Hadforbrydelser i 2018. Rigspolitiets årsrapport af 28. oktober 2019.

Vist 24 gange.

Hadforbrydelser i 2018
Hadforbrydelser i 2018
Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC) √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2018. NFC overtog indsamling af data og udarbejdelse af hadforbrydelsesstatistik fra PET i 2015.

Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er siden √•rsrapporten for 2015 selvst√¶ndigt registreret. I denne √•rsrapport har NFC i vid udstr√¶kning fulgt anbefalingerne om betegnelser fra LGBT Danmark i foreningens skrivelse den 16. februar 2016 til Rigspolitiet og under foreningens efterf√łlgende m√łde med NFC.

Registrering af hadforbrydelser mod transpersoner er imidlertid stadig i √•r registreret som et underpunkt under “Seksuelt orienteret“, hvor LGBT Danmark anbefalede, at registreringen skete under et selvst√¶ndigt hovedpunkt betegnet “K√łnsidentitet, k√łnsudtryk“.
Figur 1 i rapporten er dog ændret i forhold til rapporten for 2017

Herunder gengives rapporten.

Hadforbrydelser i 2018
Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC), oktober 2019

Indhold
Resumé
  1. Indledning
  2. Politiets monitering af hadforbrydelser
  3. √Örsrapportens datagrundlag
  4. Hadforbrydelser i 2018
    1. Antal
    2. Geografisk fordeling
    3. Fordeling på måneder
    4. Kriminalitetstype
    5. Motiv
    6. Gerningssteder
  5. Gerningspersoner og ofre
  6. Offerunders√łgelser vedr√łrende hadforbrydelser i Danmark
  7. Aktuelle og fremtidige initiativer
  8. Litteratur

[Til indhold] Resumé
Denne rapport udg√łr Rigspolitiets afrapportering vedr√łrende hadforbrydelser i 2018. √Örsrapportens datamateriale best√•r af sager fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS).

Rapporten beskriver politiets monitering af hadforbrydelsesomr√•det. Form√•let med moniteringsordningen er at styrke politiets registrering af hadforbrydelser og l√łbende at have et overblik over antallet af hadforbrydelser og deres fordeling p√• forskellige politikredse, motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politikredse m.v.

√Örsrapporten viser f√łlgende i forhold til antallet og fordelingen af hadforbrydelser i 2018:
  • I 2018 registrerede politiet 449 sager, som efter Rigspolitiets opfattelse kan karakteriseres som hadforbrydelser.
  • Hadforbrydelserne i 2018 fandt s√¶rligt sted indenfor kriminalitetstyperne vold, trusler, hadefulde ytringer (straffelovens ¬ß 266 b) og h√¶rv√¶rk.
  • Racistisk motiverede hadforbrydelser var den mest udbredte motivkategori i 2018 (260 sager). Herefter fulgte religi√łst motiverede hadforbrydelser (112 sager) og seksuelt orienterede hadforbrydelser (74 sager).[1]
  • 43 % (193 sager) af de registrerede hadforbrydelser i 2018 fandt sted p√• offentligt tilg√¶ngelige steder, s√•som p√• √•ben gade, i butikker eller i offentlige transportmidler.
  • 20 % (89 sager) af de registrerede hadforbrydelser i 2018 fandt sted p√• internettet (s√¶rligt Facebook).
  • Ud af de 449 hadforbrydelsessager er der (p√• tidspunktet for rapportens udarbejdelse) rejst sigtelse i 84 sager mod i alt 101 personer. Ud af de 101 personer er 87 m√¶nd og 14 kvinder. Den kriminalitetstype, der er rejst flest sigtelser for, er hadefulde ytringer.
  • I de 449 hadforbrydelsessager er der registreret 236 ofre [2]. Ud af disse ofre var 145 m√¶nd og 91 kvinder.

Samlet set viser √•rsrapporten, at politiet i 2018 har behandlet en r√¶kke forskellige former for hadforbrydelser, hvilket bekr√¶fter, at der er borgere i samfundet, som p√• baggrund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk [3] kan betragtes som s√¶rligt udsatte for diskriminerende strafbare handlinger.

Rigspolitiet udbyder et efter- og videreuddannelsestilbud til politikredsenes medarbejdere med det formål at sikre et tilstrækkeligt kompetenceniveau i politikredsene i forhold til identificering og behandling af hadforbrydelser.

Rigspolitiet fortsætter derudover den tidligere iværksatte dialogindsats med en række væsentlige interessenter på området. Denne indsats har blandt andet til formål at skabe tillid mellem politiet og udsatte grupper med henblik på at få flere ofre for hadforbrydelser til at anmelde disse sager til politiet.
[Til indhold] 1. Indledning

Denne rapport udg√łr Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2018. Form√•let med √•rsrapporten er at g√łre viden om omfanget og karakteren af hadforbrydelser samt udviklingen i antallet af registrerede hadforbrydelser i Danmark tilg√¶ngelig for offentligheden. Herudover beskrives politiets indsats p√• hadforbrydelsesomr√•det i rapporten. √Örsrapporten offentligg√łres √•rligt efterf√łlgende det √•r, som den enkelte rapport omhandler.

Det er Rigspolitiets fjerde årsrapport, idet Rigspolitiet primo 2015 overtog det overordnede ansvar for hadforbrydelsesområdet fra Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Grundet en √¶ndring i Rigspolitiets moniteringspraksis er data fra √•rsrapporten vedr√łrende hadforbrydelser registeret i 2017 og 2018 ikke direkte sammenlignelige med Rigspolitiets to foreg√•ende √•rsrapporter (se afsnit 3 vedr√łrende √•rsrapportens datagrundlag). Data fra Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser registreret i 2018 er sammenlignelig med data fra Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser registreret i 2017, da data til disse rapporter er indsamlet p√• baggrund af samme moniteringspraksis.

Politiets arbejde med hadforbrydelser baserer sig p√• en strafferetlig afgr√¶nsning af hadforbrydelsesbegrebet ‚Äď dvs. at en hadforbrydelse er et strafbart forhold, der har baggrund i gerningspersonens opfattelse af ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering. En hadforbrydelse best√•r s√•ledes af to elementer: En kriminel handling samt det forhold, at der ligger et diskriminerende udv√¶lgelseselement (et s√•kaldt hadmotiv) til grund for den kriminelle handling. Hadforbrydelser ses typisk i sager vedr√łrende trusler, vold eller h√¶rv√¶rk, men et hadmotiv kan ogs√• foreligge ved andre former for strafbare forhold.

Strafbare forhold, der har baggrund i ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, kan være en overtrædelse af straffelovens § 266 b (hadefulde ytringer) eller lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. (racediskriminationsloven, der bl.a. kriminaliserer nægtelse af adgang til diskotek på baggrund af race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering).

Endvidere kan det ved straffelovsovertr√¶delser (f.eks. vold, trusler eller h√¶rv√¶rk) og s√¶rlovsovertr√¶delser (f.eks. overtr√¶delse af ordensbekendtg√łrelsen) v√¶re relevant at anvende straffelovens ¬ß 81, nr. 6 (strafsk√¶rpelsesgrund), s√•fremt den kriminelle handling helt eller delvist har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller lignende.

Der kan læses mere om de nævnte bestemmelser og deres anvendelsesområde i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om hadforbrydelser, der findes på anklagemyndighedens hjemmeside (Rigsadvokaten 2019).

Politiet har et s√¶rligt fokus p√• at identificere, registrere og efterforske hadforbrydelser. Det skyldes dels, at hadforbrydelser i s√¶rlig grad kan have en skadelig effekt for det enkelte offer, dels at hadforbrydelser kan have en skadelig effekt for hele den gruppe, offeret tilh√łrer eller opfattes at tilh√łre, da gerningspersonen med sin forbrydelse sender et symbolsk signal om denne gruppes s√•rbarhed, mindrev√¶rd og manglende ret til anerkendelse.

[Til indhold] 2. Politiets monitering af hadforbrydelser
Rigspolitiet etablerede i 2015 en moniteringsordning p√• hadforbrydelsesomr√•det for at styrke politiets indsats p√• omr√•det gennem indsamling af viden. Ordningen har til form√•l at styrke registreringen af hadforbrydelser, s√•ledes at der skabes et retvisende billede af antallet af hadforbrydelser og deres fordeling p√• forskellige motivtyper, kriminalitetstyper, gerningssteder, politikredse m.v. Den l√łbende monitering af hadforbrydelsesomr√•det anvendes samtidig til at sikre kvalitet i politiets registrering og sikre fokus p√• behandlingen af hadforbrydelser.

Moniteringsordningen indeb√¶rer, at hadforbrydelser registreres i politiets systemer via en r√¶kke s√łgen√łgler, som g√łr det muligt for politiet at anf√łre, at der sk√łnnes at v√¶re et muligt hadmotiv i den p√•g√¶ldende sag. S√łgen√łglerne for hadforbrydelser p√•f√łres den enkelte sag, som samtidig kategoriseres ud fra, om det kriminelle forholds motiv har v√¶ret gerningsmandens opfattelse af ofrets race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering, k√łnsidentitet eller k√łnsudtryk.

S√łgen√łglen kan p√•f√łres ved sagens oprettelse, f.eks. n√•r et offer for en hadforbrydelse indgiver en anmeldelse til politiet. S√łgen√łglen kan ogs√• tilknyttes sagen efterf√łlgende, hvilket f.eks. kan v√¶re relevant, hvis den videre efterforskning af sagen viser, at en forbrydelse, der i f√łrste omgang ikke har v√¶ret anset for en hadforbrydelse, viser sig at v√¶re det. P√• samme m√•de kan s√łgen√łglerne ogs√• fjernes i forbindelse med politiets arbejde med sagen, hvis d√©t man i f√łrste omgang opfattede som en hadforbrydelse, viser sig ikke at v√¶re det.

Ved hj√¶lp af hadforbrydelsess√łgen√łglerne kan der efterf√łlgende foretages specifikke dataudtr√¶k for denne sagstype p√• tv√¶rs af forskellige kriminalitetstyper, som f.eks. vold, trusler og h√¶rv√¶rk.

