hadforbrydelsen.

Tabel 3: Hadforbrydelser i 2015 og 2016 fordelt på motivkategorier
Motiv Underkategori Antal sager
2015
Antal sager
2016
Antal sager
2017
Racistisk motiveret Nationalitet/etnicitet 56 66 56
Race/hudfarve 46 51 103
Øvrige racistisk motiveret 2 23 64
I alt 104 140 223
Religi√łst motiveret Islam 41 56 67
J√łdedom 13 21 38
Kristendom 2 6 30
√ėvrige trossamfund og menigheder 1 5 7
Hinduisme 0 0 0
Buddhisme 0 0 0
I alt 60 88 142
Seksuelt orienteret Homoseksualitet 26 40 68
Transvestisme/Transk√łnnethed [9] 5 4 13
Seksualitet i √łvrigt 0 1 0
I alt 31 45 81
Ikke muligt at specificere motiv [10] I alt 3 1 0
Alle motivkategorier 198 274 448

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Der er i 2017 fortsat registreret en overv√¶gt af racistisk motiverede sager, den n√¶stst√łrste kategori er religi√łst motiverede sager og den mindste kategori er dermed seksuelt orienterede sager.

Den underkategori, der har flest sager i 2017, er sager, der er motiveret af gerningspersonens opfattelse af ofrets race/hudfarve med 103 sager. Et fåtal Рi alt seks Рaf de racistisk motiverede hadforbrydelser var rettet mod etniske danskere [11].

J√¶vnf√łr tabel 3 blev der i kategorien ‚Äô√łvrige racistisk motiverede sager‚Äô registreret 2 sager i 2015, 23 sager i 2016 og 64 sager i 2017. Denne kategori indeholder sager, hvor det er konstateret, at der har v√¶ret et racistisk motiv, men hvor det ikke har v√¶ret muligt at definere motivet som omhandlende nationalitet/etnicitet eller race/hudfarve. Det er vanskeligt at komme med en forklaring p√•, hvorfor der er registreret flere sager i 2016 og 2017 end i 2015. Oslo politidistrikt rapporterede imidlertid i deres √•rsrapporter omhandlende hadforbrydelser med data fra 2016 og 2017 om en stigning i kategorien ‚Äôuspecificeret udl√¶ndinge‚Äô, der er en underkategori til kategorien ‚Äôetnicitet‚Äô [12], og hvor gerningsmanden i flere af sagerne har lagt v√¶gt p√•, at forurettede var udl√¶nding (Oslo politidistrikt 2017: 6 – 10). Da antallet af sager i b√•de rapporten fra Oslo politidistrikt og Rigspolitiets rapport er forholdsvis lave, er det vanskeligt at sl√• fast om der er tale om en tendens.

Racistisk motiverede hadforbrydelser
I alt 223 hadforbrydelser, dvs. præcis halvdelen af de sager, som er registreret af politiet i 2017, er racistisk motiverede. Der er inden for denne kategori tale om et bredt udsnit af både de kriminalitetstyper, som er mest fremtrædende i forbindelse med hadforbrydelser generelt, hvilket vil sige vold, trusler, hærværk og hadefulde ytringer, men også andre sagskategorier. Hadmotivet er i mange tilfælde identificeret ved, at gerningsmanden har fremsat mundtlige eller skriftlige racistiske tilkendegivelser i forbindelse med det kriminelle forhold, f.eks. i forbindelse med et voldeligt overfald eller fremsættelse af en trussel (se eksemplerne herunder).

Det er vigtigt at bem√¶rke, at eksemplerne i den nedenst√•ende tekstboks samt tekstboksene p√• de f√łlgende sider vedr√łrer anmeldte sager. Det er dermed ikke sager, hvor der n√łdvendigvis efterf√łlgende er rejst sigtelse eller tiltale eller sket domf√¶ldelse. Eksemplerne i de nedenst√•ende tekstbokse stammer fra datas√¶ttet, der ligger til grund for denne √•rsrapport.

Gennemgangen af sagerne inden for motivkategorien racistisk motiveret har vist, at det i praksis er vanskeligt at skelne mellem underkategorierne for de racistisk motiverede hadforbrydelser, dvs. afg√łre om det kriminelle forhold har haft baggrund i ofrets nationalitet/etnicitet, race/hudfarve eller √łvrige racistiske bev√¶ggrunde.

Eksempler på racistisk motiverede hadforbrydelser
Vold
  • Forurettede, en 13-√•rig pige, skulle til at stige p√• et tog, da hun i forbindelse med indstigningen st√łdte ind i en √¶ldre mand, som herefter tog kv√¶lertag p√• hende, mens han udtalte: “Se dig for n√¶ste gang, dit perkersvin‚ÄĚ.
Hadefylde ytringer
  • Som kommentar til politiets efterlysning p√• Facebook af vidner til en r√¶kke voldsepisoder i et s√¶r-ligt udsat boligomr√•de havde en bruger skrevet: ‚ÄĚLav dog en etnisk udrensning, s√• er omr√•det hur-tigt hvidt igen‚ÄĚ.

Som det ogs√• er blevet p√•peget i Rigspolitiets tidligere √•rsrapporter vedr√łrende hadforbrydelser, har flere studier vist, at der tidligere er set en sammenh√¶ng mellem terrorh√¶ndelser og antallet af hadforbrydelser med racistisk og religi√łst motiv, og at terrorh√¶ndelser kan fungere som ‚ÄĚtrigger events‚ÄĚ for stigninger i forekomsten af hadforbrydelser (Williams & Pearson 2016, Williams & Burnap 2015). Eksempelvis viser en amerikansk unders√łgelse en sammenh√¶ng mellem terrorangrebet p√• World Trade Center i 2001 og hadforbrydelser i USA, hvor hadforbrydelser rettet mod muslimer og arabere steg drastisk i ugerne umiddelbart efter terrorh√¶ndelsen (King & Sutton 2014). Ligeledes viser et engelsk studie, at antallet af hadforbrydelser rettet mod arabere og asiater i England steg voldsomt umiddelbart efter terrorangrebet, der ramte USA i 2001, og igen efter terrorangrebet, der ramte London i 2005. I begge tilf√¶lde faldt antallet af hadforbrydelser efter en periode, men var dog √©t √•r efter terrorangrebet i London stadig h√łjere end f√łr terrorangrebene (Hanes & Machin 2013).

Efter terrorangrebet i Manchester i maj 2017, skete der en fordobling i antallet af registrerede hadforbrydelser i dagene umiddelbart efter angrebet, i forhold til dagene umiddelbart op til angrebet (BBC News 2017). Også efter terrorangrebet d. 5. juni 2017 i London steg antallet af registrerede racistisk motiverede hadforbrydelser i dagene umiddelbart efter angrebet (Independent 2017).