Alle anmeldelser til politiet registreres i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Her oprettes anmeldelsen som en straffesag, hvis der er tale om, at et strafbart forhold er beg√•et, og der ikke er tvivl om gerningsindholdet. Herudover kan sagerne oprettes som h√¶ndelser, eller undtagelsesvist og midlertidigt som unders√łgelsessager, hvis der ud fra de umiddelbart foreliggende oplysninger er tvivl om, hvorvidt anmeldelsen vedr√łrer et kriminelt forhold, eller der er tvivl om gerningsindholdet. H√¶ndelserne og unders√łgelsessagerne kan efterf√łlgende konverteres til straffesager, hvis efterforskningen giver anledning hertil. B√•de straffesager, h√¶ndelser og unders√łgelsessager kan registreres som hadforbrydelser via s√łgen√łglerne.

Som det fremg√•r af figur 1, sondres der i moniteringen af hadforbrydelser mellem tre overordnede motivkategorier: Racistisk motiveret, religi√łst motiveret og seksuelt orienteret. Herudover arbejdes der med en r√¶kke underkategorier, som giver en n√¶rmere specificering af motivet.

Figur 1: Oversigt over motivkategorier
Homoseksualitet Seksuelt orienteret Hadforbrydelser Racistisk motiveret Nationalitet/etnicitet
Race/hudfare
√ėvrige racistisk motiveret
Transvestisme Religi√łst motiveret Kristendom
J√łdedom
Islam
Buddhisme
Hinduisme
√ėvrige trossamfund og menigheder
Seksualitet i √łvrigt

Kilde: Rigspolitiet.

Kategorien ‚ÄĚSeksuelt orienterede hadforbrydelser‚ÄĚ omfatter b√•de hadforbrydelser rettet mod personer med en bestemt seksualitet (f.eks. homoseksuelle og biseksuelle) og personer med en bestemt k√łnsidentitet eller et bestemt k√łnsudtryk (f.eks. transk√łnnede og transvestitter) [4].

For at sikre, at relevante strafbare forhold efterforskes som en hadforbrydelse, er det afg√łrende, at politiet er opm√¶rksom p√•, om der foreligger et hadmotiv i den sag, som behandles. Det er endvidere afg√łrende, at sagerne registreres korrekt, bl.a. til brug for analyser af omfanget og karakteren af de hadforbrydelse, der anmeldes til politiet. Rigspolitiet udsendte derfor i 2015, som led i implementeringen af moniteringsordningen, en vejledning til samtlige politikredse om, hvad der karakteriserer en hadforbrydelse, og hvordan man foretager korrekt registrering med søgenøgler på hadforbrydelsesområdet.

På trods af at der er etableret ensartede procedurer for registreringen af hadforbrydelser, ligger der fortsat en udfordring i at sikre, at alle relevante sager påføres en søgenøgle. Rigspolitiet foretager derfor en løbende vurdering af moniteringsordningen med henblik på at kunne foretage ændringer, hvis det viser sig nødvendigt. I nedenstående afsnit beskrives bl.a. en sådan ændring, som blev foretaget med virkning fra 2017.

[Til indhold] 3. √Örsrapportens datagrundlag
Datamateriale
√Örsrapporten baserer sig p√• sagsoplysninger indhentet ved datatr√¶k fra politiets sagsstyringssystem (POLSAS). Datamaterialet omfatter b√•de sager, som borgere har anmeldt til politiet, og sager, som politiet har anmeldt p√• eget initiativ. Datatr√¶kkene er foretaget l√łbende. Der er tale om dynamiske data forst√•et p√• den m√•de, at alle sager ikke n√łdvendigvis har v√¶ret f√¶rdigbehandlet p√• tidspunktet for datatr√¶kket, og at der derfor kan v√¶re sket √¶ndringer efterf√łlgende [5]. Med henblik p√• at frems√łge de sager, der p√• tidspunktet for datatr√¶kket ikke er p√•f√łrt en s√łgen√łgle, foretager Rigspolitiet ogs√• en s√łgning p√• en r√¶kke generelle s√łgeord relateret til hadforbrydelsesomr√•det i resum√©feltet (fritekstfelt i politiets sagsregistreringssytem) samt en s√łgning p√• alle sager vedr√łrende overtr√¶delse af straffelovens ¬ß 266 b.

Ændring i Rigspolitiets moniteringspraksis
Ultimo 2017 blev Rigspolitiet opm√¶rksom p√• et antal sager, som kunne karakteriseres som hadforbrydelsessager, men som ikke var p√•f√łrt en hadforbrydelsess√łgen√łgle, og som ikke kunne frems√łges ved brug af de ovenfor n√¶vnte generelle s√łgeord. Rigspolitiet besluttede derfor at udvide moniteringen med en r√¶kke supplerende specifikke s√łgeord. Med henblik p√• at sikre et s√• retvisende datas√¶t for 2017 som muligt blev der derfor foretaget en s√łgning p√• disse specifikke s√łgeord for hele 2017, hvilket bet√łd, at det samlede antal hadforbrydelser for 2017 som blev inkluderet i datas√¶ttet, blev for√łget. Denne nye moniteringspraksis anvendes fortsat. Dette indeb√¶rer, at datagrundlaget vedr√łrende hadforbrydelser registreret i 2017 og 2018 ikke er direkte sammenligneligt med de foreg√•ende √•r.

Rigspolitiet vil p√• den baggrund indlede en dialog med de dataansvarlige i landets politikredse med henblik p√• at sikre en mere ensartet og √łget anvendelse af hadforbrydelsess√łgen√łglerne [6].

Identificering og kvalitetssikring af hadforbrydelsessager.
Ved hj√¶lp af hadforbrydelsess√łgen√łglerne, s√łgningerne i resum√©feltet samt frems√łgningen af alle ¬ß 266 b-sager identificerer Rigspolitiet m√•nedligt et antal sager. For at kvalitetssikre datagrundlaget for rapporten har Rigspolitiet gennemg√•et hver enkelt sag og foretaget en konkret vurdering af, om sagen b√łr kategoriseres som en hadforbrydelser. Hadmotivet er i mange tilf√¶lde identificeret ved, at gerningsmanden har fremsat mundtlige eller skriftlige tilkendegivelser i forbindelse med det kriminelle forhold, men der forekommer ogs√• sager, hvor der ikke foreligger en mundtlig eller skriftlig tilkendegivelse. Der er derfor ogs√• taget h√łjde for, om for eksempel gerningsstedet eller gerningstidspunktet kan indikere et hadmotiv [7].

Vurderingen af, om der foreligger et hadmotiv i de enkelte sager, tager udgangspunkt i Rigspolitiets nationale vejledning vedr√łrende registrering af hadforbrydelser og Rigsadvokatens retningslinjer vedr√łrende hadforbrydelser (Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om hadforbrydelser), som indeholder eksempler p√• indikationer for tilstedev√¶relsen af et hadmotiv i en given sag [8]. Hver enkelt sag er vurderet ud fra de foreliggende oplysninger i sagen, herunder den forurettedes egen beskrivelse af h√¶ndelsen, tilstedev√¶relsen af relevante mundtlige tilkendegivelser, relevante forhold omkring gerningsstedets karakter samt andre oplysninger, der kan indikere tilstedev√¶relsen eller frav√¶ret af et hadmotiv. Rigspolitiet arbejder ud fra et forsigtighedsprincip, der indeb√¶rer, at alle sager, hvor der foreligger en indikation af, at der kan ligge et hadmotiv bag det strafbare forhold, medtages i moniteringen. Det vil sige, at der i forbindelse med moniteringen ikke tages h√łjde for, om det foreliggende bevismateriale i de enkelte sager er tilstr√¶kkeligt til at kunne f√łre til sigtelse, tiltale eller domf√¶ldelse.

[Til indhold] 4. Hadforbrydelser i 2017
[Til indhold] 4.1 Antal
Der er i 2018 identificeret i alt 449 sager, der efter Rigspolitiets opfattelse kan kategoriseres som hadforbrydelser, mens der er i 2017 blev registreret 446 hadforbrydelser, i 2016 blev der registreret 274 hadforbrydelser og i 2015 198 hadforbrydelser [9]. Der har således ikke fundet en signifikant stigning sted i antallet af registrerede hadforbrydelser fra 2017 til 2018.

[Til indhold] 4.2 Geografisk fordeling
Figur 2 viser, hvordan de 449 registrerede hadforbrydelsessager fordeler sig på landets politikredse.

Figur 2: Registrerede hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018 fordelt på politikredse
Registrerede hadforbrydelser fordelt på politikredse
Registrerede hadforbrydelser fordelt på politikredse
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Det er ikke muligt at give en entydig forklaring p√• forskellene p√• tv√¶rs af de enkelte politikredse. √Čn forklaring kan v√¶re, at forskellene i registrerede hadforbrydelser er udtryk for reelle forskelle i antallet af hadforbrydelser i politikredsene. Her m√• det bl.a. antages at have betydning, at der s√¶rligt i de st√łrre og mest urbaniserede politikredse (f.eks. K√łbenhavns politikreds) generelt bor et st√łrre antal af de borgere, som er s√¶rligt udsatte i forhold til hadforbrydelser (f.eks. personer med anden etnisk baggrund end dansk).

[Til indhold] 4.3 Fordeling på måneder
Figur 3 viser, hvordan de 449 registrerede hadforbrydelsessager fordeler sig på årets 12 måneder.

Figur 3: Registrerede hadforbrydelser i 2018 fordelt på måneder
Hadforbrydelser fordelt på måneder
Hadforbrydelser fordelt på måneder
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Figuren viser, at st√łrstedelen af de 449 registerede hadforbrydelsessager i 2018 fandt sted i sommerhalv√•ret. I alt 62 % af sagerne (svarende til 281 sager) fandt sted i andet og tredje kvartal, mens 38 % af sagerne (svarende til 168 sager) fandt sted i f√łrste og fjerde kvartal. Det er ikke muligt at give en entydig forklaring p√• fordelingen p√• √•ret, men det er vigtigt at n√¶vne, at der er tale om relativt sm√• tal, hvorfor det ikke er muligt at p√•vise, om denne fordeling ogs√• ville g√łre sig g√¶ldende, hvis det ukendte m√łrketal (de ikke politianmeldte sager) blev indregnet.