Religi√łst motiverede hadforbrydelser
I alt 142 af de 446 registrerede hadforbrydelser i 2017 var religi√łst motiverede hadforbrydelser. 47 % af sagerne inden for denne kategori var rettet mod personer med muslimsk baggrund. Muslimer er s√•ledes den religi√łse minoritet, der tegner sig som ofre for den st√łrste andel af de registrerede hadforbrydelsessager i 2017. Antallet af hadforbrydelser rettet mod muslimer udgjorde 64 % af de religi√łst motiverede hadforbrydelser i 2016. Det bem√¶rkes i den sammenh√¶ng, at islam udg√łr den st√łrste religi√łse minoritet i Danmark, hvorfor det er forventeligt, at politiet modtager forholdsvis flere anmeldelser fra personer med muslimsk baggrund end fra personer fra mindre udbredte trosretninger.

Hadforbrydelser rettet mod personer med j√łdisk baggrund tegner sig med 38 sager for det n√¶sth√łjeste antal af religi√łst motiverede hadforbrydelser. Hadforbrydelser rettet mod personer med j√łdisk baggrund tegner sig i 2017 for 27 % af det samlede antal religi√łst motiverede sager. I 2016 udgjorde hadforbrydelser rettet mod personer med j√łdisk baggrund 24 % af det samlede antal religi√łst motiverede hadforbrydelser mens de i 2015 udgjorde 22 %. Det J√łdiske Samfund i Danmark udgiver √•rligt en rapport hvori registrerede antisemitiske h√¶ndelser i Danmark beskrives og analyseres. Rapporten bliver udarbejdet p√• baggrund af de anmeldelser, som AKVAH [13] modtager. I denne rapporten der omhandler data fra 2015 p√•peges det, at det er sandsynligt, at antallet af antisemitiske hadforbrydelser holdes kunstigt nede, fordi mange danske j√łder undg√•r at vise, at de er j√łdiske af frygt for antisemitisme (Det J√łdiske Samfund i Danmark 20 16: 7 – 9).

Hadforbrydelser rettet mod kristne udgjorde i 2017 21 % af det samlede antal religi√łst motiverede hadforbrydelser. I 2016 udgjorde hadforbrydelser rettet mod kristne 7 % af det samlede antal religi√łst motiverede hadforbrydelser mens de i 2015 udgjorde 8 %. 13 ud af de 30 sager vedr√łrer tidligere muslimer, der er konverteret til kristendom, og som uds√¶ttes for hadforbrydelser p√• baggrund heraf.

En forholdsm√¶ssig stor andel af de religi√łst motiverede hadforbrydelser mod personer med muslimsk baggrund omhandler hadefulde ytringer og trusler p√• internettet. Herved adskiller disse sager sig b√•de fra andre religi√łst motiverede hadforbrydelser samt fra racistisk motiverede hadforbrydelser, da disse i st√łrre udstr√¶kning ogs√• vedr√łrer andre kriminalitetstyper s√•som vold, trusler, h√¶rv√¶rk.

Eksempler p√• religi√łst motiverede hadforbrydelser
Forvoldt fare for liv eller f√łrlighed
  • En person anmeldte, at der p√• hans muslimske k√¶restes bil var l√łsnet to hjulbolte, ligesom tre hjulbolte var skruet helt l√łs. Anmelder henledte i den forbindelse politiets opm√¶rksomhed p√•, at han havde set et opslag p√• Facebook, hvor en person i hans n√¶romr√•de opfordrede til at l√łsne hjulbolte p√• muslimskejede biler.
Vold
  • Forurettede blev p√• en parkeringsplads kontaktet af tre m√¶nd, der spurgte ham, om han var muslim. Da forurettede svarede ja, overfaldt to af m√¶ndene forurettede med knytn√¶veslag mod bryst, mave og nyrer. Forurettede gik fra stedet, og m√¶ndene fulgte efter ham.
Trussel
  • Forurettede oplyste til politiet, at hun og hendes familie gennem l√¶ngere tid var blevet generet af deres nabo. Naboen havde nu truet forurettede (der er bange for hunde) med sin hund og udtalt “Du skal d√ł – Jeg kan ikke lide muslimer – Du skal i f√¶ngsel”.

Seksuelt orienterede hadforbrydelser
68 ud af de 81 seksuelt orienterede hadforbrydelsessager i 2017 var rettet mod homoseksuelle, men der ses også flere eksempler på sager, der omhandler hadforbrydelser mod transpersoner.

En sammenligning med de to √łvrige motivkategorier viser – ligesom i 2015 og 2016 – at der i de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager oftere er flere involverede gerningspersoner, end det er tilf√¶ldet i de racistisk og religi√łst motiverede hadforbrydelser. I godt 18 % af de registrerede hadforbrydelsessager, der er seksuelt orienteret, var der to eller flere gerningsm√¶nd. Dette g√łr sig g√¶ldende i 6 % af de racistisk motiverede sager og i 11 % af de religi√łst motiverede sager [14]. Det bem√¶rkes, at disse sammenligninger er baseret p√• et forholdsvist lille antal sager, hvorfor det ikke kan udelukkes, at forskellene kan v√¶re udtryk for tilf√¶ldigheder. Dog er det tredje √•r i tr√¶k, at denne fordeling viser sig.

Vold
  • Forurettede – en transk√łnnet mand af anden etnisk herkomst end dansk – havde v√¶ret til et prideoptog if√łrt en kjole. Da forurettede var p√• vej hjem, blev han ops√łgt af en mand (muligvis af samme etniske herkomst som forurettede), som begyndte at tale neds√¶ttende til ham. Forurettede blev bl.a. kaldt ‚ÄĚb√łsse‚ÄĚ og ‚ÄĚb√łsser√łv‚ÄĚ, ligesom manden udtalte , at han van√¶rede andre af samme etnicitet som ham selv. I forbindelse med udtalelserne blev forurettede ogs√• tildelt et knytn√¶veslag i ansigtet.
  • Forurettede og en ven befandt sig i en togkupe p√• vej hjem fra byen, da gerningspersonen (som forurettede ikke kendte) spurgte forurettede, om han ‚ÄĚm√•tte sp√łrge ham om noget‚ÄĚ, hvortil forurettede sagde “Ja, vi er homoseksuelle“. Gerningspersonen blev provokerende, og forurettede svarede ham flabet, da han blev irriteret over gerningspersonens holdning til homoseksuelle. Pludselig slog gerningspersonen forurettede, hvilket bl.a. resulterede i, at hans n√¶se br√¶kkede flere steder, og at han kn√¶kkede en fortand.
  • Forurettede, en mand if√łrt damet√łj, som stod og ventede p√• toget, blev ops√łgt af en gruppe p√• ca. 10-15 personer af anden etnisk herkomst end dansk. Her blev forurettede bl.a. kaldt for ‚ÄĚsvans‚ÄĚ, ‚ÄĚb√łsse‚ÄĚ og ‚ÄĚhomo‚ÄĚ. Flere personer i gruppen ud√łvede efterf√łlgende vold imod forurettede i form af skub, slag og spark.