[Til indhold] 4.4 Kriminalitetstype
Datamaterialet indeholder 225 hadforbrydelsessager, der er registreret p√• unders√łgelsesnumre eller som h√¶ndelser, hvilket f.eks. kan h√¶nge sammen med, at der p√• tidspunktet for registrering har v√¶ret tvivl om gerningsindholdet, eller hvilken straffebestemmelse sagen kunne kategoriseres under. Dermed er godt 50 % af alle de registrerede sager fra 2017 oprettet som unders√łgelser eller h√¶ndelser. Som tidligere n√¶vnt kan sagerne dog efterf√łlgende v√¶re blevet √¶ndret til straffesager. De 225 sager omfatter en lang r√¶kke forskellige kriminalitetstyper og er derfor opgjort s√¶rskilt i tabel 1.

Tabel 1: Hadforbrydelser i 2015, 2016 og 2017registreret som h√¶ndelser og unders√łgelser
Registrering 2015 2016 2017 2018
Unders√łgelser 36 57 58 46
Hændelser 45 58 156 179
I alt 81 115 214 225
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

I 2018 udgjorde hadforbrydelser registreret som unders√łgelser og h√¶ndelser 50 % af det samlede antal sager, i 2017 udgjorde de 48 %, i 2016 udgjorde de 42 % og i 2015 udgjorde de 41 %.

De resterende 224 hadforbrydelsessager fra 2018 er oprettet som straffesager.

Tabel 2 viser, hvordan de 224 hadforbrydelsessager i 2018, der er oprettet som straffesager, fordeler sig på forskellige kriminalitetstyper.

Tabel 2: Hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018 fordelt på kriminalitetstyper
Kriminalitetstype 2015 2016 2017 2018
Vold 38 33 60 49
Hærværk og graffiti 31 39 50 18
Hadefulde ytringer (straffelovens § 266 b) 23 55 48 68
Trusler 13 27 23 34
R√łveri 3 0 5 2
Indbrud 1 1 2 0
Tyveri 1 0 2 0
Andre strafbare forhold [10] 7 4 42 53
I alt 117 159 232 224
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Opg√łrelsen viser, at den st√łrste sagskategori i 2018 er hadefulde ytringer med 30 % af sagerne. Andelen af registrerede hadefulde ytringer udgjorde i 2017 20 % af det samlede antal registrerede hadforbrydelser. I 2016 udgjorde de 35 %, og i 2015 udgjorde de 20 % [11]. Hadefulde ytringer er den kriminalitetstype, der er steget mest fra 2017 til 2018, idet antallet af sager registreret som hadefulde ytringer er steget med 20 sager. H√¶rv√¶rk er derimod den kriminalitetstype, der er faldet mest fra 2017 til 2018, idet antallet af sager registreret som h√¶rv√¶rk faldt med 32 sager.

[Til indhold] 4.5 Motiv
Et hadmotiv drejer sig om gerningsmandens opfattelse af ofrets baggrund. Det er i den forbindelse ikke afg√łrende, om ofret rent faktisk har den etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering m.v., som gerningsmanden till√¶gger personen. Det afg√łrende er gerningsmandens subjektive opfattelse af offerets baggrund, og at denne opfattelse har v√¶ret motiverende for den kriminelle handling. Tabel 3 viser, hvordan de 198 hadforbrydelser i 2015, de 274 hadforbrydelser i 2016, de 446 hadforbrydelser i 2017 og de 449 hadforbrydelser i 2018 fordeler sig p√• motivkategorierne i politiets monitering, hvor hovedkategorierne er 1) racistisk motiverede, 2) religi√łst motiverede og 3) seksuelt orienterede hadforbrydelser. Indenfor de tre hovedkategorier skelnes der ydermere mellem en r√¶kke underkategorier, som giver en n√¶rmere specificering af motivet bag hadforbrydelsen.

Tabel 3: Hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018fordelt på motivkategorier
Motiv Underkategori 2015 2016 2017 2018
Racistisk motiveret Nationalitet/etnicitet 56 66 56 52
Race/hudfarve 46 51 103 155
Øvrige racistisk motiveret 2 23 64 53
I alt 104 140 223 260
Religi√łst motiveret Islam 41 56 67 63
J√łdedom 13 21 38 26
Kristendom 2 6 30 14
√ėvrige trossamfund og menigheder 1 5 7 9 [12]
Hinduisme 0 0 0 0
Buddhisme 0 0 0 0
I alt 60 88 142 112
Seksuelt orienteret Homoseksualitet 26 40 68 62
Transvestisme/Transk√łnnethed [13] 5 4 13 10
Seksualitet i √łvrigt 0 1 0 2
I alt 31 45 81 74
Ikke muligt at specificere motiv [14] I alt 3 1 0 3
Alle motivkategorier 198 274 448 119
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS

Der er i 2018 fortsat registreret en overv√¶gt af racistisk motiverede sager, den n√¶stst√łrste kategori er religi√łst motiverede sager og den mindste kategori er dermed seksuelt orienterede sager.

Den underkategori, der har flest sager i 2018, er sager, der er motiveret af gerningspersonens opfattelse af ofrets race/hudfarve med 155 sager. Et fåtal Рi alt 13 Рaf de racistisk motiverede hadforbrydelser var rettet mod etniske danskere [15].

Racistisk motiverede hadforbrydelser
I alt 260 hadforbrydelser, dvs. over halvdelen af de sager, som er registreret af politiet i 2018, er racistisk motiverede. Der er inden for denne kategori tale om et bredt udsnit af både de kriminalitetstyper, som er mest fremtrædende i forbindelse med straffesagerne på hadforbrydelsesområdet, hvilket vil sige vold, trusler, hærværk og hadefulde ytringer, men også andre typer af sager. Hadmotivet er i mange tilfælde identificeret ved, at gerningspersonen har fremsat mundtlige eller skriftlige racistiske tilkendegivelser i forbindelse med det kriminelle forhold, f.eks. i forbindelse med et voldeligt overfald eller fremsættelse af en trussel (se eksemplerne på næste side).

Det er vigtigt at bem√¶rke, at eksemplerne i tekstboksene p√• de f√łlgende sider vedr√łrer anmeldte sager. Det er dermed ikke sager, hvor der n√łdvendigvis efterf√łlgende er rejst sigtelse eller tiltale eller sket domf√¶ldelse. Eksemplerne i de nedenst√•ende tekstbokse stammer fra datas√¶ttet, der ligger til grund for denne √•rsrapport.

Gennemgangen af sagerne inden for motivkategorien racistisk motiveret har vist, at det i praksis er vanskeligt at skelne mellem underkategorierne for de racistisk motiverede hadforbrydelser, dvs. afg√łre om det kriminelle forhold har haft baggrund i ofrets nationalitet/etnicitet, race/hudfarve eller √łvrige racistiske bev√¶ggrunde [16].

Eksempler på racistisk motiverede hadforbrydelser
Vold
  • Forurettede stod ved kassen for at betale, da en mand med sin indk√łbsvogn flere gange bevidst k√łrte h√•rdt ind i forurettedes ryg, hvorefter han udtalte “Skrid hjem, hvor du kommer fra“.
  • En person henvendte sig til forurettede og dennes tre m√•neder gamle barn samt tre andre kvinder p√• en legeplads. Personen sagde bl.a. til forurettede “I lugter ligesom rotter” samt “I er arabere“. Personen var meget aggressiv og truende. Personen gik helt t√¶t p√• forurettedes ansigt, mens forurettede sad med sit barn i favnen. Personen spyttede forurettede fire gange i ansigtet.
Hadefylde ytringer
  • I forbindelsen med en sag om uberettiget videregivelse af billeder havde en person skrevet f√łl-gende kommentar til et Facebook-opslag: “Se en flok klamme perkere. Man kan jo kun krydse fingre for, at dommeren for en gangs skyld tager sig sammen og smider jer ned i det √•r 1600 I kommer fra, usle abekatte“.

Som det ogs√• er blevet p√•peget i Rigspolitiets tidligere √•rsrapporter vedr√łrende hadforbrydelser, har flere studier vist, at der tidligere er set en sammenh√¶ng mellem terrorh√¶ndelser og antallet af hadforbrydelser med racistisk og religi√łst motiv, og at terrorh√¶ndelser kan fungere som ‚ÄĚtrigger events‚ÄĚ for stigninger i forekomsten af hadforbrydelser (Williams & Pearson 2016, Williams & Burnap 2015). Eksempelvis viser en amerikansk unders√łgelse en sammenh√¶ng mellem terrorangrebet p√• World Trade Center i 2001 og hadforbrydelser i USA, hvor hadforbrydelser rettet mod muslimer og arabere steg drastisk i ugerne umiddelbart efter terrorh√¶ndelsen (King & Sutton 2014). Ligeledes viser et engelsk studie, at antallet af hadforbrydelser rettet mod arabere og asiater i England steg voldsomt umiddelbart efter terrorangrebet, der ramte USA i 2001, og igen efter terrorangrebet, der ramte London i 2005. I begge tilf√¶lde faldt antallet af hadforbrydelser efter en periode, men var dog √©t √•r efter terrorangrebet i London stadig h√łjere end f√łr terrorangrebene (Hanes & Machin 2013).

Efter terrorangrebet i Manchester i maj 2017, skete der en fordobling i antallet af registrerede hadforbrydelser i dagene umiddelbart efter angrebet, i forhold til dagene umiddelbart op til angrebet (BBC News 2017). Også efter terrorangrebet d. 5. juni 2017 i London steg antallet af registrerede racistisk motiverede hadforbrydelser i dagene umiddelbart efter angrebet (Independent 2017).