[Til indhold] 4.5 Gerningssteder
Tabel 4 viser hadforbrydelsernes fordeling p√• forskellige typer af gerningssteder. Opg√łrelsen tager udgangspunkt i den gerningsstedsregistrering, som politiet foretager i hver enkelt sag ud fra en r√¶kke foruddefinerede gerningsstedstyper [15]. Disse gerningsstedstyper er herefter inddelt i seks overordnede kategorier: ‚ÄĚOffentligt tilg√¶ngelige steder‚ÄĚ, ‚ÄĚRestaurant/bev√¶rtning/diskotek‚ÄĚ, ‚ÄĚPrivat bolig‚ÄĚ, ‚ÄĚArbejde/uddannelse‚ÄĚ, ‚ÄĚInternettet‚ÄĚ og ‚ÄĚ√ėvrige [16]‚ÄĚ.

Et mindre antal sager indeholder ikke oplysninger omkring gerningsstedet og er derfor kategoriseret som ‚ÄĚUkendt‚ÄĚ.

Tabel 4: Hadforbrydelser i 2015, 2016 og 2017fordelt på gerningssteder

Gerningssted Antal sager
2015
Antal sager
2016
Antal sager
2016
Offentligt tilgængelige steder 78 108 174
Internettet 44 59 73
Arbejdsplads/uddannelsessted 26 22 25
Privat bolig 22 29 74
Restaurant/beværtning/diskotek 8 13 22
√ėvrige 12 28 53
Ukendt 8 15 25
I alt 198 274 448

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Ved fordelingen af hadforbrydelser på de forskellige gerningsstedstyper er det særligt værd at bemærke, at internettet er det andet hyppigst forekommende gerningssted både i 2015 og 2016 og det tredje hyppigst forekommende gerningssted i 2017. I 2015 og 2016 udgjorde hadforbrydelser på internettet ca. 22 % af det samlede antal hadforbrydelsessager, mens tallet i 2017 ligger på 16 %.

Hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder
I alt 174 af de 446 registrerede hadforbrydelser i 2017 blev beg√•et p√• offentligt tilg√¶ngelige steder. Denne kategori omfatter 81 forhold, som er beg√•et p√• √•ben gade og 93 forhold, som er beg√•et p√• andre offentlige steder, s√•som rastepladser, parker, supermarkeder, sv√łmmehaller og transportmidler. 93 af de hadforbrydelsessager, hvor gerningsstedet er offentligt tilg√¶ngelige steder, drejer sig om racistisk motiverede sager, 43 drejer sig om religi√łst orienterede sager og 38 drejer sig om seksuelt orienterede sager. St√łrstedelen af sagerne omhandler h√¶ndelser (56 sager) eller vold (48 sager). Herudover vedr√łrer sagerne blandt andet h√¶rv√¶rk, trusler og hadefulde ytringer.

Kategorien “Restaurant/bev√¶rtning/diskotek” kan ogs√• siges at omfatte hadforbrydelser p√• offentlige steder, men er her opgjort s√¶rskilt fordi den i h√łj grad omfatter hadforbrydelser i nattelivet.

Eksempler på hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder
Hadefulde ytringer
  • Anmelders datter, som er fra Sydafrika og m√łrk i huden, blev under indk√łb i dagligvareforretning udsat for racistiske tilr√•b som ‚ÄĚad, ad, neger, ad‚ÄĚ af en yngre kvinde.
Vold
  • Forurettede blev umotiveret sl√•et af en mand, som forinden havde udtalt: ‚ÄĚFuck perkere‚ÄĚ. Forurettede gik sammen med sin mor og s√łster p√• gaden.
Trussel
  • Anmelders s√łn var blevet truet af en √¶ldre mand, der ligesom anmelders s√łn var passager i en bus. Den √¶ldre mand havde bl.a. sagt, at han ville sl√• anmelders s√łn ihjel, fordi han var en ‚ÄĚfucking muslim‚ÄĚ.

Hadforbrydelser på internettet
Internettet er med 73 af de i alt 446 sager den tredjest√łrste gerningsstedskategori. Politiet har i de senere √•r haft s√¶rlig opm√¶rksomhed p√• betydningen af den teknologiske udvikling, den udbredte brug af sociale medier og den generelle stigning i it-brugere for kriminalitetsudviklingen (Rigspolitiet 2016).

Ud af de 73 sager, hvor gerningsstedet er registreret som internettet, drejer 33 sager sig om racistisk motiverede sager, 31 drejer sig om religi√łst motiverede sager og ni drejer sig om seksuelt orienterede sager. St√łrstedelen af sagerne omhandler hadefulde ytringer (27 sager) og unders√łgelsessager (21 sager).

Institut for Menneskerettigheder udgav i 2017 rapporten ‚ÄĚHadefulde ytringer i den offentlige online debat‚ÄĚ. Rapporten bygger p√• en unders√łgelse, foretaget af Institut for Menneskerettigheder, der s√¶tter fokus p√• hadefulde ytringer i den offentlig online debat. Til brug for unders√łgelsen tog Institut for Menneskerettigheder udgangspunkt i DR Nyhedernes og TV2 Nyhedernes Facebooksider. Der blev indsamlet i alt 2996 Facebookkommentarer p√• de to nyhedsmediers Facebooksider. Indsamlingen af kommentarer fandt sted, efter at Facebook og nyhedsmedierne selv havde redigeret og slettet kommentarer, men p√• trods heraf fandt Institut for Menneskerettigheder, at hver syvende kommentar [17], der havde f√•et lov til at blive st√•ende, var hadefuld.

Instituttet fandt, at de hadefulde opslag hyppigst forekommer i forbindelse med nyhedsopslag omhandlende religion, tro, flygtninge, migration, asyl og ligestilling. Instituttet konkluderede ligeledes, at hadefulde kommentarer hyppigere forekommer i forbindelse med et nyhedsopslag, der har indeholdt en hadefuld ytring, for eksempel i form af et citat, end i nyhedsopslag, hvor dette ikke er tilf√¶ldet (Institut for Menneskerettigheder 2017: 7). Endeligt konkluderede instituttet, at det som oftest (i 76 % af tilf√¶ldene) var mandlige debatt√łrer, der er afsendere af de hadefulde ytringer, og at st√łrstedelen (64 %) af ytringerne er rettet mod en gruppe af mennesker frem for en enkelt debatt√łr (Institut for Menneskerettigheder 2017: 79).

Eksempler på hadforbrydelser på internettet
Hadefulde ytringer
  • Gerningspersonen havde p√• Facebook skrevet f√łlgende som kommentar til et opslag ‚ÄĚDe skal ad helvede til de sm√• lortekrystere. De brune punktummer skal rejse ASAP RETUR til kamelland. Det er snyltere, sm√• svage individer der ikke t√łr rejse hovedet op, t√łr ikke k√¶mpe deres krig men vil hellere stikke hovederne ud af BMW‚Äôen og sige ‚ÄĚhvad er problem??‚ÄĚ Du, din lille underfrankerede neandertaler DU ER PROBLEMET.‚ÄĚ
  • Sigtede offentliggjorde p√• Facebook et billede af en syrisk flygtning, der s√łgte om familiesammenf√łring, og tilf√łjede som kommentar: ‚ÄĚSterilisation og b√¶ltefiksering 24/365!!!‚ÄĚ
Trussel
  • Ved opslag p√• Facebook s√łgte gerningspersonen en automatriffel og ammunition, der skulle bruges snarest, idet han ville p√• ‚ÄĚperkerjagt‚ÄĚ i sin hjemby.

Som tabel 5 viser, fandt 65 af de 73 hadforbrydelser på internettet sted på sociale medier. Heraf foregik 58 sager på Facebook.

Tabel 5: Hadforbrydelser i 2015 og 2016 på internettet Рfordeling på medier

Medie Antal sager
2015
Antal sager
2016
Antal sager
2017
Sociale medier 40 – heraf 38
på Facebook
53 – heraf 43
på Facebook
65 – heraf 58
på Facebook
Hjemmesider 3 0 2
E-mail og SMS 1 5 5
Ukendt 0 1 1
I alt 44 59 73

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Hadforbrydelser på arbejdspladser og uddannelsessteder
I alt 25 af de 446 hadforbrydelser i 2017 har fundet sted p√• forurettedes arbejdsplads eller uddannelsessted. Ud af de 25 sager, hvor gerningsstedet er registreret som enten arbejdsplads eller uddannelsessted, drejer 12 sig om racistisk motiverede sager, fem drejer sig om religi√łst motiverede sager og otte drejer sig om seksuelt orienterede sager. St√łrstedelen af sagerne omhandler h√¶ndelser (12 sager) og unders√łgelsessager (fem sager). De resterende sager drejer sig om vold, h√¶rv√¶rk, hadefulde ytringer, r√łveri og trusler.

I hverken 2015 eller 2016 var der registreret seksuelt orienterede hadforbrydelsessager p√• arbejdspladser eller uddannelsessteder. Det er vanskeligt entydigt at bestemme, om dette kan tolkes som et udtryk for, at f.eks. homoseksuelle og transpersoner generelt ikke uds√¶ttes for hadforbrydelser i forbindelse med deres arbejde, eller om frav√¶ret af sager i stedet er udtryk for, at denne type sager sj√¶ldent anmeldes til politiet. En mulig forklaring kan ogs√• v√¶re, at homoseksuelle ikke er √•bne om deres seksualitet p√• arbejdspladsen. En unders√łgelse fra 2016 [18] viser s√•ledes, at fire ud af 10 homo- og biseksuelle l√łnmodtagere helt eller delvist skjuler deres seksualitet p√• arbejdspladsen (Ugebladet A4 2016).

I 2017 er der dog registreret otte seksuelt orienterede hadforbrydelser p√• arbejdspladser og uddannelsessteder. Syv af disse drejer sig om hadforbrydelser beg√•et mod homoseksuelle, og den sidste er beg√•et mod en transk√łnnet.

Eksempler på hadforbrydelser på arbejdspladser og uddannelsessteder
Trussel
  • Forurettede var blevet chikaneret og udsat for trusler fra en kollega. Kollegaen havde i omkl√¶dningsrummet p√• arbejdspladsen udtalt ‚ÄĚJeg slagter dig, du er b√łsse‚ÄĚ. Forurettede havde tidligere p√• dagen talt med chefen, og chefen lovede at ordne det, og at chikanen ville oph√łre.

Hadforbrydelser i privat bolig
74 ud af de 446 hadforbrydelsessager blev begået i eller i umiddelbar nærhed til ofrets private bolig (f.eks. opgang til lejlighed). Størstedelen af sagerne, der er registeret med privat bolig som gerningssted, omhandler hændelser (48 sager) og hærværk (otte sager). 39 af sagerne er racistisk motiveret, 21 er religiøst motiveret, og 14 er seksuelt orienteret.

Eksempler på hadforbrydelser i privat bolig
Hærværk
  • Graffiti malet i opgang og p√• entr√©d√łr ind til lejlighed, hvor der bor en person af afrikansk oprindelse. Graffitien bestod af hagekors og tekst, bl.a. ‚ÄĚWhite Power.‚ÄĚ

Hadforbrydelser p√• √łvrige steder
Kategorien ‚ÄĚ√ėvrige steder‚ÄĚ omfatter prim√¶rt gravpladser og religi√łse institutioner samt offentlige institutioner (f.eks. b√łrneinstitutioner) og asylcentre. Ud af de 53 hadforbrydelsessager, der fandt sted p√• ‚ÄĚ√łvrige steder‚ÄĚ, drejede 17 sig om h√¶rv√¶rk. H√¶rv√¶rk er dermed den hyppigst forekommende kriminalitetstype i hadforbrydelser registreret p√• disse gerningssteder.

Otte ud af de 446 registrerede hadforbrydelsessager er foreg√•et p√• et asylcenter. Det drejer sig om en sag, der er racistisk motiveret, seks sager, der er religi√łst motiveret, og √©n sag, der er seksuelt orienteret.

EU‚Äôs Fundamental Rights Agency (FRA) rapporterer j√¶vnligt om hadforbrydelser beg√•et mod asylans√łgere. I 2016 blev der for eksempel i Tyskland i gennemsnit hver tredje dag sat ild til et asylcenter. FRA har ligeledes rapportereret om flere voldelige overfald mod asylans√łgere i b√•de √ėstrig, Gr√¶kenland og Italien og har konkludereret, at Sverige i efter√•ret 2015 var vidne til den mest intense b√łlge af angreb mod asylcentre nogensinde (FRA 2016: 14).