Religi√łst motiverede hadforbrydelser
I alt 112 af de 449 registrerede hadforbrydelser i 2018 var religi√łst motiverede hadforbrydelser. 56 % af sagerne inden for denne kategori var rettet mod personer med muslimsk baggrund. Muslimer er s√•ledes den religi√łse gruppe, der tegner sig som ofre for den st√łrste andel af de registrerede hadforbrydelsessager i 2018. Antallet af hadforbrydelser rettet mod muslimer udgjorde 47 % af de religi√łst motiverede hadforbrydelser i 2017, 64 % i 2016 og 68 % 2015. Det bem√¶rkes i den sammenh√¶ng, at islam udg√łr den st√łrste religi√łse minoritet i Danmark, hvorfor det er forventeligt, at politiet modtager forholdsvis flere anmeldelser fra personer med muslimsk baggrund end fra personer fra mindre udbredte trosretninger.

Hadforbrydelser rettet mod personer med j√łdisk baggrund tegner sig med 26 sager for det n√¶sth√łjeste antal af religi√łst motiverede hadforbrydelser. Hadforbrydelser rettet mod personer med j√łdisk baggrund tegner sig i 2018 for 23 % af det samlede antal religi√łst motiverede sager. I 2017 udgjorde hadforbrydelser rettet mod personer med j√łdisk baggrund 27 % af det samlede antal religi√łst motiverede hadforbrydelser mens de i i 2016 udgjorde 24 % og i 2015 22 %. Andelen af religi√łst motiverede hadforbrydelser rettet mod personer med j√łdisk baggrund ligger dermed nogenlunde stabilt i hele unders√łgelsesperioden.
Det J√łdiske Samfund i Danmark udgiver √•rligt en rapport hvori registrerede antisemitiske h√¶ndelser i Danmark beskrives og analyseres. Rapporten bliver udarbejdet p√• baggrund af de anmeldelser, som AKVAH [17] modtager. AKVAH registrerede i 2017 30 antisemitiske h√¶ndelser fordelt p√• kategorierne overfaldssituationer og fysisk chikane, trusler, antisemitiske ytringer og anden chikane. De 30 registrerede h√¶ndelser i 2017 er otte h√¶ndelser flere end i 2016, hvor AKVAH registrerede 22 antisemitiske h√¶ndelser. AKVAH har fra 2013 til 2017 registreret et fald i antallet af antisemitiske h√¶ndelser fra 40-60 h√¶ndelser om √•ret i 2013 og 2014 til 20-30 h√¶ndelser om √•ret i 2015, 2016 og 2017. AKVAH antager, at antallet af antisemitiske hadforbrydelser holdes kunstigt nede, fordi mange danske j√łder, af frygt for antisemitisme, undg√•r at vise, at de er j√łdiske (Det J√łdiske Samfund i Danmark 2018: 5-6).
Der blev i 2018 registreret 14 hadforbrydelser rettet mod kristne. Hadforbrydelser rettet mod kristne udgjorde dermed i 2018 knapt 13 % af det samlede antal religi√łst motiverede hadforbrydelser. I 2017 udgjorde hadforbrydelser rettet mod kristne 21 %, mens de i 2016 udgjorde 7 % og i 2015 8 % af det samlede antal religi√łst motiverede hadforbrydelser. 6 ud af de 14 sager vedr√łrer tidligere muslimer, der er konverteret til kristendom og som uds√¶ttes for hadforbrydelser p√• baggrund heraf.

Eksempler p√• religi√łst motiverede hadforbrydelser
Hærværk
  • Anmelder, en ung kvindelig j√łde, opdagede, at hendes bil var blevet udsat for h√¶rv√¶rk. Der var ridset et hagekors p√• motorhjelmen og en vandret ridse langs venstre side af bilen.
Trussel på livet
  • Anmelder, som er Jehovas Vidne, gik i et boligomr√•de, hvor han blev kontaktet af en beboer, som virkede noget truende. Beboeren sagde i en truende tone, at anmelder skulle forsvinde fra stedet, ellers ville han smadre anmelders hoved, og han ville ogs√• hente sin hund og pudse den p√• an-melder.

Seksuelt orienterede hadforbrydelser
62 ud af de 74 seksuelt orienterede hadforbrydelsessager i 2018 var rettet mod homoseksuelle, men der ses også flere eksempler på sager, der omhandler hadforbrydelser mod transpersoner.

En sammenligning med de to √łvrige motivkategorier viser – ligesom i 2015, 2016 og 2017 – at der i de seksuelt orienterede hadforbrydelsessager oftere er flere involverede gerningspersoner, end det er tilf√¶ldet i de racistisk og religi√łst motiverede hadforbrydelser. I 36 % af de registrerede hadforbrydelsessager, der er seksuelt orienteret, var der to eller flere gerningsm√¶nd. Dette g√łr sig g√¶ldende i 10 % af de racistisk motiverede sager og i 11 % af de religi√łst motiverede sager [18]. Det bem√¶rkes, at disse sammenligninger er baseret p√• et forholdsvist lille antal sager, hvorfor det ikke kan udelukkes, at forskellene kan v√¶re udtryk for tilf√¶ldigheder. Dog er det fjerde√•r i tr√¶k, at denne fordeling viser sig.

Vold
  • Forurettede gik sammen med en ven, da en gruppe unge m√¶nd rettede henvendelse til forurettede ved at kalde ham “faggot”, hvorefter de slog forurettede flere gange i ansigtet med knyttede h√¶nder; med bl√• m√¶rker og overfladiske s√•r til f√łlge.
  • Forurettede, som i forbindelse med Copenhagen Pride var malet med regnbuens farver i ansigtet og medbringende et regnbuefarvet flag, blev spyttet i hovedet af sigtede, som ogs√• fratog forurettede flaget og √łdelagde det.
Trussel på livet
  • To forurettede blev truet med en hammer, imens der blev udtalt “Jeg smadrer kraniet p√• jer” og “Klamme lebbe – du skal nok komme i helvede”.

[Til indhold] 4.6 Gerningssteder
Tabel 4 viser hadforbrydelsernes fordeling p√• forskellige typer af gerningssteder. Opg√łrelsen tager udgangspunkt i den gerningsstedsregistrering, som politiet foretager i hver enkelt sag ud fra en r√¶kke foruddefinerede gerningsstedstyper [19]. Disse gerningsstedstyper er herefter inddelt i seks overordnede kategorier: ‚ÄĚOffentligt tilg√¶ngelige steder‚ÄĚ, ‚ÄĚRestaurant/bev√¶rtning/diskotek‚ÄĚ, ‚ÄĚPrivat bolig‚ÄĚ, ‚ÄĚArbejde/uddannelse‚ÄĚ, ‚ÄĚInternettet‚ÄĚ og ‚ÄĚ√ėvrige [20]‚ÄĚ.

Et mindre antal sager indeholder ikke oplysninger omkring gerningsstedet og er derfor kategoriseret som ‚ÄĚUkendt‚ÄĚ.

Tabel 4: Hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018 fordelt på gerningssteder
Gerningssted 2015 2016 2016 2018
Offentligt tilgængelige steder 78 108 174 193
Internettet 44 59 73 89
Arbejdsplads/uddannelsessted 26 22 25 31
Privat bolig 22 29 74 74
Restaurant/beværtning/diskotek 8 13 22 15
√ėvrige 12 28 53 30
Ukendt 8 15 25 17
I alt 198 274 448 449
Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Ved fordelingen af hadforbrydelser på de forskellige gerningsstedstyper er det særligt værd at bemærke, at internettet er det andet hyppigst forekommende gerningssted både i 2015, 2016 og 2018 og det tredje hyppigst forekommende gerningssted i 2017. I 2015 og 2016 udgjorde hadforbrydelser på internettet ca. 22 % af det samlede antal hadforbrydelsessager, mens tallet i 2017 ligger på 16 %. 2018 udgjorde hadforbrydelser på internettet 20 % af det samlede antal hadforbrydelsesssager.

Hadforbrydelser på offentligt tilgængelige steder
I alt 193 af de 449 registrerede hadforbrydelser i 2018 blev beg√•et p√• offentligt tilg√¶ngelige steder. Denne kategori omfatter 99 forhold, som er beg√•et p√• √•ben gade og 94 forhold, som er beg√•et p√• andre offentlige steder, s√•som rastepladser, parker, supermarkeder, sv√łmmehaller og transportmidler. 111 af de hadforbrydelsessager, hvor gerningsstedet er offentligt tilg√¶ngelige steder, drejer sig om racistisk motiverede sager, 43 drejer sig om religi√łst orienterede sager og 37 drejer sig om religi√łst motiverede sager, og 44 drejer sig om seksuelt orienterede sager. I √©n sag har det ikke v√¶ret muligt at fastsl√• motivkategorien. St√łrstedelen af sagerne omhandler h√¶ndelser (85 sager) eller vold (33 sager). Herudover vedr√łrer sagerne blandt andet h√¶rv√¶rk, trusler og hadefulde ytringer.

Kategorien “Restaurant/bev√¶rtning/diskotek” kan ogs√• siges at omfatte hadforbrydelser p√• offentlige steder, men er her opgjort s√¶rskilt fordi den i h√łj grad omfatter hadforbrydelser i nattelivet.

Vold
  • Forurettede blev tildelt flere slag i ansigtet og p√• kroppen samt sparket p√• h√łjre ben. Forurettede blev i den forbindelse kaldt “flygtningemand” og “fucking syriske dreng“. Forurettede kunne genkende flere af gerningspersonerne fra byen. Der var omkring otte personer, som overfaldt ham, men der var ca. 10-11 personer tilstede under overfaldet.
Trussel på livet
  • Forurettede stod og ventede p√• en bus, da tre m√¶nd umotiveret gik hen til hende. De tre m√¶nd kaldte hende ‚ÄĚnigger‚ÄĚ, h√¶ldte en √łl ud over hende og udtalte, at de ville sl√• hende ihjel.
  • Forurettede gik ad et stisystem mod sin bop√¶l, og idet han passerede et f√¶lleshus, r√•bte en person “√¶v √¶v, dig der b√łsser√łv” til ham. Forurettede svarede tilbage og sagde “Ti nu stille“, hvilket fik personen til at r√•be en r√¶kke sk√¶ldsord og afslutningsvis r√•be “du kan komme over til mig, s√• vil jeg dr√¶be dig“. Forurettede forlod stedet herefter. Forurettede oplyste til politiet, at han er homoseksuel, og at han de sidste m√•neder havde oplevet flere tilf√¶lde, hvor han var blevet forulempet verbalt p√• grund af sin seksualitet af samme person.