[Til indhold] 5. Gerningspersoner og ofre
Dette afsnit baserer sig p√• personoplysninger fra de 446 hadforbrydelsessager fra 2017. Hver enkelt sag indeholder alene oplysninger om de involverede personers k√łn, nationalitet, alder og bop√¶l, hvorfor det p√• baggrund af datamaterialet kun er muligt at tegne et groft billede af, hvad der karakteriserer hadforbrydelsernes ofre og gerningspersoner [19]. Det bem√¶rkes samtidig, at der, grundet det forholdsvist lave antal sager, er en vis usikkerhed forbundet med opg√łrelserne, som derfor ikke n√łdvendigvis giver et repr√¶sentativt billede af gerningspersoner og ofre i forhold til hadforbrydelser.

Gerningspersoner
Ud af de 446 hadforbrydelsessager fra 2017 er der rejst sigtelse i 95 sager. Der er rejst sigtelse mod 102 personer, idet der i seks sager er rejst sigtelse mod mere end √©n person. I 31 af de 102 sigtelser er der tale om sigtelser for vold, som ogs√• er den kriminalitetstype, der generelt var flest registrerede hadforbrydelsessager inden for i 2017 (se tabel 2). Hern√¶st er det kategorierne ‚ÄĚandre strafbare forhold‚ÄĚ (25 sigtelser) og ‚ÄĚhadefulde ytringer‚ÄĚ (18 sigtelser), der tegner sig for flest sigtelser [20].

Ud af de 102 sigtede personer var 93 m√¶nd og ni kvinder. 84 af de sigtede personer havde dansk statsborgerskab, mens de resterende 18 sigtede fordelte sig p√• 11 andre nationaliteter [21]. Alderen p√• de sigtede sp√¶nder vidt, da den yngste sigtede var 15 √•r, og den √¶ldste sigtede var 73 √•r. Gennemsnitsalderen p√• de sigtede ligger p√• 42 √•r, hvilket er h√łjere end gennemsnitsalderen for f.eks. voldsforbrydelser generelt. Her skal der dog tages forbehold for, at tallene baserer sig p√• et begr√¶nset antal personer.

Ofre
Opg√łrelserne over ofre for hadforbrydelser er baseret p√• personoplysninger fra 267 personer, der er kategoriseret som forurettede i de identificerede hadforbrydelsessager [22]. Ud af disse 267 personer var 169 m√¶nd og 89 kvinder [23].

Knap 66 % (176 personer) af de 267 forurettede var danske statsborgere. De resterende 91 forurettede repræsenterer 38 forskellige nationaliteter. Det er værd at bemærke forskellen i nationalitetsfordelingen ved gerningspersoner og ofre, idet 18 % af gerningspersonerne ikke er danske statsborgere, mens det gælder for godt en tredjedel, nemlig 34 %, af de forurettede.

Ligesom for gerningspersonerne ses der et stort spænd i de forurettedes aldre, idet den yngste forurettede var ét år og den ældste 77 år. Gennemsnitsalderen for de forurettede er 33 år [24], hvilket vil sige knap ti år yngre end for gerningspersonernes vedkommende. Her skal der dog også tages forbehold for, at tallene baserer sig på et begrænset antal personer.

[Til indhold] 6 Nye tiltag i Danmark
Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer
Regeringen offentliggjorde primo juni 2018 en ny handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer [25]. I handlingsplanen understreges det, at Danmark er et samfund med frihed for den enkelte, og hvor alle behandles lige uanset k√łn, seksuel orientering eller k√łnsidentitet. Det skal derfor ikke accepteres, hvis LGBTI-personers rettigheder kr√¶nkes. Regeringens m√•l med handlingsplanen er at mindske LGBTI-personers oplevelse af mistrivsel, frygt for at holde i h√•nd p√• gaden, verbal chikane eller fysiske overgreb, selvmordsfors√łg, manglende lyst til √•benhed p√• arbejdsmarkedet og fordomme blandt andre unge i skolen, p√• uddannelsen eller i idr√¶tslivet. Initiativerne i handlingsplanen sigter mod at ramme bredt i forhold til hele LGBTI-gruppen, men de sigter ogs√• sn√¶vert i forhold til LGBTI-personer med minoritetsbaggrund, da denne gruppe er en af de mest udsatte. Initiativerne i handlingsplanen har fokus p√• at √łge r√•dgivningen, netv√¶rksmulighederne og st√łtten til LGBTI-personer, fremme √•benhed og inklusion p√• arbejdsmarkedet, bek√¶mpe fordomme blandt unge i uddannelsessystemet og i sport og idr√¶t. Endelig har initiativerne ogs√• fokus p√• at styrke viden, r√•dgivning og st√łtte i sundhedsv√¶snet og √¶ldreplejen samt at forbedre forholdene for LGBTI-personer globalt.

P√• baggrund af de initiativer, der iv√¶rks√¶ttes som en del af handlingsplanen, er regeringens vision at: ‚ÄĚAlle skal have lige muligheder for at deltage i samfundet og udfolde deres potentialer og talenter. Alles ressourcer skal i spil, og ingen skal opleve diskrimination p√• grund af k√łn, seksuel orientering eller k√łnsidentitet‚ÄĚ (Regeringens handlingsplan 2018: 2 ‚Äď 3).

[Til indhold] 7. Offerunders√łgelser vedr√łrende hadforbrydelser i Danmark
Selvom Rigspolitiet som n√¶vnt arbejder m√•lrettet p√• at g√łre statistikken over hadforbrydelser s√• retvisende som muligt, m√• det antages, at der fortsat findes et betydeligt ‚ÄĚm√łrketal‚ÄĚ [26] i form af sager, som ikke kommer til politiets kendskab. Derfor udg√łr offerunders√łgelser en vigtig kilde i forhold til viden omkring det samlede omfang af hadforbrydelser i Danmark. Offerunders√łgelserne kan give et indtryk af ‚ÄĚm√łrketallet‚ÄĚ p√• omr√•det og karakteren af hadforbydelserne, og kan s√•ledes supplere politiets tal, n√•r indsatsen p√• hadforbrydelsesomr√•det skal tilrettel√¶gges. I den forbindelse er det dog vigtigt at v√¶re opm√¶rksom p√•, at forskellige offerunders√łgelser anvender forskellige definitioner af hadforbrydelsesbegrebet, hvilket g√łr, at de ikke altid er sammenlignelige med politiets opg√łrelser, som baserer sig p√• en strafferetlig afgr√¶nsning af hadforbrydelsesbegrebet (se n√¶rmere om hadforbrydelsesbegrebet i indledningen til denne rapport).