Hadforbrydelser på internettet
Internettet er med 89 af de i alt 449 sager den tredjest√łrste gerningsstedskategori. Politiet har i de senere √•r haft s√¶rlig opm√¶rksomhed p√• betydningen af den teknologiske udvikling, den udbredte brug af sociale medier og den generelle stigning i it-brugere for kriminalitetsudviklingen (Rigspolitiet 2016).

Ud af de 89 sager, hvor gerningsstedet er registreret som internettet, drejer 52 sager sig om racistisk motiverede sager, 31 drejer sig om religi√łst motiverede sager og fem drejer sig om seksuelt orienterede sager. I √©n sag var det ikke muligt at fastsl√• motivet. St√łrstedelen af sagerne omhandler hadefulde ytringer (24 sager).

I et norsk studie, der omhandler udviklingen inden for h√łjreekstremisme i Norge, ber√łres blandt andet hadefulde ytringer p√• internettet. I studiet konkluderes det, at arenaerne for ekstremistisk aktivisme i h√łj grad er flyttet fra det fysiske rum til internettet, blandt andet i form af sociale medier, blogs og hjemmesider. I studiet n√¶vnes det, hvordan denne √¶ndring har medf√łrt b√•de positive og negative konsekvenser. P√• den postive side medf√łrer den √łgede ageren p√• internettet, at der bliver f√¶rre muligheder for fysiske og voldelige sammenst√łd mellem meningsmodstandere, mens den √łgede ageren p√• internettet p√• den negative side betyder, at t√¶rsklen for at frems√¶tte hadefulde ytringer er blevet lavere, og at det sandsynligvis har v√¶ret med til at √łge antallet af hadefulde ytringer p√• internettet markant. Derudover p√•peges det i studiet, at en negativ konsekvens ved den √łgede onlineaktivitet er, at aktivismen ikke l√¶ngere er knyttet til specifikke geografiske steder, hvor der ofte findes lokale forebyggelsestiltag. Dermed er det en risiko, at de personer, der ytrer sig hadefuldt p√• internettet, ikke opdages (Bj√łrgo 2018: 30 – 33).

Institut for Menneskerettigheder udgav i 2017 rapporten ‚ÄĚHadefulde ytringer i den offentlige online debat‚ÄĚ. Rapporten bygger p√• en unders√łgelse, foretaget af Institut for Menneskerettigheder, der s√¶tter fokus p√• hadefulde ytringer i den offentlig online debat. Til brug for unders√łgelsen tog Institut for Menneskerettigheder udgangspunkt i DR Nyhedernes og TV2 Nyhedernes Facebook-sider. Der blev indsamlet i alt 2996 Facebook-kommentarer p√• de to nyhedsmediers Facebook-sider. Indsamlingen af kommentarer fandt sted, efter at Facebook og nyhedsmedierne selv havde redigeret og slettet kommentarer, men p√• trods heraf fandt Institut for Menneskerettigheder, at hver syvende kommentar [21], der havde f√•et lov til at blive st√•ende, var hadefuld.

Instituttet fandt, at de hadefulde opslag hyppigst forekommer i forbindelse med nyhedsopslag omhandlende religion, tro, flygtninge, migration, asyl og ligestilling. Instituttet konkluderede ligeledes, at hadefulde kommentarer hyppigere forekommer i forbindelse med et nyhedsopslag, der har indeholdt en hadefuld ytring, for eksempel i form af et citat, end i nyhedsopslag, hvor dette ikke er tilf√¶ldet (Institut for Menneskerettigheder 2017: 7). Endeligt konkluderede instituttet, at det som oftest (i 76 % af tilf√¶ldene) var mandlige debatt√łrer, der er afsendere af de hadefulde ytringer, og at st√łrstedelen (64 %) af ytringerne er rettet mod en gruppe af mennesker frem for en enkelt debatt√łr (Institut for Menneskerettigheder 2017: 79).

International Network Against Cyber Hate (INACH), der er en organisation, som st√łttes √łkonomisk af EU, har udarbejdet en rapport, der omhandler hadforbrydelser p√• internettet p√• tv√¶rs af de lande, som organisationen d√¶kker [22]. Organisationens medlemmer er en lang r√¶kke civilsamfundsorganisationer fra i alt 22 lande i og udenfor Europa [23]. I rapporten opdeler INACH forskellige online platforme i kategorierne Web 1.0 (hjemmesider, forums, blogs) og Web 2.0 (Facebook, Twitter, youtube, Google+, Instagram, Vimeo, Dailymotion, Tumblr, Pinterest, Snapchat, Telegram, VK.com og andre). Denne opdeling foretages dels med henblik p√• at kunne belyse, p√• hvilke platforme de rapporterede hadforbrydelser finder sted, og dels med henblik p√• at kunne belyse, hvor stor en del af de rapporterede hadforbrydelser som de enkelte platforme har fjernet (Devinat og Berecz 2018: 5 – 8). I relation til Web 1.0 platformene finder INACH, at godt 69 % af de rapporterede hadforbrydelser finder sted p√• hjemmesider, hvilket g√łr hjemmesider til den hyppigst forekommende Web 1.0 platform. I relation til Web 2.0 platformene finder INACH, at knap 44 % af de rapporterede hadforbrydelser finder sted p√• Facebook, hvilket g√łr Facebook til den hyppigst forekommende Web 2.0 platform. Den n√¶sthyppigst forekommende Web 2.0 platform er Youtube, hvor knap 22 % af de rapporterede hadforbrydelser finder sted, og den tredjehyppigst fore-kommende Web 2.0 platform er Twitter, hvor knap 18 % af de rapporterede hadforbrydelser finder sted. Sammenlignes alle platformene uden at skele til opdelingen i Web 1.0 og Web 2.0 platforme, finder INACH, at Facebook er den hyppigst forekommende platform, idet godt 32 % af de registrerede hadforbrydelser finder sted p√• denne platform (Devinat og Berecz 2018: 16 – 18). INACH har ligeledes opgjort i hvor h√łj grad de forskellige platforme fjerner hadefuldt materiale, hvis de g√łres opm√¶rksom p√• materialet. Her finder INACH, at hjemmesider fjernede godt 52 % af det hadefulde materiale, der blev rapporteret til dem, mens Facebook fjernede godt 60 % af det hadefulde materiale, der blev rapporteret til dem. I rapporten konkluderes det, at de hypigst forekommende hadmotiver p√• tv√¶rs af de forskellige platforme er racisme, antisemitisme, had rettet mod muslimer og had rettet mod flygtninge (Devinat og Berecz 2018: 2 – 4).

Eksempler på hadforbrydelser på internettet
Hadefulde ytringer
  • En person opfordrede p√• sin √•bne Facebook-profil til at hylde Krystalnatten og skrev, at ‚ÄĚJ√łder er satans skrald og de skal udslettes‚ÄĚ. Ydermere havde personen sl√•et et billede op af sig selv, hvortil han skrev “Refugees not welcome! Kill them before they land in Europe. Europe are in war with the niggers, the muslims and the jews ‚Äď kill all of them!‚ÄĚ
  • En person havde p√• Facebook skrevet f√łlgende “Mange muslimske m√¶nd har sex med grise” og “Muslimske m√¶nd ved godt, at han i forhold til en dansker kun er en ussel hund eller gris, som aldrig vil kunne v√¶re andet end en taber og slave i Danmark, som simpelthen er alt for kompliceret et land til, at en muslim kan finde ud af at bo her“.
Offentlig tilskyndelse til forbrydelse
  • En person havde p√• sin Facebook-profil delt en video fra en forening, der arbejder for dialog mellem muslimske kvinder og det brede samfund. Personen havde som kommentar til videoen skrevet ‚ÄĚINGEN DIALOG TAK! Giv dem √©n m√•ned til at forlade landet! Derefter m√• de skydes ned som de undertrykkende muslimske terrorister de er! Dus√łr b√łr gives!
    Derudover havde han delt et andet Facebook-opslag vedr√łrende en niqabkl√¶dt kvinde og skrevet “Gardinhoveder er provokerende og burde irettes√¶ttes med b√łder og kunne tr√¶kkes i SU og kontanthj√¶lp… Hj√¶lper det ikke s√• SKAL de have med grovfilen = gennembankes IND-TIL de l√¶rer at opf√łre sig normalt!!!

Som tabel 5 viser, fandt 53 af de 89 hadforbrydelser på internettet sted på sociale medier. Heraf foregik 72 sager på Facebook.

Tabel 5: Hadforbrydelser i 2015, 2016, 2017 og 2018 på internettet Рfordeling på medier

Medie 2015 2016 2017 2018
Sociale medier 40 – heraf 38
på Facebook
53 – heraf 43
på Facebook
65 – heraf 58
på Facebook
83 – heraf 72
på Facebook
Hjemmesider 3 0 2 1
E-mail og SMS 1 5 5 4
Ukendt 0 1 1 1
I alt 44 59 73 89

Kilde: Politiets sagsstyringssystem (POLSAS)

Hadforbrydelser på arbejdspladser og uddannelsessteder
I alt 31 af de 449 hadforbrydelser i 2018 har fundet sted p√• forurettedes arbejdsplads eller uddannelsessted. Ud af de 31 sager, hvor gerningsstedet er registreret som enten arbejdsplads eller uddannelsessted, drejer 24 sig om racistisk motiverede sager, fem drejer sig om religi√łst motiverede sager og to drejer sig om seksuelt orienterede sager. Den st√łrste sagskategori er h√¶ndelser (12 sager), mens de resterende sager drejer sig om unders√łgelsessager, vold, h√¶rv√¶rk, hadefulde ytringer og trusler.

I 2017 er der dog registreret otte seksuelt orienterede hadforbrydelser p√• arbejdspladser og uddannelsessteder. Syv af disse drejer sig om hadforbrydelser beg√•et mod homoseksuelle, og den sidste er beg√•et mod en transk√łnnet.