Justitsministeriets Forskningskontor har i deres √•rlige offerunders√łgelse siden 2008 belyst voldsofres opfattelse af, om den voldsh√¶ndelse, som de var udsat for, var motiveret af racisme eller homo- eller transfobi. Der sp√łrges s√•ledes ikke ind til religi√łst motiverede hadforbrydelser i Justitsministeriets offerunders√łgelse (Pedersen mfl. 2017: 73). Af den seneste unders√łgelse fremg√•r det, at 7 % af voldsofrene mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Det svarer til at mellem 3.800 og 5.500 personer mellem 16 og 74 √•r √•rligt uds√¶ttes for racistisk motiveret vold. En lidt mindre andel, nemlig 6 %, svarer, at volden beg√•et mod dem m√•ske var motiveret af racisme. Der er signifikant flere mandlige end kvindelige voldsofre, der angiver, at volden beg√•et mod dem var eller m√•ske var racistisk motiveret.

Omtrent halvt s√• mange voldsofre angiver, at volden mod dem var motiveret af homo- eller transfobi. Det svarer til at mellem 1.600 og 2.800 personer mellem 16 og 74 √•r √•rligt uds√¶ttes for vold p√• baggrund af deres seksuelle orientering eller k√łnsidentitet/k√łnsudtryk. Omtrent samme andel angiver, at volden beg√•et mod dem m√•ske skyldtes homo- eller transfobi. Der er, modsat tilf√¶ldet for de racistisk motiverede voldstilf√¶lde, signifikant flere kvindelige voldsofre end mandlige voldsofre, der angiver, at volden beg√•et mod dem var eller m√•ske var motiveret af homo- eller transfobi. Justitsministeriet g√łr i deres unders√łgelse opm√¶rksom p√•, at beregningerne er baseret p√• f√• observationer, og at konklusionerne derfor er beh√¶ftet med en vis usikkerhed.

Justitsministeriets seneste offerunders√łgelse viser, at anmeldelsestilb√łjeligheden i forhold til hadmotiverede voldsforbrydelser tilsyneladende ikke adskiller sig v√¶sentligt fra anmeldelsestilb√łjeligheden for andre voldsforbrydelser, idet cirka halvdelen af ofrene for vold motiveret af racisme (46 %) og homo- eller transfobi (48 %) har anmeldt volden, mens anmeldelsestilb√łjeligheden for voldsofre generelt ligger p√• 43 % (Pedersen mfl. 2017: 74). Det vides dog ikke, hvorvidt det samme g√łr sig g√¶ldende for andre typer af hadforbrydelser, og da der fortsat er mange hadforbrydelser, der ikke anmeldes til politiet, vurderes det, at politiet fortsat b√łr prioritere indsatser for at √łge anmeldelsestilb√łjeligheden p√• omr√•det.

[Til indhold] 8. Aktuelle og fremtidige initiativer
Dette afsnit beskriver aktuelle og fremtidige initiativer, som skal bidrage til at styrke politiets indsats på hadforbrydelsesområdet.

Fokus p√• anmeldelsestilb√łjelighed
Rigspolitiet har fokus p√• at √łge anmeldelsestilb√łjeligheden blandt ofre for hadforbrydelser. Det er n√łdvendigt at f√• hadforbrydelsessagerne anmeldt, s√• de kommer til politiets kendskab, for at politiet kan hj√¶lpe i de konkrete sager samt gennemf√łre m√•lrettede indsatser p√• hadforbrydelsesomr√•det.
Rigspolitiet planl√¶gger at udarbejde et kort videoklip omhandlende vigtigheden af, at hadforbrydelser anmeldes til politiet. Det er intentionen, at videoklippet skal deles med relevante interesseorganisationer, s√•ledes at disse kan l√¶gge videoklippet op p√• deres hjemmesider, Facebooksider og lignende. Form√•let hermed er at √łge anmeldelsestilb√łjeligheden i forhold til hadforbrydelser.

Styrket registrering af hadforbrydelser og ændret moniteringspraksis
Rigspolitiet har l√łbende fokus p√• at styrke registeringen p√• hadforbrydelsesomr√•det, s√•ledes at vi f√•r et s√• retvisende datagrundlag som muligt. Datagrundlaget anvendes til at tilrettel√¶gge m√•lrettede indsatser p√• hadforbrydelsesomr√•det.
P√• trods af, at der er etableret en moniteringsordning med s√¶rlige s√łgen√łgler, som g√łr det muligt at identificere hadforbrydelsessager i politiets systemer, vidner den forel√łbige monitering p√• omr√•det om, at det fortsat er en udfordring at sikre, at alle relevante sager registreres som hadforbrydelser ved brug af hadforbrydelsess√łgen√łglerne i politiets systemer. Rigspolitiet har derfor, som tidligere n√¶vnt, med virkning fra 2017 besluttet at revidere moniteringspraksissen, s√•ledes at der kan frems√łges et st√łrre antal relevante sager, uagtet at disse ikke er p√•f√łrt en s√łgen√łgle eller et generelt s√łgeord (se afsnit 3 vedr√łrende √•rsrapportens datagrundlag).

Derudover vil Rigspolitiet fremadrettet have et √łget fokus p√• politikredsenes anvendelse af hadforbrydelsess√łgen√łglerne. Rigspolitiet vil blandt andet indlede en dialog med de dataansvarlige medarbejdere i landets politikredse med henblik p√• at √łge fokus p√• anvendelsen af hadforbrydelsess√łgen√łglerne.

Uddannelse
Rigspolitiet har fokus på at sikre, at medarbejderne i politikredsene har de rette kompetencer til at håndtere anmeldelser om hadforbrydelser professionelt og korrekt.
Undervisning i politiets registrering og behandling af hadforbrydelser indg√•r som en integreret del af Politiskolens basisuddannelse. Herudover udbyder Rigspolitiet et efter- og videreuddannelsestilbud i h√•ndteringen af hadforbrydelser til alle politikredse. Form√•let med uddannelsen er at kl√¶de deltagerne p√• til at h√•ndtere hadforbrydelsessager bedst muligt samt til at registrere hadforbrydelsessager korrekt i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). P√• uddannelsen bliver deltagerne grundigt introduceret til anvendelsen af s√łgen√łglerne, pr√¶senteret for lovgivningen p√• omr√•det og for, hvordan en hadforbrydelsessag bedst muligt efterforskes og belyses. Herudover indg√•r der opl√¶g fra forskellige interesseorganisationer med henblik p√• at give deltagerne et indblik i, hvordan det er at v√¶re en del af en udsat minoritetsgruppe, og hvordan anmeldelsessituationen og m√łdet med politiet opleves, n√•r man har v√¶ret udsat for en hadforbrydelse.

Dialog med interessenter på hadforbrydelsesområdet
Rigspolitiet har fortsat dialog med en r√¶kke centrale interessenter p√• hadforbrydelsesomr√•det, herunder Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT), Muslimernes F√¶llesr√•d og Det J√łdiske Samfund i Danmark.