Eksempler på hadforbrydelser på arbejdspladser og uddannelsessteder
Vold
  • Forurettede var blevet tildelt et h√•rdt slag med flad h√•nd i baghovedet af sin arbejdskollega, der bagefter havde truet ham med at tildele ham et knytn√¶veslag i ansigtet. Arbejdskollegaen havde efterf√łlgende givet udtryk for, at forurettede ikke skulle komme her til landet og stj√¶le hans arbejde.

Hadforbrydelser i privat bolig
74 ud af de 449 hadforbrydelsessager blev begået i eller i umiddelbar nærhed til ofrets private bolig (f.eks. opgang til lejlighed). 45 af sagerne, der er registeret med privat bolig som gerningssted, er racistisk motiveret, 20 er religiøst motiveret, og ni er seksuelt orienteret.

Eksempler på hadforbrydelser i privat bolig
Hærværk
  • I forbindelse med indbrud i en lejlighed var der skrevet “White Pride” med sort spraymaling p√• v√¶ggen og tegnet et hagekors ligeledes med sort spraymaling p√• v√¶ggen.
Trussel på livet
  • Forurettede, der kommer fra Syrien, flyttede sammen med sin familie ind i en ny lejlighed. Underboen spredte rygter blandt naboerne om, at forurettede var terrorist og voldelig. Underboen truede forurettede og forurettedes kone med, at hun vil sl√• hende og deres b√łrn.

Hadforbrydelser p√• √łvrige steder
Kategorien ‚ÄĚ√ėvrige steder‚ÄĚ omfatter prim√¶rt gravpladser og religi√łse institutioner samt offentlige institutioner (f.eks. b√łrneinstitutioner) og asylcentre. Fem ud af de 449 registrerede hadforbrydelsessage er foreg√•et p√• et asylcenter. Det drejer sig om tre sager, der er religi√łst motiveret, og to sager, der er seksuelt orienteret.

[Til indhold] 5. Gerningspersoner og ofre
Dette afsnit baserer sig p√• personoplysninger fra de 449 hadforbrydelsessager fra 2018. Hver enkelt sag indeholder alene oplysninger om de involverede personers k√łn, nationalitet, alder og bop√¶l, hvorfor det p√• baggrund af datamaterialet kun er muligt at tegne et groft billede af, hvad der karakteriserer hadforbrydelsernes ofre og gerningspersoner [24]. Det bem√¶rkes samtidig, at der, grundet det forholdsvist lave antal sager, er en vis usikkerhed forbundet med opg√łrelserne, som derfor ikke n√łdvendigvis giver et repr√¶sentativt billede af gerningspersoner og ofre i forhold til hadforbrydelser.

Gerningspersoner
Ud af de 449 hadforbrydelsessager fra 2018 er der rejst sigtelse i 84 sager. Der er rejst sigtelse mod 101 personer, idet der i ni sager er rejst sigtelse mod mere end √©n person. I 26 af de 101 sigtelser er der tale om sigtelser for hadefulde ytringer, som ogs√• er den kriminalitetstype indenfor hvilken, der generelt var flest registrerede hadforbrydelsessager i 2018 (se tabel 2). Hern√¶st er det kategorierne ‚ÄĚvold‚ÄĚ (22 sigtelser) og ‚ÄĚoffentlig tilskyndelse til forbrydelse‚ÄĚ (17 sigtelser), der tegner sig som havende flest sigtelser.

Ud af de 101 sigtede personer var 87 m√¶nd og 14 kvinder. 91 af de sigtede personer havde dansk statsborgerskab [25], mens de resterende 10 sigtede fordelte sig p√• ni andre nationaliteter. Alderen p√• de sigtede sp√¶nder vidt, da den yngste sigtede var 15 √•r, og den √¶ldste sigtede var 72 √•r. Gennemsnitsalderen p√• de sigtede ligger p√• 40,5 √•r, hvilket er h√łjere end gennemsnitsalderen for f.eks. voldsforbrydelser generelt. Her skal der dog tages forbehold for, at tallene baserer sig p√• et begr√¶nset antal personer.

Ofre
Opg√łrelserne over ofre for hadforbrydelser er baseret p√• personoplysninger fra 236 personer, der er kategoriseret som forurettede i de identificerede hadforbrydelsessager [26]. Ud af disse 236 personer var 145 m√¶nd og 91 kvinder.

Knap 66 % (156 personer) af de 236 forurettede var danske statsborgere. De resterende 80 forurettede repræsenterer 32 forskellige nationaliteter. Det er værd at bemærke forskellen i nationalitetsfordelingen ved gerningspersoner og ofre, idet 10 % af gerningspersonerne ikke er danske statsborgere [27], mens det gælder for godt en tredjedel, nemlig 34 %, af de forurettede.

Ligesom for gerningspersonerne ses der et stort spænd i de forurettedes aldre, idet den yngste forurettede var tre år og den ældste 86år. Gennemsnitsalderen for de forurettede er 33 år [28], hvilket vil sige knap ti år yngre end for gerningspersonernes vedkommende. Her skal der dog også tages forbehold for, at tallene baserer sig på et begrænset antal personer.

[Til indhold] 6 Offerunders√łgelser vedr√łrende hadforbrydelser i Danmark
Selvom Rigspolitiet som n√¶vnt arbejder m√•lrettet p√• at g√łre statistikken over hadforbrydelser s√• retvisende som muligt, m√• det antages, at der fortsat findes et betydeligt ‚ÄĚm√łrketal‚ÄĚ [29] i form af sager, som ikke kommer til politiets kendskab. Derfor udg√łr offerunders√łgelser en vigtig kilde i forhold til viden omkring det samlede omfang af hadforbrydelser i Danmark. Offerunders√łgelserne kan give et indtryk af ‚ÄĚm√łrketallet‚ÄĚ p√• omr√•det og karakteren af hadforbydelserne og kan s√•ledes supplere politiets data, n√•r indsatsen p√• hadforbrydelsesomr√•det skal tilrettel√¶gges. I den forbindelse er det dog vigtigt at v√¶re opm√¶rksom p√•, at forskellige offerunders√łgelser anvender forskellige definitioner af hadforbrydelsesbegrebet, hvilket g√łr, at de ikke altid er sammenlignelige med politiets opg√łrelser, som baserer sig p√• en strafferetlig afgr√¶nsning af hadforbrydelsesbegrebet (se n√¶rmere om hadforbrydelsesbegrebet i indledningen til denne rapport).

Justitsministeriets Forskningskontor har i deres √•rlige offerunders√łgelse siden 2008 belyst voldsofres opfattelse af, om den voldsh√¶ndelse, som de var udsat for, var motiveret af racisme eller homo- eller transfobi. Der sp√łrges s√•ledes ikke ind til religi√łst motiverede hadforbrydelser i Justitsministeriets offerunders√łgelse (Pedersen mfl. 2018: 76).

Af den seneste unders√łgelse fremg√•r det, at 7 % af voldsofrene mener, at volden mod dem helt sikkert var motiveret af racisme. Det svarer til, at mellem 3.600 og 5.000 personer mellem 16 og 74 √•r √•rligt uds√¶ttes for racistisk motiveret vold. Der er ligeledes 7 %, der svarer, at volden beg√•et mod dem m√•ske var motiveret af racisme. Der er signifikant flere mandlige end kvindelige voldsofre, der angiver, at volden beg√•et mod dem var eller m√•ske var racistisk motiveret.

3 % af voldsofrene angiver, at volden mod dem var motiveret af homo- eller transfobi. Det svarer til, at mellem 1.500 og 2.500 personer mellem 16 og 74 √•r √•rligt uds√¶ttes for vold p√• baggrund af deres seksuelle orientering. Der er ligeledes 3 %, der angiver, at volden beg√•et mod dem m√•ske skyldtes homo- eller transfobi. Der er, modsat tilf√¶ldet for de racistisk motiverede voldstilf√¶lde, signifikant flere kvindelige voldsofre end mandlige voldsofre, der angiver, at volden beg√•et mod dem var eller m√•ske var motiveret af homo- eller transfobi. Beregningerne i Offerunders√łgelsen er baseret p√• meget f√• observationer, og resultaterne er derfor beh√¶ftet med betydelig usikkerhed, for s√•vel vold motivet af racisme som homo- eller transfobi.

Justitsministeriets seneste offerunders√łgelse viser, at anmeldelsestilb√łjeligheden i forhold til hadmotiverede voldsforbrydelser tilsyneladende ikke adskiller sig v√¶sentligt fra anmeldelsestilb√łjeligheden for andre voldsforbrydelser, idet 40 % af ofrene for vold motiveret af racisme og 36 % af ofrene for vold motiveret af homo- eller transfobi selv har anmeldt volden, mens anmeldelsestilb√łjeligheden for voldsofre generelt ligger p√• 36 % (Pedersen mfl. 2017: 74). Det vides dog ikke, hvorvidt det samme g√łr sig g√¶ldende for andre typer af hadforbrydelser, og da der fortsat er mange hadforbrydelser, der ikke anmeldes til politiet, vurderer Rigspolitiet, at politiet fortsat b√łr prioritere indsatser for at √łge anmeldelsestilb√łjeligheden p√• omr√•det.

[Til indhold] 7. Aktuelle og fremtidige initiativer
Dette afsnit beskriver aktuelle og fremtidige initiativer, som skal bidrage til at styrke politiets indsats på hadforbrydelsesområdet.

Fokus p√• anmeldelsestilb√łjelighed
Rigspolitiet har fokus p√• at √łge anmeldelsestilb√łjeligheden blandt ofre for hadforbrydelser. Det er n√łdvendigt at f√• hadforbrydelsessagerne anmeldt, s√• de kommer til politiets kendskab, for at politiet kan hj√¶lpe i de konkrete sager samt gennemf√łre m√•lrettede indsatser p√• hadforbrydelsesomr√•det.

Rigspolitiet har derfor udarbejdet en kort video omhandlende vigtigheden af, at hadforbrydelser anmeldes til politiet. Videoklippet er blevet delt med relevante interesseorganisationer, s√•ledes at de kan l√¶gge videoklippet op p√• deres hjemmesider, Facebook-sider og lignende. Form√•let hermed er at √łge anmeldelsestilb√łjeligheden i forhold til hadforbrydelser samt at √łge kendskabet til, hvad en hadforbrydelser er.