Intentionen er, at der gennem afholdelse af dialogm√łder etableres et t√¶ttere og l√łbende samarbejde med interessenterne s√•ledes, at Rigspolitiet kan udveksle erfaringer med interessenterne samt f√• et n√¶rmere indblik, i hvordan hadforbrydelsesomr√•det opleves af interessenterne. Endvidere har dialogen til form√•l at afd√¶kke, hvordan der kan samarbejdes om at f√• flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet. Dialogm√łderne har v√¶ret afholdt med j√¶vne mellemrum i to √•r, og det er intentionen at fors√¶tte m√łderne fremadrettet.

Deltagelse i internationale netværk
Rigspolitiet har de seneste √•r haft fokus p√• at indhente viden og etablere samarbejder via deltagelse i internationale netv√¶rk vedr√łrende hadforbrydelser.

Aktuelt deltager Rigspolitiet i en r√¶kke arbejdsgruppem√łder vedr√łrende indsamling og registrering af data p√• hadforbrydelsesomr√•det. M√łderne er organiseret af EU‚Äôs Fundamental Rights Agency (FRA). Arbejdsgruppen, der best√•r af repr√¶sentanter fra alle medlemslandende i EU, har blandt andet udarbejdet en guide omhandlende n√łgleprincipper i forhold til myndighedernes registrering af hadforbrydelser (European Commission 2017).
Herudover deltager Rigspolitiet og Rigsadvokaten p√• skift i et m√łdeforum under EU-kommissionen omhandlende bek√¶mpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance [27]. Form√•let med dette m√łdeforum er, at medlemslandene kan diskutere og erfaringsudveksle ‚ÄĚbest practice‚ÄĚ indenfor hadforbrydelsesomr√•det, f.eks. bek√¶mpelse af hadforbrydelser, forebyggelse af hadforbrydelser og st√łtte til ofre for hadforbrydelser.

Herudover overtog Rigspolitiet pr. 1. november 2015 den nationale kontaktpunktsfunktion i forhold til OSCE‚Äôs Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR). Siden overtagelsen af ansvaret p√• hadforbrydelsesomr√•det har Rigspolitiet i denne funktion deltaget i ODIHR-konferencer vedr√łrende hadforbrydelser og bidrager herudover l√łbende med opg√łrelser over antallet af danske hadforbrydelser til ODIHR‚Äôs √•rlige hadforbrydelsesopg√łrelser.

S√•vel ODIHR-konferencerne, som arbejdsgruppem√łderne under EU‚Äôs Fundamental Rights Agency og m√łder√¶kken under EU-kommissionen giver Rigspolitiet mulighed for at s√łge inspiration i forhold til hadforbrydelsesomr√•det hos de √łvrige medlemslande. M√łderne omhandler b√•de registrering og monitering af hadforbrydelser, uddannelse inden for hadforbrydelsesomr√•det, forebyggelse af hadforbrydelser og specifikke fokusomr√•der, s√•som hadefulde ytringer p√• internettet, og der er s√•ledes mulighed for at dr√łfte mange vinkler af hadforbrydelsesomr√•det.

[Til indhold] 9. Litteratur
BBC News (2017). Manchester attack: Hate crimes ‚Äėdoubles‚Äô after incident.
http://www.bbc.com/news/uk-england-manchester-40064424 (hentet d. 07.06.2017).

Det j√łdiske samfund i Danmark (2016). Rapport om antisemitiske h√¶ndelser i 2015.

European Commission (2017). Improving the recording of hate crime by law enforcement authorities ‚Äď Key guding principles.
http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/ec-2017-key-guiding-principles-recording-hate-crime_en.pdf (hentet d. 7.06.2018).

FRA (2016). Key migration issues: one year on from initial reporting.
http://fra.europa.eu/en/publication/2016/key-migration-issues-one-year-initial-reporting (hentet d. 31.05.2017).

Hanes, E. & Machin, S. (2013). Hate Crime in the wake of Terror Attacks: Evidence From 7/7 and 9/11.
http://personal.lse.ac.uk/machin/pdf/hanes%20machin%20september%202013%20web.pdf (hentet d. 29.05.2016).

Independent (2017). London terror attack: Huge rise in Islamophobic hate crime following Borough Market stabbing, police figures show.
https://www.google.dk/amp/www.independent.co.uk/news/uk/crime/london-bridge-attack-latest-rise-islamophobic-hate-crimes-borough-market-stabbing-terror-police-a7777451.html%3Famp (hentet d. 09.06.2017).

Institut for Menneskerettigheder (2017). Hadefulde ytringer i den offentlige online debat. K√łbenhavn.

King, R. D. & Sutton, G. M. (2014). High Times for Hate Crimes: Explaining the Temporal Clustering of Hate Motivated Offending. Criminology, 51:871-894.

Oslo politidistrikt (2017). Hatkriminalitet ‚Äď Anmeldt hatkriminalitet 2016. Oslo Politidistrikt.

Oslo politidistrikt (2018). Hatkriminalitet ‚Äď Anmeldt hatkriminalitet 2017. Oslo Politidistrikt.

Pedersen, A. J. B. & B. Kyvsgaard, F. Balvig (2017). Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerunders√łgelserne 2005 ‚Äď 2016. K√łbenhavn: Justitsministeriets Forskningskontor.

Regeringens handlingsplan (2018). Handlingsplan til fremme af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer. Regeringen.

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om hadforbrydelser
https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/api/portals(6e302527-f0b3-4a5e-889a-668aa67e5491)/Print/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/a7a856c5-1a4f-4f49-8df5-4a17ad49a73e (hentet d. 31.05.2016).

Rigspolitiet (2016). Strategisk Analyse 2015.
https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/546B865E-8EB2-4927-8821-FF0AF6B386D7/0/StrategiskAnalyse2015_print.pdf (hentet d. 29.05.2016)

Ugebladet A4 (2016). Titusindvis af b√łsser og lesbiske skjuler deres seksualitet p√• jobbet.
http://www.ugebreveta4.dk/titusindvis-af-boesser-og-lesbiske-skjuler-deres-seks_20567.aspx (hentet d. 07.06.2017).

Williams, M. & Pearson, O. (2016). Hate Crime and Bullying in the Age of Social Media.
https://orca-mwe.cf.ac.uk/88865/1/Cyber-Hate-and-Bullying-Post-Conference-Report_English_pdf.pdf (hentet d. 29.05.2016)

Williams, M. L. & Burnap, P. (2016). US and them: identifying cyber hate on Twitter across multiple protected characteristics.