Derudover har Rigspolitiet igangsat en kampagne, som afvikles over to uger ultimo oktober og primo november 2019. Form√•let med kampagnen er at g√łre opm√¶rksom p√•, at hadforbrydelser er ulovlige, og at det er vigtigt, at hadforbrydelser anmeldelses til politiet. Kampagnen er landsd√¶kkende og gennemf√łres blandt andet ved hj√¶lp af trykte gratis postkort, som bliver tilg√¶ngelige i caf√©er, restauranter, biografer og lignende over hele landet. Postkortene vil herudover v√¶re at finde p√• alle landets politistationer.
Endelig har Rigspolitiet i 2018 og 2019 sat ind i forhold til at oplyse om hadforbrydelser samt vigtigheden af at anmelde hadforbrydelser til politiet. Rigspolitiet bes√łgte blandt andet ultimo 2018 en moske, hvor Rigspolitiet efter fredagsb√łnnen fortalte om hadforbrydelsesomr√•det, besvarede sp√łrgsm√•l fra menigheden og opfordrede til, at alle hadforbrydelser anmeldes til politiet.
I for√•ret 2019 bes√łgte Rigspolitiet et udrejsecenter med henblik p√• at fort√¶lle personalet om hadforbrydelsesomr√•det, besvare sp√łrgsm√•l og opfordre personalet til at hj√¶lpe beboerne med at f√• anmeldt alle hadforbrydelser til politiet. Der er ydermere planlagt bes√łg p√• to asylcentre i efter√•ret 2019.

Endelig deltog Rigspolitiet ved et opl√¶g sammen med LGBT-Danmark i forbindelse med Pride i august 2019. Form√•let med dette opl√¶g var, ligesom de ovenfor n√¶vnte opl√¶g, at fort√¶lle om hadforbrydelsesomr√•det, besvare sp√łrgsm√•l og opfordre til, at alle hadforbrydelser anmeldes til politiet.

Styrket registrering af hadforbrydelser og ændret moniteringspraksis
Rigspolitiet har l√łbende fokus p√• at styrke registeringen p√• hadforbrydelsesomr√•det, s√•ledes at vi f√•r et s√• retvisende datagrundlag som muligt. Datagrundlaget anvendes til at tilrettel√¶gge m√•lrettede indsatser p√• hadforbrydelsesomr√•det.

P√• trods af, at der er etableret en moniteringsordning med s√¶rlige s√łgen√łgler, som g√łr det muligt at identificere hadforbrydelsessager i politiets systemer, vidner den forel√łbige monitering p√• omr√•det om, at det fortsat er en udfordring at sikre, at alle relevante sager registreres som hadforbrydelser ved brug af hadforbrydelsess√łgen√łglerne i politiets systemer. Rigspolitiet har derfor, som tidligere n√¶vnt, med virkning fra 2017 besluttet at revidere moniteringspraksissen, s√•ledes at der kan frems√łges et st√łrre antal relevante sager, uagtet at disse ikke er p√•f√łrt en s√łgen√łgle eller et generelt s√łgeord (se afsnit 3 vedr√łrende √•rsrapportens datagrundlag). Rigspolitiet har p√• den baggrund igangsat en s√¶rskilt controlling af hadforbrydelsesomr√•det med henblik p√• at sikre en mere ensartet og √łget anvendelse af hadforbrydelsess√łgen√łglerne.

Uddannelse
Rigspolitiet har fokus på at sikre, at medarbejderne i politikredsene har de rette kompetencer til at håndtere anmeldelser om hadforbrydelser professionelt og korrekt.

Undervisning i politiets registrering og behandling af hadforbrydelser indg√•r som en integreret del af Politiskolens basisuddannelse. Herudover udbyder Rigspolitiet et efter- og videreuddannelsestilbud i h√•ndteringen af hadforbrydelser til alle politikredse. Form√•let med uddannelsen er at kl√¶de deltagerne p√• til at h√•ndtere hadforbrydelsessager bedst muligt samt til at registrere hadforbrydelsessager korrekt i politiets sagsstyringssystem (POLSAS). P√• uddannelsen bliver deltagerne grundigt introduceret til anvendelsen af s√łgen√łglerne, pr√¶senteret for lovgivningen p√• omr√•det og for, hvordan en hadforbrydelsessag bedst muligt efterforskes og belyses. Herudover indg√•r der opl√¶g fra forskellige interesseorganisationer med henblik p√• at give deltagerne et indblik i, hvordan det er at v√¶re en del af en udsat minoritetsgruppe, og hvordan anmeldelsessituationen og m√łdet med politiet opleves, n√•r man har v√¶ret udsat for en hadforbrydelse.

Dialog med interessenter på hadforbrydelsesområdet
Rigspolitiet har fortsat dialog med en r√¶kke centrale interessenter p√• hadforbrydelsesomr√•det, herunder Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen for b√łsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT), Muslimernes F√¶llesr√•d og Det J√łdiske Samfund i Danmark.

Intentionen er, at der gennem afholdelse af dialogm√łder etableres et t√¶ttere og l√łbende samarbejde med interessenterne s√•ledes, at Rigspolitiet kan udveksle erfaringer med interessenterne samt f√• et n√¶rmere indblik, i hvordan hadforbrydelsesomr√•det opleves af interessenterne. Dialogm√łderne har v√¶ret afholdt med j√¶vne mellemrum i tre √•r, og det er intentionen at fors√¶tte m√łderne fremadrettet.

Deltagelse i internationale netværk
Rigspolitiet har de seneste √•r haft fokus p√• at indhente viden og etablere samarbejder via deltagelse i internationale netv√¶rk vedr√łrende hadforbrydelser.

Aktuelt deltager Rigspolitiet i en r√¶kke arbejdsgruppem√łder vedr√łrende indsamling og registrering af data p√• hadforbrydelsesomr√•det. M√łderne er organiseret af EU‚Äôs Fundamental Rights Agency (FRA). Arbejdsgruppen, der best√•r af repr√¶sentanter fra alle medlemslandende i EU, har blandt andet udarbejdet en guide omhandlende n√łgleprincipper i forhold til myndighedernes registrering af hadforbrydelser (European Commission 2017).

Herudover deltager Rigspolitiet og Rigsadvokaten p√• skift i et m√łdeforum under EU-kommissionen omhandlende bek√¶mpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance [30]. Form√•let med dette m√łdeforum er, at medlemslandene kan diskutere og erfaringsudveksle ‚ÄĚbest practice‚ÄĚ indenfor hadforbrydelsesomr√•det, f.eks. forebyggelse og bek√¶mpelse af hadforbrydelser samt st√łtte til ofre for hadforbrydelser.

Herudover overtog Rigspolitiet pr. 1. november 2015 den nationale kontaktpunktsfunktion i forhold til OSCE‚Äôs Office for Democratic Institutions and Human Rights (ODIHR). Siden overtagelsen af ansvaret p√• hadforbrydelsesomr√•det har Rigspolitiet i denne funktion deltaget i ODIHR-konferencer vedr√łrende hadforbrydelser og bidrager herudover l√łbende med opg√łrelser over antallet af danske hadforbrydelser til ODIHR‚Äôs √•rlige hadforbrydelsesopg√łrelser.

Den Norske nationale enhed for bek√¶mpelse af organiseret og anden alvorlig kriminalitet (KRIPOS) inviterede i februar 2019 til en f√¶lles nordisk konference omhandlende hadforbrydelser og politiets arbejde p√• hadforbrydelsesomr√•det, hvor Rigspolitiet deltog. Herudover deltog repr√¶sentanter fra Norge, Sverige, Finland og Island i konferencen. Form√•let med konferencen var dels at dele erfaringer, udfordringer og l√łsninger p√• tv√¶rs af de nordiske lande og dels at etablere et blivende nordisk samarbejde. Rigspolitiet er indstillet p√• at forts√¶tte dette samarbejde.

S√•vel ODIHR-konferencerne, som arbejdsgruppem√łderne under EU‚Äôs Fundamental Rights Agency og m√łder√¶kken under EU-kommissionen og det nye nordiske samarbejde p√• hadforbrydelsesomr√•det giver Rigspolitiet mulighed for at s√łge inspiration i forhold til hadforbrydelsesomr√•det hos de √łvrige medlemslande. M√łderne omhandler b√•de registrering og monitering af hadforbrydelser, uddannelse inden for hadforbrydelsesomr√•det, forebyggelse af hadforbrydelser og specifikke fokusomr√•der, s√•som hadefulde ytringer p√• internettet, og der er s√•ledes mulighed for at dr√łfte mange vinkler af hadforbrydelsesomr√•det.

[Til indhold] 8. Litteratur
BBC News (2017). Manchester attack: Hate crimes ‚Äėdoubles‚Äô after incident.
http://www.bbc.com/news/uk-england-manchester-40064424 (hentet d. 07.06.2017).

Bj√łrgo, Tore (2018). H√łyreekstremisme i Norge ‚Äď Utviklingstrekk, konspirasjonsteorier og forebyg-gingsstrategier. Politih√łgskolen, Oslo.

Det j√łdiske samfund i Danmark (2016). Rapport om antisemitiske h√¶ndelser i 2017.

Devinat, Charlotte og Berecz, Tam√°s (2018). INACH Anual Report 2017 ‚Äď 2018.
http://www.inach.net/inach-annual-report-2017-2018/ (hentet d. 31.04.2019).

European Commission (2017). Improving the recording of hate crime by law enforcement authorities ‚Äď Key guding principles.
http://fra.europa.eu/sites/default/files/fra_uploads/ec-2017-key-guiding-principles-recording-hate-crime_en.pdf (hentet d. 7.06.2018).

Hanes, E. & Machin, S. (2013). Hate Crime in the wake of Terror Attacks: Evidence From 7/7 and 9/11.
http://personal.lse.ac.uk/machin/pdf/hanes%20machin%20september%202013%20web.pdf (hentet d. 29.05.2016).

Independent (2017). London terror attack: Huge rise in Islamophobic hate crime following Borough Market stabbing, police figures show.
https://www.google.dk/amp/www.independent.co.uk/news/uk/crime/london-bridge-attack-latest-rise-islamophobic-hate-crimes-borough-market-stabbing-terror-police-a7777451.html%3Famp (hentet d. 09.06.2017).

Institut for Menneskerettigheder (2017). Hadefulde ytringer i den offentlige online debat. K√łbenhavn.

King, R. D. & Sutton, G. M. (2014). High Times for Hate Crimes: Explaining the Temporal Clustering of Hate Motivated Offending. Criminology, 51:871-894.

Regeringen (2019). Justitsministeren: Det kan ikke passe.
https://www.regeringen.dk/nyheder/justitsministeren-det-kan-ikke-passe/ (hentet d. 07.05.2019).

Rigsadvokatmeddelelsen (2019). Afsnittet om hadforbrydelser
https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/api/portals(6e302527-f0b3-4a5e-889a-668aa67e5491)/Print/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/a7a856c5-1a4f-4f49-8df5-4a17ad49a73e (hentet d. 31.05.2016).

Rigspolitiet (2016). Strategisk Analyse 2015.
https://www.politi.dk/NR/rdonlyres/546B865E-8EB2-4927-8821-FF0AF6B386D7/0/StrategiskAnalyse2015_print.pdf (hentet d. 29.05.2016)

Ugebladet A4 (2016). Titusindvis af b√łsser og lesbiske skjuler deres seksualitet p√• jobbet.
http://www.ugebreveta4.dk/titusindvis-af-boesser-og-lesbiske-skjuler-deres-seks_20567.aspx (hentet d. 07.06.2017).

Williams, M. & Pearson, O. (2016). Hate Crime and Bullying in the Age of Social Media.
https://orca-mwe.cf.ac.uk/88865/1/Cyber-Hate-and-Bullying-Post-Conference-Report_English_pdf.pdf (hentet d. 29.05.2016)

Williams, M. L. & Burnap, P. (2016). US and them: identifying cyber hate on Twitter across multiple protected characteristics.

http://epjdatascience.springeropen.com/articles/10.1140/epjds/s13688-016-0072-6

* * *
Noter
  1. [Retur] I tre sager var det ikke muligt at definere motivet.
  2. [Retur] Der er forskellige √•rsager til, at der ikke indg√•r personoplysninger fra alle 449 hadforbrydelsessager i denne opg√łrelse. Dels har det i et antal sager ikke v√¶ret muligt at afg√łre, om anmelderen i sagen er identisk med den forurettede, og dels er der et antal sager, hvor forurettede er angivet som virksomheder, institutioner eller lignende.
  3. [Retur] Med k√łnsidentitet henvises der til den enkelte persons vedholdende indre og individuelle oplevelse af sit k√łn, hvilket m√•ske ikke svarer til det ved f√łdslen tildelte k√łn. Med k√łnsudtryk henvises der til m√•den, hvorp√• man viser sit k√łn som mand eller kvinde, f.eks. ved valg af t√łj, frisure, make-up og tale. Hvor k√łnsidentitet drejer sig om, hvorledes k√łnnet opleves, drejer k√łnsudtryk sig s√•ledes om, hvorledes k√łnnet udtrykkes.
  4. [Retur] Der henvises til forarbejderne til straffelovens § 266 b.
  5. [Retur] For eksempel kan efterforskningen af en given sag vise, at det, der f√łrst ans√•s som en hadforbrydelser, viste sig ikke at v√¶re det, eller omvendt. Der kan ogs√• ske √¶ndringer i sagskategorierne, s√•ledes at unders√łgelsessager senere konverteres til straffesager.
  6. [Retur] Det kan endvidere n√¶vnes, at Rigspolitiet i l√łbet af sommeren 2018 foretog en generel gennemgang og revidering af den samlede s√łgen√łglestruktur i dansk politi med henblik p√• en forbedret anvendelse af s√łgen√łglerne. Dette indebar en forenkling af strukturen og en st√łrre brugervenlighed i s√łgen√łglerne. I forbindelse med revisionen af s√łgen√łglestrukturen f√łlger der et controllingsspor, der skal g√łre det muligt for Rigspolitiet at f√łlge med i, om s√łgen√łglerne anvendes korrekt. Der er herudover blevet udpeget dataansvarlige medarbejdere i de 12 politikredse.
  7. [Retur] Dette kunne for eksempel v√¶re tilf√¶ldet, hvis gerningen har fundet sted p√• en bar, der er kendt som et sted for homoseksuelle eller, hvis gerningen har fundet sted i en religi√łs bygning.
  8. [Retur] I Rigsadvokatmeddelelsen n√¶vnes f√łlgende indikationer for, at der foreligger et hadmotiv: 1. Mundtlige tilkendegivelser 2. Plakater, graffiti mv. 3) Mist√¶nktes tilh√łrsforhold/sympatier og 4) Forurettedes forhold mv. eller gerningsstedet.
  9. [Retur] Den relativt store forskel på antallet af sager fra 2015 og 2016 til 2017 og 2018 skyldes som tidligere nævnt Rigspolitiets nye moniteringspraksis
  10. [Retur] Kategorien omfatter en r√¶kke sager, der ikke falder under de √łvrige kategorier, f.eks. sager vedr√łrende knivloven, brandstiftelse og offentlig tilskyndelse til forbrydelse.
  11. [Retur] Da det samlede antal sager er forholdsvis beskedent, kan selv sm√• udsving i de numeriske v√¶rdier f√łre til store procentvise udsving.
  12. [Retur] Otte ud af de ni sager er rettet mod personer, der tilh√łrer trosretningen Jehovas Vidner.
  13. [Retur] I Rigspolitiets √•rsrapport vedr√łrende hadforbrydelser i 2015 hed denne kategori ‚ÄĚTransvestisme‚ÄĚ, men efter dialog med LGBT Danmark er Rigspolitiet blevet opm√¶rksomme p√•, at det er mere retvisende med den nuv√¶rende titel ‚ÄĚTransvestisme/Transk√łnnethed‚ÄĚ. I moniteringsordningen hedder s√łgen√łglen dog fortsat ‚ÄĚTransvestisme‚ÄĚ.
  14. [Retur] I et mindre antal sager i 2015 og 2016 har det på grund af manglende oplysninger ikke været muligt at specificere hadmotivet. Sagerne er dog medtaget som hadforbrydelser, idet sagsbehandler, anmelder eller forurettede har angivet, at der kan have været tale om en hadforbrydelse.
  15. [Retur] Denne opt√¶lling er foretaget p√• baggrund af en s√łgning i resum√©felterne. En manuel gennemgang af sagerne kan muligvis afd√¶kke flere sager rettet mod etniske danskere
  16. [Retur] Denne kategori indeholder sager, hvor det er konstateret, at der har været et racistisk motiv, men hvor det ikke har været muligt at definere motivet som omhandlende nationalitet/etnicitet eller race/hudfarve.
  17. [Retur] Det J√łdiske Samfund i Danmarks Afdeling for Kortl√¶gning og Vidensdeling af Antisemitiske H√¶ndelser.
  18. [Retur] I alle tre motivkategorier indgår der sager hvor antallet af gerningsmænd er ukendt, og det kan derfor ikke udelukkes, at nogle af disse sager også kan omhandle to eller flere gerningsmænd.
  19. [Retur] I de tilfælde, hvor sagsbehandleren ikke har påsat sagen en gerningsstedstype, har Rigspolitiet ifm. moniteringen påsat en gerningsstedstype.
  20. [Retur] I denne kategori er gerningsstedet eksempelvis et asylcenter, en institution, et værested eller en kirke eller kirkegård.
  21. [Retur] Institut for Menneskerettigheder anvender i unders√łgelsen en definition p√• hadefulde ytringer, som ikke umiddelbart er identisk med straffelovens ¬ß 266 b‚Äôs ordlyd. Institut for Menneskerettigheders definition er som f√łlger: ‚ÄĚStigmatiserende, neds√¶ttende, kr√¶nkende, chikanerende og truende ytringer, der frems√¶ttes offentligt mod et individ eller en gruppe baseret p√• individets eller gruppens k√łn, etnicitet, religion, handicap, seksuelle orientering, alder, politiske observans eller sociale status‚ÄĚ.
  22. [Retur] Data til rapporten er indsamlet i perioden maj 2017 til maj 2018.
  23. [Retur] Danmark er ikke en del af INACH.
  24. [Retur] Sagsoplysningerne er baseret på datatræk fra primo april 2019.
  25. [Retur] Det bem√¶rkes, at opg√łrelsen b√•de indeb√¶rer personer, der er tildelt dansk statsborgerskab ved f√łdslen og personer, der har f√•et tildelt dansk statsborgerskab senere i livet.
  26. [Retur] Der er forskellige √•rsager til, at der ikke indg√•r personoplysninger fra alle 449 hadforbrydelsessager i denne opg√łrelse. Dels har det i et antal sager ikke v√¶ret muligt at afg√łre, om anmelderen i sagen er identisk med den forurettede, og dels er sager, hvor forurettede er angivet som virksomheder, institutioner eller lignende uden personoplysninger.
  27. [Retur] Det bem√¶rkes, at opg√łrelsen b√•de indeb√¶rer personer, der er tildelt dansk statsborgerskab ved f√łdslen og personer, der har f√•et tildelt dansk statsborgerskab senere i livet.
  28. [Retur] Gennemsnitsalderen er udregnet på baggrund af 226 forurettede, da forurettedes alder var uoplyst i 10 tilfælde.
  29. [Retur] Den kriminalitet, der ikke anmeldes eller registreres på anden vis af politiet.
  30. [Retur] High Level Group on combating Racism, Xenophobia and other forms of intolerance.

* * *
Omtale af rapporten om hadforbrydelser i 2018 hos politiet med link til rapporten.
Rapporten – Hadforbrydelser i 2017 – hos politiet i pdf-format.
√Örsrapporterne fra og med 2015 hos Rigspolitiet.
√Örsrapporterne fra og med 2015 i Vidensbanken.
Hadforbrydelsesrapporter (RACI-rapporter) fra 2008 til 2014 i Vidensbanken.