* * *
Noter
  1. [Retur] Med k√łnsidentitet henvises der til den enkelte persons vedholdende indre og individuelle oplevelse af sit k√łn, hvilket m√•ske ikke svarer til det ved f√łdslen tildelte k√łn. Med k√łnsudtryk henvises der til m√•den, hvorp√• man viser sit k√łn som mand eller kvinde, f.eks. ved valg af t√łj, frisure, make-up og tale. K√łnsudtrykket st√•r i mods√¶tning til en persons indre k√łnsidentitet, som ikke er synlig for andre.
  2. [Retur] Der henvises til forarbejderne til straffelovens § 266 b.
  3. [Retur] For eksempel kan efterforskningen af en given sag vise, at det, der f√łrst ans√•s som en hadforbrydelse, viste sig ikke at v√¶re det, eller omvendt. Der kan ogs√• ske √¶ndringer i sagskategorierne, s√•ledes at unders√łgelsessager senere konverteres til straffesager.
  4. [Retur] S√łgningen p√• de specifikke s√łgeord medf√łrte 233 yderligere sager, som efter Rigspolitiets opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser.
  5. [Retur] Det kan endvidere n√¶vnes, at Rigspolitiet i l√łbet af sommeren 2018 vil foretage en generel gennemgang og revidering af den samlede s√łgen√łglestruktur i dansk politi med henblik p√• en forbedret anvendelse af s√łgen√łglerne. Dette indeb√¶rer en forenkling af strukturen og en st√łrre brugervenlighed i s√łgen√łglerne. I forbindelse med revisionen af s√łgen√łglestrukturen f√łlger der et controllingsspor, der skal g√łre det muligt for Rigspolitiet at f√łlge med i, om s√łgen√łglerne anvendes korrekt. Der er herudover blevet udpeget dataansvarlige medarbejdere i de 12 politikredse.
  6. [Retur] Dette kunne for eksempel v√¶re tilf√¶ldet, hvis gerningen har fundet sted p√• en bar, der er kendt som et sted for homoseksuelle eller, hvis gerningen har fundet sted i en religi√łs bygning.
  7. [Retur] I Rigsadvokatmeddelelsen n√¶vnes f√łlgende indikationer for, at der foreligger et hadmotiv: 1. Mundtlige tilkendegivelser 2. Plakater, graffiti mv. 3) Mist√¶nktes tilh√łrsforhold/sympatier og 4) Forurettedes forhold mv. eller gerningsstedet.
  8. [Retur] Kategorien omfatter en r√¶kke sager, der ikke falder under de √łvrige kategorier, f.eks. sager vedr√łrende husfredskr√¶nkelse, brandstiftelse og offentlig tilskyndelse til forbrydelse.
  9. [Retur] I Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2015 hed denne kategori ‚ÄĚTransvestisme‚ÄĚ, men efter dialog med LGBT Danmark er Rigspolitiet blevet opm√¶rksomme p√•, at det er mere retvisende med den nuv√¶rende titel ‚ÄĚTransvestisme/Transk√łnnethed‚ÄĚ. I moniteringsordningen hedder s√łgen√łglen dog fortsat ‚ÄĚTransvestisme‚ÄĚ.
  10. [Retur] I et mindre antal sager i 2015 og 2016 har det på grund af manglende oplysninger ikke været muligt at specificere hadmotivet. Sagerne er dog medtaget som hadforbrydelser, idet sagsbehandler, anmelder eller forurettede har angivet, at der kan have været tale om en hadforbrydelse.
  11. [Retur] Denne opt√¶lling er foretaget p√• baggrund af en s√łgning i resum√©felterne. En manuel gennemgang af sagerne kan muligvis afd√¶kke flere sager rettet mod etniske danskere.
  12. [Retur] Denne kategori er steget fra fem tilfælde i 2015 til 45 i 2016 og til 48 i 2017
  13. [Retur] Det J√łdiske Samfund i Danmarks Afdeling for Kortl√¶gning og Vidensdeling af Antisemitiske H√¶ndelser.
  14. [Retur] I alle tre motivkategorier indgår der sager hvor antallet af gerningsmænd er ukendt, og det kan derfor ikke udelukkes, at nogle af disse sager også kan omhandle to eller flere gerningsmænd.
  15. [Retur] I de tilfælde, hvor sagsbehandleren ikke har påsat sagen en gerningsstedstype, har Rigspolitiet ifm. moniteringen påsat en gerningsstedstype.
  16. [Retur] I de tilfælde, hvor sagsbehandleren ikke har påsat sagen en gerningsstedstype, har Rigspolitiet ifm. moniteringen påsat en gerningsstedstype.
  17. [Retur] Institut for Menneskerettigheder anvender i unders√łgelsen en definition p√• hadefulde ytringer, som ikke umiddelbart er identisk med straffelovens ¬ß 266 b‚Äôs ordlyd. Institut for Menneskerettigheders definition er som f√łlger: ‚ÄĚStigmatiserende, neds√¶ttende, kr√¶nkende, chikanerende og truende ytringer, der frems√¶ttes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret p√• individets eller gruppens k√łn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status‚ÄĚ.
  18. [Retur] Unders√łgelsen er foretaget af EPINION for LO, FTD og Akademikerne.
  19. [Retur] Sagsoplysningerne er baseret på datatræk fra ultimo maj 2018.
  20. [Retur] De √łvrige sager, hvor der er rejst sigtelse, omhandler h√¶rv√¶rk (14 sigtelser), trusler (13 sigtelser) og tyveri (√©n sigtelse).
  21. [Retur] Albanien, Belgien, Gr√łnland, Ungarn, Iran, Norge, Pakistan, Chile, Somalia, Syrien og Tyrkiet.
  22. [Retur] Der er forskellige √•rsager til, at der ikke indg√•r personoplysninger fra alle 446 hadforbrydelsessager i denne opg√łrelse. Dels har det i et antal sager ikke v√¶ret muligt at afg√łre, om anmelderen i sagen er identisk med den forurettede, og dels er sager, hvor forurettede er angivet som virksomheder, institutioner eller lignende udeladt.
  23. [Retur] I ni sager er k√łnnet ikke opgjort.
  24. [Retur] Gennemsnitsalderen er udregnet på baggrund af 233 forurettede, da forurettedes alder var uoplyst i 34 tilfælde.
  25. [Retur] LGBTI er en engelsk forkortelse for: Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender and Intersex. Dvs. p√• dansk: B√łsser, lesbiske, biseksuelle, transk√łnnede og interk√łnnede. Flere andre steder i denne rapport n√¶vnes LGBT Danmark, som er navnet p√• landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner i Danmark.
  26. [Retur] Den kriminalitet, der ikke anmeldes eller registreres på anden vis af politiet.
  27. [Retur] High Level Group on combating Racism, Xenophobia and other forms of intolerance.

* * *
Rapporten – Hadforbrydelser i 2017 – hos politiet i pdf-format.
Oversigt over rigspolitets årsrapporter om hadforbrydelser fra 2018 og fremad på politiets hjemmeside.